ØKONOMI FOR VIRKSOMHEDSLEDERE

Transkript

1 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE ØKONOMI FOR VIRKSOMHEDSLEDERE E-FAKTURA OUTSOURCING REVISION REKRUTTERING APRIL 2005 IFRS-regnskaber for fuld styrke Den nye internationale regnskabsstandard, EU IFRS-reglerne vil give virksomhederne meget mere arbejde. Men reglerne bliver også en fordel med bedre resultater på bundlinjen og besparelser, når virksomheden skal låne i udlandet, lover partner og statsautoriseret revisor Jens Otto Damgaard, PricewaterhouseCoopers (PWC). Side 8 Det er ikke raketvidenskab De enkelte dele i et økonomisystem er ikke raketvidenskab, siger divisionsdirektør Thomas Johansen, SAS Institute. Men at sætte tallene sammen og bruge dem i fremadrettede analyser, som man ikke kunne lave før. Det er interessant og ændrer økonomidirektørens job til en forretningsmæssig sparringpartner i topledelsen. Side 6 Outsourcing en vældig god forretning En ny IDC-analyse viser, at nu er de mindre virksomheder også kommet med. I alt er det danske marked for outsourcing på ni milliarder, en vækst på 26 procent på bare et år. Der er penge at spare, men ikke så mange som man tror. Og de kulturelle problemer undervurderes ofte, fortæller IDC-analytiker Mette Ahorlu, som giver råd om, hvad virksomhederne skal passe på. Side 4 Succesfuld rekruttering? Sådan finder du den rigtige medarbejder Side 12 ANNONCE De elektroniske fakturaer er i luften Sammenlignet med Norge, Sverige, Finland og resten af verden er Danmark længst fremme med E-faktura, som trådte i kraft den 1. februar i år, elektroniske betalinger fra staten. KPMG har opgjort besparelsen til 700 millioner årligt. Nu er det op til erhvervslivet at tage systemet til betalinger imellem de private virksomheder. Side 9 Portræt: Topchefen Carsten Dilling Den danske Ementor-chef og norske vicekoncernchef Carsten Dilling hører til blandt de tunge og erfarne top-chefer med salg og anvendelse af ERP-forretningssystemer og outsourcing. Han kaldes virksomhedsdoktor og kanonsælger. Han stod bag turn-arounden i Columbus, nu er tiden kommet til Ementor. Samtidig kæmper han for at få tid sammen med sin kone og tre børn. Side 14 ANNONCE FØLGER MED SOM INDSTIK I BØRSEN, APRIL 2005

2 2 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE Indhold Outsourcing er blevet en super forretning side 4 Der er penge og succes i E-faktura side 5 ERP-indkøb er virksomhedens nye forretning side 6 Økonomistyring er rykket helt frem i cockpittet side 6 Tjek ind til fremtidens virksomhed Den tema-avis du lige nu holder i hånden er et praktisk eksempel på outsourcing. Et af tidens varme emner i erhvervslivet foruden E-faktura, de såkaldte ERP-forretningssystemer, økonomistyring og den nye internationale EU-standard for regnskaber. Håbet om en verdensstandard for regnskaber side 8 Harmonisering på fuld udblæsning side 8 Staten viser vejen med digitale betalinger side 9 Videnssamfund godt for rekrutteringsbranchen side 10 Den automatiserede rekrutteringsproces side 11 Succesfuld rekrutteringsproces: Find og behold din nye medarbejder side 12 Personaleudvikling: Hvordan synes du selv det går? side 13 Droppede karrieren i udlandet for familien side 14 SIDE 4 SIDE 6 ØKONOMI FOR VIRKSOMHEDSLEDERE er udgivet af Mediaplanet, som startede i Sverige for tre år siden og nu producerer over 100 tema- og kundeaviser i Sverige, Norge, England og siden februar også i Danmark. Konceptet er enkelt og gennemprøvet i de traditionelle avisers produktion. Mediaplanet vælger emnet, tegner annoncerne og de til udgivelsen hyrede lokale journalister finder historierne og skriver artiklerne. Avisen produceres i Sverige, trykkes i Danmark og distribueres mod betaling som et såkaldt annonceindstik i Børsen. Et konkret eksempel på outsourcing fra svenske Mediaplanet, som lægger arbejdet ud i byen og får leveret varen til døren i Danmark. Netop virksomhedernes outsourcing vokser stærkt. Således er er it-outsourcing i Danmark vokset med 26 procent til ni milliarder på ét år. Store tal, men den virkelig store nyhed er, at virksomhederne i dag er meget glade og tilfredse med outsourcing, ifølge IDC-analytikeren Mette Ahorlu. Driftoutsourcing er blevet hyldevare og besparelsen gennemskuelig. Trods startbesvær ligner den såkaldte E- faktura med elektronisk betaling en succes. Trækkraften er staten med finansminister Thor Pedersen i den gule føretrøje. Netop staten som lokomotiv er en sjældenhed, men udbruddet har bragt Danmark globalt i spidsen med de elektroniske betalinger. De såkaldte ERP-systemer er motoren i erhvervslivet. Men konkurrence og globalisering gør dem i dag til virksomhedens mest forretningskritiske arme og ben med hovederne på topledelsen helt fremme i cockpittet. Et hardcore job som erhvervsmanden Carsten Dilling kender bedre end de fleste og fortæller om i portrætsamtalen et job som også er en kamp for familien. God læselyst! Journalist Poul Hilbert Lavoro Consulting SIDE 10 SIDE 12 Rekruttering og headhunting SIDE 13 SIDE 14 for danske og internationale virksomheder speciale i teknologivirksomheder ØKONOMI FOR VIRKSOMHEDSLEDERE EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET Projektleder: David Näslund och Max Holm, Mediaplanet Produktion: Helena Schiller, Mediaplanet Grafisk form: Andreas Lundin, Mediaplanet Tekster: Hvor intet andet er angivet er det Poul Hilbert Repro: Ordbild, Tryk: Dansk Avis Tryk a/s For information om annoncering i pressen kontakt venligst: Staffan Gustavsson på Mediaplanet Distribueres med Børsen, april 2005 Med dagsavisens rækkevidde og fagbladets fokus Meninger om våre aviser: synspunkter@mediaplanet.dk Lavoro Consulting Toftagergaard ApS DK-4241 Vemmelev Telefon Mobil mail@lavoro-co.dk Benyt os ved Rekruttering Headhunting Lederudvikling Meditationskurser Teambuildingskurser

3 Hvornår har en af jeres aktionærer sidst sagt Jo flere overraskelser, jo bedre?* Under de internationale regnskabsstandarder (IFRS) skal der gives mange flere oplysninger om virksomheden. Og det kan godt være, at tallene ser meget anderledes ud. Vil jeres virksomhed være i stand til at forklare hvorfor? Og har alle i virksomheden fået budskabet? Hos PricewaterhouseCoopers forstår vi alle de tekniske detaljer i IFRS. Sam tidig anerkender vi, at effektiv kommunikation gør det muligt for virksomheden at sætte dagsordenen i stedet for at lade aktionærerne drage de forkerte konklusioner. Undgå overraskelser for mere information kontakt: Jens Otto Damgaard, , jda@pwc.dk Jan Fedders, , jfe@pwc.dk Henrik Steffensen, , hns@pwc.dk Abonnér på vores nyhedsbrev Fagligt Fokus, og hold dig fuldt opdateret på ny - heder inden for regnskabsmæssige forhold. Tilmeld dig på fagligtfokus@pwc.dk *connectedthinking 2005 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner den danske virksomhed af PricewaterhouseCoopers. *connectedthinking er et varemærke tilhørende PricewaterhouseCoopers LLP. M&C Amalie Search & Selection Amalie Search & Selection er et konsulenthus, som hovedsagelig beskæftiger sig med rekruttering og udvælgelse af ledere og specialister for danske virksomheder, datterselskaber af udenlandske selskaber i Danmark samt opstartsvirksomheder. Herudover arbejder vi i ejendoms-, entreprenørog developerbranchen. Amalie Search & Selection optræder typisk som sparringspartner for linje- og funktionschefer i virksomhederne. Vi udfører rekrutteringsprocessen fra første møde i virksomheden til ansættelse af kandidaten. I tilfælde af at virksomheden ønsker at inddrage egen HR-afdeling, udfører vi dele af processen i samspil med virksomheden. I forbindelse med valget af den ideelle kandidat arbejder vi sammen med eksterne partnere herunder erhvervspsykologer. Dette tilsikrer vores klienter en uvildig vurdering af kandidaten, endvidere tilsikrer det brugen af de rette tests for netop den enkelte stilling. For yderligere information samt ledige stillinger, se venligst

4 4 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE It-jurister går sammen Bender von Haller Dragsted er et nyt advokatfirma med 27 medarbejdere, heraf halvdelen jurister med speciale i it. Det nye selskab er dannet ved en fusion den 1. april af to af Danmarks førende advokatfirmaer inden for itret, Bender.dk og von Haller. Samtidig indtræder advokat Nicolai Dragsted i selskabet med navnet Bender von Haller Dragsted. Med fusionen etableres et af Skandinaviens største advokatfirmaer inden for it-ret med kontorer i København og Skanderborg. Advokaterne er specialiserede i it-kontrakter, EU-udbud, persondata, it-sikkerhed, immaterielle rettigheder, Open source, XML og internet-jura. En specialisering som efter selskabets mening er blevet nødvendig med bl.a. virksomhedernes stærkt stigende brug af outsourcing, som betyder udfærdigelse af store og komplicerede juridiske aftaler i vægtklassen som ved køb og salg af virksomheder. (BØRSEN) Novozymes bio-brændsel Enzymproducenten Novozymes har i samarbejde med den amerikanske partner National Renewable Energy Laboratory forbedret økonomien ved fremstilling af biologisk brændstof, svarende til en 30 gange reduktion af prisen for de nødvendige enzymer. Udviklingen et led i et større forskningsprojekt, hvor formålet var at nedbringe omkostningerne væsentligt i forbindelse med omdannelse af cellulosebiomasse fra majsblade og -stilke til sukker med henblik på fremstilling af ethanolbrændstof. (BØRSEN) Outsourcing er blevet en super forretning IDC sernioranalytiker Mette Ahorlu giver gode råd om, hvad man skal passe på, når virksomheder outsourcer, om de farlige kulturforskelle, de lange flyrejser og om hvorfor outsourcing i dag er blevet en god forretning med en gennemskuelig besparelse for virksomhederne. Der er penge at tjene, men ikke så mange som man tror. Tidligere var outsourcing kun for store virksomheder. Nu er de mindre og mellemstore også med, og virksomheder med mindre end 250 ansatte udgør i dag ca. 20 procent af alle outsourcende virksomheder. - Vore brugerstudier viser, at de virksomheder som er mest interesserede i outsourcing klart er dem der har prøvet det før. I august 2004 år var cirka en tredjedel af dem, der ville outsource, nye og to tredjedele havde prøvet det før. Det betyder, at virksomhederne i dag er meget glade og tilfredse med outsourcing, siger IDC-analytiker Mette Ahorlu. Det er en myte, at virksomhederne trækker outsourcede opgaver hjem igen, som det ofte skrives i pressen. IDC spurgte 600 virksomheder i sommeren 2004 og kun en enkelt ville have outsourcingen tilbage. - Driftoutsurcing er at gøre driften mere effektiv, og det er nemt i dag, fordi outsourcing er blevet. Det er næsten en hyldevare. Konkurrencen er skarp, så der er helt sikkert penge at tjene. Og det er gennemskueligt, hvad der kan spares, siger IDC-analytikeren Mette Ahorlu. Det er mere uigennemskueligt, hvad virksomheden betaler for it-driften før den outsourcer. Typisk kender virksomheden nemlig ikke udgangspunktet om hvor mange penge der reelt bruges på it - eller man undervurderer udgifterne. Outsourcing og offshoring Hvor udbredt er offshoring, hvor virksomhederne sender arbejdet til udlandet? - Outsourcing er når virksomhederne afgiver ansvaret for it-driften og sender arbejdet ud i byen. Det er typisk ikke en offshoring, fordi virksomheden vil have driften placeret tæt på sig selv geografisk. Offshore outsourcing er typisk applikationer. Det er mest udvikling af applikationer og implementeringer. Det fylder otte milliarder af IT services-markedet. For et halvt år siden sagde leverandørerne til IDC, at der ikke særlig gang i offshoring. Der har hele tiden været en interesse for at købe hos de indiske firmaer, og det vokser stille og roligt. Men selvom det tredobler i løbet af de næste fem år bliver det stadig kun på nogle ganske få procent. Det er især de store leverandører som IBM, HP, Siemens og Accenture, der lægger dele af deres projekter til Indien, og her er en kolossal vækst. I dag skriver leverandørerne ikke et tilbud, uden at offshoring er en del af det IDC ser en klar tendens om, at de store europæiske virksomheder gerne selv vil offshore. De har tre muligheder: Lade en leverandør af IBM-typen gøre det, lave en kontrakt med en undenlandsk leverandør eller gøre det selv. Her er gør det selv modellen den mindst populære. Det mest almindelige er at lade virksomhedens faste leverandør gøre det. Afstand og kultur Outsourcing til Østeuropa er også på vej frem. Om det er til Indien eller Rusland, det er den samme tendens. Fordelen ved inderne er, at de er veluddannede og strømliniede og har styr på mange af processerne. Det vanskelige er afstanden. Det koster en bondegård og flere tidszoner at rejse til Indien. Det er nemmere med Skt. Petersborg, og de er vågne på vor tid, og deres kultur ligner vores. - Vi fremhæver tit vor evne her i landet til at tænke selv. Hvis man siger til en inder og det gælder formentlig også delvist for en russer - at det her vil jeg have, så er svaret javel. Og du får præcis, hvad du har bedt om. Hvis man nøjagtigt ved, hvad man vil have, så er det fint, siger IDC-analytiker Mette Ahorlu - Hvis du giver jobbet til en dansker, er svaret, ja det kan jeg godt lave. Men ville det ikke være smartere at lave det på denne måde. Det foregår i en dialog. Det er godt, hvis man ikke er helt sikker eller har forslag til ændringer eller gode ideer undervejs. - Hvis man vil offshore skal det være et stort projekt. Man skal kunne styre projektet og være meget klar over, hvad man vil. Man risikerer hurtigt at sætte besparelsen til på projektstyringsomkostninger, siger IDC-analytikeren Mette Ahorlu. De kulturelle problemer undervurderes ofte. Uanset om de udenlandske it-folk sidder på virksomheden i Danmark og arbejder på projektet i Indien eller Rusland, så er problemerne de samme. Danske virksomheder som har prøvet begge dele siger, at det egentlig var lettere at have jobbet placeret i eksempelvis Indien. Her lå ansvaret hos en indisk projektleder, som var bestemt og ikke brugte danske ledelsesmetoder. Dansk ledelsesstil er vanskelig, når det skal siges meget hårdt og bestemt, hvis en opgave SKAL være klar til deadline. Det kan være svært at håndtere udlændinge så forskelligt fra danskere, når de arbejder på virksomheden her i landet. Syv dømt for piratkopiering i milliardklassen Syv mænd er dømt i danmarkshistoriens hidtil største sag om piratkopiering i milliardklassen. Gruppen havde på fabrikker i udlandet fået produceret over cd'ere fyldt med ulovligt kopierede spil og edb-programmer, der er blevet solgt videre til danskere. Københavns Byret udnævnte to af de dømte som bagmændene og straffede den ene med et års fængsel, mens den anden fik otte måneders fængsel. De syv har kopieret og solgt programmer fra store softwarevirksomheder som Microsoft, Adobe og Macromedia, som har opgjort tabet til på 3,4 milliarder kroner. (RITZAU) Kæmpevækst i outsourcing EN NETOP OFFENTLIGGJORT IDC ANALYSE VISER, at det er stærk vækst i dansk outsourcing med 26 procent frem fra 7,1 milliard kroner i 2003 til ni milliarder i IDC-analytikeren Mette Søborg Ahorlu regner med, at væksten fortsætter i år med 16 procent op til en outsourcing i Danmark på 10,6 milliarder kroner i Det er den markante vækst i outsourcing som trækker IDC-analysen af det danske IT services op med en fremgang på knap otte procent til en værdi på 22,5 mia. kroner i Alle andre services - IT konsulenter, system integration, udvikling af applikationer, support og uddannelse er faldet fra 2003 til Det markant voksende outsourcing segment udgør 40 procent af det danske IT services marked og med en outsourcing vækst på 26 procent var det stærkt nok til at løfte det ellers faldende totalmarked for IT services med de næsten otte procent i ,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% VÆKSTRATER I DANSK OUTSOURCING, % OUTSOURCING I DANMARK, DDK Vi har ikke konkrete tal for besparelsen ved outsourcing og offshoring. Men det er ikke så meget som man tror. Den ligger på den nedre side af 20 procent, siger IDC-analytiker Mette Ahorlu.

5 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE 5 Der er penge og succes i E-faktura Virksomhedernes brug af elektroniske fakturaer ved salg til det offentlige har fået en hård start med kritik i medierne og fra leverandører. De klager over manglende og forsinkede betalinger fordi systemet ikke virker. De elektroniske fakturaer gik i luften for næsten tre måneder siden og trods kritikken går det i virkeligheden rigtig godt og gevinsten bliver besparelser i milliardklassen Den 1. februar trådte loven i kraft om elektroniske fakturaer i det offentlige. Fra den ene dag til den anden var det slut med at sende den gammeldags papirregning til offentlige. Nu var det et krav at fakturaen var elektronisk for at blive betalt til virksomheden, som havde leveret varer til staten Danmark først i verden - Vi er kommet fint fra start, og generelt er meldingen, at det går utrolig godt. Systemet med elektroniske fakturaer fungerer fint og det er stabilt, siger kontorchef Torben Winther Kristensen, Økonomistyrelsen. Han forklarer, at E-faktura desuden er et epokegørende projekt, som har til formål at reducere de administrative omkostninger i det offentlige. Det er det første af sin art i verden, og der er stor interesse med besøg fra andre lande for at studere den digitale betalingsform. Han siger, at trods kritikken fungerer E-faktura i virkeligheden uden problemer, hvis sender og modtager af den elektroniske faktura følger og kommunerne. Men det hurtige skift har tilsyneladende medført stor forvirring og mange kritiske røster er kommet til orde i medierne. En it-leverandør kalder således E-fakturering en ren katastrofe og er citeret i Computerworld for, at han overvejer at lægge gebyr på regningen, når den skal faktureres retningslinjerne. Og det gør de fleste. - Fakturaen skal være korrekt udfyldt, og adresserne på afsender og modtager skal være rigtig påført. Hvis man ikke skriver den rigtige adresse på et gammeldags brev bliver det jo også forsinket eller kommer ikke frem, siger kontorchef Torben Winther Kristensen, Økonomistyrelsen. Han tilføjer, at også samarbejdet mellem staten og erhvervslivet om indførelsen af E-faktura har været rigtig godt. Med staten som lokomotiv er projektet godt kørende, og nu er det op til erhvervslivet at tage systemet og også anvende det til elektroniske betalinger imellem de private virksomheder. KIM HØGSKILDE, ADMINISTRERENDE DIREKTØR, ITELLA A/S elektronisk. Leverandøren siger, at han været tvunget til at forhøje kassekreditten med kroner, fordi betalingerne udebliver. Det er både hans små kommunale og store statslige kunder, der har problemer med at få styr på betalingen via den nye elektroniske fakturering. Flere virksomheder har beklaget sig til bl.a. Håndværksrådet og Dansk Handel & Service. Men midt i al tumulten er der dog også mere positive toner med gode råd om hvordan den nye elektroniske faktura kan give store besparelser på både kort og lang sigt. - Der har generelt været indkøringsvanskeligheder, ingen tvivl om det. Men der er mange penge at spare, når systemet med E-faktura kører. Vi har 130 kunder, der nu kan sende e- fakturaer til det offentlige. Den største sender mere end e-fakturaer ud om måneden, den mindste omkring 200. For alle kunder gælder, at implementeringen stort set fungerer gnidningsløst, siger administrerende direktør Kim Høgskilde, Itella A/S (tidligere Capella). To typiske problemer Itella er især stødt på to typer problemer. Det første problem er hvis to VANS-operatører (det digitale netværks operatører) opretter det samme EAN-lokationsnummer (virksomheds-id). Det er nummeret, som styrer regningerne hen til det rigtige sted, når de sendes i VANS-nettet. Det andet problem er, hvis en offentlig virksomhed har givet grønt lys til sin leverandør om, at nu er man klar til at modtage elektroniske fakturaer. Men den offentlige virksomhed har ikke sikret sig, at den rent faktisk også er oprettet i VANS-nettet, eller den har ikke opdaget om virksomhedens e-fakturamodul fungerer. - Men disse problemer er heldigvis ved at blive løst. Der er et godt samarbejde og vilje til at løse problemerne mellem de implicerede parter. Mere langsigtet betyder introduktionen af e-faktura til det offentlige, at virksomhederne opdager de åbenlyse fordele der også ligger i digitale betalinger mellem private virksomheder. Her er der virkelig mange penge at spare, siger administrerende direktør Kim Høgskilde, Itella A/S. Besparelsen kan regnes ud på mange måder. Men e-fakturaen er ifølge Høgskilde under alle omstændigheder en god businesscase. En papir-faktura koster således over seks kroner med print, kuvertering, papir og porto. Mens prisen for en e-faktura til det offentlige er under en krone. Det er en besparelse på 5-6 kroner pr. faktura. For Itellas største kunde giver det en månedlig besparelse på over kroner. Industriforsikring Vi tilbyder individuelle kvalitetsprodukter og fleksible løsninger af virksomhedens forsikringsbehov inden for bygnings- og løsøreforsikring, erhvervs- og produktansvarsforsikring, transportforsikring og gruppeulykkesforsikring. Vores kundereferencer er et vidnesbyrd om vores knowhow og holdning til risikostyring gennem mere end 100 år. Kontakt os eller den professionelle forsikringsmægler og få svaret på, hvorfor Gerling er et af de førende industriforsikringsselskaber i Europa. Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Telephone (+45) Telefax (+45) gerlingdanmark@gerling.com

6 6 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE ERP-indkøb er virksomhedens nye forretning ERP-systemet er i dag så vitalt for virksomhedens forretning, at vi sammenligner os med arkitekter og bruges som virksomhedens bygherrerådgiver med kravspecifikation, business-case, valg af leverandør og implementeringsrådgivning, fortæller direktør Herbert Nathan, der lever som uvildig ERP-rådgiver. Der har været en stærk konsolidering på ERP-markedet i de seneste år, og den forventes at fortsætte, hvor de store ERP-leverandører køber og overtager de mindre producenter. Oracle købte således J.D. Edwards sidste år og PeopleSoft i år. Det er en stor investering, når en virksomhed skal have fornyet sit ERP-system før tiden, fordi leverandøren er blevet opkøbt. Derfor skal virksomheden nøje vurdere levedygtigheden af det system, som man vil anskaffe. Det kan være svært, fortæller Herbert Nathan, men det er en god forretning, hvis man rammer rigtigt. - Før virksomheden går i gang med sit ERP-projekt er det vigtigt med en gennemarbejdet business-case som beskriver projektets forandringer, investeringer og omkostninger, siger Herbert Nathan. DET ER HANS ERFARING fra rådgivning i en halv snes virksomheder med business-cases i år. Et nyt ERP-system er nemlig ikke bare et it-projekt, men det er et forandrings- og forretningsprojekt for virksomheden. Derfor skal business-casen fra starten gøres målbar, så projektet kan styres. - Det er direkte målbart i kroner med forandringer som sparet mandskab, renter, porto og lagerbinding. Proces- og kvalitetsforbedringer kan ikke umiddelbart måles i kroner, men i tid og kvalitet. Eksempelvis når regnskabet kan afsluttes tidligere fordi data kan konsolideres hurtigere. DEN SÅKALDTE MÅLBARHED af virksomhedens nye organisation og arbejdsgange gør styregruppemøderne meget stærkere. I stedet for fokus på tidsplan og budget bliver diskussionen nu meget mere forretningsmæssigt: Målet var få lagerbindengen ned fra y til Z, hvor langt er vi?. - Det er også svært at gøre ERP-projektets strategiske forbedringer op i en målbar størrelse om f.eks. øget kunde- og medarbejdertilfredshed. Eller effekten af forbedret ledelsesinformation. Men man skal gøre det alligevel af hensyn til projektets styring. Bedre ledelsesinformation er der eksempler på, at man samlet kan sætte til et par millioner mere på bundlinjen, fordi lønsomhedsanalyser på kunder og produkter nu forbedres. Top-ledelsen ejer projektet - Det er meget vigtigt, at ledelsen tager ansvar og er med i ERP-projektet fra starten. Hvis direktionen ikke er med så bliver det ingen succes. Det skal ejes af topledelsen, siger Herbert Nathan. LEDELSEN SKAL GÅ FORREST og forklare hvorfor og hvad forandringerne skal bruges til i virksomheden. Kun topledelsen kan tage konsekvensen af fyringer, nye forretningsgange og ny organisation. Et ERP-projekt er en forretnings- og forandringsprocos for virksomheden, og it er kun en mindre del af jobbet. - Det er virksomheden, som skal tilpasses det nye ERP-system og ikke omvendt. Jeg har netop rådgivet en stor 100 år gammel grossistvirksomhed, hvor man konstaterede at ERPprojektet ville medføre den største forretningsmæssige forandring i virksomhedens 100-årige historie. DET ER OGSÅ ET GODT RÅD fra starten, at fastlægge proceduren for valg af ERP-leverandør i stedet for at fare ud og købe et system, som man har set i en anden virksomhed. Det betyder ikke, at et halvt års evaluering af en stribe tilbud giver et bedre resultat. Valget af leverandør bør ikke tage mere end tre måneder. Forinden har virksomheden på 5-10 sider listet sine for-skellige og kritiske forretningsgange i forhold til standard ERP-systemer. Så er man klar til en dyb dialog med 2-3 leverandører i et par måneder. - Længere tid skal det ikke tage, det værdiskabende arbejde ligger i de efterfølgende måneder med systemet implementering i virksomheden. Det er her projektteamet styret af topledelsen skal holde udvidelser og tilføjelser nede og projektet på sporet, som aftalt i business-casen. Og det må godt gøre ondt at køre sådan et projekt igennem. Forstået på den måde, at der skal trækkes på de medarbejdere, som virksomheden ikke tror den har råd til at undvære til ERP-projektet, siger Herbert Nathan, HerbertNathan & Co. - Det gælder om at kigge ud af forruden og være med i styringen af virksomhedens forretning sammen med topledelsen. Det kræver et økonomisk analyseværktøj, ellers ender man i suppen med at afstemme historiske regnskabstal siger divisionsdirektør Thomas Johansen, Financial Intelligence Division, SAS Institute A/S. Naturligvis skal bøgerne føres, tallene indsamles, rapporteres og regnskabet skal stemme. Men meget af det tunge, transaktionsbaserede tal-arbejde er i dag overtaget af it og sker mere eller mindre automatisk. Heldigt for CFO en, fordi hans rolle i dag er mere økonomisk styring af virksomheden sammen med den øvrige ledelse, hvor man ser fremad, ud igennem forruden i stedet for i bagspejlet efter de Økonomistyring er rykket helt frem i cockpittet Økonomidirektøren er ikke længere virksomhedens støvede tal-mand. Der er ikke tid til at støvet når at lægge sig på den såkaldte CFO Chief Financial Officer. Han sidder i dag i cockpittet med sammen med topledelsen som virksomhedens forretningsmæssige sparringpartner. historiske data i regnskabet. Det går hurtigere og hurtigere i erhvervslivet. Kravene til omstilling, nye produkter, partnerskaber, opkøb og frasalg er voksende i konkurrencen mellem virksomhederne. Derfor er det ikke længere tilstrækkeligt at afvente de månedlige eller kvartalsvise økonomiske regnskabstal. Her kommer teknologien til hjælp med såkaldt Financial Intelligence, økonomistyrings-software. Det er analyseværktøjer, som ledelsen kan have på sit instrumentbord og styre virksomheden efter i det daglige arbejde. Det er ikke raketvidenskab - De forskellige dele i et økonomisystem er ikke raketvidenskab. Men det at sætte tallene sammen og give slutbrugeren et værktøj til at lave de fremadrettede analyser, som de ikke kunne have lavet før, det er en interessant historie. Det betyder også, at økonomifunktionen ændrer karakter. Vi kalder det som datterselskab af vor amerikanske SAS-koncern for at CFO en bliver en trusted advisor. På en slags dansk kunne man vel sige, at økonomidirektøren nu bliver en forretningsmæssig sparringpartner sammen med virksomhedens topledelse, siger divisionsdirektør Thomas Johansen, Financial Intelligence Division, SAS Institute A/S. Det nye er, at du kan få tingene til at hænge sammen. Du kan med analyseværktøjet genbruge de informationer som du har og laver i eksempelvis din regnskabs-rapportering, i budgettet eller i din omkostningsanalyse, fortæller Thomas Johansen, SAS. De informationer kan nu genbruges og de hænger via analysesoftwaren sammen og det er blevet meget nemmere at lave de forskellige løsninger. Man slipper for at repetere en masse forskellige løsninger, hvis man har lavet et budgetsystem et sted og et rapporteringssystem et andet sted og så i øvrigt har virksomhedens forretningssystem ( ERP) liggende neden under. En masse forskellige systemer som ikke nødvendigvis taler sammen uden analyseprogrammerne bliver lagt ovenpå ERP og håndterer den integration af tallene som en fælles platform uanset om ERP-systemerne er fra SAP, Navision, Oracle, Axapta, Microsoft. - Som trusted advisor skal man forstå den virksomhed, som man arbejder i. Så nytter det ikke noget, at man bruger al sin tid på at afstemme data i ERP-systemet med eksempelvis et budget-system. Det kommer der ikke noget noget forretningsmæssigt, fremadrettet værdi ud af. - Men når CFO en kan sige, at afvigelsen eksempelvis er 15. Kan give forklaringen, og så i øvrigt kan lave alternative scenarier, som kan hjælpe virksomheden med at undgår afvigelsen fremover ved at sætte en liste af operationer i gang. Det er forretningsmæssig værdi, siger divisionsdirektør Thomas Johansen, Financial Intelligence Division, SAS.

7 Økonomistyring er ikke raketvidenskab. Til gengæld fi nder mange økonomiansvarlige det vanskeligt at sætte tallene sammen til en helhed, som giver lutbrugeren et godt grundlag for at lave fremadrettede analyser. Den mulighed eksisterer nu! SAS Institute kan hjælpe dig og din økonomifunktion med: Integreret budgettering og planlægning Konsolidering og rapportering Activity-Based Costing Ledelsesrapportering og målstyring Compliance for Sarbanes Oxley Læs mere om vores kompetencer indenfor økonomistyring på Er De træt af at sende rykkere, så lad os overtage Råd, vejledning og bistand i inkassosager af enhver art. De kan ikke komme udenom os hvis De vil sikre Deres penge Rykkerservice Inkasso Kreditoplysning Inkasso i 130 lande No cure no pay Retslig behandlig af inkassosager Debitor besøg Fakturering Kontakt os på: eller på inkasso@globalinkasso.dk. De kan også besøge vores hjemmeside på

8 8 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE Håbet om en verdensstandard for regnskaber EU tog den 1. januar 2005 det første skridt mod mere sammenlignelige regnskaber med IFRS-standarden for EU s børsnoterede selskaber. Flere forventes at følge med og foreløbig har 92 lande verden over sagt ja til IFRS, som tvinger virksomhederne til at opgøre regnskaberne tættere på markedsværdierne. Knapt 200 danske selskaber er fra starten omfattet af de nye regnskabsregler, som er rykket tættere på US-GAAP metoden. EU har et ambitiøst mål om, at regnskaber skal skrives og opgøres ens i hele verden. Håbet om én fælles standard for alle verdens virksomhedsregnskaber. Hvis det nogen sinde skulle lykkes har det formentlig lange udsigter. Men hvad der allerede er lykkedes og i dag er en realitet i vor del af verden er kravet og indførelsen af én fælles regnskabsstandard, den nye IFRSstandard i EU samt i en række andre lande, foreløbig 92 lande verden over (minus USA). Fra den 1. januar i år er alle børsnoterede virksomheder i EU forpligtet til at aflevere regnskaber efter den nye IFRS-standard (International Financial Regulation Standards). Det primære formål er at gøre det nemmere at sammenligne virksomhederne på regnskaberne uanset i hvilket EU-land de har adresse. Indtil nu har EU-virksomhederne opgjort regnskaberne efter mere end 20 nationale standarder. Mere markedsværdi En anden vigtig forbedring med IFRS-regnskabet er, at virksomhederne bliver tvunget til at opgøre en række poster og betalinger efter en mere reel markedsmæssig værdi. Det gælder bl.a. goodwill, medarbejderaktier, optioner, forskning & udvikling og pensioner. Netop det nye IFRS-krav om markedsmæssige værdiansættelser ligner regnskabsformen (US- GAAP) for de amerikanske (og danske) virksomheder, som er børsnoterede i USA. Tilnærmelsen mellem IFRS og USGAAP skulle gøre det en tand lettere at sammenligne eksempelvis en dansk og en amerikansk virksomhed. For Danmark gælder kravet om den nye IFRS-standard direkte de 160 børsnoterede, danske virksomheder. Et lille antal sammenlignet med Danmarks mange, mange virksomheder, men økonomisk fylder de mest. Men det har allerede vist sig, at ikke kun de børsnoterede skifter til IFRS. Flere ikkebørsnoterede viksomheder, bl.a. Danfoss og LEGO har meldt ud, at de frivilligt hopper med på IFRS-standarden. Flere vil sikkert følge med, bl.a. datterselskaber i Danmark af internationale EU-virksomheder. - Vi har endnu ikke noget overblik over hvor mange danske virksomheder, der vil følge IFRS-standarden, da den først gælder fra det regnskabsår som er trådt i kraft den 1. januar Vi vil nok se nogle som aflægger kvartals- og halvårsregnskaber efter IFRSstandarden. Det endelige overblik får vi først ved det næste årsregnskabsaflæggelse, men fornemmelsen er en halv snes flere end de børsnoterede, siger regnskabs- og skattepolitisk konsulent Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri (DI). Gevinsten er kapital og styring Tilskyndelsen til at flere og efterhånden også mindre virksomheder vil følge med over på IFRS-standardens mere sammenlignelige regnskaber er ifølge Kristian Koktvedgaard todelt: For danskejede virksomheder er det for at kunne rejse kapital. For udenlandske datterselskaber er det for at det udenlandske moderselskab meget bedre kan styre hele deres koncern. Datterselskaberne bliver globalt sammenlignelige. Derfor vil danskbaserede koncerner også have en fordel af, at deres udenlandske datterselskaber kører efter IFRS. - Den afgørende forskel på de gamle, KRISTIAN KOKTVEDGAARD, REGNSKABS- OG SKATTEPOLITISK KONSULENT, DANSK INDUSTRI nationale regnskabsstandarder og IFRS-standarden er den markedsværdibaserede metode i IFRS. Det giver sig tydeligst udslag i de immaterielle aktiver, goodwill for eksempel. Ved overtagelse af en virksomhed skal goodwill-delen af købsprisen opføres til markedsværdi og bliver ikke længere afskrevet. Men skal hele tiden udsættes for en test for at se om den udgør den værdi, som den er opført til i regnskabet. Det er et håndgribeligt sted, hvor man kan sige, at der er en mærkbar forskel. Og ellers er det hele værdiansættelsen på balancesiden som sker til markedsværdi, siger regnskabs- og skattepolitisk konsulent Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri (DI). Harmonisering på fuld udblæsning Harmoniseringen kører på fuld udblæsning med de nye internationale regnskabsregler. EU s såkaldte IFRS-regler, som vil give mere arbejde i de danske virksomheder men også en række fordele overfor udenlandske långivere, bedre resultater på bundlinjen og mere frihed i præsentationen af tallene JENS OTTO DAMGAARD, PRICEWATERHOUSECOOPERS Umiddelbart kan virksomhederne glæde sig over, at de kan spare penge på kun at skulle udarbejde ét regnskab efter IFRS-reglerne, som kan bruges i hele verden. Undtagen i USA, som endnu ikke har accepteret IFRS, men fastholder sine egne US-GAAP regnskabsregler. EN VÆSENTLIG BESPARELSE, når virksomheden fremover kan nøjes med det ene IFRSregnskab i stedet for at lave to forskellige årsregnskaber til eksempelvis børsen i København og London. - BESPARELSEN ER nok ikke den virkelighed, som virksomhederne oplever lige nu. Det er altid besværligt at skifte fra noget man kender til noget nyt, og det giver nogle omkostninger i overgangen. Men fremover vil det generelt også være en større og dyrere opgave at aflægge regnskab i IFRS, fordi regelsættet er meget omfattende og detaljeret, siger partner og statsautoriseret revisor Jens Otto Damgaard, chef for faglig afdeling, PricewaterhouseCoopers. SELVE GRUNDBESTANDDELEN i IFRS er den samme som i den danske Årsregnskabslov fra Men der er flere oplysningskrav i IFRS med bl.a. flere tal og flere noter. Det giver flere oplysninger på et mere ensartet niveau til glæde for investorerne. DET VIL OGSÅ VÆRE EN FORDEL for virksomhederne i et lille land som Danmark, hvor man hidtil har brugt de danske regler, når de nu anvender de internationale IFRS-regler overfor bl.a. internationale långivere. - SÅ VIL DER IKKE LÆNGERE blive indregnet en risikopræmie, som virksomheden hidtil har risikeret at skulle betale, fordi internationale analytikere og långivere har været usikre i forståelsen af de danske regnskabsregler, siger Jens Otto Damgaard, Pricewaterhouse- Coopers. BELØBSMÆSSIGT VIL DE NYE IFRS-REGLER påvirke virksomhedernes resultater både op og ned på bundlinjen. Den efterhånden klassiske ændring ved IFRS er, at man ikke længere kan afskrive på goodwill. Det vil typisk give virksomheden et forbedret resultat. - DET KAN VÆRE RET STORE BELØB, når man har købt virksomheder. I stedet for den danske afskrivningsregel skal man nu lave en nedskrivningstest af goodwillen og optage beløbet som et aktiv. KRAVET I IFRS OM, at man fremover skal indregne de såkaldte aktiebaserede vederlæggelser (optioner) i regnskabet som en omkostning vil påvirke virksomhedens resultatopgørelse negativt. Efter de danske regler har optionsprogrammer hidtil været nævnt i noterne, men de har ikke været optaget som en omkostning. Det bliver de nu i IFRS, opgjort efter markedsværdien på tildelingstidspunktet for optionerne. Det er en markant ændring, fortæller Jens Otto Damgaard. Men den vil dog næppe belaste de danske virksomheder synderligt, da optionsprogrammer ikke er så udbredte her sammenlignet med udlandet. - DET NYE FÆLLES regnskabssprog betyder, at vi vil tale mere sammen over landegrænserne. Eksempelvis om hvornår man må tage en indtægt ind i sit regnskab, den såkaldte indtægtsindregning. DET ER ET OMRÅDE med mange forskellige nationale regler, og her kommer en harmonisering også til at påvirke regnskaberne. I DANMARK HAR VI ikke haft mange detaljerede regler om indtægtsindregning sammenlignet med USA. Danske virksomheder har haft det grundlæggende princip, at regnskabet giver det mest retvisende billede ved at indtægterne tages ind i takt med aktiviteterne, f.eks. i et byggeri. - GENERELT VIL IFRS-REGLERNE harmonisere og gøre tal og oplysninger i regnskaberne mere sammenlignelige og retvisende i forhold til den endnu større bredde, der har været i de nationale regnskabsregler. Men i formen, som virksomhederne kan præsentere resultatopgørelse og balance på i fremtiden, vil der blive en større frihed og variation efter IFRSreglerne. Det er godt for virksomheden, som kan vælge den bedste præsentationsform for deres virksomhed. For aktionærerne vil det formentlig give lidt mere arbejde at læse regnskaberne, siger partner Jens Otto Damgaard, PricewaterhouseCoopers.

9 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE 9 Staten viser vejen med digitale betalinger FINANSMINISTER THOR PEDERSEN Sammenlignet med Norge, Sverige og Finland og resten af verden er Danmark længst fremme med at digitalisere betalingerne formentlig på grund af den danske stats pres på lovgivningen fra 2004 om at alle regninger til det offentlige pr. 1. februar 2005 skal sendes frem digitalt og betales som elektroniske fakturaer. Statens sidste detaljerede oplysninger om den nye elektroniske faktura kom først den 11. januar 2005 mindre end tre uger før startskuddet på E-faktura. Trods erhvervslivets organisationer som HTS, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Håndværksrådet og De Samvirkende Købmænd brokkede sig over den korte tidsfrist i møder med finansminister Thor Pedersen helt op til ultimo januar 2005, så stod ministeren fast på tidsplanen: Vi kører den 1. februar Erhvervslivet fik den indrømmelse, at Det er staten med finansminister Thor Pedersen i spidsen, som er lokomotivet i verdens første Projekt E-faktura. Projektet som med digitaliseringen af de offentlige ind- og udbetalinger skal give det offentlige en milliard-besparelse og brede sig til det private erhvervsliv med billigere digitale betalinger i hele Danmark. finansminister Thor Pedersen accepterede en blød start for de elektroniske fakturaer til det offentlige. Forstået på den måde, at det offentlige i starten skal udvise fleksibilitet og acceptere betaling med såvel papir- som elektroniskeregninger. Netop den bløde start kan være en forklaring på kritikken og kaos i de første måneder af E-fakturaens levetid. Nemlig uvisheden om der er en papir- eller en E-faktura på vej fra en virksomhed til betaling i det offentlige. Rapporter og milliarder En undersøgelse fra KPMG for Finansministeriet viser, at det offentlige kan spare en milliard kroner om året med digitalisering af de årlige 40 millioner økonomiske transaktioner. Af de årlige 18 millioner fakturaer til det offentlige fra leverandører opgjorde KPMG besparelsen til 700 millioner kroner. Undersøgelsen E-business Norden.com 2003 i Danmark, Sverige, Norge og Finland stod Oracle og PLS Rambøll for. Den viste, at under 10 procent af alle virksomheder i Norden havde nogen nævneværdig e-handel med det offentlige. Samfundsøkonomisk uklogt fastslog rapporten, fordi jo mere digitalt samspil den offentlige sektor starter op, jo mere vil e-business brede sig i den private sektor. Besparelserne er store i digitalisering af betalingerne. Ifølge KPMG-rapporten Optimal betalingsformidling i den offentlige sektor koster håndteringen af en papirfaktura 54 kroner. Mens prisen er 16 kroner for en elektronisk faktura. Beløb som ganget op med Danmarks halve million virksomheder (alt inkl.), som hver med nogle hundrede regninger summer op til en årlig besparelse på et tocifret milliardbeløb. Fakta Elektronisk fakturering Elektronisk fakturering indført den 1. februar 2005 betyder, at alle offentlige institutioner skoler, sygehuse, kommuner, ministerier osv. kun kan modtage elektroniske regninger. I dag modtager offentlige institutioner omkring 18 millioner regninger på papir hvert år. VANS - det elektroniske postvæsen: Elektronisk fakturering er bygget op omkring VANS-netværket (Value Added Network Services), som svarer til et elektronisk postvæsen. Det består bl.a. af VANS-udbyderne, der er firmaer, som modtager elektroniske regninger og sørger for at sende dem videre til de rette kunder ved brug af et EANnummer. EAN-nummer den elektroniske postadresse: Alle offentlige myndigheder har et EAN-nummer. EAN-nummeret svarer til en elektronisk postadresse, som sikrer, at den elektroniske regning når frem til den rigtige kunde. VANS-udbyderne bruger i denne forbindelse EAN-nummeret til at route fakturaen fra leverandøren til den offentlige kunde. OIOXML det fælles sprog Det format, som alle offentlige institutioner er forpligtet til at kunne aflæse pr. 1. februar 2005 hedder OIOXML - et elektronisk regningsformat, som er udviklet på baggrund af den internationale standard UBL (Universal Business Language). Offentlige institutioner og VANSudbyderne kan også modtage andre formater. Online-inkasso med et menneskeligt ansigt Visma Collectors er en international inkassovirksomhed, der baserer sig på omfattende onlinestyring og venlig kontakt med debitorerne. Den kombination har givet flotte resultater, og Visma Collectors kan nu dokumentere både at have markedets laveste priser og bedste muligheder for at inddrive gæld. Visma Collectors har sat inkasso forretning i system via online systemer, der nøje holder styr på de enkelte sagers gang, og giver kunderne realtime opdateringer om, hvordan sagerne skrider frem. Den effektive udnyttelse af IT giver både kunderne og Visma Collectors et overblik, og samtidig bliver der mere tid til at motivere debitorerne. Vores system guider os gennem hver enkelt, sag og sikrer, at intet bliver overset. Alle deadlines bliver automatisk overholdt, og kunden kan følge sagen løbende fra sin computer. De større kunder kan overføre deres regnskabsoplysninger direkte til systemet, hvorefter vi tager over og følger sagen helt til døren, siger Mads Busekist Virksomheden tilbyder som standard en no cure no pay løsning. Det kan blandt andet lade sig gøre fordi Visma Collectors har den filosofi at effektiv inkasso drejer som forståelse snarere end at true sig til pengene: Det sker næsten aldrig, at kunden ikke betaler. Vi er som regel i stand til at få en enten en afdragsordning i stand eller hele beløbet, siger Mads Busekist og fortsætter: Langt de fleste debitorer ønsker faktisk at betale, men har af den ene eller anden grund svært ved det. Derfor er det ofte en lettelse for dem at indgå en aftale med os. Vi er i den heldige situation, at vores systematik tillader os at bruge meget mere tid på samtaler med debitorerne end vores konkurrenter, og det forklarer vores gode resultater. Vi kan dokumentere, at vi har både de laveste priser på markedet og samtidig, at vi kan levere den bedste service overfor kunder og debitorer. Visma Collectors samarbejder med et netværk af advokater. Det betyder, at kunderne kun behøver henvende sig ét sted for at få deres inkassosager ført helt til dørs. Visma Collectors, der har afdelinger i hele Skandinavien er ejet af den norske børsnoterede virksomhed Visma.

10 10 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE - PÅ LÆNGERE SIGT stiger behovet for rekrutteringer, siger det fra Gitte Larsen, projektleder og redaktør af Fremtidsorientering på Instituttet for Fremtidsforskning. Vidensfirmaer er sårbare og det er de færreste der vover at fastansætte folk. Og ønsket om et mere fleksibelt arbejdsliv går begge veje. Et videnssamfund arbejder ud fra åbne forretningsmiljøer, man deler idéer og indgår partnerskaber. I modsætning til industrisamfundet har den nye samfundsstruktur ikke et konkret produkt, men arbejder først og fremmest med emner, siger Gitte Larsen. - Rekrutteringsbranchen er blevet en strategisk samarbejdspartner frem for en nødvendig partner. Billedet omkring de omkostninger, der er forbundet med rekruttering er vendt. I dag spørger virksomheder sig selv, hvad det koster, hvis den potentielle medarbejder sidder hos konkurrenten, spørger Morten Højbjerg, adm. direktør i Moment Kandidatrekruttering. Vikarbranchen eksploderet Især vikarbranchen mærker de nye strømninger i arbejdsstrukturerne. Markedet for vikarer er vokset voldsom de seneste 10 år. Tallene er steget med 500 procent, så der i dag er mennesker, der lever af at arbejde som vikarer, siger Jakob Tietge, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Handel & Service. Der er større behov for en medarbejders specifikke kompetencer og professionel rekruttering nyder godt af den tendens. Der er tale om to tendenser. Den ene er, at medarbejdere opnår faglige kompetancer og skaber Videnssamfund godt for rekrutteringsbranchen Virksomhedernes behov for økonomisk fleksibilitet i et samfund baseret på viden, betyder at vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer oplever fremgang et godt netværk. Det er især de unge og højtuddannede, der hører til i denne kategori. Den anden tendens kommer af globaliseringen. I konkurrencen med de lavtlønnede lande, må firmaer være fleksible og udvide og indskrænke efter behov, siger Jakob Tietge. Den udjævning - der efter opadgående kurver siden halvfemserne - fandt sted i 2003, er nu på for opadgående kurs igen og betyder vækst i vikarbranchen. Det skyldes bedre konjunkturer i samfundet og kulturskift ude i virksomhederne. Men i forhold til andre lande som for eksempel Holland og England, er Danmark stadig bagefter, når det gælder rekruttering. Det skyldes blandt andet, at det er forholdsvist nemt at udskifte en medarbejder her i landet. Den nye trend er, at de højtuddannede for eksempel IT-specialister kommer ud på vikarmarkedet. Og de får ikke en dårligere løn ved at arbejde på denne måde, tværtimod, siger Jakob Tietge. Friheden ved at kunne arbejde når man vil, er en fleksibilitet, der passer de korttidsansatte medarbejdere. Hos virksomhederne mærker Beskæftigelse i vikarbranchen i Danmark * Primært beskæftiget i branchen ** Beskæftiget i branchen * Tallene er survey-materiale indhentet i november året før opgørelsesåret, hvor respondterne stadig er del af befolkningen den 1/1 i opgørelsesåret ** Opgjort pr. ultimo november i året før opgørelsesåret KILDE: DANMARKS STATISITIK man opsvinget og at der kommer mere gang i hjulene og overvejer, om der skal fastansættes eller ej. I stedet bliver der lurpasset med en kortsigtet ansat. Stor konkurrence blandt rekrutteringsfirmaer - Det ikke så lukrativt at være i rekrutteringsbranchen i dag, som i de glade IT-dage for konkurrencen er stor. I dag ligger indtjeningerne nok 20 procent under det den gjorde tidligere, siger Michael Sternhald, direktør i rekrutteringsfirmaet Best-Selection. ANEELA HOFFMANN Din bedste investering er i menneskelig kapital Indsatsen for gode økonomiske resultater tager udgangspunkt i, at organisationen hele tiden har de bedste kompetencer på nøgleposterne. Det stiller krav om indsigt i nøglepersonernes kompetencer og motivation, åbenhed om mål og planer og konsekvens i omgangen med ledere, spidskompetencer og talenter. Også når hyring og fyring er påkrævet. Her er din værktøjskasse til løbende optimering af organisationen: Executive Search & Selection Styrkelse af organisationen med eksterne kræfter. Siden 1997 har vi identificeret, vurderet og formidlet topkapaciteter til en lang række succesfulde virksomheder i Danmark og det øvrige Norden. AFTALE Profil Grundighed Initiering Indsigt Bedømmelse af kandidat-emner Kompetence Kandidat-research Netværk-fantasi Referencer Sikkerhed Præsentation Proceskontrol Opfølgning Kvalitetssikring Ansættelse Integration Forberedelser Vort udgangspunkt er, at ikke blot kompetencer, men også personlighed og adfærd, skal passe sammen i en succesfuld rekruttering. Derfor begynder vort samarbejde typisk med en bedømmelse, evt. assessment, i din organisation. Det betragter vi som en investering, vi må foretage i fællesskab. Vores rødder går tilbage til de største internationale og danske executive search-virksomheder. Vores værktøjer er internationalt anerkendte, vores database er blandt branchens bedste. Management Assessment: Har din organisation tilstrækkelig lederkraft i den rigtige kombination? Objektiv bedømmelse af faglighed og personlighed skaber grundlaget for tillid og dialog, og dermed for en optimal udvikling og kombination af organisationens bedste kompetencer og talenter: Talent styring uddan og styrk dine bedste lederaspiranter uden at miste dem. Forbered væsentlige ændringer grundigt fx en markant kursændring eller markant målforøgelse - ved at sikre, at lederteamet er rigtigt sammensat. Karriereplanlægning har du fantasi til at forestille dig dine nøglepersoners karriereønsker? Med en karrieredialog kan du støtte dine nøglepersoner og undgå uforudsete opsigelser. Efterfølger planlægning overblik over kompetencer og karriereforventninger gør det muligt at styre arvefølgen på vigtige poster. Personaleudvikling lad TVM være en del af dit PU-program. Management Assessment hos TVM Executive Skills spænder fra det enkle til det dybt komplekse. Vore værktøjer kan kombineres og varieres efter behov, og bedømmelserne foretages individuelt såvel som i grupper. Vi søger altid den mest ressourceeffektive model. TVM Executive Skills gennemfører på fast basis assessment som kvalitetssikring af ansættelser og udnævnelser for enkeltstående såvel som kædebaserede virksomheder. Executive Outplacement: Når du udfaser gode, trofaste medarbejdere. Vores outplacement model er simpel, men effektiv: Efter et sikkerhedscheck hos vores erhvervspsykolog, arbejder kandidaten systematisk og intensivt på at identificere og opsøge relevante og attraktive jobmuligheder i tæt dialog med vores konsulent. Introduktionsmøde: Lederskabet Den 23. maj holder vi introduktionsmøde om Lederskabet, et seks-måneders udviklingsforløb for topledere, der i små grupper af ligesindede får konkret sparring til udvikling af deres ledelse. Kontakt Søren Qvist, , for yderligere information. Rekvirer vores nyhedsbrev Rekvirer vores 15-siders Guide til lederudvælgelse! TVM Executive Skills har siden 1997 leveret Executive Search, Management Assessment og Executive Outplacement til succesfulde virksomheder i Danmark og det øvrige Norden.Vi er en del af Team Vision Management Gruppen, der leverer unikke løsninger til bedømmelse, formidling og udvikling af menneskelig kapital. Kontakt: Søren Qvist på eller SQ@TVMskills.dk - hvis du ønsker en uforpligtende dialog om vore muligheder for at gøre gavn i din organisation! Vi er branchekendte i: Automotive, Diagnostics, Farmakologi, Finans, Handel, industri, IT Pharma, Services, Telekommunikation

11 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE 11 Den automatiserede rekrutteringsproces Med et e-rekrutteringssystem kan din virksomhed forenkle rekrutteringsprocessen og samtidig samle interessante kandidater til fremtidige ansættelsesbehov. Og meget mere! Administrationen af mange ansøgninger koster meget, både hvad gælder tid og arbejdskraft. E-rekrutteringssystemer er derfor blevet et populært alternativ til traditionel manuel håndtering af indkommende ansøgninger. Den nye generation af rekrutteringssoftware tilpasses din virksomheds behov, men kræver hverken meget arbejde eller IT-kundskaber af dine medarbejdere. EN AF FORDELENE, når det gælder e-rekrutteringssystemer, er, at virksomheden kan koncentrere sig om de kandidater hvis kompetencer og kvalifikationer matcher jobbet, hvilket bidrager til højere kvalitet i ansættelsen. Alle kandidater modtager automatisk en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget og efterfølgende er alt skriftlig kommunikation med kandidater utrolig enkelt, siger Morten Heuing, adm. direktør i StepStone. DEN GRUNDLÆGGENDE FUNKTION i systemet er udvælgelsesmekanismen, der eftersøger kundskaber og behandler dem efter behov. Kandidater kan registrere sig, både når de søger uopfordret, og når de søger en bestemt stilling. Ansøgnings formularerne er dynamiske og kan tilpasses for hver enkelt stilling. Det betyder, at systemet kan bruges til alle slags stillingstyper. DET KAN FAKTISK VÆRE NOK, at kandidaten registrerer sit navn og vedhæfter sit CV i eksempelvis et Word-dokument, hvis virksomheden ønsker at gøre det meget nemt at søge, forklarer Morten Heuing. Når den rette person til jobbet er fundet, er sandsynligheden for, at der findes flere guldkorn blandt kandidaterne, stor. Disse personer kan være værdifulde i fremtiden, og de kan derfor arkiveres i en talent database. Det betyder, at man, selv når en stilling endnu ikke er opslået, kan oprette relationer til de jobsøgende. Det kan understøttes ved, at virksomheden informerer om, hvordan det er at arbejde i virksomheden eller anden - for kandidater - relevant information. Dette er en vigtig form for markedsføring af virksomheden. Alle kandidater er potentielle kunder, og det er vigtigt, at de ikke bliver glemt, siger Morten Heuing. Bliver en stilling ledig, kan man via automatisk matchning informere interessante kandidater. Udover at søge i systemets egen talent database, kan man takket være e-rekrutteringssystemet med nogle få indtastninger få leveret helt færdige jobannoncer til medier som aviser og jobportaler -inklusiv virksomhedens profil og alt, hvad en jobannonce skal indeholde. Systemet kan følge op på ikke bare antallet af ansøgninger, men også kvaliteten af annonceringen de forskellige steder. Man kan med andre ord også optimere selve annonceringsprocessen. GÖRAN SCHÜSSELEDER Fordele ved e-rekrutteringssystemer: Kvaliteten på ansættelser stiger Rekrutteringsprocessen bliver mere professionel Rekrutteringsomkostningerne falder markant Rekrutteringsprocessen går hurtigere Virksomheden kan skabe sin egen talent database Systemet kan integreres med andre systemer Der er mulighed for at opbygge relationer med kandidater inden selve rekrutteringen Har jeres økonomi det nødvendige spillerum? Intet er umuligt er naturligvis en kliché. Men en af FIH Erhvervsbanks stærke sider er faktisk, at vi tænker lidt større. Mange års arbejde med fokus på finansiering gør netop, at vi er parat til at angribe tingene fra en ny vinkel. Det kommer bedst til udtryk i vores brede vifte af kapitalprodukter her går erfaring og nytænkning, for nu at bruge en anden kliché, op i en højere enhed. Så skulle du være interesseret i et forbedret spillerum, kan FIH Erhvervsbank give dig et nyt syn på finansiering og kapital. Ring på tlf eller begynd på

12 12 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE Gode råd til jobkandidaten Gode råd til virksomheden Oplysninger jo flere jo bedre Jo flere informationer, der ryger ind i systemet hos rekrutteringsfirmaet, jo større er muligheden for respons. Det er en klassisk fejl, at fordi man sidder foran computeren og udfylder et skema, så afdækker man ikke beskrivelsen af sig selv tilstrækkeligt. Realistisk sans Overdriv ikke egne evner, men giv et realistisk billede af dine kompetencer. Det gælder især de nyuddannede. Det er ifølge rekrutteringschef Marie- Louise Lomborg mest mænd, der falder for fristelsen og overdriver deres formåen. Selverkendelse Husk det er en fejl ikke at have nogen fejl ved en jobsamtale. Der er altid noget man ikke er godt til eller sider der irriterer dine nærmeste. Selverkendelse er et stort plus. Ansøgningen Kodeordene er ærlig, skarp og ikke for mange tillægsord. Fortæl eksakt hvorfor det lige er du er så god til mennesker. Fortæl, hvordan din ambitioner kommer til udtryk. Dyk et lag dybere ned og beskriv og giv eksempler på dine færdigheder. At skille sig ud i ansøgningen og dukke velforberedt er også et stort plus. Den nye trend med at ringe op til modtageren under forgivende af, at ville stille et begavet spørgsmål om jobbet og så egentlig ikke have noget på hjertet, efterlader et minus og ikke et plus hos den, der skal have dig til samtale. Send ikke en ansøgning, der bærer præg af massefabrikation. At glemme at skifte brevhovedet på ansøgningen ud med det firmanavn man denne gang henvender sig til, giver for eksempel et rigtig dårligt indtryk. Sæt kun et foto på ansøgningen, hvis det er relevant for jobbet. Et foto sætter næsten altid ubevidste følelser på hos modtageren, uanset hvor fordomsfri vedkommende er. Undlad at efterlade læseren med ubesvarede spørgsmål. Skriv for eksempel i din ansøgning, om du sidder i en uopsagt stilling, lyder rådene fra Moment. Virtuel ledelse til jobsamtalen Hvis man sidder over for tre kandidater til en toplederstilling og de alle er lige gode, er en virtuel situation et redskab til at omsætte teori til praksis. - Vi sætter en spillefilm på som beskriver en bestemt problematik, og handlingen ændrer sig ud fra de valg kandidaten tager. På den måde ser vi, hvordan en person handler i spidsbelastede situationer. Noget der ellers kan være svært når man sidder til en samtale. Alle kan sige de har læst en bestemt bog, men hvordan er de i aktion, spørger Helle Jørnung, direktør i firmaet Best Talent, der blandt andet beskæftiger sig med rekruttering. Programmet er bygget op som en interaktiv videofilm, der udspiller sig i en fiktiv, virtuel virksomhed. Brugeren er lige blevet ansat i virksomheden som udviklingschef. Der udspilles realistiske og troværdige scenarier, plukket fra enhver leders eller mellemleders dagligdag. Programmet kan gennemføres individuelt eller i grupper, og kan danne ramme om en diskussion om kandidaternes forskelle i adfærd og lederstil. Succesfuld rekrutteringsproces: Find og behold din nye medarbejder Hvad forventer en virksomhed egentlig, når den søger en ny medarbejder? Og hvad får den ud af at male et billede af sin virksomhed, som ikke holder stik med realiteterne? Rekrutteringsfirmaer sætter tingene i perspektiv for kunderne og fejlsikrer. Virksomheden sparer penge og energi. Står en virksomhed og mangler en medarbejder er der flere fordele ved at få en tredjepart med på opgaven. Det sparer tid, penge og opbløder ansættelsesprocessen rent menneskeligt. - Det er en mere afslappet situation, at sidde til samtale overfor en tredjepart, frem for at sidde overfor sin måske kommende chef, lyder det fra rekrutteringschef Marie-Louise Lomborg fra Moment Kandidatrekruttering. Der er forskel på udgiften i forhold til, om det er en timeansat eller en mellemleder virksomheden skal bruge. Som udgangspunkt svarer prisen til procent af en årsløn hos de fleste rekrutteringsfirmaer. Vi har tre måneders garanti, som vi kalder no cure, no pay. Det betyder at virksomheden kan vende tilbage og få en ny kandidat, hvis vedkommende holder op inden for perioden, siger Michael Højberg, direktør hos Moment kandidatrekruttering. Her bruger de også selv rekruttering udefra, hvis de skal have en ny medarbejder. Det sundt at få nogle andres øjne på virksomheden. Det sparer på vores tid, som vi så kan bruge på at passe vores arbejde, siger Michael Højberg. Der findes et utal af rekrutteringsfirmaer og det kræver i princippet kun en pc og en telefon, at slå sig ned som rekrutteringsrådgiver. Større toneangivende firmaer tæller i dag omkring 20 virksomheder på landsplan. Dårlige løsninger og for mange fejl, betyder kort levetid og branchen er konjunkturfølsom. Tomme stole koster penge En fejlansættelse løber ofte op i store beløb, hvis hele ansættelsesproceduren skal gentages en gang til især hvis det skal ske på egen hånd. Proceduren koster lønninger, oplæring, annoncering og jobsamtaler. Tomrummet mellem to medarbejdere er især en bekostelig affære. Går der måneder inden en ny medarbejder ansættes, mister virksomheden også indtjeningen fra den forsvundne medarbejders hånd. I virksomhederne er ledere som udgangspunkt ikke specialiserede i at ansætte medarbejdere og tiden tillader måske heller ikke, at man klarer ansættelsesforløbet internt. Derfor er det for mange en god løsning, at få viden og administrativ assistance udefra. Det tager alt fra et par dage til fire uger, at finde den rette person til et job, afhængigt af jobbet. Det rette medie skal findes til en eventuel annonce, ansøgninger gennemgås og samtaler afholdes i flere niveauer. Der tjekkes med referencer fra tidligere ansættelsesforhold. Derudover skal der påregnes opsigelsesperiode, hvis den kommende medarbejder sidder i en uopsagt stilling. Bløde værdier og psykologi - I dag putter vi mennesker ind i systemer. I fremtiden bliver vi nødt til at få øje på menneskers uudnyttede talenter. På grund af øget konkurrence, globalisering og de små årgange bliver vi i fremtiden nødt til at udnytte den enkelte medarbejders ressourcer i højere grad. Det er et kæmpe uudnyttet potentiale, som betyder penge direkte ind på bundlinjen, siger Helle Jørnung, direktør i Best Talent, som blandt andet beskæftiger sig med rekruttering. Vær ærlig omkring jobbet Put ikke for mange buzzwords fine tillægsord på jobannoncen. Ligesom ansøgeren forventes at være ærlig, så skal arbejdsgiveren også være det. Det nytter ikke noget at annoncere, at man er en sprudlende virksomhed med flot humør og højt til loftet, hvis virkeligheden er den modsatte, siger Michael Højberg fra Moment. Det anbefales at undgå skønmalerier og i stedet skifte dem ud med et sandfærdigt billede af virksomheden. Det er skidt for firmaets image og får ikke potentielle jobsøgende til at vende tilbage. Hvem leder I efter? Opdel jobannoncen i need to have og nice to have. Vi afklarer med kunden, hvem de egentlig leder efter til jobbet. Ofte er en jobannonce en 120 procents beskrivelse af en ansat. En slags ønskebillede, som måske ikke engang eksisterer i virkeligheden. Tit efterlyser virksomhederne kompetencer, som end ikke er nødvendige i forhold til den stilling de ønsker besat, siger Marie-Louise Lomborg, rekrutteringschef i Moment Kandidatrekruttering. Kemi Den potentielle ansattes personlighed og virksomhedskulturen skal matche. Hvis en person kun passer faktuelt ind, vil vedkommende sjældent passe ind i virksomheds-kulturen, siger Helle Jørnung fra Best Talent. Sådan ansætter du via rekrutteringsfirmaer Virksomheden skal gøre op med sig selv, om de er udrustede til selv at ansætte den ny medarbejder. Kan man? Er der råd til at ansætte en forkert person? Har lederen tid og indsigt nok til at stå for projektet? En fejlansættelse efterlader spor både på økonomien og i organisationen, siger Helle Jørnung, direktør i Best Talent. Rekrutteringsvirksomheden fungerer som en slags tragt, hvor kun de mest egnede til jobbet ryger ud til virksomheden. Kunden tager den afgørende samtale med 2 4 kandidater. Den sidste afgørende kemi betyder, at kandidaten skal møde virksomheden inden en endelig beslutning. Det er en god ide at sammenholde den potentielle kandidat med de mennesker vedkommende skal arbejde sammen med i det daglige og ikke kun chefen, lyder rådet fra Helle Jørnung. Vælg ud fra de samme parametre, som hvis du for eksempel skulle finde et ejendomsmæglerfirma. Hvem har den bedste database med emner? Har rekrutterings-virksomheden en bestemt niche, du kan drage nytte af? Er kemien i orden? Søg på de forskellige firmaers hjemmesider. De firmaer der matcher virksomhedens kultur bedst kontaktes og laver et oplæg på opgaven. På dette grundlag kan man vælge det rette firma til at løse rekrutteringsopgaven.

13 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE 13 Personaleudvikling: Hvordan synes du selv det går? Novo Nordisk Servicepartner har gode erfaringer med personalesamtaler, handlingsplaner og individuel coaching udefra. Sidste år blev samarbejdet blandt personalet og kundetilfredsheden hos Novo Nordisk Servicepartner markant forbedret ved hjælp af coaching af en medarbejdergruppe i kundecenteret. Samarbejdet internt i teamet var dårligt og fungerede ikke og kundetilfredsheden var heller ikke i top. For omkring to år siden begyndte de 400 ansatte at modtage individuel coaching. Undervisningen begyndte med et lederskift, der overtog en afdeling med et team, som ikke spillede særlig godt sammen. I dag viser de positive resultater sig på tilfredshedskurverne blandt kunderne, men i høj grad også blandt medarbejderne. Det afslører det månedlige humørbarometer. Barometret blev indført for omkring to år siden. Det måles hver måned over det lokale intranet, men først svarer hver medarbejder anonymt på en række spørgsmål. Processen med at svare på de 5 7 spørgsmål tager cirka fem minutter. Og de minutter er givet godt ud, mener teamleder Søren Poulsen fra Novo Nordisk Servicepartner. Det giver medarbejderne mulighed for at melde ud, hvordan de har det på arbejdspladsen og dermed fange konflikterne i opløbet inden de udvikler sig til dårligt arbejdsmiljø, lyder det fra teamlederen. Spørgsmålet kan for eksempel være hvor tilfreds er du med arbejdspresset? Føler medarbejderen, at der er tilstrækkelig mulighed for at udvikle sig fagligt eller personligt på arbejdspladsen? Hvordan er samarbejdet lige nu i arbejdsteamet? Persontypeværktøj Teamet har også modtaget coaching og undervisning udefra i persontypeværktøjet Enneagrammet, som er et redskab til at blive klogere på sig selv og sine omgivelser, for på den måde at forstå og handle på andres mønstre. Det handlede om at medarbejderne skal føle glæde ved sig selv, og have forståelse for at mennesker er forskellige. Accept og rummelighed af andre mennesker, fordi det handler om mennesker og stress i en service organisation. Om ikke at tage det ind, når der er konflikter med en umulig kunde eller kollega, og alligevel give en god service. Også selv om det er lidt uretfærdigt eller krævende, fortæller Flemming Christensen, direktør i virksomheden THINK ABOUT IT, som underviste de ansatte i Novo Nordisk Servicepartner. Årlige samtaler og målbare mål I virksomheden har det at være hånd i hanke med personalets tilstand altid stået højt på listen. Metoderne er altid skematiske og målbare. Det er efter devisen, at det er nemt at måle resultatet, hvis mål er målbare. For eksempel får alle medarbejdere i Novo Nordisk servicepartner hvert år en samtale, hvor det kommende års mål og planer kortlægges med lederen. Vil man lære engelsk på forretningsniveau eller tage en lederuddannelse eller noget helt tredje? Der gives bonusmål for ekstraordinære mål som honoreres, hvis de gennemføres. Nogle mål er mere ambitiøse end andre, så hvis det er et stort projekt, man pålægger sig selv, vil det i mange tilfælde udløse en kontant bonus. Resultaterne måles på en skala fra et til fem, og en score på 4 eller derover vil typisk udløse en bonus. I den pæne ende ligger sådan en på omkring en månedsløn. Omkring 5 procent af lønpuljen går til bonussystemet, det svarer til 5000 kroner pr medarbejder på årsbasis. Jeg vil hellere have en super-motiveret medarbejder i 2 år, end en umotiveret i 10 år. Det handler meget om, at udvikle medarbejderen, så de vokser med deres job.vores overordnede værdi er udvikling frem for stilstand, siger Søren Poulsen. ANEELA HOFFMANN Metoder til personaleudvikling hos Novo Nordisk Servicepartner Hos Novo Nordisk Servicepartner er der flere måder, at udvikle personalet på. Her er nogle af de værktøjer, der bruges for at få gladere medarbejdere, der vokser i jobbet. Enneagrammet Enneagrammet er et persontypeværktøj, der giver en anskueliggørelse af hvem vi er og hvorfor vi agerer med vores omgivelser, som vi gør. Det bruges til at forbedre kommunikationen mellem mennesker, for eksempel på en arbejdsplads. Persontyperne er inddelt i 9 forskellige mennesketyper med hver deres specifikke kendetegn. Når man har fundet sin type for eksempel ved hjælp af en test lærer man, hvordan ens talenter ikke bliver snubletråde og hvordan man navigerer bedst rundt i livet med sine mindre hensigtsmæssige sider. I et team er det et godt hjælpemiddel til at opnå større forståelse for hinandens mønstre og handlinger. I USA bruges værktøjet blandt andet, når man søger nye medarbejdere. Kender man resten af afdelingen eller firmaets typer, kan man nemt finde den brik der mangler. En er måske god til at få ideer, en anden til at komme i mål med projekter. Vælger man den rigtige cocktail spiller teamet bedre sammen. Læs mere om Enneagrammet på som underviser erhvervslivet i kommunikation, motivation og samarbejde. Humørbarometer Et måleinstrument, der hver måned måler den aktuelle stemning blandt medarbejderne. Hver måned svares der anonymt på en håndfuld spørgsmål, som giver lederen en rettesnor på, hvordan det går i afdelingen. Derefter kan der tages direkte handling på eventuelle hængepartier og dårlige stemninger blandt medarbejderne. Path Finder Kursus i ledelse, hvor udgangspunktet er et succesfuldt team. Kernekompetancerne er proaktiv tænkning, coaching, high performance teambuilding, game planning og visualisering, strategisk coaching og dialog. Bruges i Novo Nordisk på ledelsesplan og indeholder udadvendt aktivitet i naturen i selskab med jægersoldater og forløber slutter med at kigge indad sammen med en ægte indianer. Giver et ledelsesteam muligheden for at tale samme sprog. Se mere på APIS-samtaler og udviklingsplaner APIS symboliserer tyren i Novo Nordisk-logoet, men kan også stå for Improvement Annual Performance System. Midtvejs-APIS er en midtvejsopsamling på planerne. Går det godt? Hvis det ikke gør, hvad skyldes det så? Man har lov til at være uambitiøs, så længe det kan forsvares, fortæller Søren Poulsen og nævner for eksempel sygdom som argument for, at planerne er blevet ændret og eventuelt midlertidigt aflyst og erstattet at nogle mere realistiske mål.

14 14 ANNONCE Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet ANNONCE Droppede karrieren i udlandet for familien Den 43-årige topchef Carsten Dilling er i erhvervslivets superliga som en af de mest erfarne og succesrige erhvervsmænd i salg og anvendelse af virksomhedernes forretningssystemer, de såkaldte ERP-løsninger og outsourcing. Han har siddet som en af de unge løver i IBM-direktionen og han er blevet kaldt virksomhedsdoktor i sit turn-around job i den børsnoterede ERP-leverandør Columbus. Nu er han netop startet i et lignende, tidsrøvende job som chef for it-services leverandøren Ementor Danmark og som vicekoncernchef i det norske moderselskab - samtidig med at han kæmper for at være sammen med sin kone og tre børn Carsten Dillings job hos Columbus i 2001 var en klar, bunden opgave. Der var kun en vej frem, og det var op. Ellers var lyset blevet slukket. Virksomheden kørte som leverandør af Navision ERP-løsninger i 25 lande med driften helt i bund. Men det lykkedes at halvere et tre-cifret millionunderskud på et år. Efter massive omlægninger og fyringer også i ledelsen kom selskabet på breakeven og da Dilling forlod Columbus tidligere i år havde Columbus et positivt cashflow. - Det er nogenlunde samme størrelsesforhold underskudmæssigt i mit nye job hos Ementor. Men det er ikke helt så slemt. Ementor er en større virksomhed, den ligger på et højere niveau og har flere strenge at spille på. Vi har 80 procent af omsætningen på ERP-forretningsløsninger og outsourcing og resten er management consulting, Så jeg håber, at det bliver en lempligere genopretning, siger administrerende direktør Carsten Dilling, Ementor Danmark. Du kaldes en kanonsælger? - Ja, det siger mange. Det er fordi hele processen starter og ender hos kunden. Derfor bliver du nødt til at have kunden som omdrejningspunkt i alt hvad du gør. Resten er at sætte et team, der kan løse opgaven og så fastholde fokus og holde teamet intakt. Der er efter Dillings mening et nødvendigt samspil mellem salg og turn-round. Man skal som chef kunne gå foran og være rollemodel og så er det kommunikation hele tiden eksternt og internt. - Jeg kan lide det kick, som ligger i at lave en god handel med en kunde. Tilfredse kunder, samarbejdet og coaching. Jeg er med på de salg, hvor jeg kan gøre en forskel. Ellers er det delegering, man skal ikke lave det hele selv. Hvordan var det at tabe kæmpe ERP-ordren til Brixtoftes Farum Kommune? - Den havde jeg lidt forskellige forhold til undervejs. Den var vundet inden jeg kom ombord, og den var en af de største risikofaktorer i hele Columbus virksomheden. Vi tog konsekvensen fuldt ud og lukkede ikke bare Brixtofte, vi lukkede hele vor kommunedivision og solgte den fra. Hvorfor kikser virksomheder ERP eller outsourcing løsninger? - Det går tit galt, når virksomheder køber ERP eller outsourcing for at få et teknologiskift. Man skal ikke købe på baggrund af de forretningsmæssige processer, som virksomheden har i dag. Udgangspunktet skal være hvordan virksomheden vil fungere om 1-3 år, og så skal ERP- eller outsourcingprojektet bruges til at styre denne forandringsproces med virksomhedens topledelse for bordenden. Mange medarbejdere har et tryghedsbehov for at fortsætte med at gøre hvad de altid har gjort. Især når det gælder et nyt ERPsystem som virksomhedens basale forretningsmæssige infrastruktur. Men man skal ifølge Carsten Dilling ikke være bange for de store gennemprøvede standardløsninger fra eksempelvis SAP, Oracle og Microsoft (Navision). De er tit endda branchespecifikke og anvendes i tusindvis af virksomheder verden over. Derfor kan man roligt tage udgangspunkt i løsningen og i mange tilfælde tilpasse virksomheden til systemet. Men det kræver en tung person, typisk topledelsen til at holde projektet på standardsporet. Drømte du i skolen om at blive sælger? - Nej, jeg havde ikke den slags langsigtede mål, og jeg var ikke speciel god i skolen. Men jeg har altid kunnet lide tal med køb og specielt salg i blodet. Jeg tændte først erhvervslivet med økonomiske modeller og virksomheder på Handelshøjskolen. Det var spændende og jeg ville være med i it-udviklingen, som ville komme til at præge hverdagen for os alle, siger Carsten Dilling. Han søgte et job i økonomiafdelingen hos IBM, men blev kasseret. I stedet gik han ind i et revisionsfirma for at blive statsautoriseret revisor. Men et år efter ringede IBM og sagde, at nu havde de det rigtige job: Et projekt med flytningen af udenlandske IBMaktiviteter til IBM i Allerød. - Efter 5-6 år blev det til lederstillinger i IBM. Det var en tid med en robust salgs- og lederuddannelse i et IBM med format og høj forretningsmoral, siger Carsten Dilling. Hvad har været dit største personlige turn-around? - Det var da jeg blev gift og fik børn, og karrieremæssigt da jeg forlod IBM og gik til Columbus i Det var meget store beslutninger, og de kom til at hænge sammen. Susanne sætter meget pris på vort liv i Danmark med børn, venner og familie. Hun har lavet en fantastisk privatmæssig platform for Da jeg havde skrevet under på jobbet hos Ementor ringede jeg hjem til min kone. Jeg troede, at hun ville sige tillykke. Men Susanne sagde: Så ses vi bare om tre år. Det var den tid jobbet varede hos Columbus, fortæller Ementor-chefen Carsten Dilling grinende. os. Derfor kom jeg ikke til udlandet og gjorde karriere i IBM, siger Carsten Dilling. Hvornår mødte du din kone? - Vi mødtes hos fælles venner da jeg var 26 år. Vi har tre børn med fem års mellemrum, og har kunnet nyde dem mens de var små og vi har stort set børn i hele livet. Det er dejligt. Du er firmaets mand, er du nogensinde hjemme? - Jeg er mine kunders og mine medarbejderes mand. Men det er på mine præmisser. Jeg er B-menneske, men lige nu er der pres på kalenderen og jeg har de første møder på Ementor om morgenen fra klokken syv. Til gengæld prøver jeg at komme hjem til familien kl Så spiser vi og hygger os med ungerne. Bagefter kl kan jeg godt finde på at arbejde for at læse mail. Jeg har et princip om, at der skal være blank postkasse når jeg går i seng. Nogle gange kan det blive mellem midnat og klokken tre. Hvad siger din kone? - Det er ikke noget problem. Hun skal have otte timers søvn, jeg kan godt klare mig med 4-6 timer. Hvad siger dine børn? - Vi dyrker heldigvis nogle interesser meget sammen som familie. Vi bruger vores sejlbåd i weekends og ferier. Det fungerer godt og jeg er en af de heldige erhvervsfolk, som har en kone der kan lide at sejle Og så er vi begyndt at spille golf sammen, hele familien. Det nyder vi meget. Syntes din kone, at du er god til at holde fri? - Ja, det tror jeg. Går du til sport med børnene? - Ja, da jeg havde en seks ugers pause mellem jobbet hos Columbus og Ementor. Hvad gør du for at holde dig i form? - Lidt løb og golf i weekenden. Jeg er ikke specielt stresset, formentlig fordi jeg er socialt anlagt og slapper af sammen med kollegaer og familien. Hvad vil din kone sige, at du er dårlig til? - Hun vil desværre nok sige, at jeg arbejder lidt rigeligt. Carsten Dilling Født: 24. marts 1962 Gift med: Susanne tre børn (14/10/5 år) 1983: HA Handelshøjskolen 1986: HD Udenrigshandel : IBM Danmark/Nordic, bl.a. direktør for IBM s nordiske pcforretning og medlem af IBM Danmark-direktionen : Koncernchef Colombus IT Partner A/S Marts 2005: Adm. Direktør Ementor Danmark A/S & vicekoncernchef Ementor ASA

15

16