Synopsis - Navneskifte, image og identitet af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Synopsis - Navneskifte, image og identitet af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen"

Transkript

1 1 Synopsis - Navneskifte, image og identitet af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Pjece fra 2008 til 2010 Ny pjece fra januar 2011 Indhold Fra afspændingspædagog til psykomotorisk terapeut... 2 Baggrund... 2 Problemformulering... 2 Model for image - identitet - kultur... 2 En undersøgelse - identitet og image... 4 Undersøgelsesmetode... 4 Undersøgelsens resultater 3 interessante pointer... 4 Den ledelsesmæssige udfordring... 5 Konklusion... 6 Litteratur... 6

2 2 Fra afspændingspædagog til psykomotorisk terapeut Baggrund I forbindelse med revideret bekendtgørelse for uddannelsen Professionsbachelor i afspændingspædagogik og psykomotorik forår 2010 skiftede uddannelsen og professionen navn fra afspændingspædagog til psykomotorisk terapeut. Uddannelsen/faget er etableret i starten af 40 erne og har gennemgået en løbende. Mest markant har været overgang til halvoffentlig MVU uddannelse i 1986, offentlig overenskomst i 1996 samt overgang til bacheloruddannelse i 2002 og sammenlægning i CVU er og nu i Professionshøjskoler (University Colleges). Siden 1996, hvor den faglige organisation sammen med 15 andre lande i Europa dannede Psykomotorisk Forum, har der været drøftelser i professionen og fagkredse i Danmark om ændring af navn. Det var først i ca. 1994, at man erfarer, at andre lande (ca uddannede i verden) havde en tilsvarende uddannelse som den danske. Følgende argumenter har bl.a. været fremhævet i forhold til at ændre navn 1, titlen er ikke dækkende, ingen ved hvad vi laver og man tror det er en efteruddannelse oven på pædagoguddannelsen I 2008, i forbindelse med arbejdet med ny bekendtgørelse, sendte lederne af de to uddannelser i Danmark en opfordring til Hovedbestyrelsen for Danske Afspændingspædagoger (DAP) om at tage stilling til, om man ønskede at skifte navn, da det muligvis ville kunne integreres i den nye bekendtgørelse 2. Navneskiftet blev efterfølgende drøftet i den faglige organisation samt på de to offentlige uddannelser, som er i Danmark. Det skete bl.a. ved medlemsmøder i faglige organisation, gennem fagblad, via temaaftener mv. med de studerende og i elektroniske fora (psykomotorisk netværk). Navneskiftet blev implementeret i den nye bekendtgørelse og et udpluk af høringssvarene samler baggrunden og begrundelsen for navneskifte 3 : Tidssvarende og fremadrettet titel Internationalt samarbejde og mobilitet samt international genkendelighed Fællesskab med tilsvarende sundhedsuddannelser (f.eks. ergo- og fysioterapeut) Udgangspunktet for navneskiftet er altså primært et ønske om imageændring og at signalere noget mere og andet (tidssvarende titel, fællesskab med en bestemt type uddannelser, samt internationalt fællesskab). Det strategiske udgangspunkt/perspektiv for lederen af uddannelsen (organisationen) er efterfølgende, at kommunikere et bredere billede af os selv. De grundlæggende kerneværdier er ikke ændret. Problemformulering Når der sker et sådant navneskifte, kan man stille sig selv spørgsmålet, om det har en effekt eller påvirkning på organisationen og i så fald hvilken? Organisationen kan her afgrænses til at være den store løst sammenkoblede organisation/netværk i Danmark (uddannelserne, den faglige organisation, alle uddannede) og den kan afgrænses til den definerede og formelle organisation Psykomotorikuddannelsen i Randers, som består af ledelsen, medarbejderne og de studerende. I denne synopsis vil jeg afgrænse mig til at have fokus på de studerende og på hvilken effekt navneskiftet (imageændringen) har på de studerendes oplevelse af identitet. Desuden vil jeg berøre om ændringen påvirker kulturen i organisationen. Jeg vil i det følgende præsentere og beskrive model for image-identitet-kultur og med den afgrænse begreberne identitet, image, kultur, herefter vil jeg præsentere en undersøgelse, jeg har lavet (bilag 1). Begge dele vil jeg anvende til analyse af casen. Model for image - identitet - kultur På næste side præsenteres model for organisatorisk identitet 4. Grundlæggende tager modellen afsæt i Hacth og Schulz 5 beskrivelse af en dynamisk og foranderlig organisation, hvor identitet kan kobles til image og kultur, og hvor de tre temaer indbyrdes er afhængige og påvirker hinanden gensidigt. Ligeledes gives der definitioner på image, identitet og kultur som anvendes i denne synopsis. Den næste side antyder de forskellige muligheder for sammenhæng og påvirkning i forhold til navneskiftet fra afspændingspædagog til psykomotorisk teraput. Disse sammenhænge uddybes ved den mundtlige fremstilling. 1 Diverse debatindlæg over en årrække ( ) i DAPs fagblad 2 Brev af 5. september Høringssvar fra Censorformandskabet, Danske Afspændingspædagoger og Rektorkollegiet for Professionshøjskolerne (alle april 2010). Sundhedsstyrelsen indgav ikke høringssvar, selvom de var høringsberettiget. 4 H. Salomonsen (slides 2010) 5 The expressive organization, Schultz, Hatch

3 3 2. Identitet - hvorledes en organisations ledere og ansatte opfatter og forstår hvem vi er og hvad organisationen står for (Salomonsen, slides 2010). Organisatorisk identitet som multipelt, foranderligt og dynamisk (Schultch, Hatch) 2. case organisationen identitet Når image ændres, har det så en effekt/påvirkning på identitet. Hvordan er organisationens identitet? undersøges nærmere gennem interview, se analyse 4. Kultur case I hvilket omfang vil en ny/ændret identitet påvirke kulturen? Man kan også tage afsæt her og beskrive, at der er en begyndende ændring i kulturen, på baggrund af ændret identitet som BA uddannelse, over de seneste 6-8 år: En øget videnskabelighed og evidensbaseret og teoretisk tilgang til faget (krav til uddannelsen) modsvarende en primær egenoplevelse /praktisk tilgang til faget (tidl. mesterlærefag). Dette påvirker også opfattelsen af identitet organisationens historie og samtidig udtrykker hvad medarbejderne 67 føler for deres arbejdsplads (Edlevsen) Organisatorisk identitet et forsøg på syntese mellem image- og kulturbegrebet Identity expresses cultural understanding Identity mirrors the the images of of others Culture Identity Image Reflecting embeds identity in in culture Hatch & Schultz 4. Kultur Kultur kan beskrives som vores daglige tage for givet antagelser, vores meninger, verdenssyn, som er mere eller mindre delt af medlemmer i organisationen (Hatch, Schultz, min oversættelse). De interne værdier og hovedantaelser, som omfavner 5. udfordring Der er en udfordring i at bibeholde den kultur og de kerneværdier, som er i organisationen. Der er et ønske om at bevare den grundlæggende kultur. 1. Image - hvorledes en organisation udtrykker og differentierer sig selv overfor sine interessenter/sin omverden og egne interessenter (Salomonsen 2010) Expressed identity leaves impression on on others 1. Case organisationen har.. ønske om imageændring: fra bagud (gl.) til tidssvarende fra lokalt til internationalt fra ukendt til genkendeligt (fællesskab sundhedsudd.) Ændring af navn legitimeres gennem denne historie. Disse ønsker kan også beskrives som vision for uddannelsen/ faget og dermed for organisationen 3. Hvordan har en ændret identitet påvirket image? I denne case kan man pege på forskellige elementer som har påvirket til at der har været ønske om navneændring: En identitetsændring fra at være lokal uddannelse til at være international uddannelse Ændring fra MVU uddannelse til BA uddannelse (signalere niveau). Indgåelse af off. overenskomst (fællesskab, sundhed) Ændring fra hel og halvprivat til offentlig og del af VIA UC Man kan derfor argumentere for at navneændringen kommer på nuværende tidspunkt pga. ovenstående gradvise identitetsændring over de seneste 15 år. Derudover kan man kigge på om nyt navn ændre identitet yderligt og dermed påvirker til ændret image (se under 2 case) 6 The expressive organization, Schultz, Hatch, 7 Coorperativ Branding, Hanne OlkjærEdlevsen

4 4 En undersøgelse - identitet og image Undersøgelsesmetode Jeg har lavet en mini-undersøgelse af opfattelsen af identitet og kultur blandt de studerende. Jeg har interviewet 8 første års studerende. Det kendetegnende for første årgang er at de delvist kender kulturen og uddannelsen (de har været 3 mdr. på uddannelsen) og derfor bærer de stadigt i en vis grad de billeder, som de havde af uddannelsen inden de søgte ind på den. For at have noget at sætte disse informationer op mod, har jeg desuden interviewet 4 anden og tredje års studerende, samt 4 personer som er uddannet som afspændingspædagog før I alle grupper interviewede jeg 75% kvinder og 25% mænd. Disse tal svarer til repræsentationen på første årgang, men der er en overrepræsentation af mænd i forhold til kvinder på anden og tredje årgang, samt hos de færdiguddannede (ca.5-8%) Interviewet foregik med første årgang som en umiddelbart og hurtig brainstorm. Der var ingen forberedelsestid, og de sagde ja til interviewet 10 minutter inden afholdelse. Hver person fik 2 post-it sedler i en farve. Jeg stillede spørgsmål (se nedenfor), de fik få minutter til at skrive ord på sedlen. Sedlerne blev sat op på væg. Jeg spurgte om der skulle tilføjes nogle, hvorefter 4-6 ord blev tilføjet. Dette blev gentaget for hvert spørgsmål. Interview med 2. og 3. års studerende foregik på samme måde suppleret med et telefoninterview. Interviewet med de 4 færdiguddannede foregik ved, at jeg ringede til dem, spurgte om de ville deltage og svare hvad der umiddelbart faldt dem ind, hvorefter jeg noterede ordene ned. Spørgsmålene var følgende. De blev stillet i denne rækkefølge (for at undgå direkte sammenligning mellem de to titler): Kultur - hvordan beskriver du kulturen på uddannelsen (den som man er uddannet på)? Det handler om identitet hvad forbinder du med Afspændingspædagog hvad kommer du til at tænke på? VIA UC - hvad forbinder du med VIA University College - hvad kommer du til at tænke på? Det handler om identitet - hvad forbinder du med Psykomotorisk terapeut hvad kommer du til at tænke på? Undersøgelsens svar/resultater kan ses i bilag 1. Undersøgelsens resultater 3 interessante pointer Identitetsskift Sammenligner man første års studerende opfattelse af identitet som afspændingspædagog og psykomotorisk terapeut, så ses der en klar forskel; Afspændingspædagog beskrives med ord som rummer primært bløde værdier; afslapning, rummelighed, åben,, muligheder samt ord, der er myterelateret, som f.eks. rundkreds, lilla bleer, urtete og hippie. Psykomotorisk terapeut beskrives med ord, der handler om krop-psyke sammenhæng, samt videnskabeligt, off. anerkendelse, samt igen, og gøre forskel. Det store skift er på den faglige forståelse: fra ro/afslapning til krop-psyke sammenhæng, samt på anerkendelse; fra rundkreds, hippie til professionel, videnskab og samfund. Laver man den samme sammenligning for ældre studerende og for færdiguddannede, så ses der den samme tendens, nemlig gående fra bløde værdier, proces og /muligheder i fokus og til fokus på krop-psyke sammenhæng og. Kendetegnede er det dog også at ingen af de ældre bruger negative ord om afspændingspædagog identitet, hvilken kan forklares med at det er en dybere integreret del af deres fagidentitet. Hvordan opfattes identiteten for psykomotorisk terapeut? Der er en gradsforskel mellem 1. års studerende og 2. og 3. års studerendes opfattelse af identiteten. Første års studerende peger i meget større grad på videnskabelighed, samfund, professionalisme og respekt end de andre. Dette kan forklares med forskellige vinkler; det kan være det ønske, som man har søgt ind på, nemlig en faglig stærk og anerkendt uddannelse, og det er stadigt meget present for dem. Det kan også forklares med at 2. og 3. års studerende i større grad kender det indre i uddannelsen og er optaget af dette, dvs. både kulturen og den del af identiteten, som hænger sammen med det person/krops-faglige (ressourceorienteret,

5 5, bevægelse, balance). Forskellen bliver mindre jo mere man kender uddannelsen, i starten er det navn og rygte der fylder. For alle tre grupper peges der på krop-psyke sammenhæng og teoretisk niveau og, som ord dækkende for identiteten. Dette understøttes af opfattelse af VIA UC, som er den organisation uddannelsen udbydes fra. Igen ord som, teori, uddannelse, BA niveau, anerkendelse og professionalitet. Kulturen Kort vil jeg nævne, at trods ændringen omkring identiteten som psykomotorisk terapeut, så beskrives kulturen grundlæggende ens for alle tre grupper: personlig, levende, egen proces/personlig udviklende, kropslig, en legeplads/kreativt, rummelig, åben, accepterende. Dette matcher uddannelsen værdigrundlag 8 Andre synlige effekter/resultater af navneændringen I 2010 har 22% af alle ansøgere været mænd tallet plejer at være 8-10%. Denne markante ændring har jeg spurgt om første årgang havde nogle bud på. Svaret falder i tre kategorier; 1) Navnet appellerer bredere og indikerer fagligt niveau. 2) Det er blevet mere acceptabelt for mænd at forholde sig til følelser 3) Det kan være en tilfældighed. Kravene til underviserne og uddannelsen er øget i forhold til forventninger om niveau. De studerende har forventninger til deres status som uddannede. Dette åbner muligvis for et dilemma senere, da manglende volumen og kendskab til udd. kan være en hindring i forhold til arbejdsmarkedet. Den ledelsesmæssige udfordring Der er forskellige ledelsesmæssige udfordringer i forhold til kommunikation. Man ændrer navnet og dermed i en vis grad image for at kommunikere et bredere billede af os selv. Men generelt ønsker man at fastholde grundlæggende værdier, ideer, kultur og den næsten samme uddannelse. Hvordan kommunikeres dette internt i organisationen, samt i forhold til eksterne faguddannede, som til en vis grad frygter at miste det gode fra deres uddannelse? Navneskiftet er sket, men for at det kan slå igennem skal det implementeres på hjemmeside, ligesom det skal nedfældes og ejes i organisationen (både den afgrænsede og netværket i Danmark), blandt medarbejdere, studerende, ansøgere samt tidligere uddannede. Hvad kan jeg ledelsesmæssigt gøre for at få organisationen til at eje det nye navn? Nogle få bud på lederens opgave i forhold til dette kan være, at sikre: Internt o Undervisere og leder som rollemodeller og kulturbærere o Fælles aktiviteter med studerende med afsæt de grundlæggende værdier o Drøftelser i undervisning, råd og udvalg med afsæt i værdier og kultur o Drøftelser i lærergruppen og blandt studerende Eksternt o Afholde arrangementer, hvor eksterne inviteres ind til oplevelse og dialog (ex. konferencer og foredrag) o Nyhedsbreve, artikler, fortælle historien som den er nu o Samarbejde med andre aktører, som også ejer navneændringen (uddannelser, fagforening) Samlet set kan man sige, at lederen er placeret midt i figuren (punkt 5, side 3), i det spændingsfelt og udfordring, som ligger i at implementere navneændring, men bevare en grundlæggende kultur og værdier. 8 Værdigrundlag,

6 6 Konklusion Jeg satte mig for at undersøge, hvilken effekt navneskiftet (imageændringen) har på de studerendes oplevelse af identitet. Jeg kan udlede af undersøgelsen og analysen af denne, at det har en effekt samt at effekten er en ændret opfattelse gående mod krop-psyke -identitet, fagligt-teoretisk niveau, oplevelsen af anerkendelse og professionalitet. Samtidigt kan jeg konkludere, at flere af kerneord/værdier indgår i opfattelsen af identiteten uagtet hvilket titel;, sammenhæng og helhed, ressourcer, bevægelse, respekt og. Undersøgelsens grundlag er dog spinkelt, så det vil kræve en mere omfattende undersøgelse, evt. over tid til at konkludere om denne effekt slår igennem. Noget tyder på, at et imageskifte kan ske uden at miste kerneværdier. Dette understreges også af, at der ikke er en ændring i beskrivelsen af kulturen. Da ændring i kultur er en længerevarende proces, kan denne undersøgelse dog ikke konkludere at der IKKE vil ske en ændring på sigt. Derfor bliver den ledelsesmæssige kommunikation og strategier på dette område væsentlige for at fastholde de elementer af kulturen, som er bærende for uddannelsen, samt arbejde konstruktiv og bevidst med de ændringer, som vil kunne ske på baggrund af at uddannelsen har skiftet navn og er blevet en offentlig BA uddannelse. Litteratur Primært: The expressive organization, (2000), Schultz, Hatch, Coorperativ Branding i den offentlige sektor, (2007), H.O. Edlevsen H. Salomonsen (slides 2010) Stratetic communication, (Paper 2009), H.H. Salomonsen Andet: Den kommunikerende organisation (2009), ledelse og kommunikation, S. Hildebrandt

7 færdiguddannede med minimum 15 års erfaring (Telefon interview med 4 personer, de er blevet stillet spørgsmålet og bedt svare spontant eller umiddelbart. Jeg har noteret ordnen) 2. og 3. år studerende (interview med i alt 4 studerende) 1 årgang - studerende - 3 mdr. på studiet (gruppeinterview, jeg har stillet spørgsmålet som står i det blå felt. Givet alle to sedler til at skrive det de først kommer til at tænke på. Sedlerne blev sat op på væg, et åbent spørgsmå l herefter: mangler der noget. Mellem 4-6 ekstra ord tilføjet) Helle Brok, Master of Public Governance, Ålborg Universitet januar Afspændingspædagog identitet hvad forbinder du med hvad kommer du til at tænke på at møde forståelse åben afslappet rummelig individ bevidsthed om muligheder meget bløde værdier afslappet uden spænding ro hjælp til selvhjælp alle retninger fagligt søde, søde men fodformede sko rundkreds ordet pædagog bliver tilbage i hovedet Børnehave hokus pokus hippie lilla bleer multifarvet tamburin urtete kvinde anderledes rolig behandling omsorg krop-psyke kropsoplevelse kontakt samarbejde autentisk at være sig selv bredt nærvær ressourcer ressourcer ressourcer muligheder kropslighed kropslighed bevægelse helhedssyn helhedssyn helhed, krop sundhed balance egen proces rummelig Psykomotorisk terapeut identitet hvad forbinder du med hvad kommer du til at tænke på humanistisk videnskab professionel samfund videnskabelighed doktorgrad klinisk offentlig sektor krop-psyke arbejde viden om krop-psyke sammenhæng kompetence indenfor psyke + fysik krop, psyke, ånd bringe fysik og psyke sammen god baggrundsviden terapi hjælp til bedre tilværelse gennem respekt behandler vejleder sundhed faglig kompetence gøre en forskel - synliggøre menneskelige ressourcer indre drive balance modsætninger i spil dynamik behandling af krop og psyke bevægelse omsorg samme som afsp.pæd kontakt bevægelse selvstændighed krop - psyke det samme som afsp. pædagog de nyuddannede nyt navn offentlig uddannelse nyt navn diskussioner mere præcist integration af krop og psyke krop-psyke krop og psyke behandling - ikke så pædagogisk internationalt klart fokus præcist struktur teoretisk niveau Kultur hvordan beskriver du kulturen på uddannelsen (den som man kender) menneskelig human åben nysgerrighed levende åben rummelig fri afslappet omsorgsfuld accept fællesskab bredtfavnende kropslig erfaring alsidighed overgangsfaser personlig proces grænserykning personlig udviklende kommunikation på mange niveauer åbenhed sammenhold indflydelse plads til at være sig selv kærligt blød en legeplads åbenhed passer sit eget kontakt nærvær hygge åbenhed rummeligt egen proces sorienteret kropsligt kreativt fordybelse søge indad personlig nærværende åbent VIA UC hvad forbinder du med hvad kommer du til at tænke på mellemlang uddannelse fys, ergo, psykomotorik længere uddannelse videre uddannelse Randers centralisering stort forsvinder i mængden omlægning anerkendelse professionalitet struktur sammensætning samlet fællesskab udveksling alsidighed ved jeg ikke identitet socialt forskellighed nye muligheder administration bureaukrati tværfagligt samarbejde på tværs stort uoverskueligt paraply uddannelser pædagogiske og sundhedsuddannelser på BA niveau uddannelser international tænker ikke noget samlingssted mangfoldighed teoretisk niveau Bilag 1, Spørgsmålene er stillet i denne rækkefølge: 1. Kultur 2. Afspændingspædagog identitet 3. VIA UC identitet 4. Psykomotorisk terapeut identitet

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi

Kofoeds Skole. Værdier Mission Vision Metode Strategi Kofoeds Skole Værdier Mission Vision Metode Strategi Værdigrundlag Kofoeds Skoles arbejde hviler på et kristent og folkeligt grundlag, der respekterer det enkelte menneskes værdi og ligeret. Den inderste

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde

Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden

Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Find vejen frem VIA University College Dato: 13. marts 2015 Vejledning til inddatering af afsluttende projekt i UC Viden Formålet med at registrere og uploade dit afsluttende projekt til UC Viden er, at

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse

Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Motorisk kompetence og glæde ved bevægelse Videncenter konference for Sundhed, for lærere Kost og på Motion den pædagogiske assistentuddannelse 10. marts 2011 i København Lise Hostrup Sønnichsen Uddannet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.

1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl. Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt

Læs mere

GUCK. Art Direction & Design. Århusgade 62 kld København Ø

GUCK. Art Direction & Design. Århusgade 62 kld København Ø GUCK Art Direction & Design Århusgade 62 kld. 2100 København Ø guck@guck.dk +45 4242 0207 www.guck.dk GUCK betyder 'se' på tysk og en 'klistret' masse på engelsk. Men allermest betyder GUCK skæve ideer

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U Ref: RESC Dato: 22. december 2011

Mødeindkaldelse J.nr.: U Ref: RESC Dato: 22. december 2011 Mødeindkaldelse J.nr.: U0200-7-04-118- 10 Ref: RESC Dato: 22. december 2011 Mødeforum: Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen Dato: 16.11.2011 Tid: 14-17 Sted: Psykomotorikuddannelsen i Randers,

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Entreprenørskab på tværs

Entreprenørskab på tværs Entreprenørskab på tværs Tværprofessionalitet & Innovation på Campus Randers efteråret 2014 Forord Fælles for VIA s uddannelser er, at de uddanner medarbejdere, der skal varetage opgaver på et komplekst

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen

ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER. Søren Barlebo Rasmussen ÆNDRINGER AF STÆRKE FAGLIGE KULTURER Søren Barlebo Rasmussen Eksempler på centrale dilemmaer Vigtigt Effektiv drift Faglig udvikling Ledelse Her og nu Strategisk ledelse Strategi Udvikling bestemt af Centralt

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere