KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

Transkript

1 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første gang udarbejdet i 2008 for indkomståret 2007, og statistikken er et resultat af en ændring i ligelønsloven i 2006, der betød at større virksomheder skulle udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Ligelønsloven ændres igen pr. 1. januar 2015 således at lønstatistikkerne på den enkelte virksomhed bl.a. kommer til at omfatte flere medarbejdere. Statistikkerne efter den nye lov vil dog først blive udarbejdet medio Senest har FA udleveret lønstatistik for 2013 og notatet behandler disse løndata sammenholdt med løndata for hele perioden HOVEDKONKLUSIONER Den gennemsnitlige lønforskel mellem mandlige og kvindelige medarbejdere, der er ansat i samme jobfunktion er faldet fra 8,7 pct. i 2012 til 8,4 pct. i Den gennemsnitlige lønforskel mellem mandlige og kvindelige ledere inden for samme jobfunktion er på 16,1 pct. i 2013 og er faldet 0,6 pct. point siden I de 10 arbejdsfunktioner med flest ansatte (60 pct. af lønmodtagerne i finanssektoren) spænder lønforskellen fra 1,4 pct. til 17,3 pct. alle i mændenes favør. CVR-NR

2 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 2 / 11 Højere lønninger i en given arbejdsfunktion medfører større lønforskel. Især arbejdsfunktioner med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau er præget af store lønforskelle 1. LØNSTATISTIKKEN FOR INDKOMSTÅRET 2013 I 2013 var den gennemsnitlige månedsløn for mandlige lønmodtagere i finanssektoren kr., mens den gennemsnitlige månedsløn for kvinder var på kr. Dette svarer til en overordnet lønforskel på 19,1 pct. mellem kvinder og mænd, den såkaldte bruttolønsforskel 2. I 2007 var bruttolønsforskellen 22,3 pct. Forskellen faldt til 20,6 pct. i 2009 og yderligere til 19,0 pct. i Bruttolønsforskellen mellem mandlige og kvindelige ledere er jf. tabel 1 på 19,6 pct. og der har den ligget relativt stabilt i perioden Tabel 1: Kvinder og mænds løn i finanssektoren i 2013 Kvinder Mænd ---Månedsløn i kr.--- Overordnet lønforskel (bruttolønsforskellen) ---Pct.--- Jobspecifik lønforskel Lønmodtagere ,1 8,4 Ledere ,6 16,1 Anm.: Gns. løn er vægtet med antal personer i arbejdsfunktion Kigger man lidt nærmere i lønstatistikken og analyserer på mænd og kvinder - lønmodtagere og ledere - der arbejder i samme jobfunktion ses der for begge grupper udbredte jobspecifikke lønforskelle, jf. figur 2. 1 Højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau vedrører discokoderne 2 og 3. 2 Det skal bemærkes, at bruttolønforskellen refererer til et råt gennemsnit af kvinder og mænds løn og har ikke noget at gøre med indkomst før skat.

3 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 3 / 11 Figur 2: Udvikling i den gennemsnitlige lønforskel mellem mænd og kvinder i pct.; Bruttolønsforskellen og den jobspecifikke ( ) For medarbejderne er den gennemsnitlige jobspecifikke lønforskel på 8,4 pct. i 2013, hvilket er en reduktion i forhold til årene , hvor forskellen har ligget på omkring 12 pct. I 2012 faldt den til 8,7 pct., og er således faldet en anelse igen i En kvinde ansat i den finansielle sektor tjente i 2013 gennemsnitlig kr. mindre om måneden før skat end en mand - trods samme type job. For lederne var den jobspecifikke lønforskel på 16,1 pct. i 2013, og er tilsvarende faldet lidt i forhold til 2012, hvor den lå på 16,7 pct. men som det også fremgår af figur 2, har forskellen ikke ændret sig væsentligt i forhold til tidligere. Statistikken fra FA kan desværre ikke sige noget om, hvorfor de kønsmæssige lønforskelle er så relativt store og vedbliver med at være det år efter år. En af forklaringerne kan dog være finanssektorens kønsmæssige sammensætning, selvom sektorens medarbejdere på et overordnet niveau kan se relativ homogen ud. Her er der et mindre overtal af kvindelige lønmodtagere på 52 pct. mod 48 pct. mandlige lønmodtagere. Anderledes ser det dog ud for lederne i finanssektoren, hvor ca. 71 pct. er mænd mod ca. 29 pct. Kvinder, jf. statistikken fra FA.

4 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 4 / 11 Trods den overordnede homogenitet blandt lønmodtagerne fordeler mænd og kvinder sig bestemt ikke ens, når man ser på de detaljerede arbejdsfunktioner, og endvidere viser statikken, at en større andel af mændene arbejder i bedre lønnede job end kvinderne. Videre viser tallene en tendens til - i lighed med de foregående år - at jo højere lønningerne er i en given arbejdsfunktion, des større er lønforskellen mellem mænd og kvinder. Det fremgår af den lille negative korrelation, der ses i figur 3. Figur 3: Sammenhæng mellem lønforskel og lønniveau i 2013 ARBEJDSFUNKTIONER MED STØRST OG MINDST LØNFORSKEL I 2013 Den arbejdsfunktion, hvor der i gennemsnit er de største lønforskelle mellem mænd og kvinder, er Handel med værdipapirer og valuta, hvor mandlige ansatte tjener gennemsnitligt 58 pct. mere end kvinder, jf. figur 4. Det vil sige, at kvinders andel af deres mandlige kollegers løn udgør 63 pct., eller at der er en lønforskel på 37 pct. I jobfunktionen er der i alt personer, hvoraf 66 pct. er mænd og 34 pct. kvinder. Også i årene var Handel med værdipapirer og valuta den arbejdsfunktion, der havde størst lønforskel mellem mænd og kvinder, med kvindernes månedsløn værende henholdsvis mellem 64 og 66 pct. af deres mandlige kollegers i de forgangne år.

5 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 5 / 11 Som det ses af figur 4, er det især arbejdsfunktioner af højeste og mellemhøjt kvalifikationsniveau (discokode 2 og 3), som er præget af store lønforskelle, og de fleste af arbejdsfunktionerne er gengangere i forhold til tidligere års opgørelser. Figur 4: De 10 arbejdsfunktioner med størst lønforskel i 2013 I lønstatikken 2013 er der kun to jobfunktioner, hvor kvinder tjener mere i gennemsnit end mænd. Det er indenfor Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde ikke klassificeret andetsteds (discokode ) og Oplysnings- og forespørgselsarbejde (discokode ). Her er kvinders andel af mænds løn henholdsvis 101 pct. og 102 pct., dvs. mænd ansat i disse funktioner tjener marginalt mindre end kvinder. Den samlede kønsfordeling i disse funktioner er præget af et flertal af kvinder, med 38 pct. mænd og 62 pct. kvinder, ud af i alt 299 ansatte inkluderet i statistikken. Blandt de funktioner hvor lønforskellen er mindst, tælles It-projektstyring (forskel på 1,26 pct.), Kundebetjening og kassererarbejde i finansvirksomheder (1,36 pct.), Informationsarbejde på kundekontaktcentre (forskel på 1,63 pct.) samt Almindeligt kontorarbejde (1,71 pct.). Top ti over de mest lige jobfunktioner er præsenteret i nedenstående figur 5.

6 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 6 / 11 Figur 5: De 10 arbejdsfunktioner med mindst lønforskel i 2013 Som det fremgår af figur 5, er jobfunktioner inden for almindeligt kontor- og kundeservicearbejde dominerende, og figuren peger med al tydelighed på, at et lavere kvalifikationsniveau betyder mindre lønforskel. Dette understøtter konklusionen fra figur 3, som indikerede at jo højere lønningerne er i en given arbejdsfunktion jo større lønforskel mellem mænd og kvinder. Idet højere lønninger typisk gives til ansatte med et højere kvalifikationsniveau er der tegn på, at ligeløn er mere udbredt i jobfunktioner med lavere lønninger og kvalifikationsniveauer. LØNFORSKELLE I DE ARBEJDSFUNKTIONER MED FLEST ANSATTE I 2013 I de 10 arbejdsfunktioner hvor der er flest medarbejdere, er der i alt ansatte. Det svarer til, at 60 pct. af lønmodtagerne i den finansielle sektor er ansat i en af disse 10 arbejdsfunktioner. De resterende ca lønmodtagere, der indgår i statistikken, er spredt ud på 55 arbejdsfunktioner. Den gennemsnitlige lønforskel i de typiske finansielle arbejdsfunktioner ligger mellem 1,4 og 17,3 pct. i 2013, jf. figur 6. Dermed er lønforskellene i de mere klassiske finansielle job mindsket over de seneste år, fra et spænd på 6,3 til 20,3 pct. i 2009.

7 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 7 / 11 I den suverænt største arbejdsfunktion med ansatte Generel rådgivning af privatkunder inden for finans, pension og forsikring, er lønforskellen på 5,4 pct. Figur 6: Lønforskellen i de 10 arbejdsfunktioner med flest ansatte i 2013 Arbejdsfunktionen med den største lønforskel på 17,3 pct. i figur 6 Analytikerarbejde inden for finans, pension og forsikring er også en af de 10 arbejdsfunktioner med størst lønforskel i figur 4. Der er 1409 ansatte i denne funktion, hvoraf 470 (33,4 pct.) er kvinder. Den gennemsnitlige månedsløn for en mand i denne funktion er kr., mens en kvinde i gennemsnit får kr. i månedsløn. LØNFORSKELLE BLANDT LEDERNE Som det fremgik af tabel 1 er den overordnede lønforskel for lederne på 19,6 pct., hvilket er lidt højere end for lønmodtagere. Den jobspecifikke lønforskel på 16,1 pct. er knap dobbelt så stor som blandt lønmodtagere, og der er med andre ord væsentlig ulighed i lønnen mellem mænd og kvinder, der har en ledelsespost i den samme arbejdsfunktion i den finansielle sektor.

8 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 8 / 11 Figur 7: Lønforskellen blandt ledere i finanssektoren i 2013 Den mest markante forskel i lønniveauet blandt ledere finder man inden for Revisions- og regnskabscontrollerarbejde. Her er lønforskellen helt oppe på 38,1 pct. jf. figur 7. I denne arbejdsfunktion er 49 af de 141 ledere kvinder, hvilket svarer til 35 pct. Mandlige ledere, som udfører Revisions- og regnskabscontrollerarbejde modtager en gennemsnitlig månedsløn på kr., mens kvindelige ledere får kr. i månedsløn. Der er et spring på næsten 10 pct. point fra Revisions- og regnskabscontrollerarbejde til den arbejdsfunktion med næststørst lønforskel, Anden ledelse inden for forretningsservice og administrative funktioner i øvrigt. Lønforskellen for denne funktion er på 29,1 pct., og antallet af kvinder er 27 ud af i alt 95 ledere (28 pct.). I den modsatte ende af spektret er lønforskellen blandt ledere inden for Andet juridisk arbejde faktisk i kvindernes favør lønmæssigt. Her tjener kvinderne 4,5 pct. mere end mændene, og udgør 25 af i alt 51 stillinger (49 pct.). Inden for ITprojektstyring er forskellen også relativt lille, hvor lønforskellen specifikt er på 0,7 pct. og her er andelen af kvindelige ledere 97 ud af 269 (36 pct.).

9 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 9 / 11 LØNFORSKELLE OG JOBFUNKTIONERNES KVALIFIKATIONSNIVEAU Figur 8 viser den gennemsnitlige lønforskel på medarbejder niveau i jobfunktioner med højt kvalifikationsniveau 3. Blandt disse arbejdsfunktioner eksisterer der lønforskelle mellem mænd og kvinder, i varierende grad. Den største lønforskel findes i Analytikerarbejde i finans, pension og forsikring, hvor lønforskellen er på 17,4 pct. Den mindste lønforskel er i IT-projektstyring, hvor forskellen blot er 1,4 pct. Figur 8: Lønforskellen blandt lønmodtagere på højt kvalifikationsniveau i 2013 (discokode 2) Af figur 9 fremgår lønforskellen for gruppen af lønmodtagere på mellemhøjt kvalifikationsniveau 4, og hvor kvindernes gennemsnitlige løn ligger under mændenes i samtlige arbejdsfunktioner. De gennemsnitlige lønforskelle ligger mellem 3,2 og 36,6 pct., hvor de i 2009 lå mellem 5,4 og 41,2 pct. Der er således sket en forbedring siden da, om end lønforskellen fortsat er signifikant for rigtig mange jobfunktioner. 3 Discokode 2 4 Discokode 3

10 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 10 / 11 Figur 9: Lønforskellen blandt lønmodtagere på mellemhøjt kvalifikationsniveau i 2013 (discokode 3) Af figur 10 fremgår gruppen af arbejdsfunktioner inden for kontor, hvor 69 pct. af lønmodtagerne er kvinder. Lønforskellen på dette kvalifikationsniveau er knap så markant som i discokoderne 2 og 3. Indenfor jobfunktionerne Oplysnings- og forespørgselsarbejde og Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde ikke klassificeret andetsteds ligger kvinder over mænd i gennemsnitlig løn. Lønforskellen rangerer fra 13,1 pct. mindre til kvindelige ansatte inden for Betjentarbejde, intern postsortering og omdeling til 2,8 pct. mere til de kvindelige ansatte i Oplysnings- og forespørgselsarbejde, jf. figur 10. Det generelle billede er, at de kønsmæssige lønforskelle er væsentlig mindre blandt kontorarbejde end blandt ansatte på de højere kvalifikationsniveauer.

11 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 SIDE 11 / 11 Figur 10: Lønforskellen blandt lønmodtagere med kontorarbejde i 2012 (discokode 4)