FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

Transkript

1 FÆLLES RUSMIDDELSTRATEGI i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

2 INDHOLD Indledning...s. 03 Mission/Formål/Målgruppe...s. 04 Fælles ramme for forebyggelse af rusmidler...s. 06 Hjælpende/rådgivende indsats...s. 08 Forebyggelsesinitiativer...s. 11 Inspirationskatalog: Til lokal rusmiddelpolitik...s. 13 Bilag 1 Fakta og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen...s. 15 Bilag 2 Hvad siger de unge i Nordvestsjælland...s. 16 Bilag 3 Lovgivning...s

3 INDLEDNING Rusmiddelstrategien er udarbejdet i samarbejde mellem Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner og ungdomsuddannelserne i forbindelse med projekt Ung & Rus. Formålet med projektet er at forebygge og tage professionelt hånd om unge med et problematisk forhold til alkohol og stoffer i et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne i de 3 kommuner. Rusmiddelstrategien er et led i kommunernes og ungdomsuddannelsernes målrettede indsats for, at rusmidler ikke skaber forhindringer for unge i at gennemføre deres uddannelse. Kommuner og ungdomsuddannelser tager med denne rusmiddelstrategi fælles ansvar for de rammer og retningslinjer, der bedst muligt forebygger og håndterer et problematisk rusmiddelforbrug og mistrivsel generelt blandt eleverne, således at de bedste betingelser for fagligt udbytte, personlige og social udvikling og et godt studiemiljø i fællesskab sikres. Udgangspunktet for strategien er, at rusmidler og undervisning ikke kan kombineres. Hvad indeholder Rusmiddelstrategien? Rusmiddelstrategien indeholder både konkrete vejledninger til, hvordan en ung med et problematisk forhold til rusmidler spottes, og hvordan de støttes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men den indeholder også brede forebyggende rammer for ansvarlig omgang med rusmidler hos unge. Rusmidler er i denne strategi en samlet betegnelse for alkohol, euforiserende stoffer og tobak. Tobaksvarer indgår, fordi undersøgelser (f.eks. Ungeprofilen 2013) viser, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning og indtagelsen af alkohol og euforiserende stoffer. Rusmiddelstrategien er udarbejdet på baggrund af uddannelsesstedernes allerede eksisterende retningslinjer, input fra skolelederne, Ungeprofilen 2013 og Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens anbefalinger for unges indtag af rusmidler, tidlig indsats og opsporing. Strategien er gældende fra den 1. december Strategien revideres i november 2014 ved afslutningen af Projekt Ung & Rus, hvor der aftales en forankring af strategien mellem kommunerne og uddannelsesstederne. 3

4 95% MISSION Rusmiddelstrategien skal medvirke til at øge elevernes udbytte af uddannelsen, således at 95 % af alle unge i de 3 kommuner kan gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi den bidrager til særlig opmærksomhed på unge i farezonen for at udvikle et problematisk forhold til rusmidler. FORMÅL At Rusmiddelstrategien beskriver og systematiserer kommunernes og ungdomsuddannelsesstedernes samarbejde omkring forebyggelse af - og indsats i forhold til - et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler hos unge. Konkret er målene: 1. At forebygge at eleverne udvikler et forbrug af rusmidler, som forhindrer eleven i at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. At sikre at sårbare og udsatte elever får den fornødne hjælp/opmærksomhed ved mistrivsel og/eller misbrug. 3. At tydeliggøre ansvar for og forventninger til en tidlig indsats overfor rusmidler hos unge. 4. At påvirke rusmiddelkulturen blandt eleverne i retning af et mindre forbrug og/eller et forbrug, som ikke har en negativ indvirkning på deres uddannelse. MÅLGRUPPE Strategien er fælles for alle ungdomsuddannelser i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner. Således gælder strategien for følgende uddannelsessteder: Høng Gymnasium & HF Kalundborg Gymnasium & HF Stenhus Gymnasium & HF Odsherreds Gymnasium EUC Nordvestsjælland (alle afdelinger) Produktionsskolen Holbæk (PH) Nordvestsjællands Produktionsskole (NV-PRO) SOSU Sjælland (Holbæk afd.) Kalundborgegnens Produktionsskole Høng Landbrugsskole Høng Erhvervsskole Rusmiddelstrategien gælder for alle, som færdes på skolens område. 4

5 Den vigtigste fastholdelsesfaktor er, når skolen opdager, at eleverne har et problem og hjælper til med at løse det DEA 2011 parat til uddannelse

6 FÆLLES RAMME FOR FOREBYGGELSE AF RUSMIDLER: Fælles regler/forpligtelser: Alle uddannelsesstederne forpligter sig til at have en lokal alkohol/rusmiddelpolitik. Denne skal ligge tilgængelig på skolernes hjemmesider, og ledelse/lærere/ansatte/forældre/ elever skal være gjort bekendt med denne. I uddannelsesstedernes alkohol/rusmiddelpolitik skal det ligeledes fremgå hvilke konsekvenser, der iværksættes ved overtrædelse af Rusmiddelstrategien, og det skal fremgå af uddannelsesstedernes studieordensregler. Både Rusmiddelstrategien og studieordensregler skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesstedernes hjemmeside. Uddannelsesstederne er rusmiddelfrie i undervisningstiden. Der kan ved særlige lejligheder laves andre aftaler med ledelsen. Disse særaftaler skal aftales for hvert enkelt arrangement. Uddannelsesstederne italesætter unges brug af rusmidler i retning af at gøre dem bevidste om en ansvarlig brug af rusmidler og tilstræber, at alkohol ikke er omdrejningspunktet ved sociale arrangementer på skolen, og at der også er tilbud om arrangementer uden alkohol. Uddannelsesstedernes allerede eksisterende retningslinjer for indtag af rusmidler kan i grove træk skitseres således: Alkohol: Det er ikke tilladt at medbringe eller indtage alkohol i undervisningstiden, hverken på skolernes område eller ved dagsekskursioner udenfor skolernes område. Det er ikke acceptabelt, at man møder på skolen påvirket af eller påvirket af eftervirkningerne af indtagelse af alkohol. Euforiserende stoffer Det er ikke tilladt at være påvirket eller i besiddelse af euforiserende stoffer i undervisningstiden eller indenfor skolernes område. Dette er, uanset hvor undervisningen finder sted, og uanset hvilket arrangement skolerne anvendes til. Indsats når rammerne overtrædes: Uddannelsesstedet fastholder som udgangspunkt eleven med et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, hvis dette vurderes som hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte elevs situation, og den enkelte elev er opsat på at ændre adfærd og hvis det i øvrigt er foreneligt med forholdene på det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstederne er meget forskellige ift. målgrupper/aldersgrupper m.m. Det giver derfor ikke mening at lave mere ensartede regelsæt på tværs af uddannelsesretningerne. Men det tilstræbes, at skolerne efterlever principperne i denne strategi. Det er ikke acceptabelt, at man møder på skolen påvirket af eftervirkningerne af brug af euforiserende stoffer. 6

7 Gode lærere er en af de vigtigste faktorer, når det handler om løsning af problemerne. Deres evner til at skabe gode relationer og tillidsbånd er uvurderlige DEA 2011 parat til uddannelse

8 HJÆLPENDE/RÅDGIVENDE INDSATS: De deltagende uddannelsessteder forpligter sig på: At alle medarbejdere udviser opmærksomhed i forhold til eventuelle tegn på generel mistriv sel og/eller problematisk rusmiddelforbrug hos eleverne. At alle medarbejdere handler så tidligt som overhovedet muligt ved tegn på problematisk forbrug af rusmidler hos eleverne. Tidlig indsats ved mistrivsel hos unge: Mistrivsel hos en elev kan evt. skyldes et problematisk forbrug af rusmidler. Det er vigtigt at reagere tidligt, når man bliver bekymret for en elev. Det anbefales at benytte Opmærksomhedsguiden for undervisere og vejledere ved mistrivsel hos unge, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Projekt Ung & Rus, Projekt 2P og repræsentanter fra uddannelsesstederne. Dette er hovedpunkterne i guiden: At der iværksættes en indsats ved egen eller andres bekymring for en elev, som tager udgangspunkt i handlefaserne i Opmærk somhedsguiden for undervisere og vejledere ved mistrivsel hos unge (se næste afsnit). At gøre det tydeligt for alle elever, hvor de kan henvende sig, hvis der opstår behov for råd givning og støtte i forhold til eget eller andres rusmiddelforbrug. At underrette kommunen hvis de kommer i kontakt med unge under 18 år, der har behov for særlig støtte jf. lov om skærpet underret ningspligt At opfordre alle elever til at kontakte sko lernes medarbejdere ved bekymring for en medstuderende. 1. Du er bekymret for en elev, fordi du ser tegn på mistrivsel og/eller rusmiddelproblematikker, eller fordi en elev henvender sig til dig med problematikker. 2. Overvej hvordan du skal handle på det - jo tidligere jo bedre. Den unge går ikke i stykker af at blive spurgt du kan ikke gøre situationen værre. De fleste unge vil gerne ses og have din opmærksomhed. 3. Del evt. din bekymring med en anden, evt. en kollega eller din leder. 4. Vælg om du selv tager en samtale med eleven, eller om du overdrager din bekymring til din leder, kollega, en studievejleder/ fastholdelses-koordinator mhp. at denne tager samtalen med eleven.

9 Hvis du vælger selv at tage samtalen så: 5. Overvej hvad du vil sige og hvordan, inden du tager den første kontakt til eleven. 6. Forsøg at skabe uforstyrrede rammer (tid og rum) for samtalen. 7. Læg lærerrollen fra dig før og under samtalen ved at være nysgerrig og tag udgangspunkt i den unge. 8. Åben samtalen med afsæt i de observationer, som har vagt din nysgerrighed eller bekymring. 9. Brug spørgsmål som er tryghedsskabende, men husk også at få indsamlet konkrete informationer og få en fornemmelse for elevens livssammenhænge. Handlefaser 10. Rund samtalen af ved bl.a. at opsummere og foretage et bekymringstjek. Lav en plan for det videre forløb. 11. Evaluér samtalen med én, evt. en kollega. 12. Følg op på den plan du og eleven lavede sammen. 13. Efter behov drøftes indsatsen for eleven med: a) lærerteamet b) Studievejleder c) Åben rådgivning/hotline for sparring - UPCN d) Ungerådgiveren/behandleren (Misbrugsområdet) Link til Opmærksomhedsguiden for undervisere og vejledere ved mistrivsel hos unge klik på fanebladet For lærere > klik på Opmærksomhedsguide Læreren vælger selv at have den første samtale med eleven Læreren kontakter åben rådgivning eller hotline for sparring, f.eks.: Psykologisk rådgivning (UPCN), Misbrugsrådgivning for unge, Livslinien, andre Bekymring for en elev Læreren tager sin bekymring med tilbage til lærer-teamet eller leder, hvor sagen drøftes. Læreren overdrager sin bekymring til en kollega, studie-vejleder eller leder, som tager den første samtale med eleven. Bekymring afkræftes i lærerteam. Evt. Senere opfølgning Kollega/ leder har en samtale med eleven Læreren har en samtale med eleven Den unge afkræfter bekymringen. Evt. løbende opfølgning på den unge Sagen drøftes i Lærerteam. Stadig bekymret? Den unge hjælpes videre til studievejleder Interne tiltag, f.eks.: Samtaler med (kontakt) lærer/ mentor/ studievejleder/ psykolog. Klasserumsintervention. Henvisning til andre tilbud/ eksterne tiltag, f.eks.: Kontakte forældre, henvisning til egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse, socialrådgiver, misbrugsrådgivning, andre rådgivningstilbud. 9

10 INDDRAG OG BRUG SAMARBEJDSPARTNERNE PÅ SKOLEN ELLER I KOMMUNEN UPCN tilbud om psykolog til sårbare unge med risiko for frafald Link til hjemmesiden: Hotline tlf.: (alle hverdage mellem kl ) Mail: upcn@holb.dk UNGERÅDGIVER/BEHANDLER I Holbæk: ungpost@holb.dk Katrine Linnebo: tlf Jakob Fischer Rømer: tlf Lotte Hasselpflug: tlf Lene munk Vilstrup: tlf I Kalundborg: ungpost@kalundborg.dk Susanne Nehls: tlf I Odsherred: ungpost@odsherred.dk Astrid Kragh: tlf Ungerådgiveren/behandleren sidder på uddannelsessteder i deres tilhørende kommune, men dækker også unge fra de andre kommuner, som går på uddannelsesstedet. SSP - SAMARBEJDET MELLEM DE SOCIALE MYNDIGHEDER, SKOLE OG POLITI Kan kontaktes omkring unge med et problematisk forhold til rusmidler, på vej i eller i kriminalitet på følgende tlf. numre: Holbæk: tlf / tlf (hele døgnet) Kalundborg: tlf Odsherred: tlf / tlf

11 FOREBYGGELSESINITIATIVER: Ungdomsuddannelserne og kommunerne samarbejder om at forebygge et problematisk forhold til rusmidler og mistrivsel blandt elever bl.a. igennem sundhedspædagogiske tiltag, idet undervisning, information og dialog er en vigtig kilde til at udvikle et reflekteret og ansvarligt forhold til rusmidler. Målet er, at den unge ikke har et rusmiddelforbrug, der har en negativ indvirkning på den unges læring, og dermed mindsker dennes mulighed for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse. Hvilke og hvordan aktiviteterne afvikles, aftales individuelt med det enkelte uddannelsessted. Der informeres om Rusmiddelstrategien på intromøder med kommende elever og deres forældre. Kommunerne tilbyder samarbejde med uddannelsesstedernes festudvalg/elevråd/ tutorer om udvikling af miljøer med ansvarlig omgang med rusmidler. Den kommunale ungerådgiver/behandler på rusmiddelområdet samarbejder med og har faste aftaler med uddannelsesstederne med henblik på anonym rådgivning og evt. behandling. Ungdomsuddannelserne og kommunerne samarbejder om kompetenceudvikling i brugen af Opmærksomhedsguiden i forbindelse med projekt Ung & Rus og 2P og udvikler konceptet med tiden. Kommunerne har løbende tilpassede og individuelle tilbud til ungdomsuddannelserne om undervisning og events omkring rusmidler fx via følgende metoder: Forumteater, Ung til Ung indsatser, Social pejling, oplæg og kampagner. Eleverne får mulighed for at deltage i oven stående i undervisningstiden. Kommunen tilbyder ungdomsuddannelserne indsatser i forhold til rygestop. Disse vil blive tilpasset evidens på området og aftales efter uddannelsesstedets behov for indsats. Underviserne opfordres til at inddrage temaer omkring rusmidler i undervisningen, herunder holdningsbearbejdning, bl.a. for at udvikle handlekompetencer, der gør det lettere for de unge at tage sundere valg inspiration findes i materialekassen (under udarbejdelse) Der vil foregå en løbende koordinering mellem uddannelsesstederne og kommunerne omkring forebyggelsesindsatserne. De tilpasses løbende efter behov, evidens og best practise på området. Ved afslutningen af projekt Ung & Rus aftales rammen for den forebyggende indsats mellem kommuner og uddannelsessteder. Som supplement til denne strategi findes også kommunernes forebyggelsesindsatser omkring alkohol, euforiserende stoffer og tobak i folkeskolernes overbygningsskoler, hvor der i henhold til Sundhedsstyrelsen forebyggelsespakker, skal arbejdes mere systematisk med den forebyggende og opsporende indsats i de kommende år.

12 INSPIRATIONSKATALOG

13 INSPIRATIONSKATALOG TIL LOKAL ALKOHOL/RUSMIDDELPOLITIK Hvis uddannelsesinstitutionerne ikke har udformet en lokal rusmiddelpolitik, eller vil justere på den de har, så følger her et inspirationskatalog med anbefalinger og mulige formuleringer, som kan være hensigtsmæssige at bruge. Er der behov for støtte og vejledning, vil projekt Ung & Rus gerne bistå med dette i processen. Disse retningslinjer kan være supplement til de allerede eksisterende fælles rammer (se ovenstående). Euforiserende stoffer: Ungdomsuddannelserne og kommunernes SSP holder hinanden orienteret, hvis og når der konstateres besiddelse, salg eller formidling af stoffer på skolerne. Oplysningspligten skal ligge indenfor rammerne af persondataloven. Uddannelsesstedet anmelder al salg/formidling af euforiserende stoffer til kommunens SSP eller politiet. Tobak: Ved tobak forstås tobaksvarer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak samt E-cigaretter. I henhold til Lov om røgfrie miljøer pr kan der være forskel på retningslinjerne for tobak på de enkelte uddannelsessteder i henhold til uddannelsesretningen og alderen for de optagne elever. Under 18 år På institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år gælder følgende: Det er ikke tilladt at ryge på uddannelsesstedets område, hverken indendørs eller udendørs. Over 18 år På institutioner med flest optagne elever over 18 år og som ikke er en del af en uddannelsesinstitution med en 3 årig gymnasial uddannelse gælder følgende: Det er ikke tilladt at ryge indendørs på uddannelsessteder. Se evt. mere specifikt om rammerne i lov om røgfrie miljøer i bilag 3. Det anbefales at uddannelsesstedet uanset elevernes alder har: Forbud mod rygning på uddannelsesstedets område Forbud mod rygning i undervisningstiden Indsats, når rammerne overtrædes: (Kan indskrives i studie/ordens-reglerne) Uddannelsesstedet går så vidt muligt i dialog med eleven for at aftale en indsats. Indsatsen kan suppleres med en kommunal indsats (se afsnittet om hjælp og rådgivende indsats). Der accepteres ikke salg eller besiddelse af euforiserende stoffer på uddannelsesstedet, og det vil som hovedregel føre til midlertidig bortvisning og politianmeldes, men samtidig aftales en indsatsplan for eleven evt. i samråd med kommunen (fx UU, ungebehandler). 13

14 INSPIRATIONSKATALOG (FORTSAT) Anbefaling til lokale rammer for arrangementer med alkohol: Det anbefales, at skolerne forholder sig til procedurer i forbindelse med arrangementer, hvor eleverne har lov til at indtage alkohol. Det anbefales, at elevråd og medarbejdere inddrages i drøftelsen af retningslinjerne for arrangementer, fester og ture. Nedenstående er angivet en række gode bud på ansvarlige retningslinjer i disse sammenhænge. Det er afgørende, at man beslutter, om/hvilke af disse man ønsker at gøre brug af og samtidig sikrer sig, at de relevante personer (ledere/lærere/ ansatte) er bekendt med disse retningslinier. Der udskænkes ikke drikkevarer med en alkoholprocent over 5 %. Alkohol må ifølge loven ikke sælges til unge under 16 år. Det kan anbefales, at de unge under 16 år er tydeligt markeret fx med armbånd, ID-kort eller lign. De personer, der forestår udskænkning af alkoholiske drikke, skal ifølge loven have opnået myndighedsalder, dvs. være mindst 18 år. Det kan anbefales, at firmaer med uddannet personale står for dette. Der må ifølge loven ikke udskænkes alkohol til elever under 18 år, når der er tale om åbne fester, hvor der skal ansøges alkoholbevilling. Det skal altid være muligt at købe drikkevarer uden alkohol til en lavere pris end drikkevarer med alkohol. Der udskænkes ikke alkohol til stærkt berusede personer. Personer, der vurderes stærkt påvirket af rusmidler og er til gene for sig selv eller andre, vil som udgangspunkt blive bortvist fra arrangementet. Skolens personale skal sørge for at hjælpe med, at den påvirkede bliver bragt hjem (dvs. afhentet af forældre eller evt. sendt med taxa hjem ledsaget af en ven). Der må ikke være undervisning dagen efter (for at undgå uoplagte elever i undervisningen). Elever må ikke medbringe alkohol til arrangementer på uddannelsesstedet, uanset om arrangementet er med eller uden tilladelse til indtag af alkohol. Der må ikke indtages alkohol og euforiserende stoffer på studieture. Dette gælder både ledere, undervisere og elever. På skolen må der ikke via opslag eller lignende reklameres for alkoholprodukter eller arrangementer uden for skolens regi, hvor der udskænkes alkohol. Selv om festmiljøerne på uddannelsesinstitutionerne oftest karakteriseret som private, så anbefales det, at de tilrettelægges i henhold til retningslinjerne i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling. I henhold til loven kan festmiljøet på uddannelsesstedet kun betragtes som privat, hvis det kun er skolens elever, der deltager. Hvis andre, herunder andre skolers elever, skal deltage, skal der søges lejlighedstilladelse til alkoholbevilling hos politiet. Se evt. yderligere info om dette i loven Link til loven: FORMS/R0710.aspx?id=

15 FAKTA OG ANBEFALINGER FRA SUNDHEDSSTYRELSEN OG SOCIALSTYRELSEN Anbefalinger: Drik ikke alkohol for sundhedens skyld - for Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet. Man har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd Man har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis man drikker mere end 14/21 om ugen Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Det anbefales at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol Det anbefales at unge over 16 år drikker så lidt som muligt og stopper før 5 genstande ved én enkelt lejlighed Undgå rygning og passiv rygning. E-cigaretter behandles som konventionelle cigaretter i relation til gældende regler og love om røgfri miljøer (WHO og Sundhedsstyrelsen). Det anbefales, at der ikke må ryges på skolens område, og at synligheden af eventuelt rygning begrænses mest muligt. Hvis der må ryges på skolens område, anbefales det at, det sted man må ryge er placeret langt fra skolen, så det er mindst muligt synligt, og det på længere sigt er uattraktivt at skulle så langt væk. BILAG 1 Fakta: Danmark er et af de lande i verden, hvor de unge drikker både hyppigst og mest alkohol. Dobbelt så mange unge i Danmark, som gennemsnittet i Europa har i løbet af et år været fulde. Hvert fjerde dødsfald blandt de årige unge mænd hænger sammen med alkohol. På længere sigt relaterer alkohol sig til 60 forskellige sygdomme og er kræftfremkaldende. Fx kræft i mund og svælg, spiserør, strube, lever, endetarm for mænd og bryst for kvinder. Risikoen for sygdomme/kræft bliver større, jo mere man drikker. Børn og unges organer, blandt andet hjernen, er ikke færdigudviklet og er derfor mere følsomme for alkohols skadelige effekter. Unge er mere tilbøjelige til at udvikle afhængighed af rusmidler end voksne. De unge, der har størst risiko for selv at få alkoholproblemer, bestemmer alkoholkulturen for andre unge. Det er unge, der begynder at drikke alkohol tidligt i livet, der sætter dagsordenen for andre unges drikkevaner. De unge, der ikke har lyst til at drikke, beskrives som personer ingen kender og ingen inviterer, som umodne, kedelige og nogen, som ikke er in. På den måde skabes et voldsomt drikkepres med metoder, der ligner mobning. Unge bliver af samme årsag også meget lettere afhængige af rusmidler end voksne, da de ikke færdigudviklede hjerner er lettere påvirkelige. Der er sammenhæng mellem en tidlig debut og risiko for udvikling af misbrug/afhængighed. Hastigheden af at udvikle et misbrug eller en afhængighed afhænger bl.a. andet af alder og rusmiddel. Personer, der bruger stoffer, har ofte et større alkoholforbrug sammenlignet med gennemsnittet. Det er forbudt at indtage og være i besiddelse af euforiserende stoffer. 15

16 BILAG 2 HVAD SIGER DE UNGE I NORDVESTSJÆLLAND - UNGEPROFILEN 2012 Ungeprofilen 2012 blev gennemført som en spørgeskema undersøgelse af de unge på ungdomsuddannelserne i Holbæk, Odsherred og Kalundborg kommuner i efteråret De blev spurgt om deres generelle trivsel og rusmiddelforbrug. Omkring elever deltog i undersøgelsen, de havde en gennemsnitalder på 16,7 år og de unge svarede blandt andet at: 12% ALKOHOL: 88% af de unge drikker alkohol. Sidst angivne uge drak ca. 1/3 af dem slet ikke, 1/3 drak inden for Sundhedsstyrelsens lavrisiko-grænser (7/14), og 1/3 drak mere end dette. Selvom de unge drikker, inden de begynder på en ungdomsuddannelse, så eskalerer forbruget i løbet af uddannelsen. 18% har været i skole påvirket af alkohol eller stoffer, og næsten hver fjerde føler sig uoplagt først på ugen på grund af fester og alkoholindtagelse i weekenderne. 17% af dem, som drikker alkohol, har været involveret i vold sandsynligheden stiger i takt med indtagelsen af alkohol og stoffer. har følt et pres for at drikke alkohol, da de startede på en ungdomsuddannelse. Blandt de unge, der rusdrikker, er der øget tendens til at være uoplagt i skolen først på ugen. 25% af de unge har haft sex i beruset tilstand, som de efterfølgende har fortrudt. Andelen er den samme for mænd og kvinder, men en større kønnet forskel på produktionsskoler og Erhversskoler. Til sammenligning gælder dette kun 15 % af kvinderne på landsplan (MULD 2008) 2% Kun 2 % af dem, som drikker alkohol, drikker aldrig mere end 5 genstande på en gang. 78 % gør det månedligt eller oftere. 3% gør det mere end to gange om ugen. Fritidsinteresser At bruge tid på fritidsinteresser og venner er vigtigere for de unge end at feste og gå i byen. EUFORISERENDE STOFFER: 41% har prøvet hash og 14 % har prøvet hårde stoffer. Sammenhæng Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og store mængder af alkohol og/eller stoffer. 63% synes, det er træls, hvis nogen tager stoffer til en fest. 16

17 TOBAK: 21% er faste daglige rygere og yderligere 20% er lejlighedsrygere. Af de faste rygere er 36% storrygere, dvs. de ryger over 15 cigaretter hver dag. 76% af de faste rygere vil gerne stoppe, 30 % heraf vil gerne have hjælp til det. 47 % af dem vil gerne have tilbud om rygestop på skolen. MISTRIVSEL: 9% har forsøgt at tage deres liv en eller flere gange (en lignede spørgeskemaundersøgelse viser 4 % af de unge i alderen årige har forsøgt selvmord). 54% af de unge i Ungeprofilen er positivt stemt over for rygeforbud på skolerne, fordi en skole skal være et sundt sted at være. Sammenhæng Der er stærk sammenhæng mellem belastende faktorer (fx økonomi, boligsituation, arbejdssituation, dødsfald i familien) og følelse af fx stress, nedtrykthed, problemfyldt hverdag m.v. UNDERVISERNE: 56% af dem, som alt i alt har det dårligt, har ikke oplevet, at en lærer eller vejleder i løbet af deres ungdomsuddannelse har udvist bekymring for deres trivsel. Undersøgelsen viser tydeligt, at voksnes holdning til rusmidler spiller en vigtig rolle i forhold til de unges forbrug. Voksnes holdning Undersøgelsen viser tydeligt, at voksnes holdning til rusmidler spiller en vigtig rolle i forhold til de unges forbrug. SKOLENS BETYDNING: Alkoholforbrug Meget højt alkoholforbrug og dårlig trivsel hænger sammen med, at den unge vurderer skolen som uvigtig. Kontakt til skolen Netop blandt dem, der har det dårligt, er der et særligt behov for kontakt til skolen eller andre myndigheder omkring problemer. Trivsel Der er en tæt sammenhæng mellem trivsel generelt og trivsel i skolen. Dvs. hvordan man trives i skolen generelt, lever op til de faglig krav, skift fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hvordan man har det i skolen generelt hænger sammen med elvens trivsel generelt. 17

18 BILAG 3 LOVGIVNING Lov om røgfriemiljøer: Link til loven: 2. Loven finder anvendelse på 1) arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, 2) institutioner og skoler for børn og unge, 3) øvrige uddannelsesinstitutioner, 4) indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, 5) kollektive transportmidler og taxaer samt 6) serveringssteder. 4. I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. 6. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser og institutioner, jf. 4. Stk. 2. Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Stk. 4. Arbejdspladser, der har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner, hvor rygning kan finde sted, skal ved synlig skiltning informere om, at luften i omgivelserne uden for disse kan være sundhedsskadelig. Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om udstedelse, udformning, opsætning m.v. af skiltning i medfør af stk. 4.«7. På institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt at ryge på institutionens område, jf. dog stk Stk. 2. Institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, jf. stk. 1, og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Geografisk selvstændige afdelinger på de i stk. 2 nævnte institutioner, som fortrinsvis har optaget personer over 18 år, er ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. Stk. 4. For anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område. Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år Link til loven: 1. Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år. Stk. 2. Ved tobaksvarer forstås: 1) Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de helt eller delvis er fremstillet af tobak. 2) Varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning. 18

19 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Stk. 2. Alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover må ikke sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. 2 a. Den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, skal kræve fremvisning af gyldig billed legitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Stk. 2. Den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år. Stk. 3. Den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkohol volumenprocent på 16,5 eller derover, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Lov om euforiserende stoffer Link til loven: 1. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at bestemme, at stoffer, som efter internationale vedtagelser eller efter Sundhedsstyrelsens skøn frembyder ganske særlig fare i anledning af deres euforiserende egenskaber, ikke må forefindes her i landet, med mindre ministeren under ganske særlige omstændigheder og på nærmere af ham fastsatte vilkår meddeler tilladelse dertil. En given tilladelse kan senere tilbagekaldes. Stk. 3. Bortset fra forhold omfattet af en tilladelse efter stk. 1 eller en behandling efter stk. 2 er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besid delse af sådanne stoffer forbudt. 19

20