Dagplejen på vej men hvorhen? Et notat om omorganisering, kvalitetsog effektiviseringsmuligheder i dagplejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagplejen på vej men hvorhen? Et notat om omorganisering, kvalitetsog effektiviseringsmuligheder i dagplejen"

Transkript

1 Dagplejen på vej men hvorhen? Et notat om omorganisering, kvalitetsog effektiviseringsmuligheder i dagplejen 1

2 Udgivet af Børne- og Kulturchefforeningen Ballerup Rådhus Hold-An Vej Ballerup Tlf.: Maj 2014 Illustrationer: Colourbox 2

3 Indhold Forord 5 Opsamling på BKF s anbefalinger 6 Andelen af børn i dagpleje i dag 10 Dagplejens lovmæssige grundlag 11 Organisering og arbejdsgange 14 Kompetencemuligheder 16 Uddannelsesmæssig baggrund 17 Kommunal dagpleje set i forhold til andre tilbud 19 Dagplejernes overenskomst 21 Modeller for gæstepleje 23 Nyere modeller for dagplejen 24 Budgettering 25 BKF s anbefalinger 26 Bilag 33 3

4 4

5 Forord Dette notat er udarbejdet af Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk. Hensigten er at oplyse BKF s medlemmer om, hvad de skal have med i deres overvejelser, når de skal rådgive deres politiske udvalg og kommunalbestyrelsen i forhold til dagplejen. Der kan være flere årsager til, at forældre vælger dagplejen som dagtilbud til deres 0-2-årige børn. Selve strukturen med en enkelt voksen, der passer et forholdsvist lille antal børn, er for nogle et roligt og overskueligt alternativ til vuggestuen og de integrerede institutioner. Forældre til børn med særlige behov kan også have glæde af dagplejen. Ord som nærhed, tryghed og genkendelighed indgår ofte i beskrivelser af dagplejen, og for nogle forældre er det vigtigt, at det er den samme person, der tager imod deres barn i dagtilbuddet hver dag. Siden 1981 har dagplejen været ligestillet med daginstitutionerne som dagtilbud. Da dagtilbudsloven fra 2007 blev vedtaget, kom der nye og større krav til de opgaver, som dagtilbuddene skal løse for at understøtte børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Alle typer af dagtilbud for børn i alderen 0-6 år er omfattet af lovens krav om tilsyn og pædagogiske læreplaner m.m. Det gælder også for dagplejen, selv om det ikke altid opfattes således. Det kan skyldes, at der i nogle kommuner ikke har været det samme fokus på implementering af pædagogiske læreplansmål i dagplejen, som der har været på daginstitutionsområdet. Det kan også skyldes, at dagplejere og forældre i praksis vægter det hjemlige miljø højere end at etablere pædagogiske læringsmiljøer for børnene. Den enkelte dagplejer kan derfor befinde sig i en situation, hvor der ikke altid er sammenhæng mellem lovkrav, forventninger og virkelighed. Kommunalbestyrelsen skal med andre ord tage stilling til: Dagpleje og/eller daginstitutionstilbud Kommunal og/eller privat dagpleje Tilskud til privat pasning Norm for tilsyn og legestuevirksomhed, samt samarbejde og samtænkning mellem dagpleje og daginstitution. I dette notat skitseres de udfordringer, som dagplejen står overfor i dag. Udfordringer, som primært kredser om: dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet mangel på uddannelse blandt dagplejere, herunder pædagogisk viden om alders-gruppen ændringer i overenskomsten i 2008 det generelle behov for at drive dagtilbud økonomisk effektivt og med høj kvalitet modeller for, hvordan den kommunale dagpleje kan drives. 5

6 Opsamling på BKF s anbefalinger Det skal kommunerne overveje I forbindelse med tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen i en kommune, må kommunen inddrage følgende i sine overvejelser: pædagogisk kvalitet samarbejde om overgange fra dagpleje til daginstitution forældreønsker kapacitetsbehovet i de lokale områder af kommunen økonomisk effektivitet dagplejepædagogernes opgaver og normering kompetenceudvikling for dagplejere lokale forhold, f.eks. politiske prioriteringer. Pædagogisk kvalitet Dagtilbudsloven stiller samme krav til det pædagogiske indhold, uanset hvor barnet er indskrevet. BKF anbefaler: at der i alle kommuner indtænkes en omsætning af de politisk fastsatte mål og den pædagogiske læreplan for dagplejen til daglig praksis i det enkelte dagplejehjem, i vikarordningen og i legestuen. at kommunerne stiller høje krav til kompetenceniveauet, når der ansættes nye dagplejere og opkvalificerer allerede ansatte dagplejere, således at dagplejerne i hele dagligdagen sikrer implementering af de pædagogiske læreplansmål og eventuelle lokale fastsatte indsats-områder. Samarbejde om overgange Det fremgår af dagtilbudslovens formål, at dagtilbuddene skal skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene (citat fra dagtilbudslovens formålsbestemmelse). BKF anbefaler: at kommunerne indtænker et tæt samarbejde, som sikrer, at barnet oplever sammenhæng og tryghed i forbindelse med flytning fra dagpleje til daginstitution. Det kan eksempelvis ske ved, at de fagprofessionelle samarbejder ud fra en fælles 0 til 18 års politik eller ved fælles pædagogiske forløb. at dagplejen og daginstitutioner generelt knyttes tættere sammen for at sikre den pædagogiske kvalitet og for at skabe sammenhæng i barnets institutionsliv. 6

7 at man overvejer, om dagplejens pladser skal indgå som specialpladser for 0 til 2-årige børn med særlige behov. Det kan give udbytte i kommuner, som ikke har de nødvendige specialtilbud. Det forudsætter, at dagplejerne har de fornødne kompetencer og uddannelsesbaggrund. Forældreønsker og politiske beslutninger En række kommuner har valgt at planlægge deres dagplejekapacitet ud fra de ønsker, forældre har til 0 til 2-års pladser i henholdsvis institutioner og dagpleje. Andre arbejder ud fra en politisk beslutning om en procent/et ønske om at anvende den ene eller anden type tilbud. BKF anbefaler: at kommunerne er opmærksomme på det politiske grundlag, som dagplejen er funderet på. Det kan være på grundlag af forældrenes ønsker om dagpleje eller daginstitutionstilbud. Det kan være en vurdering af de konkrete muligheder i et lokalsamfund, eller det kan være ud fra et politisk ønske om at anvende bestemte institutionstyper. Kapacitetsbehovet i de lokale områder Frem til cirka 2005 blev dagplejen i mange kommuner anvendt som en fleksibel buffer, som let kunne udvides eller indskrænkes alt efter det aktuelle behov. BKF anbefaler: at der sker en afklaring af behovet for dagplejepladser set i forhold til samlet kapacitet, økonomisk effektivitet og ønsker til den pædagogiske kvalitet. at kommunerne er opmærksomme på at undlade at anvende dagplejen som buffer, men i stedet sikrer en kontinuerlig tæt tilpasning, der betyder, at alle pladser anvendes. at dagplejepladserne konstant er fyldt op for at sikre en effektiv økonomisk udnyttelse af pladserne. Økonomisk effektivitet Med de seneste overenskomstændringer kan dagplejen let blive en dyr dagtilbudsforanstaltning for 0 til 2-årige børn. BKF anbefaler: at kommunerne opstiller beregninger, der viser, hvornår de forskellige break-even punkter optræder i forbindelse med dagplejeordningen. Eksempelvis hvor mange tillæg for gæstepasning, der skal udbetales, før det er billigere at etablere en anden form for vikarordning; eller hvor mange ledige pladser, man faktisk betaler for i løbet af et år, som i stedet kunne etableres i en institution med fleksibel normeringsmodel. 7

8 Dagplejepædagogernes opgaver Kommunerne har meget forskellig standard for dagplejepædagogernes arbejdsopgaver herunder deres deltagelse i det konkrete pædagogiske arbejde, samt løsning af øvrige kommunale opgaver. BKF anbefaler: at kommunerne er opmærksomme på, hvilke opgaver man ønsker, at dagplejeleder og dagplejepædagoger skal løse inden for den tildelte lønsum eller normering; herunder om nogle opgaver med fordel kan løses af andre, eksempelvis ansatte i forvaltningen. at dagplejelederen er opmærksom på at præcisere, hvad der i den enkelte dagpleje er kerneopgaven for dagplejepædagogerne Problemstillinger ift. overenskomsten Der er et generelt behov for, at overenskomstparterne ved de kommende forhandlinger giver mulighed for, at kommunerne får lettere adgang til at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen fleksibelt og ud fra lokale behov. BKF anbefaler: at kommunerne får lettere adgang til at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen fleksibelt og ud fra lokale behov, hvor daginstitutioner og dagpleje kan tænkes tættere sammen, hvis det er et lokalt ønske. at KL og FOA ved de kommende overenskomstforhandlinger får tilpasset overenskomsten til dagtilbudsloven samt aftalt en større fleksibilitet i forhold til antal modtagne børn og aflønning. at KL og FOA beregner udgiften til den aftalte seniorordning og afgrænser ordningen. I disse og de kommende år ser det ud til, at forudsætningen for ordningen ændrer sig, idet dagplejerne fortsætter i jobbet, langt efter de er fyldt 60 år. Det medfører en stor ekstra udgift for kommunerne, som ikke er finansieret. at overenskomsten åbner mulighed for at kunne samle legestuedage til længere forløb i forbindelse med fastlæggelse af en årsnorm. at der kan indgås lokale aftaler om at kunne kombinere dagplejernes overenskomst med-mulighed for at deltage i arbejdet i en daginstitution, eksempelvis hvis en dagplejer har ledige pladser. Organisering I forbindelse med en omorganisering eller omfordeling af økonomiske ressourcer til dagplejen kan en kommune ønske at anvende lovgrundlaget anderledes, end det er muligt i dag. BKF anbefaler: at lovgivningen klart beskriver muligheden for at etablere legestueaktiviteter at det skrives ind i dagtilbudsvejledningen, at det i højere grad er muligt at integrere dagplejen i en områdeinstitution, så det klart fremgår, at det er en mulighed. 8

9 Tilknytning mellem en selvejende daginstitution og en kommunal dagplejer I dag kan en selvejende daginstitution og en kommune aftale, at der etableres et tæt samarbejde mellem en kommunal dagplejer og institutionen. Alternativt skal den selvejende institution have godkendt en privat dagplejer og integrere den private dagplejer i den selvejende institution. BKF anbefaler: at lovgivningen i højere grad giver mulighed for at kunne kombinere selvejende daginstitutioner og dagpleje at KL og FOA finder løsninger, som kommunerne kan anvende i den videre udvikling af området. Fælles forældrebestyrelse I forbindelse med tilknytning af en eller flere kommunale dagplejere til en daginstitution er kommunen fortsat forpligtet til at lade dagplejens forældre indgå i en kommunal forældrebestyrelse for dagplejen. Dette kan virke begrænsende i forhold til et ønske om at udvide samarbejdet mellem den kommunale forældrebestyrelse for områdeinstitutionen og dagplejernes forældre. BKF anbefaler: at man lovgivningsmæssigt giver mulighed for, at en kommune kan etablere en fælles forældrebestyrelse. Denne skal have til opgave at varetage den samlede opgave for de konkrete børn, der går i henholdsvis områdeinstitutionens børnehuse og de tilknyttede/ansatte dagplejere. Skattefradrag I forbindelse med etablering af nye former for dagplejens integration med daginstitutioner er der behov for, at ministeriet vurderer de eksisterende regler for skattefradrag for dagplejerne. Opgaven består i at finde en metode, hvor mulighederne for et tættere samarbejde mellem dagpleje og daginstitution ikke forhindres af skattetekniske regler. BKF anbefaler: at der findes en løsning, således at der eksempelvis kan ske en beregning af skattefradrag per dag. Principperne for det pædagogiske arbejde og samarbejdet mellem forældre og personale skal dermed behandles og vedtages i to forskellige fora, som herefter skal mødes for at drøfte og aftale de fælles forhold. 9

10 Andelen af børn i dagpleje i dag Omkring 40 procent af de 0 til 2-årige børn, der går i et dagtilbud, var i 2012 indskrevet i dagplejen (cirka ud af tal fra Danmarks Statistik). Dagplejen oplever i disse år et fald i antallet af indskrevne børn. I perioden 2007 til 2012 faldt antallet af 0 til 2-årige i dagplejen med godt og vel børn (fra cirka til cirka ). I samme femårsperiode oplevede de integrerede institutioner en stigning på cirka af 0 til 2-årige (fra cirka til ). Udviklingen kan hænge sammen med, at der er blevet født markant færre børn i de fem år, og at man fra politisk side i nogle kommuner har prioriteret vuggestuepladser for at efterkomme et stigende ønske blandt forældre. Ser man på kommunerne hver for sig, er der stor forskel på, om det er dagplejen eller vuggestuen/integrerede institutioner, der er forældrenes og/eller kommunalbestyrelsens foretrukne form for dagtilbud. I Samsø Kommune er samtlige 46 børn i alderen 0 til 2 år indskrevet i dagplejen (ud af de børn, der er indskrevet i et dagtilbud) 1. I Langeland Kommune er 158 ud af til 2-årige indskrevet i dagplejen (98 procent), og i Brønderslev Kommune er 592 ud af årige indskrevet i dagplejen (85 procent). Altså tre eksempler på kommuner, hvor dagplejen er den højest prioriterede form for dagtilbud for 0 til 2-årige. Dette kan f.eks. hænge sammen med de geografiske forhold mellem land og by. Omvendt er der også kommuner, hvor en meget lille procentdel af børnene er indskrevet i dagplejen. I Frederiksberg Kommune rummer dagplejen f.eks. kun tre procent (92 ud af 2.874) af de 0 til 2-årige, og i Helsingør Kommune er det under to procent af de 0 til 2-årige, der er indskrevet i dagplejen (18 ud af 979). Der er altså tale om et enormt spænd imellem kommunerne. I nogle kommuner er dagplejen det primære eller eneste dagtilbud til børn i 0 til 2-årsalderen, mens det i andre kommuner er en meget lille procentdel af de 0-2-årige, der er indskrevet i dagplejen. 1 Der er aktuelt igangsat et forsøg, hvor 6 til 7 børn er ind skrevet i en af de eksisterende børnehaver. Forsøget evalueres i efteråret

11 Dagplejens lovmæssige grundlag I dette afsnit gives en kort gennemgang af de væsentligste krav i dagtilbudsloven, som dagplejen skal leve op til i dag. Som beskrevet indledningsvist er der med dagtilbudsloven fra 2007 sket store ændringer i den måde, man opfatter dagtilbuddenes rolle og opgave på herunder dagplejen. Mange dagplejere og dagplejepædagoger har defineret dagplejen som et sted med en særlig dagplejepædagogik. Det er i forhold til loven ikke tilfældet, da man skal leve op til de samme krav, som daginstitutionerne. Til gengæld er dagplejens rammer ganske anderledes end i en daginstitution. Rammen er kendetegnet ved, at dagpleje som udgangspunkt sker i dagplejerens eget hjem. Dagplejerne er som hovedregel alene om at varetage den pædagogiske opgave for fire børn. De fleste dagplejere er organiseret i dagplejegrupper, som mødes en gang om ugen i et legestuetilbud. Legestuetilbuddet er ikke beskrevet i loven, men er udviklet som praksis i hele landet. sørge for at fremme trivsel, udvikling og læring ( 1). Loven indeholder samtidig en række specifikke formålsbeskrivelser for dagtilbud til børn i alderen 0 år og frem til skolestart, som dagplejen hører under. Dagtilbuddenes fysiske rammer skal for eksempel være med til at fremme trivsel, udvikling, læring og sundhed hos børnene. Det samme skal det psykiske og det æstetiske børnemiljø i dagtilbuddene. Der stilles også krav til, at dagtilbuddene bidrager til børns læring ved at skabe oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Dagtilbuddene skal desuden give børn forståelse for demokrati og medbestemmelse og bidrage til, at børn føler samhørighed og er integrerede i det danske samfund m.m. For flere formålsbestemmelser henvises til 1 og 7 i dagtilbudsloven. Generelt beskrives der med formålsbestemmelserne, at der i dag forventes langt mere af dagtilbuddene end den tidligere lovgivning og den generelle opfattelse af dagtilbud som et supplement til hjemmets opdragelse med tryg pasning og omsorgsydelse. Formålsbestemmelser Overordnet beskrives der i dagtilbudsloven en række formål, som gælder for alle typer af dagtilbud og private pasningsordninger osv. Det gælder for eksempel for alle tilbud til børn og unge, at tilbuddene skal Pædagogiske læreplaner Et af de pædagogiske arbejdsredskaber, som dagtilbuddene skal benytte for at efterleve lovens formålsbestemmelser, er de skriftlige pædagogiske læreplaner, som godkendes af kommunalbestyrelserne. 11

12 Formålet med læreplanerne er blandt andet, at dagtilbuddene sætter fokus på tidlig læring hos børnene. Læreplanerne udarbejdes for to aldersgrupper: 0 til 2 år og fra 3 år til barnets skolestart. De pædagogiske læreplaner skal beskrive, hvilke mål dagtilbuddene har for børnenes læring inden for seks fastsatte læreplanstemaer, og hvordan dagtilbuddene vil opnå disse mål ( 8, 9 og 10 i dagtilbudsloven). I dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller for distrikter, som den kommunale dagpleje er opdelt i. Tilsyn Dagplejen er omfattet af dagtilbudslovens krav om, at kommunen fører tilsyn med det pædagogiske indhold, økonomien, legepladssikkerheden, brandforhold, hygiejne og sundhed. Der kan være stor forskel på rammerne omkring tilsynet i de enkelte kommuner. Det kan man blandt andet læse ud af FOA s rapport Aktuelle udfordringer i dagplejen 2 fra 2013, som er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejeledere og områdeledere. 84 af de 97 kommuner, der har dagpleje, er repræsenteret i undersøgelsen. Cirka hver fjerde leder (22 ud af 95) svarer i undersøgelsen, at man i deres kommune ikke har fastsatte retningslinjer for tilsynet i dagplejen. Der stilles ingen krav i dagtilbudsloven til, hvor ofte dagplejepædagogerne skal komme på besøg i dagplejen, eller om tilsynet skal foregå i hjemmet og/ eller i legestuen. Etablering og drift af dagpleje Tilsynet skal undersøge og vurdere, om tilbuddet i sin udformning bliver udført på en økonomisk og fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. (Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kapitel 7, afsnit 3) Dagplejerne er som hovedregel kommunalt ansatte det vil sige godkendt, ansat og aflønnet af kommunen. Private dagplejere er dagplejere, der har indgået en aftale om driften med kommunen. Derudover kan forældre få tilskud til privat pasning. Den private pasning godkendes af kommunen. Der er stor forskel på, hvilke indholdsmæssige krav og hvilket tilsyn, der lovgivningsmæssigt stilles til de forskellige typer af dagpleje og private pasningstilbud (se senere afsnit). 2 Pjecer/RapportAktuelleudfordringeridagplejenpdf.ashx 12

13 De primære forskelle på dagplejen og daginstitutioner er, at der i dagplejen passes et mindre antal børn, og at pasningen som udgangspunkt foregår i private hjem som hovedregel i dagplejerens eget hjem. Dagpleje kan dog også etableres i andre velegnede lokaler i børnenes hjemlige miljø, fx i boligbebyggelse, bofællesskaber eller i et af børnenes hjem (jf. 21 i dagtilbudsloven). Den enkelte dagplejer må passe op til fem børn ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til, at der passes op til 10 børn, hvis dagplejen varetages af mere end en dagplejer ( 22). 13

14 Organisering og arbejdsgange I dagtilbudsloven stilles der ingen krav til, hvordan dagplejere arbejder sammen i kommunen. De fleste kommunale dagplejere er organiseret i mindre dagplejegrupper sammen med andre dagplejere. Antallet af dagplejere i grupperne varierer, men som regel er der tale om fire til otte dagplejere i en gruppe, som afholder fælles legestue sammen, og som er tilknyttet en fælles dagplejepædagog/konsulent. Af FOA s rapport Aktuelle udfordringer i dagplejen fra 2013 fremgår det, at 61 procent af kommunale dagplejere mødes i legestuen en gang om ugen, mens 36 procent mødes hver 14. dag. I nogle kommuner deltager dagplejepædagoger/konsulenter i legestuens aktiviteter, og i nogle kommuner indgår legestue som en fast del af kommunens tilsyn. Legestue De fleste kommunale dagplejegrupper mødes fast en dag om ugen i en lokal legestue. Her kan børnene lege/være sammen med andre børn end dem, de normalt omgås. Dagplejerne kan samtidig udveksle erfaringer og inspirere hinanden. Legestuen danner også ramme om pædagogiske projekter og aktiviteter. Flerbørnsdagpleje/stordagpleje Nogle kommuner har en ordning, hvor flere dagplejere går sammen om at passe en større gruppe børn. Der kan modtages op til 10 børn i dagpleje, hvis kommunalbestyrelsen beslutter at indgå aftale om flerbørnsdagpleje, og hvis dagplejen varetages af mere end en dagplejer. Tilsyn/dagplejepædagoger/konsulenter Kommunerne har ansat dagplejepædagoger/konsulenter til at varetage en række opgaver i forbindelse med dagplejen. Opgaverne omfatter typisk: godkendelse af dagplejer og dagplejehjem tilsyn med dagplejen deltagelse i legestuevirksomhed instruktion/konsultativ sparring af dagplejere i for hold til det pædagogiske arbejde 14

15 medvirken ved forældresamtaler planlægning af vikarordninger ved dagplejeres fravær behandling af forældreklager planlægning af større arrangementer i legestuegruppen eller for områdets dagplejere. I nogle kommuner medvirker dagplejepædagogerne i ledelsesopgaverne, eksempelvis i forbindelse med MUS- og GRUS-samtaler. set skal de seks læreplanstemaer danne grundlag for alt arbejde i dagplejen, ligesom dagplejepædagogen/ konsulentens input bør danne grobund for pædagogisk refleksion og faglig/pædagogisk forståelse. I nogle kommuner gennemfører dagplejen kurser og uddannelsesforløb, som opkvalificerer dagplejerne i forhold til deres pædagogiske viden og aktiviteter med børnene. Derudover kan dagplejepædagogerne have ansvaret for indstilling om godkendelse af private dagplejere; godkendelse og tilsyn med diverse private pasningsordninger og deltagelse i kommunale arbejdsgrupper/fora. (se senere afsnit om privat dagpleje mv.) Afhængigt af omfanget af opgaver har den enkelte kommune typisk en nøgle/norm for ansættelse af dagplejepædagoger, dagplejeleder og eventuel administrativ arbejdskraft. Dagplejens pædagogiske kvalitet Hvis dagplejen skal kunne leve op til de føromtalte krav i dagtilbudsloven (jf. afsnit 3), kræver det i dag en høj grad af pædagogisk kvalitet. Dagplejen skal ikke kun fungere som et pasningstilbud der skal være pædagogisk kvalitet i det daglige arbejde. Dagtilbudslovens krav kommer for eksempel til udtryk i de læreplaner, som dagplejen skal udarbejde. Ideelt 15

16 Kompetencemuligheder Det kræver ikke en specifik uddannelse at blive dagplejer, og der stilles ingen lovmæssige krav til dagplejernes uddannelsesniveau eller kompetencer. Kommunerne fastsætter selv kravene til dagplejernes kompetenceniveau, ligesom kommunerne beslutter, om dagplejerne skal deltage i kurser og praktikforløb i forbindelse med ansættelsen og under det videre ansættelsesforløb. Der eksisterer følgende muligheder for kompetenceudvikling og/eller uddannelse af dagplejere: Introduktionsforløb: De fleste kommuner tilbyder dagplejerne en introduktion, inden eller når de starter som dagplejere. Her får dagplejerne bl.a. viden om børns behov og udvikling og samarbejde med forældre. Forløbets varighed er forskelligt fra kommune til kommune fra en enkelt dag til tre ugers varighed. dagplejer. Det vil sige både i forhold til at tilrettelægge trygge og udviklende rammer og aktiviteter og i forhold til samarbejdet med forældrene omkring barnets udvikling. Den pædagogiske assistentuddannelse: Uddannelsen er en ungdomsuddannelse/grunduddannelse, som varer to år og ni måneder. Derudover kan erfarne dagplejere søge optagelse på merituddannelsen, som tager et år. Grunduddannelsen veksler mellem skole og praktikophold. Eleven får grundlæggende viden om, hvordan man drager omsorg for børn og samarbejder med voksne, laver aktiviteter inden for bevægelse, idræt og i naturen. Eleven lærer om betydningen af kost og motion for det fysiske og psykiske velvære og konflikthåndtering. Den pædagogiske assistentuddannelse kvalificerer til optagelse på pædagoguddannelsen. AMU-kursus: Varigheden kan være fra få dage til seks uger. Der eksisterer et grundmodul på tre uger, og derefter er der tilbud om forskellige ugekurser målrettet de mindste børn og dagplejen, herunder lovgrundlaget for dagplejen. Kurset bestræber sig på, at deltagerne får de grundlæggende kompetencer til at varetage arbejdet som Anden pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse: Et mindre antal dagplejere har en anden uddannelse som for eksempel pædagog, social- og sundhedshjælper/assistent. 16

17 Uddannelsesmæssig baggrund For at få et billede af dagplejernes uddannelsesniveau har BKF bedt Danmarks Statistik om at indsamle de seneste data om dagplejernes uddannelsesmæssige baggrund. Tallene vidner om, at uddannelsesniveauet blandt dagplejere i Danmark generelt er meget lavt (figur 1). Lidt over en tredjedel af samtlige dagplejere har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse (5.427 ud af ), og næsten halvdelen har erhvervsfaglig praktik og hovedforløb som højest gennemførte uddannelse (7.238 ud af ). Kun cirka 10 procent har en mellemlang uddannelse (1.699). Som man kan se på figur 1, er uddannelsesniveauet lidt højere i Region Hovedstaden, hvor flere dagplejere har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Generelt er billedet dog stort set det samme i de forskellige regioner. Figur 1 17

18 Relevant pædagogfaglig uddannelse Ud over at vise et generelt lavt uddannelsesniveau blandt dagplejere, viser tallene fra Danmarks Statistik også, at der er tale om et lille antal af dagplejere, som har en pædagogisk relevant uddannelse inden for de specifikke uddannelsesretninger (figur 2) af dagplejerne (under 10 procent) har en mellemlang pædagogisk uddannelse, primært som pædagog og nogle få som lærere, men derudover er størstedelen uddannet i andre retninger. Ud af den store gruppe af dagplejere, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse, er det f.eks. kun 330, der har taget en pædagogisk assistent eller pædagogisk grunduddannelse 3. Størstedelen af denne gruppe (4.133) har uddannet sig inden for handel og kontor; f.eks. inden for kolonial detail (958) eller tekstil detail (435). Inden for samme gruppe har en sundhedsrelateret uddannelse som fx social- og sundhedshjælper/ assistent eller tandklinikassistent. Figur : Ifølge FOA oplyser KRL, at der er 945 dagplejere, som er indplaceret på grundløn 24. Det kan betyde, når man justerer for andre højere uddannelser, at der i dag er ca. 500 ansatte med PA eller PGU uddannelse.

19 Kommunal dagpleje set i forhold til andre tilbud Dagplejen skal som beskrevet fungere som et pædagogisk tilbud fuldt ud på linje med vuggestuen og integrerede institutioner. Der kan imidlertid inden for dagtilbudsloven oprettes flere andre typer af tilbud og tildeles tilskud til forskellige former for pasning for 0 til 2-årige og for 3-årige frem til skolestart. Det drejer sig om privat dagpleje, privat pasning og tilskud til pasning af egne børn. Alle tre former skal fungere som alternativ til den kommunale dagpleje. For de to første former gælder, at de ansatte ikke er omfattet af kommunale tilbud om kompetenceudvikling, rådgivning og vejledning fra dagplejepædagoger eller har jævnlig kontakt med dagplejekontorets ansatte. Privat dagpleje Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kommunen skal indgå aftale om drift af en privat dagpleje. Hvis der indgås en konkret aftale, skal kommunen yde tilskud til forældrene på mindst 75 % af bruttodriftsudgifterne. I den private dagpleje gælder akkurat de samme krav som til den kommunale dagpleje i forhold til dagtilbudslovens generelle og specifikke formålsbestemmelser. Rammerne om tilsynet i den private dagpleje er også de samme som i den kommunale dagpleje, og der gælder samme krav i forhold til udarbejdelse af pædagogiske læreplaner. Kommunen skal udarbejde en kravspecifikation for godkendelse af private dagplejere. Kravene må ikke adskille sig fra de krav, der stilles til den kommunale dagpleje. Private pasningsordninger privat pasning Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte et dagtilbud. Ligesom i dagplejen må der ikke være mere end fem børn pr. privat passer i ordningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet, som skal udgøre mindst 75 procent af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads, eksklusive udgifter til støttepædagog. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 procent af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning ( 80-83). Kommunalbestyrelsen har mulighed for at afgrænse aldersgruppen og godkender aftalen om pasning mel- 19

20 lem forældrene og pasningsordningen. Det er muligt i godkendelseskriterierne at opstille krav til indretning af legeplads, ændring i rygeforhold, anskaffelse af dyr mv. Kommunen er forpligtet til at føre løbende tilsyn med private pasningsordninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af dagtilbudslovens specifikke formålsbestemmelser eller krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplaner, herunder krav om børnemiljøvurderinger. Kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til pasning af mere end to børn, uanset om der indgår offentlige midler eller ej. Tilskud til pasning af egne børn Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger til skolestart mulighed for kommunalt tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet, som fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85 procent af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen ( 86-89). Kommunen afgrænser aldersgruppen. Tilskuddet gives for én samlet periode på minimum otte uger og maks. et år. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Kommunen har udelukkende tilsynsforpligtelse i forhold til servicelovens bestemmelser. Forældre, der modtager tilskud til pasning af egne børn, skal altså ikke udarbejde pædagogiske læreplaner og er heller ikke omfattet af dagtilbudslovens specifikke formålsbestemmelser. 20

21 Dagplejernes overenskomst Dagplejernes overenskomstmæssige grundlag indebærer en række dilemmaer, når en kommune skal tilgodese behov om kapacitetsudnyttelse og økonomisk effektivitet. Det fremgår af overenskomstens 3, at: Dagplejeren skal drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost, så længe barnet opholder sig i dagplejehjemmet. Det er værd at hæfte sig ved formuleringen Dagplejeren skal drage omsorg for barnets pasning og pleje. I modsætning til dagtilbudsloven står der intet i overenskomsten om, at dagplejeren skal bidrage til barnets trivsel, udvikling eller læring (jf. afsnit 3). Der er altså forskel på, hvordan dagplejens kerneopgave kommer til udtryk i overenskomsten og i dagtilbudsloven. Det er derfor vigtigt at gøre opmærksom på, at lovgivningen altid står over en overenskomst. Ændringer i overenskomsten Ved dagplejens overenskomstfornyelse i april 2008 blev der aftalt en række ændringer i organisering og aflønning af dagplejerne, som med virkning fra den har fået stor betydning for de kommunale udgifter til dagpleje. Her beskrives de væsentligste ændringer i overenskomsten. Fra trebørns- til firebørns-kontrakter Dagplejere ansættes ikke længere på trebørns-kontrakter. Alle dagplejere forudsættes nu ansat til firebørns-kontrakter på enten 36 timer (deltid) eller 48 timer (fuldtid). Arbejdstiden burde egentlig være på 47 timer, men da overenskomstparterne er enige om, at dagplejen bør have en åbningstid på 48 timer ugentligt, afspadserer dagplejerne for den ekstra ugentlige time ved at holde en uges afspadsering hvert år. Dispositionspleje/ gæstepleje Når en dagplejer er syg, på kursus eller lignende, er andre dagplejere forpligtet til at modtage den fraværende dagplejers børn i dispositionspleje også kaldet gæstepleje. Det udløser normalt løntillæg. Når en dagplejer modtager et eller flere børn i gæstepleje, udløser det et funktionstillæg per dag. Førhen fik dagplejeren kun tillægget, hvis gæstebarnet var ekstra, sådan at dagplejerens samlede antal børn oversteg det antal børn, dagplejeren normalt modtog løn for. Fra 1. april 2009 gælder, at dagplejere modtager funktionstillæg, selvom gæstebørnene ud-fylder de ordinært indskrevne børns pladser det man kalder falder i hul. Det vil sige, at hvis et af dagplejerens sædvanlige børn 21

22 er fraværende, og dagplejeren modtager et gæstebarn samme dag, så udløser det stadig et funktionstillæg, selvom antallet af børn ikke overstiger den sædvanlige normering. Der gives dog maksimalt to funktionstillæg pr. dag ( 7 stk. 2). 5. barns indskrivning Dagplejerne er i en nærmere afgrænset periode forpligtet til at modtage et femte barn, der i øvrigt ikke er anbragt i kommunens dagpleje, eller når der foreligger en udmeldelse af et af de øvrige børn. Derudover er dagplejere forpligtet til i en periode at modtage et femte barn, hvis ledelsen af dagplejen finder det forsvarligt. Seniorordning Dagplejere, der er fyldt 58 år, kan meddele kommunen, at de ikke ønsker at modtage børn i gæstedagpleje. 22

23 Modeller for gæstepleje Når en dagplejer er syg, holder ferie, er på kursus eller lignende, findes der en række modeller for gæstepleje, som kommunerne kombinerer og benytter på forskellig vis. De mest almindelige er: Dagplejere er gæsteplejere for hinandens børn: Den mest udbredte form for gæstepleje består i, at børnene bliver placeret hos andre dagplejere, enten som femte barn eller i stedet for et af dagplejerens egne børn, der er fraværende den dag. Ideelt set er der tale om en fast gæsteplejer fra samme dagplejegruppe/team, som børnene kender i forvejen, f.eks. fra legestuen. Ifølge FOA s rapport bliver lidt over halvdelen af alle dagplejebørn passet efter denne model. Dagplejehus/ gæstehus: Børnene afleveres i et dagplejehus, som er bemandet med fast personale. Huset kan samtidig fungere som ramme om andre fællesaktiviteter for dagplejen, fx som legestue. Ca. 15 procent af dagplejebørn bliver ifølge FOA s rapport passet i et såkaldt dagplejehus. Gæstedagplejere, der er fuldtidsansatte i et gæstedagplejehus, henføres til et protokollat til dagplejeoverenskomsten med en 37 timers arbejdsuge i stedet for en 48 timers. Gæsteplejere uden indskrevne børn (vikardagplejere): Her er der tale om faste gæsteplejere, som udelukkende er ansat til at tage imod gæstebørn, og som ikke har nogen indskrevne børn selv. Lidt over 20 procent af dagplejebørn bliver ifølge FOA passet af faste gæsteplejere uden indskrevne børn. Faste pladser til gæstebørn: I denne model er der tale om dagplejere med faste gæstepladser, som er beregnet til gæstebørn. Det kan fx være en dagplejer, der kun har tre indskrevne børn, og hvor den fjerde plads kan besættes af et gæstebarn. Cirka otte procent af dagplejebørn bliver placeret hos en dagplejer med fast plads til gæstebørn. Gæstepleje i lokal institution: I nogle kommuner, for eksempel i mindre lokalsamfund, benytter man også en lokal daginstitution som gæstedagpleje. Institutionen har ikke faste gæsteplejere ansat til formålet. Institutionen tilføres normalt budget fra dagplejens budget til at varetage gæsteplejen. I praksis betyder det, at der fra dagplejens budget omkonteres budgetmidler til institutionens budget. 23

24 Nyere modeller for dagplejen I afsnittene ovenfor er beskrevet de mest almindelige måder at organisere dagplejen på. Der findes imidlertid en række modeller, hvor kommunerne i de senere år har ønsket at sammentænke daginstitutioner og dagpleje i for eksempel områdestrukturer eller klyngeinstitutioner. Her indgår dagplejen ofte. I mindre lokalsamfund kan der også være et ønske om at skabe en stabil gæstedagplejefunktion ved at sammentænke den lokale daginstitution med den ene eller de to dagplejere, der hører til i lokalområdet. Formålene med sammentænkningen kan være: pædagogiske for at skabe en stabil gæsteplejefunktion for at sikre en god overgang fra dagpleje til daginstitution for at sikre et lokalområde et samlet 0 til 6 års dagtilbud ud fra økonomiske hensyn, hvor en effektiv styring af udnyttelse af pladser kan være afgørende. kommunerne sikrer adskillelse af budgetterne for henholdsvis dagpleje og daginstitution af hensyn til beregning af takster for de forskellige tilbud. Se endvidere særskilt afsnit om dette. Samordning med områdeledelse En model går ud på at samle en gruppe af dagplejere under en områdeinstitution. Dagplejerne bliver ansat som dagplejer, men under områdelederens ledelse af den samlede områdeinstitutionen og deltager i personalemøder mv. Børnene indskrives i områdeinstitution. Dagplejerne tilknyttes en institution i området, hvor de fast afholder legestue en dag om ugen. Der er en større eller mindre fælles organisering af de pædagogiske aktiviteter mellem dag-plejebørn og institutionens 0 til 2 årsgrupper. Hvis en af dagplejerne er fraværende på grund af sygdom, ferie, kurser etc., foregår gæstepasningen i institutionen. Dagplejebørnene garanteres en børnehaveplads i institutionen. Der kan naturligvis også være tale om en kombination de forskellige begrundelser. For alle modeller gælder, at det er afgørende, at Gæsteordningen foregår i en daginstitution I en anden model er gæsteordningen lagt ud i en institution med faste gæstepladser og faste gæstepassere, der er ansat af institutionen. 24

25 I modsætning til førnævnte model, har dagplejerne ikke deres gang i institutionen de holder ikke legestue her og gæstepasserne har ikke nogen særlig kendskab til den enkelte dagplejer eller dennes børn. En dagplejer tilknyttes en institution Dagplejeren kommer i institutionen en gang om ugen og deltager i de fælles planlagte aktiviteter. Institutionen modtager dagplejebørnene ved dagplejerens fravær. Dagplejebørnene garanteres en børnehaveplads i institutionen. Budgettering I forbindelse med fastlæggelse af forældrebetalingstakster er det afgørende, at kommunen er opmærksom på, at der på trods af forskellige typer af sammenhæng mellem dagpleje og daginstitution skal være en skarp adskillelse mellem de to budgetter. Det betyder, at man i dagplejens budget skal indlægge budget til gæstepasning i daginstitutionen, og at man skal indlægge udgifter til eventuel frokostordning for de dage, barnet er i gæstepleje i en institution mv. Dagpleje som institution under områdeledelse Den samlede dagpleje i en kommune indgår i en områdeinstitution som en institution under områdelederens ansvarsområde. På samme måde må man ikke anvende budgetafsatte udgifter til personale og drift for daginstitutionen til dagplejebørn, der kommer i gæstepleje. Konkret må kommunen opstille et realistisk budget for, hvilke udgifter der skal konteres og dermed indregnes i forældrebetalingstaksten de to steder og kan efterfølgende overføre budgetmidler fra den ene konto til den anden. 25

26 BKF s anbefalinger I forbindelse med tilrettelæggelsen af dagtilbudsstrukturen i en kommune, må kommunen inddrage følgende i overvejelserne: Pædagogisk kvalitet Samarbejde om overgange fra dagpleje til daginstitution Forældreønsker Kapacitetsbehovet i de lokale områder af kommunen Økonomisk effektivitet Dagplejepædagogernes opgaver og normering Kompetenceudvikling for dagplejere Lokale forhold, eksempelvis politiske prioriteringer Ønsker til præciseringer og ændringer i lovgivning og overenskomster. Pædagogisk kvalitet Dagtilbudsloven stiller samme krav til det pædagogiske indhold, uanset hvor barnet er indskrevet. BKF anbefaler: at der i alle kommuner indtænkes en omsætning af de politisk fastsatte mål og den pædagogiske læreplan for dagplejen til daglig praksis i det enkelte dagplejehjem, i vikarordningen og i legestuen. at kommunerne stiller højere krav til kompetenceniveauet, når der ansættes nye dagplejere og opkvalificerer allerede ansatte dagplejere, således at dagplejerne i hele dagligdagen sikrer implementering af de pædagogiske læreplansmål og eventuelle lokale fastsatte indsats-områder. Samarbejde om overgange Det fremgår af dagtilbudslovens formål, at dagtilbuddene skal skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene (citat fra dagtilbudslovens formålsbestemmelse). I nogle kommuner er der etableret et fast samarbejde mellem de fagprofessionelle om overgangen fra hjemmet til dagpleje/institution og igen fra dagpleje til institution. Samarbejdet omhandler ofte overlevering af viden og pædagogiske tiltag i forhold til børn med særlige behov. I en enkelt kommune er dagplejen primært for børn 26

27 med særlige behov og indgår derfor som specialpladser. Der er kommuner, der har etableret et samarbejde, der sikrer en pædagogisk overgang fra dagpleje til institution. Det kan være ved en fælles 0 til 18-års politik; ved at dagtilbuddene arrangerer fælles pædagogiske aktiviteter eller ved at tilknytte dagplejerne og daginstitutionerne tættere til hinanden i hverdagen. BKF anbefaler: at kommunerne indtænker et tæt samarbejde, som sikrer, at barnet oplever sammenhæng og tryghed i forbindelse med flytning fra dagpleje til daginstitution. Det kan eksempelvis ske ved, at de fagprofessionelle samarbejder ud fra en fælles 0 til 18-års politik eller ved fælles pædagogiske forløb. at dagplejen og daginstitutioner generelt knyttes tættere sammen for at sikre den pædagogiske kvalitet og for at skabe sammenhæng i barnets institutionsliv. at man overvejer, om dagplejens pladser skal indgå som specialpladser for 0 til 2-årige børn med særlige behov. Det kan give udbytte i kommuner, som ikke har de nødvendige specialtilbud. Det forudsætter, at dagplejerne har de fornødne kompetencer og uddannelsesbaggrund. Forældreønsker og politiske beslutninger En række kommuner har valgt at planlægge deres dagplejekapacitet ud fra de ønsker, forældre har til 0 til 2-års pladser i henholdsvis institutioner og dagpleje. Andre arbejder ud fra en politisk beslutning om en procent/et ønske om at anvende den ene eller anden type tilbud. BKF anbefaler: at kommunerne er opmærksomme på det politiske grundlag, som dagplejen er funderet på. Det kan være på grundlag af forældrenes ønsker om dagpleje eller daginstitutionstilbud. Det kan være en vurdering af de konkrete muligheder i et lokalsamfund, eller det kan være ud fra et politisk ønske om at anvende bestemte institutionstyper. Kapacitetsbehovet i de lokale områder Frem til cirka 2005 blev dagplejen i mange kommuner anvendt som en fleksibel buffer, som let kunne udvides eller indskrænkes alt efter det aktuelle behov. Med de senere års ændringer af tildelingsmodeller til daginstitutionsområdet og med ændringen i dagplejeoverenskomsten kan dagplejen let ende med at blive en faktor, der giver uforudsete underskud på driften. Det kan skyldes ledig kapacitet hos dagplejere, som fortsat skal lønnes for fire pladser, selvom der er færre børn indskrevet. I forbindelse med tilpasning af antallet af dagplejere vil en kommune skulle finansiere en fuld løn, ofte med mange ledige pladser i opsigelsesperioden. 27

28 BKF anbefaler: at der sker en afklaring af behovet for dagplejepladser set i forhold til samlet kapacitet, økonomisk effektivitet og ønsker til den pædagogiske kvalitet. at kommunerne er opmærksomme på at undlade at anvende dagplejen som buffer, men i stedet sikrer en kontinuerlig tæt tilpasning, der betyder, at alle pladser anvendes. at dagplejepladserne konstant er fyldt op for at sikre en effektiv økonomisk udnyttelse af pladserne. Økonomisk effektivitet Med de seneste overenskomstændringer kan dagplejen let blive en dyr dagtilbudsforanstaltning for 0 til 2-årige børn. En dagplejer er fast fraværende i fem til seks ugers ferie, har en uges afspadsering for sin 48 timers arbejdsuge og ved sygdom mv. Som udgangspunkt skal der dermed planlægges alternativ pasning for de fire børn i mindst syv uger hvert år. Dertil kommer dagplejerens sygeperioder/frihed ved egne børns sygdom eller andet. Den alternative pasning skal finansieres ved tillæg/ vikarpladser eller vikarordninger. Dertil kommer finansiering af udgifter til TR for dagplejerne og udgifter til dagplejeadministrationen i form af dagplejepædagoger, dagplejerleder og eventuel administrativ bistand. Der skal skaffes fysiske rammer til legestuegrupperne, til dagplejeledelsen mv. og eventuelt til vikarordning. BKF anbefaler: at kommunerne opstiller beregninger, der viser, hvornår de forskellige break-even punkter optræder i forbindelse med dagplejeordningen. Eksempelvis hvor mange tillæg for gæstepasning, der skal udbetales, før det er billigere at etablere en anden form for vikarordning; eller hvor mange ledige pladser, man faktisk betaler for i løbet af et år, som i stedet kunne etableres i en institution med fleksibel normeringsmodel. Dagplejepædagogernes opgaver og normering Kommunerne har meget forskellig standard for dagplejepædagogernes arbejdsopgaver herunder deres deltagelse i det konkrete pædagogiske arbejde, samt løsning af øvrige kommunale opgaver. Det betyder, at det er vanskeligt at sammenligne standarden for eksempelvis tilsynsbesøg og deltagelse i legestueaktiviteter kommunerne imellem. BKF anbefaler: at kommunerne er opmærksomme på, hvilke opgaver man ønsker, at dagplejeleder og dagplejepædagoger skal løse inden for den tildelte lønsum eller normering; herunder om nogle opgaver med fordel kan løses af andre, eksempelvis ansatte i forvaltningen. at dagplejelederen er opmærksom på at præcisere, hvad der i den enkelte dagpleje er kerneopgaven for dagplejepædagogerne. 28

29 Problemstillinger ift. overenskomsten Der er et generelt behov for, at overenskomstens parter ved de kommende overenskomstforhandlinger giver mulighed for, at kommunerne får lettere adgang til at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen fleksibelt og ud fra lokale behov. Derudover fremgår det af den nuværende overenskomst, at det pædagogiske arbejde i dagplejen alene skal omfatte omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost. Dette er en forældet beskrivelse, som bør udgå ved de kommende OK forhandlinger. Det er FOA s opfattelse, at overenskomsten fastlægger, at en dagplejer alene kan arbejde en gang om ugen i en legestue, hvis kommunen fortsat skal kunne anvende hende 48 timer ugentligt. Endvidere skal kommunen udløse tillæg til en dagplejer, selvom et gæstebarn falder i hul, og alle dagplejere skal aflønnes for fire børn. Endelig er der aftalt en seniorordning, som medfører, at dagplejere over 58 år kan afvise at modtage gæstebørn. BKF anbefaler: at kommunerne får lettere adgang til at tilrettelægge dagtilbudsstrukturen fleksibelt og ud fra lokale behov, hvor daginstitutioner og dagpleje kan tænkes tættere sammen, hvis det er et lokalt ønske. at KL og FOA ved de kommende overenskomstforhandlinger får tilpasset overenskomsten til dagtilbudsloven samt aftalt en større fleksibilitet i forhold til antal modtagne børn og aflønning. at KL og FOA beregner udgiften til den aftalte seniorordning og afgrænser ordningen. I disse og de kommende år ser det ud til, at forudsætningen for ordningen ændrer sig, idet dagplejerne fortsætter i jobbet, langt efter de er fyldt 60 år. Det medfører en stor ekstra udgift for kommunerne, som ikke er finansieret. at overenskomsten åbner mulighed for at kunne samle legestuedage til længere forløb i forbindelse med fastlæggelse af en årsnorm. at der kan indgås lokale aftaler om at kunne kombinere dagplejernes overenskomst med mulighed for at deltage i arbejdet i en daginstitution, eksempelvis hvis en dagplejer har ledige pladser. Konkrete eksempler på nye organiseringsformer og problemstillinger I forbindelse med en omorganisering eller omfordeling af økonomiske ressourcer til dagplejen kan en kommune ønske at anvende lovgrundlaget anderledes, end det er muligt i dag. BKF har indsamlet en række forslag til ændringer, som man ønsker at kunne gennemføre for at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Disse eksempler opremses hermed. 29

30 Legestuedag og overgangsforløb Et mindre antal dagplejere er tilknyttet en daginstitution. Der er et ønske om at kunne sammenlægge de (almindeligvis) ugentlige legestuedage til en årsnorm for at kunne køre længere pædagogiske forløb mellem en gruppe af dagplejebørnene og vuggestuebørnene. Eksempel: Et naturforløb for gruppen af toårige børn fra dagplejerne og vuggestuegrupperne som et overgangsforløb til børnehavegrupperne. Naturforløbet vil ligge tre gange ugentligt i to uger. Børnene møder fra morgenstunden i et naturcenter, som daginstitutionen råder over. Dagplejeren i daginstitutionen Der er tre ledige pladser hos en dagplejer. Områdeinstitutionen, som dagplejeren er tilknyttet, ønsker derfor at kunne bruge dagplejeren i det børnehus, hun er tilknyttet to dage om ugen. Dagplejeren er i børnehusets vikarordning, indtil hun i løbet af foråret får flere børn indskrevet. Hun tager de to børn med ned i vikarordningen de to dage mellem kl og Tillidsrepræsentant Forældre ønsker ofte ikke, at deres børn bliver indskrevet hos dagplejens TR er, fordi TR eren er for ofte væk til TR-arbejde med deraf følgende vikarpasning af deres barn et andet sted. Kommunen ønsker derfor en smidigere arbejdstilrettelæggelse for TR eren, herunder muligheden for kombination mellem daginstitution, vikarordning og dagplejebørn. Flydende indskrivning I en områdeinstitution er der seks dagplejere og et antal børnehuse. Alle børn indskrives i områdeinstitutionen, og områdelederen fordeler børnene til de enkelte dagplejere og børnehuse. Områdelederen kan efter aftale med forældrene flytte børn fra dagplejen til daginstitution eller omvendt alt efter det enkelte barns behov. Tilknytning mellem en selvejende daginstitution og en kommunal dagplejer En kommune ønsker at skabe sammenhæng mellem dagplejen og daginstitutionerne ved at sammenknytte et antal dagplejere til en institution. Lederen har ansættelsesretten over for alle grupper af ansatte. Kommunen har også en selvejende institution, som, de gerne vil have, får samme mulighed for at ansætte en dagplejer. Det kan i dag kun ske ved, at den selvejende bestyrelse søger om godkendelse af en privat dagplejer, som de vil ansætte. Kommunen ønsker, at dagplejeren fortsat skal kunne være ansat som kommunal dagplejer. BKF anbefaler: at de forskellige muligheder drøftes med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og FOA for at finde løsninger, som kommunerne kan anvende i den videre udvikling af området. 30

31 Fælles forældrebestyrelse I forbindelse med tilknytning af en eller flere kommunale dagplejere til en daginstitution ønskes en udvidelse af muligheden for at etablere en fælles forældrebestyrelse for en områdeinstitution sammen med områdets dagplejebørn. Skattefradrag I forbindelse med etablering af nye former for dagplejens integration med daginstitutioner er der behov for, at ministeriet vurderer de eksisterende regler for skattefradrag for dagplejerne. Opgaven er at finde en metode, hvor mulighederne for et tættere samarbejde mellem dagpleje og daginstitution ikke forhindres af skattetekniske regler. Skattefradraget er i øvrigt på grund af fradragsomlægningen siden 2012 hævet fra 47 % og hæves til 60 % i

32 Bilag: Undersøgelse af uddannelsesniveauet blandt dagplejere i Danmark Data er leveret af Danmarks Statistik på opdrag fra Børne- og Kulturchefforeningen, februar Datagrundlag Anvendte registre Befolkningen Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS) pr. november 2012 Befolkningens uddannelse (BU) pr. oktober 2012 Datakonstruktion Udtræk af beskæftigede på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik i branchen: Dagplejemødre afgrænset til den kommunale sektor. Tilknytning af højeste fuldførte uddannelse for personen. Bopælskommune for de beskæftigede anvendes til fordeling efter kommune i leveret tabel. Dataafgrænsning Se under datakonstruktion. Datakontrol og kommentarer fra Danmarks Statistik Datakontrol Den detaljerede branchekode kan ikke kontrolleres mod men programmet er afviklet uden brancheafgrænsningen og viser at programmeringen er i orden, da totalbeskæftigede stemmer med og for den kommunale sektor med Databrud Ingen relevant for udtrækket. Diskretion Der er foretaget diskretionering af følgende kommuner; Fanø, Samsø, Ærø, Hørsholm. Diskretioneringen er sket på baggrund af, at det ikke må være muligt at identificere enkelte personer i de leverede data. Med baggrund i at de nævnte kommuner har meget få beskæftigede inden for dagpleje, er det tænkeligt, at disse personer kender hinanden. Derfor kan vi ikke levere uddannelsesfordelingen, da det kan være muligt at identificere de enkelte personer. 33

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere

Vedr.: Sammenlægning af daginstitutioner/sfo er overenskomstmæssige muligheder og barriere Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato: 3. januar 2004 Vedr.: Sammenlægning af

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Dagplejeundersøgelsen 2008/2009

Dagplejeundersøgelsen 2008/2009 Notat Dagplejeundersøgelsen 2008/2009 KL og FOA Fag og Arbejde Marts 2010 1 Indledning KL og FOA undersøgte i 2006/2007 udviklingen i sammensætningen af pladserne i kommunernes dagtilbud og årsagerne hertil.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015)

Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden. Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) Grundbeskrivelse Fysioterapipraksis i Region Hovedstaden Praksisplan 2015-19 (version 8.1.2015) 1 Ordforklaringsliste I grundbeskrivelsen anvendes forskellige fagtermer og udtryk, som uddybes nærmere nedenfor:

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Tilsyn dagtilbud - Ramme

Tilsyn dagtilbud - Ramme Tilsyn dagtilbud - Ramme Ramme for tilsyn med dagtilbud i Haderslev kommune. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med dagtilbuddene i kommunen. For at skabe åbenhed om rammerne for tilsynet, herunder hvordan

Læs mere

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje VELKOMMEN til den kommunale dagpleje VELKOMMEN - til den kommunale dagpleje i Jammerbugt Kommune Med denne pjece ønsker vi at byde jer velkommen som forældre i den kommunale dagpleje i Jammerbugt Kommune.

Læs mere

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune

Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune BILAG 4 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Dagtilbudsstruktur Rebild Kommune Der er følgende dagtilbud til førskolebørn i Rebild Kommune jf. Dagtilbudsloven: Børn under 2 år og 11 måneder:

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Rammer for tilsyn med Dagplejen Frederikshavn Kommune og private børnepassere (Godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 5.

Rammer for tilsyn med Dagplejen Frederikshavn Kommune og private børnepassere (Godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 5. Rammer for tilsyn med Dagplejen Frederikshavn Kommune og private børnepassere (Godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 5. december 2013) De lovgivningsmæssige rammer Dato: 1. aug. 2013 Sagsnummer: 12/7876

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Område Grenaa

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Område Grenaa Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Område Grenaa Velkommen til den kommunale dagpleje i Område Grenaa Vores adresse er: Område Grenaa Østre skole, Skolebakken 20 8500 Grenaa Dagplejekontorets personale:

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune.

Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Godkendelseskriterier for privatinstitutioner i Lejre Kommune. Indledning En privatinstitution er et dagtilbud til børn indtil skolestart etableret som en daginstitution, der drives af private leverandører.

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune - Distrikt Ørum

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune - Distrikt Ørum Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune - Distrikt Ørum 1 Velkommen til den kommunale dagpleje i Norddjurs kommune Distrikt Ørum Distrikt Ørum Skolebakken 33 8586 Ørum Distriktsleder - Distrikt Ørum

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen

Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen Rapport som grundlag for en langsigtet plan for dagplejen Center for Børn og Familie juni 2014 1 Indledning... 3 Dette er en rapport udarbejdet på baggrund af et politisk vedtaget kommissorium.3 Kommissorium...

Læs mere

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning

Notat. Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning Notat Til: Social- og Seniorudvalget Vedrørende: Rammeaftalen 2011 Bilag: - Hørsholm Kommunes informationer til Rammeaftalen 2011 på området for udsatte voksne og specialundervisning på voksen Hørsholm

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Vejledning om afholdelse af lukkedage

Vejledning om afholdelse af lukkedage Vejledning om afholdelse af lukkedage Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 17. december 2008 politikken for lukkedage i dagtilbud. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog den 12. januar 2011 en revision af politikken,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Analyse af dagplejen

Frederikssund Kommune. Analyse af dagplejen Frederikssund Kommune Analyse af dagplejen København den 19. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning af rapporten... 4 3 Dagpleje i Frederikssund Kommune... 5 3.1 Dagplejens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stikord med gennemgående udtalelser vedr. gæsteordning for dagplejen

Stikord med gennemgående udtalelser vedr. gæsteordning for dagplejen Indhold Stikord med gennemgående udtalelser vedr. gæsteordning for dagplejen...1 Dagplejens forældrebestyrelse...2 Dagplejens MED udvalg...3 Tusindfryd...5 Nordlys...5 Grundlag...5 Organisering...5 Børnehuset

Læs mere

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Velkommen til den kommunale dagpleje i Norddjurs kommune. Allingåbro Børneby Plantagevej 11 8961 Allingåbro Afdelingsleder Bente Laursen 89594240/23111541 Email

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Oprettelse af børnehave og vuggestue

Oprettelse af børnehave og vuggestue Oprettelse af børnehave og vuggestue - sammen med friskolen 2014 Indhold 1. Hvorfor daginstitution og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

11. Forenkling på dagtilbudsområdet

11. Forenkling på dagtilbudsområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 11. Forenkling på dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet er der mange små institutioner, hvilket er en udfordring, når mange administrative opgaver decentraliseres.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Oprettelse af børnehave

Oprettelse af børnehave Oprettelse af børnehave - sammen med friskolen 2008 Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterierne er revideret i Børn & Familieudvalget 02./10. 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Ringvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

NOTAT Dokumentnr. 833675v2 Sagsnr. 167081 Sagsbehandler edni

NOTAT Dokumentnr. 833675v2 Sagsnr. 167081 Sagsbehandler edni Dato November 2010 NOTAT Dokumentnr. 833675v2 Sagsnr. 167081 Sagsbehandler edni Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner i Varde Kommune På baggrund af dagtilbudslovens 19, stk. 4 og

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere