Tema: 2015 Målene. UDVIKLING Danmark og u-landene 3/03 august 2003 Tema: 2015 Målene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: 2015 Målene. UDVIKLING Danmark og u-landene 3/03 august 2003 Tema: 2015 Målene"

Transkript

1 Tema: 2015 Målene UDVIKLING Danmark og u-landene 3/03 august 2003 Tema: 2015 Målene

2 Tema: 2015 Målene Danida i Nicaragua udvikling og miljø - et nyt gratis undervisningsmateriale Ny video og cd-rom til samfundsfag og geografi med fokus på miljøbistand i Nicaragua, et af verdens fattigste lande. Et righoldigt materiale om Nicaragua, om udfordringer og dilemmaer i udviklingssamarbejdet, om menneskerettigheder og demokrati, om regnskov og miljø, kaffe, gæld og internationale perspektiver. Første del af serien, Danida i Bangladesh, (også video og cd-rom) kan stadig rekvireres i klassesæt. Henvendelse: Udenrigsministeriets Informationskontor Asiatisk Plads 2, 1448 Kbh. K Tlf.: Det er det, bistanden handler om Forord af udenrigsminister Per Stig Møller. 4 Optimistiske nytårsforsætter Hvad er forskellen på 8. september og 11. september? 8 Otte mål, der vil gøre Verden til et bedre sted at leve Her er 2015 Målene. 10 Vi har kun 12 år Interview med Millenium-projektets leder Jeffrey Sachs. 12 Hun skal sørge for, at regningen bliver betalt Interview med Eveline Herfkens. 13 Data til debatbrug Interview med Jan Vandemoortele Målene? dem har jeg vist hørt om Rapport fra Vietnam. 16 Nordisk fodslag om 2015 Målene Sådan gør Sverige, Norge og Finland. 19 Sølv til Danmark I diciplinen globalt partnerskab. 20 Sporskifte i Verdensbanken Interview med Eduardo Doryan Målene i Danmark Fælles fodslag i kampagne. Kan I så forstå det! Den svenske 2015-kampagne har valgt dette logo. Enklere kan det ikke siges. Udenrigsministeriet, Danida Asiatisk Plads 2, 1448 København K Udvikling 30. årgang, udkommer 6 gange om året. Et årsabonnement koster kr. 85,00 incl. moms Trykoplag ISBN Redaktion Stefan Katić Telefon Fax Ansvarshavende ifølge presseloven: Sekretariatschef Lisbet Rubinstein Layout Glud og Jensen Prepress & Tryk Phønix Trykkeriet A/S, miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Tryksagen er mærket med det nordiske miljømærke Svanen Licensnummer Distribution og bestilling Danmark.dk s netboghandel, IT- og Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø Telefon Hjemmeside Forside Knud Andersen/Skønvirke. Redaktionen af Udvikling 3, 2003 er afsluttet 2. juli. Tidligere numre af Udvikling findes på 22 Mål nummer 1 (fattigdom): Rapport fra Uganda. 24 Mål nummer 2 (skolegang): Rapport fra Nepal. 27 Mål nummer 6 (hiv/aids etc.): Rapport fra det sydlige Afrika. 30 Nielson og lommeregneren Interview med EU-kommissær Poul Nielson. 32 Gennem smerte og besværligheder Første bog på dansk om u-landene på dansk 50 år. Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets officielle syn

3 >> Set fra dansk hold må vi konstatere, at vores udviklingspolitik allerede forfølger 2015 Målene << 2015 Målene: Det er det, bistanden handler om Foto: Helle Moos Af udenrigsminister Per Stig Møller Ideen er enkel og ligetil: Beskriv målsætningerne for det internationale udviklingssamarbejde, så enhver kan forstå dem, og opfyldelsen af dem kan måles. Skab opbakning til dem - da de allerede er vedtaget på FN-konferencerne i de senere år, senest Millennium-topmødet i 2000, skulle det jo ikke være så svært. Mål så opfyldelsen år for år frem til Målene hedder internationalt Millennium Development Goals. På dansk har vi valgt den mere mundrette betegnelse 2015 Målene. De otte mål handler på hver deres måde om kampen mod fattigdommen i verden. Det er fattigdommen, der ligger bag undertrykkelse, flygtningestrømme og truende miljøkatastrofer. Den er vor tids største udfordring for det internationale samfund Målene handler ikke kun om at skabe mere retfærdighed, de handler også om fred, sikkerhed og en øget velstand, der kan komme os til gode i samhandel og investeringer. I dette nummer af Udvikling tager redaktionen fat på en række af de spørgsmål, der naturligt rejser sig vedrørende 2015 Målene: Først og fremmest hvad kan vi bruge dem til, og hvilke midler skal vi tage i anvendelse for at nå dem. Der bliver i den forbindelse sat fokus på nogle af målene, nemlig målene om halvering af fattigdommen, om uddannelse, børne- og mødredødelighed samt hiv/aids, malaria og tuberkulose. Som indledning til disse artikler kunne det måske være på sin plads at slå fast, hvad 2015 Målene er, og hvad de ikke er. Det er ambitiøse, men opnåelige mål. VI KAN opfylde dem. Ansvaret for at sikre økonomisk og social udvikling, herunder god regeringsførelse og beskyttelse af menneskerettighederne, ligger hos regeringerne i de enkelte udviklingslande. Samtidig har vi i det internationale samfund et ansvar for at hjælpe dem med at komme på rette spor. Sagt på en anden måde har donorlandene og udviklingslandene givet hinanden et gensidigt globalt løfte om, at de påtager sig hver deres del af den fælles opgave. Ingen af de otte 2015 Mål står til diskussion. Der er ikke nogen rangordning imellem dem. På den anden side er der heller ikke nogen facitliste for, hvordan man opfylder dem. Landene skal hver især se på målene og udvikle deres egne køreplaner for, hvordan de vil nå dem. Den politiske opposition og civilsamfundet i det enkelte land skal holde regeringen fast på dens løfter. Det samme skal vi selvfølgelig også, dér hvor vi er bilaterale donorer. At målene ikke kun forpligter udviklingslandene, men også donorlandene, ser man tydeligt af udviklingen siden Millenniumtopmødet. Enigheden om 2015 Målene har skabt en ny dynamik i den internationale debat, som er slået igennem i konferencer som WTO-konferencen i Doha, Financing for Development-konferencen i Monterrey og Verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Og adskillige internationale bistandsorganisationer både bi- og multilaterale har forpligtet sig til at gøre målene bærende for deres arbejdsindsats i de kommende år. Set fra dansk hold må vi konstatere, at vores udviklingspolitik allerede forfølger 2015 Målene. Det gælder både vores bilaterale og vores multilaterale indsats. Til illustration tager regeringen i sit udenrigspolitiske udspil fra juni i år, "En verden i Forandring", initiativ til en styrket indsats vedrørende sundhed og hiv/aids (mål 4, 5 og 6) samt handel og udvikling (mål 8). Vi har således ikke behov for at ændre vores politik væsentligt, men sammen med vores partnere vil vi sørge for at fastholde fokus på 2015 Målene og de redskaber, der er nødvendige for at gennemføre dem. Det gælder både på internationalt hold, f.eks. afskaffelse af toldbarrierer samt opfyldelse af FN s 0,7 pct.-målsætning for udviklingsbistanden, og på nationalt hold gennem de nationale fattigdomsstrategier (PRSP erne) og sektorprogramsamarbejdet Målene har deres særlige værdi for os på tre felter: Kommunikation, koordination og monitorering. Kommunikation fordi 2015 Målene er umiddelbart forståelige. Det har vi en forpligtelse til at benytte os af. I sensommeren lancerer Danida sammen med bl.a. FN-organisationerne og en række NGO er en landsdækkende kampagne om 2015 Målene. Koordination fordi det nu er muligt at skabe et rigtigt fælles fodslag i udviklingssamarbejdet. Jeg har allerede nævnt den nye dynamik, der har kendetegnet de seneste internationale konferencer på området. Dertil kommer internationale initiativer om målene på uddannelse og sundhed, som vi deltager aktivt i. Fokuseringen på 2015 Målene er endnu ikke slået igennem på landeniveauet, men den kommer i det tempo og med de prioriteter, som det enkelte udviklingsland med vor støtte selv fastsætter. Monitorering fordi udviklingen med hensyn til de enkelte mål fra nu bliver målt årligt, både globalt og i det enkelte land med bistand fra FN-systemet og Verdensbanken. Dertil kommer civilsamfundets mulighed for at følge både udviklings- og donorlandenes opfyldelse af deres forpligtelser. Derved styrker man mulighederne for at mobilisere den politiske vilje og de menneskelige og finansielle ressourcer, der er nødvendige for at komme i mål Målene viser os, hvad vi skal - og VI KAN. Men det haster, tiden er knap.

4 4 Udvikling 3/03 8. september Måske kan den dato gå hen og blive lige så skelsættende som 11. september Den dag lovede verdens ledere hinanden at halvere fattigdommen. OPTIMISTISK nytårsforsæt for en bedre verden Foto: Stefan Katić Af Anders Jerichow Alle husker, hvad de foretog sig den 11. september Men hvem husker, hvad de lavede den 8. september 2000? Begge datoer var historiske - men så forskellige som ild og vand. Den 11. september 2001 var dødbringende og destruktiv. Den 8. september året før var livgivende og konstruktiv. Terrordagen ødelagde enorme værdier, da flykaprere fra al-qaeda netværket smadrede de to tårne i World Trade Center, dræbte tre tusinde mennesker og skabte uoverstigelig frygt over meget af verden. Så var den anden dag, den ukendte 8. september 2000 mere opmuntrende. Netop denne dag vedtog 147 stats- og regeringschefer, forsamlet i FN-bygningen i New York nogle få kilometer fra World Trade Center, en serie globale nytårsforsætter for en bedre verden. Nytårsforsætterne er skrevet sammen i den såkaldte erklæring om udviklingsmål for det nye årtusinde. Den korte version lyder sådan her: Inden år 2015 skal andelen af fattige mennesker i verden halveres. Den lange version rummer helt kontant otte løfter. De første syv er især udviklingslandenes ansvar. Det ottende løfte forpligter især den rige verden (se side 9). Det er en plan, der forpligter verden langt ud over de klassiske krav om, at rige lande skal afsætte o,7 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingshjælp. Erklæringen er opsigtsvækkende, fordi den er vedtaget af regeringsledere, af FNsystemet og verdensbanksystemet i enighed. De forpligter sig og anerkender, at 2015 Målene skal være styrende for de næste mange års udvikling. Hvem skal betale? Og det er de store ord, der trækkes frem i 2015-erklæringen: Vi vil ikke spare nogen anstrengelser for at befri vores medmennesker - mænd, kvinder og børn - fra den ekstreme fattigdoms umenneskelige vilkår... Vi forpligter os til at gøre retten til udvikling til virkelighed for alle... Men løfterne stiller også den samlede verden overfor en mængde tekniske krav og en masse politisk tvivl - lokal tvivl og global tvivl: Vil disse mål og løfter blive overholdt mere og bedre end mange tidligere løfter, der er forsvundet i glemslen? Kan vi tro på de andre - kan vi tro på os selv? Verdens stats- og regeringsledere har i hvert fald skrevet under på, at noget er rivende galt, når 1,2 milliarder mennesker FAKTA Den engelske titel på 2015 Målene (eller Årtusindmålene) er Millennium Development Goals (MDG). Målene bygger på Årtusindeerklæringen, som blev vedtaget i 2002 af FN s Generalforsamling. Den fulde ordlyd af deklarationen findes på dansk på skal leve for mindre end det, der svarer til en dollar om dagen. I en dansk slikbutik kan man ikke engang få en pose kloakslam for de småmønter. Som forfatteren Hjalte Tin konstaterer i sin seneste bog Hjælp, bruger vi mere på guf end på nødhjælp. Men nu har verdens ledere ved håndsoprækning vedtaget, at verden skal være et bedre sted. Færre skal være afgrundsdybt fattige. Alle børn skal i skole. Piger skal ikke diskrimineres. Børnedødeligheden skal dramatisk ned. Det skal dødeligheden for kvinder i barselssengen også. Spredningen af aids og malaria skal

5 Udvikling 3/ Målene understreger, at piger og drenge skal have lige adgang til at få undervisning. Også her på øen Tarawa i Kiribati i Stillehavet. nedbringes. Andelen af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, skal halveres. Og de rige landes hjælp til fattige skal hæves, ligesom hjælpen til de allerfattigste samfund skal prioriteres. Ambitiøst? I hvert fald. Muligt? Jovist, det er jo et spørgsmål om vilje. Naivt? Det vil vise sig. For erklæringen er fuld af målbare ambitioner med en blanding af moral og teknik. Moralsk er der ikke noget at tage fejl af. Det er både uretfærdigt og uhensigtsmæssigt, når børn ikke kommer i skole. Når piger ikke får en chance. Når mødre dør, mens de føder, eller fordi de føder. Og så videre. Teknisk er det muligt at ændre. Man behøver ikke at dø af at give liv. Piger ville have godt af at gå i skole, og samfundet har endnu bedre af det, for uddannede piger er lig med kvalificerede piger, som er lig med piger, som bidrager mere til udviklingen. Derfor skal børn i det hele taget i skole. Og 2015 Målene skal netop gøre det muligt at måle fremskridt og mangler - både i de enkelte lande og globalt. Men det koster. Nogen skal betale. Og alene spørgsmålet om finansiering og ansvar kaster 2015 Målene ud i en drabelig strid om ansvar og bidrag. Tre kendsgerninger: 1. Verden har råd og nødvendig teknologi. Det er samlet set ikke penge, der mangler. Og hverken teknologi eller gode ideer. 2. Det er ikke kun manglende overførsler fra de rige lande i Nord, der er problemet. Alt for mange lande i Syd er selv dårlige til at give deres borgere lige muligheder. Afrika syd for Sahara rummer de største problemer. Men Kina og Indien - de to lande med de største befolkninger - har skabt hver deres veludviklede overklasse, der lever på et vestligt niveau, mens en halv milliard mennesker i hvert af de to lande stadig må kæmpe for at overleve for mindre end den nævnte dollar om dagen. 3. Men nuvel - det er også de rige lande, der er problemet. De snakker om liberalisering, men de favoriserer stadig deres eget erhvervsliv og hæmmer de fattige samfunds mulighed for at konkurrere. De har i årtier også lovet at øge deres u-landsbistand. Men målsætningerne fra 8. september 2000 må igen minde om, at Nordholdet skal afsætte 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) til udviklingshjælp, som det blev vedtaget i FN allerede i Fordeling et opgør om magt Danmark kan godt være en lille smule stolt over sit økonomiske bidrag. Vi er slet og ret nummer ét. Ifølge OECDs tal for 2002 fører Danmark konkurrencen med en bistand på 0,96 procent af BNI i Norge er nummer to (0,89 pct.), Holland nummer tre (0,82 pct), efterfulgt af Luxembourg (0,78) og Sverige (0,74 pct.). EU-landene har ellers ikke meget at prale af. Deres (vores) samlede bistand er godt nok steget i 2002, men blot fra 0,33 til 0,34 pct. Og selv om EU-landenes ledere var med til at hylde 2015 Målene på 0,7 pct. fra 2015, har de kun lovet hinanden at bringe deres samlede bistand op på 0,39 pct. i Så de vil få travlt, hvis de bagefter skal indfri løfterne fra New York. (Se

6 6 Udvikling 3/03 Foto: Sandra Boulanger/Scanpix Målene kan blive sprængfarlig ammunition til græsrødder og folkelige bevægelser lokalt og regionalt. Her Graciela Flores Quispe og hendes datter Maria i en protestmarch gennem La Paz, Bolivia, mod vold mod kvinder. også interview med Poul Nielson s ). Nu har verden tidligere lovet så meget. Det er over fire år siden, at FN s generalsekretær præsenterede den såkaldte Global Compact en slags broderskabs-aftale for alverdens virksomheder, der lover at respektere menneskerettighederne, respektere retten til faglig organisering, sørge for at stoppe tvangsarbejde og børnearbejde og at gøre noget for at sikre et bæredygtigt miljø. Med mere. Men i dette forår havde kun 700 af verdens transnationale virksomheder skrevet under på aftalen. Derfor kan Global Compact godt være sund fornuft. Og derfor kan 2015 Målene også være en fornem ambition. Spørgsmålet er: Hvad gør de kære regeringer så ved sagen? Det kan man læse bl.a. i FN s Udviklingsprograms Human Development Report 2003, der udkom i juli måned. UNDP holder lige nu 10 internationale ekspertgrupper beskæftiget med at identificere de politiske strategier, implementeringsstrategier og den nødvendige finansiering. Samtidig arbejder de enkelte lande - også Danmark - med at formulere deres nationale programmer for at gøre 2015 Målene til en skinbarlig virkelighed. Næste år udgiver UNDP en stor statusrapport. Og så er der lige 10 år til at gøre noget drastisk ved fattigdommen og andre strukturelle ulykker i verden. Det ser indlysende ud i en FN-erklæring. Men i praksis er det ikke helt så indlysende, at alle de regeringer, der har skrevet under på målsætningen, reelt er interesseret. Fattigdom, magt og afmagt hænger sammen. Ofte er fattigdom et resultat af en magtbalance. Verden over konkurrerer lokale samfund, etniske grupper, religiøse samfund og sociale klasser om det daglige brød. De nuværende vindere er ikke nødvendigvis ivrige efter at dele med de hidtidige tabere. Det er ikke et teoretisk spørgsmål, men et dagligt opgør. På landet: Skal de fattige have ejendomsret til deres egen jord? I landsbyen: Hvem har magten over brønden med drikkevand? I byen: Hvem skal betale for skoler til de fattiges børn - og til pigerne? I storbyen: Hvordan finansieres kloakering og rent vand til slumområder? Og i hovedstaden: Hvordan sikres samfundet en ordentlig regeringsførelse og en indsats mod korruption? Og hvem forhandler bedre vilkår for de fattige landområders eksport af varer på det internationale marked? Det er svære spørgsmål overalt i fattige lande i Syd. Men det er heller ikke lette spørgsmål for rige lande i Nord - skønt 2015 Målene på mange måder svarer til profilen i dansk udviklingssamarbejde. Krav til verdens regeringer Engang var det god tone at blande sig uden om u-landes indre forhold. Regeringer forhandlede med regeringer. Det er for længst opgivet. I dag stiller Nord-holdet krav og betingelser til Sydholdet. I Afghanistan blev international Verden over konkurrerer lokale samfund, etniske grupper, religiøse samfund og sociale klasser om dagens brød. De nuværende vindere er ikke nødvendigvis ivrige efter at dele med de hidtidige tabere. Det er ikke et teoretisk spørgsmål, men et dagligt opgør. hjælp til undervisningssystemet indstillet under Taleban-bevægelsens tid , fordi den religiøse regering i Kabul smed piger ud af skolerne. I to årtier har hjælpen til familieplanlægning til Kina også været omstridt, fordi de kinesiske myndigheder var mistænkt for at tvangssterilisere kvinder. Men hvor langt vil Nord-holdet gå? Hvor langt vil det blande sig i Syd-holdets prioritering af offentlige udgifter? Hvor meget kan - og vil - Nord blande sig i fordeling af ressourcer? Eller i slagsmål, der reelt er opgør mellem sociale klasser, religiøse samfund eller etniske grupper? Målene for 2015 giver alle regeringer et ansvar. De forpligter også både givere og modtagere af bistand til at følge målene. I de kommende 12 år vil det påvirke nationale finanslove, dagsordenen på internationale konferencer og forhandlinger mellem lande i Nord og Syd. For et halvt år siden var der f.eks. bekymring over, at det kunne blive svært at indfri

7 Udvikling 3/03 7 Vil hun dele? Foto: Karan Kapoor/CORBIS målene på sundhedsområdet. Desuden giver de klare 2015 Mål også sprængfarlig ammunition til græsrødder og folkelige bevægelser lokalt og regionalt. De kan bruge 2015 Målene til at stille krav til deres regeringer. I Norge har regeringens rådgivende udvalg for resultater i udviklingspolitikken beklaget, at regeringen ikke i tilstrækkelig grad sondrer mellem hjælp til fattige stater og til fattige befolkninger: - At reducere fattigdommen i et land er ikke nødvendigvis det samme som at reducere fattigdommen blandt mennesker, siger formanden, professor Helge Rønning, til NORADs avis Bistandsaktuelt. Han opfordrer det norske udenrigsministerium til at analysere klasseforhold, magtbalancen og sociale og politiske modsætninger i de lande, Norge samarbejder med. Og han advarer mod en alt for tæt koordinering af den statslige og de folkelige organisationers udviklingsbistand. Staten og NGO- erne har mulighed for at nå helt forskellige grupper og komme igennem med helt forskellige resultater i modtagerlandene, siger han. Det rådgivende norske udvalg har udtrykt uro over, at de store mål er urealistiske og risikerer at skabe ligegyldighed. For lande som de skandinaviske vil det være mindre svært at følge 2015 Målene, end det vil være for mange andre rige lande, der både generelt yder for lidt og prioriterer bistand til udryddelse af fattigdom for lavt. Når miljøkrav spænder ben Profilen af 2015 Målene ligner holdningerne i skandinavisk udviklingssamarbejde en hel del. Men især mål nummer otte kan rumme problemer - og ikke bare for Danmark og de andre skandinaviske lande, men for hele Nord. Det handler blandt andet om at give u-lande bedre adgang til at konkurrere på vestlige markeder, om at ligestille fødevareeksportører i Nord og Syd og om gældslettelse. En betydelig gældslettelse er allerede aftalt. Ret beset er de fleste direkte handelsbarrierer for u-lande også fjernet. Men alligevel står u-lande overfor gevaldige problemer med at konkurrere på de vestlige markeder. Nu rammes de blot af nye såkaldte røde/grønne forhindringer. De grønne er allehånde miljøkrav til såvel produktionen af landbrugsvarer som til fødevarernes kvalitet. De røde krav handler om de vilkår, som varer bliver produceret under. Umiddelbart ville de fleste i Nord skrive under på disse krav. Mange vil nødig købe frugt og grønt, som er sprøjtet med kemiske stoffer, der kunne undgås. Mange vil nødig købe tekstiler, der er fremstillet af børnearbejdere. Få vil købe varer, der er produceret af tvangsarbejdere. Og hvem vil bryde sig om at købe varer fra samfund, der groft underbetaler deres arbejdskraft, diskriminerer kvindelige ansatte og forbyder folk at organisere sig fagligt? Men hvis vi sætter de politiske og etiske krav højt, skaber vi også problemer for mange u-lande, der gerne vil ind på de vestlige markeder. De nye 2015 Mål opfordrer til, at Nord gør det lettere for Syd af eksportere fødevarer og tekstiler. De opfordrer også til, at OECD-landene sænker deres landbrugsstøtte for at stille bønder i Nord og Syd mere lige. Det er allerede et vældigt politisk slagsmål i EU. I Verdenshandels-organisationen, WTO, vil man samtidig forhandle om at øge u- landenes muligheder for at komme med i den globaliserede konkurrence - og med på nødvendige rød/grønne krav. I Danmark er Danida, u-landsorganisationerne og FN-netværket på vej med en kampagne for 2015 Målene (se side 21). De har hver deres planer og ideer, men vil arbejde under et fælles logo. Den 1. september afholdes der en konference i København om de store ambitioner. For u-landene og balancen mellem Nord og Syd kan det blive historisk. I 2015 vil vi sikkert stadig huske øjeblikket, da højhusene faldt i New York. Men med lidt held og lidt rettidig omhu, vil vi også opleve frugten af de ambitioner, som verden havde sat sig en mere stille dag - den 8. september året før. Det var den dag, da verden satte sig gode mål for det nye årtusinde. Anders Jerichow er journalist på Politiken og medlem af Rådet for internationalt Udviklingssamarbejde.

8 8 Udvikling 3/03 Otte mål, der vil gøre Verden til et bedre sted at leve: Her er 2015 Målene 1 Halvere fattigdom Halvere andelen af mennesker, som lever for mindre end én dollar om dagen inden Halvere andelen som lever i hungersnød inden år Sikre skolegang for alle børn Alle børn i hele Verden, såvel piger som drenge, skal kunne afslutte sin grundskoleuddannelse. Et mål, som skal være gennemført inden år Sikre kvinder ligestilling Afskaffe kønsdiskriminering i grund- og gymnasieskolen, helst inden 2005 og i al udannelse senest inden Nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden år Kystløse u-lande og sårbare østater Millenium-Projektet fastslår, at nationers skæbne ikke defineres af geografien men den er en faktor, man må lade indgå i analysen af det pågældende land: Er du et land uden kyst, så sørg for at lægge dig mellem en masse rige lande, såsom Europa, siger økonomen Jeffrey Sachs med henvisning til det rige Schweiz og Østrig. Firmaer fra de rige lande foretrækker nemlig af investere i u-lande med gode transportmuligheder herunder havne. Fælles for u-lande uden adgang til kyster (Bolivia, Paraguay, Nepal, Mongoliet,

9 Udvikling 3/ Nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden Stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme Standse og mindske spredningen af hiv/aids inden Standse og mindske spredningen af malaria og andre sygdomme inden Sikre et bæredygtigt miljø Integrere principperne om bæredygtig udvikling i de nationale politikker. Halvere antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand inden Forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, som bor i slumområder inden Skabe et globalt partnerskab for udvikling Videreudvikle et åbent, reguleret, forudsigeligt og ikke-diskriminerende handels- og finanssystem. Tage hensyn til de særlige behov hos de mindst udviklede lande. Øget statslig bistand til de lande, som gør noget for at mindske fattigdommen. Læs mere på Foto: 1/Mikkel Østergaard 2/Ernst Tobisch 3/Holsting 4/Mike Kollöffel 5/Ditte Bjerregaard 6/Ernst Tobisch 7/Stefan Katić 8/Liu Jin/POLFOTO Congo ) er, at de befinder sig i store vanskeligheder. De har ekstra omkostninger ved al import og eksport. Startskuddet til Malaysias økonomiske vækst i 1970 erne skete ved, at det amerikanske firma ENTEL lagde en del af sin produktion på den malaysiske ø Penang med gode transportforhold ikke midt inde i landet. Henved 40 u-lande hovedsageligt i Caribien og i Stillehavet - er små østater. Også de har særlige problemer på grund af deres ringe størrelse og isolerede beliggenhed. Med deres skrøbelige økosystemer er de udsatte for klimaforandringer. Udover turisme er de fleste små østater helt afhængige af blot én eksportvare (fisk, sukker). Det giver en sårbar økonomi. FN s Millenium Deklaration fastslår derfor, at der er behov for en særlig indsats for de kystløse u-lande og små ønationer.

10 10 Udvikling 3/03 Vækst. Fattigdommen i de folkerige stater Kina og Indien er på retur. Det betyder, at Verden kan og bør - koncentrere sig om at afhjælpe fattigdommen i Afrika og i de centralasiatiske lande, mener Sachs. Foto: Goh Chai Hin/ POLFOTO. Vi har kun 12 år Jeffrey Sachs hedder manden, som Kofi Annan har udpeget til at redde verden. Han står i spidsen for FN's Milleniums-Projekt, der skal halvere fattigdommen inden Han tror, det vil lykkes, for denne gang er der fodslag mellem al verdens regeringer Af Stefan Katić Guldrammede oliemalerier af tidligere honoratiores på universitet pryder væggene. En smokingklædt tjener knejser ved hvert bord, der er dækket op med stofservietter, krystalglas og to sæt blankpoleret bestik. Vi er i Faculty House på det traditionsrige Colombia University i New York, hvor universitetets Earth Institute har inviteret til et frokost-møde inden et større symposium om 2015 Målene. Dagens taler er instituttets leder, professor i økonomi Jeffrey Sachs. Han har en mission, ikke ulig den der ofte tilfalder Bruce Willis i filmverdenen: At redde verden selvom det godt nok ikke lige var de ord FN s generalsekrætær Kofi Annan benyttede, da han i 2002 udnævnte Sachs til special advisor for FN s Millenium-projekt. Ikke desto mindre er det den dagsorden, den Harvard-uddannede Jeffrey Sachs er i gang med at opfylde. Millenium-projektets opgave er at rådgive generalsekretæren og det øvrige FN-system om, hvordan dette mål kan nås inden Kan vi nå det? Jeffrey Sachs siger fra talerstolen: - Sandheden er, at det ikke er så svært.

11 Udvikling 3/03 11 Men med foredrag og ønsketænkning vil målene ikke blive nået. - Ingen af 2015 Målene er nye og radikale. Vi har prøvet dem alle sammen før, men nåede dem ikke fordi regeringer sagde det er bare papir. Nu prøver vi på at få dem til at tage det alvorligt. For det er mål, der nu er international enighed om, siger en skarp, dynamisk og venlig Sachs. Halvering af andelen af fattige inden Det lyder næsten for godt til at være sandt. Spørgsmålet er, om verden kan nå dette ambitiøse mål på bare 12 år. - Det er næsten utænkeligt, at vi ikke når det. Vi er velstående i en grad, så vi næsten ikke fatter det. Og vi sløser vores velstand væk. Vi kører biler på størrelse med huse. Det er let at sætte mål op; kun én ting er lettere: Nemlig at glemme dem, advarer Jeffrey Sachs frokostforsamlingen af ambassadører, universitetsfolk, erhvervsfolk og NGO-repræsentanter. Jeffrey Sachs arbejder på højtryk for, at verdens ledere ikke skal glemme deres løfte. Som han siger: - Vi har kun 12 år. Og allerede nu kan vi se ind i den verden, der kommer, hvis ikke vi når 2015 Målene Foto: Stefan Katić Det er nemt at sætte mål op. Kun én ting er nemmere, nemlig at glemme dem, siger økonomen Jeffrey Sachs. De otte mål hænger sammen Millenium-projektet indeholder en analytisk del det er den Sachs er hovedmanden bag der skal se på, hvordan målene kan nås. Det sker bl.a. med hjælp fra 250 frivillige rundt om i verden, som bidrager indenfor deres fagområde. Disse frivillige som er organiseret i 100 task forces forsker i samspillet mellem de otte 2015-mål. For skal flere børn på landet i skole, så skal der også etableres veje, så lærere og elever kan nå frem. Der skal sørges for drikkevand. Aids, malaria og tuberkulose skal bekæmpes, så eleverne ikke rammes af sygdom. Ved at opfylde eet af 2015 Målene, hjælpes de andre godt på vej. De otte mål hænger altså sammen på kryds og tværs. Millenium-projektet består også af en kampagnedel, der primært skal overbevise regeringerne i de rige lande om, at de skal fordoble deres bistand, så den i snit kommer op på 0,5 pct. af BNP. Endelig er der en del af Millenium-projektet, som arbejder med at forbedre indsamlingen af data i u-landene og rapportere om, hvordan det går med at nå de otte mål. - Der er tidligere blevet opstillet andre ambitiøse mål, såsom "Sundhed for alle år 2000". Hvorfor tror du, at 2015 Målene vil blive nået? - Det tror jeg af tre grunde: Verden kan, skal og vil lære af fortidens fejltagelser. Tiden med strukturtilpasningspolitik er forbi nu. Man har indset, at det ikke fører til noget at klemme u-landene. For det andet så har der været en stor reduktion af fattigdommen i f.eks. Indien og Kina. Det betyder, at de rige lande får overskud til at kunne koncentrere sig om landene syd for Sahara. Endelig har vi et nyt årtusind, som psykologisk set er en vigtig anledning til at tørre tavlen ren og give verden en ny og bedre start en start for noget nyt, siger Jeffrey Sachs til UDVIK- LING. Han anbefaler konkret de rige lande at give højst prioritet til to områder i verden: Afrika syd for Sahara og de såkaldte stan -lande i Centralasien, altså Afghanistan, Kasakhstan etc. Vi ved hvad der skal gøres - En række forhold kendetegner de mennesker, der er fanget i fattigdomsfælden, siger Sachs: - De lever ofte i lande uden kystadgang. Eller de lever f.eks. i Andesbjergene i meters højde. Vi ser, hvordan fattigdom påvirker dem. Der er en milliard af dem. To milliarder har ikke tilstrækkelig god sanitet. Vi taler ikke om det meste af verden: Af de fem milliarder som lever i den 3. verden, er det blot én milliard, der lever i desperat fattigdom. De har en gennemsnitlig levetid på 50 år og den falder brat. I nogle u-lande har vi set betydelig økonomisk vækst. Men 1-2 milliarder mennesker sakker bagefter i katastrofal grad, advarer professor Sachs. - De behøver et klart engagement fra vore og deres egne regeringer. Når du er fanget i fattigdomsfælden, kan du ikke kommer ud af fælden på egen hånd. At sende dem en delegation fra IMF, der fortæller dem, at de skal spænde livremmen ind, er kun som at give dem en høflig dødsdom. Og ja, god regeringsførelse er nødvendig, men det er ikke nok. Globalisering er ikke barrieren; barrieren er, når stigen er så høj, at du ikke kan løfte foden og tage det første trin på stigen, siger Sachs, der også peger på, at fattigdommen har en række karakteristika: - De fattige, som 2015 Målene satser på at nå ud til, lever i et hinterland væk fra de store byer. De producerer et ton majs pr. år, hvilket ikke er nok til at brødføde en familie. De lever ofte i malaria-områder. - Men vi kan gøre meget, for vi ved meget om, hvordan man kan redde livet for dem, der er ved at dø af sygdomme. Men man kan ikke arbejde sig væk fra stik af malariamyg ved hjælp af god regeringsførelse. Det kræver penge. Kernen i løsningen hedder partnerskab, siger FN-særrådgiveren. - Målene og køreplanen er nu på plads. Men de kan ikke nås af eet land mindst af alt af de fattige lande alene. Den rige verden har igen og igen skrevet under på, at alle rige lande burde give 0,7 pct. i bistand. For USA bliver dette ikke svært. Én god ting kom der nemlig ud af den anden Golf-krig: Den viste, at USA sagtens kunne finde 80 mia. til krigen i Irak. Og det er kun 16 mio. dollars mere vi skal betale om året for at nå 2015 Målene, siger en provokerende Sachs. Læs mere::

12 Eveline Herfkens: 2015 Målene og partnerskabet betyder et stop for slagsmålet mellem Syd og Nord Hun skal sørge for, at regningen bliver betalt - Få verdens regeringer til at give mere i bistand, så 2015 Målene kan nås. Sådan lyder opgaven, som lederen af FN s 2015-kampagne Eveline Herfkens skal løfte. Et af værktøjerne er lister, der rangordner landene, så alle kan sammenligne deres placering. Tekst og foto Stefan Katić Kvarteret omkring FN-bygningen i New York vrimler med mennesker fra alle verdensdele med dokumentmappe under armen og id-kortet i kæde om halsen. Her, en halv blok væk fra the UN Plaza sidder hollandske Eveline Herfkens i det kontor, hun 48 timer tidligere er flyttet ind i. Hun skal som ansvarlig for den internationale 2015-kampagne overbevise Verdens regeringer om, at de skal tage deres løfter om at støtte 2015 Målene alvorligt. Og det betyder, at de rige lande skal betale mere til bistand og u-landene bruge flere ressourcer på sundhed og uddannelse. - Vi behøver ikke flere meninger. Vi behøver national implementering af de otte mål. For at få skabt den mosaik, behøver vi alle de små nationale fliser, siger Eveline Herfkens. - Men hvordan holde regeringerne fast på deres løfter om at støtte 2015 Målene? - Det er et spørgsmål om at galvanisere politikerne at blive ved med at minde dem om målene. Det er min erfaring, at politikere ændrer ikke holdning, blot fordi udenlandske eksperter flyver ind og holder taler, siger den hurtigtalende Herfkens. - At holde politikerne fast på 2015 Målene er i høj grad et ansvar for NGO er, civilsamfundet og for kändisser, som kan være med til at forme den offentlige mening, siger 2015-kampagnelederen, der som tidligere udviklingsminister i Holland har et stort netværk i både syd og nord. - Siden den 11. september har der været en følelse af global ansvarlighed. Det skal vi bygge på. I alle rige lande viser det sig, at folk ønsker at deres regeringer skal gøre en ende på fattigdommen i Afrika. Men politikerne har været for dårlige til at forklare den offentlige opinion, at præcis denne linie i budgettet faktisk har betydet, at børn i Afrika er kommet i skole. Folk i Europa er blevet stillet spørgsmålet "Er du villig til at betale 1 pct. mere i skat, hvis det betyder udryddelse af børnedødeligheden i Afrika." Det ville folk gerne. Pointen er, at denne ene procent mere ville give os fem gange flere penge, end vi faktisk behøver for at nå 2015 Målene, siger Eveline Herfkens. Flest krav til u-landene Den tidligere udviklingsmister er ikke blind for, at arbejdet for 2015 Målene også fremover vil ske i en verden fuld af ulighed: - Der er tusinder af bureaukrater i bistandssystemerne, der arbejder med at bedømme og rangordne u-landenes indsats, men det samme gælder ikke de vestlige lande. Så hér er en stor skævhed, som 2015-partnerskabet skal rette op på, siger Eveline Herfkens, der gør opmærksom på, at også 2015 Målenes krav hovedsageligt retter sig mod u-landene. Således er det de fattige landes ansvar at nå mål 1-7. Kun det sidste mål, nummer otte det der handler om bedre handelsvilkår, mere bistand osv. er de rige landes ansvar og det er endda det mindst konkrete af dem alle. - Hvad vil du konkret gøre for at skaffe midlerne? - Koncentrere mig om G7-landene (også kendt som de riges landes klub ). Det skal i høj grad ske ved at arbejde med NGO'er i G7-landene. De mange milliarder ekstra dollars til aids-bekæmpelse, som Mr. Bush har bevilliget, kom jo ikke ud af det blå. Det var resultat af lobbyarbejde fra NGO'er. Vi vil også påvirke grupper af parlamentarikere med nyhedsbreve, alerts etc., siger Herfkens. På alle de store tidligere konferencer såsom Beijing, København etc., var det altid ministre for sektorer ikke regeringsledere, der traf beslutningerne. Men 2015 Målene er blevet underskrevet på vegne af hele regeringen i hvert land, siger Herfkens. Og som hun siger: - Det er langt lettere at føre kampagne for noget, som rent faktisk er blevet lovet.

13 Udvikling 3/03 13 Data til debatbrug En vigtig del af 2015-projektet er at skaffe data om udvikling og få den ud til debat i u-landene. Statistik skal være et redskab til forandring, men hvor meget siger målet om "en-dollar-om-dagen" i grunden om et menneskes livskvalitet? Tekst og foto Stefan Katić Statistik er ikke bare kedsommelige kolonner af tal. Tørre tal kan sætte fut under en politisk debat hvis borgerne vel at mærke har adgang til data og kan tolke dem korrekt. Derfor går FN s Milleniumprojekt som skal rådgive FN om, hvordan vi når 2015 Målene - ikke blot ud på at indsamle data for at se, hvor langt man er kommet. Også formidlingen af data om udvikling i hvert land er af stort betydning. De tørre tal hvert år om hvor mange børn, som går i skole, antal hospitalssenge pr. indbygger eller antal malaria-tilfælde, kan nemlig bruges til at holde politikere op på deres løfter. I Millenium-projektet er det belgieren Jan Vandemoortele, som skal sørge for, at hvert land får udarbejdet nationale rapporter, der dokumenterer hvor langt de er kommet i retning af 2015 Målene. Han er uddannet statistiker og har i godt 20 år arbejdet i Afrika, bl.a. for FN s børnefond UNICEF. - Hvordan overbevise fattige u-lande om, at de skal bruge ressourcer på at indsamle data indenfor f.eks. sundhed, i stedet for at bruge pengene til at helbrede folk for? - Vi foretager ikke monitorering for statistikkens skyld vi gør det for at få 2015 Målene i hus. Man er ofte blevet enige om mål på konferencer, men de har aldrig nået lande-niveauet, siger Jan Vandemoortele. - Tallene skal samles ind, for at vi kan følge, om udviklingen år efter år går i den rigtige eller forkerte retning indenfor hvert af de otte mål. Det betyder, at man kan gribe korrigerende ind i tide, og det betyder, at offentligheden i landene i Syd i højere grad bliver klar over løfterne og kan holde deres politikere fast på dem. Præcis som de rige lande har sæsonopgørelser for arbejdsløshed, som kan bruges til at konfrontere politikerne med, fastslår Vandemoortele. Det kræver andre typer data end de, der bliver indsamlet i dag i mange u-lande. For selvom dataindsamling i landene i Syd i dag er langt bedre end for år siden, så finder statistiske undersøgelser fortsat ofte sted, fordi en donor kommer med en pose penge og efterspørger en bestemt undersøgelse. Som så bliver iværksat. Og derefter? Tjah som Jan Vandemoortele siger: - Jeg er bange for, at der findes en kirkegård af undersøgelser i baglokalerne i de statistiske kontorer rundt om i den 3. Verden. Data skal fordre debatten - Der er blevet investeret en hel del i statistik i Syd, men uden det store afkast. En af grundene er, at der har været for meget fokus på forsyning (af data, red.), ikke på efterspørgsel. Derfor arbejder Milleniumprojektet for, at data skal fremlægges på en letfordøjelig måde i hver rapport. Konklusionerne skal kunne læses, forstås og bruges f.eks. af pressen, undervisere og NGO er i udviklingslandene, fortæller Vandemoortele. Med tiden skal hvert u-land udgive nationale 2015-rapporter, der dokumenterer, om landet følger et tempo, der betyder at de otte ambitiøse mål bliver til virkelighed. Enkelte lande som Vietnam og Cameroun har allerede udgivet deres anden 2015-rapport. Her kan offentligheden altså sammenligne udviklingen i forhold til den første rapport, og det har givet debatten vind i sejlene. Armenien har tilmed udnævnt en 2015-ambassadør. Does one dollar a day keep powerty away? spørger Jan Vandemoortele og, jo det er Chysler-bygningen i baggrunden! - Det smukke ved 2015 Målene er, at de tre hovedelementer i Millenium-projektet, kampagnen, rapporteringen og forskningen, alle tre føder hinanden. - Til gengæld er der et par af 2015 Målene, der lyder rigtige og er nemme at forklare offentligheden, men som ikke er gode til at måle med: Mål nummer ét den med én dollar om dagen - er ikke helt uproblematisk, for langt de fleste af de fattige, der lever af under én dollar om dagen, tjener jo ikke en fysisk dollarseddel, der kan tælles. De lever af subsistenslandbrug og er sandsynligvis ikke engang klar over, at de lever for under én dollar om dagen, fastslår Jan Vandemoortele. Også mål nummer 5, at reducere antallet af kvinder der dør ved fødslen med tre fjerdedel, volder problemer. Tallet her er ret lille, så der skal ret få færre eller flere dødsfald til, før det rykker statistikken voldsomt. Og dør en kvinde i barsel, kan det være at dødsårsagen i virkeligheden har været malaria. Det ville derfor have været bedre at tælle antal fødsler, hvor uddannet sundhedspersonale har været med ved fødslen, slutter Millenium-projektets rapporterings-ansvarlige.

14 14 Udvikling 3/ Målene? -dem har jeg vist nok hørt om... Af Hanne Mølby Henriksen, Vietnam I Ho Chi Minh City behøver man bare at dreje på hanen, og så vælter det ud med rent drikkevand. I Tien Giang to timer nede ad Mekong Floden er der ikke mange haner at dreje på, og finder man endelig én, spytter den sandsynligvis kun beskidt og sundhedsfarligt vand ud. Men sådan er det, siger Jordan D. Ryan, der er FN s landechef og leder af udviklingsprogrammet UNDP i Vietnam: -Hvor der er fremskridt, er der forskelle. Nu gælder det om at få forskellene udlignet og fremskridtet bredt ud til alle. Vietnameserne har gennem de seneste år oplevet en voldsom fremgang i deres generelle levestandard og er godt på vej til at opfylde 2015 Målene. Fra 1990 til 2000 er andelen af fattige blevet halveret. Og siden 1998 har 13 pct. flere fået adgang til rent drikkevand, selvom knap halvdelen af befolkningen fortsat ikke har det. Fremskridtene skyldes hovedsageligt den vietnamesiske regerings egen reformproces, doi moi, fra 1986, dens socialistiske tradition og dens vilje til at forpligte sig både internationalt og over for folket, fortæller Jordan D. Ryan. -Vietnam tager 2015 Målene seriøst. Regeringen viser enorm vilje til at gennemføre dem, og det har haft stor indflydelse på folk og deres syn på målene, siger han. Rapport afslører skævheder De UNDP-ansatte i Vietnam arbejder tæt sammen med folk både i og uden for regeringen for at hjælpe målene fra kontorerne og ud i virkeligheden, fortæller landechefen. Sidste år lancerede UNDP for eksempel en oplysningskampagne på den nationale tv-kanal. UNDP holder møder med folk i provinserne og fortæller dem, hvordan de bedst hjælper sig selv. Og så har de udgivet rapporten Bringing the MDGs Closer to the People, der mål for mål analyserer, hvor langt de enkelte provinser er nået. Rapporten afslører store forskelle regionerne imellem. For eksempel kan man læse, at Ho Chi Minh City har Vietnams bedste vandforsyning kun 1,2 pct. af dens indbyggere har ikke adgang til rent vand sammenlignet med 86,6 pct af indbyggerne i Dong Thap, der sammen med de andre provinser i Mekongdeltaet har den dårligste vandforsyning. - Rapporten går bag om gennemsnittet, udpensler forskellene sort på hvidt, og skaber stor opmærksomhed om 2015 Målene, fortæller Jordan D. Ryan. - Folk er virkelig interesserede i, hvordan de gør sig i statistikken. De fleste ved, hvad 2015 Målene er, vurderer han.

15 Udvikling 3/03 15 Vietnameserne er i fuld gang med at opfylde 2015 Målene - uden rigtigt at vide, hvad de går ud på. Nationale planer og politikker har skabt en imponerende udvikling, men 2015-rapporter afslører de enorme regionale forskelle Foto: Jørgen Schytte FAKTA Vietnam på vej mod 2015 Målene: Siden 1990 er andelen af fattige i Vietnam faldet fra over 60 pct. i 1990 til 32 pct. de seneste år Over 90 pct. af børnene i Vietnam bliver i dag indskrevet i skole. Siden 1990 er antallet af kvinder, der dør i barselsengen, blevet halveret fra anslået 200 til 100 dødsfald pr fødsler i Andelen af folk med adgang til rent vand er steget dramatisk med 13 pct. fra 1998 til (Kilde: UNDP-rapporten Bringing the MDGs Closer to the People ) Nogle steder måske. I Ho Chi Minh Citys miljøforvaltning er det dog hverken overvejelser om 2015 Mål eller sammenligninger med andre provinser, de ansatte bruger tid på. Souschef Le Van Khoa har arbejdet i miljøforvaltningen i 17 år og er leveringsdygtig i en detaljeret beskrivelse af forvaltningens indsats for at sikre en renere by. Men på spørgsmålet om, hvad 2015 Målene betyder for arbejdet, bliver han tavs Målene joh, det har jeg vist nok hørt om. Men jeg kan ikke helt forklare, hvad det er, siger han lavmælt og skæver til kollegaen ved siden af: -Har det noget med Agenda 21 at gøre? Le Van Khoa bladrer nysgerrigt i rapporten fra UNDP og studser over, at Ho Chi Minh City har Vietnams bedste vandforsyning. Det anede han ikke rapporten kan således få vigtig regionalpolitisk betydning. Til gengæld ved han alt om byens miljøplaner, som bygger på regeringens to strategier Agricultural and Rural Development Plan og den nyligt formulerede National Strategy for Environmental Protection. Disse to dokumenter indeholder Vietnams egne mål for skovarealer, adgang til rent drikkevand, beskyttelse og forbedring af miljø i land og by og forebyggelse af luftforurening. De dækker alle aspekter af 2015 Mål nummer syv om at sikre et bæredygtigt miljø. Og de er ene og alene den vietnamesiske regerings eget værk og opfindelse. Fælles renholdelse af byen I praksis betyder de nationale strategier, at Le Van Khoa og hans kolleger blandt andet fører nøje kontrol med grundvandets og flodens velbefindende og udvikler lokale planer for, hvordan de begrænser forureningen fra fabrikker og husholdninger. De arbejder også på at gøre borgerne mere miljøbevidste gennem kampagner, konkurrencer og såkaldte grønne dage med fælles renholdelse af byen. -Ideen om at passe på miljøet er stadig ganske ny i Vietnam. Vi er nødt til at fortælle folk, hvor vigtigt det er, siger souschefen. Det samme må man sige om 2015 Målene, erkender Jordan D. Ryan fra UNDP. Arbejdet med at bringe målene ud af regeringens og UNDP s kontorer er ikke færdigt, før de almindelige vietnamesere på marker og floder kan tale med om dem og stille krav om deres opfyldelse. - Folk skal engageres og opfordres til at kræve bedre offentlige ydelser. Det vil gøre ydelserne mere effektive og rette dem mod, hvad folk har brug for, i stedet for hvad regeringen tror, de har brug for, siger han og nævner isolation som en af de største fremtidige forhindringer for yderligere fremskridt, ikke bare geografisk, men også social, etnisk og sproglig samt isolation fra viden og information. Samtidig er den administrative kapacitet for lille i Vietnam og den politiske beslutningsproces for snæver og for central. - Vietnam er kommet langt, men har et betydeligt stykke vej endnu, før alle målene er opfyldt og virkelighed for alle vietnamesere, siger Jordan D. Ryan. Hanne Mølby Henriksen er freelance journalist.!

16 16 Udvikling 3/03 Nordisk fodslag om 2015 Målene Af Karin Alfredsson Illustrationer Knud Andersen/ Skønvirke FORANDRING ER MULIG Sverige: "2015 Målene Verdens bedste julegave". Sverige hæver sin udviklingsbistand til 1 pct. af BNI for at nå målene. Vanskeligst bliver det at opfylde de 2015 Mål, som kræver hjælp fra andre politikområder såsom handel og landbrug. Verdens bedste julegave Sådan blev 2015 Målene betegnet i en annonce, der kunne ses i alle de store, svenske aviser op til julen Efter nytår blev annoncen fulgt op af endnu én Verdens bedste nytårsforsæt, der skulle huske svenskerne på ikke at glemme 2015 Målene. Annoncerne fortalte om de otte mål og var underskrevet af 59 svenske virksomheder, organisationer og statslige institutioner. Foldere og postkort med samme indhold blev også produceret. Sveriges hovedindsats for 2015 Målene har således været på informationsområdet. Hvorfor nu det? Som Lena Tranberg, som udelukkende arbejder med information om 2015 Målene i Udenrigsministeriet, siger: - Det er muligt at opfylde 2015 Målene. Det lader sig gøre, hvis den politiske vilje findes. Men så kræver det, at menneskene mener at det er vigtigt; og muligt. Vi ved, at der findes en stærk støtte til fattigdomsbekæmpelse i Sverige, siger Lena Traberg. Men vi ved også, at svenskernes verdensbillede er ret så pessimistisk. Hvis man spørger om, hvor stor en del af Den 3. verdens befolkning kan læse og skrive, tror svenskerne, at det er 20 pct., men det rigtige svar er 80 pct. - Vi ville begynde dér: At fortælle, at det faktisk går i den rigtige retning i visse dele af verdens lande oven i købet utrolig hurtigt. At forandring er mulig. For at samordne arbejdet omkring 2015 Målene har Utrikesdepartementet dannet en gruppe, som består af ministeriet, Sida (Sveriges Danida, red.),undp s repræsentant i Stockholm og det svenske FN-forbund, alle med forskellige ansvarsområder. Det vanskeligste område har Udenrigsministeriet selv: Hvordan 2015 Målene skal opfyldes med hjælp fra instanser på andre politikområder som handel og landbrugspolitik. Al ære til bistand, men en rig verden med sine landbrugssubsidier og toldmure risikerer at give med den ene hånd og tage med den anden. - Der findes en global del i al politik, siger Lena Tranberg. Vi er ikke bare Sverige, men en del af hele Verden ikke den eneste målestok For at skabe en samordnet udviklingspolitik, hvor alle politikområder samvirker, udarbejdede den svenske regering en betænkning, som blev præsenteret i fjor. Senere lægges en ny udviklingslov frem, hvor bistand blot er en lille del. Hvad den indeholder, vil Lena Tranberg ikke fortælle på forhånd, men der vil blive tale om nye toner, lover hun. Er det en ny virkelighed eller er det bare nye, kønne ord? - Jeg håber på en ny virkelighed, siger hun, men lyder ikke helt sikker. Konflikter om målene er mange. På den ene side vil svenskerne beholde det svenske landbrug og på den anden side burde u-landene få en chance på deres vigtigste markeder. På den ene side vil svenske fiskere overleve på den anden side kræver 2015 Målene om bæredygtig udvikling, at overfiskningen stoppes. På den ene side vil Sverige fremme svensk handel på den anden burde u-landenes produkter måske prioriteres. - Det er den slags spørgsmål, man må fokusere på og tage stilling til, siger Lena Tranberg. I princippet har Sverige også lovet at forhøje sin bistand til én pct. (den var på 0,7 pct. i 2002), men i forårets finanslov blev denne stigningstakt bremset på grund af økonomiske problemer. En konflikt om mål igen. Nu skal informations- og samarbejdssatsningen fortsætte med møder med alle de private organisationer og virksomheder, som har sagt at de støtter 2015 Målene. Det svenske Udenrigsministerium har også bedt om en redegørelse fra Sida om,

17 Udvikling 3/03 17 Svenske Sida, finske Finnida og norske NORAD retter deres bistand ind efter de otte 2015 Mål. Sverige og Finland øger deres bistand for at nå målene. Store informationskampagner rettes mod Nordens borgere. hvordan man arbejder for at opfylde 2015 Målene. Mobilisering og målemetoder Per Ronnås er chefkonsulent i Sida. Han mener, at målene er gode som et instrument for mobilisering, ikke mindst fordi de stiller krav til den industrialiserede verden. Men han kan også se problemer: - Vi kan ikke have 2015 Målene som eneste målestok. De dækker ikke alt. For eksempel lykkedes det jo ikke at nå til enighed med hensyn til de mål, der gælder demokrati og menneskerettigheder. De er fortsat vigtige mål i den svenske bistand. Andre spørgsmål gælder målemetoder: Hvis kæmpelande som Kina eller Indien, eller bare Kina, mere end halverer sin fattigdom, har man nået det globale mål. Den enkelte bistandsgiver kan også nå målbare, gode resultater ved at satse på halvfattige lande, hvor en stor del af befolkningen ligger lige under fattigdomsgrænsen og så give pokker i de allerfattigste. - Ikke for at lyde kynisk, men man må hele tiden se på ånden bag målene og ikke stirre sig blind på målemetoder, siger Per Ronnås. Sida samarbejder med modtagerlandene i overensstemmelse med deres egne planer for fattigdomsbekæmpelse. De fleste modtagerlande har inkluderet 2015 Målene i deres planer, men der findes lande, som prioriterer anderledes: - På Balkan eller i Ukraine er EU-integrationen det vigtigste. Det behøver ikke være i konflikt med 2015 Målene, men vi må forstå, at virkeligheden ser forskellig ud på forskellige steder. Et andet kontroversielt udviklingsproblem er fordelingspolitikken. I 2015 Målene står der ingenting om at formindske ulighederne mellem folks indkomster. - Man ved, at fattigdomsbekæmpelse lykkes bedst i de lande, som har små uligheder - som Vietnam og meget dårligt i lande med store forskelle såsom Brasilien og USA, siger Lena Tranberg. MERE FOKUS PÅ FATTIGDOM OG SIKKERHED Finland vil tage u-landene alvorligt for at få en mere sikker verden: Flere penge til bistand, færre lande og mere fokus på fattigdom. Finland: - Vi er netop kommet i gang og det første skridt er at sammenligne vores udviklingsarbejde med de otte 2015 Mål for at se, hvordan vores bistand hidtil har passet ind. Pauli Mustonen er kontorchef i Ulkoasiainministeriö sådan hedder det finske Udenrigsministerium og policy-ansvarlig for 2015-arbejdet. - Der findes flere grunde til, at vi ikke er begyndt tidligere. Først og fremmest handler det om en generel omorganisering af udviklingsarbejdet, som bl.a. har ført til at departementet har skiftet navn fra departementet for udviklingssamarbejde til for udviklingspolitik. Vi har også gennemgået vores modtagerlande og bestemt os for en øget koncentration færre lande og tydeligere fattigdomsfokus. Her er 2015 Målene centrale. Desuden har Finland i foråret 2003 været gennem en valgkamp og et regeringsskifte. I regeringsprogrammet for den nye koalitionsregering (Centerpartiet-Socialdemokraterne-Svensk Folkeparti), nævnes deklarationen og regeringen siger, at den har som mål at øge bistandsniveauet til 0,7 pct. af BNI i dag er Finlands bistand på 0, 34 pct. dog afhængig af den generelle økonomiske udvikling. Dette kan måske lyde noget uldent, men Pauli Mustonen siger, at denne formulering alligevel er mere bindende end nogen regering har haft i mange år. I 2015-køreplanen findes også en kampagne rettet mod offentligheden, og et særligt udvalg der skal overvåge spørgsmålene. I andre nordiske lande sættes der spørgsmålstegn ved EU s landbrugspolitik og andre landbrugsstøtteordninger blandt andet beskyldes de for skabe en

18 18 Udvikling 3/03 uretfærdig konkurrence overfor u-landene. Nogen større debat om dette findes der ikke i Finland. Dels handler det om, at Finland sjældent kritiserer EU-beslutninger, og Finland har fortsat en stor gruppe småbønder, som er afhængige af EU-tilskud. Og så er der det sikkerhedspolitiske aspekt: - Et grundlæggende argument, når det gælder al udenrigspolitik i Finland, er sikkerheden, siger Pauli Mustonen. Vi må tage u-landene alvorligt for at få en sikrere verden. Selv når det gælder landbrugspolitikken, er der et sikkerhedspolitisk aspekt: - Det er vigtigt for finnerne at være nogenlunde selvforsynende indenfor landbruget. Således ræsonnerer man nok i et land med en stor, mægtig og set i det historiske bakspejl farlig nabo. GRAV HVOR DU STÅR Norge: De nye mål betyder omorganisering af NORAD. Lokale arrangementer skal give nordmændene kendskab til 2015 Målene. Norge: 2015-diskussionen i Norge blev sat i gang af udviklingsministeren, Hilde Frafjord-Johnson. Den populære og stærke minister fra Kristeligt Folkeparti tiltrådte i efteråret 2001 og gik straks i gang med to store projekter: At fejre 50-årsjubilæet for norsk udviklingsbistand og at informere om 2015 Målene. - Kampen mod fattigdommen var hovedtemaet for kampagnen, fortæller Erik Berg, seniorrådgiver i det norske Udenrigsministerium og ansvarlig for kampagnen. Men ambitionen var også at formidle viden, forståelse og engagement for 2015 Målene, som hedder Tusenårsmålen på norsk. - Vi har satset meget på information over for offentligheden. Det som har fungeret allerbedst er de lokale arrangementer. I forskellige norske byer har man haft internationale uger, hvor lokale aktører private organisationer, kulturarbejdere, indvandrergrupper, kirker, universitet koordineret af FN-forbundet, har startet en debat, om hvordan ens eget sted forholder sig til udviklingsspørgsmålene grav hvor du står. Efter kampagnerne har man i meningsmålinger søgt at få overblik over hvilken information, der blev modtaget: - Generelt set blev vidensniveauet højere, fortæller Erik Berg, men frem for alt blev Hilde Frafjord-Johnson nationalt kendt. Frafjord-Johnson er ikke genstand for stridigheder ligesom spørgsmål om bistand generelt heller ikke er det i Norge og hun kunne anvendes som et symbol for kampagnen. - Selv når det gælder policy-tankegangen er 2015 Målene centrale, siger Erik Berg. Det har ledt til planer om en omorganisering indenfor udviklingspolitikken, hvor NORAD og Udenrigsministeriet må samarbejde bedre og lave mindre dobbeltarbejde. Debat om målene. I Norge er til forskel fra andre nordiske lande en debat om målene virkeligt er realistiske, flammet op. Et stående udvalg, som skal overvåge udviklingspolitikkens resultater, har stillet spørgsmålstegn ved målene hvis målene ikke kan opfyldes, kan det skabe eller forstærke en tvivl om udviklingsarbejdets nytte. Hilde Frafjord-Johnsen svarede, at målene er blevet besluttet i stor enighed i verden og selv om det skulle vise sig, at målene har været for urealistiske, så må vi kunne sige, at vi gjorde det så godt vi kunne. Efter svensk model har det norske Udenrigsministerium bestemt sig for at skabe en 2015-gruppe, som består af ministeriet, NORAD, FN-sambandet, UNDP og UNICEF. Informationsarbejdet fortsætter med flere lokale arrangementer. I Stavanger kommer fokus til at ligge på rent vand og i Tromsø vil de svære spørgsmål om global handel blive behandlet. Også i Norge er spørgsmålet om landbrugsstøtte følsomt og det selv om man ikke har et EU, man kan give på puklen. - Nej, men vi har meget andet, vi kan give på puklen, ler Erik Berg: - Man må korse sig, når man tænker på, at vi hvert år giver flere støttepenge til hver norsk ko end hvad der er en almindelig årsindtægt for en afrikaner. - Men der findes en voksende opinion for bedre handelsforhold for at styrke den tredje verden, siger Erik Berg. Bistanden betyder egentligt vældig lidt. Nu er det andre krav, som stilles til den industrialiserede verden. Karin Alfredsson er freelance journalist og tilknyttet Sidas avis OmVärlden. Oversættelse: Stefan Katić Tegning: Knud Andersen/ Skønvirke.

19 2015 Målene 2015 Mål 8 Skabe et globalt partnerskab for udvikling Udvikling 3/03 19 Det er ikke nok kun at vurdere de rige lande på, hvor meget udviklingsbistand de giver, skriver UNDP s Human Development Report De bør også måles på deres u-landsvenlighed indenfor f.eks. handel, investeringer og migration. Sølv til Danmark i disciplinen globalt partnerskab Af Stefan Katić FAKTA UNDP s Human Development Report er en sand guldgrube af oplysninger om verdens tilstand. I år fokuserer rapporten på 2015 Målene. Den kortlægger såvel rationalet bag de otte mål, som hvad der skal til for at nå dem til tiden. Hertil kommer en omfattende mængde statistik om menneskelig udvikling i verdens lande og regioner. Human Development Report UNDP. 367 sider. Sammendrag på dansk, 66 sider. Begge kan rekvireres fra UNDP s Nordiske Kontor, Midtermolen 3, 2100 København Ø. Tlf ! Det er dejligt nemt at rangordne verdens bistandsydende lande alt efter hvor generøse de er. Men giver det nødvendigvis et fyldestgørende billede af relationen mellem verdens rige og fattige land? Nej, mener Center for Global Development og tidsskriftet Foreign Policy, der sammen har skabt et såkaldt Commitment to Development Index (CDI) altså et indeks, der viser, hvor alvorlig de rige lande tager ord som partnerskab og forpligtigelse. Dette nye og mere nuancerede indeks er et af de mange side-emner, som Human Development Report 2003 præsenterer. CDI måler en håndfuld af de rige landes politik-områder, der har betydning for udviklingslandene. Det drejer sig om bistand, handelsbarrierer, miljø, investeringer, migration og deltagelse i fredsbevarelse. Ser man udelukkende på bistand, ligger Danmark på en lun førsteplads, efterfulgt af Sverige, Holland, Norge, Belgien og Schweiz. Ser man på handel, ligger USA der praktiserer frihandel øverst, efterfulgt af Australien, New Zealand og herefter hele striben af EU-lande. Det vil sige, at ser man rent isoleret på handel, er USA det land, der alt i alt byder u-landene de mest favorable vilkår. En markant undtagelse her er Norge og til en vis grad Schweiz, der scorer lavt i dette indeks. Eller sagt med andre ord: Her er det rigtig besværligt at afsætte sine varer, hvis man er et u-land. Ser man udelukkende på direkte investeringer i udviklingslandene, er det måske noget overraskende Portugal, Spa- nien, Schweiz og Holland der scorer flest point her. Det er simpelthen disse lande som investerer mest i lande i Syd i forhold til deres økonomier. Her ligger Danmark så til gengæld som en bundskraber sammen med Grækenland og Tyskland. Rangordnes de rige lande efter, hvor gavnlig deres migrationspolitik er overfor u-landene, så er det Schweiz, New Zealand og Tyskland, der topper som de mest "sydvenlige". Lavest på dette indeks scorer Frankrig, Portugal og Italien. Danmark ligger til gengæld sammen med Grækenland og Norge blandt de tre højst-scorende hvad angår bidrag til fredsbevarende operationer i verden. På miljøindekset ligger Schweiz, Sverige og Spanien i toppen, Danmark finder vi placeret cirka i midten, mens USA her må finde sig i at være henvist til en sidsteplads. Ophavsmændene bag CDI erkender, at det største problem med dette nye indeks, er, hvor meget de forskellige indekser skal vægtes i forhold til hinanden.

20 20 Udvikling 3/03 Fra asfalt til aids-bekæmpelse: Sporskifte i Verdensbanken Verdensbankens støtte til de bløde områder er steget fra 5 pct. i 1980 til 22 pct. i Vi skal hjælpe u-landene med at nå 2015 Målene, siger banken, som venstrefløjen engang elskede at hade. FAKTA Verdensbanken og Den Internationale Valutafond kaldes også Bretton-Woods institutionerne. Medlemslandene er medlemmer og har stemmevægt i forhold til deres indskud i banken og fonden. Bretton Woods-institutionernes opgave er at yde rådgivning og kredit til udvikling af verdens fattigste lande og til lande med overgangsøkonomi, det vil sige de tidligere statssocialistiske lande med planøkonomi. Begge har hovedsæde i Washington, D.C., USA Mere på Tekst og foto: Stefan Katić Med et årligt udlån på 19,5 mia. dollars, ansatte og 184 medlemslande er Verdensbanken en kæmpe inden for udviklingsbistand. Kæmpen har besluttet, at 2015 Målene fremover skal være arbejdsgrundlag for bankens virksomhed. Det har Bankens Strategiske Forum vedtaget og har herefter skiftet navn til Implementation Forum underforstået det organ, som skal gennemføre de otte 2015 Mål i praksis. Kursskiftet er siden blevet bekræftet af bankens bestyrelse, der har slået fast, at bankens opgave fremover bliver at hjælpe de enkelte u-lande med at nå 2015 Målene. Engang lagde banken selv kriterierne for udvikling. Nu følger man de otte mål, som blev fastlagt i FN's Årtusindeerklæring i september Verdensbankens sporskifte skete under konferencen om finansiering af udvikling i Monterrey i Mexico - en skelsættende konference, som stort set gik upåagtet hen i de danske medier. Konkret betyder det, at Bankens støtte til bløde områder som sundhed, ernæring, uddannelse, pensioner og sociale serviceydelser steg fra fem pct. i 1980 til 22 pct. i Tilsvarende er bankens investeringer i f.eks. energisektoren faldet fra 21 pct. til 7 pct. Der er som Verdensbankens direktør, James D. Wolfensohn udtrykker det sket et skift i banken fra Washington- (bankens hovedsæde, red.) konsensus til Monterreykonsensus. Ved konferencen i Monterrey i Mexico forpligtede nationerne sig til at arbejde for 2015 Målene og konferencen fik således vidtrækkende betydning for forholdet mellem de rige og fattige lande. Også for hele FN systemet, Verdensbanken og IMF satte Monterrey dagsordenen. Eduardo Doryan er Verdensbankens repræsentant ved De Forenede Nationer i

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Poul Engberg-Pedersen Pengene eller livet Verdensbanken og 2015 Målene FN s Millenniumprojekt har offentliggjort en rapport om 2015 Målene og behovet for

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Jannik Boesen, Stig Jensen og Henrik Nielsen Mens vi venter på miraklet Udviklingsmålene mod 2015 De otte 2015-mål 1. Bekæmpe fattigdom og sult 2. Sikre

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 16 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 13. oktober 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Europa-Parlamentets

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13)

NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) NGO FORUM diskussionspapir Fremtidens udviklingsfinansiering (FINAL DRAFT 27.11.13) Af Morten Emil Hansen Indledning Mens den internationale udviklingsbistand er faldende og under stort politisk pres i

Læs mere

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster]

Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] 1 Fotos til fotobank billedtekster /Kaare [ til samtlige fotos: Kaare Øster] Fiji/Oceanien DSC_0152.JPG: Marked i Lautoka, Fiji. DSC_0202.JPG: De to fijianske piger går i gymnasiet. De er gode til engelsk

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING Euro-Latin American Parliamentary Assembly Assemblée Parlementaire Euro-Latino Américaine Asamblea Parlamentaria Euro-Latinoamericana Assembleia Parlamentar Euro-Latino-Americana DEN EURO-LATINAMERIKANSKE

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere