Virksomheders sociale ansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomheders sociale ansvar"

Transkript

1 Virksomheders sociale ansvar - kan det kommunikeres? En empirisk undersøgelse af forbrugeres modtagelse af virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Speciale Heidi Hermansen Københavns Universitet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Vejleder: Mie Femø Nielsen September

2 Indholdsfortegnelse Abstract 5 1. Indledning Problemformulering Metode Den teoretiske forståelsesramme Den empiriske analyse Empirisk materiale Begrebsdefinition og -afklaring Præsentation af Coop Udvælgelse af case Coop Danmark A/S Coop og socialt ansvar Coops etik-kampagne Specialets struktur 15 Del I 2. Baggrunden for virksomheders sociale ansvar Samfundsudviklingen Den politiske udvikling Den politiske forbruger Den økonomiske udvikling Den socio-kulturelle udvikling Den informationsteknologiske udvikling Virksomhedens nye rolle Sammenfatning Public relations Disciplinen public relations Definition af public relations Public relations som dialogisk kommunikation 28 2

3 Virksomhedens selvfremstilling Issues management Sammenfatning 33 Del II 4. Analyse af Coops pjece Præsentation af pjecen Kritisk diskursanalyse Den tredimensionelle model Teksten Pjecens subjektpositioner Den diskursive praksis Diskurser i kamp Den sociale praksis Virkelighedsbillede Sammenfatning Argumentationsanalyse Toulmins argumentationsmodel Pjecens argumentation God argumentation Overbevisende kommunikation Sammenfatning 60 Del III 5. Kommunikationsperspektivet Afsenderperspektivet Modtagerperspektivet Receptionsteori Sammenfatning Undersøgelsesmetode Valg af undersøgelsesmetode 69 3

4 6.2. Den kvalitative undersøgelsesmetode Undersøgelsens verifikation Undersøgelsens validitet Undersøgelsens reliabilitet Interviewundersøgelsen i praksis Fokusgruppeinterview Individuelle interviews Interviewdeltagerne Deltagerne til fokusgruppeinterviewet Deltagerne til de individuelle interviews Spørgeguide Situationen bestemmer Transskription Analyse af datamaterialet Forbrugeres reception af Coops kommunikation af socialt ansvar Deltagernes oplevelse af pjecen Den sympatiske Den skeptiske Den kritiske Overbevises deltagerne? Mislykket kommunikation? Politiske forbrugere? Kommunikation er ikke nok Interaktionens indvirkning Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste 108 4

5 Abstract Within the past years, companies have met an increasing pressure from the consumers in terms of taking a joint responsibility for social problems. Danish companies have started to see the advantages of taking social responsibility, but as many consumers are very sceptic about the fact that the company sells itself on these responsible actions, many companies are very reluctant to communicate this to the public. The purpose of this dissertation is to examine and discuss, how the consumers receive the companies communication of social responsibility, thus creating an understanding for some of the factors decisive for the consumers acceptance of the company as social responsible, for which reason the title question is as follows: How do the consumers receive the companies communication of social responsibility? This dissertation is of empiric nature and in order to find an answer to the title question, I have carried out interviews of 8 consumers reception of a pamphlet from Coop Danmark s ethical campaign from spring In order to understand the background for corporate social responsibility, I examine a number of social development processes as well as the impact of these on the company s communication. Furthermore, I carry out a text analysis of the pamphlet based on Fairclough s critical discourse analysis as well as Toulmin s model of argumentation. Overall, the examination of the dissertation shows that the consumers in general are very positive towards companies taking a social responsibility. However, the purpose of the communication is at the same time a matter of opinion. The interviewees can be divided into groups as being sympathetic, sceptical or critical and the majority of the interviewees express scepticism towards the pamphlet. This is due to distrust towards the companies real intentions of communicating social responsibility. As companies in general are financial units with the purpose of creating profit, this calls for a high level of legitimacy. Through communication, the company must argue that it fills out an important role in society, which is why PR has an important function. Because of the consumers demand of insight into the company and their increasing indication of attitudes through consumption, the company must make an effort to gain the consumers acceptance. Through PR and Issues Management the company can seek towards creating stabile relations in order to build up a trustful relationship with the consumers, 5

6 and in doing so convince them about the legitimacy of these actions as well as try to catch and prevent critique, thus avoiding that they become issues. As corporate social responsibility appeal to the consumer s fundamental norms and moral, a predominant ethos argumentation is required in order to convince them. Furthermore, the examination shows the importance for the approval of the reasoning, that the consumers can reflect themselves in the implicit reader as well as feel the agreement between their own values and attitudes and those expressed in the communication. This is why the companies through dialogue with the consumers must find out which fundamental suppositions they have, which among other things, the reception analysis help to cover. The participants who are sympathetic express a feeling of relevance towards the pamphlet and Coop and consider themselves as being conscious citizens (construed readers position), who puts emphasis on environment, health and ethics. Furthermore, the consumers image of the company is very significant in terms of whether he/she finds the communication reliable. Concord between the consumer s image and the construed sender position contributes to an increased acceptance of the communication. Companies communication of social responsibility to the consumers is far from easy, but as this dissertation illustrates, it is not an impossible task. The examination shows the importance for the companies to obtain insight in the consumers conditions for interpretation. Through this insight the companies can target the communication and make it relevant for the consumers which increase the approval of the company as being social responsible. Corporate Social Responsibility can it be communicated? An empirical examination of consumers reception of companies communication of social responsibility. By Heidi Hermansen, Copenhagen University, Department of Scandinavian Studies and Linguistics,

7 1. Indledning Inden for de seneste år har et nyt fænomen virksomheders sociale ansvar, også betegnet Corporate Social Responsibility, for alvor fået fodfæste i danske virksomheder. På trods af, at virksomheders sociale ansvar som undersøgelsesområde stadig er så nyt, at der endnu ikke eksisterer gennemarbejdet og dybdegående forskning og teorier, så har forhold som miljø, arbejdsklima m.m. i Danmark været aktuelle over en længere årrække bl.a. pga. samarbejde mellem virksomheder og den danske stat (Morsing & Thyssen 2003:15-16). Men siden midten af 1990 erne har sager som Shells dumping af boreplatformen Brent Spar og senere medicinalindustriens, heriblandt Novo Nordisk, sagsanlæg om patentrettigheder mod den sydafrikanske regering øget presset mod virksomheden fra omverdenen om ansvarlig stillingtagen. Specielt forbrugerne er blevet tildelt en væsentlig rolle i dette pres. Forbrugerne vil vide mere om virksomhederne. Det er ikke længere tilstrækkeligt at præstere et flot økonomisk overskud og at producere gode varer som sælges til rimelige priser. Forbrugere ønsker også indsigt i måden hvorpå dette overskud er genereret, og planerne om hvordan overskuddet skal forvaltes (Morsing & Pruzan: Stigende fokus på virksomheders sociale ansvar, Kommunikationsforum, 12. november 2002). At virksomheder er begyndt at reagere på dette pres om at tage socialt ansvar, vidner det øgede antal af grønne, etiske og holistiske regnskaber og rapporter, som virksomhederne årligt spytter ud, om. Virksomhederne har fået øjnene op for, at social ansvarlighed er blevet et parameter i kampen om at differentiere sig i forhold til konkurrenterne og samtidig imødekomme forbrugernes krav. Men en nyere dansk undersøgelse (Morsing, Schultz & Nielsen 2003) viser, at selvom hovedparten af den danske befolkning synes, at socialt ansvar er vigtig for en virksomheds image, så er de samtidig forbeholdne over for, at virksomheden sælger sig på de ansvarlige handlinger (Morsing, Schultz & Nielsen 2003:12). Undersøgelsen illustrerer det dilemma, som mange virksomheder står i, nemlig hvordan skal de kommunikere de gode gerninger. På trods af, at mange virksomheder kommunikerer deres ansvarlighed via deres hjemmesider, regnskaber, rapporter m.v., så har der været meget få eksempler på kommunikation af mere kommerciel karakter henvendt direkte til forbrugere (Morsing, Schultz & Nielsen 2003:8). Men da mange virksomheder netop møder krav om social ansvarlighed fra forbrugere, må virksomheden gøre en indsats for at få kommunikeret de ansvarlige handlinger 7

8 ud. Det er derfor centralt at forstå forbrugernes modtagelse af kommunikationen, eftersom virksomheden er afhængig af deres accept. Inspirationen til dette speciale udsprang af en undren over, hvor lidt fokus faglitteraturen har lagt på forbrugeres modtagelse af virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Da forbrugere langt fra kan betragtes som en homogen gruppe, der reagerer entydigt på virksomhedens budskab, finder jeg det væsentligt at skabe en forståelse for forbrugeres holdninger og oplevelser af kommunikationen, da det har betydning for, hvordan virksomheden skal tilrettelægge kommunikationen. På baggrund af denne observation vil jeg i dette speciale lægge fokus på modtagerperspektivet ved virksomheders kommunikation af socialt ansvar Problemformulering Formålet med specialet er at undersøge og diskutere, hvordan forbrugere modtager virksomheders kommunikation af socialt ansvar. Herigennem søges at skabe en forståelse for nogle af de faktorer, der er afgørende for forbrugeres accept af virksomheden som social ansvarlig. På den baggrund lyder specialets problemformulering: Hvordan modtager forbrugere virksomheders kommunikation af socialt ansvar? Selvom problemformuleringen kun har vægt på modtagerrollen i kommunikationsprocessen, vil jeg som baggrund for min besvarelse ligeledes undersøge: - De samfundsmæssige faktorer som virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af, samt hvilken betydning det har for virksomhedens kommunikation at tage socialt ansvar. - Et konkret eksempel på virksomheders kommunikation af socialt ansvar henvendt til forbrugere. Herved søger jeg en mere holistisk forståelse af kommunikationen, da jeg finder det relevant at have alle tre aspekter med i besvarelsen. Dog vil de to første aspekter kun blive analyseret i det omfang, jeg mener, de underbygger problemformuleringen. Til at besvare problemformuleringen vil jeg tage udgangspunkt i en konkret case, dagligvarekoncernen Coop Danmark. Specialet vil derfor være empirisk præget, men anvendelsen af casen har til formål at illustrere, hvordan kommunikation af socialt ansvar 8

9 henvendt til forbrugere kan se ud i praksis, for herved at vurdere og diskutere denne kommunikationsform. Da formålet for specialet ikke er at give Coop retningslinjer for, hvordan de skal tilrettelægge deres kommunikation, men at forblive så virksomhedsneutral som mulig, inddrages Coop kun som eksempel. Af den grund har jeg valgt ikke at foretage en større undersøgelse af Coop Metode Specialet er overordnet af eksplorativ karakter, idet besvarelsen af problemformuleringen sker på baggrund af en empirisk undersøgelse. Undersøgelsen er dog suppleret med et udvalg af teorier, der fungerer som teoretisk forståelsesramme for den empiriske analyse Den teoretiske forståelsesramme For at få klarlagt de bagvedliggende faktorer for virksomheders øgede interesse for at tage socialt ansvar vil jeg tage afsæt i to rapporter, Den politiske forbruger (IFF & Elsam 1996) og Den politiske virksomhed (Rasmussen 1996), der som forklaring fremlægger en række samfundsmæssige udviklingsforløb. Da virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af et øget pres fra omverdenen, herunder forbrugerne, finder jeg det relevant at undersøge baggrunden for dette pres. I forlængelse af denne karakteristik vil betydningen af de samfundsmæssige udfordringer, som virksomheden stilles over for, blive undersøgt i forbindelse med virksomhedens kommunikation. Til at imødekomme kravene fra bl.a. forbrugere må virksomheden lægge vægt på dialog og legitimering af handlinger, hvorfor public relations og issues management får stor betydning. Udgangspunktet i forbindelse med public relations er James E. Grunigs tovejs symmetriske PR-model, som har været genstand for megen debat, men som ved virksomheders sociale ansvar er yderst aktuel, pga. virksomheden gennem dialog må søge forståelse og accept hos interessenterne. Da virksomheders sociale ansvar i dette speciale betragtes som en reaktion på omverdenens krav, er issues management relevant, pga. virksomheden gennem stabile relationer til interessenterne kan opnå viden og indsigt i mulige krisesituationer, som fx øgede krav om miljøforanstaltninger, som virksomheden, inden det bliver en sag, kan reagere på. Specielt Robert Heath fokuserer på fordelene for virksomheden ved at anlægge en issues management-strategi, hvorfor hans tilgang til området vil blive inddraget. 9

10 Den empiriske analyse Specialets empiriske analyse vil tage afsæt i dels en tekstanalyse af en pjece fra Coop Danmark i forbindelse med en etik-kampagne og dels en interviewundersøgelse af 8 personers reception af pjecen. Tekstanalysen vil blive foretaget på baggrund af den kritiske diskursanalyse samt argumentationsmodellen. For at undersøge hvordan kommunikationen afspejler de samfundsmæssige forandringer, vil den kritiske diskursanalyse, med udgangspunkt i Faircloughs tredimensionelle model, blive anvendt. Til dette vil pjecens subjektpositioner, diskurser samt virkelighedsbillede blive analyseret. Derudover vil materialets argumentation blive analyseret ud fra Toulmins argumentationsmodel samt retorikkens klassiske appelformer. Valget skyldes det faktum, at rollen som social ansvarlig virksomhed kræver en høj grad af legitimering for at overbevise modtager om virksomhedens reelle hensigter med de ansvarlige handlinger, hvorfor virksomhedens troværdighed spiller en afgørende rolle. Da jeg i specialets problemformulering har lagt fokus på modtagerperspektivet, har jeg valgt at foretage en interviewundersøgelse af 8 forbrugeres reception af pjecen. Til at forstå hvilke forudsætninger modtager i kommunikationsprocessen læser og forstår kommunikationen ud fra, vil receptionsteorien, med afsæt i Jan Foght Mikkelsen, blive introduceret. Med dette udgangspunkt vil interviewdeltagernes udsagn blive analyseret og fortolket for derved at vurdere, hvordan virksomheders kommunikation af socialt ansvar modtages af forbrugere Empirisk materiale Specialets empiriske materiale, som danner udgangspunkt for tekstanalyse og receptionsanalyse, er pjecen Godt at vide om det du køber (Bilag 1), der var en del af en etik-kampagne, som Coop kørte i Kvickly samt i SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen i marts Pjecen vil dels blive præsenteret senere i dette kapitel (afsnit 1.4.4) og dels i kapitel 4, Analyse af pjecen. 1 Mine metodiske valg og overvejelser omkring interviewundersøgelsen vil blive gennemgået i kapitel 6. 10

11 Interviewundersøgelsen, der belyser et udvalg af forbrugeres reception af pjecen, består af et fokusgruppeinterview med 5 deltagere (Bilag 2) samt 3 individuelle interviews (Bilag 3, 4 og 5), som jeg har foretaget i forbindelse med dette speciale. For at få belyst Coops intention med pjecen har jeg foretaget et telefoninterview med Coops informationschef Jens Juul Nielsen (Bilag 9) samt et telefoninterview med Birgit Schwartz fra FDBs medlemsafdeling (Bilag 10). Disse interviews er dog ikke optaget på bånd, hvorfor transskriptionerne bygger på mine notater under telefonsamtalerne Begrebsdefinition og -afklaring I forhold til specialets problemformulering finder jeg det relevant at definere og afklare de centrale begreber. Virksomheders sociale ansvar Når man taler om virksomheders sociale ansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR), er listen over mulige indsatsområder lang. Det kan dreje sig om virksomhedens personalepolitik, miljøkrav, krav til leverandører, samarbejde med NGO er m.m. I dette speciale anvendes virksomheders sociale ansvar som et overordnet begreb for alle de områder, hvor en virksomhed kan agere ansvarligt ud over lovgivningens krav. I forbindelse med den valgte case, Coop, vil begrebet omhandle de områder, som virksomheden i forbindelse med deres etik-kampagne fokuserer på. Yderligere vil der kun blive taget stilling til begrebets relevans for danske virksomheder med kommercielle interesser. Forbrugere En virksomheds interessenter eller stakeholders 2 varierer alt efter, hvilken type af virksomhed der er tale om. Overordnet skelnes der mellem interne (som fx medarbejdere) og eksterne interessenter (som fx forbrugere, leverandører, medier). På trods af denne opdeling er det svært at definere en person som tilhørende én bestemt interessentgruppe, da fx en medarbejder via sit arbejde er en del af en intern interessentgruppe, men samtidig kan personen også tilhører eksterne interessentgrupper fx som kunde, hvis denne køber virksomhedens produkter. I afdækningen af specialets problemformulering har jeg valgt kun at fokusere på danske forbrugere, da de er den primære målgruppe for Coop Danmark. Jeg er dog opmærksom på, at 11

12 problemstillingen ligeledes er relevant at undersøge i forbindelse med en virksomheds øvrige interessentgrupper, da disse, ligesom forbrugerne, stiller krav til virksomheden. Ligeledes er jeg opmærksom på, at forbrugerne ikke er de eneste, der er mål for etik-kampagnen, men at den skal legitimere Coops handlinger over for alle dens interessenter. Kommunikation I dette speciale fokuserer jeg på virksomheders kommunikation til forbrugere og afgrænser mig derfor til kun at behandle virksomhedens eksterne kommunikation. Den del af virksomhedens kommunikation, der løber internt i virksomheden mellem medarbejderne, vil af den grund ikke blive berørt. Dog er jeg opmærksom på, at denne del af virksomhedens kommunikation har stor indvirkning på bl.a. virksomhedens identitet, dens selvfremstilling og for dens image, samt at man i dag har sværere ved at opdele en virksomheds kommunikation i intern og ekstern kommunikation, da grænserne ikke længere er så tydelige. Derudover vil jeg kun fokusere på virksomhedens public relations- og issues management-aktiviteter, da jeg mener, at disse funktioner er yderst centrale for virksomheden i forbindelse med kommunikation af socialt ansvar. Yderligere finder jeg det væsentligt at pointere, at fokus i specialet ligger på receptionen af socialt ansvar, hvorfor jeg har fravalgt at foretage en analyse af Coops identitet, kultur og værdier, på trods af disse forhold betydning for og indvirken på kommunikationen Præsentation af Coop Udvælgelse af case Ud fra formålet med specialet har jeg valgt en case, som ved specialets indledende fase var i gang med at kommunikere deres sociale ansvar i form af en kampagne. Casen er desuden valgt ud fra, at den beskriver noget unikt eller eksemplarisk (Neergaard 2001:23f). For at opnå en forståelse af forbrugeres modtagelse har jeg valgt at fokusere på én case, hvorved der kan opnås et dybere indblik i problemstillingens kompleksitet. 2 I specialet anvender jeg begrebet interessent synonymt med stakeholder. 12

13 Jeg blev opmærksom på Coop og deres etik-kampagne ved et debatmøde om virksomheders sociale ansvar, som Politiken i samarbejde med Red Barnet afholdt. 3 Coop er den første dagligvarekoncern, der i Danmark har gennemført en landsdækkende etik-kampagne. Derfor har jeg fundet det interessant og relevant at anvende denne kampagne som case i specialet, da undersøgelsen og diskussionen kan give en indsigt i, hvordan denne kommunikationsform modtages af forbrugere Coop Danmark A/S 4 Coop Danmark A/S er en detailvirksomhed, der driver dagligvarebutikkerne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og Irma og er desuden leverandør til omkring 500 butikker, der fungerer som selvstændige brugsforeninger. Coop Danmark A/S er et datterselskab af Coop Norden AB, som er en sammenlægning af brugsforeningerne FDB i Danmark, KF i Sverige og Coop NKL i Norge. Coop Norden AB blev dannet den 1. januar 2002 og er i dag Nordens største detailvirksomhed. 5 Nedenstående ses koncernstrukturen. Kilde: 3 Debatmødet blev afholdt den 24. februar 2004, hvor Coop, Skandinavisk Tobakskompagni, Forbrugerrådet og Red Barnet var repræsenteret. 4 Præsentationen af Coop Danmark A/S bygger på oplysninger fra virksomhedens hjemmeside (www.coop.dk), FDBs hjemmeside (www.fdb.dk), pressemeddelelser, artikler samt telefoninterviews (bilag 9 og 10). 13

14 Som det ses af strukturen har FDB stadig tilknytning til Coop, og organisationen besidder i dag 38% af aktierne i Coop Norden AB. FDB varetager medlems- og forbrugerforhold for FDB, FDBs datterselskaber og brugsforeninger samt øvrige tilknyttede virksomheder, mens Coop driver de tidligere FDB-butikker. FDBs historie har rødder tilbage til 1896 til den danske andelsbevægelses begyndelse, hvorfor medlemmerne altid har haft en central placering i FDBs arbejde. 6 Med den nye struktur i 2002 koncentrerer FDB sig udelukkende om medlemmernes interesser. FDB har i dag over 1,5 mio. medlemmer, der sammen med den høje aktieandel i Coop Norden giver FDB en stærk position i forhold til at stille krav til Coop Norden inden for områder som økonomi, etik og forbrugerpolitik. At FDB er en medlems- og forbrugerorganisation betyder, ifølge dem selv, at de har et særligt ansvar for at arbejde ud fra nogle etiske retningslinjer, som er blevet til gennem dialog mellem medlemmer, medarbejdere, organisationer og eksterne samarbejdspartnere, og som endeligt er vedtaget af FDBs bestyrelse. Disse etiske retningslinjer har ikke blot indflydelse på FDB, men også på Coop, da FDB, foruden at sidde i Coops bestyrelse, samarbejder med Coop i forskellige arbejdsgrupper, hvor man forsøger at udarbejde langsigtede rammer inden for bl.a. miljø og etik (Telefoninterview med Birgit Schwartz, jf. bilag 10). Overordnet kan man sige, at Coop styrer forretningsområderne, mens FDB udstikker de etiske retningslinjer herfor. Coops etikkampagne kan netop ses som et resultat af samarbejdet mellem Coop og FDB Coop og socialt ansvar På trods af, at etik-kampagnen er den første egentlige officielle kampagne henvendt direkte til forbrugere, som Coop har foretaget på baggrund af deres sociale ansvar, så er etik ikke et nyt område for dem. FDB er, som nævnt oven for, en medlems- og forbrugerorganisation, der også før den skandinaviske sammenlægning af brugsforeningerne i 2002 beskæftigede sig med medarbejderforhold, miljø, etik m.v. FDBs stærke tilknytning til deres medlemmer har altid været medbestemmende i forhold til den forretningsstrategi, som der er blevet lagt. Derfor skinner det etiske og sociale aspekt ofte igennem i deres beslutninger. Dette ses fx i starten af 1980 erne, hvor FDB som den første dagligvarevirksomhed i Danmark indførte økologiske 5 I det følgende vil Coop Danmark A/S blive omtalt som Coop. 14

15 fødevarer og gjorde det økologiske til deres kendemærke, eller i år 2000 med indførelsen af de etiske retningslinjer for FDB og deres butikker. Den ansvarlige tanke har FDB ført videre i Coop, hvor man i dag, foruden de omtalte etiske retningslinjer, bl.a. har indgået samarbejde med Dansk Røde Kors for at støtte humanitære formål, har indført egne, skærpede regler for salg og markedsføring af de såkaldte alkoholsodavand til børn, indførelse af GMO frit svinekød 7 samt støtte til projekter til fordel for børn i Fjernøsten gennem Childrens Education and Welfare Trust Fund (Coops årsberetning 2002). Derudover har Coop valgt at gøre deres indsats på etik-området offentlig tilgængeligt gennem Etikbasen fra Forbrugerinformation, Coops etik-kampagne I marts 2004 iværksatte Coop en etik-kampagne, som kørte i Kvickly-varehusene i uge 12 og 13 og i SuperBrugsen, Dagli Brugsen og LokalBrugsen i uge 13. Kampagnematerialet bestod af pjecen Godt at vide om det du køber, oplysninger på Coops hjemmeside samt indstik i tilbudsaviser fra SuperBrugsen og Kvickly i uge 12 og 13. Pjecen, som jeg har valgt som genstand for den empiriske analyse samt for interviewundersøgelsen, blev distribueret gennem de ovennævnte butikker. En nærmere præsentation af pjecen følger i kapitel 4 i forbindelse med tekstanalysen Specialets struktur Overordnet er specialet struktureret i tre dele, Del I, II og III, hvor jeg i Del I giver en karakteristik af en række samfundsmæssige udviklingsforløb for på den måde at præsentere den kontekst, som virksomheders sociale ansvar er opstået på baggrund af (kapitel 2). Samtidig bliver konsekvenserne af samfundets forandringer set i forhold til virksomhedens kommunikation. I forbindelse med virksomheders sociale ansvar er public relations og issues management specielt aktuelle, hvorfor de to funktioner diskuteres (kapitel 3). 6 Andelstanken bygger på et økonomisk samarbejde med målet om at opnå fordele for medlemmerne. 7 GMO frit svinekød betyder, at grisene ikke er blevet fodret med gensplejset foder. 15

16 I Del II flytter jeg blikket mod virksomhedens kommunikation af socialt ansvar. Med udgangspunkt i Coops pjece analyserer jeg kommunikationen ud fra den kritiske diskursanalyse samt argumentationsmodellen, hvor fokus bl.a. kommer til at ligge på diskurser og overbevisende kommunikation (kapitel 4). I Del III anlægger jeg et modtagerperspektiv på kommunikationen af socialt ansvar. Til at forstå hvordan modtager af kommunikationen opfatter teksten, inddrager jeg receptionsteori (kapitel 5). Derudover gør jeg rede for mine metodiske valg og overvejelser i forbindelse med interviewundersøgelsen (kapitel 6), før jeg på baggrund af min undersøgelse analyserer og fortolker deltagernes reception af Coops kommunikation af socialt ansvar (kapitel 7). Afslutningsvis opsummerer jeg specialets pointer med henblik på besvarelse af problemformuleringen (kapitel 8). Derudover bliver resultaterne perspektiveret i forhold til den situation, som virksomheden står i i det moderne samfund, nemlig udfordringen i at vinde forbrugernes tillid og derved blive accepteret som social ansvarlig (kapitel 9). 16

17 2. Baggrunden for virksomheders sociale ansvar At virksomheder i stigende grad tager socialt ansvar, kan ikke blot forklares som en ny måde for den enkelte virksomhed at profilere sig i forhold til konkurrenterne, men må betragtes som et led i en større samfundsmæssig sammenhæng. For at forstå virksomheders baggrund for at fokusere på social ansvarlighed finder jeg det relevant at se denne tendens i lyset af en række udviklingsforløb, som samfundet har gennemgået i de senere år. Da formålet med dette kapitel ikke er at give en udtømmende redegørelse for samtlige faktorer i samfundets udvikling, har jeg valgt kun at fremhæve nogle overordnede udviklingsforløb, som jeg mener, virksomheders sociale ansvar overvejende kan forklares på baggrund af Samfundsudviklingen Siden midten af 1990 erne har begreber som den politiske forbruger og den politiske virksomhed været genstand for mange diskussioner samtidig med, at medier, politikere og erhvervsledere har gjort opmærksom på de store ændringer af det økonomiske marked, som disse begreber vil medfører både for virksomheder, forbrugere og samfundet i det hele taget. Denne fokusering skal bl.a. ses i lyset af nogle store (mediebårede) sager som Shells dumping af boreplatformen Brent Spar, Frankrigs genoptagelse af atomprøvesprængninger i Stillehavet samt Cheminovas salg af insektsprøjemiddel til Mellemamerika, hvor specielt den politiske forbruger blev slået fast som et nyt og magtfuldt fænomen. Dette blev yderligere påpeget ved, at der blev skrevet og udgivet en række rapporter og artikler, som analyserede disse nye fænomener og deres betydning for samfundet. I 1996 udkom to omfattende rapporter Den politiske forbruger, udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) og Elsam (IFF & Elsam 1996), samt Den politiske virksomhed, udarbejdet af Ugebrevet Mandag Morgen (Rasmussen 1996). Begge rapporter lægger vægt på, at fænomenernes opståen skal ses i lyset af nogle politiske, økonomiske, socio-kulturelle samt informationsteknologiske samfundsforandringer. 8 8 Følgende karakteristik bygger overvejende på disse to rapporter. 17

18 Den politiske udvikling På det politiske område er der sket en betydelig forandring i forhold til tidligere. Faldende tilslutning til de politiske partier og en opfattelse af systemets utilstrækkelighed i forhold til den enkelte borger er nogle af de områder, som det politiske system står over for. Befolkningen har ikke længere den samme autoritetstro over for de folkevalgte politikere, men er i dag langt mere kritiske. Vi tager ikke længere de gamle autoriteters eller ideologiers udsagn for pålydende, men skaber i stedet vores egne individuelle holdninger (Rasmussen 1996:55). Vi har ikke længere behov for de traditionelle fællesskaber på baggrund af nationalitet, politisk standpunkt m.v., men skaber i stedet andre fællesskaber på tværs af gængse rammer og grænser. I dag kan vi føle os tættere knyttet til borgere i fjerne lande end til vores nabo dels pga. informationsteknologiens muligheder og dels pga. erkendelsen af vores forskelligheder på trods af samme nationalitet. Med lovgivningen som udgangspunkt definerer det enkelte individ selv, hvad denne finder relevant og rimeligt. Gennem forhandlinger og diskussioner, fx i interesseorganisationer eller ved middagsbordet, foretager individet sin egen tolkning af sager, som denne finder relevant og vedkommende også kaldet forhandlingsmoral (IFF & Elsam 1996:22). Forhandlingsmoralen opstår altså i social interaktion, hvor de enkelte individer definerer, hvad de mener, er rimeligt. Udviklingen væk fra det politiske som centrum for beslutninger over mod enkeltsager og individualisme har betydet ændringer i det politiske system, der traditionelt arbejder ud fra helhedsorienteringer. Men i de senere år er der, med mediernes hjælp, kommet mere fokus på specifikke sager og de enkelte politikere, hvilket kan ses som en orientering mod borgernes interesser (IFF & Elsam 1996:25). Derudover udfordres det politiske system af en række spørgsmål og problemer, der rækker langt ud over de nationale grænser, hvilket gør systemet mere eller mindre handlingslammet, da det ikke har den fornødne gennemslagskraft over for den stigende globalisering (IFF & Elsam 1996:23). Da individet ikke finder det politiske systems valgmuligheder tilfredsstillende, vælger denne at gøre sine politiske holdninger gældende på markedet via sit forbrug; også karakteriseret som det politiske forbrug. 18

19 Den politiske forbruger På trods af diskussioner omkring begrebet den politiske forbrugers omfang og indflydelse har flere virksomheder efter sager som Brent Spar, Cheminova, Novo Nordisk og af nyere dato Arla omstillet sig til de nye opgaver, som bl.a. forbrugere kræver af dem. Men hvad forstår man ved den politiske forbruger? På trods af begrebet kunne associeres med specifikke individer, slås det dog fast, at der er tale om en adfærd: Det politiske forbrug kan beskrives som en adfærd, hvor der i forbrugsvalget mellem producenter eller produkter lægges vægt på bevidste holdninger og værdier, der retter sig mod fællesskabet (IFF & Elsam 1996:6). Da der lægges vægt på, at det politiske forbrug er en adfærd og ikke en person, vil forbrugere altså kunne vælge at handle politisk i bestemte situationer og ikke et minimum antal gange om ugen. Det politiske forbrug inddeler IFF & Elsam i henholdsvis det positive politiske forbrug, hvor forbrugeren tilvælger et produkt eller en producent, og det negative politiske forbrug, hvor forbrugeren fravælger et produkt eller en producent (IFF & Elsam 1996:8-9). Derudover er det individets bevidste holdninger og værdier rettet mod fællesskabet, som er udgangspunktet for det politiske forbrug. Herved gøres der opmærksom på, at forbruget udgår fra overvejede beslutninger med rod i individets holdninger og værdier, samt at forbruget skal være med hensigten at række ud over personlige interesser. Definitionen karakteriserer umiddelbart et meget idyllisk billede af den politiske forbruger, og undersøgelsen gør dog også opmærksom på, at det politiske i forbruget oftest ikke er det eneste motiv, som forbrugeren handler ud fra, men kun ét af flere (IFF & Elsam 1996:8). At købe økologisk mælk beror ikke kun på at gavne miljøet, men er først og fremmest opstået ud fra et behov for mælk. Derudover kan motivet bag at købe økologisk mælk ligeledes være ud fra overvejelser omkring ens egen sundhed. Politisk forbrug er derfor aldrig det eneste motiv bag et køb af en varer, men indgår som et element i forbrugerens samlede overvejelser. Ovenstående definition bliver dog imidlertid kritiseret af idehistoriker Mads P. Sørensen, da han gør opmærksom på, at der bag definitionens vage formulering holdninger og værdier rettet mod fællesskabet lige så nemt kan gemme sig racistiske holdninger og værdier. På den anden side er der en tendens til, at begrebet i praksis oftest forbindes med områder som miljø, dyrevelfærd og sociale forhold (Sørensen 2004:15). I dette speciale vil begrebet den politiske forbruger være 19

20 kendetegnet ved IFF & Elsams definition, men med et indskrænket fokus af bevidste holdninger og værdier til at omfatte miljømæssige, etiske og sociale forhold. 9 Den politiske forbrugers indflydelse på en virksomhed er et omdiskuteret emne. Efter forbrugernes store boykot-aktioner i 1995 har medier og diverse undersøgelser udråbt den politiske forbruger til at være blevet et omfattende og yderst magtfuldt fænomen, da det er forbrugeren, der i sidste ende skal vælge, om denne vil købe virksomhedens produkt (Rasmussen 1996:25ff). Problemet med denne udnævnelse, som jeg ser det, er, at begrebet er konstrueret af bl.a. medier og forskere som den store trussel mod virksomhederne, hvis de agerer uforsvarligt. Forbrugerne har i et vist omfang altid været politiske forbrugere, men med det øgede fokus på miljø, etik og sociale forhold har denne adfærd fået en betegnelse. Set ud fra politologisk perspektiv, hvor den politiske forbruger anvender markedet som en politisk deltagelseskanal, har fænomenet et omfang på mellem % af befolkningen (Sørensen 2004:54-55). Men opgør man imidlertid fænomenet ud fra salgstal, er det ikke så imponerende, da fx kun omkring 5% af fødevaremarkedet er økologisk (Sørensen 2004:52-53). Derudover er den enkeltes købsadfærd langt fra så velovervejet og rationelt, som fænomenet antyder. For virksomheden er det altså svært at vurdere, om den politiske forbruger er en trussel eller ej. Men spørgsmålet er, om virksomheden tør lade være? Den økonomiske udvikling Sammenhængende med den politiske udvikling er der ligeledes sket økonomiske forandringer i samfundet. Globaliseringen har, som nævnt oven for, sat dele af det politiske system ud af drift. Med øget mulighed for fri økonomisk bevægelighed over nationalgrænser har virksomhederne fået et betydeligt større råderum, der sammen med store økonomiske sammenslutninger som EU, NAFTA og WTO, har gjort økonomi og handel til vigtige globale faktorer. Herved er virksomhedernes vækstmuligheder øget, hvilket bl.a. er resulteret i multinationale virksomheder (Rasmussen 1996:14). Men med den globale økonomi får de multinationale virksomheder indflydelse på nationers politiske beslutninger, pga. de politiske områder i dag går på tværs af nationale grænser samtidig med, at den multinationale virksomheds virke i den enkelte nation har stor betydning for fx nationens arbejdsløshed og økonomiske vækst. 9 Jeg er dog opmærksom på, at der i denne definition ligeledes kan være indvendinger. 20

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen

Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen Kvægkongres Fremtidens konkurrenceparametre miljø og dyrevelfærd Senior Vice President Steffen Andersen 27 February 2014 1 EMG & Innovation/Marketing board Et stærkt lederskab kan External view on how

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark

DIRF IR strategi og implementering. 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark DIRF IR strategi og implementering 15 Marts 2011, Michael von Bulow, IR, Danmark Agenda Vores værdier IR og organisationen Planning wheel IR politik Aktiviteter & Output & KPI Udfordringer 2 Our five values

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem?

Hvad er et problem? Hvad er et initierende problem? Hvad er et problem? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning en situation med mulighed for forbedringer. Et

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tysk forretningskultur

Tysk forretningskultur Tysk forretningskultur Gør dig ligeværdig med din tyske forretningspartner: Tænk som en tysker og sæt dig ind i reglerne Kultur Sprog Gensidig forståelse HØXBROE CONSULTING v. Birgitte Høxbroe www.hoexbroe-consulting.com

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet?

AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? AM 2010; En standard for CSR på vej! - DS 26001 Hvad med arbejdsmiljøet? Nov 2010; JUC@alectia.com 3010 9708 krhe@man.dtu.dk 4525 6068 DS 26001 2. høring netop slut Ledelsessystem for samfundsmæssigt ansvar

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere