ÅRSBERETNING KUREREN

Transkript

1 ÅRSBERETNING KUREREN

2 Program Generalforsamling fredag den 20. marts Forelæsning med Herbert Dreiseitl, Atelier Dreiseitl Arkitektskolen København, Auditorium 5 Forsidefoto Dansk landskabsarkitektur trækker i disse år større og større international opmærksomhed. Senest ved prisuddelingen af WAN AWARDS hvor danske Polyform løb med den eftertragtede britiske arkitekturpris - i kategorien Årets Landskab for deres fine nordatlantiske landskab foran restaurant NOMA i København. Foto: Wichmann+Bendtsen Generalforsamling, Arkitektskolen København, Auditorium Pause med forfriskninger Generalforsamling fortsætter Middag i Arkitektskolens kantine 2 3

3 Generalforsamling 2015 Indholdsfortegnelse Som meddelt i indkaldelsen afholder Danske Landskabsarkitekter ordinær generalforsamling: Side Indhold Hvornår Fredag den 20. marts 2015 Hvad tid kl Forelæsning, generalforsamling og middag Hvor Kunstakademiets Arkitektskole, Auditorium 5, Danneskiold-Samsøes Allé 51, København K Tilmelding Du kan tilmelde dig GF og middag via LOGIN på DL s web Deltagelse i middagen koster 275 og betaling sker med kontingentopkrævning for 2. kvartal 2015 Tidsfrist Tilmelding senest den 9. marts 2015 Fraværende medlemmer kan stemme ved fuldmagt til generalforsamlingen. Fuldmagten udstedes i to eksemplarer. Det ene skal være bestyrelsen i hænde før mødet, det andet eksemplar medbringes af fuldmagtindehaveren. Ingen kan disponere over mere end to fuldmagter. Fuldmagten kan kun omfatte de punkter, der er opført på dagsordenen. DL s vedtægter kan downloades fra foreningens hjemmeside under faneblad OM OS Om foreningen Dagsorden Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Virksomhedsplan, Indkomne forslag Økonomi 5.1 Regnskab for Budget 2015 /medlems- og kontingentudvikling 5.3 Regnskab og budget indstilles til godkendelse Valg 6.1 Valg af medlemmer til bestyrelsen 6.2 Valg af parlamentarisk revisor og suppleant 6.3 Valg til medlemmer af LANDSKABs redaktionsudvalg 6.4 Valg af medlemmer til Retsudvalget 6.5 Valg af medlemmer til Bedømmelsesudvalget 6.6 Valg af international IFLA/IFLA Europe delegat Beretninger Permanente udvalg 7.1 Bedømmelsesudvalget 7.2 LANDSKABs redaktionsudvalg 7.3 Retsudvalget Ad hoc udvalg Som studentermedlem af Danske Landskabsarkitekter kan man søge om økonomisk støtte til sin studietur. DL s rejselegat udgør årligt For en gruppe landskabsarkitektstuderende blev studieåret 2014 således afsluttet med en to-ugers studierejse til Island. Foto: Andreas Faartoft 7.4 Arrangement/debatudvalg 7.5 Udvalget for de Geometriske Haver 4 5

4 Indholdsfortegnelse 0.0 Dagsorden Side Indhold Dansk Landskabspris 7.7 Internationale udvalg 7.8 Tænketank Repræsentationer 7.9 IFLA/IFLA Europe 7.10 Dansk Byplanlaboratorium 7.11 Dansk Legeplads Selskab 7.12 Nordisk Vejforum (NVF) Miljøudvalget 7.13 Fonden for Træer og Miljø 7.14 Frøkildeudvalget 7.15 Det nye Vejregelrådet/Vejdirektoratet 7.16 Dansk Center for Lys - jury for Den Danske Lyspris 7.17 Styregruppen for Temahaverne i Valbyparken 7.18 Udvalget for Skovfrø- og planter 7.19 Rådgivende Udvalg, sektion for Geovidenskab og Naturforvaltning 7.20 Dansk Kunstnerråd 1.0 Valg af dirigent 2.0 Forelæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning for 2014/ Virksomhedsplan Indkomne forslag 5.0 Økonomi Godkendelse af revideret regnskab for 2014 Godkendelse af budget for Valg Valg af medlemmer til bestyrelsen Valg af parlamentarisk revisor og suppleant Valg af medlemmer til LANDSKAB redaktionsudvalg Valg af medlemmer til Retsudvalget (ikke på valg) Valg af medlemmer til Bedømmelsesudvalget Valg af international delegat (ikke på valg) 7.0 Orientering fra DL-udvalg og fra repræsentanter i eksterne udvalg og organisationer 8.0 Eventuelt Eventuelt 7.21 Det Særlige Bygningssyn/Kulturstyrelsen 7.22 Udvalg - Et grønnere Danmark 6 7

5 1.0 Valg af dirigent 2.0 Bestyrelsens beretning 2014/15 Af Karen Sejr, Formand Danske Landskabsarkitekter Samarbejde og netværk Kvalitet og forretning, Målbar merværdi, Klar tale og Alliancer og kompetencer. Bag disse overskrifter gemmer sig en række forslag, der tilsammen skal løfte arkitektfaget - og forretningen - og dermed også landskabsarkitekters virke og gennemslagskraft. Overskrifterne er et uddrag og stammer fra Arkitekternes Topmøde, der blev afholdt i midten af november Her deltog hele tre fra DL s bestyrelse, Bo Holm-Nielsen, Lise Thorsager og undertegnede. Danske Arkitektvirksomheder var vært, og i løbet af 24 timer diskuterede vi med kollegaer fra Akademisk Arkitektforening, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforbundet, Arkitektens Forlag og mange flere helt konkrete forslag til, hvordan man kan styrke arkitektfaget - herunder landskabsarkitekturen. Samlet var fagets hovedaktører - og dermed også Danske Landskabsarkitekter. Der er stor vilje til samarbejde og en meget positiv indstilling til at gøre noget i fællesskab. DL kan have stor fordel af et styrket samarbejdet med arkitektfamiliens øvrige organisationer, da der er helt andre ressourcer til rådighed. Det gælder både økonomisk og personalemæssigt. Et mere formaliseret samarbejde åbner op for nogle muligheder, vi ikke tidligere har haft adgang til. Eksempelvis vil vi som en naturlig del af familien være selvskrevne, når der skal laves politiske fremstød a la arkitekturpolitik. Synlighed og politik Et styrket samarbejde med landskabsarkitektfagets øvrige interessenter er med til at skærpe Danske Landskabsarkitekters profil og omdømme. Samarbejdet ligger derfor som en naturlig forlængelse af bestyrelsens øvrige arbejde, hvor vi gennem de seneste år har arbejdet for et DL, der viser sin interesse og sine synspunkter i den offentlige debat. Byliv og merværdi, ny kystlov og Friluftspolitik Vi har bevidst brugt ressourcer på at markere foreningens holdninger og interesse i aktuelle problemstillinger og udfordringer. I 2014/15 har det eksempelvis været i forhold til lanceringen af regeringens Arkitekturpolitik, Friluftspolitik, byliv og merværdi, de nye ændringer af kystloven samt fredningen af Assistens Kirkegård og et par høringssvar. Bidraget til Arkitekturpolitikken blev beskrevet i sidste års beretning, men har været lidt af en milepæl i kalenderåret Foreningens positive og konstruktive dialog med både Kulturministeriet og Kulturstyrelsen kan på sigt åbne flere døre for landskabsarkitekturen. I begyndelsen af 2015 gik DL også ind i debatten om den nye lov, der med virkning fra 1. januar i år blandt andet giver landets kystkommuner mulighed for at søge dispensation til at bygge nær kysterne og inden for den hidtidige strandbeskyttelseszone. Danske Landskabsarkitekter mener - ligesom en lang række andre landskabsarkitekter, arkitekter, planlæggere, Danmarks Naturfredningsforening, Akademierådet og i øvrigt en hel masse andre helt almindelige danskere - at loven er en potentiel glidebane. Læs eller genlæs i øvrigt DL s indlæg i debatten på 8 Bestyrelsen har ønsket, at gøre det til en fast tradition at invitere en kendt landskabsarkitekt til Danmark i forbindelse med generalforsamlingen. I 2015 er det den internationalt anerkendte landskabsarkitekt og klimatilpasningsekspert Herbert Dreiseitl, der får lov til at give generalforsamlingen et fagligt pift og vitamintilskud. Foto: The Bishan Park af Atelier Dreiseitl, Dreiseitl 9

6 Ny Agenda II Herudover har foreningen i 2014 bidraget til bogudgivelsen Ny Agenda II, der gør status over de bedste danske landskabsprojekter gennem de sidste fem år. Bogen er et vigtigt ansigt udadtil og er med til at vise, ikke bare danske landskabsarkitekter og arkitekter, beslutningstagere og politikere, den er også med til at markere faget i en international sammenhæng, da den både er på engelsk og dansk. Det er nu bogen skal ud i verden - så brug den som gave og tag den med ud i verden som et eksempel på, hvad dansk landskabsarkitektur kan byde på nu og her. Ny hjemmeside og ny grafisk identitet På DL s generalforsamling 2014 blev der afsat midler til at foreningen kunne få lavet en ny hjemmeside. Den blev en realitet i november 2014, hvor foreningen gik i luften med ikke bare en ny hjemmeside men også et nyt brand og en ny profil. Det visuelle er opprioriteret - ja næsten sat i centrum. DL har fået strammet sin grafiske identitet op og har fået skærpet sin profil. Det lidt støvede og tørre website er blevet en dynamisk platform, der viser omverdenen og vores medlemmer, hvem vi er, hvad vi kan, og hvad vi står for: Relevante og skarpe. En forening og et fag med plads til æstetik, poesi, bæredygtighed, fællesskab og mennesker. Navneskift I forbindelse med udviklingen af DL s grafiske identitet og brand som helhed, blev vi gjort opmærksom på, at vi med fordel kunne udskifte det lidt lange og tunge navn Dansk Landskabsarkitektforening til det (lidt) kortere navn Danske Landskabsarkitekter. Vi har heddet det før- faktisk indtil for få år siden - og det var derfor også en lidt vanskelig beslutning for bestyrelsen. Men vi valgte at gå hele vejen, og fik indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, da der var tale om en vedtægtsændring. Forslaget blev vedtaget med et rent flertal. Der kom to dedikerede MDL ere til den ekstraordinære generalforsamling. Tak for det. Facebook Bestyrelsen har i 2014 udarbejdet en strategi for DL s brug af sociale medier. De sociale medier er et vigtigt kommunikationsmiddel i forhold til omverdenen og i forhold til at vise, hvem vi er og hvad vi står for i DL. Derfor har foreningen selvfølgelig en facebookside, og nu er der også lavet en strategi for siden, så mediet kan bruges mere strategisk og professionelt. I strategien står bl.a. hvordan, hvor meget og til hvad facebooksiden bruges. Det er sekretariatet der står for driften af siden. LANDSKAB Tidsskriftet LANDSKAB er et vigtigt aktiv for DL og for DL s medlemmer. Arbejdet med og udviklingen af tidsskriftet er ifølge DL s vedtægter uddelegeret til redaktøren samt redaktionsudvalget. Dette sker naturligvis i samarbejde med Arkitektens Forlag der kontraktmæssigt udgiver tidsskriftet. DL s bestyrelse har to repræsentanter i redaktionsudvalget. I forbindelse med arbejdet med DL s web, brand og visuelle identitet, er vores blik naturligt nok også faldet på LANDSKAB. LANDSKAB skal ifølge 20 i foreningsvedtægterne kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere. Da der i foreningsmedlemskabet indgår et forpligtende abonnement, og da en stor del af foreningens ressourcer er fast allokeret til tidsskriftet, er det naturligvis vores pligt at sikre, at DL ere har gavn af bladet. Vi føler os også forpligtiget til, inden for mulighedernes rammer, at finde ud af om ønsker og behov fra bladets læsere kan imødekommes bedre. Der er derfor indledt en dialog med både redaktør, redaktionsudvalg og Arkitektens Forlag dels om samarbejdet mellem redaktionen og DL s bestyrelse og dels om tidsskiftets udvikling. I første omgang har vi derfor besluttet at gennemføre en læserundersøgelse. I skrivende stund er planen, at den gennemføres i marts Dansk Landskabspris Dansk Landskabspris 2014 gik til Vestervang Fritidshjem på Vesterbro, hvor institutionen er lykkes med at skabe et tagparadis, der har bragt naturen ind i byen og bidraget til et bedre sted at bo. Med prisen følger Vejle Kommune og Mariaparken modtog den lille landskabspris på I 2014 har juryen ønsket at hædre steder eller projekter, hvor der tydeligt og vellykket er arbejdet med at gøre det bedre at opholde sig og at bo. Steder eller projekter, hvor god landskabsarkitektur har skabt rammen for, at de lokale brugere og borgere oplever merværdi. Dansk Landskabspris 2014 hylder projekter, der har skabt plads til menneskers bevægelser og påvirkninger. Det er Danske Arkitektvirksomheder, Park- og Naturforvaltere og Danske Landskabsarkitekter der sammen står bag Dansk Landskabspris. I øjeblikket evalueres arbejdet og prisens formål samt organiseringen omkring den. Faglige og sociale arrangementer Det er blevet til hele 10 faglige og sociale arrangementer i årets løb. I år er det også lykkes os, at få nogle af aktiviteterne til Århus - bl.a. en rundvisning på det nyåbnede Moesgaard Museum ved Kristine Jensens Tegnestue samt foredrag om biodiversitet i byen på Århus Kunsthal. Sidstnævnte blev organiseret i samarbejde med Arkitektskolen Århus, og her var det Martin Odgaard fra Årstiderne Arkitekter, Stefan Darlan Boris fra Arkitektskolen Aarhus og Morten DD Hansen fra Naturhistorisk Museum Aarhus der hver især holdt skarpe oplæg. Bedre planter - ja tak I foråret havde vi bl.a. buskplantninger og bedre planter på programmet. Landskabsarkitekten Marie Schnell holdt foredraget Ind i busken, der tog afsæt i hendes speciale fra Københavns Universitets landskabsarkitektuddannelse. Buskplantninger er, ifølge Marie Schnell, et noget overset landskabsarkitektonisk element. De er oven i købet robuste, driftekstensive volumener, der danner rammer, rum og læ med deres tætte grenstrukturer. Herudover var der arrangementet Bedre Planter ved landskabsarkitekten John Norrie, planteskolekonsulent Bent Leonhard og konsulent Sven Andersen fra Plantefokus. Arrangementet var velbesøgt af både studerende, offentligt og privat ansatte landskabsarkitekter og forvaltere - og der var mange gode tips at tage med hjem. Høstdebat og rundvisninger Efterårets Høstdebat fik titel og tema af årets Landskabspris: Et bedre sted at bo. Traditionen tro mødte mange medlemmer op for at lytte, diskutere og være sammen. Fire veloplagte oplægsholdere - Ann Hein, cand.scient.pol., chefkonsulent i Realdania By, Lisbeth Westergaard, landskabsarkitekt MAA MDL, indehaver LIW planning, Flemming Rafn, arkitekt MAA MDL, medindehaver af TREDJE NATUR samt Lin Skaufel, arkitekt MAA, medindehaver af EVERYDAY STUDIO - foldede temaet ud med forskellige perspektiver: det strategiske i forbindelse med byudvikling; landskabsarkitektens perspektiv i forhold til arbejdet med hovedgreb og virkemidler; det bæredygtige samt perspektiver på nye idéer og tendenser fra både ind- og udland. Der, hvor den efterfølgende debat tog særlig fat, var interessen for, hvorvidt landskabskoncepterne har robusthed, og om vi landskabsarkitekter virkelig kan skabe natur - eller det der ligner DL har desuden arrangeret en række rundvisninger. Det gælder rundvisning på Fredensborg Slotshave med Christine Waage fra Slotte og Kulturejendomme samt Torben Schønherr, foredrag og et kig på tagfarmen ØsterGRO på Østerbro, et besøg på fritidsinstitutionen Vestervangs taghave, der modtog Dansk Landskabspris Og endelig samledes omkring 40 landskabsarkitekter i december sig omkring det udelukkende sociale arrangement Jule-get-together på den legendariske Toga Vin- og Ølstue

7 Ledige: 55, Sambo: 27, 1. års-studerende: 4, Pensionister: 37, Studerende: 217, Æresmedlemmer: 2. I 2014 har 40 medlemmer valgt at udmelde sig, og der er kommet 78 nye til. Bestyrelsen har i året der er gået bl.a. været på det årlige besøg hos KU SCIENCE, hvilket har givet en mængde nye studentermedlemmer. Tilbuddet lyder på gratis medlemskab til 1. års studerende. Desuden indførte bestyrelsen, efter generalforsamlingen i april, to nye rabatter på kontingentet for hhv. medlemmer bosiddende i udlandet og nyuddannede det første år efter endt uddannelse for at fastholde disse grupper som medlemmer. Danske Landskabsarkitekters bestyrelse. Fra venstre: Susanne Grunkin, Bo Holm-Nielsen, Ole Mouritsen, Thomas Juel Clemmesen, Lise Thorsager, Bjørn Ginman og Karen Sejr. Ikke tilstede: Randi Lahm Andersen og Annesofie Milner. Foto: Inger Ulrich Generalforsamling 2014 Bestyrelsen har ønsket at gøre det til en fast tradition at invitere en kendt landskabsarkitekt til Danmark i forbindelse med generalforsamlingen. I 2015 er det den internationalt anerkendte landskabsarkitekt og klimatilpasningsekspert Herbert Dreiseitl, der får lov til at give generalforsamlingen et fagligt pift og vitamintilskud. Læs mere her: I 2014 løb DL s generalforsamling af stablen på Arkitektskolen Aarhus den 21. marts Forud for en vellykket generalforsamling - i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus - havde DL inviteret Jenny B. Oskuldsen, partner i Snøhetta, til Århus. I et næsten fuldt auditorium gav en veloplagt Jenny forelæsning om tegnestuens projekter. Læs mere her: Internt foreningsarbejde og økonomi Bestyrelsen har afholdt 7 bestyrelsesmøder i 2014/2015. Den nye bestyrelse konstituerede sig den 28. april med Karen Sejr som formand og Lise Thorsager som kasserer. I weekenden d juni mødtes bestyrelsen til et internat-møde ved Stevns Klint, for at få et godt og fælles afsæt for det kommende års bestyrelsesarbejde. Her blev DL s aktiviteter, fokusområder og strategier endevendt, og masser af nye idéer for det kommende års arbejde blev lagt på bordet. Det blev et par intensive arbejdsdage som samtidig fik rystet den nye bestyrelse sammen. Ved samme lejlighed fik vi også mulighed for at lægge en gåtur forbi et stykke unikt landskab: Stevns Klint, der i juni 2014 kom på UNESCOs Verdensarvsliste over naturarv. Antal medlemmer Status på medlemmer er pr. 1. januar 2015 i alt 738 medlemmer med flg. fordeling: Ordinære: 396, Derudover har bestyrelsen i 2014 arbejdet med fordelsprogrammet DL Plus, som en del af virksomhedsplanen. DL Plus skal inkludere samarbejdsaftaler med relevante interessenter inden for f.eks. magasiner, forlag, aviser, museer m.fl., med henblik på at kunne tilbyde DL s medlemmer diverse kontante rabatter og fordele. Bestyrelsen er glade for at kunne meddele allerede nu, at en samarbejdsaftale med Forlaget Bogværket er blevet indgået, hvor de tilbyder DL s medlemmer 25% rabat ved køb hos forlaget. Forlaget Bogværket udgiver bøger inden for kunst, videnskab, arkitektur og planlægning, herunder Ny Agenda (2009) og Ny Agenda 2 (2015). Der er i skrivende stund flere aftaler i støbeskeen, og arbejdet vil fortsætte i foråret Kommende aftaler og rabatordninger vil blive annonceret i nyhedsbrevet og på DL s hjemmeside. Økonomi DL har i 2014 opretholdt det høje aktivitetsniveau, og dette kan ses af regnskabet. Hovedparten af vores økonomiske midler bruges på vores sekretariat, på LANDSKAB samt på at lave forskellige arrangementer for medlemmerne. Regnskabet for 2014 viser et lidt mindre underskud end budgetteret, hvad der primært er begrundet i flere sponsor- og annonceindtægter end forventet. Det budgetterede underskud i 2014 dækkede over flere større projekter, der blev gennemført i året. Det gælder bl.a. afslutningen af bogprojektet Ny Agenda II samt udvikling og lancering af en ny hjemmeside. I 2015 er der ikke afsat midler til større projekter, men mindre stigninger i mange af posterne i den daglige drift. Foreningens ønske om fortsat at yde en større indsats ift. fagets synlighed, betyder et behov for større indtægter. Dette behov forventes dels dækket af sponsor- og annonceindtægter, men disse kan ikke fuldt dække de øgede udgifter. Bestyrelsen foreslår derfor en mindre kontingentstigning i Sidste stigning i kontingent var i DL har pt. 26 medlemmer i sponsornetværket, som spiller en meget vigtig rolle for foreningens økonomi. Derfor skal vi fortsat arbejde på at få nye sponsoraftaler og pleje dem vi har. Sponsornetværket har ad forskellige kanaler mulighed for at henvende sig til foreningens medlemmer med information om deres produkter. Det er vores opfattelse, at ordningen generelt fungerer godt til alle parters tilfredshed, men at der også er et stort udviklingspotentiale som pt. ikke udnyttes. Jette Abel æresmedlem af IFLA Europe DL bød i januar inviterede gæster på champagne og kransekage på Dansk Arkitekturcenter, da æresmedlem Jette Abel fik overrakt sit fine diplom fra IFLA Europe. Jette Abel er én af 11 ildsjæle der for 25 år siden besluttede at danne en Europæisk Landskabsarkitektforening - EFLA - i dag IFLA Europe - hvis formål var at løfte og støtte faget og dets udvikling. Tillykke til Jette med den fine titel

8 3.0 Virksomhedsplan DL s bestyrelse er særlig opmærksom på, at professionen og fagområdet landskabsarkitektur er under kraftig udvikling. Omverdenens stadigt voksende interesse for landskabsarktiekternes kvalifikationer breder samtidig vores medlemmers jobfelt endnu mere ud. Landskabsarkitekturen får på den måde også større indflydelse på vores samfund, det gælder både i arbejdslivet, politisk og i det udemiljø - byer, byrum, parker, landskaber og øvrige grønne anlæg - vi færdes og opholder os i. Det gælder også det store miljømæssige og sociale potentiale, som ligger i landskabsarkitekturen. Den udvikling stiller krav til, at DL er en forening i bevægelse, så den forbliver relevant og vedkommende for medlemmerne. Følgende behov danner grundlag for Virksomhedsplanen : UDADTIL må også DL tydeliggøre landskabsarkitekturens samfundsrelevans INDADTIL må også DL styrke medlemmernes faglighed, fællesskab og mulighed for indflydelse Formål med virksomhedsplanen Danske Landskabsarkitekters virksomhedsplan er et principprogram for foreningens arbejde. Virksomhedsplanen skal fungere som fundament for bestyrelsens og sekretariatets arbejdsindsats i det kommende år. Virksomhedsplanen er udarbejdet af den siddende bestyrelse og beskriver de indsatsområder, der er i fokus. Formålet med virksomhedsplanen er at have et strategisk og dynamisk redskab, der kan være rammesættende for bestyrelsen arbejde. Bestyrelsen DL s bestyrelse består af syv medlemmer og to suppleanter, der alle vælges på foreningens generalforsamling. Derudover vælger studentermedlemmerne en fælles repræsentant, der har observatørstatus i bestyrelsen. DL s bestyrelse varetager den overordnede fagpolitik, og har ansvar for foreningens samlede økonomi. Bestyrelsesarbejdet er frivilligt og ulønnet. Formanden modtager dog et mindre vederlag, og bestyrelsens medlemmer er fritaget for kontingent. Sekretariatet DL s sekretariat består af en daglig leder samt en (evt. flere) studentermedhjælp, der er ansat af foreningen. DL financierer desuden aflønningen af redaktøren for tidsskriftet LANDSKAB. Foreningens formål Foreningen Danske Landskabsarkitekter er den faglige forening for landskabsarkitekter i Danmark. Foreningens formål er at fremme og højne kvaliteten af landskabsarkitekturen som grundlag for udformningen af det samlede fysiske miljø. Indsatsområder Indsatsområde 1 KOMMUNIKATION DL vil fortsætte med at formidle værdien af landskabsarkitekturen og landskabsarkitektens rolle. DL vil også fortsat indgå i relevante samarbejder med det mål at udvidde medlemmernes proffesionelle muligheder. Det vil ske ved at: 1. Samle ressourcer og budskaber mod fælles mål og skabe større sammenhæng i de talerør vi har, så vi opnår mere gennemslagskraft - det gælder også via pressemeddelelser til fagpresse og landsdækkende medier. Vores målgruppe er bred og dækker både fagfæller, vores samarbejdspartnere, politikere, potentielle bygherrer/ klienter og brugere. 2. Formidle hvorfor landskabsarkitektens rolle er mere aktuel end nogensinde ved at involvere os i samfundsaktuelle temaer, der i forvejen har politikernes og pressens interesse ikke mindst miljøog klimatilpasning, det sociale aspekt samt sundhed. 3. Søge indflydelse i relevante samarbejder og derigennem præge dagsordenen - som Arkitektfamilien, faglige udvalg og kommissioner, der nedsættes af eksempelvis regeringen. Det er blevet til hele 10 faglige og sociale arrangementer i årets løb. Blandt andet et besøg på tagfarmen ØsterGRO på Østerbro. Et bylandbrug der arbejder for at fremme byens grønne landskab og skabe forbindelse mellem land og by. Der har generelt været stor tilslutning til DLs arrangementer gennem året - både af studerende, offentligt og privat ansatte landskabsarkitekter og forvaltere. Vi opfordrer derfor medlemmerne til at komme ud af busken og vise fagfæller de spændende projekter fra netop din arbejdsplads. Foto: Karen Sejr 14 15

9 5.0 Økonomi Indsatsområde 2 MEDLEMSENGAGEMENT DL vil opmuntre alle medlemmer til at tage del i udviklingen af fagets profil ved at vil øge muligheden for at medlemmerne kan tage plads og og blive hørt. Det gør vi ved at: 5.1 Årsregnskab 1. Bidrage til at styrke deres faglige fundament. Foreningens nye hjemmeside skal være en naturlig platform for faglig videndeling samt udgøre vores fælles videnbase. Den skal tilbyde inspiration og indsigt i hinandens arbejde, holdninger og erfaringer. 2. Pleje og udvikle deres netvæk og den sociale sammenhængskraft blandt medlemmerne. DL s løbende faglige og sociale arrangementer skal være drevet af medlemmernes egen lyst til at vise projekter frem og deres behov for at tage initiativ, for at mødes. Bestyrelsen og sekretariatet skal bidrage til realisering initiativerne og idéerne. 3. Være en relevant forening for ALLE medlemmer. Særligt fyraftensarrangementer som rundvisninger og sociale samlinger skal lettere kunne foregå i hele landet ved at initiativet opstår lokalt med sekretariatets hjælp til planlægning, information og invitation. Samtidig skal der i organiseringen af de større traditioner som Høstdebatten og generalforsamlingen gøre det så attraktivt som muligt for alle at deltage. Indsatsområde 3 NETVÆRK Udadtil skal DL fortsat udvikle, og skabe nye, relationer til relevante foreninger, der deler vores interesser og faglighed. Indadtil skal DL sikre attraktive og lønsomme muligheder for at medlemmerne kan netværke. Det gør vi gennem: 1. Samarbejder om fælles arrangementer, studieture, møder og gennem erfaringsudveksling mellem bestyrelser og ledelse samt gennem tværfaglige samarbejder, der kan motivere til innovation. Det gælder også det det nordiske og det internationale samarbejdearbejde, med særligt fokus på formidling af potentialer og resultater af arbejdet. 2. Fokus på repræsentantsskaberne i udvalg, råd og nævn, så de i højere grad bliver sat i spil gennem øget dialog og løbende formidling af deres arbejde. 3. Opmærksomhed på, at foreningens aktiviteter henvender sig så bredt som muligt også så vi tiltrækker både studerende og nyuddannede, fra alle relevante uddannelsesinstitutioner og ikke mindst tiltrækker til de medlemmer, der er beskæftiget i atypiske eller nye fagfelter. Danske Landskabsarkitekters bestyrelse / marts Indkomne forslag I henhold til vedtægternes 9 skal forslag, der ønskes behandlet til vedtagelse, være sekretariatet i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Sekretariatet har ikke modtaget forslag fra medlemmer eller bestyrelsen. DL s vedtægter kan i øvrigt downloades fra hjemmesiden under fanebladet OM OS Om foreningen

10 18 19

11 20 21

12 22 23

13 5.2 Budget for 2015, medlems- og kontingentudvikling Medlemsudvikling Budgettal DL s budget kan i sin helhed rekvireres hos sekretariatet forud for generalforsamlingen Ordinære medlemmer Indtægter Udgifter Ordinære / udland Nyuddannede 1. år 21 4 DL kontingent i alt Landskab i alt Sponsorer i alt Salg af ydelser i alt Ledige Æresmedlemmer Samboende Pensionister Studentermedlemmer Konference i alt - - Medlemmer i alt Projekter i alt (herunder arrangementer) IFLA i alt IFLA Europe i alt Årligt medlemskontingent Budgettal Nordisk Styrelsesmøde i alt - Øvrige kontingenter i alt - Telefonbog, have og landskab i alt DL kontingent Landskab Sekretariat i alt IFLA World Bestyrelse og faste udvalg i alt - Tilskud studenterrejser i alt - Renter i alt IFLA Europe Dansk Kunstnerråd I alt I alt Resultat DL kontingent for ledige / fra udland /nyuddannet Studentermedlemmer , , Kontingentet for 2015 er sammensat af 4 dele. De enkelte dele er fastsat således, at de i videst muligt omfang opvejer udgifterne indenfor området

14 5.3 Regnskab og budget indstilles til godkendelse Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingens godkendelse: 6.2 Parlamentariske revisorer Valgperiode Bemærkninger - fremlagte regnskab for fremlagte budget for ændret medlemskontingent for 2015 / kontingentforhøjelse på 5,8 % Poul Børge Pedersen På valg Genopstiller Erik Termansen (sup.) På valg Genopstiller 6.3 LANDSKABs redaktionsudvalg I henhold til vedtægternes 11, 13, 15 og 21 afholdes valg til den årlige generalforsamling. Kandidater, der opstiller til diverse poster i foreningen, bør fremkomme med en erklæring, således at medlemmerne har et valggrundlag at træffe beslutning på. 6.1 Bestyrelsen Valgperiode 6.0 Valg Bemærkninger Karen Sejr Ikke på valg Lise Thorsager På valg Genopstiller ikke Bo Holm-Nielsen Ikke på valg Bjørn Ginman Ikke på valg Thomas Juel Clemmensen Ikke på valg Randi Lahn Andersen På valg Genopstiller ikke Susanne Grunkin På valg Genopstiller Suppleanter: Ole Mouritsen På valg Genopstiller Helle Post Udtrådt i 2014 Studenterobservatør: Annesofie Milner På valg Genopstiller ikke Studentermedlemmer kan stille op til observatørposten i DL s bestyrelse. Kun studerende kan stemme på de opstillede. Jacob Fischer På valg Genopstiller Thomas Juel Clemmensen Ikke på valg Anne Dahl Refshauge Ikke på valg Suppleant: Martin Theil Johansen På valg Genopstiller ikke 6.4 Retsudvalget Henning Looft (formand/prakt.) Ikke på valg Mogens Bundgaard (privat) Ikke på valg Karin Nygaard Corfitzen (privat) Ikke på valg Marie Thing (prakt.) Ikke på valg Michael Finke (prakt.) Ikke på valg Karen Attwell (offentligt) Ikke på valg Lotte Kunstmann (offentligt) Ikke på valg 6.5 Bedømmelsesudvalget Jacob Fischer (privat) På valg Genopstiller Rune Bugge Jensen (offentligt) Ikke på valg 6.6 IFLA/IFLA Europe Anja Boserup Qvist IFLA/IFLA Europe delegat Ikke på valg Følgende kandidater opstiller desuden til valget: Ulrik Kuggas stiller op til LANDSKAB redaktionsudvalg 26 27

15 7.0 Beretninger Beretningen skal indeholde følgende: - En generel beskrivelse af udvalgets/organisationens arbejde og formål. - En generel beskrivelse af hvem der deltager i udvalget. - En beskrivelse af arbejdet i udvalget for For at gennemgå generalforsamlingens mange punkter på den mest smidige måde, vil beretningerne som udgangspunkt ikke blive gennemgået på selve generalforsamlingen., men spørgsmål og kommentarer er naturligvis velkomne. NR ÅRGANG S Godt & skidt Rundspørge til 14 professorer: 2014, det bedste og det værste Foreningsvejen i Klitmøller Novo Nordisk Ny Naturpark Under egen, interview med Sonja Poll Summary Permanente udvalg 7.1 Bedømmelsesudvalget v/karen Sejr Udvalget behandler ansøgninger om optagelse i foreningen fra personer, som ikke har afgang fra København Universitet/landskabsarkitektuddannelsen eller har afgang fra landskabslinjen på én af Statens arkitektskoler. DL bedømmelsesudvalg har følgende medlemmer Jacob Fischer (Privatpraktiserende) Steen Allan Bøtcher Høyer (Kunstakademiets Arkitektskole) Rune Bugge Jensen (Offentlig praksis) Torben Dam (Københavns Universitet) Karen Sejr (DLs formand) Bedømmelsesudvalget har i 2014 behandlet otte ansøgninger hvoraf syv blev godkendt på baggrund af deres erhvervserfaring. Der blev desuden givet afslag til én ansøger, der ikke levede op til DL s krav om uddannelsesmæssig baggrund og praktiske færdigheder. Sekretariatet har herudover behandlet og godkendt 13 ansøgninger heraf to udenlandske med uddannelsesmæssig baggrund godkendt af IFLA Europe. 7.2 LANDSKABs Redaktionsudvalg v/jacob Fischer Ifølge vedtægterne har redaktionsudvalget følgende opgave: Redaktionsudvalget skal varetage, at Landskabs form og indhold er af høj kvalitet, og at tidsskriftet afspejler alsidighed. LANDSKAB skal kunne virke som fagets ansigt udadtil og indadtil fungere som inspiration for fagets udøvere. Årets fire møder har budt på mange gode diskussioner af, hvad der rører sig i faget, og en del initiativer er udsprunget heraf. Vi har også diskuteret, om hvorvidt bladet rent faktisk bliver læst, og hvad der kan gøres for, at bladet inspirerer til læsning. Derfor er vi i samarbejde med DL s bestyrelse ved at undersøge muligheden for at få lavet en brugerundersøgelse, der vil kunne afdække eventuelle svagheder ved bladet og først og fremmest give input til forbedringer. Vi synes bladet er godt med stor bredde der favner det meste. Men alt kan forbedres. DL s nye udtryk og hjemmeside vil også markeret sig i LANDSKAB, og vi er i redaktionsudvalget opmærksomme på, at fastholde den tætte kontakt mellem DL s bestyrelse og redaktionsudvalget. Hvert år udkommer otte numre af magasinet LANDSKAB. I årets sidste nummer gav fjorten nordiske professorer, fra uddannelsessteder i København, Århus, Ås, Oslo, Alnarp og Stockholm, deres bud på, hvad der inden for landskab og arkitektur havde bevæget, begejstret, deprimeret eller foruroliget dem i På forsiden fik vi en forsmag på SLA s projekt for Novo Nordisk i Bagsværd 28 29

16 Besøg Danske Landskabsarkitekters nye hjemmeside på

17 Udvalget kæmper stadig med digitaliseringen af LANDSKAB, der ganske vist er afsluttet rent teknisk, men nu er strandet i uforståelig jura og urimelige krav fra CopyDan, som forlanger afgifter, der ligger langt over, hvad der kan indeholdes i tidsskriftets budget. Når det engang lykkes, vil det være muligt for alle gratis at søge ældre artikler efter emne, forfatter mv. For fjerde år i træk har redaktøren og udvalget været på studierejse, med støtte fra Statens Kunstfond, denne gang til Norge. Fagligt har det resulteret i et udvidet temanummer (02/15) med bidrag fra norske landskabsarkitekter og redaktionsudvalgets medlemmer. Dermed har vi nået Norden rundt. Faktisk mangler vi blot Danmark, hvis afkroge udmærket kunne være mål for dette års studietur. Alle interesserede kan bidrage med artikler eller andet stof til LANDSKAB. Har du en idé til en artikel, er det en god idé først at sende en synopsis eller skrive til redaktør Annemarie Lund, landskab@arkfo.dk. Antagne artikler kommer ikke nødvendigvis i bladet med det samme. Ofte gemmes de til et nummer, hvori de kan indgå i en tematisk sammenhæng. Redaktionen modtager en del bøger og mangler derfor boganmeldere. Ønsker du at anmelde bøger, så send en mail til Annemarie. Som med så meget andet arbejde omkring LANDSKAB er det ulønnet, men du får naturligvis bogen. En anmeldervejledning kan findes på DL s hjemmeside. LANDSKABs redaktionsudvalg har pt. følgende medlemmer: Jacob Fischer (formand), Charlotte Horn, Bjørn Ginman, Thomas Juel Clemmensen, Anne Dahl Refshauge, Lulu Salto Stephensen, Martin Theil Johansen (suppl.) Nordisk repræsentation: Malin Blomqvist (Finland), Ulla R. Pedersen (Island), Nina Marie Andersen/ Anne Tibballs (Norge) og Camilla Anderson (Sverige). Tilde Tvedt hjælper med korrekturlæsning. 7.3 Retsudvalget v/henning Looft Retsudvalgets kommissorium og forretningsgang fremgår af DLs vedtægter. Udvalget er til rådighed i sager af faglig, kollegial eller økonomisk art hvor begge eller den ene part er medlem af DL. Desuden stilles forslag til udmeldelse af syns- og skønmænd. Udvalget arbejder ikke med løbende opgaver på samme måde som DLs øvrige udvalg og har dermed ikke fast møderække. DLs retsudvalg er en parallel til arkitekt- og ingeniørforeningernes retsudvalg og har vedtægter som stort set er identiske med disse. Sager indbringes for udvalget ved henvendelse til DLs sekretariat, som videresender sagen til udvalgets formand. Sager må ikke viderebringes til andre instanser og ikke gøres til genstand for debat i DLs styrelse eller på anden måde offentliggøres i eller udenfor medlemskredsen. Når et medlem bliver antaget som syns- og skønsmand agerer vedkommende på egne vegne. Efter afgivelse af erklæring i sagen, kan der evt. følges op med en afhjemling i retten. Erfaringen er, at syns- og skønssager kan strække sig over flere år. Skønsmanden (som også er kvinder) får udleveret et eller flere skønstemaer, hver bestående af en række spørgsmål, som parterne er enige om. Opgaven er at besvare disse, så man herigennem kan hjælpe retten til at afsige dom. Syns- og skønsmænd bliver sjældent orienteret om retternes afgørelser, herunder om der undervejs er indgået forlig. Udvalget savner sådanne orienteringer, men erkender at der ikke er præcedens herfor. Udvalgets medlemmer har i 2014 tilsammen afgivet 4 skønserklæringer. Udvalget har følgende medlemmer, som alle er valgt i 2014 for en toårig periode og ingen der således på valg. Henning Looft (formand) praktiserende ikke på valg Marie Thing praktiserende ikke på valg Michael Finke praktiserende ikke på valg Karin Nygaard Corfitzen privat ansat ikke på valg Mogens Bundgaard privat ansat ikke på valg Lotte Kunstmann offentlig ansat ikke på valg Karen Attwell offentlig ansat ikke på valg Jf. vedtægter skal mindst to af udvalgets medlemmer have beskæftigelse i hver af ovenstående grupper. Ad hoc udvalg 7.4 Arrangement/debatudvalg Fynske Planlæggere v/anne Ramborg Fynske Planlæggere henvender sig til de fynske afdelinger af: Akademiske Arkitekter Danske Landskabsarkitekter Foreningen af Byplanlæggere Den Danske Landinspektørforening Ingeniørforeningen i Danmark Teknisk Landsforbund Formålet er, at stimulere et tværfagligt debatforum hovedsagligt om aktuelle planlægningsprojekter, konkurrencer eller færdige byrum eller bygninger primært placeret på Fyn. Arbejdsgruppen består af en repræsentant fra hver faggruppe. Vi mødes 2 gange årligt for at planlægge den kommende sæsons arrangementer. Sidste sommer stoppede Anders Hulgaard som formand for udvalget, og Anne Ramborg (som er DL s repræsentant) blev valgt, som den nye afløser. Fynske Planlæggere havde planlagt 7 arrangementer i 2014, og der var generelt en rigtig fin tilslutning til arrangementerne med interesserede deltagere. Dog blev arrangementet til Odenses nye cykelarena aflyst, da der var kommet en vandskade, og det derfor ikke var muligt at komme ind i bygningen

18 Et af sidste års absolutte populære arrangementer var et oplæg holdt af Jan Gehl i starten af december i Realkredits vinterhave midt i Odense. Her holdt Jan Gehl et spændende oplæg, hvor han fortalte om hans firmas begyndelse og dens mission at gøre livet mellem husene bedre for mennesker - samtidig med, at han viste en masse gode eksempler fra hele verden. I alt var der mødt ca. 75 interesserede lyttere op, og stemningen var i top, og aftenen blev sluttet af med æbleskiver og gløgg. Men også i sommeren var der en busfuld af interesserede, der kørte til Fredensborg Slotshave, hvor Christine Waage fra Styrelsen fra Slotte- og Kulturejendomme viste rundt i slotsparken og fortalte om tankerne bag parkens renovering. Også en rigtig god dag, hvor frokosten blev indtaget ved Esrom Sø. De andre arrangementer der blev afholdt i 2014 var en fremvisning af minico2husene i Nyborg, omvisning i Lindø Industripark, samt fortælling om Områdefornyelsen på Østerbro i Odense og senere på året om Middelfarts nye bycenter. Forårets program for 2015 er lavet, og den 7. april afholdes det næste arrangement i Odense, hvor man kan komme og høre om Byens Bro en stibro der vil tilbyde en attraktiv ny cykel- og gangforbindelse, der med pladser på begge sider vil blive en af Odense vigtigste forbindelser, der binder bymidten sammen med havnen. Der vil også være mulighed for at komme op på broen, og se hvor langt projektet er og nyde udsigten. Broen forventes færdig til sommer. Udvalget for Fynske Planlæggere håber, at kunne holde den gode tilslutning i 2015 med nye spændende arrangementer. Husk at arrangementerne er åbne for alle DL ere - også jer der ikke bor på Fyn :) Se forårsprogrammet på DL s hjemmeside eller på Udvalget for De Geometriske Haver /ingen repræsentant i 2014 Danske Landskabsarkitekter har i en årrække haft stående i hensatte midler øremærket til C. Th. Sørensens grønne mesterværk De Geometriske Haver i Herning. Midler stammer fra en gammel fondsansøgning tilbage i 1980 erne. På DLs generalforsamling i 2013 blev det besluttet, at nedsætte et udvalg, der skulle afsøge muligheder for at bruge midlerne. Efter indstilling fra udvalget bestående af landskabsarkitekt MDL Jacob Kamp, Sonja Poll og Preben Skaarup besluttede bestyrelsen at bruge fondsmidlerne til at føre strøm og vand frem til haverne, således at de i højere grad kunne anvendes til arrangementer o. lign. Det falder i fin tråd med, hvordan fondsmidlerne oprindeligt var tiltænkt. Dette blev meddelt Herning Kommune som meget gerne ville tage i mod midlerne til sådan et projekt. Det havde længe været et ønske fra kommunen at få indlagt strøm og vand ved haverne, da det gav mulighed for en mere bred anvendelse af haverne til glæde for besøgende udefra og for borgerne i Herning Kommune. I starten af 2014 indledte Kulturstyrelsen en fredningssag - en fredning som både Herning Kommune og Danske Landskabsarkitekter støttede i deres respektive høringssvar. Efterfølgende er De Geometriske Haver blevet fredet. I efteråret 2014 fik Herning Kommune så tilladelse til af få indlagt strøm og vand i haverne. Projektet er nu afsluttet og fondsmidlerne overført til kommunen. Plads til poesi. Plads til leg. Og kunst. Det grønne mesterværk De Geometriske Haver i Herning blev i 2014 fredet af Kulturstyrelsen og vi har brugt det smukke billede af C.Th. Sørensens haver flittigt i år. Blandt andet til et julekort som DL udsendte til samarbejdspartnere, politikere og medlemmer med ønske om glædelig jul og godt nytår. Foto: Christina Capetillo Haven der er omgivet af institutioner og skoler, og af mange mennesker, er indtil nu kun blevet brugt af de få. Nu håber vi, at haven i højere grad kommer til at danne rum for midlertidige begivenheder som koncerter, udstillinger, artister, forårsløg og barneleg mm., og på den måde bliver et kendt og elsket sted - som det enestående havekunst anlæg af international klasse der er. 7.6 Dansk Landskabspris v/bo Holm-Nielsen Årets tema I 2014 ønskede juryen med Dansk Landskabspris at hædre steder eller projekter, hvor der tydeligt og vellykket er arbejdet med at gøre det bedre at opholde sig og bo. Steder eller projekter, hvor god land

19 Den lille Landskabspris til Mariaparken i Vejle Med i opløbet om Dansk Landskabspris 2014 var også Mariaparken i Vejle, en ny og moderne folkepark i Vejle midtby. Mariaparken modtager Den lille Landskabspris og Juryen har bl.a. lagt vægt på, at Vejle Kommune med Mariaparken på bedste vis udfylder kommunens midtby-strategi og har gennemført en demokratisk proces, hvor alle de tilstødende naboer er kommet med ønsker til parkens brug og fremhæver, at et særligt fokus har været at skabe et aktivitetsområde som piger og unge kvinder også ville finde interessant. 7.7 Tænketank v/sonja Poll Tænketanken blev etableret på DL s generalforsamling i Ideen var, at danne et forum med rummelighed for løbende diskussioner og med mulighed for at byde ind med faglige vurderinger så vel i den offentlige, som i den interne debat. Det er selvfølgelig et ønske, at fagets synlighed styrkes gennem disse tiltag. Tænketankens medlemmer udpeges eller godkendes af bestyrelsen. Der stiles mod en gruppe, som repræsenterer bredden i faget og blandt foreningens medlemmer. I øjeblikket er vi: Lea Nørgård, Stine Bærentzen, Sonja Poll, John Norrie, Torben Zinn, Henning Looft, Torben Dam og Jeremy Dennis. Stine har kontakten til bestyrelsen. Dansk Landskabspris gik i 2014 til Vestervang Fritidshjem på Vesterbro. Her er skabt et tagparadis, der har bragt naturen ind i byen og bidrager til et bedre sted at bo - temaet for årets Landskabspris. Det er Danske Arkitektvirksomheder, Park- og Naturforvaltere og Danske Landskabsarkitekter, der sammen står bag Dansk Landskabspris. skabsarkitektur har skabt rammen for, at de lokale brugere og borgere oplever merværdi. Samspillet mellem projektet og brugerne var en stor del af bedømmelsesgrundlaget. Centralt var, at samarbejdet mellem brugere og landskabsarkitekter har afstedkommet et godt resultat. Juryen lægge vægt på, at der på disse steder eller i disse projekter er skabt værdi for de mennesker, der kommer der og at de iværksatte forandringer på een gang er attraktive, robuste, klimaneutrale og sunde. Dansk Landskabspris 2014 skulle hylde et projekt, der har skabt plads til levende menneskers bevægelser og påvirkninger. Tildelinger Dansk Landskabspris 2014 gik til Vestervang Fritidshjem på Vesterbro, hvor institutionen er lykkes med at skabe et tagparadis, der har bragt naturen ind i byen og bidraget til et bedre sted at bo. Vejle Kommune og Mariaparken modtog den lille landskabspris Den store Landskabspris På toppen af Vestervangs Fritidshjem på Vesterbro i København findes et tagparadis som bringer naturen indenfor i hverdagen, både i den fysiske forstand som en nyttehave med blomstrende figentræer, sommerfuglebuske og brændenælder, men også i lige så høj grad indenfor i børnenes sanseunivers, hvor plejen af nyttehaven skaber en ny måde at lære på og en ny måde at være sammen på. Kombinationen af by, natur og læring er netop det, der gør, at juryen bag Dansk Landskabspris 2014 finder, at taghaven på Vestervangs Fritidshjem matcher årets tema Et bedre sted at bo perfekt. Med prisen følger Årets væsentligste emner har været: En levende debat om planter med fokus på en forbedring af frø-og plantematerialet, samt på en skærpet opmærksomhed på planteleverancernes kvalitet. Emnet blev behandlet på et gå-hjem møde i april og ved en studietur til Niels Arp-Hansen i Nørre- Herlev, der anvender frøene fra de udpegede frøkilder. Motorvejene. Den 8. december var vi til møde i Vejdirektoratet. Primært var det et opfølgende møde om Helsingørmotorvejens udbygning, men vi havde også bedt om en generel debat om landets øvrige motorveje. Det blev en god og konstruktiv dialog, og vores forslag om en konference om emnet med deltagelse fra vejdirektoratet blev godt modtaget. Vi arbejder nu hen mod en heldags konference med særligt sigte på motorvejenes forhold til de omgivende landskaber. Ide projekt anlæg drift brug. Med henvisning til et indlæg på sidste års generalforsamling foreslog Jeremy en debat om projektering, kontra drift og udvikling af parker og anlæg. Vi ser det som en værdikæde, hvor alle kædens led skal fungere. Træerne i Lyngby Hovedgade er et godt eksempel. (De dårlige har vi nok af.) Se vores artikel på bloggen, og kom meget gerne med kommentarer, så debatten kan udvikles. Fredning af selvstændige landskabsarkitektoniske værker. I samarbejde med bestyrelsen har vi skitseret høringssvar til nogle af de fredningssager, som har været behandlet i årets løb. Det har også givet en livlig debat. Nu har der været arbejdet med emnet i nogle år. Det kunne være interessant at høre om de indhøstede erfaringer. Bloggen. Den har godt nok været tung at få i gang, men lige nu er vi meget målrettede. Bloggen skal bruges til at dokumentere Tænketankens arbejde, men vi håber meget, at DLs medlemmer vil deltage med spørgsmål og indlæg, og på den måde være med til at skabe et levende forum for en landskabelig debat

20 BLOGGEN hedder Landskabsarkitekternes Tænketank og den kan findes på: landskabsarkitekternestaenketank.wordpress.com/ Her kan man også tilmelde sig via FØLG BLOGGEN VIA Repræsentationer 7.8 IFLA World/IFLA Europe v/anja Boserup Qvist Året er gået hurtigt selvom tingene går langsomt i IFLA. Vigtige poster er udskiftet og IFLA World har fået en deltidsansatdirektør, som skal varetage den mere forretningsmæssige del af foreningen, mens præsidenter og formænd for de forskellige arbejdsgrupper skal varetage de faglige interesser. Ana Luengo fra Spanien har overtaget præsidentposten i IFLA Eu efter Nigel Thorn. Kathrin Moore har overtaget præsidentposten i IFLA World efter Desire Martinez. Og som led i den naturlige udskiftninger af poster i IFLA Europe bestyrelsen har Jeremy Dennis fra DL overgivet kassererrollen til franske Mark. Jeremy skal have en kæmpe tak for sig engagement i IFLA og for sit store arbejde med at formulerer de kontingentændringer, som var nødvendige i forlængelse af sammenlægningen af IFLA og EFLA. Jeg har været rigtig glad for at have Jeremy med til IFLA EU møderne. Det hjælper at være flere til at forstå og handle i IFLA regi. Og i forlængelse af det vil jeg gerne sige tak til Karen Sejr, som ligeledes er en stærk repræsentant for DL i det nordiske og europæiske samarbejde. Tak for hjælpen med Pecha Kucha præsentationer og andre opgaver der er faldet af på dig. De nye bestyrelser i IFLA World og Europe arbejder med nye forretningsplaner og stratgier for hvordan IFLA får mere synlighed, bedre organisering og styrket fagligsynlighed og indflydelse på tværs af landegrænserne. Generelt er der inden for Europa fremgang og beskæftigelse blandt landskabsarkitekter. Særlig klima, bæredygtighed, byudvikling er gennemgående emner. Men selv indenfor Europa er der store forskelle. Særlig Spanien og Grækenland har meget svære tider, lav beskæftigelse og et landskab, der er udfordret af manglende planlægning og lovgivning. Det er mit sidste år som delegat og tiden er gået stærkt siden jeg deltog i mit første store formelle IFLA World møde i Der er stadig et stort arbejde at gøre og mange flere timer jeg kunne bruge på IFLA. Jeg vil benytte lejligheden til at opfordre mulige kandidater til at hægte jer på IFLA-toget allerede nu, for at få en fornemmelse af foreningens arbejde og mission. Der er mulighed for at deltage til møderne som observatør eller deltage i de faglige konferencer som laves i forbindelse med IFLAs møder, både på europæisk eller verdens niveau. Alle der kunne have lyst til at høre mere er velkommen til at kontakte mig på anja@absolutlandskab.dk 7.9 Dansk Byplanlaboratorium v/johanne Heesche Dansk Byplanlaboratorium (DB) er en aktiv, uafhængig, selvstyrende og selvejende institution, der sætter byplanlægningen på dagsordenen. DB arrangerer kurser, konferencer, seminarer, debatmøder og afgiver høringssvar i forbindelse med planlovsændringer. DB er også med til at sætte relevante emner på dagsordenen. Et eksempel på dette er projektet Modellandsbyen Skrumpelev,et debatindlæg vedr. udkantsproblematikken i Danmark, som tog udgangspunktet i at nogle landsbyer må skrumpe, for at andre kan overleve. Derudover udgiver DB magasinet Byplan Nyt og tidsskriftet Byplan. En række foreninger, organisationer, ministerier m.v., herunder Dansk Landskabsarkitektforening er med i Byplanlaboratoriets repræsentantskab.som DL-repræsentant har jeg deltaget i repræsentantskabet mødet i maj og i det årlige byplanmøde i september. Repræsentantskabsmøde i Byplanlaboratoriet Repræsentantskabsmødet blev afholdt i Vartov. Efter bestyrelsens beretning, gennemgang af regnskab og budget blev resten af mødet blev brugt til at diskutere nye indsatsområder forud for byplandagene. Som afslutning på mødet holdt Ove Kaj Pedersen, fra Copenhagen Business School, oplæg om konkurrencestaten og byens nye rolle. Det 64. danske Byplanmøde Det 64. danske Byplanmøde blev afholdt under overskriften I tråd med tiden. Byplanmødet afholdes hvert år over to dage og foregår som en række fælles forelæsninger, paneldebatter, delmøder og deludflugter. Temaet I tråd med tiden refererede til, hvordan vi kan blive mere innovative på planområdet, og kan ses som forlængelse af sidste års tema smart planlægning.byplanmødet handlede bl.a. om, hvordan vi kan tænke nyt og udvikle nye løsninger på planområdet for at imødegå samfundets udfordringer eksempelvis en stram økonomi, opretholdelse af velfærden og udfordringer med klimaet. Mødet blev afholdt i Herning, der er kendt for både langsigtet planlægning og nytænkning fx med udviklingen af Birk Centerpark, Kunstmuseet Heart, multiarenaen Boxen, DGI vandkulturhus og etablering af bynære søer. Deludflugten under overskriften De nye landskabstræk var arrangeret som en cykeltur rundt i Hernings bynære landskaber. Disse landskaber fungerer som rekreative områder og som ramme for byudviklingen i kommunen. Landskabet omkring Herning kan karakteriseres som åbent og fladt. Der er langt til havet og dermed også til bademuligheder for borgerne. Cykelturen gik rundt om de to søer Fuglsang Sø og Holing Sø nord for Herning. Søerne er kunstige og er skabt i forbindelse med udgravning af materiale, der skulle anvendes til etableringen af Herningmotorvejen og Messemotorvejen. Fuglsang Sø er ca. 28 hektar stor, 450 meter bred, 800 meter lang og 6 meter på det dybeste sted. Området fungerer som udflugtssted for lange ture og i forbindelse med badning, fiskeri og vandsport som f.eks. roning og windsurfing. Langs Fuglsang sø er der etableret med en naturligt udseende søbred og en mere urban søbred. Langs den naturlige søbred er der etableret en badestrand. På den modsatte søbred, hvor udtrykket er mere urbant er præget af byrum, granitbelægninger, kajkanter og beboelse bl.a. det nye pleje- og aktivitetscenter Fuglsang Sø Centeret. Fuglsang Sø Centret er lokaliseret på bredden af Fuglsang Sø og orienterer sig mod søen. Byggeriet er planlagt som en by med hovedgade, forskellige kvarterer og haver. Beskyttet mellem bygningerne ligger haverne og en trappe til ophold er placeret ved kajkanten.tæt på Fuglsang Sø ligger Holing Sø, der stadig er under etablering. I forbindelse med søen udstykkes et parcelhusområde. Etableringen af søen bidrager til at gøre grundene mere attraktive, og bidrager samtidigt til værdistigninger på grundene.etablering af de to bynære søer er nyere eksempler på, hvordan man i Herning tænker ud af boxen og udvikler de bymæssige og landskabelige kvaliteter i samarbejde med borgere, erhvervs- og kulturliv. Byplanprisen Byplanprisen blev uddelt ved byplanmødet og gik i år til Odense Kommune for deres arbejde med at omdanne Odense fra industri- til vidensby. Odense Kommune har arbejdet strategisk ved at koble investeringer med den fysiske planlægning. Fx i forbindelse med udbygning af Syddansk Universitets 38 39