Fra forskning til faktura. hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra forskning til faktura. hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?"

Transkript

1 Fra forskning til faktura hvad kan vi lære af ti års forsøg på at tjene penge på forskning?

2 Indhold Sammenfatning og hovedbudskaber Hvor kom det øgede fokus på nyttiggørelse af forskning fra? Et internationalt perspektiv Teknologioverførsel i Danmark siden årtusindeskiftet Stigning i omfanget af teknologioverførselsaktiviteter En betydelig og positiv udvikling i TTO erne Status for de politiske målsætninger i 2013 Hvad har vi lært siden 2000? Teknologioverførsel er en investering Forskning er ikke en hyldevare Forskerpatentloven har øget kompleksiteten af forhandlinger med erhvervslivet Hvad er de vigtigste udfordringer i dag? Teknologioverførsel kan ikke betale sig (nok) for den enkelte forsker Kan teknologioverførsel betale sig nok for universiteterne? Vi måler tech trans på noget andet end det, vi ønsker at fremme Hvordan skal teknologioverførselsindsatsen organiseres fremover? Litteraturhenvisninger Redaktion: Maria Theresa Norn, Seniorkonsulent i DEA Bjarne Lundager Jensen, vicedirektør i DEA Uffe Laursen, Kommunikationschef i DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: August 2013 Design: Jacob Birch ISBN: Tryk: Print1

3 forord Det seneste årti har der i Danmark og blandt OECD-landene været stor interesse for at styrke den erhvervsmæssige udnyttelse af universiteternes forskning. Dagsordenen har været, at offentligt finansieret forskning i højere grad skulle bidrage til at styrke innovation og værdiskabelse gennem øget videnudveksling med erhvervslivet herunder udvikling af nye kommercielle produkter og videnintensive virksomheder. I Danmark har det øgede fokus på nyttiggørelse af universiteternes forskning været tæt forbundet med mantraet fra forskning til faktura, der udstak kursen for dansk forskningspolitik i 00 erne. Men allerede i slutningen af 90 erne med forarbejdet til og vedtagelsen af forskerpatentloven i 1999 blev de første spadestik taget til at intensivere jagten på øget udbytte af samfundets forskningsinvesteringer. Forskerpatentloven og visionerne bag fra forskning til faktura lever stadigvæk i bedste velgående, hvilket blandt andet slås fast med regeringens nye nationale innovationsstrategi, der blev offentliggjort i december Der er i Danmark således stadig udbredt politisk enighed om, at der er et betydeligt urealiseret kommercielt potentiale i universitetsforskningen, som kan bidrage til at løfte innovation og vækst i Danmark. Lovgivning, som egentlig skulle forbedre videnoverførsel, besværliggør i mange tilfælde arbejdet, og den type videnoverførsel, som politikerne forsøger at fremme gennem målsætninger om flere patenter og licensaftaler i det lange løb, er ikke det, som universiteter og virksomheder sætter mest pris på. Med andre ord sætter analysen fokus på de ømme punkter, som er med til at hæmme videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv. Den slår dog også fast, at både universiteter og erhvervsliv har brug for og gavn af hinanden, og at vi som samfund derfor har behov for at formulere mere præcise mål for, hvordan vi på sigt kan øge videnoverførslen fra universiteterne til erhvervslivet. Udover at blive klogere på udviklingen, er DEAs mål med analysen derfor at sparke gang i en diskussion af, hvordan vi skaber bedre incitamenter og vilkår for universiteter og forskere til at styrke nyttiggørelsen af deres viden, og hvordan vi gør op med det mismatch, der også eksisterer i den nye innovationsstrategi mellem de politiske mål for universiteternes videnoverførsel, og den udvikling som vi ønsker at fremme. Denne analyse viser, at netop dén forestilling, som altså har domineret dansk forskningspolitik siden 2000, måske trænger til at blive justeret. Analysen peger på, at det stort set ikke er lykkedes for universiteterne at skabe et direkte og dokumenterbart økonomisk overskud ud af indsatsen. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA 3

4 SAMMENFATNING OG HOVEDBUDSKABER Med denne analyse gør DEA status over universiteternes teknologioverførselsindsats siden forskerpatentloven trådte i kraft i Loven blev vedtaget i 1999 som led i en politisk indsats for at styrke kommercialiseringen af universiteternes forskning, og markerede startskuddet på etableringen af teknologioverførselsenheder (også kaldet technology transfer offices eller TTO er) på universiteterne. Analysen, som primært er baseret på interviews med ressourcepersoner fra universitetssektoren, erhvervslivet og myndigheder, slår fast, at de politiske rammer for teknologioverførselsindsatsen et langt stykke hen ad vejen har været baseret på urealistiske forventninger til den direkte økonomiske værdi af universitetsopfindelser, og at de ikke har taget tilstrækkeligt højde for, hvordan universiteter og virksomheder bedst indgår i samarbejde om udvikling, overførsel og nyttiggørelse af forskningsbaseret viden og teknologi. DEAs analyse viser, at der er sket en betydelig og positiv udvikling inden for teknologioverførselsindsatsen på de danske universiteter, men at der fortsat eksisterer nogle væsentlige udfordringer, som politikere, universiteter og erhvervslivet er nødt til at adressere for på sigt at sikre bedre rammer for nyttiggørelse af forskningen. Analysens hovedkonklusioner præsenteres nedenfor. Hvad har vi lært siden 2000? DEAs analyse viser, at teknologioverførselsindsatsen på de danske universiteter løbende er blevet justeret i takt med, at både universiteterne og det politiske system har fået en mere nuanceret forståelse af, hvordan forskning bedst nyttiggøres, og dermed af den opgave, TTO erne skal løfte. Analysen peger i retning af tre væsentlige læringspunkter, som beskrives nedenfor. Teknologioverførsel er en investering og sandsynligvis en underskudsforretning Teknologioverførsel, forstået som handel med IP, står for blot en lille andel af universiteternes samlede udveksling af viden med erhvervslivet, som primært finder sted via forskningsbaseret uddannelse af ny arbejdskraft, samarbejde om forskning, rekvireret forskning og konsulentarbejde og uformel videnudveksling. Teknologioverførselsindsatsen blev indrettet ud fra en urealistisk forventning om, at universiteternes udgifter til teknologioverførsel på sigt ville kunne dækkes af indtægter fra salg og licensering af IP. Ingen danske universiteter forventer i dag at tjene penge på teknologioverførsel, og beskriver det i stedet som en investering i spredning og nyttiggørelse af forskning. Teknologioverførselsindsatsen bør derfor indrettes ud fra en forventning om, at den vil være en underskudsforretning eller i bedste fald løbe rundt for det enkelte universitet. Den nuværende indsats for at anvende TTO ernes ressourcer mere effektivt bør derfor understøttes, eksempelvis ved at 4

5 universiteterne fortsat arbejder på at koncentrere deres ressourcer på færre opfindelser, som har et stort erhvervsmæssigt og/ eller samfundsmæssigt potentiale, og hvor seriøse, mulige aftagere og andre private investorer er involveret i den videre modning og overførsel. Hvis teknologioverførsel er en investering, er der behov for, at politikere og universiteter forholder sig eksplicit til, hvor meget samfundet bør investere i teknologioverførsel, og hvordan denne investering skal finansieres. Forskning er ikke en hyldevare, men kræver betydelige investeringer at omsætte De politiske mål og rammer for teknologioverførselsindsatsen har ikke taget tilstrækkelig højde for omfanget og betydningen af den modning, som er nødvendig for at omsætte forskningsresultater. Der er meget langt mellem den validering af opfindelser, som finder sted i forskningsverdenen, og den validering, som er nødvendig for, at private investorer kan foretage en kvalificeret vurdering af disse opfindelsers erhvervsmæssige potentiale. Det sidste forudsætter en ressourcekrævende modningsproces, som kræver indsigt fra både forskningen og industrien. Nøglen til overførsel og nyttiggørelse af forskning er derfor som regel et tæt og længerevarende samarbejde mellem forskere med en lovende teknologi og mulige aftagere i erhvervslivet. Forskerpatentloven medførte en overvurdering af patenters betydning for overførsel af forskningsbaseret teknologi til erhvervslivet. Patenter er ikke det bærende element i de fleste samarbejder mellem universiteter og virksomheder, men snarere en løftestang, som faciliterer samarbejde ved at muliggøre etableringen af klare rammer for fordelingen af ejerskab til opfindelser og dermed eventuelle indtægter herfra. Det er altså ikke i mængden af patenter, men i samarbejdet mellem forskere og virksomheder, at den egentlige nyttiggørelse og værdiskabelse finder sted. Der er derfor behov for at diskutere, om de politiske mål og rammer for teknologioverførsel herunder det fortsatte fokus på handel med IP og etablering af spin-out virksomheder er optimale ift. at understøtte det komplekse og langvarige samarbejde mellem forskere og virksomheder. Forskerpatentloven har øget kompleksiteten af forhandlinger med erhvervslivet Forskerpatentloven har bl.a. medført, at alle samarbejder mellem universitetsansatte forskere og erhvervslivet forudsætter, at der indgås en aftale om fordeling af rettigheder og indtægter til eventuelle opfindelser, som måtte udspringe af samarbejdet. Universiteter og virksomheder arbejder løbende på at få mere effektive forhandlinger, men trods forbedringer anvendes der fortsat uhensigtsmæssigt mange ressourcer på at forhandle om rettigheder til mulige fremtidige opfindelser, selv om de færreste projekter vil resultere i opfindelser af betydelig kommerciel værdi og dermed udløse et behov for aftaler omkring fordelingen af rettigheder. Der findes ikke ét nemt svar på, hvordan forhandling af samarbejdskontrakter kan gøres mere smidig, men mulige delløsninger er at (a) bygge på gode principper og modeller fra tidligere kontrakter, (b) udarbejde rammekontrakter, hvor der er et tilstrækkeligt grundlag 5

6 herfor, (c) sikre, at forhandlinger gennemføres af erfarne jurister, (d) etablere gode rammer for juridiske forhandlinger i form af en klar, indledende forventningsafstemning mellem parterne og (e) både forskere og repræsentanter fra virksomhedens ledelse deltager aktivt i forhandlingerne for at sikre, at juraen ikke overskygger de strategiske perspektiver i samarbejdet. Derudover oplever virksomheder og universiteter stor uenighed omkring værdien af forskningsbaserede opfindelser. Dette skyldes overordnet set, at lovgivningen pålægger universiteterne at sælge deres opfindelser på såkaldte markedsvilkår, og at universiteterne samtidig har incitament til at opnå så høj en pris som muligt. Samtidig vurderer virksomheder, at markedsværdien af universitetsopfindelser typisk er stort set lig nul pga. den store usikkerhed og de betydelige yderligere investeringer i FoU, som deres kommercialisering forudsætter. Hvis det primære mål med teknologioverførsel ikke er at generere indtjening til universitetet men at få lovende opfindelser ud og virke i erhvervslivet, er der behov for at diskutere, om universiteterne fortsat skal være bundet af pligten til at sælge deres opfindelser på markedsvilkår. Der findes en række tilgange, der hver især i nogle situationer kan hjælpe med at bringe forskningsinstitutioner og virksomheder tættere på hinanden, herunder anvendelsen af windfallklausuler og optionsaftaler samt indgåelse af forskningssamarbejde mhp. fælles videreudvikling og afprøvning af en teknologi, inden rettighederne hertil overdrages til en virksomhed. Sidst men ikke mindst er det interessant i højere grad end i dag at arbejde med modeller, hvor universiteterne mod et engangsbeløb ved opstart af fælles projekter fraskriver sig alle rettigheder til eventuelle opfindelser, som måtte udspringe af samarbejdet. Hvad er de vigtigste udfordringer i dag? Teknologioverførsel kan ikke betale sig (nok) for den enkelte forsker Universiteterne arbejder allerede på at skabe større incitamenter til erhvervssamarbejde og teknologioverførsel. Særligt lovende tiltag er udvikling af mere fleksible karriereveje, synliggørelse af gode rollemodeller, og bedre muligheder for mobilitet mellem den offentlige og private sektor (fx via delestillinger og medarbejderudveksling). Frivillighedsprincippet bør stå centralt: hvis forskere skal se erhvervssamarbejde og teknologioverførsel som en naturlig forlængelse af deres virke, er det afgørende, at det er et tilvalg og ikke et krav. Målet er ikke at få alle forskere med ombord, men at sikre, at der i alle forskningsenheder er nogen, som har et tæt samspil med virksomheder og dermed kan bygge bro til erhvervslivet. Der er meget lidt dokumentation på faktiske ændringer i forskeres adfærd og holdninger til teknologioverførsel, hvorfor meget af diskussionen omkring incitamenter er baseret på anekdoter. Det bør derfor overvejes at gennemføre en tilbagevendende surveyundersøgelse blandt forskere, fx hvert andet eller tredje år, for at belyse i hvilket omfang og for hvilke forskere, skepsis og manglende incitamenter udgør en reel udfordring. 6

7 Kan teknologioverførsel betale sig nok for universitetet? I dag finansieres teknologioverførsel primært via basisbevillingerne, som i princippet er tiltænkt at understøtte den faglige udvikling på universiteterne, og ikke teknologioverførsel og erhvervsmæssig nyttiggørelse af forskning. Der er derfor behov for en klar stillingtagen blandt politikere og universitetsledere om, hvordan vi skal finansiere en voksende teknologioverførselsindsats og dermed sikre en hensigtsmæssig og langtidsholdbar finansiering af universiteternes indsats for at fremme nyttiggørelsen af deres forskning. Samtidig findes der per 1. januar 2013 ingen offentlige ordninger, der specifikt yder støtte til den tidlige modning af universitetsopfindelser, som er nødvendig for at gøre dem attraktive for investorer. I lyset af betydningen af en effektiv modning for nyttiggørelsen af offentlige forskningsresultater, er der behov for at sikre tilgængeligheden af proof of concept midler, som ideelt set indstilles eller bevilges af erfarne erhvervsfolk, til modning af forskningsprojekter, der så vidt muligt gennemføres i samarbejde med mulige aftagere. Vi måler TTO er på noget andet end det, vi ønsker at fremme Teknologioverførselsenhederne løfter i dag en bred vifte af opgaver med risiko for, at deres ressourcer spredes for tyndt. Samtidig rummer deres opgaveportefølje en række indbyggede modsætninger, som de løbende må balancere i mellem fra sag til sag. Eksempelvis skal TTO er beskytte universitetsopfindelser mod udnyttelse af private virksomheder og sikre overholdelse af en lang række pligter og love, samtidig med at de skal facilitere innovation i erhvervslivet disse opgaver understøtter ikke altid hinanden. TTO erne bliver desuden målt på deres evne til at generere indtægter, og har derfor incitament til at presse priser på deres IP op, selv om teknologioverførsel må forventes at være en underskudsforretning. Sidst men ikke mindst måles universiteterne på deres handel med IP og deres bidrag til etableringen af forskningsbaserede spinout-virksomheder, selv om den bedste vej til nyttiggørelse ikke altid omfatter hverken patenter eller spin-outs, men måske i stedet et forskningssamarbejde med en eller flere virksomheder. For at sikre bedre arbejdsvilkår for TTO erne og effektiv anvendelse af deres ressourcer, er der derfor behov for at tydeliggøre, hvilke mål vi mest ønsker at fremme, og som derfor bør prioriteres. I dag måler vi teknologioverførsel på noget andet, end det vi reelt ønsker at fremme. Indikatorer for teknologioverførsel bør i højere grad anvendes som et monitoreringsredskab og et ledelsesredskab på universiteterne frem for som et redskab til styring af universiteterne, da dette ville kunne nedbringe risikoen for, at målepunkter skævvrider den udvikling, vi ønsker at fremme på institutionerne. 7

8 Hvordan skal teknologioverførselsindsatsen organiseres fremover? Teknologioverførsel og erhvervssamarbejde præsenteres ofte som en tredje opgave for universiteterne på linje med forskning og uddannelse, men bør snarere ses som en naturlig forlængelse af forskningsopgaven, der understøtter spredningen og nyttiggørelsen af forskningsresultater. Der findes ikke ét klart svar på spørgsmålet om, hvordan teknologioverførslen bør indrettes fremover. Det bør i høj grad være op til det enkelte universitet at vælge den tilgang til teknologioverførsel, som passer bedst i lyset af institutionens strategi, samspil med erhvervslivet, videnskabelige specialisering mv. Tanken om at etablere en eller flere nationale TTO er, som skulle erstatte de eksisterende TTO er, kunne bl.a. bidrage til øget professionalisering og kritisk masse. Dog er der stærke argumenter for at bevare teknologioverførselsindsatsen på universiteterne mhp. at understøtte den tidlige tilskæring og modning af opfindelser og øge sandsynligheden for, at den bedste vej til nyttiggørelse kan findes i det enkelte projekt. Hvis teknologioverførsel skal ses som en nat urlig forlængelse af forskningen snarere end som en særskilt opgave, skal det ind i hjertet af forskningsmiljøerne, eksempelvis ved at der på relevante institutter, centre og lignende ansættes forretningsudviklere, der kan indgå i forskningsmiljøet, yde kvalificeret og tidlig sparring til forskningsprojekter med et erhvervsmæssigt potentiale, minimere bureaukratiske barrierer for nyttiggørelse af forskning, og bidrage til større forståelse for erhvervslivets mål og behov. Dette forudsætter dog, at det er muligt at ansætte personer med den fornødne erfaring og kompetenceprofil. Samtidig skal der tages højde for risikoen for øget fragmentering af teknologioverførselsindsatsen, således at virksomheder ikke møder forskellige praksisser og procedurer på hvert institut. Sidst men ikke mindst bør der være en klar arbejdsdeling og ramme for samarbejde mellem forskningsenheder og TTO en. Sidst men ikke mindst peger analysen på en stor interesse og et betydeligt potentiale for at styrke inddragelsen af studerende i universiteternes samarbejde med erhvervslivet om forskning og innovation. Til gengæld kunne det være interessant at overveje, om der er et tilstrækkeligt behov og grundlag for at etablere én eller flere nationale enheder, der kan hjælpe med at løfte projekter ud af universiteterne, når de er modnet til et vist stadie, og har demonstreret et betydeligt erhvervsmæssigt potentiale. En sådan enhed skulle dog supplere i stedet for at erstatte de eksisterende TTO er. 8

9 Boks 1: Datagrundlag Analysen er baseret på omfattende desk research samt interviews med næsten 70 ressourcepersoner fra universitetssektoren, erhvervslivet og myndigheder. Interviews er gennemført i perioden november 2012 til og med juni Interviewpersoner står nedenfor i alfabetisk rækkefølge (efter fornavn). Casestudier af TTO erne på AAU, AU, DTU, KU og SDU, baseret på on site besøg og personlige interviews med ledere og medarbejdere, og interviews med øvrige repræsentanter fra universiteterne Interviewpersoner på AAU Christian Volmer Nielsen, Chefkonsulent, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Ina Drejer, Seniorforsker, Institut for Økonomi og Ledelse Kristian Vagn Nielsen, Souschef, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Lene Lange, Forskningsdirektør og professor, Institut for Kemi og Bioteknologi Lisbeth Munksgaard, Chefkonsulent, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Lone Varn Johannsen, Chefkonsulent, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Maria Bredvig, Afdelingsleder, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Morten Dahlgaard Andersen, Fuldmægtig, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Niels Maarbjerg Olsen, Fakultetsdirektør, TEKNAT/ SUND-fakultetskontor Peter Rasmussen, Specialkonsulent, TEKNAT/SUNDfakultetskontor Thomas Schmidt, Teamleader Forretningsudvikling, AU Viden - Technology Transfer Office Thomas Tscherning, Direktør, AU Viden - Technology Transfer Office Interviewpersoner på DTU Adam Hillestrøm, Teamleader, Innovation og Sektorudvikling Helle Bunkenborg, Innovationschef, Innovation og Sektorudvikling John Sarborg Pedersen, Kontorchef, Policy og Kommunikation Marianne Thellersen, Koncerndirektør for innovation og entrepreneurskab Mark Riis, Head of Innovation, DTU Compute Rolf Henrik Berg, Professor og innovationsansvarlig, DTU Nanotech Interviewpersoner på KU Anna Haldrup, Vicedirektør, Forskning og Innovation Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde, KU SCIENCE Karen Laigaard, Kontorchef for teknologioverførsel Ole Thastrup, Institutleder og professor, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Steen Ulrich, Sekretariatschef, Rektorsekretariatet Thomas Bjørnholm, Prorektor Interviewpersoner på SDU Jens Oddershede, Rektor, og formand, Rektorkollegiet, Danske Universiteter Lars Stig Møller, Kontorchef for Teknologioverførsel, SDU Erhverv Interviewpersoner på AU Allan Flyvbjerg, Dekan, Health Anette Poulsen Miltoft, Teamleader Jura, AU Viden - Technology Transfer Office Søren E. Frandsen, Prorektor Interviewpersoner på øvrige universiteter Kirsten Dybvad, Juridisk chefkonsulent, RUC Jørgen Staunstrup, Prorektor/provost, IT-Universitetet 9

10 Boks 1: Datagrundlag fortsat Interviews med repræsentanter fra erhvervslivet, dvs. fra FoU-intensive danske virksomheder: 1 Charlotte Poulsen, Senior Staff Scientist R&D, DuPont Industrial Biosciences Claus Hviid Christensen, Director, Head of Group R&D, DONG Energy, og formand, Danmarks Forsknings-politiske Råd Jakob Fredsted, Vice President, Global R&D, Danfoss Jakob Dahlgren Skov, CEO, NKT Photonics Johanna H. Jonsdottir, Corporate IPR Counsel, Haldor Topsøe Mads Krogsgaard Thomsen, Executive Vice President, Chief Science Officer, Novo Nordisk Ole Kring, CEO, Scandinavian Micro Biodevices Per Falholt, Executive Vice President R&D, Novozymes Peter Høngaard Andersen, Senior Vice President of External Scientific Relations & Patents, Lundbeck Per Hessellund Lauritsen, Forskningschef, Siemens Wind Power Poul Toft Frederiksen, Senior Science Adviser, Grundfos Søren Bech, Forskningschef, Bang & Olufsen, og Professor, Aalborg Universitet Søren Isaksen, Koncerndirektør, NKT Thorsten Thormann, Vice President, New Product Discovery, LEO Pharma Møder og interviews med øvrige ressourcepersoner Anders Ziegler Kusk, Fuldmægtig, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Birgit Kjølby, Kontorchef, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Carsten Orth Gaarn-Larsen, Managing Director, Højteknologifonden Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef, Dansk Industri Christian Elling, Partner, Lundbeckfond Emerge Finn Valentin, Professor, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS Flemming Besenbacher, Formand, Carlsbergfondet, og Professor, inano og Fysik, Aarhus Universitet Hanne Frosch, Specialkonsulent, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Jesper Allerup, Chefkonsulent, Dansk Industri Jesper Risom, Fuldmægtig, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Jon Wulff, CEO, TTO Kåre Jarl, Chefkonsulent, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Karin Beukel, Ph.d.-stipendiat, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS Kim Heshe, Administrerende direktør, Plougmann & Vingtoft Kristine Wiberg Plougsgaard, Specialkonsulent, Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kristian Johnsen, Chef, Videncenter for Innovation og Forskning, Region Hovedstaden Nikolaj Borg Burmeister, Souschef, Danske Universiteter Peter Olesen, Formand, Det Strategiske Forskningsråd Stephan Christgau, Investment Director, Novo Seeds Thomas Alslev Christensen, Kontorchef, Styrelsen for Forskning og Innovation, Innovationspolitisk Kontor Trine Aabo Andersen, Underdirektør, Højteknologifonden Ulla Brockenhuus-Schack, Managing Partner, SEED Capital 1. DEAs analyse lægger særlig vægt på store, forskningsintensive virksomheder, da disse står for hovedparten af samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv i Danmark. Interviews med repræsentanter fra både den private sektor og fra universiteterne peger dog på, at de udfordringer, som store virksomheder oplever i samspillet med forskningsverdenen, er mindst lige så rele-vante, hvis ikke endnu mere presserende for små og mellemstore virksomheder (SMV). 10

11 Boks 2: Hvad er teknologioverførsel? Universiteterne spiller en central rolle i samfundet, som de bidrager til gennem deres to primære opgaver: forskning og uddannelse. De modtager offentlige midler for at frembringe grundlagsskabende viden og teknologi, avancerede instrumenter, og nye design- og analysemetoder, som stilles til rådighed for samfundet, og kan danne grundlag for videre udvikling og kommercielle produkter i erhvervslivet. Samtidig skal universiteterne levere forskningsbaserede uddannelser, der kan sikre det løbende udbud af højtuddannet arbejdskraft. I stigende grad forventes universiteter også at bidrage mere direkte til innovation og økonomisk vækst i erhvervslivet, bl.a. gennem samarbejde med virksomheder, etablering af nye forskningsbaserede virksomheder og teknologioverførsel. Teknologioverførsel, også kaldet technology transfer eller tech trans, henviser til en direkte overførsel af forskningsbaseret viden, teknikker, instrumenter og/eller teknologi fra en offentlig forskningsinstitution til én eller flere private eller offentlige virksomheder. 2 Typisk finder teknologioverførsel sted enten via (a) licensering eller salg af patenter (eller andre former for immaterielle rettigheder, også kaldet intellectual property eller blot IP) til etablerede virksomheder, eller (b) oprettelse af en spin-out - virksomhed mhp. at videreudvikle og markedsføre en given opfindelse. Teknologioverførsel er et af flere elementer i universiteternes overordnede indsats for at fremme videnudveksling eller innovation, og udgør kun toppen af isbjerget, når vi ser på universiteternes samlede samspil med erhvervslivet. Ifølge et studie 3 står handel med IP for blot 10 pct. af omfanget af amerikanske universiteters overførsel af viden og teknologi til virksomheder. Resten af denne overførsel finder sted gennem uddannelse af studerende og forskere, deltagelse i fælles forskningsprojekter, rekvireret forskning og konsulentarbejde, rådgivning, samarbejde om uddannelse af studerende og forskere, uformelt samarbejde mv. 4 Teknologioverførsel er desuden ikke til en envejsoverførsel fra forskningsinstitutionen til virksomheden, men en gensidig udveksling, hvor universitetet bidrager med viden om teknologien og bagvedliggende forskning, og virksomheden bidrager med indsigt i potentielle anvendelser, konkurrerende og komplementære teknologier og erhvervsmæssige potentialer. Overførsel af IP-rettigheder kan indbringe indtægter til universitetet, fx som engangsbeløb eller som royaltybetalinger ifm. en licensaftale, men teknologioverførsel er ikke kommercialisering. Kommercialisering forudsætter, at den overførte viden eller teknologi bringes i anvendelse, videreudvikles og omsættes til fx et produkt, der kan sælges på markedet, eller en proces, der implementeres i arbejdsgangene i en offentlig virksomhed. 2. Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (LBK nr. 696 af 22. juni 2011), 2, stk. 2, definerer teknologioverførsel som identifikation, vurdering, beskyttelse, markedsføring og overdragelse af immaterielle rettigheder med henblik på erhvervsmæssig nyttiggørelse. 3. Agrawal & Henderson (2002). 4. Se fx ATV (2012). Det værdiskabende universitet Fra enklave til nøglerolle. Link: download=49. Se også Mansfield (1991, 1998); Brooks (1994); David et al. (1994); Rosenberg & Nelson (1994); Klevorick et al. (1995); Mansfield & Lee (1996); Narin et al. (1997); Salter & Martin (2001); Cohen et al. (2002); Salter et al. (2003). 11

12 Boks 3: Hvad går forskerpatentloven ud på, og hvad var tanken bag den? Danmark er et af flere lande, der har indført lovgivning, der tildeler offentlige forskningsinstitutioner rettighederne til deres ansattes opfindelser. Indtil 2000 kunne universitetsforskere selv disponere over de opfindelser, som de gjorde i forbindelse med deres daglige arbejde. Forskerpatentloven 5, som trådte i kraft den 1. januar 2000, gav universiteter, sektorforskningsinstitutioner og offentlige sygehuse mulighed for at overtage rettighederne til opfindelser frembragt af deres forskere, men pålagde dem også pligten til aktivt at fremme den erhvervsmæssige nyttiggørelse af de opfindelser, de overtager. 6 Målet med loven var at styrke den erhvervsmæssige nyttiggørelse af forskningen og derigennem den samfundsmæssige forrentning af investeringen i offentlig forskning. 7 Formålet med loven var at øge den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningsbaserede opfindelser gennem licensgivning eller salg af IP-rettigheder til partnere i erhvervslivet, der kan forestå det videre arbejde med erhvervsmæssig nyttiggørelse af opfindelserne. Målet var således, ifølge lovens 1, at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. Forskerpatentloven skulle øge afkastet af offentlige investeringer i forskning ved at styrke universiteternes incitament til at fremme praktisk anvendelse af forskeres opfindelser. Derudover herskede der en udbredt forventning om, at universiteterne ville kunne høste betydelige økonomiske gevinster fra deres opfindelser. Nedenstående citater er uddrag af den skriftlige fremsættelse af forskerpatentloven. Folketinget har over de senere års finanslove øget bevillingerne til den offentlige forskning ganske betydeligt. Skal vi fremover høste gevinsten af denne samfundsmæssige investering, er der brug for at sikre, at lovende opfindelser finansieret via offentlige forskningsmidler effektivt finder vej til praktisk anvendelse i samfund og erhvervsliv. Efter gældende lov har universiteterne ingen fordring på egne forskeres opfindelser, uanset at disse er gjort som led i tjenesten og for offentlige midler. Institutionerne har ingen indtægter fra sådanne opfindelser og savner derfor et meget væsentligt incitament til aktivt at bakke sagen op. Dette system er ikke hensigtsmæssigt, hverken for forskningen, for erhvervslivet eller for samfundet. Derfor er der brug for en ny lovgivning på området, der på én gang giver offentlige forskningsinstitutioner ret til andel i indtægterne fra egne forskeres opfindelser og pligt til aktivt at gå ind i arbejdet med at nyttiggøre lovende resultater. Med lovforslaget tilsigtes en øget samfundsmæssig forrentning af investeringen i den offentlige forskning. Forskerpatentloven blev ledsaget af en bevilling på 58 mio. kr. over fire år, der skulle understøtte institutionernes arbejde med implementering af loven samt finansiere etablering af fem patentkonsortier, 8 som fungerede som fælles fora for erfaringsudveksling og kompetenceopbygning. Hvert konsortium var specialiseret inden for et fagligt område, men allerede i 2002 kørte de fem konsortier i praksis som ét konsortium, da det viste sig, at de fleste aktiviteter var relevante på tværs af faglige områder og institutioner. Patentkonsortierne blev senere videreført i regi af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel, som i dag administreres af Danske Universiteter. 5. Se Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner (Lov nr. 347 af 2. juni 1999). Forskerpatentloven blev senere fulgt op af Lov om teknologioverførsel ved offentlige forskningsinstitutioner, også kendt som tech-trans-loven, som bl.a. gav universiteterne mulighed for at stifte og eje aktieselskaber, som skal stå for kommercialiseringen af institutionens patenter og licenser. Indtil videre har kun AAU og SDU benyttet sig af denne mulighed. Tech-trans-loven blev senere revideret og omdøbt til Lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (jf. LBK nr. 353 af 25. marts 2013). 6. Se også Baldini (2006) og Valentin og Jensen (2007) for uddybende beskrivelser af loven og dens konsekvenser. 7. Se Skriftlig fremsættelse (18. november 1998) af Forslag til lov om opfindelser ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner af Forskningsministeren (Jan Trøjborg). Link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Se IT- og Forskningsministeriet Notat om patentkonsortier. Link: &reprid=0&filid=1571&iarkiv=1; Inside Consulting, Cowi A/S og Eskild Hansen Evaluering af forskerpatentloven. Udarbejdet for Videnskabsministeriet. Link: 12

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder 1 Denne publikation indeholder et resumé af hovedresultaterne fra litteraturstudiet

Læs mere

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer

Læs mere

TTO miniseminarer På Fair vis retur. Seminar 24.2

TTO miniseminarer På Fair vis retur. Seminar 24.2 TTO miniseminarer På Fair vis retur Seminar 24.2 Deltagere 24. februar Institutleder (og formand for patentudvalget) Erik Østergaard Jensen (NAT) Professor Flemming Besenbacher (NAT) Institutleder Klaus

Læs mere

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Kommercialisering af Forskningsresultater

Kommercialisering af Forskningsresultater Kommercialisering af Forskningsresultater Statistik 005 Forsknings- og Innovationsstyrelsen September 00 Indhold [ Indledning 7 Sammenfatning 8 Indberettede opfindelser 0 Patentansøgninger Udstedte patenter

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Om patentering og kommercialisering. 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet

Om patentering og kommercialisering. 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet gratis KURSUS FOR FORSKERE Om patentering og kommercialisering 22.-23. januar 2007 på Rigshospitalet Forskning, patentering, kommercialisering, innovation og teknologioverførsel er rigtige plusord i dagens

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag.

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. Beskyt din opfindelse Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. PATENTERING Hvis du som medarbejder Region Nordjylland har

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter 20. maj 2008 Opslag 2008, efterår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-3 I 2008 har Højteknologifonden DKK 282m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Kontakter, kontrakter og kodeks. Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder

Kontakter, kontrakter og kodeks. Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder Kontakter, kontrakter og kodeks Forskningssamarbejde mellem universiteter og virksomheder September 2004 Udgivet af Dansk Industri og Rektorkollegiet Redaktion: Nikolaj Burmeister, Rektorkollegiet og Morten

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde

Bekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

MEDARBEJDER- TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSER SOM TEMPERATURMÅLING 18. MAJ 2015

MEDARBEJDER- TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSER SOM TEMPERATURMÅLING 18. MAJ 2015 MEDARBEJDER- TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSER SOM TEMPERATURMÅLING 18. MAJ 2015 Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Teknisk-Naturvidenskabelige

Læs mere

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik Forskning og Innovation: Analyse og evaluering 21/2014

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik Forskning og Innovation: Analyse og evaluering 21/2014 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2013 Forskning og Innovation: Analyse og evaluering 21/2014 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik 2013 Udgivet af Foto Styrelsen for

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011 Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet Marts 2011 Om kortlægningen Baggrund REG LAB har sammen med Aalborg Universitet taget initiativ til at få kortlagt

Læs mere

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering Højteknologifonden Forberedelse af teknologi til kommercialisering Få informationer om kommende ansøgningsrunder ved tilmelding til nyhedsbrev: send e-mail til taa@hoejteknologifonden.dk Trine Aabo Andersen

Læs mere

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 15 Offentligt Styrket kommercialisering af forskningsresultater En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation > Styrket kommercialisering

Læs mere

Program for dagen 2015.05.07. 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen

Program for dagen 2015.05.07. 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen Program for dagen 13.00-13.10 Velkomst v/ Borgmester i Frederikssund John Schmidt Andersen 13.10-13.20 Direktør i REG LAB Bjarne Jensen sætter scenen og præsenterer den industrielle stjerne 13.20-14.30

Læs mere

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Juridisk behandling af samarbejdsaftaler TTO forestår legalitetskontrol, herunder udarbejdelse, gennemgang og forhandling

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder EU som løftestang for vækst i Danmark - arrangementet i billeder Godt 130 deltog i DAcoB og EU-repræsentationens debatarrangement om EU som løftestang for vækst i Danmark. Debatpanellet bestod af uddannelses-

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Opslag 2009, forår Højteknologiske projekter

Opslag 2009, forår Højteknologiske projekter 11. november 2008 Opslag 2009, forår Højteknologiske projekter j.nr. O-2009-1 I 2009 har Højteknologifonden DKK 280m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009

Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 Udkast til program for Patentkursus på DTU forår 2009 13 lektioner - hver bestående af 4 forelæsninger á 35-45 min. kl. 13.00-17.00 Kurset holdes på DTU i bygning (ikke fastlagt endnu tidligere år: 210

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

DTU s innovationspolitik

DTU s innovationspolitik DTU s innovationspolitik DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets virksomhed.

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter

Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter 13. november 2007 Opslag 2008, forår Højteknologiske projekter j.nr. O-2008-1 I 2008 har Højteknologifonden DKK 352m til uddeling, som uddeles i to hovedrunder med opslag for højteknologiske projekter

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT

-HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT FRAFORSKNI NG TI LFAKTURA -HVADKANVILÆREAFTIÅRSFORSØGPÅAT TJENEPENGEPÅFORSKNI NG? Bi l agsr appor t : Casest udi eraft eknol ogi over f ør sel si ndsat sen påudval gt euni ver si t et er INDLEDNING OG

Læs mere

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Kender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds?

Kender du andre potentielle opfindere i din omgangskreds? .04.07 Ny undersøgelse afliver myter om private opfindere - portræt af de danske opfindere En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut afliver myten om den private opfinder som en person, der arbejder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner LBK nr 210 af 17/03/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

4 Godt arbejde er centralt

4 Godt arbejde er centralt 4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 Statistik 00 Innovation: Analyse og evaluering /0 Statistik 00 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 60 København K Telefon: 544 600 Fax: 544 60 E-mail: fi@fi.dk Juli 0 Publikationen

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Flere levedygtige opstartsvirksomheder fra DTU DTU ønsker, at der etableres nye levedygtige virksomheder baseret på viden og teknologi fra DTU. Det

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi?

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent. Hvem er vi? Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Partner Konsulent Hvem er vi? En styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet Formål at fungere som center for strategisk

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats

Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats Til Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser København d. 18. februar 2013 Vedr.: Invitation til dialog om fremtidens innovationsindsats DANSK BIOTEK takker for invitationen til

Læs mere

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold Vækst og beskæftigelse gennem viden Opdyrke og omsætte idéer til værdi for virksomheder, videnskab

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8

Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud,

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder DI Oktober 2016 DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder 1. Baggrund om analysen DI har i 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 51 forskningstunge

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Møde med Erhvervsudvalget

Møde med Erhvervsudvalget Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 466 Offentligt Møde med Erhvervsudvalget 20. september 2006 Af Jesper Kongstad Dagsorden 1. Det siger de om IP 2. Facts om IP i Danmark 3. Globale Udfordringer 4.

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere