Fremtidens skole efter NPM: læring og inklusion. Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Kristiansand 24 august 2012

Transkript

1 Fremtidens skole efter NPM: læring og inklusion Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Kristiansand 24 august 2012

2 Fremtidens skole efter NPM

3 Fremtidens skole Ny teknologi? Ny arkitektur? Ny organisering?

4 Fremtidens skole Ny teknologi? Ny arkitektur? Ny organisering? Nej: Nyt ledelsesparadigme

5 Fra New Public Management til Capacity Building

6 Fra New Public Management til Capacity Building New Public management Kontrakter Kontrol Incitamenter

7 Fra New Public Management til Capacity Building New Public management Kontrakter -> Rettigheder Kontrol -> Mistillid Incitamenter -> Belønning til alle

8 Fra New Public Management til Capacity Building New Public management Kontrakter -> Rettigheder Kontrol -> Mistillid Incitamenter -> Belønning til alle Kompetence- og vidensledelse Kompetencer Fælles, målbare mål Viden (om hvad og hvordan)

9 Ontario, Canada

10 Ontario, Canada Klare fælles målbare mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Professionalisering af lærerne Forskningsbaseret læreruddannelse og efteruddannelse Fokus på fagdidaktiske, analytiske og metodiske kompetencer Enhver profession er karakteriseret ved at vide, hvad der virker uanset om man taler om læger, musikere, tømrere eller lærere God og relevansorienteret uddannelsesforskning Det at bruge forskningsresultater skal føre til en mere informeret uddannelsespolitik, mere kvalificerede beslutninger, en mere effektiv undervisningspraksis og som følge heraf bedre læringsresultater Capacity building

11

12

13

14

15 Skolepolitik/skoleadministration fra kontrol til kompetence

16 Skolepolitik/skoleadministration fra kontrol til kompetence Kontrolbaseret udvikling: Kontrolsystemer med indbygget feedback: Slutmål og delmål der kontrolleres via resultatkontrakter, akkrediteringssystemer m.v. Markedsbaseret udvikling: Nationale tests som gør at skoler tilpasser sig normer i kraft af økonomiske og prestigemæssige incitamenter. Kompetencebaseret udvikling: Udvikling af fælles professionelle kompetencer og standarder, der skabe en ensartethed og en sikkerhed for målopfyldelse i kraft af lærernes professionelle dygtighed.

17 Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse

18 Skoleadministration/skole den dobbelte skoleledelse Periode Relation Titel Hierarki: regelstyring ensidige relationer Decentralisering: løst koblede relationer tillid Partnerskab: resultatkontrakter Skoleklynger (den inkarnerede kollektive ånd) Fælles semantisk struktur ( meningsfællesskab ) Skoleinspektør Regelledelse/-inspektion Skoleleder Projektledelse Skoleleder Ledelse af selvledelse

19 LEDELSE AF LEDELSE

20 LEDELSE AF LEDELSE Adfærdskontrakt (bureaukratisk regime) Resultatkontrakt (NPM-regime) Kapacitetskontrakt (capacity building regime)

21 Efter: Åkerstrøm Andersen Refleksive kontrakter Kontrakt af 1. orden Kontrakt af 2. orden Form Formel kontrakt Materiel kontrakt Refleksivt partnerskab Kontraktuel forudsætning Adfærdskontrakt Bureaukratisk regime Resultatkontrakt New Public Mgt. Kapacitetskontrakt Capacity Building Reguleringsgenstand Normerer adfærd direkte. Resultatet af adfærden er uden for reguleringen. Normerer resultater af sociale processer. Adfærden er uden for reguleringen Normerer procedurer (kompetencer, capacities ) for adfærd. Resultatet overgår reguleringen. Konfliktforbehold Organisatorisk præmisdannelse Modstridende adfærd Modstridende mål og resultater Beslutning Planlægning Strategi Modstridende hensyn og diskurser

22 Forudsætninger Myndige medarbejdere og ledere Vidensbaseret skoleudvikling Fælles mål 22

23 Myndige medarbejdere og ledere Myndiggørelse forudsætter kompetence Myndiggørelse frembringer autoritet Traditionel Personlig Professionel 23

24 Læreren/lederen som autoritet i kraft af sin professionelle dømmekraft John Hattie: Evidence does not supply us with rules for action but only with hypotheses for intelligent problem solving, and for making inquiries about our ends in education. (Hattie, 2009: 247)

25

26 Læreren som autoritet i kraft af sin professionelle dømmekraft Immanuel Kant: Viden gør ikke individet mindre, men mere frit Viden > < Handling Analyse

27 Næste generations videnstrekant Forskningsviden Professionsviden Praksisviden 27

28 DISKUSSION Capacity building i Kristiansand Forudsætninger Aktører Samarbejdsmodeller

29 LÆRING OG INKLUSION

30

31 95 procent målsætning Procent pct. 95 pct pct. 73 pct pct År efter 9. kl. Gennemsnit pct. mål Veje til ungdomsuddannelse 1 Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen 12. november 2010

32 95 procent målsætning Procent pct pct Forventede andel Mål 5 år efter Rangordning af skoler, hvor 0 er højeste placering Veje til ungdomsuddannelse 1 Vibeke Myrup Jensen og Lisbeth Palmhøj Nielsen 12. november 2010

33 Økonomi OECD: High Cost of Low Education Performance (Paris 2010) Baseret på 40 års undersøgelser af educational achievements the combined evidence consistently points to the conclusion that differences in cognitive skills lead to economically significant differences in economic growth. reforms are assumed to take 20 years to complete it takes 40 years until the full labour force is at the new skill level. Scenarie 1: En forbedring på 25 PISA points BNP i DK forøges med 250 procent frem til 2090 Scenarie 2: Alle lande når op på niveau med Finland BNP i DK forøges med 500 procent frem til

34 Demokrati Den danske folkeskole er verdens bedste (sammen med den finske) verdens bedste (38 lande) til demokrati og medborgerskab International Civic and Citizenship Education Study (ICCS)

35 Sammenhængskraft Mandag morgen 8. august

36 36 Livsduelighed

37 Uddannelse og livsperspektiv Fuldført ungdomsuddannelse Ikke fuldført ungdomsuddannelse Invalidepension 0,1 % 3,0 % Kontanthjælp 0,4 % 6,2 % Arbejdsafklaring 1,0 % 4,6 % Revalidering 0,5 % 2,5 % Dagpenge 0,7 % 2,4 % Individuel støtte 0,1 & 0,8 % Sum 2,8 % 19,5 % Frønes, I og Strømme, H (2010): Risiko og marginalisering. Norske barns levekår i kunnskapssamfunnet. Oslo: Gyldendal Akademiske forlag

38 Inklusion i skolens mange fællesskaber

39 Faglighed og motivation Niels Egelund 2010

40 Lyst til skolen Niels Egelund 2010

41 Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010

42 Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010

43 Lytte til andre elever Niels Egelund 2010

44 Arbejdsindsats Niels Egelund 2010

45 Anerkendelses-spejlet 8% Børnenes udsagn: Jeg kan ikke lide de voksne Pædagogernes udsagn: Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd 7% 6% 5% 4% 3% Serie1 2% 1% 0% Drenge Piger Kilde: Nordahl et al Qvortrup 2012

46 Inklusion: Definition

47 Lille etymologi Specialydelser Rummelighed Inklusion Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering

48 Manchester definition Inclusion is the continuous process of increasing the presence, participation and achievements of all children and young people in local community schools Manchester 2012

49 (Læringsfællesskabet, LQ)

50 Matrix definition

51 Matrix definition Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion)

52 Matrix definition Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: Formelle, lærerstyrede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber Voksenorganiserede fællesskaber Selvorganiserede fællesskaber (på og uden for skolen)

53 Matrix definition Formelle, lærerstyrede læringsfællesskaber Voksen-barn fællesskaber Voksenorganiserede fællesskaber Selvorganiserede fællesskaber (på/uden for skolen) Fysisk I. Social I. Psykisk I.

54 Hvordan?

55 Et sammenhængende skolesystem 1. Dygtige lærere 2. En klar og tydelig ledelse på skoleniveau 3. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau 4. En samarbejdende skole med differentierede funktioner og kompetencer 55

56 Kompetente lærere Fagdidaktik Klasseledelse Sociale relationer (Clearinghouse 2009) 56

57 Klasseledelse Minimal læringshæmmende adfærd i timerne God klasseledelse (lærer-autoritet) Engagerende undervisning med struktur, forudsigelighed og læringsfokus Intern differentiering Kostøl og Mausethagen Rasmussen 2011

58 Bedre vidensgrundlag 58

59 Område Lærerkompetencer med stor effekt på læring og inklusion (Hattie 2009) Effektstørrelse Effektvurdering Rangering av 138 variabler Formativ evaluering med vægt på læringsstrategier og læringsprocesser Klare standarder for god undervisning microteaching Håndtering av støj og uro i undervisningen Lærerens ledelse, tydelighed og struktur i undervisningen En positiv og støttende relation mellem elev og lærer 0.90 Stor effekt 3 0,88 Stor effekt 4 0,80 Stor effekt 6 0,75 Stor effekt Stor effekt 11 Thomas Nordahl

60 Dimensioner i lærerrollen Kontrol Autoritær Autoritativ Varme Forsømmende Eftergivende Thomas Nordahl

61 Læringsorienteret skoleledelse God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på synlig læring (skoleudvikling, undervisningssupervision, medarbejderudvikling med henblik på synlige læringsresultater) Skolen som et fælles, pædagogisk projekt Hattie 2009

62 Differentierede funktioner

63 Differentierede funktioner på skolen Differentierede, samarbejdende ressourcecentre/personer: Vejledning i konflikthåndtering AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Specialundervisningserfaringer Tosprogsundervisningskompetencer Lærere med særlige didaktiske kompetencer Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner (fx PSVK psykosocial vurdering i klassen)

64 Differentierede funktioner uden for skolen PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske Frivillige organisationer (sport, spejder ) Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber) Praktikordninger i lokalområdet (håndværkere, børnehaver ) Differentieret inddragelse af forældreressourcer

65 KONKLUSION

66 KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet

67 KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle skolens fællesskaber

68 KONKLUSION Inklusion er både numerisk, social og oplevet Inklusion er inklusion i alle skolens fællesskaber Forudsætningen er viden (om elevernes læring og trivsel) Inklusions- og klasseledelseskompetencer Smidige, integrerede og differentierede funktioner

69 Inklusion og læring kan kombineres: LP i Danmark Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for normal-eleverne og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen 69

70