SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER"

Transkript

1 Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer på de offentlige finanser. Notatet viser, at sundhedsforsikringer samlet set giver en svag forbedring af de offentlige finanser på godt 300 mio. kr. Dette er et resultat af to modsatrettede effekter. På den ene side betaler lønmodtagerne ikke skat af deres sundhedsforsikringer. Havde lønmodtagerne i stedet modtaget forsikringspræmien som skattepligtig indkomst, ville dette give et skatteprovenu på ca. 760 mio. kr. Dermed forværrer skattefritagelsen isoleret et set de offentlige finanser. På den anden side aflaster behandlingerne, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, de offentlige finanser. Dels aflaster sundhedsforsikringerne de offentlige sundhedsudgifter, idet delvist privatfinansierede forsikringer dækker nogle af de private behandlinger, som alternativt ville blive udført i offentligt regi. Dette forbedrer isoleret set de offentlige finanser med 770 mio. kr. Dels aflaster sundhedsforsikringerne det offentliges sygedagpengeudbetalinger idet sundhedsforsikringer reducerer ventetiden og gør, at folk i gennemsnit kommer 1,16 uge hurtigere tilbage på arbejde efter en sygdomsperiode. Dette forbedrer isoleret set de offentlige finanser med omkring 310 mio. kr. Sundhedsforsikringer er forsikringer, der dækker et behandlingsforløb hos en privat leverandør af sundhedsydelser i forbindelse med sygdom. Det kan eksempelvis være en operation på et privathospital. I 2002 blev der indført en Figur lovændring i Ligningsloven, der muliggør skatte fritagelse for arbejds- Forsikringer giverbetalte sundhedsforsikringer. Som konsekvens 1 (antal) af denne ændring har der været en stærk vækst i antallet af sundhedsforsikrede, jf. Figur 1. I var der forsikrede lønmodtagere, mens der i 2009 var forsikrede. I 2009 udgjorde aktiviteter foretaget på privathospitaler omkring 2 pct. 0 af de samlede aktiviteter i sundhedssektoren. Kilde: Af de 2 pct. var omkring en tredjedel Figur 1. Antal sundhedsforsikrede i Danmark i perioden Arbejdsgiverb etalte forsikringer Kilde: Forsikring & Pension omkring en tredjedel behandlinger foretaget gennem sundhedsforsikringer svarende til omkring 40 pct. af privathospitalernes omsætning 2. 1 Kilde: Det økonomiske råd: Dansk økonomi, efterår Indenrigs- og Socialministeriet (2010): Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet, DSI (2010): Private sundhedsforsikringer og BPK(2010): Branchestatistik CEPOS Landgreven 3, København K

2 Selvom det er en relativt beskeden andel af aktiviteten, som foretages gennem sundhedsforsikringer, kan sundhedsforsikringerne dog godt have gavnlige effekter for produktiviteten på de øvrige offentlige sygehuse. Det skyldes, at styrkelsen af privathospitalerne gennem sundhedsforsikringerne kan lægge et konkurrencepres på de offentlige hospitaler og derigennem skabe øget produktivitet, innovation og patientfokus 3. Samlet set giver sundhedsforsikringer en svag forbedring af de offentlige finanser Sundhedsforsikringerne vurderes samlet set til at bidrage positivt til de offentlige finanser. Dette er et resultat af to modsatrettede effekter. På den ene side mister det offentlige skatteindtægter som følge af skattefritagelsen på sundhedsforsikringer. På den anden side aflaster behandlingerne, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, de offentlige sundhedsudgifter og de offentlige udgifter til sygedagpenge. Den samlede budgeteffekt fremgår af tabel 1. Resultatet er en svag forbedring på godt 300 mio. kr. Antagelse Skatteindtægter ved skat på 47 pct., inkl. ekstraindtægter fra afgifter Aflastning af offentlige sundhedsudgifter Aflastning af de offentlige sygedagpengeudbetalinger Tabel 1. Effekt på de offentlige finanser, 2009 (mio. kr.) Budgeteffekt (Middel effekt) Scenarie 1: Høj effekt Scenarie 2: Lav effekt Scenarie 3: Ekstra lav effekt 67% aflastning 85% aflastning 50% aflastning 50 % aflastning og 70% priseffekt Total Anm.: Kilde: Beregningerne uddybes i de følgende afsnit CEPOS Tabel 1 indeholder foruden budgeteffekten 3 scenarier. Scenarie 1 er et radikalt scenarie. Her antages det, at 85 pct. af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Endvidere antages en betydelig aflastning af udgifterne til sygedagpenge. Scenarie 2 er et konservativt scenarie. Her antages det, at kun halvdelen af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, reelt aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Endvidere antages det, at der alene er aflastning af udgifterne til sygedagpenge fra dem som i dag er langtidssyge. Scenarie 3 er et meget konservativt scenarie. Her antages det endvidere foruden de antagelser der er angivet i scenarie 2 at de offentlige hospitaler kan udføre behandlinger til omtrent 70 pct. af det, det koster på privathospitalerne. De bagvedliggende forudsætninger og beregninger gennemgås i detaljen i de følgende afsnit. 3 Konkurrenceredegørelsen (2003) skriver: Desuden giver de private tillægsforsikringer indirekte konkurrence til de offentlige sygehuse. Det sker i kraft af det udvidede frie sygehusvalg. De private tillægsforsikringer skaber grobund for flere private sygehuse. Og private sygehuse er en forudsætning for, at patienter uden tillægsforsikringer kan udnytte det udvidede frie sygehusvalg. Dermed er private tillægsforsikringer indirekte med til, at det udvidede frie sygehusvalg giver konkurrence til de offentlige sygehuse. 2

3 Skattefritagelsen koster 760 mio. kr. Lønmodtagerne betaler ikke skat af deres sundhedsforsikringer. Det skyldes, at sundhedsforsikringer i dag betragtes som et skattefrit personalegode. Det betyder, at medarbejderen ikke beskattes af præmien eller af den behandling, som evt. modtages. Skattefritagelsen forudsætter dog, at alle i virksomheden har mulighed for at deltage i ordningen samt at der foreligger en lægehenvisning før en evt. behandling. Virksomheden kan fratrække sin udgift til sundhedsforsikringerne i sit skattepligtige overskud, fordi der på samme måde som løn er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Havde lønmodtagerne i stedet for at få en sundhedsforsikring modtaget forsikringspræmien som løn, da skulle de betale skat af beløbet. Dette ville give et umiddelbart skatteprovenu på lidt over 600 mio. kr. 4 Hertil kommer det beløb, som staten modtager, når lønmodtageren i stedet køber momspligtige varer for sin ekstra lønudbetaling. Tages der således højde for afgifter 5, medfører skattefritagelsen et provenutab på 760 mio. kr. Det er det skatteprovenu, som det offentlige mister som følge af skattefritagelsen. Skattefritagelsen forværrer således isoleret set de offentlige finanser. Denne effekt er ens for alle scenarier. Sundhedsforsikringernes aktivitet aflaster med 770 mio. kr. Tilslutningen til sundhedsforsikringer medfører, at nogle af de behandlinger, der tidligere fuldt ud var finansieret af det offentlige igennem skattebetalinger, nu delvist er privat finansieret. At de privatfinansierede behandlinger i dag erstatter nogle af de offentlige behandlinger, kan forklares ved, at patienterne før behandling 6 først skal have en lægehenvisning. Dvs. at uanset om patienten ønsker at gøre brug af det offentlige sundhedsvæsen eller et privat hospital gennem sundhedsforsikringen, så skal lægen først visitere og dernæst erklære patienten egnet til en behandling. Lægen fungerer således som gatekeeper og sender kun de patienter videre, som har brug for behandling. At nogle af de privatfinansierede behandlinger formentligt erstatter offentligt finansierede behandlinger fremgår også af Velfærdskommissionens rapport, Fremtidens velfærd vores valg, som på denne baggrund anbefaler at bruge præmieudbetalingerne fra sundhedsforsikringerne som et øvre mål for, hvor meget sundhedsforsikringerne bidrager til at aflaste de offentlige finanser, jf. boks 1. Boks 1. Velfærdskommissionen I rapporten Fremtidens velfærd vores valg argumenteres der for, at en andel af patienterne, der behandles via sundhedsforsikringerne, ville henvende sig hos det offentlige sundhedsvæsen, hvis ikke de havde haft en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringerne tilfredsstiller en del af efterspørgslen efter sundhedsydelser. En del af patienterne, der behandles via sundhedsforsikringerne, ville henvende sig hos det offentlige sundhedsvæsen, hvis ikke sundhedsforsikringerne fandtes. Men der vil formentligt også være patienter, der ikke opfatter det offentlige tilbud som et alternativ, og derfor ville vælge at betale selv eller slet ikke efterspørge ydelsen. Præmieudbetalingerne fra sundhedsforsikringerne kan således ses som et øvre mål for, hvor meget sundhedsforsikringerne bidrager til at aflaste de offentlige finanser. Kilde: Velfærdskommissionen (2005), Fremtidens velfærd vores valg, kap. 16 I 2009 udbetalte forsikringsselskaberne på baggrund af sundhedsforsikringerne 1,1 mia. kr. til arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser 7. Denne udbetaling kan ifølge Velfærdskommissionen bruges som et øvre mål for aflastningen af de offentlige finanser. At forsikringsselskabernes udgifter til sundhedsydelser er et øvre mål for aflastningen skyldes først og fremmest, at det 4 Det antages, at den gennemsnitlige pris for en sundhedsforsikring er 1428 kr., at der er sundhedsforsikrede hvoraf 88,7 pct. er arbejdsgiverbetalte samt at den gennemsnitlige marginalskat for sundhedsforsikrede er 47 pct. Kilde: Forsikring og Pension og Skatteministeriet. 5 Her regnes med en tilbageløbskorrigeringsprocent på 24,5 pct. for afgifter (oplyst fra skatteministeriet). 6 Det skal nævnes, at enkelte behandlinger ikke kræver en forudgående visitation. 7 I 2009 var bruttoerstatningsudgifterne ifølge Forsikring og Pension mio. kr. Heraf er 88,7 pct. arbejdsgiverbetalte. Kilde: Forsikring og pensions hjemmeside. 3

4 ikke er alle de behandlinger, der udføres gennem sundhedsforsikringerne, som rent faktisk udbydes af det offentlige sundhedsvæsen. For eksempel er nogle af de behandlinger, som tilbydes gennem sundhedsforsikringen herunder behandlinger hos psykologer, kiropraktorer etc. kun i begrænset omfang tilbudt gennem det offentlige sundhedsvæsen. Når behandlingerne ikke udbydes af det offentlige, så kan de private sundhedsforsikringer strengt taget heller ikke være en aflastning af de offentlige finanser. For at beregne den reelle aflastning må man derfor sammenligne de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringen med de behandlinger, der foretages offentligt. Figur 2 nedenfor viser fordelingen af de sundhedsydelser (målt i kr.), der i 2009 blev foretaget under sundhedsforsikringsordningen. Figur 2. Fordeling af forsikringsselskabernes udgifter, % 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 17% 9% 6% 0% Operationer Fysioterapi og kiropraktor Psykolog og psykiater Andet (hjemmehjælp, rekreation, ledsageordning) Kilde: Forsikring & Pension Af figur 2 fremgår det, at 67 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne i 2009 gik til operationer. Der er her typisk tale om hofte-, knæ- og rygkirurgi operationer som også udføres i offentligt regi. De øvrige 33 pct. af udbetalingerne d.v.s. udgifter til fysioterapi, kiropraktor, psykolog, psykiater, hjemmehjælp, rekreation og ledsageordning er behandlinger, der slet ikke eller kun i begrænset omfang finansieres af det offentlige. Budgeteffekt (Middel effekt) Som udgangspunkt for en beregning af aflastningen medtages således kun de operationer, der er foretaget gennem sundhedsforsikringen. Dvs. det antages, at kun 67 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne reelt er en aflastning af det offentlige. Det skyldes, at operationerne med sikkerhed også udføres i det offentlige og derfor erstatter offentligt finansierede ydelser. Dette udgør baselinescenariet. Med det udgangspunkt aflaster de privatfinansierede behandlinger i dag det offentlige sundhedsvæsen med 770 mio. kr. Dette forbedrer de offentlige finanser. Scenarium 1: Høj effekt Fortalere for sundhedsforsikringer vil mene, at denne beregning undervurderer aflastningen. Argumentet er, at de behandlinger som ikke medtages fysioterapi, kiropraktor, psykolog og psykiater m.m. til tider erstatter offentlige ydelser og andre gange virker direkte forebyggende. Endvidere må man forvente, at hvis ikke der fandtes sundhedsforsikringer, som muliggjorde, at lønmodtagerne kunne gøre brug af f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologier og psykiatere, så ville der skabes et pres for, at det offentlige i langt større omfang begynder at tilbyde disse ydelser. 4

5 Man kan således ikke helt udelukke, at de øvrige 33 pct. af forsikringsselskabernes udbetalinger bevirker, at færre patienter senere ender op på de offentlige hospitaler. Derfor beregnes et scenarie, hvor det antages at aflastningen er 85 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne. Dette giver en aflastning af det offentlige sundhedsvæsen på 970 mio. kr. Scenarium 2: Lav effekt Kritikere af sundhedsforsikringer vil omvendt mene, at budgeteffektscenariet overvurderer aflastningen. Argumentet er, at private sundhedsforsikringer slet ikke eller kun i meget beskedent omfang vil aflaste presset på det offentlige sundhedsvæsen, fordi de operationer, som foretages gennem de private sundhedsforsikringer, alene er en slags ekstraaktivitet 8. De operationer som foretages, anses således som overbehandlinger. Kritikere betvivler således behovet for de operationer, der foretages gennem sundhedsforsikringerne 9. Man må dog antage, at det ikke er alt, der laves gennem sundhedsforsikringen, som kan være ekstraaktivitet. Der er to argumenter for dette. For det første må man antage, at den enkeltes ubehag ved at blive opereret modvejer unødige operationer. Ganske enkelt får man ikke opereret et knæ, med mindre der er noget i vejen med det. For det andet må man antage, at lægen overholder sit lægeløfte og kun henviser patienter, der faktisk har behov for en operation. For at imødegå denne indvending, beregnes således et scenarie, hvor det antages, at kun 50 pct. af de behandlinger 10 som foretages gennem sundhedsforsikringen reelt aflaster et offentlige hospital. Dette giver en aflastning af det offentlige på 570 mio. kr. Scenarium 3: Ekstra lav effekt I ovenstående beregningerne af aktivitetsaflastningen antages det implicit, at forsikringsselskabernes betalinger til privathospitalerne giver en 1:1 aflastning af de offentlige hospitaler. Dette bygger på den forudsætning, at de operationer, som udføres i privat regi gennem sundhedsforsikringen, ikke er dyrere, end hvis de udføres i offentligt regi. Nogle kritikere af sundhedsforsikringer vil dog anføre at dette ikke er tilfældet. De mener, at private behandlinger er dyrere end offentlige, idet de offentlige på marginalen kan udføre operationer til 50-60pct. af DRG-taksten. Denne antagelse er baseret på, at de offentlige hospitaler selv på lang sigt ikke tilpasser deres produktion til patienternes behov og dermed har fri kapacitet 11. Dette betyder, at offentlige hospitaler kan udfører behandlinger til omtrent 70 pct. 12 af, hvad det koster på privathospitalerne, idet privathospitalerne i gennemsnit opererer til omkring 80pct. af DRG-taksten Denne kritik er affødt af, at der udføres flere og flere operationer i Danmark i dag. F.eks. blev der opereret godt flere personer i 2006 sammenlignet med Dette svarer til en stigning på godt 22 pct. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Regerings resultater, sundhedsområdet. 9 Der foreligger ingen danske studier, der dokumenterer denne overbehandling eller dens omfang. Der er dog udenlandske studier, der indikerer, at borgere med sundhedsforsikringer har et større forbrug af sundhedsydelser end borgere uden sundhedsforsikringer. Se f.eks. artikler som denne fra Health Economics: Moreira og Barros (2010), Double health insurance coverange and health care utilisation: Evidence from quantile Regression. I det omfang man kan bruge udenlandske studier i en dansk kontekst, er det dog stadigt svært ved økonometriske metoder at afgøre, om det skyldes at sundhedsforsikrede reelt har et større forbrug af sundhedsydelser pga. sundhedsforsikringen, eller om sundhedsforsikrede blot er mere bange for at blive syge end andre og derfor har et særligt stort fokus på sundhed. 10 Ved at foretage så konservativt et skøn, tages højde for den indvending, at sundhedsforsikringerne selv når sundhedsforsikringerne er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen muligvis fører til flere behandlinger eller et kortsigtet øget lønpres i sundhedssektoren. 11 Kritikere af sundhedsforsikringer vil her sige, at de offentlige hospitaler på marginalen kan udføre operationerne billigere end privathospitalerne, dvs. til pct. af DRG-taksten. Dette er imidlertid et argument, der kun holder så længe de offentlige hospitaler har fri kapacitet. Antages det imidlertid, at de offentlige hospitaler i dag har optimeret deres produktion til patienternes behov, må den fri kapacitet være begrænset. Det kan således kun være et fåtal af operationerne, som kan udføres til 50-60pct. af DRG-taksten. De patienter som det offentlige ikke ville kunne absorbere på kort sigt ville komme på venteliste. På længere sigt, vil det offentlige således være nødsaget til at udvide deres kapacitet. Dette kræver ekstra investeringer i f.eks. læger, sygeplejersker, nye stuer og nyt udstyr. De operationer, som herefter foretages, skal derfor fuldt ud dække de faste omkostninger, og operationerne må forventes at kunne udføres til 100pct. af DRG-taksten.I dette tilfælde vil operationer på offentlige hospitaler ikke være billigere end på privathospitalerne. 12 Dvs. 55 pct./80pct.~70pct. Der tages her den konservative antagelse, at privathospitalernes alene kan operere til den gennemsnitlige DRG-takst. 13 Af Sundhedsministeriets Katalog over referencetakster 2010 foreslås en betaling til de private hospitaler, der lægger mellem pct. under betalingen til de offentlige sygehuse. Privathospitalerne siges i dag i gennemsnit på tværs af 5

6 Nogle kritikere vil endvidere anføre, at sundhedsforsikringer fører til dyrere behandlinger, end hvis det offentlige selv videresendte opgaverne til privathospitalerne. Forudsætningen for dette argument er, at det offentlige kan få en bedre pris for behandlinger end forsikringsselskaberne. Der foreligger ingen undersøgelser om dette rent faktisk er tilfældet 14. Skulle man således imødegå den indvending, at der ikke er en 1:1 aflastning mellem private og offentlige hospitaler, da skulle man reducerer aktivitetsaflastningen med prisforskellen. Antages det, at de offentlige hospitaler kan foretage behandlinger til 70 pct. af hvad privathospitalerne kan udføre behandlingerne til, da vil den samlede aflastning af det offentlige sundhedsvæsen være 390 mio. kr. Sundhedsforsikringerne aflaster sygedagpengene for 310 mio. kr. Hertil kommer en anden positiv effekt på de offentlige finanser. Sundhedsforsikringer bidrager til, at det offentlige har færre udgifter til sygedagpenge. Årsagen er, at dem der har en sundhedsforsikring i gennemsnit er kortere tid syge end dem, der ikke har en sundhedsforsikring. Dette skyldes, at de sundhedsforsikrede kan komme hurtigere i behandling på de private hospitaler, hvor ventetiden er kortere. Der spares således sygedagpengeudbetalinger som følge af, at nogle har en sundhedsforsikring. Budgeteffekt (Middel effekt) Når man skal beregne sygedagpengebesparelsen, så skal man tage højde for to effekter. For det første vil alle de langtidssyge, der har en sundhedsforsikring, spare 1,16 uge 15 i sengen. Dette vil give en besparelse på 280 mio. kr. For det andet, vil en lille andel af de kortvarigt syge, der har en sundhedsforsikring, undgå at blive langtidssyge pga. den hurtige behandling de kan få via sundhedsforsikringen. Her er således også en sygedagpengebesparelse. Antages det, at de kortvarigt syge også kan spare 1,16 uge i sengen, da vil besparelsen være 28 mio. kr. I alt giver dette samlet en besparelse på omkring 310 mio. kr. 16, jf. tabel 3. behandlingskoder at få 80 pct. af DRG-taksten. Den lavere betaling af privathospitalerne skyldes, at privathospitalerne ikke som de offentlige hospitaler har akutberedskab, vagtberedskab, uddannelsespligt og forskning. 14 Der foreligger ingen undersøgelser heraf. Man må dog antage, at forsikringsselskaberne skeler til de offentlige priser (regionstaksterne), som ligger tilgængeligt for alle, når de skal forhandle priser med privathospitalerne. En hurtig rundspørge blandt tre store forsikringsselskaber viser, at forsikringsselskabernes priser ligger omkring 5-10 pct. højere. Dette kan dog skyldes, at forsikringspatienter og offentlige patienter ikke modtager helt samme ydelse. F.eks. har patienter, som er henvist gennem det udvidede frie sygehusvalg, oftest allerede fået foretaget en diagnose samt forudgående undersøgelser. Disse patienter skal blot opereres. Forsikringspatienter, derimod, gennemfører hele forløbet på privathospitalet. Tages der højde for prisforskellen, vil dette muligvis reducere aflastningen en smule. Det er endvidere usikkert om det offentlige gennem udbud (på lang sigt) vil kunne få en pris, der er lavere end forsikringsselskaberne. 15 Estimatet stammer fra Forsikring og Pension (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?. Det bør nævnes, at dette estimat muligvis er for højt, da Forsikring og Pension i deres estimation ikke tager højde for selection bias på firmaniveau. Dvs. at de ikke tager højde for, om det primært er sunde virksomheder (med sunde medarbejdere), som vælger at tilbyde sundhedsforsikringer. Dette vil reducere estimatet på 1,16 uge. Ifølge F&P er der dog også selection biases, der peger i den anden retning, hvilket vil øge estimatet. Det er ikke muligt at opgøre, hvad der vejer tungest, hvorfor estimatet på 1,16 uge benyttes i ovenstående beregninger. 16 Dette resultat adskiller sig fra Forsikring og Pension (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? som beregner sygedagpengene til 800 mio. kr. Forskellen skyldes, at Forsikring og Pension implicit antager, at de kortvarigt syge sparer 17,2 uge (dvs. den gennemsnitlige længde af et sygdomsforløb, når man først er blevet langvarigt syg) og ikke 1,16 uge. 6

7 Tabel 3. Besparelse af sygedagpenge for langtidssyge (> 3 uger) Langtidssyge Kilde I. Antal færre uger man er langtidssyg, hvis man har en sundhedsforsikring 1,16 Forsikring og Pension (2010) II. Antal hændelser for sundhedsforsikrede i 2009 Egen beregning baseret på oplysninger fra DST og DA III. Sygedagpenge pr. uge Beskæftigelsesministeriet IV. Sparede udgifter til sygedagpenge (I.* II. * III.) 280 mio. kr Kortvarigt syge a. Antal hændelser i 2009 Egen beregning baseret på Forsikring og Pension (2010) b. Antal færre uger man er langtidssyg, hvis man har en sundhedsforsikring 1,16 Forsikring og Pension (2010) c. Sygedagpenge pr. uge Beskæftigelsesministeriet d. Sparede udgifter til sygedagpenge (a.* b. * c.) 28 mio. kr Total 308 mio. kr. I beregningen ovenfor benyttes 1,16 uge som estimat for forkortelsen af sygdomsforløbet for kortvarigt syge 17. Dette skyldes, at F&P har beregnet, at alle der er langvarigt syge kan sparer 1,16 uge i sengen, hvis de har en sundhedsforsikring. Man kan dog diskutere, om det er rigtigt, at bruge estimatet på 1,16 uge som er beregnet over populationen af langtidssyge som estimat for besparelsen af sygedagpenge for de kortvarigt syge. På den ene side kan man argumentere for, at tallet skulle være større. Scenarium 1: Høj effekt Nogle af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringen, er psykologbehandlinger. Man kunne forestille sig sygdomme f.eks. stress hvor sygdomsforløbet kan blive meget langt, hvis ikke det tages i opløbet, dvs. før man bliver langtidssyg. Dette taler for, at estimatet skal være højere. Idet langt de fleste sygdomme, som er dækket af sundhedsforsikringen, ikke er kendetegnet ved eskalerende sygdomsforløb, kan denne effekt derfor ikke være meget stor. Øges sygdomsperioden med eksempelvis 3 uger, vil aflastningen fra de kortvarigt syge øges til 100 mio.kr. Dette vil give en total aflastning på 380 mio. kr. Scenarium 2 og 3: Lav og ekstra lav effekt På den anden side kan man også argumentere for, at besparelsen på 1,16 uge for de kortvarigt syge er overvurderet. Dette skyldes, at kortvarigt syge har en kortere sygdomsperiode og dermed formentligt ikke kan spare lige så mange sygedage som følge af sundhedsforsikringen, som langvarigt syge. Som konservativt estimat ses der i scenarie 2 og 3 helt bort fra gruppen af kortvarigt syge og betragter kun gruppen af langvarigt syge. Den samlede besparelse er således 280 mio. kr. Konklusion Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer på de offentlige finanser. Notatet viser, at sundhedsforsikringer svagt forbedrer de offentlige finanser med godt på 300 mio. kr. Dette tal skal naturligvis ses i lyset af, at de offentlige udgifter til sundhedsområdet i 2009 var på 134,3 mia. kr Det skal bemærkes, at sygedagpengene i de forskellige scenarier ikke reduceres med den andel, som anvendes i aktivitetsaflastningen. Det skyldes, at de 1,16 uge er en gennemsnitsbetragtning over alle sundhedsforsikrede. Dvs. skulle antallet af hændelser i scenarium 1 reduceres til 85 pct., da skulle de 1,16 uge øges tilsvarende. 18 Jf. Sundhedsministeriet (2010), Tal på sundhed. 7

8 Det skal bemærkes, at der i ovenstående beregninger ikke er taget højde for, at sundhedsforsikringer også reducerer udgifterne til overførsler, som skyldes helbredsrelateret tidlig tilbagetrækning. Hertil kommer, at sundhedsforsikringer må forventes at forkorte ventetiden på de offentlige hospitaler. Årsagen er, at jo flere der har en sundhedsforsikring, desto flere vil søge over i det private for at få behandling, da ventetiden i gennemsnit er kortere 19. Det betyder samtidigt kortere ventetid på offentlige sygehuse, kortere behandling og at også offentlige patienter er kortere tid om, at komme tilbage på arbejde efter en sygdomsperiode 20. Endeligt tager ovenstående beregninger ikke højde for, den positive effekt der er ved, at skattefritagelsen af sundhedsforsikringer virker som en reduceret skat på arbejde. Konsekvensen af dette er et øget arbejdsudbud og dermed en højere produktivitet i virksomhederne. Dette aflaster ligeledes de offentlige finanser. Således må det konstateres, at sundhedsforsikringer fra et økonomisk perspektiv giver en svag forbedring af de offentlige finanser. 19 At dette ikke har været udviklingen de seneste år skyldes ifølge Bertil Haarder efterdønninger af den langvarige strejke blandt sundhedspersonalet for et par år siden. (Politiken 22. september 2010, Sundhedsforsikringerne koster 700 millioner ). 20 Ifølge Det Økonomiske Råd, så kan private forsikringer forkorte ventetiden til offentlig behandling: Når de private forsikringer anvendes til finansiering af diagnostiske undersøgelser, kan forsikringerne reelt bruges til at forkorte ventetiden til offentlig finansieret behandling. (Dansk økonomi, efterår 2009). I konkurrenceredegørelse 2003 står der, at De private sygeforsikringer er i dag til gavn for folk både med og uden en privat tillægsforsikring. Folk med en privat tillægsforsikring er sikret behandling på et privat sygehus og kan undgå ventetid. Når folk med egne tillægsforsikringer springer ventelisten over, kommer det imidlertid også folk uden tillægsforsikring til gavn. Det sker i form af kortere ventetider til de offentlige sygehuse. 8

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer

Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah. L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer Skatteministeriet js@skat.dk Mie Caroline Al Jarrah L 31 - Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har modtaget L 31 om ændring af ligningsloven, herunder ophævelse

Læs mere

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark

Forskningsleder Karsten Vrangbæk. Private helseforsikringer i Danmark Private helseforsikringer i Danmark Udvikling i markedet for private sundhedsforsikringer i Danmark Markedet for privat sundhedsforsikring har eksisteret i flere årtier. Primært rettet mod brugerbetaling

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Analysenotat Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Dansk Erhverv har i en række medlemsundersøgelser siden 2007 undersøgt de privathospitaler og klinikker,

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler

Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler Klik for at redigere i master Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler Hvorfor privathospitaler Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Sundhedssikring. giver virksomheden et ekstra løft

Sundhedssikring. giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores Sundhedssikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet og

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS Forsikring & Pension Analyserapport 2008:4 SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS VELFÆRD? ENDELIG RAPPORT 22. OKTOBER 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Projektleder Seniorøkonom Helge Sigurd Næss-Schmidt,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper

Brugerbetaling fordelt på forskellige befolkningstyper Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein (telefon: 27 28 50 89) Danmark adskiller sig generelt fra Sverige, Norge og Finland ved, at brugerbetalingen af historiske årsager er koncentreret på meget få ydelser

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning

Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning Notatark Sagsnr. 88.00.00-Ø54-1-14 Sagsbehandler Thomas Frank 27.11.2014 Spørgsmål og svar - ny sundhedsordning 1. Kan der gives en nærmere beskrivelse af hvad der ligger i ydelsen psykomotorisk terapi,

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Charlotte Hougaard Møller Sendt: 11. maj 2009 16:44 Til: John Erik Pedersen Cc: Lise-Lotte Teilmand Emne: SV: beretningen om privat / offentlig Vedhæftede filer: beredskaber_fin.doc;

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Danica Sundhedssikring. Pensionsordning

Danica Sundhedssikring. Pensionsordning Danica Sundhedssikring Pensionsordning Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring dig mulighed for selv at bestemme,

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia

Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Den økonomiske dynamik i den ambulante patient. Synspunkter set fra speciallæge praksis Ved øjenlæge Jesper Skov Fredericia Introduktion Praktiserende øjenlæge i Fredericia siden 1996. Formand for Danske

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere