Virksomheders sociale ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheders sociale ansvar"

Transkript

1 Virksomheders sociale ansvar - kan det kommunikeres? En empirisk undersøgelse af forbrugeres modtagelse af virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Speciale Heidi Hermansen Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Vejleder: Mie Femø Nielsen September

2 Indholdsfortegnelse Abstract 5 1. Indledning Problemformulering Metode Den teoretiske forståelsesramme Den empiriske analyse Empirisk materiale Begrebsdefinition og -afklaring Præsentation af Coop Udvælgelse af case Coop Danmark A/S Coop og socialt ansvar Coops etik-kampagne Specialets struktur 15 Del I 2. Baggrunden for virksomheders sociale ansvar Samfundsudviklingen Den politiske udvikling Den politiske forbruger Den økonomiske udvikling Den socio-kulturelle udvikling Den informationsteknologiske udvikling Virksomhedens nye rolle Sammenfatning Public relations Disciplinen public relations Definition af public relations Public relations som dialogisk kommunikation 28 2

3 Virksomhedens selvfremstilling Issues management Sammenfatning 33 Del II 4. Analyse af Coops pjece Præsentation af pjecen Kritisk diskursanalyse Den tredimensionelle model Teksten Pjecens subjektpositioner Den diskursive praksis Diskurser i kamp Den sociale praksis Virkelighedsbillede Sammenfatning Argumentationsanalyse Toulmins argumentationsmodel Pjecens argumentation God argumentation Overbevisende kommunikation Sammenfatning 60 Del III 5. Kommunikationsperspektivet Afsenderperspektivet Modtagerperspektivet Receptionsteori Sammenfatning Undersøgelsesmetode Valg af undersøgelsesmetode 69 3

4 6.2. Den kvalitative undersøgelsesmetode Undersøgelsens verifikation Undersøgelsens validitet Undersøgelsens reliabilitet Interviewundersøgelsen i praksis Fokusgruppeinterview Individuelle interviews Interviewdeltagerne Deltagerne til fokusgruppeinterviewet Deltagerne til de individuelle interviews Spørgeguide Situationen bestemmer Transskription Analyse af datamaterialet Forbrugeres reception af Coops kommunikation af socialt ansvar Deltagernes oplevelse af pjecen Den sympatiske Den skeptiske Den kritiske Overbevises deltagerne? Mislykket kommunikation? Politiske forbrugere? Kommunikation er ikke nok Interaktionens indvirkning Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste 108 4

5 Abstract Within the past years, companies have met an increasing pressure from the consumers in terms of taking a joint responsibility for social problems. Danish companies have started to see the advantages of taking social responsibility, but as many consumers are very sceptic about the fact that the company sells itself on these responsible actions, many companies are very reluctant to communicate this to the public. The purpose of this dissertation is to examine and discuss, how the consumers receive the companies communication of social responsibility, thus creating an understanding for some of the factors decisive for the consumers acceptance of the company as social responsible, for which reason the title question is as follows: How do the consumers receive the companies communication of social responsibility? This dissertation is of empiric nature and in order to find an answer to the title question, I have carried out interviews of 8 consumers reception of a pamphlet from Coop Danmark s ethical campaign from spring In order to understand the background for corporate social responsibility, I examine a number of social development processes as well as the impact of these on the company s communication. Furthermore, I carry out a text analysis of the pamphlet based on Fairclough s critical discourse analysis as well as Toulmin s model of argumentation. Overall, the examination of the dissertation shows that the consumers in general are very positive towards companies taking a social responsibility. However, the purpose of the communication is at the same time a matter of opinion. The interviewees can be divided into groups as being sympathetic, sceptical or critical and the majority of the interviewees express scepticism towards the pamphlet. This is due to distrust towards the companies real intentions of communicating social responsibility. As companies in general are financial units with the purpose of creating profit, this calls for a high level of legitimacy. Through communication, the company must argue that it fills out an important role in society, which is why PR has an important function. Because of the consumers demand of insight into the company and their increasing indication of attitudes through consumption, the company must make an effort to gain the consumers acceptance. Through PR and Issues Management the company can seek towards creating stabile relations in order to build up a trustful relationship with the consumers, 5

6 and in doing so convince them about the legitimacy of these actions as well as try to catch and prevent critique, thus avoiding that they become issues. As corporate social responsibility appeal to the consumer s fundamental norms and moral, a predominant ethos argumentation is required in order to convince them. Furthermore, the examination shows the importance for the approval of the reasoning, that the consumers can reflect themselves in the implicit reader as well as feel the agreement between their own values and attitudes and those expressed in the communication. This is why the companies through dialogue with the consumers must find out which fundamental suppositions they have, which among other things, the reception analysis help to cover. The participants who are sympathetic express a feeling of relevance towards the pamphlet and Coop and consider themselves as being conscious citizens (construed readers position), who puts emphasis on environment, health and ethics. Furthermore, the consumers image of the company is very significant in terms of whether he/she finds the communication reliable. Concord between the consumer s image and the construed sender position contributes to an increased acceptance of the communication. Companies communication of social responsibility to the consumers is far from easy, but as this dissertation illustrates, it is not an impossible task. The examination shows the importance for the companies to obtain insight in the consumers conditions for interpretation. Through this insight the companies can target the communication and make it relevant for the consumers which increase the approval of the company as being social responsible. Corporate Social Responsibility can it be communicated? An empirical examination of consumers reception of companies communication of social responsibility. By Heidi Hermansen, Copenhagen University, Department of Scandinavian Studies and Linguistics,

7 1. Indledning Inden for de seneste år har et nyt fænomen virksomheders sociale ansvar, også betegnet Corporate Social Responsibility, for alvor fået fodfæste i danske virksomheder. På trods af, at virksomheders sociale ansvar som undersøgelsesområde stadig er så nyt, at der endnu ikke eksisterer gennemarbejdet og dybdegående forskning og teorier, så har forhold som miljø, arbejdsklima m.m. i Danmark været aktuelle over en længere årrække bl.a. pga. samarbejde mellem virksomheder og den danske stat (Morsing & Thyssen 2003:15-16). Men siden midten af 1990 erne har sager som Shells dumping af boreplatformen Brent Spar og senere medicinalindustriens, heriblandt Novo Nordisk, sagsanlæg om patentrettigheder mod den sydafrikanske regering øget presset mod virksomheden fra omverdenen om ansvarlig stillingtagen. Specielt forbrugerne er blevet tildelt en væsentlig rolle i dette pres. Forbrugerne vil vide mere om virksomhederne. Det er ikke længere tilstrækkeligt at præstere et flot økonomisk overskud og at producere gode varer som sælges til rimelige priser. Forbrugere ønsker også indsigt i måden hvorpå dette overskud er genereret, og planerne om hvordan overskuddet skal forvaltes (Morsing & Pruzan: Stigende fokus på virksomheders sociale ansvar, Kommunikationsforum, 12. november 2002). At virksomheder er begyndt at reagere på dette pres om at tage socialt ansvar, vidner det øgede antal af grønne, etiske og holistiske regnskaber og rapporter, som virksomhederne årligt spytter ud, om. Virksomhederne har fået øjnene op for, at social ansvarlighed er blevet et parameter i kampen om at differentiere sig i forhold til konkurrenterne og samtidig imødekomme forbrugernes krav. Men en nyere dansk undersøgelse (Morsing, Schultz & Nielsen 2003) viser, at selvom hovedparten af den danske befolkning synes, at socialt ansvar er vigtig for en virksomheds image, så er de samtidig forbeholdne over for, at virksomheden sælger sig på de ansvarlige handlinger (Morsing, Schultz & Nielsen 2003:12). Undersøgelsen illustrerer det dilemma, som mange virksomheder står i, nemlig hvordan skal de kommunikere de gode gerninger. På trods af, at mange virksomheder kommunikerer deres ansvarlighed via deres hjemmesider, regnskaber, rapporter m.v., så har der været meget få eksempler på kommunikation af mere kommerciel karakter henvendt direkte til forbrugere (Morsing, Schultz & Nielsen 2003:8). Men da mange virksomheder netop møder krav om social ansvarlighed fra forbrugere, må virksomheden gøre en indsats for at få kommunikeret de ansvarlige handlinger 7

8 ud. Det er derfor centralt at forstå forbrugernes modtagelse af kommunikationen, eftersom virksomheden er afhængig af deres accept. Inspirationen til dette speciale udsprang af en undren over, hvor lidt fokus faglitteraturen har lagt på forbrugeres modtagelse af virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Da forbrugere langt fra kan betragtes som en homogen gruppe, der reagerer entydigt på virksomhedens budskab, finder jeg det væsentligt at skabe en forståelse for forbrugeres holdninger og oplevelser af kommunikationen, da det har betydning for, hvordan virksomheden skal tilrettelægge kommunikationen. På baggrund af denne observation vil jeg i dette speciale lægge fokus på modtagerperspektivet ved virksomheders kommunikation af socialt ansvar Problemformulering Formålet med specialet er at undersøge og diskutere, hvordan forbrugere modtager virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Herigennem søges at skabe en forståelse for nogle af de faktorer, der er afgørende for forbrugeres accept af virksomheden som social ansvarlig. På den baggrund lyder specialets problemformulering: Hvordan modtager forbrugere virksomheders kommunikation af socialt ansvar? Selvom problemformuleringen kun har vægt på modtagerrollen i kommunikationsprocessen, vil jeg som baggrund for min besvarelse ligeledes undersøge: - De samfundsmæssige faktorer som virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af, samt hvilken betydning det har for virksomhedens kommunikation at tage socialt ansvar. - Et konkret eksempel på virksomheders kommunikation af socialt ansvar henvendt til forbrugere. Herved søger jeg en mere holistisk forståelse af kommunikationen, da jeg finder det relevant at have alle tre aspekter med i besvarelsen. Dog vil de to første aspekter kun blive analyseret i det omfang, jeg mener, de underbygger problemformuleringen. Til at besvare problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i en konkret case, dagligvarekoncernen Coop Danmark. Specialet vil derfor være empirisk præget, men anvendelsen af casen har til formål at illustrere, hvordan kommunikation af socialt ansvar 8

9 henvendt til forbrugere kan se ud i praksis, for herved at vurdere og diskutere denne kommunikationsform. Da formålet for specialet ikke er at give Coop retningslinjer for, hvordan de skal tilrettelægge deres kommunikation, men at forblive så virksomhedsneutral som mulig, inddrages Coop kun som eksempel. Af den grund har jeg valgt ikke at foretage en større undersøgelse af Coop Metode Specialet er overordnet af eksplorativ karakter, idet besvarelsen af problemformuleringen sker på baggrund af en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen er dog suppleret med et udvalg af teorier, der fungerer som teoretisk forståelsesramme for den empiriske analyse Den teoretiske forståelsesramme For at få klarlagt de bagvedliggende faktorer for virksomheders øgede interesse for at tage socialt ansvar vil jeg tage afsæt i to rapporter, Den politiske forbruger (IFF & Elsam 1996) og Den politiske virksomhed (Rasmussen 1996), der som forklaring fremlægger en række samfundsmæssige udviklingsforløb. Da virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af et øget pres fra omverdenen, herunder forbrugerne, finder jeg det relevant at undersøge baggrunden for dette pres. I forlængelse af denne karakteristik vil betydningen af de samfundsmæssige udfordringer, som virksomheden stilles over for, blive undersøgt i forbindelse med virksomhedens kommunikation. Til at imødekomme kravene fra bl.a. forbrugere må virksomheden lægge vægt på dialog og legitimering af handlinger, hvorfor public relations og issues management får stor betydning. Udgangspunktet i forbindelse med public relations er James E. Grunigs tovejs symmetriske PR-model, som har været genstand for megen debat, men som ved virksomheders sociale ansvar er yderst aktuel, pga. virksomheden gennem dialog må søge forståelse og accept hos interessenterne. Da virksomheders sociale ansvar i dette speciale betragtes som en reaktion på omverdenens krav, er issues management relevant, pga. virksomheden gennem stabile relationer til interessenterne kan opnå viden og indsigt i mulige krisesituationer, som fx øgede krav om miljøforanstaltninger, som virksomheden, inden det bliver en sag, kan reagere på. Specielt Robert Heath fokuserer på fordelene for virksomheden ved at anlægge en issues management-strategi, hvorfor hans tilgang til området vil blive inddraget. 9

10 Den empiriske analyse Specialets empiriske analyse vil tage afsæt i dels en tekstanalyse af en pjece fra Coop Danmark i forbindelse med en etik-kampagne og dels en interviewundersøgelse af 8 personers reception af pjecen. Tekstanalysen vil blive foretaget på baggrund af den kritiske diskursanalyse samt argumentationsmodellen. For at undersøge hvordan kommunikationen afspejler de samfundsmæssige forandringer, vil den kritiske diskursanalyse, med udgangspunkt i Faircloughs tredimensionelle model, blive anvendt. Til dette vil pjecens subjektpositioner, diskurser samt virkelighedsbillede blive analyseret. Derudover vil materialets argumentation blive analyseret ud fra Toulmins argumentationsmodel samt retorikkens klassiske appelformer. Valget skyldes det faktum, at rollen som social ansvarlig virksomhed kræver en høj grad af legitimering for at overbevise modtager om virksomhedens reelle hensigter med de ansvarlige handlinger, hvorfor virksomhedens troværdighed spiller en afgørende rolle. Da jeg i specialets problemformulering har lagt fokus på modtagerperspektivet, har jeg valgt at foretage en interviewundersøgelse af 8 forbrugeres reception af pjecen. Til at forstå hvilke forudsætninger modtager i kommunikationsprocessen læser og forstår kommunikationen ud fra, vil receptionsteorien, med afsæt i Jan Foght Mikkelsen, blive introduceret. Med dette udgangspunkt vil interviewdeltagernes udsagn blive analyseret og fortolket for derved at vurdere, hvordan virksomheders kommunikation af socialt ansvar modtages af forbrugere Empirisk materiale Specialets empiriske materiale, som danner udgangspunkt for tekstanalyse og receptionsanalyse, er pjecen Godt at vide om det du køber (Bilag 1), der var en del af en etik-kampagne, som Coop kørte i Kvickly samt i SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen i marts Pjecen vil dels blive præsenteret senere i dette kapitel (afsnit 1.4.4) og dels i kapitel 4, Analyse af pjecen. 1 Mine metodiske valg og overvejelser omkring interviewundersøgelsen vil blive gennemgået i kapitel 6. 10

11 Interviewundersøgelsen, der belyser et udvalg af forbrugeres reception af pjecen, består af et fokusgruppeinterview med 5 deltagere (Bilag 2) samt 3 individuelle interviews (Bilag 3, 4 og 5), som jeg har foretaget i forbindelse med dette speciale. For at få belyst Coops intention med pjecen har jeg foretaget et telefoninterview med Coops informationschef Jens Juul Nielsen (Bilag 9) samt et telefoninterview med Birgit Schwartz fra FDBs medlemsafdeling (Bilag 10). Disse interviews er dog ikke optaget på bånd, hvorfor transskriptionerne bygger på mine notater under telefonsamtalerne Begrebsdefinition og -afklaring I forhold til specialets problemformulering finder jeg det relevant at definere og afklare de centrale begreber. Virksomheders sociale ansvar Når man taler om virksomheders sociale ansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR), er listen over mulige indsatsområder lang. Det kan dreje sig om virksomhedens personalepolitik, miljøkrav, krav til leverandører, samarbejde med NGO er m.m. I dette speciale anvendes virksomheders sociale ansvar som et overordnet begreb for alle de områder, hvor en virksomhed kan agere ansvarligt ud over lovgivningens krav. I forbindelse med den valgte case, Coop, vil begrebet omhandle de områder, som virksomheden i forbindelse med deres etik-kampagne fokuserer på. Yderligere vil der kun blive taget stilling til begrebets relevans for danske virksomheder med kommercielle interesser. Forbrugere En virksomheds interessenter eller stakeholders 2 varierer alt efter, hvilken type af virksomhed der er tale om. Overordnet skelnes der mellem interne (som fx medarbejdere) og eksterne interessenter (som fx forbrugere, leverandører, medier). På trods af denne opdeling er det svært at definere en person som tilhørende én bestemt interessentgruppe, da fx en medarbejder via sit arbejde er en del af en intern interessentgruppe, men samtidig kan personen også tilhører eksterne interessentgrupper fx som kunde, hvis denne køber virksomhedens produkter. I afdækningen af specialets problemformulering har jeg valgt kun at fokusere på danske forbrugere, da de er den primære målgruppe for Coop Danmark. Jeg er dog opmærksom på, at 11

12 problemstillingen ligeledes er relevant at undersøge i forbindelse med en virksomheds øvrige interessentgrupper, da disse, ligesom forbrugerne, stiller krav til virksomheden. Ligeledes er jeg opmærksom på, at forbrugerne ikke er de eneste, der er mål for etik-kampagnen, men at den skal legitimere Coops handlinger over for alle dens interessenter. Kommunikation I dette speciale fokuserer jeg på virksomheders kommunikation til forbrugere og afgrænser mig derfor til kun at behandle virksomhedens eksterne kommunikation. Den del af virksomhedens kommunikation, der løber internt i virksomheden mellem medarbejderne, vil af den grund ikke blive berørt. Dog er jeg opmærksom på, at denne del af virksomhedens kommunikation har stor indvirkning på bl.a. virksomhedens identitet, dens selvfremstilling og for dens image, samt at man i dag har sværere ved at opdele en virksomheds kommunikation i intern og ekstern kommunikation, da grænserne ikke længere er så tydelige. Derudover vil jeg kun fokusere på virksomhedens public relations- og issues management-aktiviteter, da jeg mener, at disse funktioner er yderst centrale for virksomheden i forbindelse med kommunikation af socialt ansvar. Yderligere finder jeg det væsentligt at pointere, at fokus i specialet ligger på receptionen af socialt ansvar, hvorfor jeg har fravalgt at foretage en analyse af Coops identitet, kultur og værdier, på trods af disse forhold betydning for og indvirken på kommunikationen Præsentation af Coop Udvælgelse af case Ud fra formålet med specialet har jeg valgt en case, som ved specialets indledende fase var i gang med at kommunikere deres sociale ansvar i form af en kampagne. Casen er desuden valgt ud fra, at den beskriver noget unikt eller eksemplarisk (Neergaard 2001:23f). For at opnå en forståelse af forbrugeres modtagelse har jeg valgt at fokusere på én case, hvorved der kan opnås et dybere indblik i problemstillingens kompleksitet. 2 I specialet anvender jeg begrebet interessent synonymt med stakeholder. 12

13 Jeg blev opmærksom på Coop og deres etik-kampagne ved et debatmøde om virksomheders sociale ansvar, som Politiken i samarbejde med Red Barnet afholdt. 3 Coop er den første dagligvarekoncern, der i Danmark har gennemført en landsdækkende etik-kampagne. Derfor har jeg fundet det interessant og relevant at anvende denne kampagne som case i specialet, da undersøgelsen og diskussionen kan give en indsigt i, hvordan denne kommunikationsform modtages af forbrugere Coop Danmark A/S 4 Coop Danmark A/S er en detailvirksomhed, der driver dagligvarebutikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma og er desuden leverandør til omkring 500 butikker, der fungerer som selvstændige brugsforeninger. Coop Danmark A/S er et datterselskab af Coop Norden AB, som er en sammenlægning af brugsforeningerne FDB i Danmark, KF i Sverige og Coop NKL i Norge. Coop Norden AB blev dannet den 1. januar 2002 og er i dag Nordens største detailvirksomhed. 5 Nedenstående ses koncernstrukturen. Kilde: 3 Debatmødet blev afholdt den 24. februar 2004, hvor Coop, Skandinavisk Tobakskompagni, Forbrugerrådet og Red Barnet var repræsenteret. 4 Præsentationen af Coop Danmark A/S bygger på oplysninger fra virksomhedens hjemmeside (www.coop.dk), FDBs hjemmeside (www.fdb.dk), pressemeddelelser, artikler samt telefoninterviews (bilag 9 og 10). 13

14 Som det ses af strukturen har FDB stadig tilknytning til Coop, og organisationen besidder i dag 38% af aktierne i Coop Norden AB. FDB varetager medlems- og forbrugerforhold for FDB, FDBs datterselskaber og brugsforeninger samt øvrige tilknyttede virksomheder, mens Coop driver de tidligere FDB-butikker. FDBs historie har rødder tilbage til 1896 til den danske andelsbevægelses begyndelse, hvorfor medlemmerne altid har haft en central placering i FDBs arbejde. 6 Med den nye struktur i 2002 koncentrerer FDB sig udelukkende om medlemmernes interesser. FDB har i dag over 1,5 mio. medlemmer, der sammen med den høje aktieandel i Coop Norden giver FDB en stærk position i forhold til at stille krav til Coop Norden inden for områder som økonomi, etik og forbrugerpolitik. At FDB er en medlems- og forbrugerorganisation betyder, ifølge dem selv, at de har et særligt ansvar for at arbejde ud fra nogle etiske retningslinjer, som er blevet til gennem dialog mellem medlemmer, medarbejdere, organisationer og eksterne samarbejdspartnere, og som endeligt er vedtaget af FDBs bestyrelse. Disse etiske retningslinjer har ikke blot indflydelse på FDB, men også på Coop, da FDB, foruden at sidde i Coops bestyrelse, samarbejder med Coop i forskellige arbejdsgrupper, hvor man forsøger at udarbejde langsigtede rammer inden for bl.a. miljø og etik (Telefoninterview med Birgit Schwartz, jf. bilag 10). Overordnet kan man sige, at Coop styrer forretningsområderne, mens FDB udstikker de etiske retningslinjer herfor. Coops etikkampagne kan netop ses som et resultat af samarbejdet mellem Coop og FDB Coop og socialt ansvar På trods af, at etik-kampagnen er den første egentlige officielle kampagne henvendt direkte til forbrugere, som Coop har foretaget på baggrund af deres sociale ansvar, så er etik ikke et nyt område for dem. FDB er, som nævnt oven for, en medlems- og forbrugerorganisation, der også før den skandinaviske sammenlægning af brugsforeningerne i 2002 beskæftigede sig med medarbejderforhold, miljø, etik m.v. FDBs stærke tilknytning til deres medlemmer har altid været medbestemmende i forhold til den forretningsstrategi, som der er blevet lagt. Derfor skinner det etiske og sociale aspekt ofte igennem i deres beslutninger. Dette ses fx i starten af 1980 erne, hvor FDB som den første dagligvarevirksomhed i Danmark indførte økologiske 5 I det følgende vil Coop Danmark A/S blive omtalt som Coop. 14

15 fødevarer og gjorde det økologiske til deres kendemærke, eller i år 2000 med indførelsen af de etiske retningslinjer for FDB og deres butikker. Den ansvarlige tanke har FDB ført videre i Coop, hvor man i dag, foruden de omtalte etiske retningslinjer, bl.a. har indgået samarbejde med Dansk Røde Kors for at støtte humanitære formål, har indført egne, skærpede regler for salg og markedsføring af de såkaldte alkoholsodavand til børn, indførelse af GMO frit svinekød 7 samt støtte til projekter til fordel for børn i Fjernøsten gennem Childrens Education and Welfare Trust Fund (Coops årsberetning 2002). Derudover har Coop valgt at gøre deres indsats på etik-området offentlig tilgængeligt gennem Etikbasen fra Forbrugerinformation, Coops etik-kampagne I marts 2004 iværksatte Coop en etik-kampagne, som kørte i Kvickly-varehusene i uge 12 og 13 og i SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen i uge 13. Kampagnematerialet bestod af pjecen Godt at vide om det du køber, oplysninger på Coops hjemmeside samt indstik i tilbudsaviser fra SuperBrugsen og Kvickly i uge 12 og 13. Pjecen, som jeg har valgt som genstand for den empiriske analyse samt for interviewundersøgelsen, blev distribueret gennem de ovennævnte butikker. En nærmere præsentation af pjecen følger i kapitel 4 i forbindelse med tekstanalysen Specialets struktur Overordnet er specialet struktureret i tre dele, Del I, II og III, hvor jeg i Del I giver en karakteristik af en række samfundsmæssige udviklingsforløb for på den måde at præsentere den kontekst, som virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af (kapitel 2). Samtidig bliver konsekvenserne af samfundets forandringer set i forhold til virksomhedens kommunikation. I forbindelse med virksomheders sociale ansvar er public relations og issues management specielt aktuelle, hvorfor de to funktioner diskuteres (kapitel 3). 6 Andelstanken bygger på et økonomisk samarbejde med målet om at opnå fordele for medlemmerne. 7 GMO frit svinekød betyder, at grisene ikke er blevet fodret med gensplejset foder. 15

16 I Del II flytter jeg blikket mod virksomhedens kommunikation af socialt ansvar. Med udgangspunkt i Coops pjece analyserer jeg kommunikationen ud fra den kritiske diskursanalyse samt argumentationsmodellen, hvor fokus bl.a. kommer til at ligge på diskurser og overbevisende kommunikation (kapitel 4). I Del III anlægger jeg et modtagerperspektiv på kommunikationen af socialt ansvar. Til at forstå hvordan modtager af kommunikationen opfatter teksten, inddrager jeg receptionsteori (kapitel 5). Derudover gør jeg rede for mine metodiske valg og overvejelser i forbindelse med interviewundersøgelsen (kapitel 6), før jeg på baggrund af min undersøgelse analyserer og fortolker deltagernes reception af Coops kommunikation af socialt ansvar (kapitel 7). Afslutningsvis opsummerer jeg specialets pointer med henblik på besvarelse af problemformuleringen (kapitel 8). Derudover bliver resultaterne perspektiveret i forhold til den situation, som virksomheden står i i det moderne samfund, nemlig udfordringen i at vinde forbrugernes tillid og derved blive accepteret som social ansvarlig (kapitel 9). 16

17 2. Baggrunden for virksomheders sociale ansvar At virksomheder i stigende grad tager socialt ansvar, kan ikke blot forklares som en ny måde for den enkelte virksomhed at profilere sig i forhold til konkurrenterne, men må betragtes som et led i en større samfundsmæssig sammenhæng. For at forstå virksomheders baggrund for at fokusere på social ansvarlighed finder jeg det relevant at se denne tendens i lyset af en række udviklingsforløb, som samfundet har gennemgået i de senere år. Da formålet med dette kapitel ikke er at give en udtømmende redegørelse for samtlige faktorer i samfundets udvikling, har jeg valgt kun at fremhæve nogle overordnede udviklingsforløb, som jeg mener, virksomheders sociale ansvar overvejende kan forklares på baggrund af Samfundsudviklingen Siden midten af 1990 erne har begreber som den politiske forbruger og den politiske virksomhed været genstand for mange diskussioner samtidig med, at medier, politikere og erhvervsledere har gjort opmærksom på de store ændringer af det økonomiske marked, som disse begreber vil medfører både for virksomheder, forbrugere og samfundet i det hele taget. Denne fokusering skal bl.a. ses i lyset af nogle store (mediebårede) sager som Shells dumping af boreplatformen Brent Spar, Frankrigs genoptagelse af atomprøvesprængninger i Stillehavet samt Cheminovas salg af insektsprøjemiddel til Mellemamerika, hvor specielt den politiske forbruger blev slået fast som et nyt og magtfuldt fænomen. Dette blev yderligere påpeget ved, at der blev skrevet og udgivet en række rapporter og artikler, som analyserede disse nye fænomener og deres betydning for samfundet. I 1996 udkom to omfattende rapporter Den politiske forbruger, udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) og Elsam (IFF & Elsam 1996), samt Den politiske virksomhed, udarbejdet af Ugebrevet Mandag Morgen (Rasmussen 1996). Begge rapporter lægger vægt på, at fænomenernes opståen skal ses i lyset af nogle politiske, økonomiske, socio-kulturelle samt informationsteknologiske samfundsforandringer. 8 8 Følgende karakteristik bygger overvejende på disse to rapporter. 17

18 Den politiske udvikling På det politiske område er der sket en betydelig forandring i forhold til tidligere. Faldende tilslutning til de politiske partier og en opfattelse af systemets utilstrækkelighed i forhold til den enkelte borger er nogle af de områder, som det politiske system står over for. Befolkningen har ikke længere den samme autoritetstro over for de folkevalgte politikere, men er i dag langt mere kritiske. Vi tager ikke længere de gamle autoriteters eller ideologiers udsagn for pålydende, men skaber i stedet vores egne individuelle holdninger (Rasmussen 1996:55). Vi har ikke længere behov for de traditionelle fællesskaber på baggrund af nationalitet, politisk standpunkt m.v., men skaber i stedet andre fællesskaber på tværs af gængse rammer og grænser. I dag kan vi føle os tættere knyttet til borgere i fjerne lande end til vores nabo dels pga. informationsteknologiens muligheder og dels pga. erkendelsen af vores forskelligheder på trods af samme nationalitet. Med lovgivningen som udgangspunkt definerer det enkelte individ selv, hvad denne finder relevant og rimeligt. Gennem forhandlinger og diskussioner, fx i interesseorganisationer eller ved middagsbordet, foretager individet sin egen tolkning af sager, som denne finder relevant og vedkommende også kaldet forhandlingsmoral (IFF & Elsam 1996:22). Forhandlingsmoralen opstår altså i social interaktion, hvor de enkelte individer definerer, hvad de mener, er rimeligt. Udviklingen væk fra det politiske som centrum for beslutninger over mod enkeltsager og individualisme har betydet ændringer i det politiske system, der traditionelt arbejder ud fra helhedsorienteringer. Men i de senere år er der, med mediernes hjælp, kommet mere fokus på specifikke sager og de enkelte politikere, hvilket kan ses som en orientering mod borgernes interesser (IFF & Elsam 1996:25). Derudover udfordres det politiske system af en række spørgsmål og problemer, der rækker langt ud over de nationale grænser, hvilket gør systemet mere eller mindre handlingslammet, da det ikke har den fornødne gennemslagskraft over for den stigende globalisering (IFF & Elsam 1996:23). Da individet ikke finder det politiske systems valgmuligheder tilfredsstillende, vælger denne at gøre sine politiske holdninger gældende på markedet via sit forbrug; også karakteriseret som det politiske forbrug. 18

19 Den politiske forbruger På trods af diskussioner omkring begrebet den politiske forbrugers omfang og indflydelse har flere virksomheder efter sager som Brent Spar, Cheminova, Novo Nordisk og af nyere dato Arla omstillet sig til de nye opgaver, som bl.a. forbrugere kræver af dem. Men hvad forstår man ved den politiske forbruger? På trods af begrebet kunne associeres med specifikke individer, slås det dog fast, at der er tale om en adfærd: Det politiske forbrug kan beskrives som en adfærd, hvor der i forbrugsvalget mellem producenter eller produkter lægges vægt på bevidste holdninger og værdier, der retter sig mod fællesskabet (IFF & Elsam 1996:6). Da der lægges vægt på, at det politiske forbrug er en adfærd og ikke en person, vil forbrugere altså kunne vælge at handle politisk i bestemte situationer og ikke et minimum antal gange om ugen. Det politiske forbrug inddeler IFF & Elsam i henholdsvis det positive politiske forbrug, hvor forbrugeren tilvælger et produkt eller en producent, og det negative politiske forbrug, hvor forbrugeren fravælger et produkt eller en producent (IFF & Elsam 1996:8-9). Derudover er det individets bevidste holdninger og værdier rettet mod fællesskabet, som er udgangspunktet for det politiske forbrug. Herved gøres der opmærksom på, at forbruget udgår fra overvejede beslutninger med rod i individets holdninger og værdier, samt at forbruget skal være med hensigten at række ud over personlige interesser. Definitionen karakteriserer umiddelbart et meget idyllisk billede af den politiske forbruger, og undersøgelsen gør dog også opmærksom på, at det politiske i forbruget oftest ikke er det eneste motiv, som forbrugeren handler ud fra, men kun ét af flere (IFF & Elsam 1996:8). At købe økologisk mælk beror ikke kun på at gavne miljøet, men er først og fremmest opstået ud fra et behov for mælk. Derudover kan motivet bag at købe økologisk mælk ligeledes være ud fra overvejelser omkring ens egen sundhed. Politisk forbrug er derfor aldrig det eneste motiv bag et køb af en varer, men indgår som et element i forbrugerens samlede overvejelser. Ovenstående definition bliver dog imidlertid kritiseret af idehistoriker Mads P. Sørensen, da han gør opmærksom på, at der bag definitionens vage formulering holdninger og værdier rettet mod fællesskabet lige så nemt kan gemme sig racistiske holdninger og værdier. På den anden side er der en tendens til, at begrebet i praksis oftest forbindes med områder som miljø, dyrevelfærd og sociale forhold (Sørensen 2004:15). I dette speciale vil begrebet den politiske forbruger være 19

20 kendetegnet ved IFF & Elsams definition, men med et indskrænket fokus af bevidste holdninger og værdier til at omfatte miljømæssige, etiske og sociale forhold. 9 Den politiske forbrugers indflydelse på en virksomhed er et omdiskuteret emne. Efter forbrugernes store boykot-aktioner i 1995 har medier og diverse undersøgelser udråbt den politiske forbruger til at være blevet et omfattende og yderst magtfuldt fænomen, da det er forbrugeren, der i sidste ende skal vælge, om denne vil købe virksomhedens produkt (Rasmussen 1996:25ff). Problemet med denne udnævnelse, som jeg ser det, er, at begrebet er konstrueret af bl.a. medier og forskere som den store trussel mod virksomhederne, hvis de agerer uforsvarligt. Forbrugerne har i et vist omfang altid været politiske forbrugere, men med det øgede fokus på miljø, etik og sociale forhold har denne adfærd fået en betegnelse. Set ud fra politologisk perspektiv, hvor den politiske forbruger anvender markedet som en politisk deltagelseskanal, har fænomenet et omfang på mellem % af befolkningen (Sørensen 2004:54-55). Men opgør man imidlertid fænomenet ud fra salgstal, er det ikke så imponerende, da fx kun omkring 5% af fødevaremarkedet er økologisk (Sørensen 2004:52-53). Derudover er den enkeltes købsadfærd langt fra så velovervejet og rationelt, som fænomenet antyder. For virksomheden er det altså svært at vurdere, om den politiske forbruger er en trussel eller ej. Men spørgsmålet er, om virksomheden tør lade være? Den økonomiske udvikling Sammenhængende med den politiske udvikling er der ligeledes sket økonomiske forandringer i samfundet. Globaliseringen har, som nævnt oven for, sat dele af det politiske system ud af drift. Med øget mulighed for fri økonomisk bevægelighed over nationalgrænser har virksomhederne fået et betydeligt større råderum, der sammen med store økonomiske sammenslutninger som EU, NAFTA og WTO, har gjort økonomi og handel til vigtige globale faktorer. Herved er virksomhedernes vækstmuligheder øget, hvilket bl.a. er resulteret i multinationale virksomheder (Rasmussen 1996:14). Men med den globale økonomi får de multinationale virksomheder indflydelse på nationers politiske beslutninger, pga. de politiske områder i dag går på tværs af nationale grænser samtidig med, at den multinationale virksomheds virke i den enkelte nation har stor betydning for fx nationens arbejdsløshed og økonomiske vækst. 9 Jeg er dog opmærksom på, at der i denne definition ligeledes kan være indvendinger. 20

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

14. OVERSIGT OVER BILAG

14. OVERSIGT OVER BILAG 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data... 10 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview... 14 Bilag 5: Interviewguide...

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Klimamærkning af fødevarer?

Klimamærkning af fødevarer? Klimamærkning af fødevarer? Mogens Werge Forbrugerpolitisk direktør Coop Danmark A/S Änglamark Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed, der sammen med de selvstændige brugsforeninger driver

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

BILAG 1, Side 1 af 4

BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 1 af 4 BILAG 1, Side 2 af 4 BILAG 1, Side 3 af 4 BILAG 1, Side 4 af 4 BILAG 2 Model: Informationsarbejdets platform og planlægningsramme. Kilde: Sepstrup, Preben: Tilrettelæggelse af information,

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Agenda Den samfundsmæssige kontekst Risikosamfundet og mediesamfundet

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank]

[Arbejdernes Landsbank] 1 [Arbejdernes Landsbank] Cybercrime et ledelsesansvar Mikkel Holm-Pedersen, Analysechef PrimeTime Kommunikation A/S 2 Agenda Krisens anatomi hvad gør man før, under og efter krisen? 4 aktuelle tendenser

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION

AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 10. MAJ 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: Rambøll, Hannemanns Allé 53, 2300 København S Tidspunkt:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere