Oplæg til diskussionsmødet Hvilken krise? Og hvilken vej videre? Ingeniørhuset, onsdag 3. juni. GLOBAL(e) KRISE(r):

Transkript

1 Oplæg til diskussionsmødet Hvilken krise? Og hvilken vej videre? Ingeniørhuset, onsdag 3. juni GLOBAL(e) KRISE(r): Baggrund i nyliberalisme og finanskapitalisme. Klimamæssige og sociale følgevirkninger. Veje frem Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund, Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission i Danmark 1

2 Undertemaer - Finanskrisen en ud af en række globale kriser - Finanskapitalisme og nyliberal politik har skærpet miljømæssige og sociale problemer globalt - Demokratisk offentlig styring er vejen videre 2

3 INDHOLD AF OPLÆG Del 1. Økonomien styrende: De forskellige kriser og deres indbyrdes relation. Del 2. Krisens karakter: Systemkrise for finanskapital og nyliberalisme? Del 3. Krisestrategier: Markedskonform strategi, nulvækststrategi eller 3 demokratisk styring?

4 - - 4

5 PERSONLIG PRÆSENTATION: Navn: Henrik Herløv Lund. Uddannelse: Økonom, cand. scient. adm., RUC. Job: Underviser i offentlig økonomi og samfundsvidenskab Skrevet en række analyser og kommentarer om samfundsøkonomi, nyliberalisme, velfærd og fordeling. Se 5

6 PUBLIKATIONER NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN OG KVALITETSREFORMEN, sept ULIGHED ER SPILD. Kritik af Cepos Den retfærdige ulighed. Jan.2008 NEW PUBLIC MANAGEMENT rehabilitering af markedet. Sept DEN ØKONOMISKE KRISE I DANMARK baggrund, udsigter og hvad kan der gøres? Maj 2009 MOD DET TODELTE SAMFUND? Fra Kvalitetsreform til minimumsvelfærd. Maj 2009 Bidragsyder til DANSK NYLIBERALISME (red. Anders 6 Lundkvist)

7 NYHEDSBREV: KRITISKE ANALYSER Udgives ca. månedligt nyhedsbrevet: KRITISKE ANALYSER, der løbende bringer nye analyser Abonnement gratis. Mail navn, organisation og mailadresse til Eller kontakt via hjemmesiden: 7

8 - - 8

9 Del 1 DE FORSKELLIGE KRISER OG DERES RELATIONER 9

10 Indhold af del 1: 1.1. Finanskrisen en af en række globale kriser /problemer Samspillet mellem kriser /problemfelter. 10

11 1.1. MANGE GLOBALE KRISER. 11

12 Mandag Morgen ( Risk og opportunity Report ) 7 FORBUNDNE MEGAKRISER : 1.Finanskrise 2.Klimakrise 3.Ressourcekrise 4.Fattigdomskrise 5.Fødevarekrise 6.Sundhedskrise 7.Sikkerhedskrise 12

13 Knud Vilby (3 kronikker i Politiken) Overordnet krisepræget global udvikling skal for stås i sammenhæng. Kriser tæt sammenvævet : 1. Finanskrise 2. Energikrise 3. Miljø og klimakrise 4. Forsyningskrise 5. Fattigdom 6. Flygtninge 7. Sundhed 8. Sikkerhed 13

14 Helhedsvurdering Både Mandag Morgen og Knud Vilby anerkendes for helhedstilgang Og for afdækning af konkrete problemfelter 14

15 Flere kriser og problemer At finanskrisen langtfra er det eneste aktuelle globale problemfelt globalt om end en meget afgørende og grundlæggende krise Også på klima og energiområderne går det globale verdenssamfund mod en krise Verdenssamfundet har også betydelige problemer på fødevare -, forsynings-, fattigdoms og sundhedsområderne Og så er der de tilbagevendende sikkerhedstrusler 15

16 FORSKELLIG SKARPHED OG TIDSHORISONT? Finanskrisen er det helt akutte Mens klima og energiproblemer er på vej mod krisekarakter Mens fx fødevare - og fattigdom og underudvikling er ældre omend vedvarende problemer Også sikkerhedsproblemer vedvarende 16

17 Ekstra problemfelt: Demokratiet? Kan demokratiet modstå stigende koncentration af økonomisk og politisk magt? Kan demokratiet modstå økonomisk krise, skærpet klimatrussel og måske dermed skærpede sikkerhedstrusler? 17

18 1.2. SAMSPILLET MELLEM KRISER 18

19 VEKSELVIRKNING Korrekt, når både Bjarke Møller og Knud Vilby peger på indbyrdes vekselvirkning mellem de forskellige kriser/problemfelt At disse både forstærker og uddyber hinanden (ond cirkel) Og at modsat forbedringer/løsninger på enkelte områder frigør ressourcer til fremskridt på andre (god cirkel) 19

20 Krisernes globalitet Også korrekt, at disse kriser/problemfelter er mere eller mindre globale Der er ikke tale om kriser og problemer, som kun viser sig i enkelte lande eller kontintenter De rammer bredere og i visse tilfælde hele verdenssamfundet ( især finans-, klima, energi) 20

21 MEN ØKONOMIEN STYRENDE Men kriserne er ikke sideordnede Det er udviklingen i det globale økonomiske system i kapitalismen -, som i sidste ende er styrende for den øvrige krise udvikling 21

22 Kapitalismens skyggesider Kapitalismen er som system relativt blind for sine negative miljømæssige og sociale konsekvenser Derfor er en række af de aktuelt forekomne miljømæssige (klima og miljøproblemer, ressourceproblemer) og sociale globale problemer (regional underudvikling, fattigdom, sundhedsproblemer problemer med fødevareforsyning) iboende skyggesider vedr. kapitalismen 22

23 Finanskapital og nyliberalisme har skærpet krisetendenserne Men udviklingen i den kapitalistiske økonomi de seneste 3 årtier har skærpet disse negative sideeffekter Nyliberal økonomisk politik har hånd i hånd med stigende dominans fra finansiel kapital øget kapitalismen ligegyldighed overfor negative miljømæssige og sociale følgevirkninger af den kapitalistiske udvikling 23

24 - - 24

25 Del II KRISENS KARAKTER: NYLIBERALISME OG FINANSKAPITALISME 25

26 Indhold af del 2: 2.1. Systemisk krise eller system krise? 2.2. Nyliberalisme. 2.3 Deregulering af finansvæsenet 2.4. Den finansielle kapitals betydning i den moderne kapitalistiske økonomi 2.5. Negative sideeffekter: Kriser, 26

27 2.1. SYSTEMISK KRISE ELLER SYSTEM KRISE 27

28 MANDAG MORGEN: SYSTEMISK KRISE Mandag Morgen: Finanskrisen er et symptom på et globalt risikomønster, hvor 7 verdensomspændende, tæt sammenvævede megakriser tilsammen udgør en voldsom systemisk krise. Helhedsbetragtning og vekselvirkning korrekt, men krise i hvilket system? 28

29 STRUKTUR Kriser ikke blot sammenvævet, men også struktureret. Kernen er økonomien og den økonomiske politik, som ikke blot er central for løsningsmuligheder, Økonomien dvs. det økonomiske system og den økonomiske politik har også centrale rolle i problemernes opståen og for manglende 29 løsninger (hidtil)

30 KAPITALISTISK ØKONOMI Det kapitalistiske økonomiske systems udvikling de senere årtier med den finansielle kapital i en dominerende position og med nyliberalismen som herskende økonomiske politik har - i stigende grad har været ustabilt og krisebehæftet - hvis blinde vækst har drevet rovdrift på ressourcer og miljø og dermed truer udviklingens bæredygtighed 30

31 Fortsat fra foregående - hvis vedvarende skyggeside synes at være ulighed vedr. sundhed, fattigdom, underudvikling - som vedvarende har været præget af nationers rivalisering med udspring i økonomiske interesser og konflikter 31

32 - - 32

33 2.2. NYLIBERALISME 33

34 I NYLIBERALISMENS TEGN Den økonomisk udvikling har siden 80 erne været præget af nyliberalismen, ikke blot i den udviklede verden, men globalt Og nyliberalismen har ikke blot været afgørende for finanskrisens og den globale økonomiske krises opståen Men har også i høj grad blokeret for eller direkte fremmet de øvrige kriser 34

35 Hvad er NYLIBERALISME? Liberal økonomisk politisk filosofi, som handler om at markedet er bedre til at styre end regeringerne Og at markedet skal rehabiliteres i forhold til det offentlige 35

36 Opgør med keynesianisme og velfærdsstat Nyliberalismen opgør med efterkrigstidens keynesianske politik om statslig makroøkonomisk regulering af (den kapitalistiske) økonomi Og med velfærdsstatens klassekompromis mellem arbejderbevægelse og kapital/borgerlige 36

37 Nyliberale politiker Nyliberalismens politikker: Deregulering af erhvervsliv og økonomi Reduktion af samfundsmæssig omfordeling via offentlige ydelser og skat New Public Management: Markedsgørelse og markedsstyring af den offentlige sektor. Essens: Offentlig samfundsøkonomiske styring og regulering og produktion trænges tilbage til fordel for kapitalistisk markedsøkonomi 37 (statsfjendtlig politik)

38 MAGT FLYTTES FRA POLITIK TIL ØKONOMI Hermed FLYTTES MAGT FRA POLITIK TIL ØKONOMI FRA DEMOKRATI TIL ØKONOMISK MAGT 38

39 2.3. LIBERALISERING AF FINANSVÆSENET 39

40 Nyliberalisme til fordel for finansiel kapital Nyliberalismen hovedmål på det erhvervspolitiske og økonomiske politiske område frisættelse af kapitalen gennem deregulering Afregulering siden 80 erne (Reagan og Thatcher) navnlig til fordel for den finansielle kapital 40

41 Omfattende deregulering i og af den finansielle sektor 1980 til idag Afvikling af kontrol med internationale valuta og kapitalbevægelser Offentlig styring af rentefod og kreditfordeling opgivet. Centralbanker gøres uafhængige Handel med obligationer, aktier og andre værdipapir liberaliseret. Kontrol med Børser faldet væk Grænser mellem banker, forsikringsselskaber, realkreditinstitutioner og fonde bortfaldet Kontrol med spekulation opgivet 41

42 Den finansielle kapital stormer frem Som resultat af blandt andet frisættelsen af den finansielle kapital er finanssektoren vokset eksplosivt (jf. tabel næste slide) 42

43 USA: FINANSSEKTORENS bidrag til nationalproduktet i pct. af bidrag fra fremstillingsvirksomhed Kilde: D. Henwood (1997) Wall Strett, Verso. Efter Anders Lundkvist De Riges Samfund,. S

44 Finanssektorens ekspansion på bekostning af den produktive kapital Finanssektoren er også ekspanderet fordi væksten i realøkonomien har været aftagende siden 70 erne: Der er derfor i stigende grad blevet kanaliseret midler ind i den finansielle sektors på grund af højere afkast her 44

45 Finanssektorens andel af samlede profitter i USA Kilde: Korten: When Coporations Rule the World, Efter Anders Lundkvist De Riges Samfund, s 70 45

46 2.4. Den finansielle kapitals Betydning I den moderne økonomi 46

47 Nyliberalismen ingen økonomisk frelser Globalt vækst aftagende trods nyliberalismen Kilde: IMF World Economi Outlook

48 Stigende misforhold mellem realøkonomi og finansiel økonomi Eksempelvis voldsom vækst i global værdi af obligationer = gældsstiftelse Kilde: P. Warburton: Debt and Delusion

49 Stigende spekulation Samtidig med, at kapitalen i stigende grad er søgt over i den finansielle sektor Er investeringerne i den finansielle sektor i stigende grad blevet kortsigtede og spekulativt prægede Eks: Subprimelån 49

50 FONDE øger spekulation Mere og mere af den finansielle kapital er blevet organiseret i gigantiske fonde Navnlig disse fonde lever i høj grad af spekulation i kursændringer på værdipapirer eller andre aktiver 50

51 Fonde forstærker kriser Dermed skaber de stigende usikkerhed og turbulens i økonomien og forstærker dermed kapitalismens iboende krisetilbøjelighed. Men på trods heraf er de i vid udstrækning uregulerede 51

52 Magten flytter fra demokrati til kapital Måske fordi fondene for de størstes vedkommende har større økonomisk magt end de demokratisk valgte statslige myndigheder Eks. Finansmanden Soros Quantum Fund kunne i 1992 spekulere mod det britiske pund og tvinge den engelske regering til at devaluere 52

53 2.5. Negative sideeffekter af den økonomiske udvikling 53

54 Ny type kriser og øget krisetilbøjelighed Gammeldags realøkonomiske kriser afløst af valutariske /finansielle kriser udløst af den finansielle kapital Eksempler: EMS krisen 1992, Mexico krisen 1994/95, Den østasiatiske krise (1998/98), Sydamerikanske krise (198/99/2000), dotcom krisen ( ), finanskrisen (2007/208.) Og jo mere den finansielle kapital og spekulation har fået frit løb, jo voldsommere og mere omfattende 54 kriser

55 Polarisering mellem rige og fattige lande øget siden nyliberalismen Forhold mellem indkomstandel for 20 % af jorden befolkning i rigeste og 20 % i fattigste lande Anders Lundkvist: Fejludvikling og polarisering i den nyliberale økonomi, s

56 USA og internationale økonomiske organisationer Polarisering skyldes ikke mindst, at USA gennem de internationale økonomiske organisationer har fået ophøjet den nyliberale politik til almen økonomisk doktrin OECD, IMF, VERDENSBANKEN og WTO har været formidlere af og murbrækkere for nylibe-ralismen Og om nødvendigt med magt har gennemtvunget frihandel til de udviklede landes og især USA s fordel 56

57 Stigende polarisering mellem rige og fattige internt i landene Den nyliberalistiske politik har skabt øget ulighed og fattigdom: Gælder også i USA: De rigeste 10 pct. af befolkningen tjener omkring halvdelen af de samlede indkomster, hvilket er det højeste siden 1917 Medens middelklassens indkomster i de seneste årtier er stagneret og de fattige er 57 blevet fattigere

58 Blind vækst Markedsøkonomi måler generelt i penge og vækst, ikke i miljømæssig belastning Men nyliberalismens epoke har forstærket kapitalismens tendens til blind vækst, rovdrift på naturressourcer og miljø - og klimabelastning Eksempel: Bush regeringens afvisning af miljøpolitik og klimaproblemer hånd i hånd med udvidelse af olieudvinding og krig for at frigøre den irakiske olie 58

59 Nyliberalisme og erhvervsliv blokerer for indgreb overfor miljøbelastning Markedsøkonomien ligegyldighed overfor miljø og klimabelastning skærpet i den nyliberale epoke ikke mindst takket være USA Gennem den amerikanske regering har stærke erhvervsinteresser haft held med at blokere for miljø - og klimaindsats nationalt og globalt og har dermed forstærket klimaproblemerne 59

60 - - 60

61 Del III VEJE VIDERE - markedskonformstrategi, vækststop eller demokratisk regulering 61

62 INDHOLD 3.1. Mandag Morgen: Markedskonform strategi? 3.2. Knud Vilby: Grænser for vækst? 3.3. Udbygning af demokratisk styring. 62

63 3.1. Mandag Morgen (Bjarke Møller): Markedskonform strategi? 63

64 Økonomisk paradigmeskift Anerkendes, at Mandag Morgen ser behov for et nyt økonomisk paradigme, som markerer enden på laissez-farie og liberalisering af finansmarkeder. Og peger på behov for nye balancer mellem marked og politisk regulering Brug for Global new Deal altså MERE OFFENTLIG REGULERING 64

65 Bæredygtig markedsøkonomi Det strategiske mål beskrives imidlertid som Bæredygtig markedsøkonomi /kapitalisme Og det understreges såvidt jeg kan se -, at den politiske regulering skal være tilpasset markedsøkonomien (markedskonform mit udtryk, Hhl):.. Lovgiverne skal spille aktivt med gennem udvikling af nye økonomiske incitamentsstrukturer og forretningsmodeller (s 65 11)

66 Markedsmodellen skal udbredes Ja, visse steder ligefrem tale om at markedsmodellen skal udbredes, fx gennem udbredelse modeller for omsættelige forureningskvoter a la EU Også fx fødevaremæssigt og fattigdomsmæssigt tales for at mere marked (adgang til markeder) vil afhjælpe problemer 66

67 MEN: Markedsøkonomi en del af problemet Finanskrisen og klimakrisen har begge nyliberalismens markedsfundamentalisme og den løsslupne markedsmodel som væsentlige årsager Der ER progressive virksomheder og erhvervsorganisationer, men der er også nok så væsentlige stærke økonomiske interesser, som kæmper for at afværge indgreb i indtjening og magt DERFOR NÆPPE NOK AT JUSTERE PÅ MARKEDSMODELLEN 67

68 3.2. Knud Vilby: Grænser for vækst? 68

69 Grænser for vækst Knud Vilby i en af 3 kronikker i Politiken : væksten i antallet af mennesker og ikke mindst af væksten i individuel energislugende transport og den dermed følgende næsten ufattelige vækst i ressourceforbrug.er meget svær at bringe på en bæredygtig formel. Udfordringen er at lette belastningen og presset og at bremse væksten på alle de områder, hvor vækst fører til merbelastning (min understregning, 69 Hhl)

70 Men er det en løsning at bremse væksten? Korrekt at hidtil har væksten på en række områder været fulgt af tilsvarende vækst i ressourceforbrug og klima og miljøbelastning Men vælger vi at bremse væksten, risikerer vi at at gøre løsningen af de problemer, der har relation til fordeling af velstand: fattigdom, ulighed, sundhed og fødevareforsyning, endnu sværere 70

71 Nedgang i velstand realistisk? Man kan med stor rimelighed mene, at det er rimeligt at den udviklede verden skal betale for genopretning af miljø og klima Og at der trods det, også skal afses ressourcer til at løfte de fattige lande og befolkningsgrupper op Men begge dele vil kræve meget store investeringer DETTE NÆPPE GENNEMFØRLIGT UDEN ØKONOMISK VÆKST 71

72 3.3. UDBYGNING AF DEMOKRATI OG DEMOKRATISK STYRING 72

73 Effektive løsninger kræver demokratisk styring Den moderne finanskapitalismes og nyliberalismens kriser hænger sammen med tilbagetrængningen af den statslige demokratiske styring af økonomi og samfundslivet Politikken og dermed demokratiet må tilbage i førersædet 73

74 Politisk styring er mere end økonomiske incitamenter Økonomiske incitamenter for virksomhederne kan være den del af løsninger Men navnlig behov for øget statslig kontrol med markedsøkonomierne: med spekulation, forurening osv. Og for øget statslig styring af centrale dele af markedsøkonomien: kapitalbevægelser, kreditfordeling, spekulation, fordeling, 74 udledninger

75 Øget offentlig intervention og styring Og løsningen af tiltagende ulighed og fattigdom, fødevareforsyning og sundhedsproblemer sker næppe gennem virksomhedernes indsats alene Her er behov for en øget statslig indgriben og demokratisk styring for at sikre omfordeling og udligning, forsyning og sundhed til fordel for fattige lande og fattige 75 befolkningsgrupper

76 BEHOV FOR VÆKST Spørgsmålet er naturligvis, hvordan dette finansieres? Klimaproblemer kan løses ved at bremse væksten, men risikerer til gengæld at øge de forsynings og fordelingsmæssigt relaterede problemer Behov for vækst til begge slags investeringer uden (for stor) velstandsnedgang og fordelingskamp og dermed øgede sikkerhedstrusler 76

77 PRIORITERING AF GRØN OG SOCIAL VÆKST Behov for fortsat vækst, men en vækst der gennem øget demokratisk styring af økonomien i langt højere grad prioriteres: 1) til dels løsning af miljø og klimaproblematikken (ny teknologi/energibesparelse/udvikling af vedvarende energi o.l) 2) til løsning af fattigdoms, sundheds-, forsynings, underudviklings og ulighedsproblemer 77

78 - - 78

79 - SAMMENFATNING og KONKLUSION 79

80 Et sæt af globale kriser Finanskrisen og den økonomiske krise ikke eneste globale krise Også klimaudviklingen går mod en krise Ligesom der er fortsatte globale problemer vedr. ressourcer, fødevareforsyning såvel som vedr. regional underudvikling, sundhed og fattigdom 80 Samt tilbagevendende sikkerhedsproblemer

81 Økonomien styrende og strukturerende Men det er udviklingen i det økonomiske system kapitalismen - der er styrende og strukturerende for krisernes udvikling og løsning /manglende løsning Kapitalistisk markedsøkonomi reagerer på penge og vækst - altid blind for negative miljø og sociale sideeffekter (eksternaliteter) 81

82 Skærpet ligegyldighed I de seneste 3 til 4 årtier er denne ligegyldighed overfor miljømæssige og sociale følgevirkninger blevet skærpet Dette hænger sammen med markedsøkonomiens udvikling frem mod finanskapitalens dominans Og med nyliberalismen som herskende økonomisk politik 82

83 Nyliberalismen Gennem nyliberalismens dominans i den økonomiske politik er politisk/offentlig regulering af markedsøkonomien blevet rullet tilbage (deregulering) Og kapitalens frisat til at udvikle sig med mindre offentlig regulering af og indgreb overfor negative konsekvenser for miljø og ulighed 83

84 Mere spekulativ og rå finanskapitalisme Ikke mindst er den finansielle kapital blevet dereguleret Og har hermed kunnet sætte sig i førersædet i den økonomiske udvikling Dette har været ledsaget af en mere rå og grådig jagt på profitter og stigende spekulation i hurtige gevinster 84

85 Øget krisetilbøjelighed Dette har både øget kapitalismens egen iboende krisetilbøjelighed Men også bidraget til at forstærke andre globale kriser og problemer 85

86 Stigende polarisering En negativ social og fordelingsmæssig konsekvens har været en stigende polarisering globalt mellem rige og fattige lande, herunder mht til fødevareforsyning Og en stigende polarisering og ulighed, herunder både socialt og sundhedsmæssigt, internt i de enkelte lande mellem rige og fattige 86

87 Voksende miljø og klimaproblemer Samtidig har den mere hensynløse kapitaludvikling i stigende grad indebåret rovdrift på ressourcer, herunder ikke mindst olie, Og forstærkede miljø og klimaproblemer pga. forurening og udledning af CO2 87

88 VEJEN FREM: GRØN VÆKST For at afkoble miljø og klimaproblemer fra økono-misk vækst er det nødvendigt fremover i langt højere grad at prioritere væksten til etablering af bæredygtighed gennem: - energibesparelse - erstatning af fossil energi med vedvarende energi - andre nye former for ikke fossilt baserede energiteknologier 88

89 VEJEN FREM: SOCIAL VÆKST Samtidig også vigtigt at fastholde at den fattige lande og befolkningsgrupper ikke skal betale Væksten må i højere grad også prioriteres til afhjælpning af regional underudvikling, vand og fødevare -, fattigdoms - og sundhedsproblemer i den tredje verden Og til afhjælpning af ulighed og fattigdom i de udviklede lande 89

90 VEJEN FREM: MERE DEMOKRATI Udvikling frem for alt været ledsaget af flytning af magt fra politik til økonomi Offentlig regulering af markeds-økonomiens negative sideeffekter må genskabes og udbygges gennem at opveje økonomisk magt med demokratisk indflydelse og styring VEJEN FREM HANLDER SÅLEDES NAVNLIG OM ØGET DEMOKRATISK STYRING 90

91 - - 91

92 - TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 92