SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER"

Transkript

1 Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer på de offentlige finanser. Notatet viser, at sundhedsforsikringer samlet set giver en svag forbedring af de offentlige finanser på godt 300 mio. kr. Dette er et resultat af to modsatrettede effekter. På den ene side betaler lønmodtagerne ikke skat af deres sundhedsforsikringer. Havde lønmodtagerne i stedet modtaget forsikringspræmien som skattepligtig indkomst, ville dette give et skatteprovenu på ca. 760 mio. kr. Dermed forværrer skattefritagelsen isoleret et set de offentlige finanser. På den anden side aflaster behandlingerne, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, de offentlige finanser. Dels aflaster sundhedsforsikringerne de offentlige sundhedsudgifter, idet delvist privatfinansierede forsikringer dækker nogle af de private behandlinger, som alternativt ville blive udført i offentligt regi. Dette forbedrer isoleret set de offentlige finanser med 770 mio. kr. Dels aflaster sundhedsforsikringerne det offentliges sygedagpengeudbetalinger idet sundhedsforsikringer reducerer ventetiden og gør, at folk i gennemsnit kommer 1,16 uge hurtigere tilbage på arbejde efter en sygdomsperiode. Dette forbedrer isoleret set de offentlige finanser med omkring 310 mio. kr. Sundhedsforsikringer er forsikringer, der dækker et behandlingsforløb hos en privat leverandør af sundhedsydelser i forbindelse med sygdom. Det kan eksempelvis være en operation på et privathospital. I 2002 blev der indført en Figur lovændring i Ligningsloven, der muliggør skatte fritagelse for arbejds- Forsikringer giverbetalte sundhedsforsikringer. Som konsekvens 1 (antal) af denne ændring har der været en stærk vækst i antallet af sundhedsforsikrede, jf. Figur 1. I var der forsikrede lønmodtagere, mens der i 2009 var forsikrede. I 2009 udgjorde aktiviteter foretaget på privathospitaler omkring 2 pct. 0 af de samlede aktiviteter i sundhedssektoren. Kilde: Af de 2 pct. var omkring en tredjedel Figur 1. Antal sundhedsforsikrede i Danmark i perioden Arbejdsgiverb etalte forsikringer Kilde: Forsikring & Pension omkring en tredjedel behandlinger foretaget gennem sundhedsforsikringer svarende til omkring 40 pct. af privathospitalernes omsætning 2. 1 Kilde: Det økonomiske råd: Dansk økonomi, efterår Indenrigs- og Socialministeriet (2010): Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet, DSI (2010): Private sundhedsforsikringer og BPK(2010): Branchestatistik CEPOS Landgreven 3, København K

2 Selvom det er en relativt beskeden andel af aktiviteten, som foretages gennem sundhedsforsikringer, kan sundhedsforsikringerne dog godt have gavnlige effekter for produktiviteten på de øvrige offentlige sygehuse. Det skyldes, at styrkelsen af privathospitalerne gennem sundhedsforsikringerne kan lægge et konkurrencepres på de offentlige hospitaler og derigennem skabe øget produktivitet, innovation og patientfokus 3. Samlet set giver sundhedsforsikringer en svag forbedring af de offentlige finanser Sundhedsforsikringerne vurderes samlet set til at bidrage positivt til de offentlige finanser. Dette er et resultat af to modsatrettede effekter. På den ene side mister det offentlige skatteindtægter som følge af skattefritagelsen på sundhedsforsikringer. På den anden side aflaster behandlingerne, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, de offentlige sundhedsudgifter og de offentlige udgifter til sygedagpenge. Den samlede budgeteffekt fremgår af tabel 1. Resultatet er en svag forbedring på godt 300 mio. kr. Antagelse Skatteindtægter ved skat på 47 pct., inkl. ekstraindtægter fra afgifter Aflastning af offentlige sundhedsudgifter Aflastning af de offentlige sygedagpengeudbetalinger Tabel 1. Effekt på de offentlige finanser, 2009 (mio. kr.) Budgeteffekt (Middel effekt) Scenarie 1: Høj effekt Scenarie 2: Lav effekt Scenarie 3: Ekstra lav effekt 67% aflastning 85% aflastning 50% aflastning 50 % aflastning og 70% priseffekt Total Anm.: Kilde: Beregningerne uddybes i de følgende afsnit CEPOS Tabel 1 indeholder foruden budgeteffekten 3 scenarier. Scenarie 1 er et radikalt scenarie. Her antages det, at 85 pct. af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Endvidere antages en betydelig aflastning af udgifterne til sygedagpenge. Scenarie 2 er et konservativt scenarie. Her antages det, at kun halvdelen af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringerne, reelt aflaster det offentlige sundhedsvæsen. Endvidere antages det, at der alene er aflastning af udgifterne til sygedagpenge fra dem som i dag er langtidssyge. Scenarie 3 er et meget konservativt scenarie. Her antages det endvidere foruden de antagelser der er angivet i scenarie 2 at de offentlige hospitaler kan udføre behandlinger til omtrent 70 pct. af det, det koster på privathospitalerne. De bagvedliggende forudsætninger og beregninger gennemgås i detaljen i de følgende afsnit. 3 Konkurrenceredegørelsen (2003) skriver: Desuden giver de private tillægsforsikringer indirekte konkurrence til de offentlige sygehuse. Det sker i kraft af det udvidede frie sygehusvalg. De private tillægsforsikringer skaber grobund for flere private sygehuse. Og private sygehuse er en forudsætning for, at patienter uden tillægsforsikringer kan udnytte det udvidede frie sygehusvalg. Dermed er private tillægsforsikringer indirekte med til, at det udvidede frie sygehusvalg giver konkurrence til de offentlige sygehuse. 2

3 Skattefritagelsen koster 760 mio. kr. Lønmodtagerne betaler ikke skat af deres sundhedsforsikringer. Det skyldes, at sundhedsforsikringer i dag betragtes som et skattefrit personalegode. Det betyder, at medarbejderen ikke beskattes af præmien eller af den behandling, som evt. modtages. Skattefritagelsen forudsætter dog, at alle i virksomheden har mulighed for at deltage i ordningen samt at der foreligger en lægehenvisning før en evt. behandling. Virksomheden kan fratrække sin udgift til sundhedsforsikringerne i sit skattepligtige overskud, fordi der på samme måde som løn er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Havde lønmodtagerne i stedet for at få en sundhedsforsikring modtaget forsikringspræmien som løn, da skulle de betale skat af beløbet. Dette ville give et umiddelbart skatteprovenu på lidt over 600 mio. kr. 4 Hertil kommer det beløb, som staten modtager, når lønmodtageren i stedet køber momspligtige varer for sin ekstra lønudbetaling. Tages der således højde for afgifter 5, medfører skattefritagelsen et provenutab på 760 mio. kr. Det er det skatteprovenu, som det offentlige mister som følge af skattefritagelsen. Skattefritagelsen forværrer således isoleret set de offentlige finanser. Denne effekt er ens for alle scenarier. Sundhedsforsikringernes aktivitet aflaster med 770 mio. kr. Tilslutningen til sundhedsforsikringer medfører, at nogle af de behandlinger, der tidligere fuldt ud var finansieret af det offentlige igennem skattebetalinger, nu delvist er privat finansieret. At de privatfinansierede behandlinger i dag erstatter nogle af de offentlige behandlinger, kan forklares ved, at patienterne før behandling 6 først skal have en lægehenvisning. Dvs. at uanset om patienten ønsker at gøre brug af det offentlige sundhedsvæsen eller et privat hospital gennem sundhedsforsikringen, så skal lægen først visitere og dernæst erklære patienten egnet til en behandling. Lægen fungerer således som gatekeeper og sender kun de patienter videre, som har brug for behandling. At nogle af de privatfinansierede behandlinger formentligt erstatter offentligt finansierede behandlinger fremgår også af Velfærdskommissionens rapport, Fremtidens velfærd vores valg, som på denne baggrund anbefaler at bruge præmieudbetalingerne fra sundhedsforsikringerne som et øvre mål for, hvor meget sundhedsforsikringerne bidrager til at aflaste de offentlige finanser, jf. boks 1. Boks 1. Velfærdskommissionen I rapporten Fremtidens velfærd vores valg argumenteres der for, at en andel af patienterne, der behandles via sundhedsforsikringerne, ville henvende sig hos det offentlige sundhedsvæsen, hvis ikke de havde haft en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringerne tilfredsstiller en del af efterspørgslen efter sundhedsydelser. En del af patienterne, der behandles via sundhedsforsikringerne, ville henvende sig hos det offentlige sundhedsvæsen, hvis ikke sundhedsforsikringerne fandtes. Men der vil formentligt også være patienter, der ikke opfatter det offentlige tilbud som et alternativ, og derfor ville vælge at betale selv eller slet ikke efterspørge ydelsen. Præmieudbetalingerne fra sundhedsforsikringerne kan således ses som et øvre mål for, hvor meget sundhedsforsikringerne bidrager til at aflaste de offentlige finanser. Kilde: Velfærdskommissionen (2005), Fremtidens velfærd vores valg, kap. 16 I 2009 udbetalte forsikringsselskaberne på baggrund af sundhedsforsikringerne 1,1 mia. kr. til arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser 7. Denne udbetaling kan ifølge Velfærdskommissionen bruges som et øvre mål for aflastningen af de offentlige finanser. At forsikringsselskabernes udgifter til sundhedsydelser er et øvre mål for aflastningen skyldes først og fremmest, at det 4 Det antages, at den gennemsnitlige pris for en sundhedsforsikring er 1428 kr., at der er sundhedsforsikrede hvoraf 88,7 pct. er arbejdsgiverbetalte samt at den gennemsnitlige marginalskat for sundhedsforsikrede er 47 pct. Kilde: Forsikring og Pension og Skatteministeriet. 5 Her regnes med en tilbageløbskorrigeringsprocent på 24,5 pct. for afgifter (oplyst fra skatteministeriet). 6 Det skal nævnes, at enkelte behandlinger ikke kræver en forudgående visitation. 7 I 2009 var bruttoerstatningsudgifterne ifølge Forsikring og Pension mio. kr. Heraf er 88,7 pct. arbejdsgiverbetalte. Kilde: Forsikring og pensions hjemmeside. 3

4 ikke er alle de behandlinger, der udføres gennem sundhedsforsikringerne, som rent faktisk udbydes af det offentlige sundhedsvæsen. For eksempel er nogle af de behandlinger, som tilbydes gennem sundhedsforsikringen herunder behandlinger hos psykologer, kiropraktorer etc. kun i begrænset omfang tilbudt gennem det offentlige sundhedsvæsen. Når behandlingerne ikke udbydes af det offentlige, så kan de private sundhedsforsikringer strengt taget heller ikke være en aflastning af de offentlige finanser. For at beregne den reelle aflastning må man derfor sammenligne de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringen med de behandlinger, der foretages offentligt. Figur 2 nedenfor viser fordelingen af de sundhedsydelser (målt i kr.), der i 2009 blev foretaget under sundhedsforsikringsordningen. Figur 2. Fordeling af forsikringsselskabernes udgifter, % 70% 67% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 17% 9% 6% 0% Operationer Fysioterapi og kiropraktor Psykolog og psykiater Andet (hjemmehjælp, rekreation, ledsageordning) Kilde: Forsikring & Pension Af figur 2 fremgår det, at 67 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne i 2009 gik til operationer. Der er her typisk tale om hofte-, knæ- og rygkirurgi operationer som også udføres i offentligt regi. De øvrige 33 pct. af udbetalingerne d.v.s. udgifter til fysioterapi, kiropraktor, psykolog, psykiater, hjemmehjælp, rekreation og ledsageordning er behandlinger, der slet ikke eller kun i begrænset omfang finansieres af det offentlige. Budgeteffekt (Middel effekt) Som udgangspunkt for en beregning af aflastningen medtages således kun de operationer, der er foretaget gennem sundhedsforsikringen. Dvs. det antages, at kun 67 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne reelt er en aflastning af det offentlige. Det skyldes, at operationerne med sikkerhed også udføres i det offentlige og derfor erstatter offentligt finansierede ydelser. Dette udgør baselinescenariet. Med det udgangspunkt aflaster de privatfinansierede behandlinger i dag det offentlige sundhedsvæsen med 770 mio. kr. Dette forbedrer de offentlige finanser. Scenarium 1: Høj effekt Fortalere for sundhedsforsikringer vil mene, at denne beregning undervurderer aflastningen. Argumentet er, at de behandlinger som ikke medtages fysioterapi, kiropraktor, psykolog og psykiater m.m. til tider erstatter offentlige ydelser og andre gange virker direkte forebyggende. Endvidere må man forvente, at hvis ikke der fandtes sundhedsforsikringer, som muliggjorde, at lønmodtagerne kunne gøre brug af f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologier og psykiatere, så ville der skabes et pres for, at det offentlige i langt større omfang begynder at tilbyde disse ydelser. 4

5 Man kan således ikke helt udelukke, at de øvrige 33 pct. af forsikringsselskabernes udbetalinger bevirker, at færre patienter senere ender op på de offentlige hospitaler. Derfor beregnes et scenarie, hvor det antages at aflastningen er 85 pct. af udbetalingerne fra forsikringsselskaberne. Dette giver en aflastning af det offentlige sundhedsvæsen på 970 mio. kr. Scenarium 2: Lav effekt Kritikere af sundhedsforsikringer vil omvendt mene, at budgeteffektscenariet overvurderer aflastningen. Argumentet er, at private sundhedsforsikringer slet ikke eller kun i meget beskedent omfang vil aflaste presset på det offentlige sundhedsvæsen, fordi de operationer, som foretages gennem de private sundhedsforsikringer, alene er en slags ekstraaktivitet 8. De operationer som foretages, anses således som overbehandlinger. Kritikere betvivler således behovet for de operationer, der foretages gennem sundhedsforsikringerne 9. Man må dog antage, at det ikke er alt, der laves gennem sundhedsforsikringen, som kan være ekstraaktivitet. Der er to argumenter for dette. For det første må man antage, at den enkeltes ubehag ved at blive opereret modvejer unødige operationer. Ganske enkelt får man ikke opereret et knæ, med mindre der er noget i vejen med det. For det andet må man antage, at lægen overholder sit lægeløfte og kun henviser patienter, der faktisk har behov for en operation. For at imødegå denne indvending, beregnes således et scenarie, hvor det antages, at kun 50 pct. af de behandlinger 10 som foretages gennem sundhedsforsikringen reelt aflaster et offentlige hospital. Dette giver en aflastning af det offentlige på 570 mio. kr. Scenarium 3: Ekstra lav effekt I ovenstående beregningerne af aktivitetsaflastningen antages det implicit, at forsikringsselskabernes betalinger til privathospitalerne giver en 1:1 aflastning af de offentlige hospitaler. Dette bygger på den forudsætning, at de operationer, som udføres i privat regi gennem sundhedsforsikringen, ikke er dyrere, end hvis de udføres i offentligt regi. Nogle kritikere af sundhedsforsikringer vil dog anføre at dette ikke er tilfældet. De mener, at private behandlinger er dyrere end offentlige, idet de offentlige på marginalen kan udføre operationer til 50-60pct. af DRG-taksten. Denne antagelse er baseret på, at de offentlige hospitaler selv på lang sigt ikke tilpasser deres produktion til patienternes behov og dermed har fri kapacitet 11. Dette betyder, at offentlige hospitaler kan udfører behandlinger til omtrent 70 pct. 12 af, hvad det koster på privathospitalerne, idet privathospitalerne i gennemsnit opererer til omkring 80pct. af DRG-taksten Denne kritik er affødt af, at der udføres flere og flere operationer i Danmark i dag. F.eks. blev der opereret godt flere personer i 2006 sammenlignet med Dette svarer til en stigning på godt 22 pct. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Regerings resultater, sundhedsområdet. 9 Der foreligger ingen danske studier, der dokumenterer denne overbehandling eller dens omfang. Der er dog udenlandske studier, der indikerer, at borgere med sundhedsforsikringer har et større forbrug af sundhedsydelser end borgere uden sundhedsforsikringer. Se f.eks. artikler som denne fra Health Economics: Moreira og Barros (2010), Double health insurance coverange and health care utilisation: Evidence from quantile Regression. I det omfang man kan bruge udenlandske studier i en dansk kontekst, er det dog stadigt svært ved økonometriske metoder at afgøre, om det skyldes at sundhedsforsikrede reelt har et større forbrug af sundhedsydelser pga. sundhedsforsikringen, eller om sundhedsforsikrede blot er mere bange for at blive syge end andre og derfor har et særligt stort fokus på sundhed. 10 Ved at foretage så konservativt et skøn, tages højde for den indvending, at sundhedsforsikringerne selv når sundhedsforsikringerne er et supplement til det offentlige sundhedsvæsen muligvis fører til flere behandlinger eller et kortsigtet øget lønpres i sundhedssektoren. 11 Kritikere af sundhedsforsikringer vil her sige, at de offentlige hospitaler på marginalen kan udføre operationerne billigere end privathospitalerne, dvs. til pct. af DRG-taksten. Dette er imidlertid et argument, der kun holder så længe de offentlige hospitaler har fri kapacitet. Antages det imidlertid, at de offentlige hospitaler i dag har optimeret deres produktion til patienternes behov, må den fri kapacitet være begrænset. Det kan således kun være et fåtal af operationerne, som kan udføres til 50-60pct. af DRG-taksten. De patienter som det offentlige ikke ville kunne absorbere på kort sigt ville komme på venteliste. På længere sigt, vil det offentlige således være nødsaget til at udvide deres kapacitet. Dette kræver ekstra investeringer i f.eks. læger, sygeplejersker, nye stuer og nyt udstyr. De operationer, som herefter foretages, skal derfor fuldt ud dække de faste omkostninger, og operationerne må forventes at kunne udføres til 100pct. af DRG-taksten.I dette tilfælde vil operationer på offentlige hospitaler ikke være billigere end på privathospitalerne. 12 Dvs. 55 pct./80pct.~70pct. Der tages her den konservative antagelse, at privathospitalernes alene kan operere til den gennemsnitlige DRG-takst. 13 Af Sundhedsministeriets Katalog over referencetakster 2010 foreslås en betaling til de private hospitaler, der lægger mellem pct. under betalingen til de offentlige sygehuse. Privathospitalerne siges i dag i gennemsnit på tværs af 5

6 Nogle kritikere vil endvidere anføre, at sundhedsforsikringer fører til dyrere behandlinger, end hvis det offentlige selv videresendte opgaverne til privathospitalerne. Forudsætningen for dette argument er, at det offentlige kan få en bedre pris for behandlinger end forsikringsselskaberne. Der foreligger ingen undersøgelser om dette rent faktisk er tilfældet 14. Skulle man således imødegå den indvending, at der ikke er en 1:1 aflastning mellem private og offentlige hospitaler, da skulle man reducerer aktivitetsaflastningen med prisforskellen. Antages det, at de offentlige hospitaler kan foretage behandlinger til 70 pct. af hvad privathospitalerne kan udføre behandlingerne til, da vil den samlede aflastning af det offentlige sundhedsvæsen være 390 mio. kr. Sundhedsforsikringerne aflaster sygedagpengene for 310 mio. kr. Hertil kommer en anden positiv effekt på de offentlige finanser. Sundhedsforsikringer bidrager til, at det offentlige har færre udgifter til sygedagpenge. Årsagen er, at dem der har en sundhedsforsikring i gennemsnit er kortere tid syge end dem, der ikke har en sundhedsforsikring. Dette skyldes, at de sundhedsforsikrede kan komme hurtigere i behandling på de private hospitaler, hvor ventetiden er kortere. Der spares således sygedagpengeudbetalinger som følge af, at nogle har en sundhedsforsikring. Budgeteffekt (Middel effekt) Når man skal beregne sygedagpengebesparelsen, så skal man tage højde for to effekter. For det første vil alle de langtidssyge, der har en sundhedsforsikring, spare 1,16 uge 15 i sengen. Dette vil give en besparelse på 280 mio. kr. For det andet, vil en lille andel af de kortvarigt syge, der har en sundhedsforsikring, undgå at blive langtidssyge pga. den hurtige behandling de kan få via sundhedsforsikringen. Her er således også en sygedagpengebesparelse. Antages det, at de kortvarigt syge også kan spare 1,16 uge i sengen, da vil besparelsen være 28 mio. kr. I alt giver dette samlet en besparelse på omkring 310 mio. kr. 16, jf. tabel 3. behandlingskoder at få 80 pct. af DRG-taksten. Den lavere betaling af privathospitalerne skyldes, at privathospitalerne ikke som de offentlige hospitaler har akutberedskab, vagtberedskab, uddannelsespligt og forskning. 14 Der foreligger ingen undersøgelser heraf. Man må dog antage, at forsikringsselskaberne skeler til de offentlige priser (regionstaksterne), som ligger tilgængeligt for alle, når de skal forhandle priser med privathospitalerne. En hurtig rundspørge blandt tre store forsikringsselskaber viser, at forsikringsselskabernes priser ligger omkring 5-10 pct. højere. Dette kan dog skyldes, at forsikringspatienter og offentlige patienter ikke modtager helt samme ydelse. F.eks. har patienter, som er henvist gennem det udvidede frie sygehusvalg, oftest allerede fået foretaget en diagnose samt forudgående undersøgelser. Disse patienter skal blot opereres. Forsikringspatienter, derimod, gennemfører hele forløbet på privathospitalet. Tages der højde for prisforskellen, vil dette muligvis reducere aflastningen en smule. Det er endvidere usikkert om det offentlige gennem udbud (på lang sigt) vil kunne få en pris, der er lavere end forsikringsselskaberne. 15 Estimatet stammer fra Forsikring og Pension (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede?. Det bør nævnes, at dette estimat muligvis er for højt, da Forsikring og Pension i deres estimation ikke tager højde for selection bias på firmaniveau. Dvs. at de ikke tager højde for, om det primært er sunde virksomheder (med sunde medarbejdere), som vælger at tilbyde sundhedsforsikringer. Dette vil reducere estimatet på 1,16 uge. Ifølge F&P er der dog også selection biases, der peger i den anden retning, hvilket vil øge estimatet. Det er ikke muligt at opgøre, hvad der vejer tungest, hvorfor estimatet på 1,16 uge benyttes i ovenstående beregninger. 16 Dette resultat adskiller sig fra Forsikring og Pension (2010): Er sundhedsforsikrede mindre syge end uforsikrede? som beregner sygedagpengene til 800 mio. kr. Forskellen skyldes, at Forsikring og Pension implicit antager, at de kortvarigt syge sparer 17,2 uge (dvs. den gennemsnitlige længde af et sygdomsforløb, når man først er blevet langvarigt syg) og ikke 1,16 uge. 6

7 Tabel 3. Besparelse af sygedagpenge for langtidssyge (> 3 uger) Langtidssyge Kilde I. Antal færre uger man er langtidssyg, hvis man har en sundhedsforsikring 1,16 Forsikring og Pension (2010) II. Antal hændelser for sundhedsforsikrede i 2009 Egen beregning baseret på oplysninger fra DST og DA III. Sygedagpenge pr. uge Beskæftigelsesministeriet IV. Sparede udgifter til sygedagpenge (I.* II. * III.) 280 mio. kr Kortvarigt syge a. Antal hændelser i 2009 Egen beregning baseret på Forsikring og Pension (2010) b. Antal færre uger man er langtidssyg, hvis man har en sundhedsforsikring 1,16 Forsikring og Pension (2010) c. Sygedagpenge pr. uge Beskæftigelsesministeriet d. Sparede udgifter til sygedagpenge (a.* b. * c.) 28 mio. kr Total 308 mio. kr. I beregningen ovenfor benyttes 1,16 uge som estimat for forkortelsen af sygdomsforløbet for kortvarigt syge 17. Dette skyldes, at F&P har beregnet, at alle der er langvarigt syge kan sparer 1,16 uge i sengen, hvis de har en sundhedsforsikring. Man kan dog diskutere, om det er rigtigt, at bruge estimatet på 1,16 uge som er beregnet over populationen af langtidssyge som estimat for besparelsen af sygedagpenge for de kortvarigt syge. På den ene side kan man argumentere for, at tallet skulle være større. Scenarium 1: Høj effekt Nogle af de behandlinger, der foretages gennem sundhedsforsikringen, er psykologbehandlinger. Man kunne forestille sig sygdomme f.eks. stress hvor sygdomsforløbet kan blive meget langt, hvis ikke det tages i opløbet, dvs. før man bliver langtidssyg. Dette taler for, at estimatet skal være højere. Idet langt de fleste sygdomme, som er dækket af sundhedsforsikringen, ikke er kendetegnet ved eskalerende sygdomsforløb, kan denne effekt derfor ikke være meget stor. Øges sygdomsperioden med eksempelvis 3 uger, vil aflastningen fra de kortvarigt syge øges til 100 mio.kr. Dette vil give en total aflastning på 380 mio. kr. Scenarium 2 og 3: Lav og ekstra lav effekt På den anden side kan man også argumentere for, at besparelsen på 1,16 uge for de kortvarigt syge er overvurderet. Dette skyldes, at kortvarigt syge har en kortere sygdomsperiode og dermed formentligt ikke kan spare lige så mange sygedage som følge af sundhedsforsikringen, som langvarigt syge. Som konservativt estimat ses der i scenarie 2 og 3 helt bort fra gruppen af kortvarigt syge og betragter kun gruppen af langvarigt syge. Den samlede besparelse er således 280 mio. kr. Konklusion Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer på de offentlige finanser. Notatet viser, at sundhedsforsikringer svagt forbedrer de offentlige finanser med godt på 300 mio. kr. Dette tal skal naturligvis ses i lyset af, at de offentlige udgifter til sundhedsområdet i 2009 var på 134,3 mia. kr Det skal bemærkes, at sygedagpengene i de forskellige scenarier ikke reduceres med den andel, som anvendes i aktivitetsaflastningen. Det skyldes, at de 1,16 uge er en gennemsnitsbetragtning over alle sundhedsforsikrede. Dvs. skulle antallet af hændelser i scenarium 1 reduceres til 85 pct., da skulle de 1,16 uge øges tilsvarende. 18 Jf. Sundhedsministeriet (2010), Tal på sundhed. 7

8 Det skal bemærkes, at der i ovenstående beregninger ikke er taget højde for, at sundhedsforsikringer også reducerer udgifterne til overførsler, som skyldes helbredsrelateret tidlig tilbagetrækning. Hertil kommer, at sundhedsforsikringer må forventes at forkorte ventetiden på de offentlige hospitaler. Årsagen er, at jo flere der har en sundhedsforsikring, desto flere vil søge over i det private for at få behandling, da ventetiden i gennemsnit er kortere 19. Det betyder samtidigt kortere ventetid på offentlige sygehuse, kortere behandling og at også offentlige patienter er kortere tid om, at komme tilbage på arbejde efter en sygdomsperiode 20. Endeligt tager ovenstående beregninger ikke højde for, den positive effekt der er ved, at skattefritagelsen af sundhedsforsikringer virker som en reduceret skat på arbejde. Konsekvensen af dette er et øget arbejdsudbud og dermed en højere produktivitet i virksomhederne. Dette aflaster ligeledes de offentlige finanser. Således må det konstateres, at sundhedsforsikringer fra et økonomisk perspektiv giver en svag forbedring af de offentlige finanser. 19 At dette ikke har været udviklingen de seneste år skyldes ifølge Bertil Haarder efterdønninger af den langvarige strejke blandt sundhedspersonalet for et par år siden. (Politiken 22. september 2010, Sundhedsforsikringerne koster 700 millioner ). 20 Ifølge Det Økonomiske Råd, så kan private forsikringer forkorte ventetiden til offentlig behandling: Når de private forsikringer anvendes til finansiering af diagnostiske undersøgelser, kan forsikringerne reelt bruges til at forkorte ventetiden til offentlig finansieret behandling. (Dansk økonomi, efterår 2009). I konkurrenceredegørelse 2003 står der, at De private sygeforsikringer er i dag til gavn for folk både med og uden en privat tillægsforsikring. Folk med en privat tillægsforsikring er sikret behandling på et privat sygehus og kan undgå ventetid. Når folk med egne tillægsforsikringer springer ventelisten over, kommer det imidlertid også folk uden tillægsforsikring til gavn. Det sker i form af kortere ventetider til de offentlige sygehuse. 8

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013

Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Sundhedsforsikringer 31. januar 2013 Hvem har sundhedsforsikringer? Der findes flere rapporter, som har undersøgt karakteristika ved personer med sundhedsforsikringer i. De overordnede resultater er som

Læs mere

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Store gevinster ved sundhedsforsikringer

Store gevinster ved sundhedsforsikringer Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 15. juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING

CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING CODAN CARE BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte

Sundhedsydelser - når. Arbejdsgiverbetalte September 2005 Erhverv Sundhedsydelser - når arbejdsgiveren betaler Vejledning E nr. 138 Version 1.1 digital E 1.1 nr. digital 138 Vejledningen er ny i virksomhedsserien. Resumé Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

på grund af hurtigere behandling

på grund af hurtigere behandling på grund af hurtigere behandling Resume Analysen identificerer de 10 hyppigst udførte operationer på privathospitaler i 2009 betalt af sundhedsforsikringer som delvis fjernelse af menisk, delvis fjernelse

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN

BRUGERBETALING PÅ LÆGEVAGTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 11. marts 2013 Ifølge en ny undersøgelse fra Århus Universitet burde omkring 20 pct. af de patienter, som i dag tager kontakt til lægevagten,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS

SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS Forsikring & Pension Analyserapport 2008:4 SUNDHEDSFORSIKRINGER EN LØSNING PÅ FREMTIDENS VELFÆRD? ENDELIG RAPPORT 22. OKTOBER 2008 KOLOFON Forfatter: Kunde: Projektleder Seniorøkonom Helge Sigurd Næss-Schmidt,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Private sundhedsforsikringer

Private sundhedsforsikringer Sammenfatning af publikation fra : Private sundhedsforsikringer Notat udarbejdet for LO Jakob Kjellberg Michael Nyhus Andreasen Jes Søgaard Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg

Norsk model for brugerbetaling på lægebesøg Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 27. september 2013 I Danmark er brugerbetalingen af historiske årsager koncentreret på meget få ydelser. Eksempelvis har vi brugerbetaling

Læs mere

Sundhedsforsikringers effekt på sygefraværet og samfundsøkonomien

Sundhedsforsikringers effekt på sygefraværet og samfundsøkonomien Sundhedsforsikringers effekt på sygefraværet og Christina Gordon Stephansen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015

Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2015 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser Skat 2015 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Industri, råstofindvindinding og forsyningsvirksomhed 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Danica SunDheDSSikring

Danica SunDheDSSikring Danica Sundhedssikring 2 DAnica sundhedssikring DAnica sundhedssikring 3 Danica Sundhedssikring giver dig flere valgmuligheder Bliver du syg eller kommer ud for en ulykke, giver Danica Sundhedssikring

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Mere om sundhedsordninger

Mere om sundhedsordninger - 1 Mere om sundhedsordninger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En ny afgørelse fra Skatterådet fra 25. september 2012 giver mulighed for lempet beskatning af arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger.

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr.

sundhedsforsikring Jeg ønsker at blive tilmeldt Kost & Ernæringsforbundets frivillige sundhedsforsikring. Adresse Dato og underskrift Navn Medlemsnr. Blanketten skal indsendes til Kost & Ernæringsforbundet, Holmbladsgade 70, 2300 København S. Hvis Kost & Ernæringsforbundet har modtaget blanketten inden den 15. i måneden, træder sundhedsforsikringen

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2015 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2014 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014.

Udenforskabets pris. Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser. København, september 2014. Udenforskabets pris Samfundsøkonomisk beregning af potentialet ved forebyggende indsatser København, september 2014 I samarbejde med: Skandia modellen Udenforskabets pris 72,3 milliarder kroner. Det er

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Skat 2013. Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. Skat 2013 Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser. 1. Generelle velfærdsforanstaltninger 1.1 Arrangement og firmasport 1.2 Sundhedstjek 1.3 Vaccinationer 2. Arbejdsrelaterede skader 2.1 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser

Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 Mølholm Sundhed Arbejdstid: Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser Forsikringsbetingelser 1. januar 2013 1 Hvem er omfattet: Alle

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Bedre Helbred Eksklusiv

Bedre Helbred Eksklusiv Bedre Helbred Eksklusiv Abonnementsbetingelser 1. januar 2012 MØLHOLM Forsikring A/S Finlandgade 1 5100 Odense C Tlf.: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 1 Hvem er omfattet: Alle medarbejdere der har en Mølholm

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea.

Præmien for sundhedsforsikringen betales af Nordea. 1 Sundhedsforsikring 2 Beskrivelse af sundhedsforsikringen 3 Generelt Nedenfor følger et uddrag af forsikringsvilkårerne. Ved uoverensstemmelser er de samlede forsikringsvilkår gældende. Præmien for sundhedsforsikringen

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst

Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,

Læs mere

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar!

TRYGHED I HVERDAGEN Tre gode tilbud fra Landbrug & Fødevarer Vores interesse - dit ansvar! KE ULYK GRUPPELV GRUPPEPENSON SUNHESFORSKRNG OM G SY HEL B R E Landbrug & Fødevarers forsikrings- og pensionstilbud tager alle udgangspunkt i landmandens behov. Ordningerne er billige og de har attraktive

Læs mere

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling

PFA Helbredssikring. Brug livet! din vej til hurtig behandling PFA Helbredssikring din vej til hurtig behandling Vi ved ikke, hvad der sker om lidt. Heldigvis. Men vi kan alle komme til skade eller blive syge. Derfor kan medlemmer og deres ægtefæller nu kan købe en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige

Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige sundhedsforsikring Sundhedsforsikring til kost- og ernæringsfaglige Men vi har måttet sande, at samfundet ændrer sig, og behovet for behandling bliver større og større. Gabet vokser mellem danskernes efterspørgsel

Læs mere

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed

Pensionskoncept. Sundhed Tryghed Frihed Pensionskoncept Sundhed Tryghed Frihed Medarbejdere og virksomhed Den bedst mulige sikring Vi mener, det er afgørende, at alle medarbejdere i Grontmij Carl Bro har en pensionsopsparing, en sundhedsordning

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Sundhedsforsikring vilkår - private

Sundhedsforsikring vilkår - private 1. Udbyder 1.1 Doctorservice Sundhedsforsikring udbydes af. 1.2 har fysisk adresse på Flæsketorvet 68,1., 1711 København V, CVR-nummer: 29525129. 1.3 Den erhvervsmæssige hovedaktivitet hos er lægefaglig

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere