Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem?"

Transkript

1 BRAGT I Social Politik, nr. 3, 2007: Juni 2007 Private syge- og sundhedsforsikringer: Løsning eller problem? Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi Syddansk Universitet At dømme efter den offentlige debat er der næsten udelukkende problemer forbundet med frivillige syge-og sundhedsforsikringer: det skaber A og B-hold, det bryder med lighedsprincippet, det er begyndelsen til enden for den solidariske finansiering af sundhedsvæsenet osv. En stor del af debatten foregår imidlertid mere på det ideologiske plan end som egentlig analyse baseret på håndgribelige fakta. Der skelnes således ikke mellem forskellige forsikringsordninger. Der er især en tendens til at fokusere på de virksomhedsbetalte ordninger. Hvorfor de er værre, end den individuelt betalte forsikring i det medlemsejede non-profit danmark står på ingen måder klart og hvori består forskellen? Formålet med denne artikel er dels at præsentere en række faktuelle forhold, som ofte overses og derfor ikke indgår i den dagsaktuelle debat, dels at diskutere en række mere principielle spørgsmål. Forsikringstyper Det er nyttigt at skelne mellem tre forsikringstyper, hvoraf kun de to første er af interesse i nærværende sammenhæng: brugerbetalingsforsikringer, behandlingsforsikring og kritisk sygdomsforsikring. Ordningerne er forskellige på en række afgørende punkter. Brugerbetalings-forsikringer drejer sig om forsikringer, der primært afdækker dele af brugerbetaling for eksempelvis medicin og voksentandpleje, men også operationer på privathospitaler- og klinikker. Denne type af forsikring udbydes i realiteten alene af danmark. Der er 4 hovedgrupper af forsikringer (gruppe 1, 2, 5 og 8). De adskiller sig ved, hvad og hvor meget de dækker med gruppe 1 og 2 som de mest omfattende og gruppe 8 som en adgangsbillet, dvs. man køber sig ret til senere at kunne rykke op i én af de tre andre grupper, men har ingen umiddelbare medlemsfordele udover, at man kan blive medlem til en lav præmie, medens man endnu ikke har fået en kronisk sygdom. Forsikringspræmien betales af den forsikrede selv og er ikke fradragsberettiget på selvangivelsen, dvs. ikke skattesubsidieret som behandlingsforsikringerne er det. I 2007 er årspræmien for henholdsvis et gruppe 1, gruppe 5 og gruppe 8 medlem: kr. 2390, kr og kr Gruppe 5- medlemmer kan tilkøbe sig operationsdækning for en ekstra årlig præmie på kr Præmien er hverken afhængig af alder, anciennitet i forsikringsgruppen eller sundhedstilstand, dvs. en flad præmie. Forsikringerne henvender til befolkningen i almindelighed forudsat, at optagelsesbetingelsen om fravær af kronisk sygdom og ikke fyldt 60 år på optagelsestidspunktet er opfyldt. Især er det vigtigt 1

2 at notere, at man også kan være forsikret, når man bliver alderspensionist. Princippet svarer til den filosofi, der prægede sygekasserne, som danmark er vokset ud af, at én gang medlem så medlem så længe man selv ønsker det (og betaler præmie) og solidaritet inden for gruppen, dvs. samme præmie uanset alder og sundhedstilstand. Behandlings-eller hospitalsforsikringer (elle sundhedsforsikringer ) udbydes af kommercielle forsikringsselskaber med Danica og Codan som de to største. Forsikringen er ofte sammenknyttet med fx en pensionsforsikring, jfr. at Danica Pension er størst på markedet, ligesom PFA også fylder meget, men der findes også selskaber som alene har behandlingsforsikringer som forretningsområde illustreret ved Mølholm Forsikring, som blev startet af privathospitalet af samme navn. Forsikringen dækker typisk én eller anden form for planlagt kirurgi men også bl.a. fysioterapi, behandling hos speciallæge eller periodisk sundhedscheck. Ventetiderne på behandling på offentlige sygehuse var og er fortsat et salgsargument, om end forsikringens ydelser i de senere år er udvidet til meget andet end planlagt kirurgi. Forsikringspræmien betales som hovedregel af den virksomhed, hvor den forsikrede er ansat. Forsikringen er med andre ord gratis for den forsikrede, idet frynsegodet ikke er skattepligtigt. For virksomheden er præmien en almindelig driftsudgift og er således skattesubsidieret, idet det skattepligtige overskud reelt set reduceres med præmiebeløbet. Ifølge Skatteministeriet udgjorde dette skattesubsidie i 2006 ca. 405 mio. kroner, jfr. tabel 1 og 3 i 2006-personalegoderedegørelsen, [1]. Normalt er man ikke forsikret, når man bliver pensionist, fordi forsikringen følger ansættelsesforholdet. I princippet, men sjældent i praksis, kan man godt tegne en behandlingsforsikring, som privatperson, men så er det baseret på almindelige aktuariske principper, figur 1, der viser den aldersgraduerede præmie for privatpersoner, der ønsker at tegne forsikring hos Topdanmark og betegnende nok stopper ved 64 år. På hjemmesiden hedder det, at Du kan købe forsikringen indtil du bliver 60 år, og den gælder til, du fylder 65 år. Præmien for kollektive virksomhedsordninger er betydeligt lavere, men publiceres ikke, og er afhængig af forhandling og utvivlsomt bundling med andre forsikringsprodukter og er forfatteren bekendt ikke aldersgradueret, ligesom der normalt ikke er individuelle helbredsbetingelser. Ifølge Skatteministeriet var gennemsnitspræmien per forsikret kr i 2006, [1]. Forsikringen er normalt bundet til ansættelsesforholdet. Hvis virksomheden skal kunne trække forsikringspræmien fra som driftsudgift og forsikringen være skattefri for den forsikrede, skal alle virksomhedens ansatte være dækket. Dette betyder for praktiske formål, at det ikke kun er direktionsgangen, der har behandlingsforsikringer. Der er sandsynligvis en forskel mellem hvilke virksomhedstyper, der har behandlingsforsikring som frynsegode, fx næppe mange industrivirksomheder sammenlignet med fx IT-virksomheder. I det omfang, der indgår sundhedsordninger- /behandlingsforsikringer i overenskomster på især LO-området, kan det være med til at skabe mere balance. Nogle fagforbund, fx 3F Transportgruppe, svarende til 50 tusinder personer, har en sundhedsordning som en del af pensionsordningen (PensionDanmark). Det er en meget begrænset ordning, der udelukkende omfatter bevægeapparat-problemer, og hvor der ydes i Falck Health Care centre (bl.a. fysioterapi, massage, kiropraktik, zoneterapi), og hvor Falck Health Care på én og samme gang er et slags forsikringsselskab og leverandør af behandlingsydelserne. Et funktionærforbund som Finansforbundet, der omfatter de ansatte i den finansielle sektor, har en behandlingsforsikring, som en del af overenskomsten. 2

3 Alder og præmie, Topdanmark, 2007 kroner år 21 år 24 år 27 år 30 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år 51 år 54 år 57 år 60 år 63 år Kilde: Kritisk sygdom er i realiteten en ulykkesforsikring, hvor ulykken er, at man kommer til at lide af én af en række nærmere definerede sygdomme, fx en ondartet kræftform, blodprop i hjertet, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller blindhed. Når skadesbegivenheden er indtruffet, udbetales der et éngangsbeløb, der kan bruges frit, dvs. behøver ikke at blive brugt til behandling. Det udbetalte beløb er skattefrit. Det er som hovedregel arbejdsgiveren, der betaler forsikringspræmien. En lang række overenskomster har indbygget kritisk sygdom i overenskomsten, og det er den altdominerende måde at få denne forsikring på. Individuel forsikringstegning forekommer også, bl.a. i danmark, som i 2006 dækkede knap medlemmer, [2]. Et kvalificeret gæt er, at det især drejer sig om selvstændigt erhvervsdrivende. I alt omkring 2 mio. erhvervsaktive har en sådan forsikring, [3]. Dette skal sammenholdes med, at der er omkring 2,8 mio. erhvervsaktive, hvoraf ca er selvstændige. Forsikringen ophører, når man bliver pensioneret, og erstatningsbeløbet nedtrappes ofte fra omkring 58-årsalderen og frem til pensioneringstidspunktet. I det følgende ses der bort fra denne forsikringstype, fordi den grundlæggende er forskellig fra de andre. Hvor mange frivilligt forsikrede er der? Et sted mellem 2 og 2,5 millioner danskere har én eller anden form for brugerbetalings- eller behandlingsforsikring. Det store interval skyldes usikkerhed vedr. dobbeltdækning, fx både i danmark og en virksomhedsbetalt ordning. Med så stort et antal forsikrede er det næppe holdbart at hævde, at det er forbeholdt en elite. Således afspejler medlemssammensætningen i danmark stort set den almindelige befolkning. Omkring 2 mio. har en brugerbetalings-forsikring i danmark, jfr. figur 2, heraf tusinder som gruppe 1 og 2 medlemmer med operationsdækning, dvs. hvis man får udført en operation på et privathospital dækker danmark udgifterne med i gennemsnit 85%, dog med et loft. Hertil kommer ca , der som gruppe 5-medlemmer har tegnet en tillægsforsikring (operationsdækning) således, at over af danmarks medlemmer har operationsdækning. Da danmark blev stiftet oven på resterne af fortsættelsessygekasserne i 1973, da sygekasserne blev nedlagt, var der medlemmer. I den forstand er der tale om en imponerende vækst, der for en stor dels vedkommende alene er båret frem af brugerbetaling. 3

4 Medlemstallet i danmark er steget med godt 3,5% om året siden Med etableringen af det første danske kommercielle privathospital i 1989/1990 udvidede danmark dækningen til også at omfatte operationer, dog ikke 100% af prisen for operationen. Allerede i 1990 var der 2.000, der benyttede ordningen, [4]. Denne udvidelse førte dog ikke til en markant større vækst i medlemstilgangen i de efterfølgende år. Medlemstallet i 'danmark', incl. børn, Medlemmer Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 5 Gruppe 8 Total Kilde: Data i [4] Medlemmerne af danmark afviger lidt fra gennemsnitsbefolkningen. Lidt færre unge og ældre er medlemmer, medens de midaldrende er overrepræsenteret. Det er dog sådan, at for de 70+-årige er alderfordelingen blandt forsikrede og ikke-forsikrede næsten ens. Der er tendens til, at flere funktionærer end faglærte/ufaglærte er forsikrede. Overraskende nok er der ikke stor forskel med hensyn til sundhedsstatus [5]. Omkring erhvervsaktive havde en behandlingsforsikring i 2006, excl. den ovenfor omtalte Falck Care-ordning. Før 2001 var antal forsikrede beskedent, men med VK-regeringens tiltræden i efteråret 2001 og ændret lovgivning på området i 2002 er tilgangen til disse forsikringstyper nærmest eksploderet. Kort fortalt medførte 2002-ændringerne, at så længe alle ansatte i en virksomhed er dækket af behandlingsforsikringer dette personalegode skattefrit for den ansatte, og virksomheden kan betragte præmien som en almindelig driftsudgift med deraf følgende indirekte skattesubsidiering svarende til 400 mio. kr, jfr. ovenfor. Grundtænkningen bag denne ændring indfanges med efterfølgende citat fra forelæggelsen i Folketinget: Formålet med lovforslaget er at gøre sundhedsbehandlinger, som arbejdsgiveren betaler for sine medarbejdere, skattefri. Herved vil der ske en forbedring af den generelle velfærd, og det gøres mere attraktivt for virksomhederne at påtage sig et socialt ansvar. 4

5 Forslaget om skattefrihed skal omfatte behandling af medarbejderen ved sygdom og ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en autoriseret psykolog eller en psykiater, samt sygdomsforebyggende behandlinger. Skattefriheden er for alle de nævnte behandlinger betinget af, at behandlingen er lægefagligt begrundet, hvilket nærmere indebærer, at der skal foreligge en lægehenvisning til behandling. Rent kosmetiske behandlinger og behandling for barnløshed vil derimod ikke være omfattet af skattefriheden. (www.ft.dk/samling/20012/lovforslag_fremsaettelse/l97.htm) Udviklingen i behandlingsforsikringer antal forsikrede * Kilde: oplysninger på Med den store udbredelse danmark har og den stigende udbredelse af behandlingsforsikringer, er det uundgåeligt, at der er dobbeltdækning. I den eneste offentligt tilgængelige undersøgelse heraf gælder det for ca. 15% [5]. Fem udvalgte problemstillinger Et selvindlysende spørgsmål lyder: hvorfor har vi i det hele taget sygeforsikringer i et sundhedsvæsen med fri og lige adgang? Svarene er relativt selvindlysende. Først og fremmest, fordi der er brugerbetaling, svarende til omkring 20 % af de samlede sundhedsudgifter [6]. Det forklarer også, hvorfor vi har haft denne forsikringsform siden Sygeforsikring er ikke et nyt fænomen, og det er brugerbetaling heller ikke. Dernæst fordi der er ventetid til behandling på offentlige sygehuse (behandlingsforsikringerne og operationsdækning i danmark ). Det betyder, at med disse to forklaringer i baghovedet, kan man i betydelig grad sige, at (lands)politikerne i høj grad selv kan påvirke omfanget af sygeforsikring. Men med faldende ventetid i almindelighed og indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg ( 2 månedersreglen ), der per 1. oktober reduceres til 1 måned, må man imidlertid undre sig over væksten i behandlingsforsikringerne. Man kan således gratis komme til behandling indenfor én måned enten på et offentligt sygehus eller på et privathospital (betalt af det offentlige). Hvorfor så i det hele taget have en forsikring, fordi der let går mindst 2-3 uger, før man kan få en tid på et privathospital? Hvis en person med en behandlingsforsikring selv skulle betale, sådan som man gør ved brugerbetalingsforsikringer, ville de fleste utvivlsomt heller ikke tegne forsikringen: dels fordi de behandlingsmæssige fordele ikke længere er selvindlysende, dels fordi en almindelig sandsynlighedsovervejelse ville få mange til at 5

6 tvivle på fordelene. Dels er sandsynligheden for at komme til at lide af én af de typiske ventelistelidelser, fx behov for at udskifte en hofte eller en grå stær operation, ret ringe for erhvervsaktive det er især pensionistsygdomme, fx er hoftepatienter i gennemsnit en del over 70 år, dels er man ikke forsikret, når man bliver pensionist og har mest brug for en forsikring. Den rationelle kalkule ville ud fra dette snarere pege i retning af medlemskab af danmark, hvor man kan fortsætte ind i pensionistalderen, som for de fleste vil være af stor betydning. MEN den enkelte betaler ikke selv, og hvem siger nej til et gratis gode? Man kan så spørge: hvorfor tilbyder virksomhederne disse forsikringer til deres ansatte. Der er to hovedforklaringer. Forsikringerne er blevet et almindeligt personalegode, der tegner billedet af en god arbejdsplads og dermed bliver en del af rekrutterings- og fastholdelsesgrundlaget for nye medarbejdere. Hertil kommer, at det ikke kan udelukkes, at man kan finde (få) enkelttilfælde, hvor en medarbejder kan komme hurtigere i behandling med en forsikring, men billedet af, at medarbejdere, der står på venteliste til behandling samtidig er sygemeldte er i almindelighed misvisende. Endelig må man ikke overse betydningen af wellness -bølgen, dvs. det drejer sig mere om velvære end egentlig behandling massage, en del fysioterapi og rigtig meget af krisehjælpen som eksempler. Her ser man utvivlsomt en glidning og en almindelig forbrugergørelse af området. Hvis sundhedsforsikringerne også bruges til wellness, er det i øvrigt tvivlsomt, om virksomhederne falder ind under de gældende skatteregler, som kræver en klar lægelig begrundelse for et (behandlings)tilbud. Det hører også med til billedet, at en behandlingsforsikring er billig for virksomhederne fordi skattevæsenet og dermed alle danskere - i realiteten betaler omkring en 1/3 af præmiesummen, hvortil kommer, at præmieniveauet i en række tilfælde er lavt, bl.a. fordi det er pakket sammen med mere lukrative forsikringer, typisk pension. Er en yderligere udbredelse af sygeforsikring et alternativ til et skattefinansieret sundhedsvæsen er det begyndelsen til et privatiseret sundhedsvæsen? Svaret er nej. For det første skal man erindre, at de nuværende ordninger er frivillige og et supplement til den solidariske skattefinansiering. Skulle de derfor være et reelt alternativ, skulle forsikringstegning være obligatorisk, og så ville man øjeblikkeligt blive konfronteret med spørgsmålet om, hvad der er forskellen mellem skattefinansiering og forsikringsfinansiering. For det andet skal man sætte præmiebetalingen for de nuværende forsikringer i forhold til de samlede sundhedsudgifter. Præmieindtægterne udgør tilsammen omkring 2,8 mia. hvoraf kun omkring 2,2 udbetales som erstatning. Resten går til administration med de kommercielle forsikringer som de dyreste og overskud/hensættelser. Dette skal sammenholdes med samlede sundhedsudgifter på omkring 100 mia. kr. - danmark har en præmieindtægt på omkring 2 mia. hvoraf godt 90% udbetales som erstatninger [2]. Præmieindtægten fra behandlingsforsikringerne må være i omegnen af 800 mio. kroner og en erstatningsprocent på maximalt 60 % (ifølge statistik fra brancheorganisationen angives dog kun præmieindtægter på 369 mio. kr. i 2005, [3]). Hvordan er samspillet mellem sygeforsikring og private behandlingsinstitutioner? Behandlingsforsikringer og danmarks operationsdækning har som forudsætning, at der findes private behandlingstilbud, dvs. bl.a. privathospitaler. Hvis ikke, har forsikringen ingen reel værdi, når man samtidig har lovgivning, der for praktiske formål forhindrer offentlige sygehuse i at tage imod betalingspatienter. I den forstand kan man sige, at sygeforsikring er med til at skabe et (vist) fundament for en privat behandlingssektor og nogle af privathospitalerne har eller har haft 6

7 forsikringsselskaber som aktionærer for at selskaberne ad denne vej kunne sikre et privat behandlingstilbud, [7]. På den anden side skal man også bemærke, at frem til omkring 2002/2003 var det samlede økonomiske nettoresultat for privathospitaler enten minus eller måske lige i balance. Privathospitalernes forbedrede situation skyldes især indførelsen af 2-måneders-garantien og den dermed følgende offentlige finansiering og i mindre grad de hastigt voksende behandlingsforsikringer. Et fjerde spørgsmål går på, om sygeforsikringerne ikke skaber et A og et B hold, dvs. skaber (mere) ulighed? Den populære udlægning er, at A-holdet er dem med forsikring og B-holdet dem uden. Det er utvivlsomt er meget forenklet problemstilling, der trænger til et kritisk gennemsyn, se bl.a. kapitel 9 i [8]. Grundproblemet er næppe, at nogen har forsikring og andre ikke. Hvis det var tilfældet, skulle man ændre meget i samfundet, fx pensions- og ulykkesforsikringer. Kernen er snarere, om dem med forsikring stilles behandlingsmæssigt bedre end dem uden, og om det i givet fald er problematisk ud fra en lighedsbetragtning. Forsikringsindehavere har næsten per definition lettere adgang til behandling, nemlig i den private sektor, og forsikringsselskaberne benytter i stigende grad mellemmænd, der hurtigt kan skaffe de forsikrede behandling (og til en for forsikringsselskabet fordelagtig pris). Lige fra privathospitaler til praktiserende speciallæger. På den anden side skal man huske på, at de så ikke alternativt belaster det offentlige sundhedsvæsen og dermed gør det lettere for ikke-forsikrede at komme til. Om det går lige op, kan i sagens natur ikke afgøres, men det er næppe sandsynligt, fordi en del af behandlingen i privatsektoren næppe ville være blevet givet i det offentlige sundhedsvæsen, dvs. forsikringerne medfører måske et indikationsskred og indførelse af en bredere ydelsespalette, men om det skal opfattes, som (yderligere) ulighedsskabende er et åbent spørgsmål. Det sidste og femte spørgsmål går på, om forsikrings-bølgen er udtryk for tidsåndens individualisering og selvcentrering og således udtryk for en underminering af den bredere samfundsmæssige solidaritet? Overfladisk kunne man tro det, men det behøver langt fra at være tilfældet. Som ved de øvrige spørgsmål, men med særlig vægt her, kan emnet kun berøres meget overfladisk. I et velfærdssamfund kan man godt på én og samme gang være solidarisk og egoist, dvs. betale sin skat (med mere eller mindre glæde) og samtidig have økonomisk overskud til at erhverve andre ønskede goder, fx en sygeforsikring. Populært sagt være en solidarisk individualist. Det er især en relevant problemstilling, hvis man oplever, at den politiske betalingsvilje er mindre end den individuelle. Via forsikringer kan man både blæse og have mel i munden: betale til og støtte et offentligt sundhedsvæsen og samtidig skabe sig muligheden for at købe sig til bedre service, fx enestue, adgang til internet under indlæggelse osv., ved at få udført ikke-akut behandling på et privathospital. Man skal være meget renlivet idealist for at finde dette forkert. Det ville vel svare til, at varme fortalere kollektiv trafik ikke skulle have bil eller motorcykel. Afsluttende bemærkninger I overskriften lød spørgsmålet: løsning eller problem? Sygeforsikringer ikke løsningen på overordnede problemer i sundhedsvæsenet. De er fx ikke et reelt alternativ til skattefinansiering, om end de mildner virkningen af brugerbetaling for medicin og voksentandpleje for mange mennesker. Da tilskuddet fra danmark reelt nedsætter prisen for fx tandpleje, ville man ud fra den 7

8 almindelige efterspørgselsteori forvente, at forsikrede efterspørger mere tandpleje end ikkeforsikrede. Analyser bekræfter dette [5]. Hvis behandlingsforsikringer skal kunne bruges forudsætter det eksistens af private behandlingstilbud. Derfor ser man også forsikringsselskaber som aktionærer i nogle privathospitaler. Eksistensen af de ca behandlingsforsikringer og de af danmarks medlemmer med operationsdækning skaber et vist omsætningsgrundlag for privathospitalerne, men endnu vigtigere for dem er den offentlige finansiering af de behandlinger, der er en følge af 2-måneders ventetidsgarantien (og den kommende nedsættelse til én måned). Det ses også af det forhold, at der i 2005 blev opereret 3,5 personer per indbyggere på privathospitaler mm., og 2,7 per var offentligt finansierede [6]. Størstedelen af erstatningerne fra danmark vedrører almindelig brugerbetaling og på ingen måde operationer på privathospitaler. Taget under ét bidrager behandlingsforsikringer og operationsdækning fra danmark næppe mere end 300 millioner af omsætningen på de egentlige privathospitaler, dvs. med senge og ikke bare klinikker inden for et bestemt speciale. 8

9 Litteratur [1] Skatteministeriet. Statusrapport til Folketinget personalegoder/naturalieydelser [2] Sygeforsikringen danmark. Årsrapport København: [3] Forsikring og Pension.Videnscenter for helbred og Forsikring. Forsikring ved Kritisk Sygdom Brancheudgave. København: [4] Sygeforsikringen. Sygeforsikringen danmark - kort fortalt (internt materiale). København: [5] Pedersen K. Voluntary Supplementary Health Insurance in Denmark. Public Finance and Management 2005; 5(4): [6] Indenrigs-og sundhedsministeriet. Sundhedssektoren i tal (september 2006). København: [7] Pedersen K. Sygdom og markedsøkonomi. København: FADLs Forlag, [8] Pedersen K. Sundhedspolitik. Odense: Syddansk Universitetsforlag,

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti

SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti SUNDHEDSFORSIKRING med behandlingsgaranti HVAD GØR DU når du får en skade eller bliver syg? Når du får brug for undersøgelse eller behandling, er hjælpen altid lige ved hånden. På www.mølholm-forsikring.dk

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Alkohol- og Misbrugsafvænning

Alkohol- og Misbrugsafvænning MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Alkohol- og Misbrugsafvænning med behandlingsgaranti Forsikringsbetingelser 1. januar 2012 Mølholm Alkohol- og Misbrugsafvænning:

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL

OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL OPDATERING AF PENSIONSORDNING PFA PLUS PR. 1. JANUAR 2014 (VIA FTF-RAMMEAFTALE) DOBL AUGUST 2014 side 1 AGENDA Velkommen v. Jens Nordentoft De væsentligste forbedringer PFA Plus En komplet ordning Opsparing

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (arbejdsrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet

Behandlingssikring. Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Hurtigt og sikkert gennem behandlingssystemet Behandlingssikring Behandlingssikring er en forsikring for, at du får hjælp fra en uafhængig læge til at komme hurtigt og sikkert gennem

Læs mere

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING

MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING MØLHOLM BEHANDLINGSFORSIKRING KÆRE MEDLEM Fængselsforbundet har samarbejdet med Willis og Mølholm Forsikring om en behandlingsforsikring siden 2003, hvor Fængselsforbundet indgik den første aftale, sammen

Læs mere

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING. 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING. 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087 Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING 7865-14 03.15 LIV Privatpension Cvr-nr. 19625087 Dette er et salgsmateriale, hvor der ikke er plads til alle detaljer om Sundhedssikring.

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16

Samspil mellem offentlig og privat forsikring. Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Samspil mellem offentlig og privat forsikring Velfærdskommissionens Rapport: kapitel 16 Disposition Resume Kritik Oplæg til diskussion Kommentarer ved Klavs Lindeneg Resume 1 Grundantagelse: Demografisk

Læs mere

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro

3F Holstebro. 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3F Holstebro 1 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 2 3F Holstebro, Tujavej 20, 7500 Holstebro, tlf. 70 300 870, www.3f.dk/holstebro 3 3F Holstebro, Tujavej 20,

Læs mere

Dækker alt det dine børn helst ikke skal komme ud for

Dækker alt det dine børn helst ikke skal komme ud for Dækker alt det dine børn helst ikke skal komme ud for En forsikring til de vigtigste mennesker i verden Er der noget som lyden af en klukkende barnelatter? Eller det fredfyldte syn af sovende børn? Alle

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Gruppeordning en fremtid uden tvang?

Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordning en fremtid uden tvang? Gruppeordningen en fremtid uden tvang? Gruppeordningens fremtid Mere end 6000 medlemmer af Dansk Journalistforbund er omfattet af en obligatorisk forsikring, som er

Læs mere

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring

Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring Vilkår for Arbejdsskadeforsikring - i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 9901-1 Juni 2011 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende kaldet Topdanmark. Personoplysninger

Læs mere

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed

Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/sundhed Sådan bruger du PensionDanmark Sundhedsordning www.pension.dk/sundhed Om din sundhedsordning Hvis du har sundhedsordningen, kan du få hurtig behandling af problemer og gener i led, muskler og sener. Du

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik

QUICKGUIDE. - dit hurtige overblik QUICKGUIDE - dit hurtige overblik Generelt om sundhedsforsikringen Indholdsfortegnelse Generelt...3 Fysisk behandling...5 Psykisk behandling...7 Speciallæge...9 Øvrig pleje og behandling...10 Andet...11

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER

PENSION FOR FUNKTIONÆRER PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning Funktionærer som er omfattet af en overenskomst med HK eller TL 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 VELKOMMEN TIL PENSION FOR FUNKTIONÆRER Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsordning.

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning

PENSION FOR FUNKTIONÆRER. en enkel og fleksibel løsning PENSION FOR FUNKTIONÆRER en enkel og fleksibel løsning 1 EN ENKEL OG FLEKSIBEL LØSNING Pension for Funktionærer er udviklet for at sikre en fortsat konkurrencedygtig og tidssvarende pensionsløsning. Løsningen

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Arbejdspladserne og sundhedsforsikring

Arbejdspladserne og sundhedsforsikring Arbejdspladserne og sundhedsforsikring Hvem og hvor mange har en sundhedsforsikring, hvorfor og med hvilke effekter? Foreløbige resultater fra spørgeskemaundersøgelse af sygeog sundhedsforsikringer Kjeld

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut Februar 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER

VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER 26. februar 2002 Af Martin Windelin Direkte telefon: 33 55 77 20 VK-LOVFORSLAG OM SKATTEFRI HOSPITALSFORSIKRINGER DYBT PROBLEMATISK Regeringen fremsatte 6. februar 2002 lovforslag om indførsel af skattefrihed

Læs mere

FAI-forsikring. Foreningen af Auto- og Industrilakerere og If har sammen udviklet en fordelagtig forsikring, som vi tilbyder dig som medlem af FAI.

FAI-forsikring. Foreningen af Auto- og Industrilakerere og If har sammen udviklet en fordelagtig forsikring, som vi tilbyder dig som medlem af FAI. FAI-forsikring Accident Foreningen af Auto- og Industrilakerere og If har sammen udviklet en fordelagtig forsikring, som vi tilbyder dig som medlem af FAI. Ring til If og hør mere: 70 12 12 22 fai-forsikring

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Malernes Sundhedsordning. Malernes Sundhedsordning

Malernes Sundhedsordning. Malernes Sundhedsordning Malernes Sundhedsordning Malernes Sundhedsordning Malernes sundhedsordning 1. Sundhedsrådgivning 2. Telefonisk krisepsykologhjælp 3. Dækning af udgifter til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor og

Læs mere

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse.

Mulighed for at sammenligne jeres pensionsløsning med gennemsnittet for jeres branche og for virksomheder af samme størrelse. VIRKSOMHED Rapport d. 24. september 2014 PFA OPTIMATOR PFA Optimator er essensen af vores samlede viden om pensionsmarkedet i sin mest forenklede form. Et rådgivningsværktøj, der samler data fra PFA's

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

DET SIGER SIG SELV...

DET SIGER SIG SELV... DET SIGER SIG SELV... 2 PENSION FOR SELVSTÆNDIGE ER SKABT FOR AT TJENE MEDLEMMERNE IKKE FOR AT TJENE PENGE Det siger sig selv... Hvis ikke Pension for Selvstændige allerede var blevet etableret tilbage

Læs mere

VÆRSGO. KONTANTE FORDELE TIL DIG FRA RTM Insurance Brokers A/S & Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter

VÆRSGO. KONTANTE FORDELE TIL DIG FRA RTM Insurance Brokers A/S & Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter VÆRSGO KONTANTE FORDELE TIL DIG FRA RTM Insurance Brokers A/S & Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter ERHVERVSFORSIKRING - PENSION - PRIVATFORSIKRING Kære medlem Landsforeningen af statsautoriserede

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

til at forværre den i forvejen svære situation.

til at forværre den i forvejen svære situation. Nr. 8 / Marts 2013 Forsikring ved kritisk sygdom er et vigtigt element i Pension- Danmarks tilbud til medlemmerne. Udbetalingen kan være med til at sikre ro om familiens økonomi i en situation, hvor der

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea.

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea. 1 Sundhedsforsikring 2 Beskrivelse af sundhedsforsikringen 3 Generelt Nedenfor følger et uddrag af forsikringsvilkårerne. Ved uoverensstemmelser er de samlede forsikringsvilkår gældende. Præmien for sundhedsforsikringen

Læs mere

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader

Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Tryg i livet når helbredet svigter Nyttige råd og vejledning, ved arbejdsskader Du har været udsat for en arbejdsskade og har brug for hjælp. Ud over de fysiske

Læs mere

Tabel 4.1.5. Teknisk resultatopgørelse for syge- og ulykkesforsikring. 62518 SEB Pensionsforsikring A/S Resultatopgørelse 2007-1.000 kr.

Tabel 4.1.5. Teknisk resultatopgørelse for syge- og ulykkesforsikring. 62518 SEB Pensionsforsikring A/S Resultatopgørelse 2007-1.000 kr. Tabel 4.1.5 Teknisk resultatopgørelse for syge- og ulykkesforsikring 62518 SEB Pensionsforsikring A/S 42. Bruttopræmier 281.853 43. Afgivne forsikringspræmier -10.846 44. Ændring i præmiehensættelser -32.961

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb

Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb Sundhedsudgifter - ny udvikling i det skatteretlige driftsomkostningsbegreb af Jane Lise Ferniss 1. Indledning Driftsomkostningsbegrebet forandres løbende i takt med den samfundsmæssige udvikling. Dels

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?... 3 3 HVAD ER BETINGELSERNE FOR AT FÅ RET

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side l af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere 55 Side 1 af 6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 HVEM KAN TEGNE EN SYGEDAGPENGEFORSIKRING?... 3 2 HVEM ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN?... 3 3 HVORDAN FOREGÅR TILMELDINGEN?...

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet?

Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? Folkeuniversitetet efteråret 2006, forelæsning 3 Mere marked, privat sygeforsikring og brugerbetaling: trussel eller mulighed for sundhedsvæsenet? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Menu 3. forelæsning

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere