Fra forskning til faktura. hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra forskning til faktura. hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?"

Transkript

1 Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?

2 Indhold Sammenfatning og hovedbudskaber Hvor kom det øgede fokus på nyttiggørelse af forskning fra? Et internationalt perspektiv Teknologioverførsel i Danmark siden årtusindeskiftet Stigning i omfanget af teknologioverførselsaktiviteter En betydelig og positiv udvikling i TTO erne Status for de politiske målsætninger i 2013 Hvad har vi lært siden 2000? Teknologioverførsel er en investering Forskning er ikke en hyldevare Forskerpatentloven har øget kompleksiteten af forhandlinger med erhvervslivet Hvad er de vigtigste udfordringer i dag? Teknologioverførsel kan ikke betale sig (nok) for den enkelte forsker Kan teknologioverførsel betale sig nok for universiteterne? Vi måler tech trans på noget andet end det, vi ønsker at fremme Hvordan skal teknologioverførselsindsatsen organiseres fremover? Litteraturhenvisninger Redaktion: Maria Theresa Norn, Seniorkonsulent i DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA Uffe Laursen, Kommunikationschef i DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: August 2013 Design: Jacob Birch ISBN: Tryk: Print1

3 forord Det seneste årti har der i Danmark og blandt OECD-landene været stor interesse for at styrke den erhvervsmæssige udnyttelse af universiteternes forskning. Dagsordenen har været, at offentligt finansieret forskning i højere grad skulle bidrage til at styrke innovation og værdiskabelse gennem øget videnudveksling med erhvervslivet herunder udvikling af nye kommercielle produkter og videnintensive virksomheder. I Danmark har det øgede fokus på nyttiggørelse af universiteternes forskning været tæt forbundet med mantraet fra forskning til faktura, der udstak kursen for dansk forskningspolitik i 00 erne. Men allerede i slutningen af 90 erne med forarbejdet til og vedtagelsen af forskerpatentloven i 1999 blev de første spadestik taget til at intensivere jagten på øget udbytte af samfundets forskningsinvesteringer. Forskerpatentloven og visionerne bag fra forskning til faktura lever stadigvæk i bedste velgående, hvilket blandt andet slås fast med regeringens nye nationale innovationsstrategi, der blev offentliggjort i december Der er i Danmark således stadig udbredt politisk enighed om, at der er et betydeligt urealiseret kommercielt potentiale i universitetsforskningen, som kan bidrage til at løfte innovation og vækst i Danmark. Lovgivning, som egentlig skulle forbedre videnoverførsel, besværliggør i mange tilfælde arbejdet, og den type videnoverførsel, som politikerne forsøger at fremme gennem målsætninger om flere patenter og licensaftaler i det lange løb, er ikke det, som universiteter og virksomheder sætter mest pris på. Med andre ord sætter analysen fokus på de ømme punkter, som er med til at hæmme videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv. Den slår dog også fast, at både universiteter og erhvervsliv har brug for og gavn af hinanden, og at vi som samfund derfor har behov for at formulere mere præcise mål for, hvordan vi på sigt kan øge videnoverførslen fra universiteterne til erhvervslivet. Udover at blive klogere på udviklingen, er DEAs mål med analysen derfor at sparke gang i en diskussion af, hvordan vi skaber bedre incitamenter og vilkår for universiteter og forskere til at styrke nyttiggørelsen af deres viden, og hvordan vi gør op med det mismatch, der også eksisterer i den nye innovationsstrategi mellem de politiske mål for universiteternes videnoverførsel, og den udvikling som vi ønsker at fremme. Denne analyse viser, at netop dén forestilling, som altså har domineret dansk forskningspolitik siden 2000, måske trænger til at blive justeret. Analysen peger på, at det stort set ikke er lykkedes for universiteterne at skabe et direkte og dokumenterbart økonomisk overskud ud af indsatsen. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 3

4 SAMMENFATNING OG HOVEDBUDSKABER Med denne analyse gør DEA status over universiteternes teknologioverførselsindsats siden forskerpatentloven trådte i kraft i Loven blev vedtaget i 1999 som led i en politisk indsats for at styrke kommercialiseringen af universiteternes forskning, og markerede startskuddet på etableringen af teknologioverførselsenheder (også kaldet technology transfer offices eller TTO er) på universiteterne. Analysen, som primært er baseret på interviews med ressourcepersoner fra universitetssektoren, erhvervslivet og myndigheder, slår fast, at de politiske rammer for teknologioverførselsindsatsen et langt stykke hen ad vejen har været baseret på urealistiske forventninger til den direkte økonomiske værdi af universitetsopfindelser, og at de ikke har taget tilstrækkeligt højde for, hvordan universiteter og virksomheder bedst indgår i samarbejde om udvikling, overførsel og nyttiggørelse af forskningsbaseret viden og teknologi. DEAs analyse viser, at der er sket en betydelig og positiv udvikling inden for teknologioverførselsindsatsen på de danske universiteter, men at der fortsat eksisterer nogle væsentlige udfordringer, som politikere, universiteter og erhvervslivet er nødt til at adressere for på sigt at sikre bedre rammer for nyttiggørelse af forskningen. Analysens hovedkonklusioner præsenteres nedenfor. Hvad har vi lært siden 2000? DEAs analyse viser, at teknologioverførselsindsatsen på de danske universiteter løbende er blevet justeret i takt med, at både universiteterne og det politiske system har fået en mere nuanceret forståelse af, hvordan forskning bedst nyttiggøres, og dermed af den opgave, TTO erne skal løfte. Analysen peger i retning af tre væsentlige læringspunkter, som beskrives nedenfor. Teknologioverførsel er en investering og sandsynligvis en underskudsforretning Teknologioverførsel, forstået som handel med IP, står for blot en lille andel af universiteternes samlede udveksling af viden med erhvervslivet, som primært finder sted via forskningsbaseret uddannelse af ny arbejdskraft, samarbejde om forskning, rekvireret forskning og konsulentarbejde og uformel videnudveksling. Teknologioverførselsindsatsen blev indrettet ud fra en urealistisk forventning om, at universiteternes udgifter til teknologioverførsel på sigt ville kunne dækkes af indtægter fra salg og licensering af IP. Ingen danske universiteter forventer i dag at tjene penge på teknologioverførsel, og beskriver det i stedet som en investering i spredning og nyttiggørelse af forskning. Teknologioverførselsindsatsen bør derfor indrettes ud fra en forventning om, at den vil være en underskudsforretning eller i bedste fald løbe rundt for det enkelte universitet. Den nuværende indsats for at anvende TTO ernes ressourcer mere effektivt bør derfor understøttes, eksempelvis ved at 4

5 universiteterne fortsat arbejder på at koncentrere deres ressourcer på færre opfindelser, som har et stort erhvervsmæssigt og/ eller samfundsmæssigt potentiale, og hvor seriøse, mulige aftagere og andre private investorer er involveret i den videre modning og overførsel. Hvis teknologioverførsel er en investering, er der behov for, at politikere og universiteter forholder sig eksplicit til, hvor meget samfundet bør investere i teknologioverførsel, og hvordan denne investering skal finansieres. Forskning er ikke en hyldevare, men kræver betydelige investeringer at omsætte De politiske mål og rammer for teknologioverførselsindsatsen har ikke taget tilstrækkelig højde for omfanget og betydningen af den modning, som er nødvendig for at omsætte forskningsresultater. Der er meget langt mellem den validering af opfindelser, som finder sted i forskningsverdenen, og den validering, som er nødvendig for, at private investorer kan foretage en kvalificeret vurdering af disse opfindelsers erhvervsmæssige potentiale. Det sidste forudsætter en ressourcekrævende modningsproces, som kræver indsigt fra både forskningen og industrien. Nøglen til overførsel og nyttiggørelse af forskning er derfor som regel et tæt og længerevarende samarbejde mellem forskere med en lovende teknologi og mulige aftagere i erhvervslivet. Forskerpatentloven medførte en overvurdering af patenters betydning for overførsel af forskningsbaseret teknologi til erhvervslivet. Patenter er ikke det bærende element i de fleste samarbejder mellem universiteter og virksomheder, men snarere en løftestang, som faciliterer samarbejde ved at muliggøre etableringen af klare rammer for fordelingen af ejerskab til opfindelser og dermed eventuelle indtægter herfra. Det er altså ikke i mængden af patenter, men i samarbejdet mellem forskere og virksomheder, at den egentlige nyttiggørelse og værdiskabelse finder sted. Der er derfor behov for at diskutere, om de politiske mål og rammer for teknologioverførsel herunder det fortsatte fokus på handel med IP og etablering af spin-out virksomheder er optimale ift. at understøtte det komplekse og langvarige samarbejde mellem forskere og virksomheder. Forskerpatentloven har øget kompleksiteten af forhandlinger med erhvervslivet Forskerpatentloven har bl.a. medført, at alle samarbejder mellem universitetsansatte forskere og erhvervslivet forudsætter, at der indgås en aftale om fordeling af rettigheder og indtægter til eventuelle opfindelser, som måtte udspringe af samarbejdet. Universiteter og virksomheder arbejder løbende på at få mere effektive forhandlinger, men trods forbedringer anvendes der fortsat uhensigtsmæssigt mange ressourcer på at forhandle om rettigheder til mulige fremtidige opfindelser, selv om de færreste projekter vil resultere i opfindelser af betydelig kommerciel værdi og dermed udløse et behov for aftaler omkring fordelingen af rettigheder. Der findes ikke ét nemt svar på, hvordan forhandling af samarbejdskontrakter kan gøres mere smidig, men mulige delløsninger er at (a) bygge på gode principper og modeller fra tidligere kontrakter, (b) udarbejde rammekontrakter, hvor der er et tilstrækkeligt grundlag 5

6 herfor, (c) sikre, at forhandlinger gennemføres af erfarne jurister, (d) etablere gode rammer for juridiske forhandlinger i form af en klar, indledende forventningsafstemning mellem parterne og (e) både forskere og repræsentanter fra virksomhedens ledelse deltager aktivt i forhandlingerne for at sikre, at juraen ikke overskygger de strategiske perspektiver i samarbejdet. Derudover oplever virksomheder og universiteter stor uenighed omkring værdien af forskningsbaserede opfindelser. Dette skyldes overordnet set, at lovgivningen pålægger universiteterne at sælge deres opfindelser på såkaldte markedsvilkår, og at universiteterne samtidig har incitament til at opnå så høj en pris som muligt. Samtidig vurderer virksomheder, at markedsværdien af universitetsopfindelser typisk er stort set lig nul pga. den store usikkerhed og de betydelige yderligere investeringer i FoU, som deres kommercialisering forudsætter. Hvis det primære mål med teknologioverførsel ikke er at generere indtjening til universitetet men at få lovende opfindelser ud og virke i erhvervslivet, er der behov for at diskutere, om universiteterne fortsat skal være bundet af pligten til at sælge deres opfindelser på markedsvilkår. Der findes en række tilgange, der hver især i nogle situationer kan hjælpe med at bringe forskningsinstitutioner og virksomheder tættere på hinanden, herunder anvendelsen af windfallklausuler og optionsaftaler samt indgåelse af forskningssamarbejde mhp. fælles videreudvikling og afprøvning af en teknologi, inden rettighederne hertil overdrages til en virksomhed. Sidst men ikke mindst er det interessant i højere grad end i dag at arbejde med modeller, hvor universiteterne mod et engangsbeløb ved opstart af fælles projekter fraskriver sig alle rettigheder til eventuelle opfindelser, som måtte udspringe af samarbejdet. Hvad er de vigtigste udfordringer i dag? Teknologioverførsel kan ikke betale sig (nok) for den enkelte forsker Universiteterne arbejder allerede på at skabe større incitamenter til erhvervssamarbejde og teknologioverførsel. Særligt lovende tiltag er udvikling af mere fleksible karriereveje, synliggørelse af gode rollemodeller, og bedre muligheder for mobilitet mellem den offentlige og private sektor (fx via delestillinger og medarbejderudveksling). Frivillighedsprincippet bør stå centralt: hvis forskere skal se erhvervssamarbejde og teknologioverførsel som en naturlig forlængelse af deres virke, er det afgørende, at det er et tilvalg og ikke et krav. Målet er ikke at få alle forskere med ombord, men at sikre, at der i alle forskningsenheder er nogen, som har et tæt samspil med virksomheder og dermed kan bygge bro til erhvervslivet. Der er meget lidt dokumentation på faktiske ændringer i forskeres adfærd og holdninger til teknologioverførsel, hvorfor meget af diskussionen omkring incitamenter er baseret på anekdoter. Det bør derfor overvejes at gennemføre en tilbagevendende surveyundersøgelse blandt forskere, fx hvert andet eller tredje år, for at belyse i hvilket omfang og for hvilke forskere, skepsis og manglende incitamenter udgør en reel udfordring. 6

7 Kan teknologioverførsel betale sig nok for universitetet? I dag finansieres teknologioverførsel primært via basisbevillingerne, som i princippet er tiltænkt at understøtte den faglige udvikling på universiteterne, og ikke teknologioverførsel og erhvervsmæssig nyttiggørelse af forskning. Der er derfor behov for en klar stillingtagen blandt politikere og universitetsledere om, hvordan vi skal finansiere en voksende teknologioverførselsindsats og dermed sikre en hensigtsmæssig og langtidsholdbar finansiering af universiteternes indsats for at fremme nyttiggørelsen af deres forskning. Samtidig findes der per 1. januar 2013 ingen offentlige ordninger, der specifikt yder støtte til den tidlige modning af universitetsopfindelser, som er nødvendig for at gøre dem attraktive for investorer. I lyset af betydningen af en effektiv modning for nyttiggørelsen af offentlige forskningsresultater, er der behov for at sikre tilgængeligheden af proof of concept midler, som ideelt set indstilles eller bevilges af erfarne erhvervsfolk, til modning af forskningsprojekter, der så vidt muligt gennemføres i samarbejde med mulige aftagere. Vi måler TTO er på noget andet end det, vi ønsker at fremme Teknologioverførselsenhederne løfter i dag en bred vifte af opgaver med risiko for, at deres ressourcer spredes for tyndt. Samtidig rummer deres opgaveportefølje en række indbyggede modsætninger, som de løbende må balancere i mellem fra sag til sag. Eksempelvis skal TTO er beskytte universitetsopfindelser mod udnyttelse af private virksomheder og sikre overholdelse af en lang række pligter og love, samtidig med at de skal facilitere innovation i erhvervslivet disse opgaver understøtter ikke altid hinanden. TTO erne bliver desuden målt på deres evne til at generere indtægter, og har derfor incitament til at presse priser på deres IP op, selv om teknologioverførsel må forventes at være en underskudsforretning. Sidst men ikke mindst måles universiteterne på deres handel med IP og deres bidrag til etableringen af forskningsbaserede spinout-virksomheder, selv om den bedste vej til nyttiggørelse ikke altid omfatter hverken patenter eller spin-outs, men måske i stedet et forskningssamarbejde med en eller flere virksomheder. For at sikre bedre arbejdsvilkår for TTO erne og effektiv anvendelse af deres ressourcer, er der derfor behov for at tydeliggøre, hvilke mål vi mest ønsker at fremme, og som derfor bør prioriteres. I dag måler vi teknologioverførsel på noget andet, end det vi reelt ønsker at fremme. Indikatorer for teknologioverførsel bør i højere grad anvendes som et monitoreringsredskab og et ledelsesredskab på universiteterne frem for som et redskab til styring af universiteterne, da dette ville kunne nedbringe risikoen for, at målepunkter skævvrider den udvikling, vi ønsker at fremme på institutionerne. 7

8 Hvordan skal teknologioverførselsindsatsen organiseres fremover? Teknologioverførsel og erhvervssamarbejde præsenteres ofte som en tredje opgave for universiteterne på linje med forskning og uddannelse, men bør snarere ses som en naturlig forlængelse af forskningsopgaven, der understøtter spredningen og nyttiggørelsen af forskningsresultater. Der findes ikke ét klart svar på spørgsmålet om, hvordan teknologioverførslen bør indrettes fremover. Det bør i høj grad være op til det enkelte universitet at vælge den tilgang til teknologioverførsel, som passer bedst i lyset af institutionens strategi, samspil med erhvervslivet, videnskabelige specialisering mv. Tanken om at etablere en eller flere nationale TTO er, som skulle erstatte de eksisterende TTO er, kunne bl.a. bidrage til øget professionalisering og kritisk masse. Dog er der stærke argumenter for at bevare teknologioverførselsindsatsen på universiteterne mhp. at understøtte den tidlige tilskæring og modning af opfindelser og øge sandsynligheden for, at den bedste vej til nyttiggørelse kan findes i det enkelte projekt. Hvis teknologioverførsel skal ses som en nat urlig forlængelse af forskningen snarere end som en særskilt opgave, skal det ind i hjertet af forskningsmiljøerne, eksempelvis ved at der på relevante institutter, centre og lignende ansættes forretningsudviklere, der kan indgå i forskningsmiljøet, yde kvalificeret og tidlig sparring til forskningsprojekter med et erhvervsmæssigt potentiale, minimere bureaukratiske barrierer for nyttiggørelse af forskning, og bidrage til større forståelse for erhvervslivets mål og behov. Dette forudsætter dog, at det er muligt at ansætte personer med den fornødne erfaring og kompetenceprofil. Samtidig skal der tages højde for risikoen for øget fragmentering af teknologioverførselsindsatsen, således at virksomheder ikke møder forskellige praksisser og procedurer på hvert institut. Sidst men ikke mindst bør der være en klar arbejdsdeling og ramme for samarbejde mellem forskningsenheder og TTO en. Sidst men ikke mindst peger analysen på en stor interesse og et betydeligt potentiale for at styrke inddragelsen af studerende i universiteternes samarbejde med erhvervslivet om forskning og innovation. Til gengæld kunne det være interessant at overveje, om der er et tilstrækkeligt behov og grundlag for at etablere én eller flere nationale enheder, der kan hjælpe med at løfte projekter ud af universiteterne, når de er modnet til et vist stadie, og har demonstreret et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale. En sådan enhed skulle dog supplere i stedet for at erstatte de eksisterende TTO er. 8

9 Boks 1: Datagrundlag Analysen er baseret på omfattende desk research samt interviews med næsten 70 ressourcepersoner fra universitetssektoren, erhvervslivet og myndigheder. Interviews er gennemført i perioden november 2012 til og med juni Interviewpersoner står nedenfor i alfabetisk rækkefølge (efter fornavn). Casestudier af TTO erne på AAU, AU, DTU, KU og SDU, baseret på on site besøg og personlige interviews med ledere og medarbejdere, og interviews med øvrige repræsentanter fra universiteterne Interviewpersoner på AAU Christian Volmer Nielsen, Chefkonsulent, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Ina Drejer, Seniorforsker, Institut for Økonomi og Ledelse Kristian Vagn Nielsen, Souschef, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Lene Lange, Forskningsdirektør og professor, Institut for Kemi og Bioteknologi Lisbeth Munksgaard, Chefkonsulent, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Lone Varn Johannsen, Chefkonsulent, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Maria Bredvig, Afdelingsleder, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Morten Dahlgaard Andersen, Fuldmægtig, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Niels Maarbjerg Olsen, Fakultetsdirektør, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Peter Rasmussen, Specialkonsulent, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Thomas Schmidt, Teamleader Forretningsudvikling, AU Viden - Technology Transfer Office Thomas Tscherning, Direktør, AU Viden - Technology Transfer Office Interviewpersoner på DTU Adam Hillestrøm, Teamleader, Innovation og Sektorudvikling Helle Bunkenborg, Innovationschef, Innovation og Sektorudvikling John Sarborg Pedersen, Kontorchef, Policy og Kommunikation Marianne Thellersen, Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Mark Riis, Head of Innovation, DTU Compute Rolf Henrik Berg, Professor og innovationsansvarlig, DTU Nanotech Interviewpersoner på KU Anna Haldrup, Vicedirektør, Forskning og Innovation Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde, KU SCIENCE Karen Laigaard, Kontorchef for teknologioverførsel Ole Thastrup, Institutleder og professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Steen Ulrich, Sekretariatschef, Rektorsekretariatet Thomas Bjørnholm, Prorektor Interviewpersoner på SDU Jens Oddershede, Rektor, og formand, Rektorkollegiet, Danske Universiteter Lars Stig Møller, Kontorchef for Teknologioverførsel, SDU Erhverv Interviewpersoner på AU Allan Flyvbjerg, Dekan, Health Anette Poulsen Miltoft, Teamleader Jura, AU Viden - Technology Transfer Office Søren E. Frandsen, Prorektor Interviewpersoner på øvrige universiteter Kirsten Dybvad, Juridisk chefkonsulent, RUC Jørgen Staunstrup, Prorektor/provost, IT-Universitetet 9

10 Boks 1: Datagrundlag fortsat Interviews med repræsentanter fra erhvervslivet, dvs. fra FoU-intensive danske virksomheder: 1 Charlotte Poulsen, Senior Staff Scientist R&D, DuPont Industrial Biosciences Claus Hviid Christensen, Director, Head of Group R&D, DONG Energy, og formand, Danmarks Forsknings-politiske Råd Jakob Fredsted, Vice President, Global R&D, Danfoss Jakob Dahlgren Skov, CEO, NKT Photonics Johanna H. Jonsdottir, Corporate IPR Counsel, Haldor Topsøe Mads Krogsgaard Thomsen, Executive Vice President, Chief Science Officer, Novo Nordisk Ole Kring, CEO, Scandinavian Micro Biodevices Per Falholt, Executive Vice President R&D, Novozymes Peter Høngaard Andersen, Senior Vice President of External Scientific Relations & Patents, Lundbeck Per Hessellund Lauritsen, Forskningschef, Siemens Wind Power Poul Toft Frederiksen, Senior Science Adviser, Grundfos Søren Bech, Forskningschef, Bang & Olufsen, og Professor, Aalborg Universitet Søren Isaksen, Koncerndirektør, NKT Thorsten Thormann, Vice President, New Product Discovery, LEO Pharma Møder og interviews med øvrige ressourcepersoner Anders Ziegler Kusk, Fuldmægtig, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Birgit Kjølby, Kontorchef, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Carsten Orth Gaarn-Larsen, Managing Director, Højteknologifonden Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef, Dansk Industri Christian Elling, Partner, Lundbeckfond Emerge Finn Valentin, Professor, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS Flemming Besenbacher, Formand, Carlsbergfondet, og Professor, inano og Fysik, Aarhus Universitet Hanne Frosch, Specialkonsulent, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Jesper Allerup, Chefkonsulent, Dansk Industri Jesper Risom, Fuldmægtig, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Jon Wulff, CEO, TTO Kåre Jarl, Chefkonsulent, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Karin Beukel, Ph.d.-stipendiat, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS Kim Heshe, Administrerende direktør, Plougmann & Vingtoft Kristine Wiberg Plougsgaard, Specialkonsulent, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kristian Johnsen, Chef, Videncenter for Innovation og Forskning, Region Hovedstaden Nikolaj Borg Burmeister, Souschef, Danske Universiteter Peter Olesen, Formand, Det Strategiske Forskningsråd Stephan Christgau, Investment Director, Novo Seeds Thomas Alslev Christensen, Kontorchef, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Trine Aabo Andersen, Underdirektør, Højteknologifonden Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner, SEED Capital 1. DEAs analyse lægger særlig vægt på store, forskningsintensive virksomheder, da disse står for hovedparten af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv i Danmark. Interviews med repræsentanter fra både den private sektor og fra universiteterne peger dog på, at de udfordringer, som store virksomheder oplever i samspillet med forskningsverdenen, er mindst lige så rele-vante, hvis ikke endnu mere presserende for små og mellemstore virksomheder (SMV). 10

11 Boks 2: Hvad er teknologioverførsel? Universiteterne spiller en central rolle i samfundet, som de bidrager til gennem deres to primære opgaver: forskning og uddannelse. De modtager offentlige midler for at frembringe grundlagsskabende viden og teknologi, avancerede instrumenter, og nye design- og analysemetoder, som stilles til rådighed for samfundet, og kan danne grundlag for videre udvikling og kommercielle produkter i erhvervslivet. Samtidig skal universiteterne levere forskningsbaserede uddannelser, der kan sikre det løbende udbud af højtuddannet arbejdskraft. I stigende grad forventes universiteter også at bidrage mere direkte til innovation og økonomisk vækst i erhvervslivet, bl.a. gennem samarbejde med virksomheder, etablering af nye forskningsbaserede virksomheder og teknologioverførsel. Teknologioverførsel, også kaldet technology transfer eller tech trans, henviser til en direkte overførsel af forskningsbaseret viden, teknikker, instrumenter og/eller teknologi fra en offentlig forskningsinstitution til én eller flere private eller offentlige virksomheder. 2 Typisk finder teknologioverførsel sted enten via (a) licensering eller salg af patenter (eller andre former for immaterielle rettigheder, også kaldet intellectual property eller blot IP) til etablerede virksomheder, eller (b) oprettelse af en spin-out - virksomhed mhp. at videreudvikle og markedsføre en given opfindelse. Teknologioverførsel er et af flere elementer i universiteternes overordnede indsats for at fremme videnudveksling eller innovation, og udgør kun toppen af isbjerget, når vi ser på universiteternes samlede samspil med erhvervslivet. Ifølge et studie 3 står handel med IP for blot 10 pct. af omfanget af amerikanske universiteters overførsel af viden og teknologi til virksomheder. Resten af denne overførsel finder sted gennem uddannelse af studerende og forskere, deltagelse i fælles forskningsprojekter, rekvireret forskning og konsulentarbejde, rådgivning, samarbejde om uddannelse af studerende og forskere, uformelt samarbejde mv. 4 Teknologioverførsel er desuden ikke til en envejsoverførsel fra forskningsinstitutionen til virksomheden, men en gensidig udveksling, hvor universitetet bidrager med viden om teknologien og bagvedliggende forskning, og virksomheden bidrager med indsigt i potentielle anvendelser, konkurrerende og komplementære teknologier og erhvervsmæssige potentialer. Overførsel af IP-rettigheder kan indbringe indtægter til universitetet, fx som engangsbeløb eller som royaltybetalinger ifm. en licensaftale, men teknologioverførsel er ikke kommercialisering. Kommercialisering forudsætter, at den overførte viden eller teknologi bringes i anvendelse, videreudvikles og omsættes til fx et produkt, der kan sælges på markedet, eller en proces, der implementeres i arbejdsgangene i en offentlig virksomhed. 2. Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (LBK nr. 696 af 22. juni 2011), 2, stk. 2, definerer teknologioverførsel som identifikation, vurdering, beskyttelse, markedsføring og overdragelse af immaterielle rettigheder med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse. 3. Agrawal & Henderson (2002). 4. Se fx ATV (2012). Det værdiskabende universitet Fra enklave til nøglerolle. Link: download=49. Se også Mansfield (1991, 1998); Brooks (1994); David et al. (1994); Rosenberg & Nelson (1994); Klevorick et al. (1995); Mansfield & Lee (1996); Narin et al. (1997); Salter & Martin (2001); Cohen et al. (2002); Salter et al. (2003). 11

12 Boks 3: Hvad går forskerpatentloven ud på, og hvad var tanken bag den? Danmark er et af flere lande, der har indført lovgivning, der tildeler offentlige forskningsinstitutioner rettighederne til deres ansattes opfindelser. Indtil 2000 kunne universitetsforskere selv disponere over de opfindelser, som de gjorde i forbindelse med deres daglige arbejde. Forskerpatentloven 5, som trådte i kraft den 1. januar 2000, gav universiteter, sektorforskningsinstitutioner og offentlige sygehuse mulighed for at overtage rettighederne til opfindelser frembragt af deres forskere, men pålagde dem også pligten til aktivt at fremme den erhvervsmæssige nyttiggørelse af de opfindelser, de overtager. 6 Målet med loven var at styrke den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskningen og derigennem den samfundsmæssige forrentning af investeringen i offentlig forskning. 7 Formålet med loven var at øge den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningsbaserede opfindelser gennem licensgivning eller salg af IP-rettigheder til partnere i erhvervslivet, der kan forestå det videre arbejde med erhvervsmæssig nyttiggørelse af opfindelserne. Målet var således, ifølge lovens 1, at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Forskerpatentloven skulle øge afkastet af offentlige investeringer i forskning ved at styrke universiteternes incitament til at fremme praktisk anvendelse af forskeres opfindelser. Derudover herskede der en udbredt forventning om, at universiteterne ville kunne høste betydelige økonomiske gevinster fra deres opfindelser. Nedenstående citater er uddrag af den skriftlige fremsættelse af forskerpatentloven. Folketinget har over de senere års finanslove øget bevillingerne til den offentlige forskning ganske betydeligt. Skal vi fremover høste gevinsten af denne samfundsmæssige investering, er der brug for at sikre, at lovende opfindelser finansieret via offentlige forskningsmidler effektivt finder vej til praktisk anvendelse i samfund og erhvervsliv. Efter gældende lov har universiteterne ingen fordring på egne forskeres opfindelser, uanset at disse er gjort som led i tjenesten og for offentlige midler. Institutionerne har ingen indtægter fra sådanne opfindelser og savner derfor et meget væsentligt incitament til aktivt at bakke sagen op. Dette system er ikke hensigtsmæssigt, hverken for forskningen, for erhvervslivet eller for samfundet. Derfor er der brug for en ny lovgivning på området, der på én gang giver offentlige forskningsinstitutioner ret til andel i indtægterne fra egne forskeres opfindelser og pligt til aktivt at gå ind i arbejdet med at nyttiggøre lovende resultater. Med lovforslaget tilsigtes en øget samfundsmæssig forrentning af investeringen i den offentlige forskning. Forskerpatentloven blev ledsaget af en bevilling på 58 mio. kr. over fire år, der skulle understøtte institutionernes arbejde med implementering af loven samt finansiere etablering af fem patentkonsortier, 8 som fungerede som fælles fora for erfaringsudveksling og kompetenceopbygning. Hvert konsortium var specialiseret inden for et fagligt område, men allerede i 2002 kørte de fem konsortier i praksis som ét konsortium, da det viste sig, at de fleste aktiviteter var relevante på tværs af faglige områder og institutioner. Patentkonsortierne blev senere videreført i regi af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel, som i dag administreres af Danske Universiteter. 5. Se Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Lov nr. 347 af 2. juni 1999). Forskerpatentloven blev senere fulgt op af Lov om teknologioverførsel ved offentlige forskningsinstitutioner, også kendt som tech-trans-loven, som bl.a. gav universiteterne mulighed for at stifte og eje aktieselskaber, som skal stå for kommercialiseringen af institutionens patenter og licenser. Indtil videre har kun AAU og SDU benyttet sig af denne mulighed. Tech-trans-loven blev senere revideret og omdøbt til Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (jf. LBK nr. 353 af 25. marts 2013). 6. Se også Baldini (2006) og Valentin og Jensen (2007) for uddybende beskrivelser af loven og dens konsekvenser. 7. Se Skriftlig fremsættelse (18. november 1998) af Forslag til lov om opfindelser ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner af Forskningsministeren (Jan Trøjborg). Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Se IT- og Forskningsministeriet Notat om patentkonsortier. Link: &reprid=0&filid=1571&iarkiv=1; Inside Consulting, Cowi A/S og Eskild Hansen Evaluering af forskerpatentloven. Udarbejdet for Videnskabsministeriet. Link: 12

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT FRAFORSKNI NG TI LFAKTURA -HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT TJENEPENGEPÅFORSKNI NG? Bi l agsr appor t : Casest udi eraft eknol ogi over f ør sel si ndsat sen påudval gt euni ver si t et er INDLEDNING OG

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn

invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn invitation til diversity lab eksperimenter og erfaringer med mangfoldighedsledelse konference den 24. november 2008 eigtveds pakhus, københavn DIVERSITY LAB INVITERER TIL ÅBENT LAB - Få inspiration til

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014

CBS Maritime. Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Maritime Carsten Ørts Hansen/Henrik Sornn-Friese Skibsteknisk Selskab, 3. februar 2014 CBS Overblik 20.000 studerende (3.100 internationale) 29 fuldtidsstudier (samt 17 linjer) 9 Executive master -programmer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015)

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) Møde onsdag den 29. april 2015, kl. 13.00 17.00 i Aarhus Universitets bestyrelse (BM 2-2015) REFERAT Deltagere: Bestyrelsens medlemmer: Michael Christiansen (bestyrelsesformand), Connie Hedegaard, Margareta

Læs mere

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

INNOVATION & SAMARBEJDE

INNOVATION & SAMARBEJDE Innovation & samarbejde 1 INNOVATION & SAMARBEJDE STRATEGI FOR teknologioverførsel 2010-2013 aarhus universitet 1. Introduktion...3 1.1. Strategiens opbygning...3 1.2. Strategiens tilblivelse...3 2. Centrale

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

PÅ FASTE OMKOSTNINGER?

PÅ FASTE OMKOSTNINGER? SAMLER DU PÅ FASTE OMKOSTNINGER? Medicologic A/S Milnersvej 7 DK-3400 Hillerød Denmark (+45) 48 24 51 13 contact@medicologic.dk www.medicologic.dk CVR-no. 26 68 63 93 KØB KUN DET DU MANGLER! En foranderlig

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011.

4. Fastsættelse af kontingent for 2012 Bestyrelsen indstiller, at kontingentet for 2012 fastsættes uændret i forhold til 2011. DANSK BIOTEK COBIS Ole Maaløes Vej 3 2200 København N Tel.: +45 2889 5854 office@danskbiotek.dk www.danskbiotek.dk 18. april 2012 Til DANSK BIOTEKs medlemmer Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling

Læs mere

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne

****** (fire ud af seks stjerner) Glem janteloven og nej- sigerne Glem janteloven og nej- sigerne Frugtbare partnerskaber mellem offentlige institutioner og private virksomheder kan skabe innovative forandringer og nye produkter, som kan eksporteres, påstår ny spændende

Læs mere

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør

Center for Logistik og Samarbejde - CLS. Peter Høy, Projektdirektør Center for Logistik og Samarbejde - CLS Peter Høy, Projektdirektør Aalborg Havn Den intelligente Havn Den intelligente havn har tre roller: 1. Konkurrencedygtig havnevirksomhed Udvikling af logistik og

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os får du en uddannelse med ansvar og udfordringer og kommer til at prøve

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser

Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Hvordan tiltrækker du Venture Kapital? Deal flow og beslutningsprocesser Novo Seeds MTIC symposium 30 Marts - 2011 Stephan Christgau 2 Venture Kapital Håndtering af Dealflow Hvilken slags venture fond

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig? Løft blikket TM 3 EN uddannelse MED ansvar OG udfordringer Som fuldmægtig hos os kommer du til at prøve kræfter med udfordrende advokatarbejde inden for flere

Læs mere

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM

Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeindkaldelse J.nr.: U0002-7-03-4-12 Ref: EM Mødeforum: Bestyrelsen for VIA University College Dato: Den 11. juni 2012 Tid: Kl. 15.30-18.30 Sted: Pædagoguddannelsen JYDSK, Skejbyvej 29, 8240 Aarhus (lokale

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG.

- SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. Få din virksomhed til at vokse med IPR - SÅDAN ARBEJDER DU MED INTELLEKTUELLE EJENDOMSRETTIGHEDER(IPR) I HELE PROCESSEN FRA IDÉ TIL SALG. 2 INDHOLD Produktudvikling Produktion Salg & Markedsføring Internationalisering

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

INNOVATIONDANMARK FORSIDE

INNOVATIONDANMARK FORSIDE INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

Det gode strategiske samarbejde er forudsætningerne til stede? Chefrådgiver Per B. Hansen

Det gode strategiske samarbejde er forudsætningerne til stede? Chefrådgiver Per B. Hansen Det gode strategiske samarbejde er forudsætningerne til stede? Chefrådgiver Per B. Hansen Chefrådgiver, Strategisk ledelse Per B. Hansen Faglige kompetencer Strategi- og forretningsudvikling samt implementering

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere