Oplæg til beslutningsgrundlag for udviklingen af Espergærde Skole 2015

Transkript

1 Oplæg til beslutningsgrundlag for udviklingen af Espergærde Skole 2015 Indhold Indledning Kontekst og udfordringer Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra fem temaer Læring og kompetencer Mangfoldig faglighed Trivsel Digitalisering Samarbejde og fællesskaber De strukturelle temaer Befolkningsprognose Forventet udvikling i antal elever Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer Fakta og økonomi Faste og variable udgifter skolernes tildeling af midler Skolernes fysiske rammer Skolernes bygningsmæssige stand Scenarier for organiseringen af Espergærde Skole Scenarie 1: en uændret skolestuktur Scenarie 2: en ændret skolestruktur Opsummering og anbefalinger Referencer Diverse bilag

2 Indledning Beslutningsgrundlaget for den strategiske udvikling af Espergærde Skole skal sikre sammenhæng, kontinuitet og fokus i de kommende års arbejde med videreudvikling af Espergærde Skole. Helt konkret er målet, på baggrund af prognoser ift. et faldende børnetal i Helsingør Kommune, fortsat at sikre: Alle elevers faglige, personlige og alsidige udvikling inden for fællesskabets rammer samt øget faglighed og fokus på den enkelte elevs progression En optimal udnyttelse af Espergærde Skoles resurser, der afspejler skolens vision, værdier samt faglige og pædagogiske fokus: Læring med Karakter! Faglig bæredygtighed her og nu samt i fremtiden Beslutningsgrundlaget er løbende blevet kvalificeret og bearbejdet gennem medarbejderfora, kontaktforældrefora, forældrefora, elevråd og skolebestyrelse inden skoleledelsens endelige indstilling til skolebestyrelsen i juni Ansvaret for udvikling af kvaliteten i skole, SFO og klub er først og fremmest den enkelte skoles med dens børn og unge, forældre, medarbejdere, ledere og bestyrelse. Udviklingen af den fælles strategi for skoleudvikling baseres på dialog internt på Espergærde Skole med inddragelse og dialog med Center for Dagtilbud og Skoler og Børne og Uddannelsesudvalget. Derved ønsker Espergærde Skole at respektere, at skolens udvikling må ses i et helhedsperspektiv med hele Helsingør Kommunes Skolevæsen og de forskelligheder, der er mellem skolerne i Helsingør. At der på den ene side er lokal frihed og beslutningsansvar og -kompetence, og på den anden side en fælles besluttet ramme. Samtidig sikres, at skolerne arbejder med præcis det fokus og de udviklingstiltag, der giver mening lokalt og korrespondere med og understøtter kommunens Vision Det kræver et tæt samarbejde mellem forældre og skole at give børn og unge de bedste forudsætninger for et godt skoleliv. Forældre og skole har et fælles ansvar for, at børn og unge udvikler selvværd, identitet, samt faglige og sociale kompetencer til at kunne begå sig godt i livet og i samfundet. Nationalt har der i de senere år været fokus på udvikling af folkeskolen. I løbet af 2009 og 2010 har blandt andre Danske Skoleelever, Skolens Rejsehold, Kommunernes Landsforening og Skolerådets Formandskab hver især peget på områder, de anbefaler, der arbejdes med for at sikre, at fremtidens folkeskole kan måle sig med verdens bedste i internationale sammenligninger. Med vedtagelsen af den nye folkeskolelov er de fleste af de områder adresseret helt overordnet i de tre mål for Folkeskolen, gennem styrkelse af fag, nye mål for fagene etc. Notatet er opbygget med den ambition, at det både adresserer den faglige pædagogiske kvalitet samt de strukturelle forhold på og omkring Espergærde Skole. Med venlig hilsen, Andreas Elkjær / Skoleleder på Espergærde Skole 2

3 1. Kontekst og udfordringer Sammenlægningen af Espergærde Skole fandt sted i 2012, som en del af Helsingør Kommunes nye skolestruktur. Espergærdes fire distriktsskoler samt en specialeafdeling blev til en skole, hvilket siden har udfordret skolen i forhold til at etablere sig organisatorisk med ledelsesmæssige ændringer og skift, nye interne strukturer samt andre forventninger til samarbejder på tværs af skolens fire matrikler. Denne turbulente omstilling for alle skolens ansatte og brugere de sidste tre år, har ledelsen en skærpet opmærksomhed på. Herunder også de mulige konsekvenser, der måtte følge i forhold nærværende udviklingsproces. Reaktioner på udviklingsprocessen er i dette lys både forventelig samt forståelig, og det har derfor været af højeste prioritet at arbejde med skolens videre udvikling i et så åbent forum som muligt, hvor alle parter har haft mulighed for at kommentere og bidrage til processen. Motivationen for at drøfte Espergærde Skoles udvikling og en ændret skolestruktur tager udgangspunkt i tre kardinalpunkter: En styrket faglighed Folkeskolereformens implementering Et faldende børnetal i Espergærdedistriktet Faktum er at skolens faglige resultater ud fra 9. klassernes afgangsprøver har været svingende over de sidste tre år og lå sidste år, sommeren 2014, lige omkring landsgennemsnittet. I forhold til det potentiale, målt ud fra de socioøkonomiske forhold skolens elever kommer med, ligger vores præstation ikke godt nok, set i lyset af de andre skoler i Helsingørs fagliglige resultater. Folkeskolereformens ændrede indhold fordrer en nytænkning af de rammer, hvorunder vi organiserer læringsaktiviteterne. I højere grad at arbejde målstyret med elevernes læringsmål kræver en større fleksibilitet, idet læringsforløbet og elevernes progression skal gå forud for struktur og logistik. Det er derfor ledelsens opgave at etablere en overordnede ramme og organisering, der kan understøtte arbejdet med elevernes læringsmål. Tænkningen omkring en ændret organisering af Espergærde Skole har til hensigt at styrke skolens faglige og bæredygtige læringsmiljøer i alle skolens faser, samtidigt med at være på forkant og stabilisere skolen i forhold til fremtidig udvikling (jf. Helsingør Kommunes prognoser om faldende elevtal 1 ). Ved potentielt færre elever på Espergærde Skole må drøftes, hvordan vi fortsat sikrer skolens faglige og sociale udvikling. Vi er allerede midt i forandringen. Det er både en nødvendig erkendelse og kræver en stillingstagen i forhold til Espergærde Skoles fremtid. I en fodnote til skolens kontekst er Espergærde Skole en del af Helsingør Kommunes tre årige udviklingsprojekt om et løft af hele Helsingørs skolesystem. Det er blandt andet et fokus på lærernes kompetencer samt en mere procesorienteret undervisningsmetode, der skal understøtte arbejdet med læringsmål samt højne elevernes innovative kompetencer. En faktor der understøtter en ændret organisering af Espegærde Skole i forhold til at etablere nye fagligt styrkede læringsrammer 2. 1 Se prognose på side

4 2. Espergærde Skoles fortælling, værdier og målsætninger Læring med Karakter! Fortællingen Espergærde Skole er én samlet skole bestående af 13 enheder. Fire folkeskoler, en specialafdeling, fem sfo er og i tæt partnerskab med de tre klubtilbud i Espergærde Fritidscenter. Espergærde Skole er kendetegnet ved høj faglighed, dygtige elever, god forældreopbakning og engagerede samt fagligt meget kompetente medarbejdere, der brænder for deres fag og for at børnene i Espergærde, qua deres skolegang, får de bedste muligheder for at klare sig godt i livet. Espergærde Skole er Nordsjællands faglige fyrtårn og den foretrukne skole for alle børn i skoledistriktet. I dag, anno 2015, rummer Espergærde Skole knap 2000 elever. Skolens afgangselever vælger i meget høj grad at læse videre på en gymnasial uddannelse, og 98 % af alle skolens elever starter i ungdomsuddannelse efter 9.klasse / 10.klasse. Espergærde Skole er en skole der vil og er i udvikling. Det er både en nødvendighed i takt med samfundets udvikling samt nye kommunale og nationale retningslinjer og lovkrav, og samtidigt noget som skolen aktivt vælger, på baggrund af at skolen ser nytænkning og læringsvillighed som kimen for en høj faglighed. At vi vil lære, vi vil læring og være parthavere i vores egen læreproces, med det formål at lære mere og netop få lyst til at lære af at lære. Hvilket vi kun kan, når vi ved hvad vi skal lære og italesætter vores læring OG praksis, hvad enten du er medarbejder, elev, leder eller forælder. Dette er en del af den tænkning, der ligger bag skolen vision om Læring med Karakter! Det er både et fokus på produkt og proces, på de faglige resultater og måden vi arbejder med elevernes faglige kompetencer i samspil med deres trivsel. Hver elev har et unikt potentiale, der skal udfoldes mest muligt. Det sker, når alle gør sig umage i en hverdag med de bedst mulige læringsrammer for den enkelte elev. Værdierne Espergærde Skoles værdierne udtrykker skolens grundlæggende tilgang til de udfordringer, dilemmaer og paradokser, vi møder i en aktiv og praktisk skoledag! Skolens værdigrundlag er udarbejdet i samarbejde med Espergærde Skoles elever, medarbejdere og ledelse, og bygger på: Mangfoldig faglighed og kreativitet / innovation. Det betyder, at vi er ambitiøse, og vi gør os alle umage hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for at sikre ALLE elevers deltagelse og læring. Faglig stolthed driver vores arbejde med elevernes læring, udvikling og dannelse. Vi prioriterer det innovative og kreative, samt udnytter afdelingernes forskellighed og fælles ressourcer. Vi udforsker og diskuterer verden omkring os lokalt så vel som i et nationalt og globalt perspektiv, og vi giver eleverne mulighed for at møde verden selvstændigt og kritisk. Fællesskab med anerkendende relationer. Det betyder at samarbejde og tillid er fundament for engagement og trivsel på Espergærde Skole. Vore rammer sikrer sociale relationer, hvor anerkendelse fremmer motivation og lyst til udvikling og læring. Sådan styrker vi elevernes selvværd, trivsel, tryghed og tolerance. Målsætning og succestegn: Espergærde Skole arbejder fokuseret med læringsmål samt den kommunikative proces, der både hviler i og omkring en målorienteret tilgang til læring. Derfor er der i nedenstående angivet konkrete mål / tegn, for at 4

5 synliggøre de pejlemærker skolen løbende orienterer sig ud fra og fortsat kvalificerer skolens indhold og rammer på baggrund af. Vores målsætninger og succestegn er: Espergærde Skoles faglige resultater forbedres hvert år Minimum 92 % af skoledistriktets elever går på Espergærde Skole Vores elever måles blandt de 20 % bedste i Danmark indenfor: Faktiske karakterer og nationale tests Trivsel (Trivselsmålinger) Robusthed til at påbegynde/gennemføre ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og erhvervskompetencegivende uddannelse Vores forældres tilfredshed ligger i top, målt på brugertilfredsundersøgelser. Tegn: Engagerede, loyale forældre, der omtaler skolen med respekt Vores lærere og pædagoger er veluddannede og blandt de dygtigste i deres fag og. Tegn: Arbejder systematisk og målorienteret med elevernes læring og progression Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. faglige kompetencer samt teamsamarbejdet Medarbejdertrivsel (APV undersøgelser) Vores ledelse er faglig kompetent, ambitiøs og nærværende. Tegn: Synlige ledere, der tydeligt kommunikerer skolens retningslinjer og udvikling Visionær skoleledelse og udvikling, der tør nytænke samt inddrage national og international forskning i det omfang, det giver mening for Espergærde Skole Efter/videreuddannes kontinuerligt ift. at understøtte ledere af læreprocessor og arbejdet med elevernes læringsmål 3. Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra fem temaer I dette afsnit har vi valgt at skitsere Espergærde Skoles kvalitative indhold ud fra fem temaer: Læring og kompetencer, Mangfoldig faglighed, Trivsel, Digitalisering og Samarbejde og fællesskaber, set i lyset af skolens vision, værdier og faglige ambitioner. Temaerne er bearbejdet ud fra skolens mål samt hvilken konkret indsats, der påtænkes Læring og kompetencer Mål: Espergærde skole vil styrke elevernes læring og progression Espergærde Skole vil styrke elevernes læring og progression ved at organisere og tilrettelægge læringsmiljøer og undervisning, der understøtter elevernes læreproces og motivation mest muligt. For at styrke elevernes læring og progression skal eleverne i højere grad få lyst til at lære af at lære. At undervisningen i højere grad skal være målorienteret med henblik på læring frem for aktivitet og at tydlige konkrete læringsmål skal fremme elevernes motivation og lyst til at lære mere. På Espergærde Skole skal eleverne bedst muligt lære mest muligt. Faglighed og trivsel er hinandens forudsætninger og betingelser, forstået på den måde at så vel som en styrket trivsel kan understøtte og højne elevens faglighed, kan en styrket faglighed ligeledes understøtte og højne elevens trivsel. 5

6 Skolen skal understøtte og udfordre elevernes færdigheder og kompetencer gennem hele skoleforløbet, hvilket fordrer fagligt stærke samt bæredygtige læringsmiljøer i alle skolens faser. Espergærde Skoles fremtidige organisering skal tjene dette formål. Skolens vision om Læring med Karakter handler både om faglighed, om trivsel samt elevernes karakterdannelse. Det er et fokus på gode læringskompetencer og læringsvillighed. Dette skal sammen med høj faglighed og trivsel danne ansvarlige mennesker, der kan og vil bidrage til vores samfund og fælles fremtid. Læring med Karakter er integreret i skolens praksis hver dag! Indsats i forhold til at styrke elevernes læring og progression: Et kompetenceløft af skolens lærere, pædagoger og ledere i forhold til at kvalificere elevcentreret skoleledelse og den målstyret undervisning Videreudvikle en struktur og systematik i forhold til et øget fokus på synlige og konkrete læringsmål Udvikle samarbejde, videndeling og sammenhæng mellem skoler, sfo- og klubtilbud samt mulighed for fleksibel planlægning i de forskellige team Udvikle muligheder og praksis i forhold til differentieret læringsforløb og holddannelse på tværs af klasser og årgange samt optimere indhold og rammer for den understøttende undervisning (USU) Etablering af læringsvejledernetværk mht. at understøtte arbejdet med elevernes læringsmål og progression 3.2. Mangfoldig faglighed Mål: Espergærde skole vil styrke fagligheden En øget faglighed er den primære grund til at overveje en ændret organisering af Espergærde Skole (jf. skolens svingende resultater de sidste tre år 3 samt skolens vilkår i forhold til prognoser om faldende elevtal). Begrebet faglighed dækker over mange og meget forskelligartede forståelser, som skolen har skærpet opmærksom på. Espergærde Skole har både en vertikal og horisontal forståelse af begrebet faglighed, således at der både er fokus på fagspecifikke samt tværfaglige kompetencer. Målet med et højt fagligt niveau drejer sig ikke udelukkende om høje karakterer, men i høj grad også om elevernes trivsel og alsidige udvikling, der tilsammen skal give eleven kompetencer til den videre færden i uddannelses- og arbejdslivet. Hver enkelt elev skal udfordres på det niveau, de er, inden for hvert enkelt fag gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen sikre de nødvendige faglige resurser samt etablere bæredygtige enheder i alle skolens faser, på alle Espergærde Skoles matrikler. Ambitiøse faglige fællesskaber skal derudover bidrage til Espergærde Skole som en attraktiv arbejdsplads, og der hvor landets dygtigste inden for skoleområdet søger hen. 3 Se bilag 2: Oversigt over afgangseksamener og de socioøkonomiske referencer 6

7 Indsats i forhold til en styrket faglighed: Etablere faglige bæredygtige enheder på alle Espergærde Skoles matrikler gennem en styrket indsats i forhold til fasernes samarbejde og udvikling af differentieret og fagligt udfordrende læringsmiljøer Etablere faglige netværk med deltagelse af specialister samt optimere og videreudvikle strukturer og systematik for teamsamarbejde og -udvikling i forhold til målstyret undervisning og feedback- /evalueringskultur internt i teamet og eksternt Udvikling og kvalificering af skolens indsats i forhold til brobygning og udskolingselevernes uddannelsesparathed Implementere procesorienterede redskaber ( kompasset ) i undervisningen med henblik på at fremme en kreativ og innovativ tænkning 3.3. Trivsel Mål: Espergærde skole vil styrke elevernes trivsel Som nævnt tidligere er balancen mellem faglighed og trivsel nødvendig for elevernes læring og progression. Vi tror på, trivsel er en forudsætning for høj faglighed, og at en øget faglighed medvirker til en øget trivsel. Robuste læringsmiljøer, klasser og holdstørrelser, som er pædagogisk og fagligt bæredygtige skal styrke Espergærde Skoles trivsel. Målet om et fagligt løft skal understøttes og fremmes i anerkendende og tillidsfulde relationer blandt alle skolens elever, forældre og personale. Det er et mål at skabe rummelige og trygge læringsmiljøer i alle faser, hvor elevernes selvtillid og selvværd kan udvikles, og hvor den sociale og personlige udvikling kan understøttes gennem leg, læring og faglig progression. Indsats i forhold til at styrke elevernes trivsel: Etablering af læringsvejledernetværk med generelle kompetencer ift. at arbejde med læringsmål Videreudvikling af de specialpædagogiske indsatser i forhold til AKT og inklusionsvejledere Øget indsats i forhold til elever med særlige forudsætninger og børn med special-pædagogiske behov. Et løft/øget progression på alle niveauer uanset fagligt standpunkt Indsats i forhold til en systematik omkring skolens værdier og synliggørelse af dette arbejde i klasserummet / på skolen Videndeling på tværs af skolens matrikler i forhold til trivselsindsatser i klasser / på årgange / i faser Videreudvikling af læringsmiljøer, der bedst muligt understøtter elevens læringsmål Digitalisering Mål: Espergærde skole har fokus på inddragelsen af digitale læringsmidler i undervisningen for at sikre de digitale kompetencer, som vi mener vores elever får brug for i fremtiden. Målet om et fagligt løft via læringsmålstyret undervisning kræver, at Espergærde Skole fortsat holder sig digitalt opdateret og benytter ny teknologi og digitale læringsmedier. Sociale medier, E-bøger, E-tavler, intelligente værktøjer og multimediale interaktive undervisningsforløb m.fl. muliggør differentierede 7

8 læringsformer og -forløb. Samtidigt er en digital understøttet læring med til at give eleverne nødvendige ITkompetencer, som fremtidens globale og digitale samfund efterspørger. Fremtidig digitaliseret undervisning kan foregå i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Espergærde Skole er opmærksom på, at en øget digitaliseret undervisning har betydning for det sociale læringsrum / social læringsinteraktion i forhold til lærer/elev og elev/elev relationen. Skolen har en skærpet opmærksomhed på elevernes sikkerhed og digital etik i forhold til elevernes færden i den virtuelle verden. Indsats i forhold til en styrket digitalisering: Kontinuerlig opgradering og vedligeholdelse af de tekniske forudsætninger for digital understøttet undervisning. Herunder optimale netværksforhold på alle skoler, udlån af computere / tablets og mulighed for bring you own device til brug i undervisningen Etablering af læringscentre, der understøtter skolens arbejde med digitale læringsmidler Kompetenceudvikling af personale i praktisk brug af digitale medier samt inddragelse ift. den understøttende undervisning/ Hands on læring IT understøttelse i teamets arbejde/samarbejde Videreudvikle skolens brug af Flipped learning / Flipped Classroom. (Undervisning med digitale medier, der understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt, blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Det handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer) 3.5. Samarbejde og fællesskaber Mål: Espergærde skole vil styrke samarbejder internt og eksternt på Espergærde Skole Et solidt skole/hjem-samarbejde har altafgørende betydning for elevernes faglighed og trivsel. Espergærde Skole vil styrke samarbejdet mellem skole og forældre med det formål sammen at skabe de bedste rammer for elevernes læring. Espergærde Skole er vores skole elevers, forældres og alle skolens ansattes. Vi er alle med til at skabe den Espergærde Skole, vi alle er en del af og tager del i. Engagerede medarbejdere + engagerede forældre = engagerede (og dygtige!) elever Det er samtidigt et fokus på alle Espergærdes Skoles faglige netværk og samarbejder internt. Det er skolens mål at skabe en struktur, kultur og organisering, der kan optimere elevernes læreprocesser. Derfor vil skolen videreudvikle teamsamarbejdet og etablere delvis selvstyrende team med henblik på at øge fleksibilitet i planlægning af undervisningen, for igen bedst muligt at understøtte det enkelte læringsforløb og den enkelte elevs læringsmål samt i højere grad at muliggøre teamets fælles forberedelse. Gældende for alle relationer samarbejder og fællesskaber spiller kommunikation en helt central rolle. Skolen har siden sidste år styrket indsatsen i forhold til den interne og eksterne kommunikation med det formål at skabe større gennemsigtighed til gavn for alle Espergærde Skoles interessenter. Det har fundamentalt betydning, at vi både ved og siger, hvad vi gør (samt efterlever dette) som én Espergærde Skole. 8

9 Indsats i forhold til at styrke samarbejde og fællesskaber på Espergærde Skole: Prioritering af kommunikation og udarbejdelse af kommunikationsstrategi for skolen Nytænkning af skole hjem samarbejdet En kvalificering af skolens systematik/årshjul med henblik på at skabe større gennemsigtighed til gavn for både skole/hjem-samarbejdet, teamsamarbejde, faglige netværk og videndeling Videreudvikling af skolens feedback/evalueringskultur Udvikling og implementering af faglig ledelse på Espergærde Skole Engagerede og kompetente medarbejdere Det er et krav til skolens lærere og pædagoger, at de er fagligt kompetente i forhold til den undervisning, de fagområder, de varetager. At organiseringsformer, undervisningsmetoder og -materialer prioriteres ud fra hvad, der giver bedst og størst læring for eleverne. Pædagogerne har fået en øget rolle i skolen i forhold til elevernes udvikling af sociale kompetencer og evne til at indgå i forskellige relationer. Det øgede samarbejdet mellem pædagoger og lærer skal optimeres i forhold til klarhed om roller, ansvar og koordinering m.m. Indsats: Udvikle og igangsætte en proces, hvor særlige resursepersoner uddannes inden for forskellige fagområde samt udvikle disse resursepersoners kompetencer i forhold til at videndele og sparre med kollegaer Udvikle lærernes kompetencer i relationer og som leder af fællesskaber Udvikle koblingen mellem forskning og undervisningspraksis, blandt andet i forhold til Helsingør Kommunes treårige udviklingsprojekt Kompetenceløft af hele Helsingør Kommunes skolesystem Engagerede forældre Skolen kan ikke løse den ambitiøse opgave, det er at give eleverne optimal læring alene. Uanset hvor kompetente skolens ansatte er, kan opgaven kun lykkes i et samarbejde og partnerskab med forældrene. I dette partnerskab er det afgørende, at roller og gensidige forventninger er klare for alle Indsats: Udvikle et partnerskab mellem skole og forældre, der bygger på konkret og praksisnær forventningsafstemning, og som øger forældrenes mulighed for at bidrage til deres børns skolegang samtidig med, at børnene får de bedste betingelser for trivsel og læring. 9

10 4. De strukturelle temaer 4.1. Befolkningsprognose Forventet udvikling i antal elever Oversigten viser den forventede udvikling i befolkningstallet, konkret antal seks årige, i forskellige prognoseår. Fig 1: Antal 6-årige i Espergærde Skoledistrikt 250 Prognoser Udviklingen baseret på denne prognose giver skolerne i Espergærde et volumen på (optimistisk) skøn på 4-6 klasser pr. årgang fra Forventet udvikling i antal klasser / klassekvotient på skolerne Fremskriver vi antallet af klasser 7 år til 2022 tegner der sig et billede af et fald i antal klasser fra 76 i 2015 til ca. 63 i 2022 (Tabel 1). Der er en vis usikkerhed i fremskrivningen, fordi Espergærde Skole modtager elever fra Tikøb Skole til 7.årgang og afgiver elever til Snekkersten Skole på samme årgang. Derfor er antallet af klasser i udskolingen et kvalificeret skøn, jf. tabel 2. Tabel 1: Udviklingen i antal klasser og klassekoefficient, jf. prognose fra år antal klasser elevtal klassekoefficient 24, , , , , , , ,61905 Antallet af klasser pr. årgang, spor, falder frem mod Espergærdeskolerne vil med de nuværende tal går fra at være en 7 8 sporet skole, til at være en 6-7 sporet skole i 2022 og årene derefter. 10

11 Tabel 2: Antal spor i henholdsvis 2015 & 2020 Spor MØ TB GR ES I ALT MØ TB GR ES I ALT DIF årg årg årg årg årg årg årg årg årg årg Overvejelser i forhold til at etablere styrket faglige og bæredygtige læringsmiljøer Tabellen på næste side er et forsøg på at give overblik over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer som konsekvens af skolens størrelse og organisering. Tabellen er bearbejdet som et eksempel og ud fra Rudersdal Kommunes drøftelser i forbindelse med deres folkeskolers fremtid og udvikling. 4 De er fra en rapport udarbejdet i 2010 og er derfor ikke opdateret i forhold til reformens antal undervisningstimer. Tabellen er et forsøg på at danne overblik samt give forståelse af den problematik skolen står i og potentielt vil stå over for i forhold til et lavere elevtantal. Den indgår kun som et eksempel i forhold til drøftelsen af Espergærde Skoles fremtidige organisering og sikring af fagligt styrkede og bæredygtige læringsmiljøer gennem hele skoleforløbet. 5 Pr. fag er sat et minimum på 3 faglærere for med rimelighed at kunne etablere et fagligt miljø. Antallet af faglige miljøer på den enkelte skole stiger naturligvis med antallet af spor på skolen. 6 De grønne farvekoder er hvor skolen selv kan etablere et fagligt miljø omkring faget. De gule indikerer, at faglærerne bør etablere eksterne fagsamarbejder / netværk, og de røde felter angiver, at det vil være nødvendigt, at lærere indgår i en faggruppe med lærere fra andre skoler. 4 Skolestuktur , Rudersdal Kommune 5 Der er i bilag 3 forsøgt, ud fra tallene i eksemplet fra Rudersdal, at lave tabeller i forhold til mere faseopdelte afdelinger / skolemiljøer 6 Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold,

12 Indskoling, mellemtrin og udskoling (0.kl.-9.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 7,8 15,6 23,4 31,5 38,6 Matematik 4,8 9,6 14,4 19,2 24,0 Engelsk 2,3 4,6 6,9 9,2 11,5 Idræt 2,5 5,0 7,5 10,0 12,5 Tysk 1,3 2,6 3,9 5,2 6,5 Historie 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 1,0 1,9 2,9 3,8 4,8 Fysik/kemi 0,8 1,7 2,5 3,4 4,2 Fransk 1,0 1,0 2,0 2,0 2,5 Biologi 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Samfundsfag 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Geografi 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 3: Cirka antal faglærere for hele skolen beregnet ud fra Rudersdal Kommunes vejledende undervisningstimetal 4.2. Fakta og økonomi Faste og variable udgifter skolernes tildeling af midler Skolens økonomi kan opdeles i begreberne faste og variable udgifter. De faste udgifter er udgifter til grunde og bygninger. For Espergærde Skole udgør dette i 2015 ca. kr. 5,8 mio. De variable udgifter er de elevafhængige indtægter til dækning af skolens undervisningsmæssige drift. Skolen modtager et givet kronebeløb pr. elev, et beløb der varierer afhængigt af, hvor i forløbet man er. Hver elev giver, afhængigt af klassetrin en indkomst til skolen, som samlet set finansierer skolens drift sammen med de faste udgifter. Helsingør Kommune har i forbindelse med implementering af folkeskolereformen lagt tildelingen om til en elevbaseret tildelingsmodel, samtidigt med at der er udlagt midler til specialpædagogiske tilbud og Inklusion. Der er dermed givet et stort økonomisk råderum for den enkelte skole, i forhold til, hvordan midlerne prioriteres. De faste udgifter til grunde og bygninger er givet til dækning af drift, indvendig vedligeholdelse, udearealer m.v. Ved en eventuel ændring af den bygningsmæssige masse, ved en eventuel politisk beslutning på sigt om at nedbringe antallet af matrikler, vil tildelingen til grunde og bygninger blive reguleret tilsvarende. 12

13 Skolernes fysiske rammer Skolerne i Espergærde er forskellige i størrelse. Jf. tabel 3 er der store forskelle i hvilke fysiske rammer, undervisningslokaler, faglokaler og andre faciliteter, der er til rådighed på de fire skoler. Tabel 4: Oversigt over lokaler Espergærde Skole ES MØ GR TB Undervisningslokaler Hal 1 1 Idrætssale 1 2 Lego 1 SFO Aula 1 1 Læringscentre Kantine Faglokaler: Madkundskab Design Håndværk Billedkunst Natur teknik 1 1 Fysik Musik Metalsløjd familieklasselokale 1 1 Som det fremgår af tabel 3 vil det kun være muligt at etablere et udskolingsmiljø jf. scenarie 2 på enten Mørdrupskolen eller Tibberupskolen. Uanset placering af et eventuelt udskolingsmiljø vil der være udfordringer omkring dækning af faglokaler. Her er det især faglokaler for fagene fysik/kemi og idræt der udfordrer. Med 8.spor på årgangen i udskolingsmiljø de kommende 6 til 8 år vil der være 56 ugentlige fysik/kemi lektioner, der skal dækkes, svarende til 2 faglokaler. For idræt skal der dækkes 48 ugentlige lektioner, svarende til 2 x 2 faglokalefaciliteter. Det vurderes at kunne rummes inden for rammerne af henholdsvis Mørdrupskolen og Tibberupskolen at kunne etablere faglokaler, i idræt dog med brug af faciliteter på de andre skoler 7. 7 Der er pt. ikke regnet på de økonomiske konsekvenser af etablering af ekstra faglokaler. 13

14 Med hensyn til Fysik/kemi er faglokale på Tibberupskolen det ældste og der må påregnes investering i at opdatere det faglige miljø for faget. Det vil gælde uanset hvilket scenarie der arbejdes hen i mod Skolernes bygningsmæssige stand Fra Center for Økonomi og Ejendomme foreligger udvendige vedligeholdelsesplaner for alle bygninger under Espergærde Skole. Af vedligeholdelsesplanerne fremgår af konklusion for bygningsdelenes levetid generelt at der er planlagte vedligeholdelsesopgave r inden for alle dele af bygningsmassen. Endvidere at der for alle fire skoler angives, at der inden for en 10-årig periode venter større investeringer i udskiftning af tage, med henblik på optimering af klimaskærm. Der kan ikke umiddelbart af vedligeholdelsesplanerne konkluderes entydige anbefalinger om ændret organisering af skolerne. 5. Scenarier for organiseringen af Espergærde Skole På baggrund af ovenstående gennemgang af skolens vision, værdier, målsætninger samt betingelser og udfordringer i forhold til skolens videreudvikling og styrkede faglighed, er der i nedenstående formuleret to forskellige scenarier, med hver deres fordele og ulemper. Der er så vidt muligt forsøgt at inddrage både elevers, forældres, medarbejderes og ledelsens synspunkter på fordele og ulemper ved scenarierne, og et ekstrakt af det, som vægtes hos de forskellige parter. Det er hovedtræk og argumenter, der har vist sig gennem førnævnte elev-, forældre-, medarbejderfora samt drøftelser i skolebestyrelse og i ledelsen. Undervejs i processen er opstået alternative forslag / scenarier. Her skal nævnes forslag om at lukke en skoleafdeling, forslag om at samle indskoling og SFO fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen, og 4. 9.kl. fra Espergærdeskolen og Tibberupskolen på Tibberupskolen Scenarie 1: en uændret skolestuktur Scenarie 1 er en fastholdelse af det skolesystem, vi har i dag. Det er en Espergærde Skole med tre klasse skoler og en klasse skole. Ved at bibeholde den nuværende skolestruktur vurderes blandt andet følgende fordele og ulemper: Fordele: Skolernes geografiske placering samt sikre og korte trafikveje til skolerne En oplevelse af ro Bibeholde kollegiale relationer En oplevelse af et (helt) skoleforløb fra klasse Lettere at koordinere overgang / overlevering mellem faserne Søskende kan være samlet på en matrikel Fælles kultur på matriklen Muligheden for at undervise i flere faser Forskellige skolemiljøer at profilere sig på 14

15 Ulemper: Vi præsterer ikke fagligt så højt som vi har potentiale til. Vores nuværende organisering er ikke optimal i forhold til at etablere styrket faglige miljøer samt rammer, der understøtter folkeskolereformens mange elementer bedst muligt Færre muligheder for holddannelse og etablering af differentieret læringsmiljøer med henblik på den enkelte elevs læreproces og forskellige faglige niveauer, læringsstile, trivsel mm. Ud fra prognoser om et faldende elevtal risikerer Espergærde Skole kun at kunne oprette 1 spor på hver matrikel Skolerne tyndes ud nedefra og gør det svært at fastholde samt etablere nye fagligt stærke, differentieret og bæredygtige miljøer Samarbejde, kollegial sparring med fagfæller og temudvikling er vanskelig i mindre enheder Mangel på fagspecifikke lærer (3. sprog faglærere og lærere inden for naturfagene) Lærere med tilsvarende kompetencer, der varetager flere af de små fag på flere matrikler (cykellærerene), løser udfordringerne i forhold til linjefagsdækning, men ikke udfordringen omkring et fagligt løft, blandt andet ved daglig / ugentlig sparring med fagfæller mm. For mange elever i hver klasse For mange samarbejdspartnere 5.2. Scenarie 2: en ændret skolestruktur Scenarie 2 er en ændring af den skolestruktur, vi har i dag. Scenariet er et skolesystem med tre indskoling + mellemtrin afdelinger og en samlet udskolingsafdeling. Ved at ændre på den nuværende skolestruktur vurderes blandt andet følgende fordele og ulemper: Fordele: En organisering der understøtter et mere målrettet fokus på den enkelte fase o I højere grad mulighed for holddannelse og læringsdifferentiering på tværs af årgang (ved en større volumen pr. årgang / flere spor), der bedst muligt understøtter elevens læreproces o Mulighed for at målrette profil / interesselinjer ud fra de fasedelte matrikler, der kan bidrage til elevernes motivation og engagement. Tre indskoling + mellemtrin afdelinger med hver deres profil? En udskolingsafdeling med en volumen, der muliggøre flere forskellige linjer samt flere og andre samarbejder med erhvervsuddannelser og gymnasier samt forskellige organisationer og virksomheder. Der kan være med til at øge elevernes uddannelsesparathed o Fælles foredragsholdere til hele årgangen / matriklen o Mulighed for mere målrettede fysiske og sociale læringsrammer faglokaler, opholdssteder, udearealer, legepladser mm. Trygge indskolings + mellemtrin skoler Et spændende ungdomsmiljø Espergærde Skole som helhed vil være mere robust ift. prognoser om et faldende børnetal o Mindre risiko for at ende ud i et skolesystem med fire 1-sporet skoler 15

16 Øget fleksibilitet i forhold til skemalægning af undervisningstimer, forberedelse og teamsamarbejde. Ved en større volumen i faserne kan teamene i højere grad dække hinanden / flytte rundt på læringsforløb ud fra læreprocesser og logistik, møder/kurser mm. o Større mulighed for kollegial sparring og videndeling o Vil samtidigt reducere vikarbudgettet Faglig og økonomisk gevinst fagligt ved at flere af læringsforløb bliver varetaget af lærere med tilsvarende kompetencer, ved at man kan dække hinandens undervisning ved planlagt fravær (kurser mm.) og således gennemføre sit planlagte læringsforløb på et andet tidspunkt. Således vil der også være en økonomisk gevinst i forhold til vikaromkostninger Mulighed for at tiltrække flere elever til skolen på baggrund af linjedannelse Styrket indsats ift. udskolingselevernes uddannelsesparathed idet man ved et samlet udskolingsscenarie kan tilbyde flere forskellige brobygningstilbud En fordel ift. at organisere og tilbyde forskellige valgfag Frisk start og et nyt fokus sammen med (nye) klassekammerater, med samme interesser Ulemper: Risiko for mindre trafiksikre veje og længere skolevej Risiko for tab af medarbejdere og elever i omstillingsproces Udfordringer ift. overgange / overleveringen til udskolingen o Tab af overblik over elevens faglige historik og progression gennem et helt skoleforløb o Nye lærere og en mindre personlig relation, idet lærere og elever først møder hinanden så sent i deres skoleforløb o Utrygt for kommende 7. klasser med et matrikelskift o Matrikelskift samtidigt med pubertetsstart Risiko for at indskoling + mellemtrin skolerne bliver rene kvindeafdelinger? Ingen mulighed for matrikelskift i udskolingen ved mistrivsel Endnu en forandring / risiko for stressede medarbejdere Manglende faglokaler Sprogfagene rammes ved en opdeling af fase 2 og fase 3 Kan det ikke blive et råt miljø med så mange unge samlet på et sted? De små elever kan ikke spejle sig i de store elever De store elever lærer ikke i samme grad at skulle tage hensyn til de små elever Familier kan risikere at være tilknyttet flere matrikler Mangel på søskendegaranti Risiko for at de fagligt svage elever kan blive samlet på en linje 16

17 6. Opsummering og anbefalinger Ud fra løbende kvalificering af dette dokument er følgende afsnit et forsøg på at opsummere samt formulere en retning og fremtidig organisering af Espergærde Skoles faglige læringsmiljøer. Udfordringen er at skabe, bevare, udvikle fagligt bæredygtige skoler i forbindelse med den sammenlægningsproces Espergærde Skole er i færd med. Skolens Rejsehold anbefaler i afsluttende rapport skoler med mindst 3 spor, som de mest optimale skolestørrelser med hensyn til faglighed, kompetencedækning, specialiserede kompetencer m.m. 8 Rejseholdet udtaler sig ikke om en øvre grænse for antal spor. Over for dette står en usikkerhed omkring hvordan den reelle befolkningsudvikling vil være i Espergærde, det vil sige i hvilket omfang der skal lukkes skoleafdelinger (politisk beslutning) på sigt. Som det fremgår af afsnit 4 de strukturelle temaer, er det indtil videre Espergærdeskolen og Tibberupskolen der er udfordret på elevtal i indskoling og SFO. Der er en række forhold, som har indflydelse på de anbefalinger, som skoleledelsen arbejder med: Timing i næste fase af organisationstilpasning o Hvornår er det rigtige tidspunkt at iværksætte næste organisationsændring? Medarbejder input, forældre tilkendegivelser, ledelsesvurdering? Faglighed i enhederne o Udgangspunktet er minimum en størrelse på mest optimalt tre spor minimum som de mest fordelagtige enheder med hensyn til faglighed Enhedsskole / store små elever sammen o Er den danske skoletradition, men ikke nødvendigvis videnskabeligt belæg for at den ene model er bedre end den anden Arbejdsforhold / relationelle forhold o Klar oplevelse af at miste kolleger, men også en realisme i forhold til at omlægge arbejdet i lyset af ny arbejdstid Økonomiske parametre / udvikling i elevtal o Udviklingen er klart nedadgående, det vil sige at kommende år vil være præget af kapacitetstilpasning, spørgsmålet er hvor meget / hvilket tempo? Geografiske og trafikale forhold o Reelle argumenter i forhold til sikker skolevej omkring Mørdrupskolen/øvrige skoler. Men også en samlet vurdering af, at de indbyrdes afstande mellem skoler ligger inden for 2.0 km. Fysiske forhold / undervisnings- og faglokaler o Alm. Undervisningslokaler (Bilag) kan 2 skoler rumme scenarie 2 s udskolingsmiljø. o Udfordring inden for faglokaler i en årrække, udskolingsmiljø vil i kommen 5 7 år skulle bruge 3,6 faglokale til Fysik/kemi og tilsvarende til Idræt Transaktionsomkostninger o Står omkostningerne mål med de potentielle effekter? 8 Rapport A, Fremtidens Folkeskole s

18 På baggrund af personalemøder, forældremøder og øvrige input kan status sammenfattes således: Fra medarbejderne P møder med mere: Stort fokus på ro Faglig og pædagogisk udvikling fremmes uanset struktur ALT for kort tid til, at vi som medarbejdere kan komme med kvalificerede og gennemtænkte input til beslutningsgrundlaget. Det er utrygt! Vi ønsker at få lov til at implementere skolereformen før, vi skal ud i nye store forandringer. Fordele omkring undervisning, større faglighed i scenarie 2 Kan fordele ved lidt større enheder integreres i scenarie 1, i et tilpasset scenarie 1 Udfordring med de mindste læringsmiljøer TB og ES scenarie 3 slå dem sammen, inklusiv Sfo Udfordring med etablering af det nødvendige antal faglokaler i scenarie 2 Fra forældremøder uge 17: Indskoling + mellemtrin afdeling: sikre trafikveje, søskendegaranti Udskolingsafdeling: i tilfælde af mobning / mistrivsel + hvis valget havner på Mørdrupskolen Validt datamateriale efterspørges Økonomi, hvordan påvirkes denne ved forskellige scenarier Forskning og anbefalinger i forhold til optimale forhold / antal spor mm. Opdele store og små elever mister vi dannelsesaspekt / de store er forbilleder for de små Et mere visionært scenarie 3 med fokus på indhold i reformen / omsætning af reform Endelig anbefaling til skolebestyrelsen om principper for skolens organisering: 18

19 Referencer Robinson V.: Elevcentreret Skoleledelse Hattie J.: Synlig Læring Poulsen, S. C.: Kan læringspsykologi bruges til noget i folkeskolen?, i Pædagogisk Psykologisk Tidskrift, nr. 3, 2009, Rapport A: Fremtidens Folkeskole - Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens Rejsehold, 2010 ( Kilder fra Delrapport 1 Konsekvenser af en ændret skolestruktur Fremtidsbilleder UVM KORA Education Economics, Nina Smith KL og skoleledelsernes: Ny praksis i folkeskolen, april 2015 Inspiration og erfaringer blandt andet fra: Gilbjergskolen, Højdevangens Skole, Snekkersten Skole, Rudersdal kommune Diverse bilag 1. Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år 2. Oversigt over afgangseksamener og de socioøkonomiske referencer 3. Oversigt over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer ud fra en tænkning om min. 3 faglærere for et bæredygtigt fagligt miljø 4. Klassekoefficient 19

20 Bilag 1: Oversigt over Espergærde Skoles afgangseksamensresultater de sidste tre år 2011/ / /

21 Bilag 2: Oversigt over afgangseksamensresultater og socioøkonomiske referencer de sidste tre år 1) Forskellen mellem skolens karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Usikkerheden opgøres som et interval omkring den socioøkonomiske reference (i grafikken markeret med en sort linje). Hvis skolens karaktergennemsnit ligger i usikkerhedsintervallet omkring den socioøkonomiske reference, er der grundlag for at sige, at karakteren svarer til, hvad andre elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har opnået. I de tilfælde, hvor skolens karaktergennemsnit ligger uden for usikkerhedsintervallet, er karakteren statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, og forskellen er markeret med en (*) i tabellen på foregående side. 21

22 Bilag 3: Oversigt over skolens mulighed for at etablere faglige miljøer ud fra en tænkning om min. 3 faglærere for et bæredygtigt fagligt miljø Indskoling (0.kl.-3.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 3,5 7,0 10,5 14,0 17,5 Matematik 1,8 3,6 5,4 7,2 9,0 Idræt 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Musik 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Billedkunst 0,8 1,5 2,3 3,0 3,8 Natur/teknik 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Engelsk 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Historie 0,1 0,3 0,4 0,5 0,6 Kristendom 0,4 0,7 1,1 1,4 1,8 Tabel 5: Cirka antal faglærere i indskolingen beregnet ud fra tabellen på side 12 og i forhold til et potentielt indskolingsmiljø Indskoling + mellemtrin (0.kl.-6.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 5,8 11,5 17,5 23,0 28,8 Matematik 3,3 6,7 10,0 13,3 16,7 Idræt 1,8 3,7 5,4 7,2 9,0 Engelsk 1,3 2,5 3,8 5,0 6,3 Natur/teknik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Musik 1,2 2,4 3,6 4,8 6,0 Billedkunst 1,2 2,3 3,5 4,6 5,8 Kristendom 0,7 1,4 2,1 2,8 3,5 Historie 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Håndarbejde 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Sløjd 0,3 0,7 1,0 1,3 1,7 Hjemkundskab 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 Tabel 6: Cirka antal faglærere i indskolingen og mellemtrin beregnet ud fra tabellen på side 12 og i forhold til potentielle indskoling + mellemtrin miljøer 22

23 Mellemtrin + udskoling (4.kl-9.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk Matematik Engelsk Idræt Tysk Historie Natur/teknik Musik Billedkunst Kristendom Fysik/kemi Fransk Biologi Samfundsfag Geografi Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Tabel 7: Cirka antal faglærere i mellemtrin + udskoling beregnet ud fra tabellen på side 12 og i forhold til et potentielt udskolingsmiljø Udskoling (7.kl-9.kl.) 1-spor 2-spor 3-spor 4-spor 5-spor Dansk 2 4,1 6,1 8,2 9,8 Matematik 1,5 2,9 4,4 6,0 7,3 Engelsk 1 2,1 3,1 4,2 5,2 Tysk 1,3 2,6 3,9 5,2 6,5 Fysik/kemi 0,8 1,7 2,5 3,4 4,2 Idræt 0,7 1,4 2,1 2,8 3,5 Historie 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Biologi 0,6 1,2 1,8 2,4 3,0 Fransk 1, ,0 2,0 2,5 Samfundsfag 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Geografi 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 Kristendom 0,3 0,5 0,8 1,0 1,3 P-FAG og potentiel linjetænkning? Tabel 8: Cirka antal faglærere i udskolingen beregnet ud fra tabellen på side X og i forhold til et potentielt udskolingsmiljø 23

24 20,3 20,9 21,4 21,1 21,6 22,2 22,4 22,4 23,2 22,8 22,8 22,8 23,7 23,8 Læring med Karakter! Bilag 4: Klassekoefficient 25,0 Klassekvotient i 2013/2014 og 2014/ ,0 23,0 22,0 21,0 20,0 19,0 18,0 Klassekvot. 2013, almenelever Klassekvot. 2014, almenelever Gns. 24