Svær overvægt. Forflytning. & Etik. Lene Plambech & Gitte Bøgedal

Transkript

1 Svær overvægt Forflytning & Etik Lene Plambech & Gitte Bøgedal

2 1. udgave, 1. oplag Bogen er udarbejdet som en del af et projekt med samme navn som bogen. Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden. Projektet er gennemført af Stevns Kommune og Faxe Kommune. Forfattere: Ansvarlig projektleder: Styregruppe: Lene Plambech og Gitte Bøgedal Aase Berthelin, sundhedschef i Stevns Kommune Stevns Kommune Birgitte Eskelund Schmidt, afsnitsleder Martine Christensen, fysioterapeut og koordinator Lonni Lypart, forflytningsvejleder og TR KOLOFON Faxe Kommune Tina Norking, ældrechef Anni Petersen, områdeleder Pia Nielsen Beck, ergoterapeut og koordinator Pia Merete Paaske, forflytningsvejleder og TR Eksterne Marianne Storm, BAR SoSu, konsulent Nina Frahm, formand for Adipositasforeningen Lene Plambech, Plambech & Bøgedal, projektleder Gitte Bøgedal, Plambech & Bøgedal, projektkonsulent Grafisk produktion: Korrektur: Fotos: Video: Hjælpemidler: ProZ Prepress A/S, Næstved Jon Bjørn Andersen Kirsten Lundgreen Beck GoVisual, Kolding De anvendte hjælpemidler er dels de hjælpemidler, som Faxe Kommune og Stevns Kommune har indkøbt og dels hjælpemidler, der venligst er udlånt af hjælpemiddelfirmaer i Danmark. Hermed tak til de firmaer, der velvilligt har stillet deres produkter til rådighed for os. Der findes mange rigtig gode hjælpemidler i Danmark, og de viste skal blot tages som eksempler på typer af hjælpemidler. Det er op til den enkelte bruger at vælge det hjælpemiddel, der er det bedst anvendelige i den enkelte forflytningssituation. ISBN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog og tilhørende dvd er ikke tilladt. Citater skal påføres kildeangivelse. 2

3 Overvægt er for alvor kommet på dagsordenen. Såvel i Danmark som i udlandet. Overvægt er så godt som dagligt i mediebilledet i aviser, blade, i radioen og på tv. Fokus her er ofte på slankekure, motion og vægttab, de helbredsmæssige konsekvenser ved at være overvægtig, og hvad den enkelte og samfundet kan og skal stille op i forhold til overvægt som livsstilsproblem. Alle er vigtige spørgsmål at forholde sig til såvel for den enkelte som for samfundet. Men der er også forhold, som ikke nævnes så meget i medierne og som der måske ikke bliver talt så meget om i det daglige. Nemlig hvordan vi sikrer en god kvalitet, når vores svært overvægtige medborgere får behov for pleje og behandling, og hvordan vi sikrer et godt arbejdsmiljø for det plejepersonale, som har opgaven med at pleje og behandle en svært overvægtig person. Disse spørgsmål har optaget os i Stevns Kommune og Faxe Kommune. Forord Med støtte fra Forebyggelsesfonden har vi gennemført et projekt med samme titel som denne bog. Vi har indført en politik med retningslinjer for området, vi har indkøbt hjælpemidler, og vores forflytningsvejledere er blevet uddannet i forflytning af og etisk tilgang til svært overvægtige personer. Denne undervisningsbog med tilhørende dvd er en del af projektet, og materialet er udviklet som undervisningsmateriale til anvendelse ved videreuddannelse af forflytningsvejledere. I Stevns Kommune og Faxe Kommune er vi glade for på denne måde at have bidraget til at tilføre et nyt perspektiv til området svær overvægt. Projektet har medvirket til at skabe bedre forhold for vores svært overvægtige borgere, som har behov for hjælp, ligesom projektet har været et vigtigt led i at skabe et sikkert arbejdsmiljø for det plejepersonale, som varetager plejeog behandlingsopgaven af vores svært overvægtige borgere. Jeg håber, at materialet vil være til gavn og glæde ved videreuddannelse af forflytningsvejledere i kommuner og på sygehuse andre steder i landet. Aase Berthelin Sundhedschef, Stevns Kommune FORORD 3

4 Indholdsfortegnelse DEL INDLEDNING... 7 BAGGRUND... 9 Definitioner... 9 Forekomst af svær overvægt i Danmark Årsager til overvægt Konsekvenser af overvægt ETIK OG KOMMUNIKATION Det negative forløb R-E-S-P-E-K-T-modellen Det positive forløb HÅNDTERING OG FORFLYTNING Udfordringer i forbindelse med forflytninger Den vellykkede forflytning Den konkrete forflytning Kropsformer Risikovurdering HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER Tjeklister Pladsforhold Transport INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSE Organisering af uddannelse Nøglepersoner Forflytningsvejleder Alle medarbejdere Videreuddannelse Nøglepersonens funktioner Forflytningsvejlederens funktioner ORGANISERING Planlægning er vigtig Politik for håndtering af bariatriske personer Supplerende vurdering ved visitation

5 DEL INDLEDNING Læsevejledning til algoritmerne Foldning af spilerdug Ilægning og udtagning af spilerdug Ilægning og aftagning af sejl i kørestol BARIATRISK ALGORITME Forflytning fra seng til kørestol med loftlift Forflytning fra seng til kørestol med glidebræt BARIATRISK ALGORITME Fra seng til leje over siden Fra seng til leje over fodende Fra seng til leje over hovedende BARIATRISK ALGORITME Forflytning højere op i seng Vending i seng manuelt Vending i seng med vendesystem BARIATRISK ALGORITME Placering i kørestol med manuel lift Placering i kørestol med stålift BARIATRISK ALGORITME Op fra gulv med lift Op fra gulv med oppusteligt løftehjælpemiddel INDHOLDSFORTEGNELSE BARIATRISK ALGORITME Hjælp til sårskift Hjælp til at støtte og holde mave Hjælp til at støtte lemmer og ryg DEL INDLEDNING Arbejdsark politik Arbejdsark risikovurdering Arbejdsark tjeklister Begrebsforklaringer Forflytningshjælpemidler Til dig der har lyst til at læse mere Anvendt litteratur Notater

6 Del 1 6

7 Du sidder nu med en bog og en dvd, som handler om håndtering, forflytning, etik og kommunikation i forhold til svært overvægtige borgere/patienter. Bogen og dvd en kan ikke stå alene, men er et supplement til den undervisning, som du modtager om svær overvægt. Hvorfor skal du overhovedet have særlig undervisning i netop dette område? Fordi det er et meget komplekst og nyt område. I vores (Plambech & Bøgedal) arbejde med arbejdsmiljø, forebyggelse og sundhedsfremme gennem mange år i sundhedssektoren har vi gentagne gange, og hyppigere og hyppigere gennem årene, stødt på udfordringer i forbindelse med håndtering, forflytning og etisk tilgang til patienter og borgere med svær overvægt. Vi har oplevet situationer, hvor personalet var rådvildt over for, hvordan de skulle klare situationer med svært overvægtige patienter og borgere. Der har manglet hjælpemidler, instruktion i brug af hjælpemidler, uddannelse i, hvordan svært overvægtige borgere kan håndteres/forflyttes, samt indsigt i årsagerne til og baggrund for svær overvægt. Alle disse forhold skal være på plads, og der bør sættes fokus på den etiske tilgang, således at kommunikationen kan foregå med respekt. Vi har fået mange spørgsmål og henvendelser i forbindelse med ovenstående udfordringer, og vi har konkluderet, at der er behov for undervisningsmateriale og uddannelse inden for disse områder. I vores søgen efter viden og erfaring har vi været i England og USA. Her mødtes vi bl.a. med arbejdsmiljøforskere fra VISN8 i Florida, som er de mest vidende inden for bariatriområdet i USA. De har venligst Indledning givet os lov til at anvende deres materiale, hvilket har været til stor inspiration. Bogen er bygget op omkring Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009). Modellen viser, hvilke forhold der skal være opfyldt, for at pleje og behandling af den bariatriske person kan foregå værdigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt for såvel dig som medarbejder som for den bariatriske person. Modellens elementer baggrundsviden, organisering, hjælpemidler og fysiske rammer, håndtering og forflytning, etik og kommunikation og uddannelse vil alle blive behandlet under de enkelte kapitler. Bogen indeholder desuden en dvd, som viser nogle konkrete forflytninger. dvd en er placeret bagerst i bogen. INDLEDNING 7

8 INDLEDNING Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) Det er vigtigt at slå fast, at alle elementerne i Bariatri-modellen er nødvendige forudsætninger for et respektfuldt møde mellem sundhedsvæsenet og den bariatriske person, en værdig kontakt og en sikker håndtering. Elementerne i modellen er indbyrdes forbundne og afhængige, og ingen af elementerne kan stå alene. Bogen henvender sig til det personale, som har erfaring med forflytning af borgere og patienter, og som har modtaget undervisning i grundlæggende forflytningsteknik. Derfor indeholder bogen ikke anvisninger i generel arbejdsteknik, principper og metoder i forhold til forflytning. Bogen beskæftiger sig alene med forflytninger af svært overvægtige personer, og det forudsættes, at basal forflytningsteknik er kendt i forvejen. Vi håber, du finder materialet brugbart og relevant. Vi er meget interesserede i at indgå i en dialog med dig og høre din mening, modtage kommentarer og forslag til bogen og dvd en. Kun derved kan vi fortsat udvikle materialet til gavn for den enkelte medarbejders arbejdsmiljø i sundhedssektoren og til gavn for den enkelte svært overvægtige, som kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark. Vi vil derfor blive glade for at høre fra dig. Du kan kontakte os på [email protected], ligesom du kan finde yderligere oplysninger om os og svær overvægt på 8

9 Baggrund BAGGRUND Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) I dette kapitel vil vi se på elementet baggrundsviden i Bariatri-modellen. Når du skal beskæftige dig med personer med svær overvægt, er det vigtigt at kende til de mest almindelige begreber inden for området, og at vide noget om årsager til og konsekvenser af svær overvægt. Dette kapitel handler derfor om nogle grundlæggende ting i forhold til svær overvægt. Det drejer sig om definitioner, udvikling af overvægt og dens årsager og konsekvenser. Definitioner Når talen falder på området overvægt, anvender man ofte mange forskellige begreber. Det er bl.a. begreber som overvægtig, svært overvægtig, fed, tung, BMI og bariatri. Men hvad står alle disse begreber egentlig for? Det vil vi se nærmere på her. BMI Vægt klassificeres ofte ud fra BMI. BMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindeks. BMI udregnes ved at dividere vægt i kg med højden x højden i meter. WHO betegner en person som normalvægtig, når man har et BMI på 18,5-24,9, overvægtig ved et BMI 25-29,9 og svært overvægtig eller fed ved et BMI på 30 og derover. Da BMI ikke tager højde for fordelingen af kroppens fedt- og muskelvæv, kan man ikke bruge et BMI alene til at sige noget om f.eks. helbredsrisiko. Man ved, at det fedt, som sidder på maveregionen, udgør den største risiko for udvikling af sygdom. Så for at sige noget om helbredsrisikoen er det hensigtsmæssigt at supplere en BMI med en måling af taljen. Taljen måles med et målebånd placeret vandret imellem nederste ribbenskant og hoftekammen. Ved et taljemål mellem 80 cm og 88 cm for kvinder og mellem 94 cm og 102 cm for mænd er risikoen for følgesygdomme moderat forhøjet. Ved et taljemål på over 80 cm for kvinder og over 102 for mænd er risikoen for følgesygdomme svært forhøjet. Bariatri Globalt findes der mange definitioner på bariatri. I Danmark har man 9

10 i det tidligere Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark vedtaget nedenstående definition af bariatri: Bariatri er det medicinske felt, der omhandler svær fedme og årsager hertil, relaterede sygdomme, forebyggelse og behandling. En bariatrisk patient defineres som en patient med BMI 35-39,9 med fedmerelateret sygdom eller BMI >40 med eller uden fedmerelateret sygdom. (Bariatri på danske sygehuse, 2007) De begreber vi bruger i denne bog I denne bog omtaler vi den svært overvægtige person som den bariatriske person, når teksten omhandler personen i sundhedssektoren. Vi skelner ikke mellem borger eller patient, men bruger betegnelsen person. Vi forholder os heller ikke til hverken BMI, det nøjagtige antal kilo eller den danske definition af bariatri. Det er imidlertid vigtige begreber at have kendskab til, da du kan støde på dem i dit arbejde. Vi bruger heller ikke begrebet fed, da det ofte er forbundet med negative følelser eller holdninger. Når vi i denne bog taler om den bariatriske person, taler vi om: Alle de personer hvis vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde. F.eks. i forbindelse med håndtering, pleje, genoptræning, påklædning, hjælpemidler, arbejdsteknik, tid til opgaven, indretning, transport og beklædning. Vi har valgt at anvende begrebet bariatri med ovennævnte definition for at have et begreb, der er neutralt og praktisk anvendeligt for det plejepersonale, som skal have kontakt med den bariatriske person. Hvor der i teksten refereres til undersøgelser, hvor begrebet overvægtig eller svært overvægtig er anvendt, bruger vi undersøgelsernes egne begreber. Forekomst af svær overvægt i Danmark % af alle voksne danskere er overvægtige % er svært overvægtige, hvilket svarer til mindst danskere. Eller sagt på en anden måde, så er en ud af ni voksne danskere svært overvægtige. Overvægt og svær overvægt findes i alle befolkningsgrupper, men rammer især grupper med kort uddannelse og lav indkomst, ligesom der er flere overvægtige på landet end i byerne. Hvis fedmeudviklingen fortsætter, skønner WHO, at % af alle europæere vil være overvægtige i år Årsager til overvægt Kort fortalt skyldes overvægt et for stort energiindtag i forhold til energiforbruget. Men hvorfor vælger nogle at indtage mere, end de forbrænder? Der findes mange undersøgelser, som har forsøgt at forklare, hvad der er årsagen til, at så mange mennesker bliver overvægtige og svært overvægtige i dag. Bl.a. er der undersøgelser som viser, at over halvdelen af indflydelsen på vores BMI stammer fra generne. Samtidig konkluderer andre undersøgelser, at det kan være svært at opretholde en fornuftig energibalance i vores moderne verden, hvor der er lettere adgang til større mængder mad, og hvor motion ikke passer naturligt ind i hverdagen. Så moderne livsstil betyder altså også noget. Men der findes ikke en enkelt afgørende forklaring eller årsag. Årsagerne til overvægt og svær overvægt er komplekse, og de kan ikke forklares alene ved, at man spiser for meget og bevæger sig for lidt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og de kan være individuelle, biologiske eller samfundsrelaterede. BAGGRUND 10

11 Den komplekse årsagssammenhæng betyder samtidig, at det er en misforståelse, at noget menneske, af sin egen fri vilje, overspiser og tvangsfodrer sig selv i årevis. At være svært overvægtig kan være en pinefuld tilstand, som ingen med vilje ønsker at bringe sig i. Beskyldninger om mangel på selvkontrol og viljesvaghed er derfor uberettigede. I Folkesundhedsrapporten fra 2007 betegnes svær overvægt som en kronisk sygdom, der bør behandles med livslang kontrol og behandling. Overvægt er således ikke blot den overvægtiges egen skyld, og det er ikke blot den overvægtige, som må tage sig sammen. Hvorvidt en person udvikler overvægt og svær overvægt, handler om, hvilke gener man har med sig, hvordan éns livsstil er, hvilken familie man er vokset op i, hvilke økonomiske muligheder man har, og hvilket uddannelsesniveau man har. Derfor skal man også sætte ind på mange niveauer, hvis man vil forebygge svær overvægt. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige til den enkelte, at vedkommende skal spise anderledes og motionere mere. Sundhedsstyrelsen peger på, at der skal sættes ind på tre niveauer: Det private (den enkelte, familien, hjemmet og de nære omgivelser, som skaber rammen for en bestemt livsstil). Fællesskaberne (f.eks. skoler, SFO, uddannelsessteder og arbejdspladser). Det offentlige (stat, regioner og kommuner via lovgivning, planlægning og tilbud om ydelser). WHO argumenterer for, at svær overvægt overvejende er et samfundsproblem, og dermed også at samfundet skal handle på problemet, for at det kan løses. Trods forebyggelsestiltag har vi i dag over 1,3 millioner voksne i Danmark, som er overvægtige eller svært overvægtige. Dem skal vi behandle med respekt og værdighed, vi skal hjælpe og drage omsorg for dem, og vi skal forstå, at det ikke er mennesker, som blot skal tage sig sammen, og som dermed bare kan ændre på deres situation. Konsekvenser af overvægt Det kan få konsekvenser at være svært overvægtig. Her skal kort nævnes nogle af de mest almindelige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Svær overvægt medfører risiko for alvorlige følgesygdomme. Det kan dreje sig om type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, apopleksi, forhøjet blodtryk, galdesten, slidgigt, åndedrætsbesvær og visse former for kræft. Det er karakteristisk, at sundhedsrisikoen stiger med det antal år, overvægten har været til stede, samt med stigende grader af overvægt. Vi har valgt i denne bog ikke at gå nærmere ind i de enkelte følgesygdomme. Hvis du ønsker at vide mere om følgesygdommene, kan du ved hjælp af litteraturlisten sidst i bogen søge uddybende litteratur om området. Svært overvægtige kan opleve dårlig trivsel og social isolation. Dette skyldes bl.a., at mange svært overvægtige udsættes for fordomme, som kan føre til diskrimination i samfundet. Der er tale om fordomme, når man bedømmer en person eller en gruppe af personer uden at have tilstrækkelig indsigt eller grundlag for bedømmelsen. Diskrimination optræder, når man udøver negativ forskelsbehandling på baggrund af fordomme. Et eksempel på fordomme kan BAGGRUND 11

12 være, at du ser på den svært overvægtige som en person, der selv er skyld i sin situation som følge af karaktersvaghed, f.eks. dovenskab. Et eksempel på diskrimination kan være, at den svært overvægtige person ikke tilbydes samme behandling som en normalvægtig alene på grund af sin overvægt. Fordomme og diskrimination vil blive behandlet mere indgående i kapitlet om etik og kommunikation, som også er et af elementerne i Bariatri-modellen. BAGGRUND 12

13 Etik og kommunikation I dette kapitel vil vi beskæftige os med elementet etik og kommunikation. Kapitlet handler om, hvordan den bariatriske person kan have det i mødet med sundhedsvæsenet, og hvordan du kan have det i mødet med den bariatriske person. Kapitlet handler desuden om, hvad du kan gøre for at skabe en god og ligeværdig dialog med den bariatriske person, så personen føler sig behandlet med værdighed og respekt. Vi anvender i teksten begreberne empati, etik, stigmatisering, fordomme, diskrimination og livsverden. Empati er evnen til at sætte sig i en anden persons sted, og derved forstå personens følelser. Etik er det som vi bør gøre eller den rette handlen. Det som regnes for at være godt eller rigtigt. Vores etik kommer til udtryk gennem vores ord og handlinger. Stigmatisering er en afvisning af f.eks. en persons egenskaber, der er imod de kulturelle normer. Den der stigmatiseres, nedvurderes og opfattes som mindreværdig. I forhold til vægt er stigmatisering Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) negative holdninger til overvægtige personer. Fordomme er, når man bedømmer en person eller en gruppe af personer uden at have tilstrækkelig indsigt eller grundlag for bedømmelsen. Diskrimination er, når man udøver negativ forskelsbehandling på baggrund af fordomme. Livsverden er en persons umiddelbare hverdagsvirkelighed, sådan som den opleves af personen selv. Den bariatriske person vil, hvor det virker naturligt ind i teksten, blive omtalt som han. Sundhedspersonalets oplevelser Da der bliver flere og flere overvægtige og svært overvægtige personer i Danmark, og da overvægten medfører risiko for udvikling af følgesygdomme, vil du i stigende grad komme i kontakt med bariatriske personer i dit arbejde. Når du møder et menneske med begrænsede handlemuligheder og livsudfoldelse på grund af deres overvægt, kan det give anledning til meget forskellige følelser og holdninger hos dig. ETIK OG KOMMUNIKATION 13

14 De udfordringer, der er forbundet med at yde pleje og behandling af en bariatrisk person, kan være meget overvældende, og de kan fremkalde følelser af utilstrækkelighed, magtesløshed, irritation og frygt hos dig. Måske har du aldrig set så stort et menneske før eller har aldrig stået i en lignende situation. Eller måske synes du, at den bariatriske person har bragt sig selv og nu også dig i en vanskelig og belastende situation. Også sundhedspersonale har fordomme over for den svært overvægtige person, som bliver anskuet som karaktersvag og ude af stand til at gennemføre en evt. behandling. (Folkesundhedsrapporten 2007). Man ved, at der i samfundet eksisterer en række fordomme i forhold til overvægtige personer. Fordomme som at overvægtige er fysisk uattraktive, mindre intelligente, dovne, har svært ved at få venner og mangler selvkontrol. Nogle af disse fordomme har du måske også og måske uden at være bevidst om det. Og måske kommer nogle af disse fordomme til udtryk, når du er på arbejde. Erfaringer fra USA viser, at der i alle grupper af medarbejdere i sundhedsvæsenet findes fordomme i forhold til bariatriske personer. Bl.a. viste en undersøgelse blandt 318 amerikanske læger, at 67 % mente, at svært overvægtige personer manglede selvkontrol, og 39 % mente, at svært overvægtige personer var dovne. En anden undersøgelse blandt sygeplejersker viste, at sygeplejerskerne i undersøgelsen mente, at overvægtige personer er mislykkede (24 %) og dovne (22 %). Næsten halvdelen af sygeplejerskerne følte ubehag ved at skulle drage omsorg for overvægtige personer, mens en tredjedel af sygeplejerskerne ville foretrække ikke at skulle have med overvægtige at gøre. Der findes også danske undersøgelser som peger på, at der her i landet er fordomme i forhold til svært overvægtige personer. Bl.a. viste en undersøgelse blandt medicinske overlæger, at to tredjedele af lægerne mente, at svær overvægt er en selvforskyldt livsstilssygdom. Og det at se overvægtige personer som ansvarlige for deres egen vægt er en vigtig parameter i forhold til at kunne afdække, om der også eksisterer fordomme. Det vil sige, at des mere man ser vægt udelukkende som et resultat af vilje, motion, diæt og selvkontrol, des mere negative holdninger vil man udtrykke i forhold til svært overvægtige. Sådanne opfattelser kan have konsekvenser for pleje og behandling af bariatriske personer, da det kan påvirke den sundhedsprofessionelles adfærd. Faktorer såsom tid, der bruges på den bariatriske person, empati, optimisme omkring forbedring og villighed til at yde støtte, kan være påvirket. I en interview-undersøgelse af forskellige medarbejdergruppers opfattelse af bariatriske personer siger de interviewede bl.a.: De er nogle stakler. Jeg tror de tit bliver behandlet respektløst. Men jeg må indrømme, at jeg også tænker, at det er selvforskyldt. At de skal tage sig sammen. (SOSU-assistent) Det er jo ekstra arbejde at have de svært overvægtige. Alting er mere besværligt og tager ekstra tid. Det kan være svært at bedøve, at lægge drop, kirurgien tager længere tid, sårhelingen længere tid. (Læge) ETIK OG KOMMUNIKATION 14

15 Men det er ikke kun negative følelser og holdninger, der bliver givet udtryk for i arbejdet med bariatriske personer. Det kan naturligvis også være en meget positiv og lærerig gruppe at have med at gøre: Man er lidt desillusioneret, lige når patienten kommer ind, og tænker åh nej ikke igen. Patienten har det ligesådan. Men så er det, at vi ser en pludselig fremgang hos næsten alle patienterne. ( ). Så bliver man glad, og det gør patienterne også, og de får motivationen tilbage. ( ). Det er en meget positiv gruppe patienter, når det lykkes. (Læge) Vi har også fået noget positivt ud af at have så mange svært overvægtige. F.eks. har vi opdaget, hvor meget de og alle andre patienter faktisk kan. F.eks. det med selv at gå ned til operationen. (Læge) Nogle udtrykker således negative følelser og holdninger i forhold til den bariatriske person, mens andre udtrykker positive følelser og holdninger. Der er også mange, som giver udtryk for frustration og fortvivlelse, når de ikke synes de kan udføre deres arbejde ordentligt og tilbyde personen en ordentlig behandling og pleje. Vi fik en borger ind på 160 kg. Han sivede meget fra sår. Vi fik akutvarer, men vi kunne ikke få dem til at virke. Sengen brast sammen, og vi måtte have reddere ud for at flytte ham over i en anden seng. Jeg havde det rigtig skidt med det, fordi jeg ikke kunne hjælpe godt nok. (SOSU-asssistent) Du kan således opleve meget modsatrettede følelser i samme situation. Dels mener du måske, at det er den bariatriske persons egen skyld og ham, som må tage sig sammen, og dels har du måske medfølelse for den bariatriske person, og du oplever en følelse af frustration og utilstrækkelighed, når du måske ikke kan give ham en tilstrækkelig behandling og pleje. Den bariatriske persons oplevelser Når den bariatriske person møder fordomme og diskriminering i samfundet, kan det føre til angst i sociale sammenhænge. For at overvinde denne angst kan den bariatriske person reagere på mange forskellige måder, men vil ofte forsøge at beskytte sig selv imod de fordomme og den diskrimination som han oplever. Det har nemlig vist sig, at mange overvægtige personer accepterer samfundets vurdering af, at en ikke-perfekt krop repræsenterer en ikke-perfekt person. Hvis den overvægtige accepterer samfundets vurdering, vil han ofte udvise en tilpasset adfærd. Det vil sige han forklarer overvægten, undviger situationer, isolerer sig socialt osv. Det kan også føre til depression, fjendtlighed, sårbarhed og lavt selvværd. Nogle svært overvægtige personer forsøger at imødekomme fordommene ved at fokusere på andre personlige færdigheder for på den måde at få en positiv feedback og derved blive accepteret. Der er også nogle svært overvægtige, som reagerer med konfrontation. F.eks. i form af formelle klager, vittigheder om sig selv eller ligefrem fornærmelser eller verbale trusler mod den som diskriminerer. Den konfronterende adfærd er dog ret sjælden. Under alle omstændigheder kan du som medarbejder møde mange forskellige reaktioner fra den baria- ETIK OG KOMMUNIKATION 15

16 triske person. Hvis du nogle gange ikke forstår den bariatriske persons reaktion, kan du måske tænke på, at hans reaktion kan skyldes et langt liv med mange dårlige oplevelser, fordomme og diskrimination på grund af hans vægt. En del svært overvægtige udsætter kontakten med sundhedssystemet. De frygter, at de vil blive mødt med fordomme, at de skal vejes, og at de vil blive kritiseret. Jeg kan mærke hos mig selv, at jeg går længere med en smerte eller skavank, inden jeg går til læge. Fordi jeg ved det jo godt ( ). Man bliver lidt degraderet i anseelse. Så er du en af de der hun er vist lidt overvægtig. Så er du ligesom sat i bås, ikk? Det handler om at tage mig som person alvorligt, og ikke bare se mig som en overvægtig kødklump. (Kvinde, 55 år) Mange overvægtige personer føler sig behandlet med manglende respekt i sundhedsvæsenet. Dette kan bunde i oplevelser af meget forskellig karakter. Lige fra blikke og ubehagsfølelse til direkte grove bemærkninger. Nedenstående citater stammer fra interview med bariatriske personer, som har været indlagt på sygehus. jeg lå ude på gangen. Og så kom der en eller anden. Jeg ved ikke hvad hun var for en. Sygehjælper, rengøring eller noget. Jeg kan ikke huske det mere. Og jeg havde jo ikke noget tøj på overkroppen af gode grunde. Det vil sige det havde jeg prøvet. Men jeg kunne jo ikke have det på. Det snærede alle vegne. Så sagde hun: Du kan godt se at tage noget tøj på overkroppen. Det ser jo forfærdeligt ud. Og så gik hun ud på trappen, og jeg kunne ikke nå at reagere på det. Så var hun gået. Jeg blev fuldstændig paf. (Mand, 52 år) Jeg havde været indlagt for nogle bylder. Næste dag skulle forbindingen skiftes, og det gør afsindigt ondt. Og så spørger jeg lægen: Kan jeg ikke godt komme i narkose når jeg skal have skiftet forbinding? Så siger han: Jo vi skriver, at du får sådan en hurtig én, og så skifter vi dig på den måde. Så jeg var jo lettet. Næste morgen kommer hende der sygeplejersken ind. Jeg siger så: Jeg skal jo i narkose fordi jeg skal skiftes. Så kigger hun op og ned ad mig, og så siger hun: Du skal ikke i narkose. Men du kan bare fortsætte med at faste, for du trænger til det. Jeg var fuldstændig rystet. ( ). Så jeg tudede, det var så hårdt og nedværdigende. De ord det var så hårdt. (Kvinde, 57 år) Bemærkninger som ovenstående sætter sig naturligvis fast i hukommelsen, og det huskes meget bedre end alt det, der måske også har været godt og positivt i kontakten med sundhedsvæsenet. Nogle gange føler den bariatriske person sig måske på forhånd utilpas ved mødet med sundhedsvæsenet, uden at der har været nogen direkte forudgående hændelse. Overvægten har du med dig hele tiden. Du kan ikke skjule den. Du bliver fanget lige på vingebenet med din vægt. Og vægten kan alle udpege dig på. ( ) Man bliver lidt ETIK OG KOMMUNIKATION 16

17 degraderet i anseelse. Det er så nedværdigende. (Kvinde, 55 år) Når du derfor møder en bariatrisk person i dit arbejde, som du skal hjælpe eller behandle, skal du tænke på, at det måske har kostet personen mange overvejelser at tage kontakt med sundhedssystemet og møde op, at personen måske selv er beklemt ved sin overvægt, har haft forudgående dårlige oplevelser med sundhedsvæsenet eller andet, som kan ligge til grund for den overvægtiges handlinger og reaktioner. Det negative forløb Som det fremgår af Bariatri-modellen, er der mange ting, som skal være på plads, for at mødet mellem den bariatriske person og sundhedsvæsenet på alle måder bliver værdigt og respektfuldt. Hvis vi ser på, hvad du som medarbejder kan gøre, er det vigtigt, at du er imødekommende og har en positiv indstilling og adfærd i forhold til den bariatriske person. Det er nødvendigt, at du erkender, at svær overvægt er en kronisk lidelse og et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer. Bariatriske personer findes i alle former, størrelser, højder og vægtklasser og med mange slags fysiske og psykiske styrker og svagheder. Du skal hverken se den bariatriske person som et offer eller som skyldig. Men som en person med en lidelse, som kræver pleje og behandling. Når du taler med den bariatriske person, skal du lytte på en ikkedømmende måde. Hvis den bariatriske person selv ønsker at tale om sin vægt, så udvis forståelse for, at årsagen til overvægt er kompleks. Hvis han ønsker at tale om muligheder for vægttab, så tro på, at han har potentiale til forandring. Lav aldrig sjov med personens vægt eller brug udtryk som fed, ekstremt overvægtig eller andre negativt ladede udtryk. Mange bariatri- ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 17

18 ske personer foretrækker ordet vægt eller neutrale begreber som BMI og overvægt. Hvis den bariatriske person mødes med modvilje og fordomme af dig og i sundhedsvæsenet generelt, er der risiko for, at han kommer ind i et negativt forløb. Her kan fordommene risikere at få den bariatriske person til at isolere sig og forsøge at undgå behandling og kontakt til sundhedsvæsenet. Det kan føre til fortsat usund livsstil og yderligere udvikling af følgesygdomme og forringet livskvalitet. Dette vil øge behovet for pleje og behandling, hvorfor personen må have kontakt til sundhedsvæsenet, hvor han igen mødes med fordomme osv. Der er skabt et negativt forløb. Det illustreres med omstående figur. For at bryde dette negative forløb, hvor den bariatriske person har risiko for fortsat usund livsstil og helbredsproblemer på grund af de fordomme, som han bliver mødt med i sundhedsvæsenet, er det afgørende, at personen mødes med respekt og forståelse i sundhedsvæsenet. R-E-S-P-E-K-T-modellen Svær overvægt er en kronisk lidelse som det ikke er muligt at helbrede. Som sundhedspersonale har du en gylden mulighed, når du taler med den bariatriske person, nemlig muligheden for at behandle personen med respekt. En sådan oplevelse kan være den største gave, du som personale kan give den bariatriske person. Når du møder den bariatriske person, er det derfor vigtigt, at du ser personen og ikke vægten. Det er en person med tanker og følelser, som har en overvægt. Du vil aldrig kunne forstå hele personens situation og livsverden. Vær ydmyg over for personen og det indblik, du får i en del af den bariatriske persons liv. Herved kan du sætte dine egne eventuelle fordomme i spil og bringe dem ud af kraft. Som hjælp til at skabe en respektfuld omgang med den bariatriske person, kan du anvende Respekt-modellen. Modellen er udviklet af Bejcity-Spring og tilpasset til danske forhold af Plambech og Bøgedal. ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 18

19 R (Rammer/omgivelser): Hav de nødvendige hjælpemidler, stole, senge, plads og andet relevant udstyr klar. Undgå at afbryde kontakten/plejen/forflytningen for at hente passende udstyr. Planlæg situationen før du står i den. E (Empati): Empati er evnen til at sætte sig i den andens sted og forstå den andens følelser. Vær derfor bevidst om den bariatriske persons behov eller lidelse. Undersøg dine egne personlige overbevisninger om svær overvægt, og vær på vagt over for myter og misforståelser om overvægtige personer. Undgå beskyldninger mod den bariatriske person om, at hans situation er selvforskyldt, og accepter den bariatriske person som et individuelt tænkende menneske med unikke kvaliteter og unik kapacitet. Inddrag den bariatriske person i plejen. Find ud af, hvad personen selv kan gøre, og hvad personen har brug for hjælp til. Giv den bariatriske person valgmuligheder. S (Sikkerhed): Tænk på din egen og den bariatriske persons sikkerhed. Sørg derfor for, at det nødvendige personale er til rådighed. Brug de nødvendige hjælpemidler, og kend udstyret og vægtgrænserne. Husk at opfordre den bariatriske person til at hjælpe, hvor det er muligt, og brug personens erfaringer for, hvordan han bedst hjælpes, og hvordan han plejer at gøre. P (Privathed): Sørg for, at den bariatriske person kan være privat. Det vil sige at tøjet skal passe, så kroppen kan dækkes, at vejning skal foregå i et afskærmet rum, at vægten kan klare personens vægt osv. E (Empowerment): Mange bariatriske personer føler sig ofte modløse og frustrerede i forhold til muligheden for fremgang. Hjælp personen til at sætte realistiske mål og til at handle selv. Vær tålmodig og giv positiv feedback på den bariatriske persons fremskridt. Anerkend og fejr selv små succeser. ETIK OG KOMMUNIKATION (Plambech & Bøgedal, 2009) 19

20 K (Kontakt): Kontakt drejer sig om forholdet mellem den bariatriske person og personalet. Personalet er ansvarligt for at etablere tillid og samarbejde. Brug tid på at lære den bariatriske person at kende. Se personen ikke vægten! Lyt opmærksomt, hold øjenkontakt, afbryd ikke. Giv ikke urealistiske løfter. Hvis du skal tale vægt med den bariatriske person, brug da ord som vægt, BMI eller overvægt. Oplys om fordelene ved en lavere vægt i stedet for at lamme den bariatriske person med alle helbredskonsekvenserne ved svær overvægt. T (Takt): Kom ikke med vittigheder eller godmodigt drilleri om vægt. Vær opmærksom på dit kropssprog, dit toneleje og dit ansigtsudtryk. Undgå at give udtryk for dine private meninger om den bariatriske persons beslutning om f.eks. vægttab, men prøv at opmuntre personen. Undgå at udvise frustration eller utålmodighed under f.eks. vanskelige forflytninger og ved pleje af den bariatriske person. Det positive forløb Ved at efterleve rådene i Respektmodellen kan du bidrage til at bryde det negative forløb som kan opstå, hvis den bariatriske person mødes med fordomme i sundhedsvæsenet. I stedet har du mulighed for at skabe et positivt forløb, som illustreres med figuren nederst på forrige side. Når den bariatriske person mødes med respekt i kontakten med sundhedsvæsenet, bliver det til en god oplevelse for den bariatriske person, der føler sig behandlet som et ligeværdigt individ. Den bariatriske person modtager pleje og behandling af sundhedsvæsenet, hvorved der skabes mulighed for at forebygge sygdom og at forbedre livskvaliteten. Der er skabt et positivt forløb. ETIK OG KOMMUNIKATION 20

21 Håndtering og forflytning Dette kapitel handler om håndtering og forflytning af svært overvægtige personer. Første afsnit handler om de udfordringer, du kan opleve i forbindelse med forflytning af bariatriske personer, og dernæst følger et afsnit om mulige løsninger, når en bariatrisk person skal forflyttes. Inden vi ser på de udfordringer, der er i dit arbejdsmiljø i forhold til forflytning og håndtering af bariatriske personer, er det vigtigt at slå fast, hvad vi forstår ved henholdsvis håndtering og forflytning. Ved håndtering forstår vi alle situationer, hvor du er i fysisk kontakt med den bariatriske person. Det kan være ved pleje, lejring, forflytning, transport og bistand til undersøgelse. Ved forflytning forstår vi det forløb, hvor et menneske ved andres hjælp flyttes fra en position til en anden. Det er altså alle de situationer, hvor du skal hjælpe den bariatriske person med at flytte sig eller ændre stilling, uanset hvor meget hjælp det indebærer. Udtrykket forflytning er altså en del af det område, som dækkes af begrebet håndtering. I kapitlet vil vi Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) primært bruge ordet forflytning, da det oftest er det begreb, som bruges i daglig tale. Udfordringer i forbindelse med forflytninger At arbejde med pleje og forflytning kan være tungt og belastende. Sygefraværet i sundhedssektoren er da også relativt stort sammenlignet med andre jobgrupper i Danmark. Faktisk har undersøgelser vist, at sundhedspersonale har seks gange så stor risiko for helbredsgener som følge af arbejdet sammenlignet med andre erhvervsgrupper. En af årsagerne til det kan være, at den enkelte medarbejder får gener og smerter fra det, man kalder bevægeapparatet, som består af muskler, sener og led. Mange af disse lidelser stammer fra arbejdet med forflytninger af plejekrævende personer. Ved forflytning af svært overvægtige personer stiger risikoen for belastning og skader. Ikke blot personens vægt, men også personens størrelse har stor betydning for den belastning, som du kan være udsat for. HÅNDTERING OG FORFLYTNING 21

22 I en undersøgelse foretaget af BAR SOSU (Branchearbejdsmiljørådet for social- og sundhedsområdet) i 2005 siger mellem 80 % og 90 % af kommunerne og sygehusene, at forflytning af svært overvægtige personer giver alvorlige eller meget alvorlige problemer. Som grund til dette angiver kommuner og sygehuse manglende viden og uddannelse, manglende hjælpemidler og dårlige pladsforhold. Så for at gøre forflytningen sikker og tryg både for den bariatriske person og for dig er der mange forhold som der skal tages vare på. Bl.a. er det helt nødvendigt, at du har modtaget undervisning i forflytning af bariatriske personer. Den vellykkede forflytning Arbejdsmiljøloven skal overholdes. Både med hensyn til de fysiske rammer, arbejdets organisering og arbejdets udførelse. Du kan læse mere om arbejdsmiljøloven på Arbejdstilsynets hjemmeside. Men hvad skal der helt konkret til, for at en forflytning af en bariatrisk person kan lykkes, så den er sikker og tryg for såvel dig som personale, som for den bariatriske person? Svaret er, at der er mange faktorer, som har indflydelse på en forflytningssituation. Det drejer sig om: Tekniske faktorer (boligindretning, pladsforhold og hjælpemidler). Administrative faktorer (politikker, procedurer, jobrotation, pauser m.m.). Adfærdsmæssige faktorer (uddannelse, holdninger m.m.). Derfor er der mange forhold, som skal være gennemtænkt og i orden, for at en forflytning lykkes. Nogle af disse forhold har du måske ikke direkte indflydelse på. F.eks. pladsforhold, boligindretning, politikker, uddannelse m.m. Hvis der er nogle af de forhold, som du ikke har direkte indflydelse på, som du mener der bør undersøges nærmere, kan du henvende dig til din ledelse og/eller din sikkerhedsrepræsentant. I dette afsnit vil vi imidlertid sætte fokus på netop forflytningen, samtidig med at vi forudsætter, at der er udarbejdet en politik på området, at der er den nødvendige plads og de rigtige hjælpemidler, at der er blevet arbejdet med kommunikation og etik personalet imellem og i forhold til gruppen af bariatriske personer, og at du har modtaget undervisning i forflytning og håndtering. Den konkrete forflytning Forflytninger omfatter både en praktisk viden og en færdighed, som det tager tid at lære. At udføre forflytninger læres ikke ved at læse en bog eller se, hvordan andre gør det. Praktiske forflytninger læres ved, at du selv øver dig og eksperimenterer med løsningsmuligheder, og at du anvender det du har lært, i praksis. Derfor er forslagene og anvisningerne i dette kapitel, billederne og den tilhørende dvd, et supplement til den praktiske undervisning, du modtager i forflytning af bariatriske personer. Bogen og dvd en kan således ikke stå alene. En forflytning skal planlægges, så den er skånsom for både den bariatriske person og for dig som personale. Samtidig må forflytningen ikke passivisere den person, som skal hjælpes, og den må ikke indebære en risiko for skade eller overbelastning hos hverken dig eller den bariatriske person. Du skal tænke forløbet igennem, inden du skal udføre forflytningen, og du skal kende personens vægt. Inden du går ind til den bariatriske person og går i gang med forflytningen, kan du med fordel have HÅNDTERING OG FORFLYTNING 22

23 tænkt over følgende spørgsmål: Hvad kan personen selv? Hvad skal der ydes hjælp til? Hvor mange hjælpere skal vi være? Hvilke hjælpemidler er der brug for? Er der plads til at udføre forflytningen? I selve forflytningssituationen kommer du tæt på den person du skal hjælpe. Det er her vigtigt at huske på, at hjælpen ikke må hindre personens eget initiativ, og at du respekterer personens grænser for kontakt. Samtidig skal du huske på, at det tager tid at hjælpe et medmenneske og at være nærværende. Du skal være opmærksom på følgende forhold: Hjælpemidler Brug altid hjælpemidler, hvis der er risiko for skade eller overbelastning af dig. Hvis du er i tvivl, om personen kan hjælpe til eller evt. stå på benene, skal du bruge hjælpemidler. Kend personens vægt og grænsen for den maksimale brugervægt som hjælpemidlet er designet til. Pladsforhold Vurdér om du har den nødvendige plads til forflytningen. Der kræves normalt mere plads end ved forflytning af normalvægtige. Inddrag den bariatriske person Inddrag den bariatriske person i løsningen af, hvordan en konkret forflytning skal foregå. Spørg ham, hvordan han plejer at flytte sig, og hvordan det er foregået frem til nu, hvor han behøver hjælp. Du kan spørge ham, om han har flyttet sig ved egen hjælp, og hvordan. Du kan også spørge om, hvilken hjælp han har modtaget, og om han har brugt hjælpemidler. Kropsform Vær opmærksom på den bariatriske persons kropsform, da kropsformen har betydning for forflytningen (se afsnittet om kropsformer senere i dette kapitel). Risiko Vurdér risikoen. I hvilken fase af forflytningen er der risiko for, at noget kan gå galt, og hvad kan årsagen være? (Se afsnittet om risikovurdering senere i dette kapitel). Tid Vær opmærksom på, at forflytningen vil tage længere tid, end når normalvægtige forflyttes. Kreative løsninger Vær kreativ og brug din fantasi og basisviden. Ofte kræver forflytning af bariatriske personer en ny løsning hver gang. Du skal foretage en vurdering forud for hver opgave, hvis personen har varierende grad af selvhjulpenhed. Der kan være mange årsager til personens varierende grad af selvhjulpenhed, f.eks. medicinske årsager, træthed, medicinering osv. Hvis du er i tvivl, så gå ud fra, at personen ikke kan hjælpe til ved forflytning og lejring. Kropsformer Et særligt forhold at være opmærksom på ved håndtering og forflytning af bariatriske personer er personens kropsform. Dette gælder også ved valg, indkøb og tilpasning af hjælpemidler til den bariatriske person. Valg af hjælpemidler vil blive behandlet i kapitlet om hjælpemidler og fysiske rammer. Det er ikke tilstrækkeligt at kende personens vægt, når du skal planlægge og udføre en forflytning. HÅNDTERING OG FORFLYTNING 23

24 Du må også være opmærksom på, hvordan vægten er fordelt hos personen, da det kan have betydning for, hvordan du bedst hjælper den bariatriske person. Viden om, og observation af, vægtens fordeling kan bidrage til at hjælpe dig og den bariatriske person bedst muligt i en forflytnings- og lejringssituation. Nedenstående er eksempler på opmærksomhedspunkter. Der er mange flere situationer end de her nævnte, hvor det er vigtigt, at du vurderer kropsvægtens fordeling hos den bariatriske person. På den måde kan du hjælpe personen bedst, og på en sikker og forsvarlig måde for både dig selv og den bariatriske person. Ødem Nogle bariatriske personer er så ødematøse (fyldt med væske), at det kan være risikabelt at mobilisere, håndtere og forflytte dem. Personen vil have svært ved at ligge på ryggen på grund af vejrtrækningen, huden vil være udspændt, og hudens bevægelighed vil være nedsat. Tilstanden øger risikoen for hudskader ved lejring og forflytning. Lejring Generelt har mange bariatriske personer svært ved at ligge på maven, ryggen og siden på grund af vejrtrækningen. De foretrækker at være halvt siddende i sengen. Det er særligt udtalt, hvis de har meget af overvægten siddende på maven. Når du lejrer den bariatriske person, skal du være opmærksom på, om personen føler sig mest bekvem og tilpas med et hævet hovedgærde og/eller mange puder i ryggen. Du skal ligeledes være opmærksom på, om personen trækker vejret frit. Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt siddende på indersiden af lårene, kan han have svært ved at holde det øverste ben oven på det nederste ben i sideliggende position. Hvis det øverste ben falder fremover, er der risiko for, at han falder ud af sengen. Op at sidde på sengekanten Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt siddende på maven, og maven er spændt og udspilet, skal du være meget opmærksom, når han skal op at sidde på sengekanten. Når han ruller om på siden i sengen, trykkes madrassen sammen i kanten af sengen. Derved kan han let få overbalance og rulle ud over kanten af sengen. I den situation hjælper du bedst den bariatriske person op at sidde på sengekanten ved at bruge lift, eller ved at hæve sengens hovedgærde, inden benene kommer ud over kanten af sengen. Forinden skal du dog være sikker på, at han har en god balance i siddende stilling. Hvis du har en seng, som kan komme til stoleposition, kan denne funktion med fordel bruges i den tidlige fase, hvor den bariatriske person skal hjælpes til siddende stilling. Hvis maven er slap og meget hængende (nogle bariatriske personer kan have maven hængende helt ned til knæene), vil personen ofte have lettere ved at ligge på ryggen, maven og på siden. De er ofte ikke så påvirket på deres vejrtrækning. Mange med slap hængende mave kommer op at sidde på sengekanten fra maveliggende. Herfra kommer de op på alle fire, og derfra rundt i sengen til siddende stilling. Når de skal ud af sengen og op at stå, ligger de ofte på maven i sengen. Herfra skubber de underkroppen ud over kanten og rejser sig derefter op ved at rette overkroppen op. At rejse sig til stående stilling Når normalvægtige personer rejser sig fra en stol, har de knæene bøjet ca. 120 grader. Dette udgangspunkt er for tungt for mange bariatriske personer, da lårmusklerne ikke kan HÅNDTERING OG FORFLYTNING 24

25 bære personens egenvægt. Den bariatriske person vil ofte sprede benene så meget, at han kun behøver at bøje knæene 60 grader. Derefter skubber han fra med den ene arm på stolens armlæn eller sengekanten, og trækker sig op med den anden arm, f.eks. ved at holde i noget. Overkroppen rettes op, knæene strækkes, og den bariatriske person kommer op at stå. Hvis (køre)stolen er meget bred, kan den bariatriske person have svært ved at bruge armlænene til at skubbe fra på. Det skyldes, at hans arme vil være næsten udstrakte for at bruge armlænene. Her kan det være hensigtsmæssigt, at han har noget at trække i, når han skal op at stå. Hvis du skal hjælpe den bariatriske person op at stå med udgangspunkt i denne metode, skal du være opmærksom på, at det, som den bariatriske person trækker i, er stabilt, så personen ikke vælter. Vægtbæring og gang Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt på indersiden af lårene, kan han ikke samle benene, så knæene rører hinanden. Det kan føre til meget store smerter på indersiden af knæene, da der bæres en stor vægt her. Hvis smerterne er meget udtalte, må du vurdere, om den bariatriske person overhovedet skal hjælpes til stående og gående stilling. Smerter En bariatrisk person med smerter skal altid vurderes som en person, der skal have maksimal hjælp ved en forflytning. Svarende til, at personen ikke kan hjælpe til. Smerte influerer i meget høj grad på personens samarbejdsmuligheder i forflytningssituationen, og for at lave en sikker forflytning for den bariatriske person og dig selv, skal du gå ud fra, at personen har brug for maksimal hjælp. Risikovurdering Ved det første møde med den bariatriske person, skal du vurdere personens behov for hjælp til forflytning. Til dette kan du anvende nedenstående skema som er et forslag til en risikovurdering. Risikovurderingen kan anvendes selvstændigt eller som supplement til øvrige retningslinjer der er på din arbejdsplads. Skemaet kan evt. også fungere som supplement til den vurdering, der foretages ved f.eks. visitationen eller indlæggelsen. I tillægsdelen i bogen findes risikovurderingsskemaet som et arbejdsark, som du evt. kan kopiere. HÅNDTERING OG FORFLYTNING Har personen behov for hjælp? Selvhjulpen Personen udfører opgaven sikkert med eller uden hjælpemidler Delvist selvhjulpen Personen kræver ikke mere hjælp end at du er tilstedeværende (standby) og giver personen de hjælpemidler og det tøj han skal bruge, samt fjerner ting som han kan falde over, såsom sko. Der kan evt. være behov for mundtlig støtte eller vejledning. Ikke selvhjulpen Personen har behov for fysisk støtte, eller det er uforudsigeligt, hvor megen hjælp personen har behov for. I dette tilfælde skal der anvendes hjælpemidler. 25

26 Ja Delvist Nej Ja Nej Ja Nej Kan personen bære sin egen vægt? Personen kan stå sikkert på benene uden risiko for at knække sammen eller vælte. Personen kan støtte på benene uden risiko for at knække sammen. Personen har ikke støttefunktion. Er personen stabil i siddende stilling? Personen kan sidde sikkert f.eks. på sengekant uden risiko for at knække sammen eller vælte. Personen er ustabil i siddende stilling, og der er risiko for, at han knækker sammen og/eller vælter. Har personen styrke i armene? Personen kan gribe fat f.eks. i sengegalge eller sengehest og trække sig selv op. Personen har ikke så mange kræfter, at han kan trække sig selv op. Kan personen samarbejde, og har han forståelse for situationen? Ja Personen kan samarbejde. Han har måske brug for at spørge, men er i stand til at følge en enkel vejledning. Nej Personen kan ikke samarbejde, eller er ikke i stand til at følge enkle vejledninger. Hvis du er usikker på personens formåen, eller hvis hans mulighed for samarbejde er varierende, skal du foretage en vurdering før hver forflytning. Hvis det ikke er muligt, skal du gå ud fra at personen ikke kan samarbejde. HÅNDTERING OG FORFLYTNING Vægt i kg Højde i m BMI Personens BMI (Body Mass Index) BMI = vægt i kg / højde i meter x højde i meter. Eks.: Højde 1,65 m. Vægt 100 kg. BMI = 100 / 1,65 x 1,65 = 37 26

27 Nedenstående fysiske faktorer vil kunne påvirke forflytnings- og lejringsteknikker Har personen Svage hofter og/eller knæ Vejrtrækningsproblemer/hjerte-kar-sygdomme Personen er tidligere faldet Sår som kan påvirke forflytning/lejring Amputation Svær osteoporose (knogleskørhed) Svag ryg Svære smerter/ubehag Ødemer (væskeansamlinger) Kontrakturer/muskelkramper Meget skrøbelig hud Slanger og kanyler Andet Ja, sæt kryds Hvis personens vægt og kropsform giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde, vil det være hensigtsmæssigt at anvende de bariatriske algoritmer (se bogens del 2 om algoritmer), når du skal planlægge forflytningen. Når du har gennemført risikovurderingen, kan du gå videre til algoritmerne. Du skal foretage en vurdering forud for hver opgave, hvis personen har varierende grad af selvhjulpenhed. Der kan være mange årsager til personens varierende grad af selvhjulpenhed, f.eks. medicinske årsager, træthed, medicinering osv. Hvis du er i tvivl, så gå ud fra, at personen ikke kan hjælpe til ved forflytning og lejring. Nedenstående bør du inddrage i dine overvejelser, når du skal beslutte, hvilke hjælpemidler og hvilke teknikker du skal anvende, da disse faktorer påvirker både forflytning og pleje af personen. HÅNDTERING OG FORFLYTNING 27

28 Hjælpemidler og fysiske rammer Baggrundsviden Organisering Uddannelse Når den bariatriske persons plejebehov og behov for hjælp til forflytning er blevet vurderet, og når der er foretaget en risikovurdering, kan du planlægge den konkrete forflytning. For at planlægge den konkrete forflytning, skal du bruge de oplysninger du fik ved risikovurderingen, samt anvende de bariatriske algoritmer i bogens del 2. Når du har planlagt forflytningen, skal du sikre dig, at du har de nødvendige hjælpemidler til rådighed, samt at der er den nødvendige plads. Det er en almindelig misforståelse, at hjælpemidler til bariatriske personer bare skal være i stor størrelse. Der er mange forhold, du må tage i betragtning. Med hensyn til sikkerheden er det som udgangspunkt vigtigt at vide, hvad det eksisterende udstyr kan laste. Udstyret, der anvendes til bariatriske personer, skal være tydeligt mærket med vægtgrænser og eftersynsdato. Den bariatriske person Hjælpemidler og fysiske rammer Etik og kommunikation Håndtering og forflytning Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) Derudover er følgende tips nyttige ved valg af udstyr til bariatriske personer: Afdæk behovet. Der er de behov, som skal dækkes i forhold til den bariatriske persons anvendelse af hjælpemidlet, og der er de arbejdsmiljømæssige krav i forhold til dit arbejdsmiljø, som skal være på plads. Undersøg, om der rent faktisk er udstyr til rådighed, som kan dække behovet. Vurdér, om det er muligt at give den bariatriske person den nødvendige pleje, når hjælpemidlet anvendes. Kontakt leverandør og orienter om behov og indhent tilbud. Få mål på det hjælpemiddel der tænkes indkøbt, og undersøg, om det vil kunne fungere, der hvor den bariatriske person skal bruge det. Undersøg f.eks. HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER 28

29 døråbninger, lofthøjde, vendediameter m.m. Undersøg, om hjælpemidlet kan fungere sammen med de andre hjælpemidler, som anvendes til den bariatriske person. Undersøg, om hjælpemidlet er rengøringsvenligt. Sørg for, at du er blevet undervist i hjælpemidlets anvendelse, inden du skal bruge det. Der bør være en person på sygehuset/i kommunen, som har specialviden på dette område. Seng Personens vægt? Skal sengehestene kunne bruges som hjælpemiddel? Er der behov for vægt på sengen? Hvor bred skal sengen være?* Skal sengen være justerbar i højden?** Hvilken type madras skal være i sengen? Pladsforhold? Andet? Tjeklister Nedenfor gives der eksempler på tjeklister til bariatriske hjælpemidler. Listerne kan være en hjælp til at få overblik over hjælpemiddelbehovet. På listen udfyldes punkterne for de hjælpemidler, der er behov for i den konkrete situation, og ud fra svarene vælges de hjælpemidler, der skal anvendes. Ved indkøb vil nedenstående liste kunne fungere som et supplement til de kravspecifikationer som ellers anvendes. *Vælg en bredde, så personen har plads til at vende og lejre sig. Hvis personen har behov for pleje, skal sengen ikke være bredere end nødvendigt, da det giver længere rækkeafstand for personalet. **Hvis personen skal modtage hjælp til pleje, skal sengen være justerbar i højden. Personens vægt? Hvor bred skal kørestolen være? Hvad skal siddehøjden være? Skal kørestolen være eldreven?* Pladsforhold? Andet? Kørestol HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER *Hvis personen ikke kan køre kørestolen selv, bør den være eldreven. 29

30 Personens vægt? Hvor bredt skal lejet være? Hvor langt skal lejet være? Skal lejet være eldrevet? Pladsforhold? Andet? Personens vægt? Hvor bred skal stolen være? Hvad skal siddehøjden være? Skal stolen være justerbar? Pladsforhold? Andet? Transportleje Bade/toiletstol Personvægt Hvor meget skal vægten kunne laste? Hvor bred skal vægten være?* Hvor høj må trædefladen være?** Andet? *Mål afstanden fra ydersiden af den ene fod til ydersiden af den anden fod, når personen står op. Vægten skal være så bred som det mål, du når frem til. **Nogle bariatriske personer kan have svært ved at træde op på en vægt. Vælg en vægt der er så flad som muligt alternativt en vægt, hvor man kan sidde ned og blive vejet. Gangstativ/rollator Personens vægt? Hvor bred skal gangstativet/rollatoren være? Hvad skal siddehøjden være? Hvad skal siddebredden være? Pladsforhold? Andet? HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER 30

31 Personens vægt? Hvor skal liften anvendes? Personlift Skal personen selv kunne betjene liften? Hvad skal liften anvendes til? Hvilken type sejl er der behov for? Pladsforhold? Andet? Det er svært at vælge det rigtige hjælpemiddel, og der er mange forhold, der skal inddrages. Bl.a. har kropsformen stor betydning. Når du f.eks. skal vælge kørestol, så skal du tænke på, om den bariatriske person har megen kropsvægt på underkroppen. Hvis det er tilfældet, har han behov for en ekstra bred kørestol. Hvis kropsvægten sidder på indersiden af lårene, vil han sidde med meget stor benspredning, og han har brug for, at benstøtterne på kørestolen er placeret, så de tager hensyn til den store benspredning. Hvis kropsvægten primært sidder på ydersiden af lårene, har han brug for fodstøtter midt for kørestolen, da han ellers hele tiden aktivt skal sprede benene for at få fødderne på støtterne. Hvis den bariatriske person har megen kropsvægt på bagdelen, vil han ofte have et meget stort lændesvaj. Her er det meget vigtigt, at der er en åbning i stolens eller kørestolens nederste del af ryglænet. Derved kan der blive plads til, at personens bagdel kan komme ud mellem stolens sæde og ryglæn, og at der kan gives støtte til resten af ryggen med den øverste del af ryglænet. Kontakt en ergo- eller fysioterapeut til at hjælpe dig med valg af hjælpemiddel til den bariatriske person. Pladsforhold Pladsen, som skal være til rådighed, når den bariatriske person skal plejes, behandles og forflyttes, skal være større end ellers. For det første fylder personen i sig selv, der skal ofte være flere personaler til stede, og hjælpemidlerne er større og flere. På stuen skal der f.eks. være plads til en seng på op til 120 cm s bredde, og til en kørestol på mere end en meter i totalbredde. Du skal også tænke på, at du i en forflytningssituation kun må køre med tomme hjælpemidler. For at dette kan lade sig gøre, kræves ekstra god plads, når hjælpemidlerne skal flyttes i forhold til hinanden. Det kan være rigtigt svært at gennemtænke hele situationen på forhånd. Du bør foretage en risikovurdering, inddrage din viden om hjælpemidlernes vendediameter fra tjeklisterne og afstemme den med de faktiske pladsforhold. For at sikre, at der er den fornødne plads til arbejdet, kan også du afprøve forflytningen med en figurant. Hvis du er i tvivl om sikkerheden, så kontakt din sikkerhedsrepræsentant. Transport At have de rigtige hjælpemidler og de rigtige personer på rette sted til rette tid er i sig selv en opgave. Derudover er der problematikken omkring transportveje. Hvis en person f.eks. skal overføres fra eget hjem til sygehus, er der meget, der skal afklares. Der er vejen fra eget hjem til ambulance HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER 31

32 eller andre køretøjer, der er ind- og udstigning af ambulance eller andre køretøjer, og der er vejen fra f.eks. ambulancen ind til sygehuset og videre til afdelingen. Selve transporten består således af mange delelementer, som det er vigtigt, at man tænker igennem, inden transporten begynder. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for både den bariatriske person og for dig som personale, hvis der ikke er lagt en plan på forhånd. Min kone tilkaldte ambulancen med det samme. De ku ik løfte mig ind, og jeg kunne ikke komme ind ad bagdøren. Så skulle jeg ind ad sidedøren. Der kunne jeg da ikke løfte mig selv op, så det endte med, at pigerne hentede en sodavandskasse, og så kunne jeg komme op på den, når de hjalp mig. Så tror jeg nok, de kunne få mig ud, bagud der på båren. Og så var det så, jeg blev lagt over i en af de her meget fine senge, som jeg ikke kunne ligge i, og så var det så de bandt sengene sammen, og så kunne jeg ligge der på den der jerndims i midten. Mand, 56 år Det er ligeledes vigtigt at give detaljerede oplysninger videre, inden den bariatriske person overflyttes, således at de, der skal modtage personen, har mulighed for at forberede sig. God kommunikation er vejen til succes i samarbejdet, og kan give både den bariatriske person og personalet en god start på forløbet. Der skal være overblik over transporten, også selvom det blot er en transport fra en afdeling til en anden, eller fra eget hjem til træningscenter. Når risikofaktorer under transporten skal afdækkes og imødegås, er det vigtigt at: Planlægge og kende ruten Være tilstrækkeligt med personale Minimere antallet af forflytninger undervejs Reducere afstanden til målet mest muligt Kende den bariatriske persons egne ressourcer Sikre, at der er tilstrækkelig bredde og højde på døråbninger i forhold til f.eks. sengens og kørestolens bredde Sikre at det er muligt at komme ind og ud af elevatoren, samt at den er godkendt til den aktuelle vægt (tænk på den samlede vægt af f.eks. den bariatriske person, seng, madras og personale), sikre fri passage på gangarealer og plads til at komme om hjørner Køre på lige/plant underlag gulvbelægning/kørevejen er plan og af et fast materiale (f.eks. linoleum, træ ) Transport skal kunne foregå sikkert for både den bariatriske person og for dig som medarbejder. HJÆLPEMIDLER OG FYSISKE RAMMER 32

33 Uddannelse UDDANNELSE Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) Dette kapitel handler om den uddannelse, som det er nødvendigt, at du modtager, inden du påbegynder dit arbejde med bariatriske personer. Uddannelsen skal løbende følges op. Inden du begynder at pleje og passe bariatriske personer, er det vigtigt, at du har modtaget undervisning i forflytning og etik. Undervisningen skal være målrettet den opgave du skal løse og den bariatriske person, som du skal hjælpe. Hvis du er forflytningsvejleder, eller hvis du er en nøgleperson med specifik viden og ansvar inden for forflytning af bariatriske personer, bør du have undervisning i alle elementerne i Bariatri-modellen, og du bør regelmæssigt modtage efteruddannelse i området. Herved vedligeholdes og udvikles din viden og dine færdigheder, således at du kan agere professionelt og har mulighed for at videregive viden til dine kollegaer. Du udvikler ikke kun dine kompetencer ved at komme på uddannelse. Det sker også i selve arbejdssituationen, da vi alle udvikler os, hver gang vi prøver noget nyt. Organisering af uddannelse Ikke alle medarbejdere skal have samme grad af uddannelse i bariatri. Der kan skelnes mellem medarbejdere, som har kontakt til bariatriske personer, forflytningsvejledere og nøglepersoner. Det illustreres med figuren på næste side. Nøglepersoner Nøglepersoner er medarbejdere med en særlig viden på området. Nøglepersonerne bør have mindst tre hele dages undervisning i Bariatri-modellens elementer og praktiske forflytningsmetoder, som gør dem i stand til at kunne analysere vanskelige situationer og træffe beslutninger om valg af hjælpemidler, konkrete forflytningsmetoder, kommunikation osv. Nøglepersoner kan typisk være medarbejdere, som i forvejen har stor viden om forflytninger og hjælpemidler, f.eks. ergoog fysioterapeuter, koordinatorer af forflytningsområdet m.fl. Forflytningsvejledere Forflytningsvejledere er medarbejdere med særlig viden i forhold til 33

34 UDDANNELSE Uddannelsesmodellen (Plambech & Bøgedal, 2009) forflytninger. Alle forflytningsvejledere bør have mindst to hele dages undervisning i Bariatri-modellens elementer samt praktiske forflytningsmetoder. Forflytningsvejlederen skal kunne vejlede kollegaer i simple løsninger i forhold til håndtering og forflytning af og kommunikation med den bariatriske person. I komplicerede situationer skal forflytningsvejlederen have mulighed for at få assistance fra en nøgleperson. Alle medarbejdere Alle medarbejdere, som har borgerog patientkontakt, vil formodentlig komme i kontakt med bariatriske personer. Der kan dog gå længe imellem, at den enkelte medarbejder kommer i kontakt med en bariatrisk person. Derfor er det ikke nødvendigt, at alle medarbejdere på forhånd modtager undervisning i området. Inden du første gang skal hjælpe en bariatrisk person, er det vigtigt, at du har modtaget den nødvendige undervisning og instruktion i forflytning og etik. Denne instruktion kan du få af din forflytningsvejleder eller af en nøgleperson på området. Videreuddannelse Såvel nøglepersoner som forflytningsvejledere bør regelmæssigt og hensigtsmæssigt en gang årligt modtage efteruddannelse i det bariatriske område. På efteruddannelsen skal deltagerne opdateres med ny viden på området (forflytningsmetoder, hjælpemidler osv.), og der skal være mulighed for at øve konkrete forflytninger. Ud over den årlige videreuddannelse for såvel nøglepersoner som forflytningsvejledere, bør nøglepersonerne have den fornødne tid til rådighed i hverdagen, så de har mulighed for at opdatere sig. Således vil der altid være personer i organisationen, som kender til den nyeste viden på området, og som medarbejderne kan spørge til råds. Nøglepersonens funktioner En nøgleperson skal: Have indsigt i det bariatriske område Have viden om forudsætningerne for en vellykket forflytning Have viden om hjælpemidler og fysiske rammer 34

35 Have viden om områdets organisering i egen organisation og være i stand til at reagere på evt. svagheder Have viden om etik og kommunikation Være i stand til at kunne analysere en forflytningssituation og være kreativ med løsningsforslag i samarbejde med plejepersonalet Være i stand til at kunne indhente viden om det bariatriske område Kontinuerligt holde sig ajour med, hvad der sker inden for det bariatriske område, hvad angår forflytningsmetoder, etik, hjælpemidler m.m. Kunne analysere og frembringe kreative løsninger i forhold til komplicerede forflytningssituationer Forflytningsvejlederens funktioner En forflytningsvejleder skal: Vejlede kollegaer i simple løsninger i forhold til forflytning og etik Identificere vanskelige situationer i forhold til bariatriske personer og kunne vurdere, hvornår det er nødvendigt at inddrage en nøgleperson. Have relevant viden om det bariatriske område Have viden om hjælpemidler og fysiske rammer Vide hvordan området er organiseret i egen organisation Have kendskab til forflytningsmetoder målrettet bariatriske personer Have kendskab til etik og kommunikation Undervisningen i bariatri for såvel nøglepersoner som forflytningsvejledere skal ses som en overbygning til den forflytningsvejlederuddannelse, som de har i forvejen. Det er derfor en forudsætning, at deltagerne besidder de grundlæggende færdigheder i forflytning, samt at de har erfaring med at rådgive og vejlede kollegaer i konkrete forflytningssituationer. I store organisationer bør der være en koordinator, som har overblik og er ansvarlig for, at netværkene mellem forflytningsvejlederne indbyrdes og kontakten med nøglepersonerne fungerer. Ovenstående er forslag til uddannelsesopbygning. Der kan givet findes andre måder at organisere uddannelsen på, som er gode og funktionelle, men grundlæggende kan forflytninger af bariatriske personer ikke lykkes uden et beskrevet og implementeret uddannelsesprogram. UDDANNELSE 35

36 Organisering ORGANISERING Bariatri-modellen (Plambech & Bøgedal, 2009) Dette kapitel beskriver, hvordan indsatsen i forhold til pleje af bariatriske personer kan organiseres. Der gives forslag til den overordnede organisering, og der gives konkrete forslag og opmærksomhedspunkter til den konkrete situation. Kapitlet udgør det sidste element i Bariatri-modellen. Bariatriske personer repræsenterer kun en lille del af de mennesker, der skal plejes og behandles. Derfor er organisering af opgaven ikke altid blevet prioriteret. Opgaveløsningen kendetegnes ofte af, at der ikke er fastlagte procedurer, og af at situationen løses, når den opstår. Pleje af bariatriske personer medfører som vi har set i denne bog udfordringer for dig som medarbejder. Og ofte indhentes viden og erfaringer først, når man har lært af sine fejl. Denne metode er omkostningsfuld og ineffektiv. En amerikansk undersøgelse har viste, at de to største problemer ved pleje af bariatriske personer var utilstrækkelig anvendelse af hjælpemidler og manglende procedurer. Vi skal helst undgå at gøre de samme erfaringer, men i stedet tage ved lære og reagere inden problemerne opstår. De foreslåede løsninger i undersøgelsen er uhindret adgang til specialiserede hjælpemidler, mere uddannelse i brugen af hjælpemidler, overblik over situationen og lettilgængelige manualer. Planlægning er vigtig Du skal kende den bariatriske persons behov. Du skal vide, hvad du skal gøre og hvornår. Personale, hjælpemidler og redskaber skal være på rette sted og på rette tidspunkt. Hvor svært kan det være? Temmelig svært, og det kræver god planlægning. Det er vigtigt at kende til og have forståelse for området bariatri, det vil sige alle elementer i Bariatrimodellen. For at det hele kan fungere i praksis, skal der udarbejdes en politik. Politikken skal give anvisning på, hvilke retningslinjer der skal følges på din arbejdsplads. Politik for håndtering af bariatriske personer At yde sundhedspleje af høj kvalitet til bariatriske personer er uløseligt 36

37 forbundet med vigtigheden af at skabe et sikkert arbejdsmiljø for personalet. En effektiv politik og handlingsplan vil gøre det muligt. Politikken skal udarbejdes, så den passer til din arbejdsplads, og nedenstående kan ses som ideer til indhold. En politik har til formål at sikre: At bariatriske personer plejes og behandles forsvarligt og sikkert At arbejdsmiljølovgivningen følges, således at personalet arbejder på sikre vilkår At personalet er uddannet til opgaven, har de fornødne hjælpemidler, samt at der er personale nok til at udføre opgaven At den bariatriske person befinder sig i et miljø præget af værdighed, respekt og støtte At retningslinjer (algoritmer) følges, og at tekniske hjælpemidler anvendes, så risikoen ved manuel håndtering minimeres Det skal klart fremgå af politikken, hvem der har ansvar for, at de enkelte punkter overholdes, samt hvem man kan kontakte, hvis der er spørgsmål eller problemer i forhold til de enkelte punkter. Der skal ligeledes udarbejdes procedurer for, hvordan de enkelte punkter føres ud i livet. I politikken kan det også beskrives, hvilke krav der er til uddannelse af personalet, samt hvordan det sikres, at du får den uddannelse, som du har behov for. I bogens del 3 kan du se et eksempel på en politik for håndtering af bariatriske personer. Eksemplet er lavet som et arbejdsark til kopiering. Supplerende vurdering ved visitation Forud for etablering af pleje og behandling af den bariatriske person, bør der, ud over den vanlige vurdering af behov for pleje og behandling, også foretages en supplerende vurdering. Formålet med den supplerende vurdering er at identificere og forebygge de risikofaktorer, der kan opstå grundet den bariatriske persons særlige situation. Til denne vurdering kan anvendes den beskrevne risikovurdering samt algoritmerne. Processen vil hjælpe til en beslutning om, hvilke aktiviteter der er behov for hjælp til, hvor meget personale og hvilke hjælpemidler der skal være til rådighed. En yderligere faktor er pladsforholdene og adgansveje. Det kan være en god idé at afprøve forflytningen inden den konkrete forflytning sættes i værk. ORGANISERING 37

38 Del 2 38

39 En algoritme er en beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave f.eks. en forflytningsopgave. I dette afsnit beskrives de bariatriske algoritmer. Du kan bruge de bariatriske algoritmer, hvis personens vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med håndtering, pleje, påklædning, hjælpemidler, arbejdsteknik, tid til opgaven, indretning, transport, påklædning eller andet. Der er indtil nu udviklet 6 algoritmer: Algoritme 1: Fra seng til stol, fra stol til toilet eller fra stol til stol. Algoritme 2: Fra seng til leje eller båre (parallelforflytning). Algoritme 3: Vending i seng og højere op i seng. Algoritme 4: Placering i kørestol, stol eller hvilestol. Algoritme 5: Samle op fra gulv. Algoritme 6: Støtte og adgang til specifikke dele af kroppen. Læsevejledning til algoritmerne Algoritmerne læses ved at følge pilene i rutediagrammet. Hvis svaret på, om personen kan hjælpe til eller samarbejde, er delvist, betragtes det som at personen ikke kan hjælpe til eller samarbejde. Det vil sige, at enten kan personen fuldt ud hjælpe til eller fuldt ud samarbejde, eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er Indledning således ikke nogen gråzone i algoritmerne. Det er enten-eller. Hvis du er i tvivl, skal du altid følge pilen for, at personen ikke kan hjælpe til eller ikke kan samarbejde. Til hver algoritme hører en farvet boks nederst med nyttige tips i forhold til den konkrete algoritme. I algoritmerne benyttes begrebet person. Med dette menes den bariatriske person, som skal hjælpes. Når der i algoritmen står standby, menes, at hjælperen skal være forberedt på at flytte genstande som kommer i vejen, og som kan forårsage skade på personen. Hvis personen er ved at falde, er der meget lidt du kan gøre. Hvis det er muligt, kan du prøve at beskytte personens hoved. I algoritmerne angives nogle steder valgmulighed med hensyn til antal hjælpere, f.eks. 2-3 hjælpere. Med det menes, at der som udgangspunkt skal være det højeste antal hjælpere her 3 til forflytningen. Hvis der skal deltage færre hjælpere, skal forflytningsvejlederen eller nøglepersonen have foretaget en konkret vurdering. Når I er flere hjælpere til en forflytning, bør I udpege en leder, som har kommandoen i forflytningen. Det vil sikre, at I samarbejder, hvilket øger sikkerheden for såvel den bariatriske person som for jer som personale. Hvis personen, som skal hjælpes, har delvis vægtbæring, så forflyt personen over den stærkeste side. Vi har i denne bog valgt at beskrive de mest basale forflytninger og nogle grundlæggende metoder. Kombiner din viden om forflytning, problemløsning og de her beskrevne metoder til at finde den helt rigtige løsning for den person, du skal forflytte, og for dig selv. Hvis du vil vide mere om, hvad INDLEDNING 39

40 der lægges i de enkelte betegnelser for hjælpemidler, kan du læse mere i bogens del 3 under forflytningshjælpemidler. Forinden en beskrivelse af de seks algoritmer er en beskrivelse af tre hyppigt forekommende situationer. Det drejer sig om foldning af spilerdug, ilægning og udtagning af spilerdug og ilægning og aftagning af sejl i kørestol. INDLEDNING 40

41 Foldning af spilerdug Antal hjælpere: 2. Hjælpemidler: spilerdug cm bredt og ca. 240 cm langt. Inden du skal foretage en forflytning, hvor du skal bruge spilerdug i hele sengens længde, er det en fordel at have foldet spilerdugen på forhånd. Spilerdugen foldes i ca. 30 cm s bredde og i hele sin længde. FOLDNING AF SPILERDUG 41

42 Ilægning og udtagning af spilerdug Antal hjælpere: 3. Hjælpemidler: 2 foldede stykker spilerdug ca. 130 cm x 240 cm + 1 trækstok ca. 120 cm. Til forflytning af den immobile bariatriske person kan med fordel anvendes stykker af spilerdug, der kan udfylde hele sengefladen. Når der skal udføres en forflytning, hvor der skal spilerdug i hele sengens længde, er det nødvendigt at være 3 hjælpere. 1 hjælper som holder i spilerdugen ved personens hovedgærde, og 2 hjælpere som trækker spilerdugen ind under personen. Det vil lette processen, hvis spilerdugen er foldet på forhånd. Planlæg inden du begynder ilægningen af spilerdugen, om spilerdugen skal over eller under ekstralagenet i sengen. Hvis spilerdugen skal oven på begge lagener: Læg spilerdug nr. 2 ind mellem den øverste spilerdug og lagenet. Hvis spilerdugen skal mellem lagenerne, læg spilerdug nr. 2 under den første spilerdug og over det underste lagen. Hjælperne som trækker spilerdug under personen, skal sørge for at folde spilerdugen ud i en glidende bevægelse. Hjælperen ved hovedgærdet holder fast i spilerdugen ved at rulle den og lagenet rundt om en trækstok for at få et godt håndgreb og for at fordele tyngden. Når halepartiet nås, kan hovedgærdet slås ned for at lette tyngden. Husk at slå hovedgærdet op igen straks efter. ILÆGNING OG UDTAGNING AF SPILERDUG 42

43 Nr. 2 spilerdug lægges under første spilerdug, så glideeffekten fra spilerdug 1 udnyttes. Når personen er forflyttet, skal spilerdugen fjernes igen. Det gøres ved at bukke spilerdugen ind under sig selv, så du har glid mod glid. Start ved fodenden, og træk diagonalt ved at bruge din vægtoverføring. Træk ikke med armene. ILÆGNING OG UDTAGNING AF SPILERDUG 43

44 Når du mærker modstand, gentages proceduren fra hovedgærdet. Når spilerdugen er fjernet, rettes lagenet til, så der ikke er nogen folder under personen i sengen. ILÆGNING OG UDTAGNING AF SPILERDUG 44

45 Ilægning og aftagning af sejl i kørestol Antal hjælpere: 3. Hjælpemidler: kørestol, sejl, 2 stykker spilerdug ca. 60 x 60 cm og en slynge. For at hjælpe personen med at læne sig frem i kørestolen så sejlet kan placeres, lægges en slynge rundt om persons ryg ved skulderbladene. Den 3. hjælper lægger sejlet ned bag personen. Når sejlet er nede, hjælpes personen tilbage igen. Benstropperne lægges ned langs personens lår. ILÆGNING OG AFTAGNING AF SEJL I KØRESTOL 45

46 Den ene hjælper letter trykket på personens lår, mens den anden hjælper lægger spilerdug ind under personens lår. Der lægges 2 stykker spilerdug under personens lår for at lette arbejdet med at få benstropperne ind. Den ene hjælper holder i det øverste stykke spilerdug, mens den anden hjælper skubber benstroppen ind. ILÆGNING OG AFTAGNING AF SEJL I KØRESTOL 46

47 Benstroppen trækkes frem, og begge stykker spilerdug fjernes. Når sejlet atter skal fjernes, skal benstropper først fri. Dette gøres ved at lægge et stykke spilerdug ind mellem benstroppen og personens lår, og et stykke mellem benstroppen og kørestolens sæde. ILÆGNING OG AFTAGNING AF SEJL I KØRESTOL 47

48 Den ene hjælper letter trykket på personens lår, mens den anden trækker benstroppen fri. Personen hjælpes til at læne sig frem, og sejlet fjernes. Benstroppen fjernes op langs låret. ILÆGNING OG AFTAGNING AF SEJL I KØRESTOL 48

49 Bariatrisk algoritme 1 Forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol Først vurderes, hvorvidt personen kan bære sin egen vægt helt, delvist eller slet ikke. Hvis han kan stå sikkert på sine ben, vil han formodentlig selv kunne klare forflytningen, og det er kun nødvendigt at være til stede for evt. at guide, sørge for at hjælpemidlerne er placeret hensigtsmæssigt, samt at banen er klar det vil sige, at der ikke er noget der står i vejen. Hvis personen kan stå delvist/har støttefunktion, skal det vurderes, om han kan samarbejde. Hvis han kan samarbejde, har støttefunktion og kræfter i armene, kan det overvejes at anvende stålift eller glidebræt. Hvis personen ikke kan samarbejde og/eller ikke har kræfter i armene, skal du anvende loftlift. Hvis du er det mindste i tvivl, anvend da loftlift. Gode råd De stålifte, der på skrivende tidspunkt er på markedet, kan generelt løfte 165 kg. Et enkelt produkt kan opgraderes til 250 kg. Hvis der anvendes hjælpemidler til siddende forflytning, f.eks. glidebræt, skal stolens armlæn kunne fjernes, og sengen kan med fordel være lidt højere end stolen. Når der forflyttes til toilet, kan der hensigtsmæssigt anvendes toiletsejl. Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke skal køres med liften, når personen er i. BARIATRISK ALGORITME 1 Badesejl (netsejl) kan hensigtsmæssigt anvendes i badesituationer. Bemærk at standardtoiletter (både gulv- og vægmonterede) generelt har en vægtgrænse på 240 kg. Det er sædet, der er det svageste led altså det som kan tage de færreste kilo. Hvis personen, der skal benytte toilettet, vejer mere, skal han sidde på en toiletstol. Forflyt over personens stærke side, der er det mest sikre for personen og hjælperne. Når du skal lægge sejl og personen sidder i kørestolen, brug da spilerdug til hjælp, når benstropperne skal lægges ind under personens ben. Tip kørestolen, når personen sænkes ned i stolen, og lad stolen følge personens vej ned. 49

50 Algoritme 1 Forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol Start her Kan personen stå på benene? Kun delvist eller ikke Kan personen samarbejde? Fuld vægtbæring Delvist eller ikke Vær standby, hvis der bliver behov for hjælp. Anvend: Loftlift, helsejl, træstok og minimum 3 hjælpere. BARIATRISK ALGORITME 1 Ja, fuldstændigt Har personen kræfter i armene? Nej Anvend: Loftlift, helsejl, træstok og minimum 3 hjælpere. Ja, fuldstændigt Anvend: Loftlift, sejl og minimum 3 hjælpere. Hvis personen har støttefunktion, kan anvendes stålift og minimum 2 hjælpere. Hvis personen er helt stabil i siddende stilling, kan der anvendes glidebræt og 2 hjælpere. Metoden anvendes, indtil personen selv kan udføre forflytning. 50

51 Forflytning fra seng til kørestol med loftlift Antal hjælpere: mindst 3. Hjælpemidler: loftlift, helsejl, spilerdug, slynge og stikstykke. Inden selve forflytningen sættes i gang, gøres kørestolen klar. Et stykke spilerdug lægges dobbelt på sædet i kørestolen med den foldede side mod sædets forkant, og et stikstykke placeres ovenpå. Både spilerdug og stikstykke placeres, så der er rigeligt materiale bagtil. Hvis du kan få placeret personen godt i stolen, når du anvender liften, er det selvfølgelig ikke nødvendigt at gøre kørestolen klar på denne måde. 2 stykker spilerdug er på forhånd foldet. Spilerdugen lægges i et ad gangen under personen og over lagenet. FORFLYTNING FRA SENG TIL KØRESTOL 51

52 Sejlet trækkes ned mellem de 2 stykker spilerdug. Den hjælper der holder trækstokken og som står ved hovedgærdet, holder øje med at sejlet ikke trækkes skævt. Et godt pejlemærke er mærket øverst på sejlet. Det skal hele tiden forblive midt for personens hoved. Herefter anvendes spilerdugen til at få stropperne fra sejlet under personens ben. FORFLYTNING FRA SENG TIL KØRESTOL Når sejlet er lagt på, trækkes det øverste stykke spilerdug ud. Stropperne fra sejlet trækkes på plads. 52

53 Stropperne hægtes på åget til liften, og personen liftes op. Personen liftes over i kørestolen. Når personen sænkes ned i kørestolen, tippes kørestolen lidt for at sikre en bedre placering af personen i stolen. Samtidig med at personen sænkes ned, trækker 2 hjælpere i stikstykket bag kørestolen, og de 2 andre hjælpere støtter personen til den rette placering ved et let tryk på personens ben fortil. FORFLYTNING FRA SENG TIL KØRESTOL 53

54 Spilerdugen trækkes ud. Når personen er placeret i kørestolen, skal sejlet fjernes. FORFLYTNING FRA SENG TIL KØRESTOL 54

55 Forflytning fra seng til kørestol med glidebræt Antal hjælpere: 2. Hjælpemidler: spilerdug, glidebræt, slynge, antiskrid og rebstige. Sengen er forberedt med en rebstige, som er fastgjort til endegavlen. Der lægges et stykke spilerdug under begge personens lægge og hæle, samt en slynge om hver af personens lægge. Personen trækker i rebstigen, samtidig med at hovedgærdet hæves og de 2 hjælpere trækker i hver sin slynge og derved hjælper personens ben ud over sengekanten. Det er vigtigt, at hjælperne følger personens bevægelser og tempo. FORFLYTNING FRA SENG MED GLIDEBRÆT 55

56 Glidebrættet placeres under personen. Armlænet er fjernet fra kørestolen på den side, hvor personen skal over i kørestolen. Kørestolen låses. Når glidebrættet er placeret, og personen er klar, kan selve forflytningen startes. Hjælper 1 guider personen. Hjælper 2 er ansvarlig for placering af kørestol og står bagved som tryghed for personen. Til slut monteres armlænet på kørestolen. FORFLYTNING FRA SENG MED GLIDEBRÆT 56