Den største krise i nyere tid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den største krise i nyere tid"

Transkript

1 Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en normal recession, fordi krisen udspringer af en finanskrise og er verdensomspændende. af specialkonsulent Signe Hansen & specialkonsulent Erik Bjørsted 29. juni 29 Analysens hovedkonklusioner Danmark befinder sig midt i den største økonomiske krise i nyere tid. Krisen er så voldsom, at vi risikerer at miste stort set hele den fremgang, der har været på arbejdsmarkedet siden 24. Væksten og arbejdsmarkedet herhjemme er hårdere ramt end under oliekriserne. Vi skal helt tilbage til recessionen i 3 erne for at finde en tilsvarende tilbagegang i BNP og beskæftigelse. Årsagen til krisens omfang skyldes med stor sandsynlighed, at krisen udspringer af den finansielle sektor, samtidig med at den er verdensomspændende. Ifølge den internationale valutafond (IMF) vil en verdensomspændende finanskrise i gennemsnit vare næsten dobbelt så lang tid som en gennemsnitlig recession. Vi står i dag med en krise, som er langt værre end oliekriserne, og som derfor kræver en målrettet indsats her og nu, hvis den skal afhjælpes. Kontakt Specialkonsulent Signe Hansen Tlf Mobil Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Resumé Væksten i Danmark tegner historisk dårlig i disse år. I 28 faldt BNP med 1,1 pct., og i år forventer de fleste økonomer et fald i BNP på omkring 3 pct. Set i det lys kan vi risikere at sætte stort set hele den fremgang, der er høstet på arbejdsmarkedet siden 24, over styr. Vi har ikke oplevet fald i BNP to år i træk siden oliekriserne, men faldet i BNP forventes at blive større ved denne krise end under oliekriserne. Samtidig forventes beskæftigelsen at falde med 85. flere under denne krise sammenlignet med den 2. oliekrise. Vi skal derfor helt tilbage til 3 erne for at finde en krise, der minder om den, vi har i dag. Den nuværende krise har mange lighedspunkter med 3 ernes krise. Forud for depressionen i 3 erne havde man et børskrak altså en finansiel krise, hvis epicenter var USA, og ligesom dengang ramte krisen globalt. Figur 1 viser, at vi vil få et næsten lige så stort beskæftigelsesfald under den nuværende krise, som det man oplevede under krisen i 3 erne. Forventningen til faldet i BNP i 29 ligger også i tråd med det fald, man oplevede i 1932, da krisen dengang var på sit højeste. Figur 1. Beskæftigelsesfald under den nuværende krise og krisen i 3 erne år 2. år Nuværende krise 3'ernes krise Anm: Den nuværende krises første år er 29, mens 1931 er første år af 3 ernes krise. Akkumuleret beskæftigelsesfald. Kilde: AE på baggrund af ADAM og CLEO-databasen Den specielle kombination af en finanskrise og en krise, som rammer globalt er en giftig cocktail for dansk økonomi. Studier fra IMF viser, at en sådan krise varer dobbelt så længe som en gennemsnitlig recession. Vi kan på baggrund af IMFs studie tidligst forvente, at BNP rammer bunden ved udgangen af 29. 2

3 Den største krise i nyere tid Væksten i Danmark tegner historisk dårlig i disse år. I 28 faldt BNP med 1,1 pct. og i år forventer de fleste økonomer et fald i BNP på omkring 3 pct. Finansministeriet har i Økonomisk redegørelse fra maj 29 endda påpeget, at et fald i BNP på 3½ pct. i 29 bestemt ikke kan udelukkes i så fald forventer Finansministeriet omtrent nulvækst i 21 og en ledighed i omegnen af Mange økonomer havde i løbet af 28 forventet en begyndende lavkonjunktur men ikke en med så dystre udsigter, som der tegner sig nu. Fra finanskrise til realøkonomisk krise Forklaringen på de mere dystre udsigter er finanskrisen, som ramte de finansielle markeder i efteråret 28. Aktiekurserne styrtdykkede på alverdens børser, og panikken blandt investorerne bredte sig som en steppebrand. Banker og forsikringsselskaber viste sig at være insolvente, og flere bank-pakker verden over blev sat i værk for at forhindre store banker i at gå konkurs og i håbet om, at det kunne holde hånden under de finansielle markeder. Aktiekurserne fortsatte imidlertid deres frie fald, og panikken spredte sig til forbrugerne, som blev langt mere tilbageholdende i deres forbrugsadfærd. Forbrugertilliden styrtdykkede, og efterspørgslen begyndte at falde. Denne mere forsigtige adfærd fra forbrugernes side er siden blevet forstærket af krisen på boligmarkedet. Når boligpriserne falder, har det i sig selv negative konsekvenser for forbruget, men det kan også bevirke, at forbrugerne bliver endnu mere forsigtige i deres adfærd og vælger at bruge en mindre andel af deres indkomst på forbrug. Dermed rammes forbruget og efterspørgslen endnu hårdere. Finanskrisen begyndte derfor ligeledes at sætte sine spor i realøkonomien. Handlen landene imellem begyndte at falde, da krisen ikke var isoleret til et bestemt land. Den finansielle krise havde godt nok sit epicenter i USA, men krisen ramte globalt. Eksporten begyndte derfor også at falde kraftigt. Krisen udviklede sig altså fra en finanskrise til en vækstkrise. Væksten herhjemme begyndte at falde kraftigt og faldt i 4. kvartal 28 med godt 3½ pct. sammenlignet med 4. kvartal 27. Beskæftigelsen begyndte ligeledes at falde, samtidig med at ledigheden steg. I juni 28 bundede ledigheden med godt 45. ledige. Siden er ledigheden steget eksplosivt, og flere økonomiske institutioner taler om risiko for op i mod 2. ledige ved udgangen af 211. Krisen er altså i gang med at udvikle sig til en egentlig arbejdsmarkedskrise. AEs økonomiske prognose AEs økonomiske prognose frem mod 211 tegner et meget dystert billede af fremtiden. Hvis vi måler fra august 28, hvor ledigheden for alvor begyndte at stige, ventes ledigheden at stige med godt 125. personer i prognoseperioden, således at der ved udgangen af 211 er godt 17. ledige. Beskæftigelsen spås i samme tidsrum at falde med godt 175. personer. Arbejdsstyrken falder derfor med knapt 5. personer i prognoseperioden. Det fremgår af figur 2. 3

4 Figur 2. AEs arbejdsmarkedsprognose Arbejdsløshed Samlet beskæftigelse (højre akse) Kilde: AE på baggrund af ADAM. Som det fremgår af figuren, forventes stort set hele den fremgang, der har været høstet på arbejdsmarkedet siden 24, at blive tabt. BNP ventes i år at falde med 3,1 pct., og væksten bliver kun svagt positiv i 21 og 211. Hovedtallene for AEs seneste prognose er vist i tabel 1. Tabel 1. Hovedtal AEs prognose * 21* 211* Realvækst i pct. (kædede værdier) Bruttonationalprodukt 1,6-1,1-3,1,8 1,4 Indenlandsk efterspørgsel 1,9 -,5-2,7,6 1,4 - Privat forbrug 2,4 -,1-2,8 1,5 1,5 - Offentligt forbrug 1,3 1,1 1,3 1,2 1,2 - Offentlige investeringer -1, 5,2 12,7 11,1-1, - Boligbyggeri 4,8-9,8-9,5-7, 2,5 - Erhvervsinvesteringer. 4, -1,6-9,1-2,4 3,2 - Lagerinv. vækstbidrag -,3,1,,, Eksport 2,2 2,2-6,7,4 3,3 - heraf industrivarer 1,1 3,8-9, 1,3 4,8 Import 2,8 3,7-6,2,1 3,5 Ændring i Beskæftigelse Arbejdsstyrke Arbejdsløshed Anm.: * prognose. Der er i skønnene for beskæftigelse og arbejdsstyrke valgt at korrigere for, at Danmarks Statistik har valgt at sende de strejkende i 2. kvartal 28 på orlov. 1 ) Tallet er niveauet for året, ikke ændringen. Kilde: ADAMs databank og AEs økonomiske prognose juni 29. 4

5 Dette vækstbillede er især drevet af en stærkt faldende eksport, faldende investeringer ikke mindst boliginvesteringerne samt et underdrejet privat forbrug. Sammenligning med tidligere kriser Væksten i 28 var negativ, og denne tendens ventes af fortsætte gennem 29. Vi har ikke oplevet fald i BNP to år i træk siden oliekriserne, hvorfor det i første omgang er nærliggende at sammenligne denne krise med oliekriserne. Sammenlignet med oliekriserne er denne krise langt mere alvorlig. Figur 3 sammenligner væksten i BNP i 28 og den forventede vækst i 29 med væksten under oliekrisernes to første år. Som det fremgår af figuren, er faldet i BNP større ved denne krise end faldet i BNP under oliekriserne. Figur 3. BNP-vækst under nuværende krise og oliekriserne Pct., -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, -3,5 1. år 2. år 1. oliekrise 2. oliekrise Nuværende krise Pct., -,5-1, -1,5-2, -2,5-3, -3,5 Anm.: Første år i de tre kriser er 1974 for første oliekrise, 198 for anden oliekrise og 28 for den nuværende krise. Kilde: AE på baggrund ADAM. Det langt alvorligere vækstbillede slår direkte ud i arbejdsmarkedet. Figur 4 sammenligner faldet i beskæftigelsen under den nuværende krise med faldene i beskæftigelsen under oliekriserne. Det stiplede forløb afspejler AEs forventninger til udviklingen i beskæftigelsen frem mod

6 Figur 4. Beskæftigelsesfald siden krisernes udbrud kv. 1 kv. 2 kv. 3 kv. 4 kv. 5 kv. 6 kv oliekrise 2.oliekrise Nuværende krise Anm.: Nulpunkt for første oliekrise er 1. kvartal 1974, 1. kvartal 198 for anden oliekrise og 3. kvartal 28 for den nuværende krise. Kilde: AE på baggrund af MONA. Som det fremgår af figuren ventes beskæftigelsen at være faldet med 16. personer efter 6 kvartaler svarende til 1. kvartal 21. Det er godt 85. flere end under 2. oliekrise og under 1. oliekrise begyndte beskæftigelsen endda at stige efter fire kvartaler. Ledigheden er endnu ikke steget lige så voldsomt som under oliekriserne. Årsagen til, at ledigheden endnu ikke er steget mere under denne krise sammenlignet med oliekriserne, er, at en stor del af stigningen i arbejdsløsheden under oliekriserne var betinget af, at arbejdsudbuddet samtidig steg. Noget sådant forventes ikke at ske ved denne lavkonjunktur. Tværtimod forventer AE som nævnt, at arbejdsudbuddet falder med knap 5. personer frem mod 211. En del af faldet i beskæftigelsen bliver derfor modsvaret af at færre deltager på arbejdsmarkedet. 3 ernes krise Den nuværende krise har mange lighedspunkter med 3 ernes krise. Forud for depressionen i 3 erne havde man et børskrak altså en finansiel krise, hvis epicenter var USA, og ligesom dengang ramte krisen globalt. Da krisen herhjemme var på sit højeste i 1932, faldt BNP med 2,9 pct., og beskæftigelsen faldt med 164. personer. Ved denne krise forventes et fald i BNP på over 3 procent i 29, hvilket er et lidt større fald end i 3 erne. Hvis vi ser på den nuværende krise målt fra 29 og frem til 21, forventes næsten 16. stillinger at gå tabt under 3 ernes depression gik fra 1931 til og med 1932 godt 175. stillinger tabt. Det viser figur 5. 6

7 Figur 5. Beskæftigelsesfald under den nuværende krise og krisen i 3 erne år 2. år Nuværende krise 3'ernes krise Anm: Den nuværende krises første år er 29, mens 1931 er første år af 3 ernes krise. Akkumuleret beskæftigelsesfald. Kilde: AE på baggrund af ADAM og CLEO-databasen. Arbejdsmarkedet forventes derfor over de næste to år at blive næsten lige så hårdt ramt i absolutte tal, som det blev fra 1931 til Dog skal man huske, at arbejdsmarkedet dengang var mindre end i dag, hvilket gør et fald i beskæftigelsen på 175. personer i 3 erne til et relativt større fald, end det er i dag. Med hensyn til væksten er det forventede fald i BNP i 29 dog meget på linje med faldet i En verdensomspændende finansiel krise slår hårdt Vi skal altså tilbage til 193 erne for at finde en krise, der ligner den, vi har i dag. Det leder os videre til spørgsmålet. Hvad adskiller den nuværende krise fra tidligere kriser, og hvad er det, der gør, at krisen ser ud til at blive den værste i knap 8 år? Økonomien bevæger op og ned i konjunkturcykler. Hver konjunkturcykel er inddelt i to faser: En såkaldt recessionsfase (eller lavkonjunktur), der er kendetegnet ved aftagende økonomisk aktivitet, og en såkaldt ekspansionsfase (eller højkonjunktur), hvor den økonomiske aktivitet er stigende. I gennemsnit varer ekspansionsfaserne længere end recessionsfaserne, hvilket betyder, at der er en positiv trend i BNP. Figur 6 viser udviklingen i Danmarks BNP de sidste 4 år. Den rette linje angiver trendvæksten, der er den gennemsnitlige vækst, økonomien er vokset med de sidste 4 år. Recessionsfaserne ses af figuren som de perioder, hvor BNP falder, mens ekspansionsfaserne er de perioder, hvor BNP stiger. 7

8 Figur 6. Udviklingen i BNP log(bnp) log(bnp) 7,4 7,3 7,2 7,1 7, 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6, BNP Trend 7,4 7,3 7,2 7,1 7 6,9 6,8 6,7 6,6 6,5 6,4 Kilde: MONAs databank og AEs prognose (efter den lodrette streg). I World Economic Outlook fra april 29 har IMF (Den internationale valutafond) foretaget en analyse, der omfatter konjunkturcykler i 21 lande, herunder Danmark, fra 196 og frem til i dag. IMF finder, at der i alt har været 122 tidligere og 15 igangværende recessioner i perioden. Tabel 2 opsummerer resultaterne for recessionernes længde og styrke, der er målt som det procentvise fald i BNP i løbet af lavkonjunkturen. En finansiel krise defineres som en krise, der indtræffer samtidig med eller umiddelbart efter en krise på de finansielle markeder. En synkroniseret krise defineres som en krise, hvor mindst 1 af de 21 lande, der analyseres, er i recession samtidig. En gennemsnitlig recession varer knap et år (3,6 kvartaler), og BNP falder typisk med knap 3 procent. Tabel 2. Længde og styrke af konjunkturcykler Længde (kvartaler) Styrke (pct.) Alle konjunkturcykler 3,6-2,7 Finansielle kriser 5,7-3,4 Alle andre kriser 3,4-2,6 Synkroniserede kriser 4,5-3,5 Alle andre kriser 3,3-2,4 Finansielle og synkroniserede kriser 7,3-4,8 Anm: En finansiel krise defineres som en krise, der indtræffer samtidig med eller umiddelbart efter en krise på de finansielle markeder. En synkroniseret krise defineres som en krise, hvor mindst 1 af de 21 lande, der analyseres, er i recession samtidig. Kilde: IMF, World Economic Outlook. Som det fremgår af tabel 2, varer en typisk finansiel krise i gennemsnit knap 1½ år (5,7 kvartaler), mens alle andre recessioner gennemsnitligt varer knap 1 år (3,4 kvartaler). Det vil sige, at en finansiel krise typisk varer godt ½ år længere end alle andre kriser. Samtidig falder BNP typisk med næsten 1 procent mere under en finansiel krise sammenlignet med alle andre kriser. 8

9 En krise som rammer mange lande samtidig, forlænger krisen med ca. et kvartal sammenlignet med en situation, hvor krisen ikke er verdensomspændende. En synkroniseret krise er typisk forbundet med et ekstra fald i BNP på ca. 1 procent sammenlignet med andre recessioner. Ikke nok med at verdensomspændende kriser altså er dybere og længere. Der er også en tendens til, at den efterfølgende højkonjunktur er kortere, og at BNP ikke stiger nær så meget som under de ekspansioner, der følger en almindelig recession. Er krisen både finansiel og verdensomspændende, er der en tendens til, at de to faktorer forstærker hinanden. En krise, som den vi oplever i dag, der både udspringer af den finansielle sektor og samtidig er verdensomspændende, vil ifølge IMFs beregninger i gennemsnit betyde faldende BNP i knap 2 år (7,3 kvartaler), og BNP vil typisk falde med knap 5 pct. En verdensomspændende finansiel krise er altså både dybere og længere end en gennemsnitlig recession. Der er særligt to faktorer, der gør, at en krise bliver både dyb og lang. Hvis krisen er synkroniseret, dvs. verdensomspændende, er det ikke muligt for landene at eksportere sig ud af krisen. Det vil sige, at det ikke er muligt at nyde godt af de positive spill-over effekter, der er ved samhandel med andre lande, da disse lande ligeledes er i recession. Hvis der samtidig er tale om en krise, der udspringer af en krise i den finansielle sektor, har der været en historisk tendens til, at disse kriser er både længere og dybere end andre kriser. Den økonomiske krise, vi står midt i i dag, er både en finansiel og en verdensomspændende krise, hvilket peger i retning af, at det vil tage lang tid, før verdensøkonomien kommer sig ovenpå krisen. Hvor længe vil krisen vare? Man skal selvfølgelig passe på med at være for skråsikker omkring, hvornår krisen vender. Tabel 2 viser forskellige estimater for historiske recessioner, men som tidligere nævnt, skal vi tilbage til 3 ernes krise for at finde en recession, der ligner den, vi oplever i dag. 8 års udvikling gør, at verdensøkonomien i dag befinder sig et helt andet sted end i 3 erne. Verdens økonomier er blevet langt mere integrerede, hvilket betyder, at spill-over effekterne fra en økonomi til en anden er både større og hurtigere. Hvis man tager IMFs studie meget bogstaveligt, og overfører det på danske forhold, kan man, givet at BNP toppede i slutningen af 27, forvente, at BNP først begynder at stige igen i andet halvår af 29. Disse forventninger stemmer relativt godt overens med AEs og andres økonomiske prognoser. Endvidere kan vi iflg. IMFs beregninger forvente, at BNP i løbet af lavkonjunkturen falder ca. 5 pct. Det passer ligeledes godt med vores forventninger i prognosen. IMFs beregninger er en gennemsnitsbetragtning. Der kan være forhold i de enkelte lande, som gør, at de vender lidt før eller lidt efter 7 kvartaler, som det gennemsnitligt er tilfældet for en krise, som er verdensomspændende og udspringer af en finansiel krise. Der er altså usikkerhed forbundet med at overføre et internationalt studie på danske forhold. Som tidligere nævnt har globaliseringen ligeledes betydet en stor ændring af spill-over effekterne i verdensøkonomien, hvilket kan betyde, at erfaringerne fra tidligere recessioner ikke kan overføres direkte til i dag. 9

10 Vækstpakke nu frem for senere Danmark står til at miste hele den fremgang, som har været høstet på arbejdsmarkedet siden 24. Alle de gevinster i form af, at flere ældre har udskudt deres tilbagetrækning, og flere svage grupper er kommet i arbejde, risikerer vi at miste på gulvet. Den nuværende krise kommer pga. af dens kombination af at være udsprunget af en finanskrise og samtidig være en verdensomspændende krise til at vare længere og ramme væksten og arbejdsmarkedet hårdere end under en gennemsnitlig recession. Det er den sørgelige kendsgerning, hvis man ikke griber ind nu. Under oliekriserne famlede man i blinde, fordi man troede, at kriserne kun var midlertidige. Virkningerne dengang var, at ledigheden igennem mange år forblev høj i Danmark. Vi risikerer noget tilsvarende i dag. Dels har ledigheden det med at bide sig fast på et højere niveau, når den begynder at stige, og vismændene og OECD peger på, at krisen kan påvirke strukturerne på arbejdsmarkedet negativt. Den strukturelle ledighed kan begynde at stige, og tilbagetræningstilbøjeligheden blandt ældre kan også blive større. Begge dele har store negative konsekvenser for finanspolitikkens holdbarhed. Vi står i dag med en krise, som er langt værre end oliekriserne, og som derfor kræver en målrettet indsats her og nu, hvis den skal afhjælpes. 1

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Økonomiske Tendenser 2009 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK

Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU

Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt

Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt Økonomisk prognose - oktober 9 Dyb krise i dansk økonomi - hele opsvinget går tabt 1 Resumé af prognosen Dyb krise i dansk økonomi 3 Behov for politisk handling 4 Appendix Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark

Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Vækstpause med lysere tider forude

Vækstpause med lysere tider forude DI ANALYSE september 2014 Vækstpause med lysere tider forude Dansk økonomi er medio 2014 ramt af en vigende eksport, som dog forventes at være midlertidig. Der ventes fortsat tiltagende vækst i euro-landene

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi

Økonomisk prognose - marts 2012 Lysere udsigter for dansk økonomi Økonomisk prognose - marts 212 Lysere udsigter for dansk økonomi Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk prognose - marts 212 af chefanalytiker

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed

Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Økonomisk prognose - september 212 Stort dansk vækstpotentiale bremset af økonomisk usikkerhed Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 75 77 1 www.ae.dk Økonomisk

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Kan kriser forudsiges?

Kan kriser forudsiges? 35 Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I løbet af 28 blev verdensøkonomien ramt af en krise, hvis lige ikke er set siden den store depression i 193'erne.

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

2011 blev endnu et år med lavvækst

2011 blev endnu et år med lavvækst 2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det

Læs mere