Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 5, 3. MARTS 2014

Transkript

1 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Virksomhederne i Hjørring fik det bedre i 2013 side 2 Aalborg er en voksende metropol i Nordjylland side 3 EUC Nord-direktøren ser skeptisk på EUD-reformen side 5 Hvem skal have elevprisen i år? side 6 Formanden mener Henrik Willadsen, advokat, formand for Erhverv Hjørring Djævelen gemmer sig i detaljen, siges det. Hvis det er sandt, er der mange steder, den onde kan putte sig i det politiske forlig om erhvervsuddannelserne, som blev indgået i sidste uge. For det er en omfangsrig, detaljeret og kompleks reform, som nu skal føres ud i livet. Men man behøver slet ikke at dykke ned i de mange detaljer for at finde Djævelen. Han sidder fuldt synligt på en af hovedknasterne i forhandlingerne. Nemlig spørgsmålet om en begrænsning af tilgangen til gymnasierne til fordel for erhvervsuddannelserne. Forliget endte med at sparke dette hovedspørgsmål til hjørnespark. De borgerlige ønskede en form for adgangsbegrænsning til gymnasierne. Det ville regeringspartierne ikke være med til. Det endte med, at der nu skal foretages en analyse af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Et kompromis, der skal ses i lyset af, at forhandlingerne var trukket ud så længe, at det efterfølgende lovgivningsarbejde kun lige akkurat kan nås, således at reformen kan træde i kraft i Erhvervslivets væsentligste krav til en re- form har været, at den skulle imødegå den truende mangel på faglærte danskere. Det kan reformen næppe leve op til, som det fremgår af interviewet med EUC Nords direktør i dette nyhedsbrev. For når det efterhånden er blevet sådan, at omkring 70 pct. af en ungdomsårgang vælger at gå i gymnasiet, er der simpelthen for få tilbage på erhvervsuddannelserne til, at arbejdsmarkedets behov kan dækkes. Så længe der ikke sættes effektivt ind på det område, vil Djævelen sidde og grine af udsigten til, at danske håndværkere om få år bliver en mangelvare i Danmark, mens tusinder af studenter samtidig må indse, at deres eksamen hverken kvalificerer dem til et studium eller et job. Redaktion: Claus Dindler, telefon / , cd@hjec.dk 1

2 Virksomhederne fik det bedre i 2013 og tror overvejende på fremgang i år Glædeligt resultat af effektanalyse af erhvervslivet i Hjørring Kommune Over halvdelen af virksomhederne i Hjørring Kommune har fået øget omsætning og bedre resultat i 2013 end i Det er en af de glædelige konklusioner af en effektanalyse, som Dansk Erhvervsfremme har lavet for Hjørring ErhvervsCenter. Undersøgelsen bygger på svar fra 120 respondenter. Virksomhederne ser desuden generelt lyst på indeværende år. 57 pct. af dem forventer øget omsætning i forhold til 2013, og 55 procent forventer et forbedret resultat. Også beskæftigelsesmæssigt ser det positivt ud. Hver fjerde virksomhed har haft flere ansatte i 2013 end i 2012, mens 19 pct. har haft færre medarbejdere. Kun 3 pct. af respondenter forventer færre medarbejdere i indeværende, mens 24 pct. forventer at skulle ansætte flere i år. Graden af innovation i virksomhederne har ikke ændret sig fra 2012 til pct. af virksomhederne har udviklet produkter, processer eller services, mens 49 pct. har arbejdet med nye markeder, 35 pct. med nye teknologier og 31 pct. med ny viden. input, som virksomhederne har fået fra Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter. 70 pct. af respondenterne vurderer, at de har opnået et resultat af input fra HJEC eller EH. Det handler om nye kontakter, nye målsætninger, nye forventninger, nye aktiviteter, ny inspiration, ny adfærd eller ny viden. 72 pct. af respondenterne vurderer, at HJEC s eller EH s input har haft nogen eller markant effekt på deres virksomheds drift og udvikling. HJEC s eller EH s input bidrager i væsentlig grad med netværks- og kontaktskabelse, idet 51 pct. svarer, at HJEC eller EH har bidraget med dette. 30 pct. svarer at der er bidraget med adgang til ekspertise eller videnressourcer, 29 pct. med vækstpotentiale, 21 pct. med fastholdelse af konkurrenceevne, 17 pct. med afsætning, 13 pct. med produktudvikling og 12 pct. med produktivitet. Gennemsnitligt skaber HJEC eller EH 1,1 kontakter til anden aktør (videninstitution, privat aktør mv.) pr. adspurgt virksomhed. 28 pct. svarer Væksthus Nordjylland, og ca. 15 pct. har taget kontakt til private rådgivere. Graferne på denne side er fra Effektanalyse 2014, som er udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Erhverv Hjørring og Hjørring ErhvervsCenter Effektanalysen har også målt effekten af de 2

3 Aalborg - en metropol i Nordjylland Aalborg er en voksende metropol, landdistrikterne mister befolkning Hjørring fastholder sin position som den næststørste by i Region Nordjylland Aalborg vokser støt, mens landdistrikterne taber indbyggere. Det er den overordnede tendens i den demografiske udvikling i Region Nordjylland gennem de seneste fem år fra 2008 til Regionen som helhed har oplevet en svag stigning i befolkningstallet på 0,2 procent siden Nemlig fra til Aalborg er i samme periode vokset med 6043 indbyggere, hvilket er en stigning på 6 procent. I samme tidsrum er antallet af nordjyder, der bor på landet, faldet med 6.425, hvilket svarer til en tilbagegang på 5,5 procent. Væksten i Aalborg svarer altså næsten nøjagtigt til nedgangen på landet. Hjørring har siden 2008 konsolideret sin position som landsdelens næststørste by med en svag fremgang i indbyggertal på 176 personer svarende til en stigning på 0,7 procent. På tredjepladsen taber Frederikshavn terræn, og det samme gælder de to øvrige store byer i Frederikshavn Kommune, Sæby og Skagen. Tilsammen har de tre byer mistet indbyggere i de seneste fem år. Blandt regionens mindre byer er det bemærkelsesværdigt, at Hirtshals mister indbyggere, mens Aars, Støvring og Aabybro, der er sammenlignelige med Hirtshals i størrelse, er vokset siden Hjørring var i 2008 Nordjyllands største landkommune med indbyggere bosat udenfor byområder. I løbet af fem år har Hjørrings landdistrikter mistet hele 8 procent af beboerne, således at Aalborg nu har overhalet Hjørring som den største landkommune. Hvad angår indbyggere. Kun Mariagerfjord har oplevet en større flugt bort fra landdistrikterne end Hjørring. Se statistik information til artiklen på næste side 3

4 12 største byer i Nordjylland Udvikling i indbyggertal Skemaerne på denne side relaterer til artiklen på forrige side. Kilde: Danmarks Statistik Fremgang Tilbagegang Procent Aalborg ,0 Hjørring ,7 Frederikshavn ,0 Nørresundby ,7 Thisted ,0 Brønderslev ,1 Sæby ,4 Skagen ,1 Aars ,9 Støvring ,7 Hirtshals ,0 Aabybro ,5 Så mange bor på landet Udviklingen i folketal i de nordjyske landdistrikter Plus/minus i pct. Mariagerfjord ,5 Hjørring ,0 Jammerbugt ,5 Frederikshavn ,5 Thisted ,1 Aalborg ,1 Brønderslev ,4 Vesthimmerland ,0 Morsø ,8 Rebild ,2 Nordjylland i alt ,5 Læsø er holdt udenfor på grund af sin specielle ø-status 4

5 A. Neil Jacobsen, direktør for EUC Nord EUC Nord-direktøren er skeptisk overfor virkning af EUD-reformen Virksomhederne vil næppe mærke større forskel, siger A. Neil Jacobsen En reform af erhvervsuddannelserne kom efter et meget langt tilløb på plads på Christiansborg i sidste uge. Alle partier minus Enhedslisten står bag forliget. På EUC Nord, Vendsyssels store erhvervsuddannelsessted, kan direktør A. Neil Jacobsen imidlertid styre sin begejstring. Det er positivt, at reformen kom på plads. Den indeholder både gode og mindre gode ting. Men overordnet må jeg nok konkludere, at den ikke løser det helt store problem for erhvervsuddannelserne samt for virksomhederne og for samfundet i det hele taget. Nemlig at vi uddanner få faglærte. A. Neil Jacobsen peger på, at de almene gymnasier optaget omkring 70 pct. af en ungdomsårgang. Han mener ikke, at refor- men flytter på det forhold. Og det betyder, at der indenfor en række fagområder i de kommende år vil opstå mangel på faglært dansk arbejdskraft. Problemet ligger primært i, at et stort flertal af de unge efter folkeskolen vælger gymnasiet, fordi det gør deres kammerater, og det er på gymnasierne, det attraktive sociale miljø findes. Efter EUC Nord-direktørens mening kan denne trend kun brydes på én måde: Gennem adgangsbegrænsning til gymnasierne. Eller ved at kræve flere højniveaufag for at kunne tage en studentereksamen. Det kunne man så ikke blive enige om blandt politikerne. I hvert fald ikke i denne omgang. Vi får se, om den bebudede analyse senere vil føre til en ændring. Blandt de positive ting i forliget peger A. Neil Jacobsen på, at der nu indføres en EUX-model på de merkantile uddannelser, lige som der er på de tekniske uddannelser. Han er også positiv overfor det nye adgangskrav på 02 i dansk og matematik til den afsluttende prøve i folkeskolen. Mest fordi den er et signal om, at der stilles krav til eleverne på erhvervsuddannelser. I praksis tror direktøren ikke, den vil betyde ret meget meget det store frafald på erhvervsuddannelserne ligger nemlig hos de ældste elever og ikke hos eleverne, der kommer lige fra folkeskolen. Se hovedpunkterne i EUD-reformen på næste side 5

6 Hovedpunkterne i EUD-reformen Der indføres adgangskrav, så eleverne skal have mindst 02 i dansk og matematik Der bliver 45 minutters motion og bevægelse som en daglig del af undervisningen. Der bliver mulighed for en optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene, og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse. De nuværende 12 indgange til erhvervsskolerne ændres til 4 indgange. Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge fra folkeskolen. Andre starter på grundforløbets 2. del og får dermed 20 uger. Undervisningen på grundforløbet foregår i holdfællesskaber (klasser) for at sikre et bedre ungdomsuddannelsesmiljø. Der skal tilstræbes dannelse af campusmiljøer mellem f. eks. erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser for at styre uddannelsesmiljøet. Undervisningstimen øges til 25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra EUX indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag. Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Mere fokus på vejledningsindsatsen. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10). Der etableret en kombineret ungdomsuddannelse til unge, som ikke har kompetence til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne styrkes. Styrket indsats for at sikre elever praktikpladser. På baggrund af en analyse drøfter forligskredsen en ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser. Hvem skal have årets Elevpris? Kender du en god elev eller lærling, så send dit forslag til Erhverv Hjørring Kender du en god elev eller lærling, som du gerne ser hædret med Erhverv Hjørrings Elevpris 2014? Så send en begrundet indstilling til Erhvervs Hjørrings sekretariat. Modtageren af Elevprisen udpeges af formandskabet ud fra følgende kriterier: Alle typer elever/lærlinge i en erhvervsuddannelse ansat på en Erhverv Hjørring virksomhed kan komme i betragtning Eleven/lærlingen skal/kan have nogle af følgende egenskaber: Flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom, en god kammerat Har ydet en særlig social indsats Har ydet en særlig faglig indsats Gode karakterer er en fordel, men ikke et krav Frist for indstillinger er mandag den 10. marts. Du kan sende din indstilling pr. post til Erhverv Hjørring, Åstrupvej 10, 9800 Hjørring, eller med til kontakt@erhvervhjoerring.dk Lars Kristensen, vinder af Elevprisen