Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
|
|
- Mathias Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen til f.eks. fodbold, lege, læse m.m. I større institutioner vil børnene have flere muligheder for, at finde voksne de kan danne relationer til. Bekymring for at institutionerne vil blive for store, således at den enkelte leder ikke får kendskab til børn og forældre. Bekymring for om det enkelte barn kan smutte og ikke få den optimale læring. Større institutioner giver større fleksibilitet. Der bliver et større fagligt spænd, flere valgmuligheder, det ses som en stor fordel. Ved store institutioner kan børn der er udfordret let forsvinde, især i ydertimerne. Der vil være flere ressourcer samlet til at sikre viden/hjælp til børn med særlige behov. Børn der har brug for inklusion er sårbare og har ikke brug for at møde mange voksne. De har brug for få voksne og megen struktur. I den enkelte institution bør der tages højde at der er en bred
2 personalesammensætning i forhold til løn. Det vigtigste: Tryghed for børnene i forhold til, at de sikres kontinuitet uden for mange brud og overgange. Kontinuiteten er også en forudsætning for, at inklusionsindsatsen lykkes. Tryghed for forældrene fordrer også kontinuitet, så man som forældre kan træffe langsigtede beslutninger om børnenes institutions- og skoleplacering. Kontinuiteten er netop et kendetegn ved de private tilbud, både for dagtilbud og skolers vedkommende. Generelt er beliggenhed ikke så betydningsfuldt i byen. En undtagelse fra denne hovedregel er en gruppe af socialt udsatte borgere, hvor nærhedsprincippet er betydningsfuldt. Det lokale samarbejde mellem dagtilbud og skole ses som noget værdifuldt.
3 Bæredygtige skoler og børnehuse - Færre børnehuse og skoleafdelinger En tidlig indsats giver en større inklusion af alle børn. Det får betydning for barnet gennem dagpleje, vuggestue, børnehave De små fællesskaber skal sikres i det store fællesskab. og skole. Tidlig læring giver størst udbytte. Ved store institutioner er der fare for at mistrivsel ikke opdages. Det vigtigste: Alle tiltage skal give mening både i et børneperspektiv, fra forældrenes synspunkt og set fra medarbejderside. Alternativet til denne sikring af det meningsfulde er en styrkelse af private dagtilbud og skoler.
4 Eksempel: Lukning af dagplejens legestue og overflytning til ledige lokaler i børnehuset Elverhøj. BKC kan udflyttes i forbindelse med en omorganisering, så medarbejderne fungerer i en lokal kontekst. Bæredygtige skoler og børnehuse - Børnehus og skole flytter sammen Åbningstiden bør forøges, da det er svært for pendlere at nå at hent børn. Der skal tages hensyn til at der er kort afstand til institutionerne. Nærhed er vigtigt, afstand til institutionen er vigtigt. Logistik er vigtig. Det er vigtigt at forældrene føler sig trygge ved institutionen og personalet. Det er ikke vigtigt om det er en moderne
5 Der skal være forskellige typer af institutioner, størrelse m.m. For at skabe klarhed, bør det dokumenteres, at der spares penge ved sammenlægning af institutioner. Takster for en institutionsplads bør stige. Der bør være et dagplejetilbud i alle distrikter Lokalforum skal også fremover inddrages i debatter Se på, hvordan man har gjort det på fx småøerne, Anholt er et godt eksempel. institution. Bygninger er ikke vigtige. Trivsel er alfa og omega for forældre når de vælger institution. Nærhed og relationer er vigtigst. Forældre er forskellige og har brug for forskellige typer institutioner. Det er vigtigt at forældrene føler sig møde og set af personalet. Der er nyligt udarbejdet en rapport fra Cepos, som viser at det ikke giver besparelser at sammenlægge skoler og institutioner. Taksterne for en institution er meget lave. Dagpleje giver mulighed for den meget nære og tætte relation. Hvor tænkes dagplejen ind? Enhedsinstitutionen Orø er et projekt, som viser, at det kan lade sig gøre. Og det giver mulighed for at skabe den røde tråd hele vejen op, og skoleområdet/dagtilbudsområdet kan styrke hinanden.
6 Isefjordskolen har ledig kapacitet. Kunne en idé være, at overflytte storegruppebørn fra dagtilbud til et tilbud i de ledige lokaler? Større og bedre udskolingsmiljøer - Sammenhæng med ungdomsuddannelserne Kald det et studiemiljø, unge mennesker, som kan skabe et miljø, der oser af læring og uddannelse. Når skoler mister deres ældste elever, mister de mindre elever deres store rollemodeller, og 6. klasses elever bliver pludselig de ældste elever på skolen. Det ændrer kulturen, skal man være opmærksom på.
7 Større og bedre udskolingsmiljøer - Større udskolinger og attraktive ungemiljøer Konkrete fordele ved en campus i Holbæk by: Lave flere linjer. Også de mere specielle, fx kunstnerisk. Flere valgmuligheder gør også de unge mere trænede i at tage ansvar og lære at vælge senere i uddannelsesforløbet. De bogligt stærke kan blive inspireret af hinanden. Campus i Holbæk er en god ide: Stor enighed om, at Campustanken er rigtig god i Holbæk by. Profilerer skolen med noget specielt. Gøre de unge mere parate til ungdomsuddannelserne. Kan gøre det nemmere at flytte fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Ok at
8 God ide at kunne lave forskellige holdstørrelser små miljøer i de store. Få overbygningslærere til at følge med på ungdomsuddannelserne. Dette giver også viden den anden vej. Etablere satellitenheder fra fx Ung Holbæk, SSP, BKC, UU. Sørg for at give en campusskole muligheder for en god start for at få skabt det gode renomme med det samme: Det kræver bl.a. god planlægning, dedikerede ansatte, gode rammer, realistiske mål (for alt), hente inspiration ind andre steder fra. Sørg for at holde fokus for de elever, som har svært ved skolelivet. Koble mentorordninger for elever, der har vanskeligheder. Sørge for en rød tråd mellem campus og fødeskole og ungdomsuddannelser. Placering af en ny campus: Isefjordskolen ligger godt i forhold til ungdomsuddannelsesstederne. Hvad med at oprette campusskole på Seminariet? Bedre at bruge Østre skole som campusskole: Ligger mere transporttiden for de store er lidt længere. Når vi samler i større enheder kan vi få en bredere faglighed og større faglige miljøer. Også sørge for at eleverne har flere voksne at vælge mellem i forhold til relationer. En væsentlig ulempe: En væsentlig ulempe ved at placere en campusskole i Isefjordskolens nuværende lokaler er, at der ikke umiddelbart er nogen velegnet placering til 0. til 6. klasse i vores ende af byen. Det er afgørende at de får et attraktivt tilbud, så vi kan konkurrere med de mange privatskoler i denne bydel. Vi har brug for at der hurtigt præsenteres nogle gode muligheder! Opmærksomhedspunkter: Være opmærksom på hvis nogle skal transporteres længere, hvis forældrene ikke har mulighed for at hjælpe med transporten. Vi mangler: Vi ønsker, at der beskrives forskellige scenarier med campusmuligheder eller bare støre udskolingsmiljøer med konsekvensbeskrivelser og -beregninger.
9 centralt, og bedre offentlig transport. Det vigtigste: Flere valgfag. Bekymring om virkningen af endnu en overgang. Arbejdet med uddannelsesparathed kan få et løft, fordi fællesfagligt samarbejde og løsninger vil forøges. Der bør indhentes erfaringer fra lignende organiseringer fra andre dele af landet, bl.a. Ringsted. Campus vil kunne styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Når forældre står overfor at valg om at flytte deres børn til campus, så er der en risiko for, at de alternativt vælger at placere deres børn på en privatskole. Dette kan måske undgås, hvis der satses på et stærkt samarbejde mellem campus og klasse skolerne. Generelt har folkeskolen et problem med profilering sammenlignet med privatskolerne. Campus bør bestræbe sig på at etablere et tæt samarbejde med fritids- og idrætslivet.
10 Større og bedre udskolingsmiljøer - Læring og trivsel for alle unge
11 Større og bedre udskolingsmiljøer - Flere valgmuligheder
12 Andet
Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereRAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER
RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereOMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015
OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015 Dagens program 17.30 17.40 Velkommen og dagens program 17.40 18.45 Opsamling fra
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg 1. At der hele tiden skabes usikkerhed på om der skal være skoleafdelinger og daginstitutionerne - det er meget svært at bevare tilliden
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er
Læs mereStyrker og udfordringer (grupperne B, D, F, H, J, L, N, P)GULseddel:større valgfrihed
Styrker og udfordringer (grupperne B, D, F, H, J, L, N, P)GULseddel:større valgfrihed efter Fjerne distrikter vælge Værdier profil-instituti Større mulighed for institutioner Skole og Længst fra geografisk
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Introduktion til opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet
Læs mereOpsamlingsskema Kildevangens distrikt
Introduktion til Opsamlingsskema Kildevangens distrikt opsamlingsskemaerne Byrådet håber, at debatfasen vil bidrage til, at der kommer mange gode forslag til omstillingsgruppernes videre arbejde. På omstillingsgruppemødet
Læs mereOmstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer
Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer Beskrivelse af emnet og baggrund Hvad er emnet? Den bærende idé er, at øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger,
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereForslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000
Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereBilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereTEMAER FRA MØDET DEN
TEMAER FRA MØDET DEN 3.3.2016 Andet Dagtilbud Partnerskaber Børneog Unge Politik Skolegang Sundhed Forældresamarbejde Ungdomsuddannelse Fællesskab FORÆLDRESAMARBEJDE Fokus på indsats og støtte til barn
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereBørnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj.
Kære Børn og Skoleudvalg Næstved Kommune. Områdebestyrelsen i NORD sender jer hermed vores høringssvar angående vippen og pladssituationen 2015-2016 i område NORD. Vi forsøger, at belyse hvad vippen får
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereReferat fra 2. møde i omstillingsgruppen Læring og trivsel hos børn og unge, den 8. april 2014 på Gislinge Skole
Referat fra 2. møde i omstillingsgruppen Læring og trivsel hos børn og unge, den 8. april 2014 på Gislinge Skole Indbudt til mødet var, udover omstillingsgruppens medlemmer, også formændene fra forældrebestyrelser
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereHøring af forslag til fremtidig organisering af dagplejen i område Oddervej. BØRN OG UNGE Administrationsafdelingen B og U Aarhus Kommune
Høring af forslag til fremtidig organisering af dagplejen i område Oddervej Side 1 af 8 Høringsparter er dagtilbudsbestyrelser og lokale MED-udvalg i Beder, Malling, Mårslet og Solbjerg. Dagplejen i område
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereNotat Vedrørende Budgetnotat
Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen
Læs mereParat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereDen pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune
Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereSignaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016
Indhold Indledning:... 2 Signaturskolens mission... 3 Konkrete mål- og indholdsbeskrivelser:... 3 Trivsel og fællesskab:... 3 Krop og bevægelse:... 4 Helhed og overgange:... 4 Læring og Science:... 4 Børn
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 52%
Lyngby-Taarbæk Kommune beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 52% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereDistrikt Elverdam og distrikt Engskov
Workshop 1 Distrikt Elverdam og distrikt Engskov Distrikt Elverdam Mulige veje. Børnehuset Solgården i Tølløse lægges sammen med børnehuset Midgård? Stestrup børnegård lægges sammen med børnehusene i Tølløse?
Læs mereRullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?
Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit
Læs mereForårs SFO for dit barn
Tingløkkeskolen Forårs SFO for dit barn Det Sammenhængende Børne og Ungeliv Forårs SFO for dit barn I Odense Kommune arbejdes der hen imod Et sammenhængende børne- og ungeliv. Det sammenhængende børne-
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereHaverslev-Ravnkilde - Fremtidsscenarier for områdets skole og dagtilbud Februar 2019
Haverslev-Ravnkilde - Fremtidsscenarier for områdets skole og dagtilbud Februar 2019 Scenarier I det nedenstående er skitseret en række forskellige scenarier for, hvorledes skole og dagtilbud i Haverslev-Ravnkilde
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%
Aarhus Kommune beelser: 287 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereBilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud
Bilag 3: Effektiviseringsforslag Dagtilbud Nr: Forslag Effektiviseringsprovenu 1 2 % besparelse til ledelse på dagtilbudsområdet 277.000 kr. 2 Reduktion i ledelse i udvalgte institutioner, og ændring i
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 89,2%
Lyngby og Ulrikkenborg beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 89,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereTilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget
Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:
Læs mereHøringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i. 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune
Høringssvar til forslag om harmonisering af åbningstid i 0-6 års-institutioner i Faxe Kommune 1 Vurdering af sagsfremstilling Det er vigtigt at understrege at vi i bestyrelsen ser dette forslag som et
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5%
Lyngby og Hjortekær beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,5% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereSunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv
Børn & Unge Sekretariat Prinsens Alle 5 8800 Viborg letho@viborg.dk Notat om implementering af sammenhængsmodellen - B&U Børne- og Ungdomsudvalget har siden januar 2019 arbejdet med, hvordan børn- og ungeområdet
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereForslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet
Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet Baggrund Inklusion handler om, at der tilrettelægges en reflekteret og inkluderende pædagogisk praksis, hvor der tages højde for
Læs mereBilag 3. Skole-modellen. Distriktsoversigt kommunale og selvejende institutioner
Bilag 3 Skole-modellen Organisering: Ringsted Dagpleje 2 ehaver 15 0-6 års institutioner 1 specialinstitution Placering: Dagpleje placeres i hele Ringsted Institutionerne placeres i midtbyen, i bynære
Læs mereOvergang mellem dagtilbud og skole
Overgang mellem dagtilbud og skole Møde BKF-Region Midtjylland Fredag den 4. marts 2016 Overgange på dagsordenen Mange overgange Hjem til dagpleje/vuggestue Dagpleje/vuggestue til børnehave Dagtilbud/skole
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,3%
Lyngby og Hjortekær beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,3% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser
Læs mereLeg og lær for livet
Leg og lær for livet Velkommen til Særslev- Hårslev-Skolen! Selv om vi hedder en skole, er vi meget mere: Vi er et samlet tilbud, der giver en rød tråd i børnenes liv fra 0 til 16 år: Dagplejere fordelt
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereDen gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra børnehave til skole/sfo Brønderslev Kommune 2019 Version 040319 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i skole/sfo. Skolestarten er for nogle børn ny
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereDer opleves manglende råderum til at fastholde gode/dygtige medarbejdere med uddannelse.
Dagpleje og Daginstitution Notat Sagsnr.: 2011/04270 Dato: 05-05-2011 Sag: Opsamling Dialogmøde 04.05.2011 Sagsbehandler: Ulla Schødt Pædagogisk konsulent Direkte afskrift af afleverede opsamlinger, Hvis
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 82,6%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 82,6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,2%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,2% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs merePrincipper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.
Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7%
Aarhus Kommune beelser: 469 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse
Læs mereHvorfor springe ud i en ny struktur:
Visionen bag reformen på børneområdet i Billund Hvorfor springe ud i en ny struktur: Vores vigtigste råstof er børnene, deres liv, læring og udvikling, så de kan blive livsduelige voksne. Der skal sikres
Læs mereLÆSEVEJLEDNING. Forældretilfredshed 2017 Børnehuset Eremitagen Daginstitutionsrapport
rapporten vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Besvarelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen. det viste eksempel har
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,8%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger. Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes Principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 74,6%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 74,6% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 84,8%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent:,8% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i resultatberegningen.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68%
beelser: FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til. Beelser i kategorien Ved ikke indgår ikke i
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mere