Årsplan 2001 Klubben Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1

Transkript

1 Årsplan 2001 Klubben Søborg Klubben Søborg Årsplan 2001 side 1

2 Indhold: Forord p. 3 Hvem har udarbejdet planen Hvem er målgruppen Formålet med planen Læsevejledning Fakta om klubben p. 4 Historie Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Ressourcer Kort resume af, hvad der skete sidste år Fakta om lokalområdet p. 5 Geografisk struktur Den kommunale målsætning for større børn og unge p. 6 Kort beskrivelse Klubbens egen målsætning p. 7 Beskrivelse af medlemmerne, deres behov og det daglige samvær i klubben De vigtigste pædagogiske retningslinier Målsætning for hele klubben og den enkelte afdeling Det pædagogiske arbejde p. 9 Klubben og omverdenen tendenser i tiden Principper for valg af midler og metoder Medlemmernes involvering i klubbens arbejde Planlægning af aktiviteter, fælles rammer og fælles projekter Beskrivelse af aktiviteter og struktur i klubbens enkelte afdelinger Beskrivelse af traditioner, de store og særlige aktiviteter i det kommende år Tidsplan for aktiviteter som er fastlagt Klubbens deltagelse i det forebyggende arbejde Beskrivelse af udviklingsarbejde, visioner og perspektiver Hvad er vigtigst i det kommende år Ledelses- og beslutningsstruktur p. 17 Principper for ledelsesarbejdet Ledelses- og beslutningsstruktur Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Hvad ledelsen prioriterer i det kommende år Bestyrelsen p. 18 Bestyrelsens opgaver Hvad vil vi arbejde med Forældrearbejdet p. 19 Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Struktur og indhold for den enkelte afdeling Arrangementer for forældre (og medlemmer) Hvordan informerer om arbejdet Hvad skal udvikles Personalet p. 20 Personalets liv i klubben organisation, møder og fagligt engagement Kvalitet af og i arbejdet (hvad kan vi blive bedre til ) Principper for personaleudvikling og personalepolitik (personalesamtaler) Principper for ny ansættelse / opslag / ansættelsesudvalg Samarbejdet med eksterne partnere p. 22 Klubbens intentioner i forhold til at være aktiv i lokalområdet Skitsering af samarbejdspartnere Klubbens prioritering af det eksterne arbejde Hvordan fastholdes og udvikles det eksterne samarbejde Mulige samarbejdspartnere, der ikke er kontakt til Klubbens økonomiske forhold p. 24 Økonomiske nøgletal (budget og forbrug) Principper for prioritering af budgettet Bygningsvedligeholdelse Hvorledes evalueres årsplanen p. 24 Klubben Søborg Årsplan 2001 side 2

3 Forord Klubbens årsplan skal betragtes dels som en status over klubbens arbejde i det forløbne år, dels som starten på et nyt forløb med nødvendig tilpasning til det kommende års hastigt skiftende virkelighed. Hvem har udarbejdet planen Årsplanen er udarbejdet af klubbens ledelse efter drøftelser på medarbejder- og bestyrelsesmøder på baggrund af medarbejdergruppens udviklingsprojekter, baseret blandt andet på teambuilding. Hvem er målgruppen Målgruppen er udover medlemmer og forældre klubbens omverden og samarbejdspartnere, herunder naboinstitutionerne, foreninger i området samt politikere. Formålet med planen Ideen med årsplanen er, at sende klare signaler til forældre, omverden og politikere om klubbens virkelighed og fremtidsplaner, således at der skabes forståelse for det pædagogiske arbejde i klubben. Læsevejledning Årsplanen er delt op således, at den afhængig af den enkeltes interesse kan læses helt eller delvist. Efter en beskrivelse af lokalområdet gennemgås målsætningen med klubben, det pædagogiske arbejde og ledelses- og beslutningsstruktur, herunder medlemmernes deltagelse i beslutningerne. Derefter gennemgås enkelte områder som bestyrelsen, forældrearbejdet, personalets sammensætning, samarbejdet med eksterne partnere og klubbens økonomiske forhold. For hvert område er anført hvilke arbejdsopgaver, der søges stillet og løst i det kommende år. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 3

4 Fakta om klubben Historie I 1930 blev villaen - på det der dengang hed Bjørnsonsallé - bygget til brug som bolig og praksis for lægen i Søborg. Vejen er senere omdøbt til Frødings Allé. Ved møde i Fritidsnævnet den 13. august 1975 besluttes det, at overtage ejendommen til brug for Ungdomsklubben i Søborg, der indtil da havde haft lokaler i Gladsaxe Tekniske Skole. Ungdomsklubben havde åbent mandag til torsdag aften; og var lukket i skoleferierne og på skolefridage, da klubben var under Skole- og Fritidsforvaltningen. I dagtimerne var huset udlånt til brug som ekstra afdeling af Fritidshjemmet på Søborg Torv. Den eneste fastansatte var lederen af Ungdomsklubben, der var daglig leder af Fritidshjemmet Søborg Torv. Alle øvrige ansatte var ansat på timelønsbasis, dels som uddannede medarbejder (anden baggrund end pædagoger), og som ungmedarbejdere (under 18 år). I starten af 80-erne besluttede Byrådet, at ungdomsklubberne i Gladsaxe skulle overflyttes til Socialforvaltningen, og at der i klubberne skulle være tilbud til såvel fritidsklub som ungdomsklub. I forsommeren 1984 blev der ansat en ny leder i den nu omdøbte Fritids- og Ungdomsklubben Søborg, der officielt åbnede for børn efter sommerferien i Det første arrangement for de nye medlemmer i fritidsklubben var en tur i dagene 28. til 30. september 1984 til Knudshoved Odde, hvor man lå i bivuak. Siden den første indretning af Fritids- og Ungdomsklubben i 1984, er der vendt op og ned på anvendelsen af huset mange gange. På grund af merindskrivning er et pulterloft inddraget i klubbens areal i 1991, og i 1995 er klubben udvidet med en midlertidig pavillon. I løbet af 2000 startede en større udbygning af klubben, således at arealet er fordoblet samtidig med at garagen og pavillonen er fjernet. Dette har givet en bedre sammenhæng mellem aktivitetsarealerne. Normering, åbningstid, medarbejder ekspertiser og arbejdsfelter Klubben er normeret til 180 medlemmer i fritidsklubben og 100 medlemmer i ungdomsklubben. Den ugentlige timetal er på 354 timer, som er fordelt på følgende måde: 7 medarbejdere på fuld tid, 2 medarbejdere på deltid, 3 timelønnede dag- og aftenmedarbejdere og en studerende i lønnet praktik. Derudover har vi 2 rengøringsassistent. Fritidsklubben er åben mandag til torsdag kl og fredag kl På skolefridage og i ferier er der åbent fra klokken Åbningstiden søges tilpasset medlemmernes skolesluttid. Ungdomsklubben er åben mandag til torsdag kl og søndag kl (i skolernes sommerferie lukket om søndagen) Klubben skal holde 6 faste lukkedage i 2001 bliver det: 2. januar, 30. april, 1. maj, 25. maj samt December Medarbejdergruppen består af faguddannede og ikke uddannede. Den er en meget bredt sammensat skare med meget forskellige ekspertiser og deraf følgende meget varierede arbejdsfelter. Den samlede medarbejdergruppe favner udover de almindelige klubaktiviteter også viden om teater, musik, computer, sport og natur. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 4

5 Ressourcer (bygninger og særlige muligheder, udstyr) Klubbens fysiske rammer består udover den gamle lægebolig af en ny tilbygning, der rummer husets indgang, samt garderobe og depotfunktioner. Udbygningen indeholder musikværksted i kælderen, alværksted og syværksted i stueplan samt et multirum på 1. sal. I det gamle hus er indrettet et nyt café og modtagerum, samt hyggerum for de yngste årgange. Desuden indeholder huset køkken og pejsestue i stueetagen. På første sal er der diskotek / computercafé og bordtennis. Personale og administration har også til huse her. Klubben disponerer ved hjælp af Støtteforeningen over en minibus, der bruges til ture og udflugter og derved giver en god mulighed for at tilbyde aktiviteter og arrangementer væk fra lokalområdet. Vi deltager i Sejlklubben, der giver mulighed for sejlads på Bagsværd sø samt lån af kanoer. Kort resume af hvad der skete sidste år Året 2000 var præget af forandring, dels som følge af udbygningen og dels på grund af ændringer i medarbejdergruppen, men også som følge af, at medlemstallet blev udvidet og fortsætter med, at stige. I forhold til medlemsindflydelsen er der udarbejdet regler for den formelle struktur, og foretaget valg til klubråd og bestyrelsesrepræsentanter. Som følge af de meget store omvæltninger i dagligdagen er mange af de fastsatte mål ikke nået i tilstrækkelig omfang, hvorfor de er fastholdt i den nye årsplan vi prøver engang til!!! Ledelsesmæssigt har året være præget af opstramning omkring arbejdstidsregler, samt fastholdelse af indgåede aftaler, samtidig har der været brugt en del kræfter på det daglige samarbejde. Forældrearbejde i bestyrelsen har været meget stabilt med et dagligt arbejde, der har fungeret som aftalt med formøder mellem formand og leder og aktive bestyrelsesmøder. Forældrearbejdet har ikke været tilstrækkeligt aktivt, der er ikke afholdt møder og emneaftner, ligesom det har været vanskeligt, at give de nye forælder og medlemmer en tilstrækkelig god introduktion og start på grund af bygningsmæssig udvidelse og ombygning. For at sikre en bedre aktivitetsafvikling har medarbejdergruppen arbejdet videre med aktivitetsteam, der i videst muligt omfang i fællesskab har planlagt og afviklet de enkelte aktiviteter Fagligt er det lykkedes at vælge en tillidsrepræsentant, der er begyndt at fungere som forbindelse mellem klubben og den faglige organisation. Dette arbejde forventes fortsat i det kommende år. Medarbejdergruppen har gennemgået en væsentlig omstillingsproces, da der har været en omfattende udskiftning. Sidst på året er ansat fire nye medarbejdere i fuldtidsstillinger. Det eksterne samarbejde har været meget trægt igen i året, udover samarbejde med Søborg Skole og institutionerne omkring os, men dette arbejde har ændret karakter til et løbende samarbejde, samtidig med at der bliver dannet et mere fast lokalt netværk. Fakta om lokalområdet Geografisk struktur Klubben ligger i den ældre del af Søborg by i området fra Søborg torv til Gladsaxevej, medlemmerne er hovedsageligt børn og unge fra Søborg og Marienlyst skoledistrikter, men også privatskoleelever der bor i nærområdet. Bebyggelsen består af ældre villaer rundt om Søborg Hovedgade fra Vandtårnsvej og ned mod Søborg Kirke og etagebyggeri i selve Søborg. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 5

6 Den kommunale målsætning for større børn og unge Kort beskrivelse Gladsaxe Kommunes målsætning med fritids- og ungdomsklub virksomheden er vedlagt som bilag 1. Målsætningen er opdelt i en fritidsklub og en ungdomsklub del, der beskriver målene med de to klubdele. Fritidsklubbernes målsætning understreger at klubberne er et tilbud efter skoletid, der giver mulighed for at afprøve mange interesser uden at skifte miljø og samtidig er et aktiv i lokalområdet. Der er ikke kontrolleret fremmøde, da klubberne ikke er et pasningstilbud, men i stedet stiller krav til børnene om at kunne vælge. Som en naturlig del af børnenes udvikling mod selvstændighed animeres de til at bruge det etablerede fritids- og foreningsliv. Klubberne har en særlig forpligtelse til at samarbejde med SFO erne, således at der sikres en god og tryg overgang til klublivet, samtidig udvikles arbejdet med særlig opmærksomhed på kulturelt svage og socialt udsatte, så de får interesse i at indgå i demokratiske beslutningsprocesser. I forhold til fritidsklubben er ungdomsklubbens opgaver direkte at involvere de unge i klubbens liv, at være en integreret del af den forebyggende indsats og sikre en særlig støtte for de udsatte unge. Ungdomsklubben skal derfor især sætte fokus på processen og skabe rum for udvikling af de unge mod øget selvforståelse og evne til at mestre demokratisk deltagelse i samfundet. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 6

7 Klubbens egen målsætning Beskrivelse af medlemmerne, deres behov og det daglige samvær i klubben Klubbens medlemmer er generelt bange for ukendte oplevelser og meget afhængige af hinanden i venskabsgrupperinger, som ofte står i vejen for deres individuelle interesser. Dette gælder primært i 6. og 7. klasse, men også 5. klasserne er meget fastlåst i grupper. Der er derfor mange individuelle behov, som ikke kommer til udtryk, idet der i grupperingerne altid er en eller flere, der sætter dagsordenen. En del af medlemmerne har svært ved at give udtryk for deres ønsker og behov. Det er ganske få medlemmer de i forvejen selvstændige og stærke personligheder der prøver at få indflydelse på deres egen hverdag i klubben. For de yngste er behovet dels pasning, dels aktivitetsmuligheder, mens det for de ældste gradvis ændre sig mod et behov for friere samvær med hinanden i en ramme, hvor den enkelte medarbejder mere fungerer som en supervisor. Det daglige samvær indeholder som konsekvens af dette momenter af pasning og omsorg, aktivering og reel involvering i personlige problemstillinger for det enkelte medlem. De vigtigste pædagogiske retningslinier Det pædagogiske arbejde i klubben er baseret på følgende værdier: tilbyde mulighed for udvikling i trygge rammer det forventes at medarbejderne skaber et trygt miljø, hvor det enkelte medlem tør fremkomme med ideer og ønsker, der danner grundlaget for hverdagen det forventes at medarbejderne er nærværende og engagerede i forhold til medlemmerne, skaber netværk og har kendskab til det enkelte medlem det forventes at medarbejderne styrker dialogen mellem medlemmer og medarbejdere gennem samtale, handling og væremåde. give mulighed for indflydelse i hverdagen det er et mål for medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. mulighed for indflydelse i dagligdagen opnås ved at børn og unge kan indgå i aktivitetsgrupper, hvor de selv forestår styring og planlægning af aktiviteterne i samarbejde med medarbejderne det forventes at medarbejderne motiverer og understøtter medlemmernes deltagelse og er villige til at afgive den nødvendige kompetence skabe udviklingsrum med muligheder for selvstændig handling det forventes at medarbejderne tager ansvaret for medlemmernes udvikling, således den følger en naturlig aldersudvikling og ikke overlades til dem selv for at sikre medlemmernes udvikling er det medarbejdernes opgave hele tiden, at supplere aktivitetsprogrammet med nye muligheder og oplevelser, således at det enkelte medlem hele tiden befinder sig i et felt af nye valg det er medarbejdernes opgave at tilrettelægge hverdagen således at det ikke er praktiske vanskeligheder, der forhindrer det enkelte medlems muligheder. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 7

8 Målsætning for hele klubben og den enkelte afdeling Det er klubbens mål, give det enkelte medlem ny motivation, nye oplevelser og erfaringer samt blod på tanden til at prøve noget nyt. Dette gennemføres ved at give nye muligheder til det enkelte medlem / den enkelte gruppering, så der kan opnås rolleskift ved at møde nye udfordringer, regler og medlemssammensætninger, hvor rollefordelingen ikke er fastlagt på forhånd. Det er klubbens mål, at styrke medlemsindflydelsen som en del af dagligdagen i klubben, selvom det er på forskellige områder der ønskes indflydelse afhængig af alder og interesser. Medlemsindflydelse findes på mange niveauer, det er ikke al indflydelse der er synlig. Indflydelse forstås ikke ens af alle, derfor arbejder vi løbende på at informere om og virkeliggøre indflydelsen, både i det daglige samvær, men også i projekter. Det er målet med medlemsdemokratiet, at børn og unge involverer sig aktivt i klubben, får indflydelse ved at medvirke og indsigt ved at erhverve viden og erfaring med de demokratiske processer og spilleregler. For fritidsklubben er det en særlig målsætning at forsøge at få en mere tæt greb omkring: MTV gruppen fra 5. klasse De rodløse 4. klasses piger Computernørderne panelkryberne kaninbørnene i vinterperioden I junior- og ungdomsklub er der få medlemmer, som via deres status sætter dagsordenen og har en klar opfattelse af at resten af klubben skal indordne sig under deres betingelser. Samtidig har mange medlemmer en opfattelse af, at det de gerne vil kun er et ønske som de og få andre har, og at det derfor ikke kan lade sig gøre. Det er derfor særligt vigtigt, at arbejde med: medlemsindflydelse indsigt i klubbens økonomi, ressourcer og metoder Målet er at skabe forståelse for ansvar og respekt for klubben, kammeraterne og medarbejderne. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 8

9 Det pædagogiske arbejde Klubben og omverdenen - tendenser i tiden I forhold til tidligere er medlemmernes forventning til klubben ændret, således at de i langt højere grad forventer, at blive underholdt. Denne tendens er måske en naturlig følge af den stigende institutionalisering af børn og unges hverdag, men den stiller nye krav til klubben og dens medarbejdere om i langt højere grad, at kunne motivere medlemmerne til deltagelse. En anden afgørende tendens er, at børn og unge i området gradvis har fået en opfattelse af, at man kan deltage uden selv at yde en indsats. Medlemmerne er god til at fremsætte ønsker og ideer, men ofte på et uforpligtende grundlag, der alene tager udgangspunkt i deres egne individuelle behov. Principper for valg af midler og metode Klubbens arbejdsform forudsættes at indeholde følgende nøglebegreber; gennem samtale, handling og væren styrke dialogen mellem børn og medarbejder medlemsmøder, forum for informationer, ønsker og beslutninger interesse- og ad hoc grupper nedsat af medlemmer med personale som konsulenter vi er medlemmernes netværk vi skal være lydhøre, snuppe medlemmernes ønsker og ideer aldrig være idedræbere, men spørge ind, når de kommer med ideer idepostkasse for medlemmerne, tømmes ved hvert personalemøde Medlemmernes involvering i klubbens arbejde Det er en grundidé, at medlemmerne deltager i hele aktivitetsforløbet fra idé gennem planlægning til afvikling og oprydning (evaluering). Dette er naturligvis ofte en teoretisk tilnærmelse, men tjener som princip for klubbens arbejde. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 9

10 I en lang række projekter involveres medlemmerne, således at de får en opfattelse af, at klubbens muligheder ikke kommer af sig selv, men at det er nødvendigt at gøre en fælles indsats for at opnå forbedringer. Arbejdet med medlemmernes involvering i klubben tager udgangspunkt i projektet Medlems demokrati unges selvbestemmelse, som klubben startede i (se bilag 2). I det daglige arbejde med medlemsindflydelse er der paradokser, som der skal arbejdet med: Dialogen føres i hverdagen således, at medarbejderne ofte overruler medlemmerne ved at sætte meget individuelle grænser (forbud / påbud). Medlemmerne har derfor grund til at føle sig tilsidesat. I den mere individuelle samtale skabes der ofte væsentlig mere rum til medlemmernes individualitet. Det er dog vigtigt, at sætte grænser.. normgrænser.. der kan skabe tryghed. Faste rammer er tryghed, men det er vigtigt at lade medlemmerne mærke, at de i mange situationer selv har indflydelse på at være med til at skabe rammerne. Medlemmerne udtrykker at det er vanskeligt at komme igennem beslutningsprocessen. Det er vigtigt at lytte til dem og tage dem alvorligt ved at gøre dem bevidst om, at de har mulighed for indflydelse også selv om forretningsgangen kan være svær at forstå. Beslutningerne kan ikke gennemføres fra det ene øjeblik til det andet, ligegyldigt om de benytter postkassen, om det er noget som skal op på et p-møde eller der skal indkaldes til et medlemsmøde. Medlemmerne i ungdomsklubben giver udtryk for at faciliteterne ikke er alderssvarende (evt. rum i det nye byggeri forbeholdt UK, som FK så kan låne om dagen???). I det kommende år vil arbejdet omkring medlemmernes indflydelse blive koncentreret omkring nøgleområderne: frygt for at tage stilling uvilje mod at tage ansvar nedsætte responstiden fra medlemsinitiativ til personale feedback diskutere graden af medarbejdernes indgreb i medlemmernes autonomi nedarve social interaktivitet og demokratisk tradition fra UK udvikle klubånd personalet skal kunne hoppe ud af rollen i aktiviteterne Udvikling af større engagement hos medlemmerne ved: interessegrupper og indsigt i klubbens økonomi medlemmerne i interessegrupperne får et beløb, som de selv kan disponere over. medlemmerne skal have større mulighed for at sætte ting i gang. Konkret skal arbejdet med medlemsindflydelse koncentreres omkring: opbygning af aktivitetsgrupper medlemsmøder i aldersgrupper og aktivitetsgrupper klubråd Klubben Søborg Årsplan 2001 side 10

11 Planlægning af aktiviteter, fælles rammer og fælles projekter Det principelle planlægningsforløb for klubben består af følgende faser: medlemsmøder medarbejdermøde én gang om ugen for fritids- og juniorklub én gang om måneden for ungdomsklubben (der samles ideer og forslag til aktiviteter og program) én gang om ugen for alle der arbejder i fritidsklubben én gang om måneden for hele personalegruppen (forslagene fra medlemsmøderne samles i et konkret program) I forhold til medlemsaktiviteterne vil vi i det kommende år især koncentrere indsatsen omkring: udarbejdelse af aktivitetskalender for hver aldersgruppe med en ansvarlig, som udarbejder kalenderen og sørger for at planlægningen udføres til tiden der skal udgives et klubblad efter en fast plan med faste deadlines og indlæg fra alle interessegrupper Beskrivelse af aktiviteter og struktur i klubbens enkelte afdelinger Klubbens samlede aktivitetstilbud er delt mellem musiske, motoriske og manuelle aktiviteter, hvor der tilgodeses en balance, således at medlemmerne over tid får mulighed for at deltage i alle tre typer af aktiviteter. Aktiviteterne planlægges som tilbud, hvor det enkelte medlem frit kan vælge at deltage. Det tilstræbes, at der hver dag er tilbud som dækker samtlige medlemmers behov, men arbejdsomlægninger som følge af sygdom, afspadsering o.lign. kan gøre det nødvendigt enkelte dage, at foretage ændringer i programmet. For de enkelte afdelinger skal der i året arbejdes med i højere grad at indarbejde de overordnede mål og værdier i aktiviteterne, dette arbejde ligger i de enkelte aldersteam, men også ved en fælles gennemgang og diskussion af samtlige aktiviteter. Fritidsklubben: I løbet af en sæson ændrer klubbens aktivitetstilbud sig i forhold til medlemmerne, idet en del af foråret går med at forberede modtagelsen af de nye medlemmer fra SFO erne, en del af efteråret med at vænne de nye medlemmer til klubbens liv og vinteren og det tidlige forår til egentlige klubaktiviteter, hvor medlemmerne selv tager aktiv del i planlægning og afvikling. Når nye medlemmer skal til at starte i klubben deltager ledelsen i forældremøder på SFO erne, samtidig med at der holdes introduktionsmøder i klubben. Efter medlemmerne er startet forsøger vi at holde en meget tæt kontakt til de enkelte medlemmer, dels i hverdagen dels gennem fællesmøder. Samtidig opretholdes i overgangsfasen et afkrydsningssystem, således at vi har føling med, at alle nye medlemmer kommer i klubben. Det er målet, at medlemmerne gradvis bliver trygge ved selv at foretage aktive valg mellem de forskellige aktiviteter, men i starten bliver de vist rundt i klubbens tilbud. Dette gøres konkret ved at vi tilbyder en række af aktiviteter, der planlægges således at alle nye medlemmer kan deltage i dem. De faste tilbud omfatter værksted (syning og hobby), diskotek, computere, sportsaktiviteter, ture og udflugter. Der udsendes et mere specifikt program, men det er ideen at sikre alsidighed. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 11

12 Juniorklubben: Når medlemmerne har gået nogle år i fritidsklubben opstår der langsom et behov for også at kunne komme om aftenen. Klubben har derfor udviklet en juniorklub for og 8. Klasse, hvor der for 7. klasse er mulighed for at komme både i dag- og aftentimerne og 8. klasse primært om aftenen. Tilbuddet skal samtidig sikre, at der bliver en mere glidende overgang fra fritidsklub til ungdomsklub, som kun tilbyder aktiviteter om aftenen. Juniorklubbens faste aktiviteter er i nogen grad de samme som for fritidsklubben, men suppleres med aftentilbuddet, der har et væsentligt større moment af hygge og intens samvær. Det forventes samtidig at medlemmerne i stadig stigende grad søger indflydelse på klubbens hverdag. Vi involvere dem mere i beslutningsprocessen, dels for at komme et skridt videre i arbejdet med medlemsindflydelse og dels for at opfylde vores mål at juniorklubben er en blid overgang mellem fritidsklubben og ungdomsklubben, så man føler sig tryg ved at bruger sin ungdomsklub efter sommerferien Ungdomsklubben: Aktiviteterne i aftenklubben er helt baseret på medlemmernes ønsker og aktive medvirken, hvorfor medlemsmøder og daglig dialog er afgørende for en spændende klub. Det vigtigste i ungdomsklubben er hygge, men samtidig indeholder programmet en lang række konkrete aktiviteter, der er koncentreret omkring de enkelte medlemmers interesser. Det er således i aftenklubben, at der opstår mere seriøse klubbands, grupper omkring specielle interesser og ikke mindst Sexualisterne, der er en gruppe af unge, opstået udfra ideen om formidling fra ung til ung. Denne gruppe har bestået i flere år og har efterhånden samlet en indgående viden omkring denne formidlingsform. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 12

13 Beskrivelse af traditioner, de store og særlige aktiviteter i det kommende år Klubbernes dag: Afholdes d. 19. maj, hvor vi møder op med vores dyrehold, klubbands og madbod. Samarbejdet med kommunens øvrige klubber er meget givtigt for alle parter, og vi deltager med glæde. Fødselsdagsfest: Klubbens egen fødselsdag er en tilbagevendende begivenhed den første lørdag i september måned. Det er en fest ud over det sædvanlige. Aktiviteter der er en fast del af klubben lige nu: miniplayback sejlklub fiskeklub skøjtehal sport, ude som inde kaniner diskotek Kvartalsinddeling af aktiviteter: computercafé bowling syning hobbyaktiviteter sexualister medlemsmøder ture musik teater musical kolonier i fk og uk natur Aktiviteterne har tradition for at falde på forskellige tidspunkter af året: Januar, februar, marts: april, maj, juni: juli, august, september: oktober, november og december: ålborgfestival miniplayback nye projekter teater medlemsweekend musical sejlklub modtagelse af nye forberedelse af sommerture klubbernes dag indkøring af nye medlemmer forældremøder sommerkolonier sommerfest sejlklub jul overnatninger teater Weekendture. Vi tager hvert år på weekendture med forskelligt indhold for de forskellige aldersgrupper. Indholdet afhænger af årstiden og medlemmernes interesser og ønsker Kolonier. Vi tage på sommerkolonier hvert år, med forskelligt indhold. Den ene er en kanotur for både medlemmer og forældre til Sverige. Indholdet på de andre kolonier er medlemmerne med til at beslutte. Sommerferien. I midten af juni udsender vi et program for aktiviteterne i sommerferien. Fremmødet er lavere i denne periode, da medlemmerne både tager på ferie og deltager i de andre aktiviteter. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 13

14 Klubbens deltagelse i det forebyggende arbejde Klubben deltager på lige fod med de øvrige klubber og institutioner i SSP arbejdet i Gladsaxe kommune. Dette arbejde bygger på kriminalpræventivt samarbejde mellem institutioner, skole og politi. Alkoholpolitik Klubbens alkoholpolitik er udarbejdet udfra hovedregler: Alkohol og arbejde hører ikke sammen i dagligdagen. Af hensyn til såvel medlemmer, forældre, den enkelte medarbejder, kolleger og opgaveløsningen bør indtagelse af alkohol i arbejdstiden være en undtagelse. Når man er på arbejde, skal man passe børn man skal kunne køre en bil. I hverdagen indtages ikke alkohol, ved undtagelser (større begivenheder) kan der maximalt indtages èn genstand, samtidig med at begivenheden skal slås stort op synliggøres for husets brugere. Ved møder, fester, kolonier og lignende bør der vises mådehold (eksemplets magt), samtidig med at reglen om at man skal kunne køre bil gælder uanset tidspunkt og uanset om andre midlertidigt har ansvaret for arrangementet. For klubbens medlemmer gælder specielt: Alkohol må ikke indtages i klubben, dog må der til fester serveres lyst øl, men kun til medlemmer over 15 år. På weekendture må der efter særlige regler drikkes øl, men kun med forældregodkendelse og kun for medlemmer over 15 år. Rygepolitik. Medarbejderne må ikke ryge i klubben i dagtimerne. Rygning er henvist til medarbejderrummet, efter nærmere aftaler med de øvrige medarbejdere eller til området udenfor klubben. Medlemmerne må ikke ryge i fritidsklubben. Den regel gælder også for ungdomsklubbens medlemmer der er på besøg eller står for aktiviteter i fritidsklubtiden. I ungdomsklubben må der ryges i stuen. Der må ikke ryges på værkstederne. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 14

15 Beskrivelse af udviklingsarbejde, visioner og perspektiver Udviklingsarbejdet i det kommende år vil dreje sig om følgende hovedemner: udvikling af teamstrukturen udvikling af aktivitetsplanlægningen udvikling af struktur for medlemsindflydelsen udvikling af kendskabet til evalueringsværktøjer Udvikling af teamarbejdet, der er startet i samarbejde med eksterne konsulenter skal fortsættes og udbygges i det kommende år, hvor de enkelte arbejdsteam skal finde frem til en fast arbejdsform, hvor der skal udarbejdes overordnede pædagogiske målsætninger for de enkelte aldersgrupper. Der skal arbejdes videre med holdninger og forventninger til hinanden i en ramme af kollegiale-teamsamtaler, der indeholder evaluering, ris/ros, konstruktiv kritik og en åbenhed for at modtage denne. Det enkelte team skal finde en arbejdsmetode, der sikrer at det kan opfylde de aftalte arbejdsopgaver, samtidig med at den enkelte medarbejder får en fælles platform at arbejde udfra. Udvikling af aktivitetsplanlægningen skal tage udgangspunkt i udviklingen af aktivitetsteams, der er sammensat efter medarbejderne interesser i forhold til ensartede aktiviteter. Målet er at opnå bedre fællesplanlægning for at fremme det pædagogiske arbejde i forhold til medlemmer og aktiviteter (kvalitativ/kvantitativ), samt nytænkning og lyst til dette. Udvikling af struktur for medlemsindflydelsen skal indeholde mere detaljeret udarbejdes af fælles rammer og mål for medlemsindflydelse (personalet skal definere hvad rammerne er for medlemsindflydelse). Den enkelte medarbejder får en sikker fornemmelse af, at kunne give plads til indflydelse uden, at være bange for at ramme ukendte eller andres kompetence grænser Medlemsmøder i mindre fora og interessegrupper skal gøre medlemmerne bevidste om, at de har mulighed for indflydelse. Samtidig skal der arbejdes videre med klubrådet, der danner baggrund for medlemmerne i bestyrelsen. Arbejdet med at udvikle medlemsmøder og interessegrupper skal sikres fast plads i klubbens planlægning, således at der udarbejdes konkrete planer for indholdet af de enkelte møder, samt for oprettelse af interessegrupper. udvikling af kendskabet til evalueringsværktøjer hvordan bliver vi bedre til at evaluere (matrix, evaluerende teams, supervision)? Vi skal lære at anvende evalueringsværktøjer, således at vi bliver bedre til løbende at evaluere på det pædagogiske arbejde, for derved at kunne ændre målsætning undervejs, alt efter hvordan tingene udvikler sig. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 15

16 Hvad er vigtigst i det kommende år? I det kommende år skal arbejdet med teamstrukturen prioriteres i medarbejdergruppen, således at den kommer til at fremme arbejdsmiljøet, samtidig med at den giver en mere sikker planlægning og højere grad af målrettethed i hverdagen. Målene med indførsel af teamstruktur er: skabe bedre information om hinandens ansvarsområder skabe bedre kommunikation i hverdagen skabe mere åbenhed for samarbejde. skabe plads til at udvise interesse og ansvar over for hinandens ansvarsområder skabe plads til at dyrke det spontane med medlemmerne Som et naturligt led i arbejdet med teamstruktur er udviklingen af aktivitetsplanlægningen et prioriteret punkt, hvor målene er: skabe bedre fællesplanlægning i form at års og månedplaner skabe plads til nytænkning Klubben Søborg Årsplan 2001 side 16

17 Ledelses- og beslutningsstruktur Principper for ledelsesarbejdet (delegering af kompetence) Klubbens ledelsesarbejde er baseret på princippet om, at ansvar ikke er noget man får, men noget den enkelte medarbejder påtager sig. Det forudsættes at den enkelte medarbejder arbejder ansvarsfuldt med de opgaver som den enkelte påtager sig. Ledelsen er ikke baseret på kontrol, men på at motivere til at aktiv deltagelse i beslutningsprocesserne i klubben. Arbejdet bygger på princippet om den størst mulige ansvarsdelegering, således at den enkelte påtager sig det fulde ansvar for aktiviteterne. Det forventes at den enkelte medarbejder engagerer sig i arbejdet i forhold til intentionerne i klubbens værdigrundlag, som det fremgår af årsplanen, samt at den enkelte er i stand til at holde styr på egne aftaler og sørge for at overholde disse i forhold til den daglige drift, øvrige medarbejdere og medlemmer. Ledelses- og beslutningsstruktur I forhold til medarbejderne er den reelle beslutningsstruktur ændret, således at den samlede medarbejdergruppe har indflydelse på klubbens drift gennem det fælles månedlige medarbejdermøde. Medlemmernes placering i beslutningsstrukturen Som tidligere anført indgår medlemmerne i aktivitetsplanlægning. I forhold til den overordnede styring samles medlemmernes indflydelse i klubbens klubråd og bestyrelse. Medarbejderne og medlemmerne har en ligeværdig mulighed for, at få indflydelse på beslutningerne, men der er ikke åbnet mulighed for at der kan deltage medlemmer i medarbejdermøderne, da der på disse bl.a. diskuteres enkelte medlemmer. Hvad skal ledelsen prioritere i det kommende år? Ledelsen vil i det kommende år prioritere at arbejde med krav, forventninger og retningslinier til arbejdsformen i huset. Der skal udarbejdes mere konkrete fordelinger af arbejds- og ansvarsområder, da der er startet mange nye medarbejdere. I forhold til medlemmerne vil ledelsen prioritere, at der udvikles synlige rammer for medlemsdemokratiet, således at den overtager ansvaret for at processen ikke løber længere end klubbens samlede kompetence giver mulighed for. Internt i ledelsen har vi i det forløbne år arbejdet med at drage fælles fordel af individuelle forskelle. Dette arbejdet vil fortsætte i det kommende år, således at forskelligheder i grundsyn tydeliggøres for medarbejdergruppen. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 17

18 Bestyrelsen Klubbens bestyrelse består af fire forældre, tre medlemmer og to medarbejdere, samt klubbens leder, der fungerer som sekretær. Forældrerepræsentanter: Medlemmer: Medarbejdere: Bodil Holstein Iacob Westphall Karen Jensen Pia H. Olsen Morten Nordstrøm Pedersen Kasper No Dorthe Frost Thomas Nordstrøm Pedersen Klaus Gregorius Bestyrelsens opgaver Der afholdes minimum 5 møder om året. Ud over formelle opgaver som løbende budgetopfølgning, ansættelse af medarbejdere, skal det nye år handle meget om ændring af klubben i forbindelse med udbygning af klubbens aktivitetsareal. Hvad vil vi arbejde med? arbejde videre med yderligere at synliggøre medlemsindflydelse synliggøre bestyrelsens arbejde lave indslag i bladet om emner der tages op i bestyrelsen. deltage i forældremøder støtte og inspirere personalet Klubben Søborg Årsplan 2001 side 18

19 Forældrearbejdet Principper for samarbejdet, hvad bygger det på Forældresamarbejdet i klubben bygger på ønsket om at have forældrene i en løbende dialog med klubben, således at de kender klubbens hverdag og er trygge ved de aktiviteter, som medlemmerne deltager i. På samme måde som medlemmerne søges involveret i hverdagen knyttes forældrene til klubben gennem forældrearrangementer og forældremøder. Struktur og indhold for den enkelte afdeling Udover de almindelige forældremøder arrangeres særlige introduktionsaftner for forældrene til nye medlemmer i fritidsklubben, samt et ris / ros møde i september når deres børn har været medlemmer af klubben i nogle måneder. Desuden arrangeres særlige temaaftner for juniorklubben der får mulighed for at komme om aftenen og i forbindelse med kolonier og andre særlige arrangementer. Arrangementer for forældre (og medlemmer) Den første lørdag i september (i år d. 1.9.) arrangeres en årlig sommerfest for klubbens medlemmer, forældre og familie - en dag for hele klubben en festlig tradition, hvor vejret altid er godt. Som en del af den løbende planlægning arrangeres fisketure og kanotur, hvor også forældrene kan deltage en god mulighed for at komme ud og demonstrere sine færdigheder. Klubbens støtteforening, som står for vores busdrift, har generalforsamling på klubbens fødselsdag. Alle medlemmer, forældre og venner af klubben kan være medlemmer af støtteforeningen, der danner en solidt fundament under klubbens bus. Hvordan vil vi informere om arbejdet? Der informeres om forældrearrangementer i klubbens blad og ved opslag i klubben og endelig er jungletrommerne en meget afgørende faktor i forældrearbejdet. Hvad skal udvikles? I løbet af året vil klubben udbygge forældrearbejdet med foredrag og debataftner om forskellige temaer. Især i forhold til børn og unges hverdag bliver det vigtigt, at diskutere om vores institutionaliserede hverdag er med til at begrænse udviklingsmulighederne, eller om det er forældrene der lægger begrænsninger på vores og børnenes hverdag, således at dette bliver en hæmsko. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 19

20 Personalet Personalets liv i klubben - organisation, møder og fagligt engagement Personalegruppens hverdag har tidligere været præget af megen omsorg for hinanden, alle er gode til at tage hensyn og tilpasse sig hinanden. Denne kultur søges fortsat i den nye personalegruppe. Hverdagen med medlemmerne er meget tæt, således at de altid kan føle sig velkommen og som centrum. Dette giver et trygt miljø, hvor den enkelte skaber tryghed ved at opbygge et tillidsforhold til medlemmerne. Medarbejdergruppen er opdelt i teams, der er sammensat i forhold til medlemmernes aldersgruppering. Disse aldersteam fungere som basisteam for samarbejde, udvikling og opfølgning i forhold til den enkelte afdeling. Opdelingen i teams er under udvikling, men foreløbigt er aftalt følgende ansvarsområder: - have føling af medlemsfremmøde - have fokus på medlemmer der ikke kommer i klubben - have fokus på de anonyme medlemmers interesser - sikre at der er fokus på medlemmer, som pt. har problemer - sikre at planlægning og program tilgodeser aldersgruppen - sikre at medlemmerne får indflydelse gennem medlemsmøder og evt. klubråd I de konkrete aktiviteter arbejder medarbejderne i teams, der i forhold til indhold og form er opdelt i følgende kategorier: motorisk musisk manuel natur musik al-værksted sejlklub teater sy-værksted sport discotek garage lystfiskeri computer / blad køkken Medarbejderne er placeret i team i forhold til deres interesser under hensyn til den bedst mulige dækning af alle aldersgrupper: FK-team: JK-team: UK-team: Motorisk: Musisk: Manuelt: Søs, Brian, Lotte, Leon, Christina Sune, Laila, Karen Kasper, Ole, Lærke og Frederik Brian, Karen og Lærke Kasper, Lotte, Frederik og Leon Laila, Sune, Søs, Christina og Ole I forhold til beslutningsprocessen i klubben er medarbejdergruppen helt centralt placeret, idet der udover ugentlige koordineringsmøder blandt dag-personalet afholdes et månedligt personalemøde for alle ansatte. Klubben Søborg Årsplan 2001 side 20