"Å lære bak murene" Det er titlen på en ny bog om. om fængselsundervisningen

Transkript

1 Fængselslærerforeningen af 1952 v/ Jens Ankersø Stationsvej 20 Hjulby 5800 Nyborg Web: Nr. 5 januar 2004 FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Å lære bak murene...side 1 Norsk Fængselsundervisning under lup...side 5 Generalforsamling...Side 5 Navne...Side 6 Overenskomstnyt...Side 6 Næste møde...side 7 Private fængsler på vej...side 9 Satser for Ny-løn...Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over vigtige dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Jens Ankersø, Nyborg Næstformand: Bjarne Lodal, Sdr. Omme Sekretær: Merete Reedtz, Horsens Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Medlem: Karen Würtz, Møgelkær Webmaster, redaktør: Per Thrane, Søbysøgård "Å lære bak murene" Det er titlen på en ny bog om fængselsundervisning Bogen er udgivet efter at Nordisk Ministerråd i 2000 gav tilsagn om økonomisk støtte til en nordisk undersøgelse om fængselsundervisningen i de 4 nordiske lande. Formålet med projektet: "Uddannelse og kriminalforsorg i et livslangt læringsperspektiv" er at give en kort, overordnet og opdateret komparativ oversigt over fængselsundervisningen i Danmark, Finland, Norge og Sverige. På baggrund af denne oversigt er der foretaget generelle analyser af styrker og svagheder for at få et fælles grundlag for fortsat udvikling på området. Projektgruppen (de uddannelsesansvarlige fra de 4 lande) har udarbejdet forslag til fælles nordiske anbefalinger, som kan styrke området. "Å lære bag murene" er nu færdigtrykt og vil blive sendt ud til fængsler og fængselslærere til information og inspiration i det daglige arbejde med undervisning af indsatte. Alle fængselsskoler har fået bogen af DfK. Bogens anbefalinger forventes at få stor betydning for dansk fængselsundervisning i de næste årtier, idet det må forventes at anbefalingerne udmøntes: Herunder gengives: De Fællesnordiske Anbefalinger for Fængselsundervisning Anbefalingene kan sammen med de internasjonale rekommendasjonene/konvensjonene utgjøre et grunnlag for utvikling og videreutvikling av fengselsundervisningen i de nordiske landene og i nærområdene. Lovgrunnlaget Prosjektgruppen anbefaler at undervisningsmyndighetene i de nordiske landene gjennom lovene uttrykker en klar rett og et ansvar for at straffedømte får den samme rett til opplæring som øvrige samfunnsborgere. Lovhjemmelen i opplæringslovene må også gjenfinnes i de ulike lands straffegjennomføringslover. En klargjøring av retten til opplæring for straffedømte, må få konsekvenser for ressurstilgangen. Normalisering Prosjektgruppens anbefaler at man i størst mulig grad imøtekom-mer prinsippet om normalisering ved å ta i bruk samfunnets ordinære tilbud som for eksempel skole, bibliotek, behandlingstilbud med mer. Det kan gjøres ved utstrakt bruk av frigang og ved at kriminalomsorgen i større grad bygger åpne anstalter. Frigang kan også benyttes fra fengsel med høyere grad av sikkerhet. Fengsel i framtiden må bygges slik at frigang er mulig og det bør bygges frigangsavdelinger også ved fengsel med høyere grad av sikkerhet. Forvaltningssamarbeid Prosjektgruppen anbefaler at det utarbeides konkrete planer og rutiner for samarbeid mellom kriminalomsorgen og de ulike aktører både på sentralt, regionalt og lokalt nivå. Likeverdig opplæring i anstalter Prosjektgruppen anbefaler at uansett hvilke modeller som velges, må det være en forutsetning med en pedago- Side 1 af 1 flf@flf.dk Nr

2 gisk ledelse som kvalitetssikrer opplæringsvirksomheten. Undervisningspersonalet skal ha samme status, myndighet og kompetanse som det vi finner i det ordinære utdanningssystem. Beskrivelse av fengselsundervisningen Prosjektgruppen anbefaler en felles nordisk beskrivelse av fengselsundervisningen. Den bør bestå av: Grunnleggende undervisning (tilsvarende grunnskole / folkeskole utdannelse obligatorisk utdanning) Videregående opplæring (tilsvarende gymnas og yrkesutdanning,hf højere forberedelse) Nettbasert undervisning Fullverdig IKT-opplæring Spesialundervisning Innvandrerundervisning, minoritetsundervisning (samer, romani etc.) og opplæring for andre generasjons innvandrere Høgskole / universitetsutdanning Kommentar Som en del av opplæringen bør alle skoler/alle elevene ha tilgang til et godt utbygget bibliotek som i seg selv er en informasjons- og kunnskapsbase. Opplæringstilbudene Prosjektgruppen anbefaler følgende forslag til opplæringstilbud for å oppfylle klientenes behov både for formell og uformell kompetanse: Teoretisk utdanning Grunnleggende utdanning (Finland i begrenset omfang) spesialundervisning lese, skrive og regne, særlig rettet mot de innsatte med de mest klare hullene (unik mulighet til å treffe og motivere personene under fengselsoppholdet) Videregående /høyere forberedende utdanning, med en bredde tilsvarende tilbudet i det vanlige samfunnet Mulighet til studier under permisjon er viktig, idet valg-mulighetene for den enkelte personen øker samtidig som den innsatte befinner sig i et "normalt" studiemiljø Undervisning som møter utenlandske fangers behov (gjelder også andre /tredje generasjons innvandrere) Selvstudier med veiledning må ha en plass for å kunne møte individuelle behov Yrkesrettet utdanning Yrkesrettet opplæring i samarbeid med arbeidsformidling for å kunne tilby en utdanning som er verdifull på arbeids-markedet. Utnytte muligheten til samarbeid mellom skole (teori) og anstaltenes verksteder (praksis). Dette samarbeidet kan inne-bære at virksomhet kan vurderes mot godkjente kursplaner eller deler av dem. Også de innsattes tidligere erfaringer skal tas med i denne evalueringen, som kan bety mye for en per-son som har få positive papirer å vise til en viss yrkesopplæring kan gis på et annet språk, også for dem som utvises, som dermed kan få med sig verdifull kompetanse til en tilværelse i sitt hjemland Ny teknologi Innføring av ny teknologi (sikkerhetstilpassede Internettløsninger) kan innebære at flere på en enkel måte kan få tilgang til et bredt tilbud av videregående utdanning, universitets-og høgskoleutdanning IT-undervisning på tilsvarende måte som i den ordinære undervisningen utenfor fengselet (for å mestere metodene i seg selv, men også for å kunne anvende ny teknologi i andre emner). Ny teknologi trengs også som et redskap for å nå ulike utdanningstilbud utenfor fengselet et naturlig redskap for et voksende tilbud på nettbasert fjernundervisning i samfunnet Skapende virksomhet, bibliotek mv Utdanning i kreative fag med sikte på å utvikle selvtillit, livs-mestring og motivasjon gir bredere sosial kompetanse. Deltakere i kreativ virksomhet og allsidig fysisk trening motiverer i mange tilfelle til å fortsette med studier i andre fag tilgang til en godt utbygd bibliotektjeneste i samarbeid med samfunnets ordinære bibliotektjeneste kvinnelige innsatte Kvinnelige innsatte omfattes av alle punktene ovenfor og må på samme måte som mannlige innsatte gis et bredt tilbud tilpasset individuelle behov. Ikke minst økte muligheter med ny teknologi kan åpne mange muligheter for kvinnene, som ellers risikerer å utgjøre en for liten og "dyr" målgruppe (hvis man ikke vurderer å blande menn og kvinner i undervisningen) Utdanning som del av en helhet Utdanning kan effektiviseres ved å kombineres med arbeid, behandlingsprogrammer og andre godkjente aktiviteter. Få innsatte klarer å studere effektivt på heltid. Større fleksibilitet og "skreddersydde" ukeplaner trengs for hver enkelt innsatt. Utdanningen er en viktig del av en større helhet der andre deler kan ha avgjørende betydning for fremgang i skole-arbeidet og omvendt Generelt Tilgang til formålstjenlige lokaler og moderne utstyr som kan sammenlignes med vanlig voksenopplæring ellers i samfunnet Metodikk Prosjektgruppen anbefaler følgende tilnærmingsmåter for å møte de innsattes behov både for formell og uformell voksenundervisning: Samfunnets pedagogiske utgangspunkt for livslang læring i voksenopplæringen må gjelde for opplæring av voksne i fengsel med den tilpasning til målgruppen som alltid må til for den spesifikke undervisningsgruppen, enten den er i eller utenfor fengselet. Metodikken må ta utgangspunkt i evnen til å se det enkelte individ og derfra skape rom for han eller henne til å vokse, kunnskaps- / og erfaringsmessig, men også som individ med borgerlige rettigheter og plikter Fengselsundervisningens spesielle karakter med ofte kortere tider, stor Side 2 af 2 flf@flf.dk Nr

3 grad av individualisering og elever som befinner seg i ulike stadier på veien mot livskompetanse, stiller store krav til samtidig metodologisk fleksibilitet og tilpasning av lærerens pedagogiske tilnærmingsmåte Opplæringens plass i kriminalomsorgen Prosjektgruppen anbefaler at: Undervisningsmyndighetene og kriminalomsorgen på sentralt, regionalt og lokalt nivå skal sammen drøfte omfang av, behov for opplæringstilbud (fangebefolkningens behov og institusjonens behov) og hvilke undervisningstilbud som skal tilbys. Det bør være full likeverdighet mellom arbeid, opplæring og annen godkjent aktivitet som foregår i fengslene og som foregår i den alminnelige arbeidstid. Utifra likhetsperspektivet bør det være samme lønn for de ulike aktivitetene, blant annet for å unngå å skape konkurranse mellom tilbudene. Fangens anerkjente behov for aktivisering (som støtter resosialiseringsprosessen) skal være det viktigste utgangspunktet for vektlegging av de ulike aktivitetene i fengslene. Det bør være en fleksibel tilrettelæggelse av undervisningen. Organiseringen kan være en kombinasjon av arbeid, skole, program-virksomhet og av andre godkjente aktiviteter. Opplæringen skal ivaretas av pedagogisk personale med høy, faglig kompetanse. Opplæringen bør være del av samlet plan (handleplan, framtidsplan, soningsplan, verkställighetsplan) som strekker seg utover løslatelsen. Det må være en person med pedagogisk kompetanse som vurderer hvilke behov for opplæring den innsatte har. Løslatelsenprøveløslatelsen, enten det nå er til arbeid, videre undervisning eller til andre aktiviteter, må forberedes i god tid med den straffedømte selv og andre involverte parter. Tilbud og behov for "livslang læring" Prosjektgruppen anbefaler at: Den innsatte må få fastslått sin realkompetanse. Når en domfelt /innsatt har fått vurdert sin realkompetanse, må det sørges for opplæringstilbud som svarer til deres behov og at de plasseres på fengsler som kan gi de rette opplærings-tilbudene eller sørge for frigang til arbeid eller skole. Et utvidet opplæringsbegrep må ligge til grunn for opplæring-en som i tillegg til de faglige ferdigheter, også inkluderer sosiale ferdigheter og livsmestring. Kriminalomsorgen dokumentasjon og forskning Prosjektgruppens anbefaler at det gjennomføres systematisk rapportering, evaluering og forskning innenfor fengselsundervisningen med henblikk på å dokumentere innsatsen innenfor fengselsundervisningen (i forhold til innsats på behandlingsprogrammer, andre innsatsområder) vurdere om de tilbudene som finnes innenfor fengselsundervisningen er i samsvar med fangebefolkningens behov for opplæring få et bilde av hvem som deltar og hvem som ikke deltar i fengselsundervisningen, og hvordan rekrutteringen til opp-læringen foregår vurdere undervisningsmetodikken og kvaliteten få en systematisk evaluering av verkstedene i forhold til godkjente læreplaner vurdere fengselsundervisningens plass innenfor kriminalomsorgen Når nye tiltak settes i gang for eksempel undervisning, behandlingsvirksomhet, ny aktivitet, så skal man ta stilling til hvordan tiltaket skal evalueres eller eventuelt forskes på. Samarbeid mellom kriminalomsorgen og andre aktorer Prosjektgruppen anbefaler at kontakten mellom institusjonene og det ordinære samfunn utvikles /forbedres i samsvar med at Det ordinære hjelpeapparat må gi de tjenester de etter loven er pålagt, og det medfører et strukturert og systematisk tverretatlig samarbeid. Kontakten og samarbeidet mellom utdanningsmyndighetene, kriminalomsorgen, arbeidsmarkedsetaten, de store faglige organisasjonene og arbeidslivet utvikles- 1.d1e ~, og n forbedres. Ved plassering i åpne anstalter vil frigang til utdanning og arbeid i større grad kunne benyttes og dermed vil man automatisk ta i bruk det ordinære samfunnets tjenester. Arbeidsmarkedsetatens kompetanse og tilbud må i større grad tilrettelegges for tidligere domfelte med tanke på tilbakeføring til samfunnet. Nettbasert undervisning vil innenfor sikkerhetsmessige løsninger, være et annet virkemiddel for å ta i bruk det ordinære samfunnets utdanningstjenester. Nettbasert undervisning vil; a) være en del av det normale b) øke mulighetene få ta del i flere tilbud c) nå flere innsatte lettere å individualisere d) gi større grad av kontinuitet i utdanningen og dermed lettere kunne gjennomføre eksamen/få' anledning til å gjennom-føre eksamen. Bruk av informasjons- og kommunikasjons-teknologi (IKT) som verktøy må tas i bruk på samme måte som ute i det ordinære samfunn. Samarbeidet mellom skole og arbeidsdriften i fengslene må videreutvikles. De innsatte må få praksis på verkstedene og teori på skolen. Da blir det flere tilbud å velge mellom og trolig større motivasjon for de innsatte når de kan få uttelling for det de holder på med. Da kan også arbeidstreningen i fengslene bli del av en kompetanseheving som fortsetter etter løslatelsen. Se også 5.1 og 5.6. Kostnader for fengselsundervisningen Prosjektgruppen anbefaler en fortsatt og økt satsing på fengselsundervisningen Kommentar Behovet er i dag mye større enn det som svarer til den undervisning som utføres. De med størst behov er ofte en gruppe som er vanskelig å rekruttere til utdanning ute i samfunnet, derfor er det enklere å begynne samfunnets ambisjoner med kunnskapsløft og livslang læring for disse gruppene i en anstalt. Utdanningen utgjør i dag bare en brøkdel Side 3 af 3 flf@flf.dk Nr

4 av den totale kostnaden for en fengselsplass. Det er sannsynligvis mer lønnsomt rent samfunnsøkonomisk å øke satsingen på utdanning i fengslene. Norsk Fængselsundervisning under lup I Norge har Einar M. Skaalvik, Liv Finbak og Tone Pettersen ved Norges Teknisk Naturvitenskapelige Universitet og Voksenopplæringsinstituttet lavet en undersøgelse af norsk fængselsundervisning. Tone Pettersen var en af hovedtalerne ved EPEA's konference om fængselsundervisning i Norge Titlen på hendes foredrag var: "Does Prison Education Benefit the Needs of the Inmates?" Talen er gengivet på EPEA's hjemmeside under "Conference": Undersøgelsen er interessant, idet den kommer ind på mange problemstillinger som også kan genfindes i Danmark. I Norge lader man i stor stil fængselsundervisningen ske via lokale skoler i nærheden af fængslet og det er denne model, som bliver analyseret i rapporten. Her bringes kun et uddrag af undersøgelsen. Hele rapporten kan læses fra flexskolens hjemmeside. Ligeledes kan der fra FLF s medlemsside hentes en hel række af rapporter og undersøgelser der endevender forskellige problemstillinger i fængselsundervisningen FORSLAG TIL ORGANISERING AV FENGSELSUNDERVISNIN- GEN Organisatorisk struktur Vår vurdering er at den videre utviklingen av fengselsundervisningen, etter de retningslinjene vi har skissert ovenfor, bør gjøres innenfor en alternativ organisatorisk struktur. Vi foreslår en omorganisering av fengselsundervisningen etter følgende retningslinjer: 1) Ordningen med en sentral ledelse av fengselsundervisningen bør forsterkes og utvides. Den sentrale ledelsen bør ha et overordnet styrende og koordinerende ansvar for all fengselsundervisning og bør etter vår vurdering høre til utdanningsmyndighetene. Både lærerne og de fengselsansatte som deltok i den foreliggende undersøkelsen fremhevet også et tilsvarende synspunkt. Vi foreslår en utvidelse og styrking av de oppgavene Statens utdanningskontor i Hordaland har hatt siden På den måten vil en kunne utnytte den erfaringen og kompetansen som er bygd opp. Gjennom en sterkere sentral ledelse av hele fengselsundervisningen kan en oppnå at den videre utviklingen av dette området skjer målrettet og planlagt. Fengselsundervisningen får en profesjonell ledelse som har fengselsundervisning som sitt særlige arbeidsfelt og kompetanseområde. Det blir enklere å koordinere undervisningen i de enkelte fengslene, noe som vil være en stor gevinst ved overflyttinger av innsatte fra et fengsel til et annet. En kan også unngå at store variasjoner mellom fengslene oppstår tilfeldig og uten adekvat faglig begrunnelse. 2) Det opprettes regionale utdanningskontorer for fengselsundervisningen som sorterer under den sentrale ledelsen og som har faglig, økonomisk og administrativt ansvar for fengselsundervisningen i den enkelte region. Den sentrale ledelsen og de regionale lederne bør utgjøre en ledergruppe som legger felles premisser for fengselsundervisningen. Det vil lette koordineringen av fengselsundervisningen mellom regionene. Hver region vil samtidig får en profesjonell og aktiv ledelse som har fengselsundervisningen som sitt arbeidsområde. Det er naturlig at regionene geografisk tilsvarer regionene i kriminalomsorgen. 3) Skolene i hvert fengsel har en leder som har det daglige ansvaret for all opplæring i det enkelte fengselet og som har løpende kontakt både med fengselsledelsen, lærerne og den regionale avdelingslederen. 4) Ordningen med at skolen i det enkelte fengsel er en avdeling ved en lokal videregående skole avvikles. Det opprettes isteden avtaler med grunnskoler og videregående skoler om avvikling av eksamen og utstedelse av vitnemål og kursbevis for elevene som deltar i fengselsundervisningen. Andre organisatoriske endringer Innenfor den foreslåtte organisatoriske strukturen anbefaler vi at fengselsundervisningen utvikles etter følgende retningslinjer: En kombinasjon av fast stasjonerte lærere og lærere som leies inn for å gjennomføre avgrensede undervisningsoppgaver. Det er viktig å bevare en grad av kontinuitet i fengselsundervisningen. Derfor bør det være en kjerne med stabile (faste) lærere knyttet til hvert fengsel. Innsattes utbytte av undervisningen går langt ut over læring av skolefag og avlegging av eksamen. Det psykososiale eller sosioemosjonelle utbyttet av undervisningen synes å være vel så viktig. Uten å ha dekning for det i data fra denne undersøkelsen, er det vår vurdering at dette er et utbytte som forutsetter lærere som kjenner forholdene i fengselet og som har et engasjement ut over det skolefaglige. Lærerne i denne undersøkelsen har demonstrert et slikt engasjement. Men samtidig konstaterer vi at undervisningstilbudene i fengslene er snevre. Skal undervisningen bli noe mer enn et tidsfordriv under fengselsoppholdet, er det viktig å utvide tilbudene slik at de bedre treffer innsattes behov og interesser. Det kan gjøres gjennom at deler av ressursene til fengselsundervisningen brukes til å leie inn lærere utenfra for å gjennomføre avgrensede undervisningsoppgaver. Både positive og negative erfaringer med den svenske modellen bør studeres for å unngå å gjenta uheldige løsninger som det er høstet erfaring med i Sverige. Økt bruk av frigang og opplæring utenfor fengselet etter individuell vurdering. Side 4 af 4 flf@flf.dk Nr

5 Undervisningstilbudet kan også utvides gjennom økt bruk av frigang til skolegang utenfor fengselet. Med skole utenfor fengselet mener vi både spesielle oppfølgingsklasser og ordinær skole. En utvidelse av bruken av frigang til skole utenfor fengselet har flere fordeler. Tilbudene kan utvides og kan lettere tilpasses den enkeltes behov, overgangen til frihet skjer mer gradvis og innsatte som skal fortsette skolegang etter fengselsoppholdet kan starte denne skolegangen under strukturerte forhold i løpet av soningen. Bruk av frigang kombinert med skole forutsetter en individuell vurdering, både av den innsattes evne til å takle en ordinær skolesituasjon utenfor fengselet, og av ulike problemer knyttet til sikkerhet. Det må også ligge innenfor grensene for hva allmennheten oppfatter som rimelig. Ansvaret for programvirksomheten overføres til de regionale opplæringsavdelingene. Denne undersøkelsen har avdekket at undervisningen og programvirksomheten ikke er godt nok koordinert. For i større grad å se disse prosessene i relasjon til hverandre og slik at de støtter hverandre, bør det vurderes å samle dem under en felles administrasjon. For innsatte som deltar i fengselsundervisningen etableres det et forpliktende samarbeid mellom fengselet og skolen når det gjelder arbeidet med soningsplaner/framtidsplaner. For innsatte som deltar i fengselsundervisningen må opplæringen i fengselet, og en eventuell planlagt videreføring av denne opplæringen etter løslatelsen, inngå som et viktig ledd i framtidsplanen. Skolen må derfor delta i dette arbeidet. Det etableres et forpliktende samarbeid mellom arbeidsdriften i fengslene og skolen med tanke på å ta arbeidsdriften mer systematisk i bruk i opplæringen. --- Hele rapporten på Der indkaldes hermed til generalforsamling Onsdag den 31. marts 2004, kl På Ellested kørelærercenter, 5853 Ørbæk. Dagsorden: 1. Mødets åbning, valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent 5. Beretning fra udvalg 6. Indkomne forslag - Ændring af vedtægter (Bestyrelsen) - Indmeldelse i EPEA (Bestyrelsen) 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 1. Karen Wurtz (villig til genvalg) 2. Bjarne Lodal (villig til genvalg) 3. 1 vakant (bestyr. har forslag.) 9. Valg af supl (Per Thrane villig til genvalg) 10. Valg af revisor (Christen Rauff villig til genvalg) 11. Eventuelt Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest den 15. marts 2004 Vedtægter for Fængselslærerforeningen kan findes på Side 5 af 5 flf@flf.dk Nr

6 Navne Formand for FLF, Jens Ankersø, har 25 års jubilæum som ansat i Kriminalforsorgen den 1. april Aksel Christensen fratræder sin stilling som chefkonsulent i Kriminalforsorgen og forlader dermed Kriminalforsorgen helt pr. 1. april Aksel Christensen har fået en stilling på Hjortholm Kostskole i Fuglebjerg. Overenskomstnyt Vedr. ikrafttrædelse af ny arbejdstidsaftale venter vi på en udmøntningsdato. 1. august er foreslået. Lokalt fortsætter de gamle aftaler. Næste møde i bestyrelsen Onsdag den 17. marts 2004 Bestyrelsen foreslår at ændre vedtægterne. Forslag 1: Ændring af lovene 3: Nuværende 3 3 FORMÅL Foreningen har til formål at koordinere pædagogiske erfaringer. at arbejde for relevante undervisnings- og uddannelsestilbud ved Kriminalforsorgen. at virke for en hensigtsmæssig indordning af disse tilbud i Kriminalforsorgens hele virksomhed. at sikre bedre kursus- og efteruddannelsesmuligheder. at varetage medlemmernes interesser i løn, arbejds- og ansættelsesforhold i samråd med den forhandlingsberettigede organisation. Forslag til ny 3 3 FORMÅL Foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser i løn-, arbejds- og ansættelsesforhold i samarbejde med de forhandlingsberettigede organisationer Kriminalforsorgs-foreningen og Centralorganisation II. at koordinere pædagogiske erfaringer. at arbejde for relevante undervisnings- og uddannelsestilbud ved Kriminalforsorgen. at virke for en hensigtsmæssig indordning af disse tilbud i Kriminalforsorgens hele virksomhed. at arbejde for bedre kursus- og efteruddannelsesmuligheder. Begrundelse for ændringen: 1. Told og skat har fokus på faglige organisationer og fradragsretten for faglige kontin-genter. Det er derfor vigtigt at vores formål ifølge vores love først og fremmest er fagligt. 2. Fængselslærerforeningen har ingen forhandlingsret,. Den ligger hos Centralorgani-sation II men er delegeret til Kriminalforsorgsforeningen, der forhandler for bl.a. fængselslærere. 3. Fængselslærerforeningen kan ikke sikre bedre kursus- og efteruddannelsesmulig-heder, men vi kan arbejde for det Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag 2: Ændring af lovene 4 Nuværende 4 4 GENERALFORSAMILINGEN 1. Foreningens højeste myndighed er Generalforsamlingen, der afholdes årligt i årets første kvartal, om muligt i forbindelse med årsmødet. 2. Dagsorden for Generalforsamlingen er fastsat i foreningens forretningsorden. 3. Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, der består af formand, kasserer, sekretær og 2 bestyrelsesmedlemmer. 4. Der vælges ingen suppleanter. 5. Udtræder formanden af bestyrelsen, indkalder bestyrelsen med kortest muligt varsel til ekstraordinær Generalforsamling for at vælge en ny formand. 6. Udtræder et bestyrelsesmedlem i en valgperiode, består bestyrelsen herefter af de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Sker udtrædelsen i valgperiodens første år, vælges et nyt bestyrelsesmedlem ved førstkommende Generalforsamling for l år. 7. Bestyrelsen er, bortset fra formandsposten, selvkonstituerende. 8. Formanden og resten af bestyrelsen i samarbejde leder foreningen mellem Generalforsamlingerne. 9. Formanden er forpligtet til at lade sig opstille som kandidat til posten som grupperepræsentant for undervisningsområdet. 10. Formanden, eller den han bemyndiger hertil, er ansvarlig for foreningens arkivalier. 11. Valgperioden for bestyrelsen er 2 år. Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg på ulige årstal. De øvrige 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg på lige årstal. 12. Foreningens revisor vælges af Generalforsamlingen. Valgperioden er l år. Revisoren har pligt til i samarbejde med revisorsuppleanten at fungere ud over valgperioden, indtil nyt lovligt revisorvalg er afholdt. Revisoren har pligt til at revidere foreningens regnskab mindst l gang i perioden mellem 2 Generalforsamlinger. 13. Valgbar som formand er ethvert medlem, der også er valgbar som grupperepræ-sentant for undervisningsområdet. 14. Indkaldelse til Generalforsamling skal ske med mindst 3 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden. En lovlig varslet Generalforsamling er beslutningsdygtig. Forslag til ny 4: 4 GENERALFORSAMILINGEN 1. Foreningens højeste myndighed er Generalforsamlingen, der afholdes årligt i årets første kvartal, om muligt i forbindelse med årsmødet. 2. Generalforsamlingen indkaldes senest 1 måned før Generalforsamlingens afholdel-se. 3. Generalforsamlingen vælger bestyrelsen, der består af formand, næstformand, kasserer, sekretær samt 1 Side 6 af 6 flf@flf.dk Nr

7 suppleant. Suppleanten deltager i bestyrelsesmøderne dog uden stemmeret. 4. Formand og sekretær er på valg i lige årstal Næstformand og kasserer er på valg i ulige årstal. 5. Valgbar som formand og næstformand er ethvert medlem af Fængselslærerforenin-gen, der tillige er medlem af Kriminalforsorgsforeningen eller som indmelder sig umiddelbart efter Generalforsamlingen. 6. Valgperioden for bestyrelsen er 2 år, dog vælges suppleanten kun for 1 år. 7. Formanden er forpligtet til at lade sig opstille som kandidat til posten som gruppe-repræsentant for undervisningsområdet til Kriminalforsorgsforeningens Hovedbesty-relse. 8. Formanden, eller den han/hun bemyndiger hertil, er ansvarlig for foreningens arkivalier. 9. Formanden leder foreningen mellem Generalforsamlingerne i samarbejde med bestyrelsen. 10. Udtræder formanden af bestyrelsen overtager næstformanden formandsposten frem til førstkommende Generalforsamling. Udtræder et andet bestyrelsesmedlem i en valgperiode, indtræder suppleanten i den ledige bestyrelsespost, frem til førstkommende Generalforsamling. 11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog er formandens stemme afgørende ved stemmelighed. 12. Foreningens revisor vælges af Generalforsamlingen. Valgperioden er 1 år. Reviso-ren har pligt til at revidere foreningens regnskab mindst 1 gang i perioden mellem 2 Generalforsamlinger. 13. Alle valg til bestyrelsen, suppleant og revisor afgøres ved almindeligt flertal blandt de opstillede kandidater. Ved stemmelighed foretages omvalg. Hvis omvalget resulerer i stemmelighed foretages der lodtrækning blandt de kandidater, der har delta-get i omvalget. 14. En lovligt indkaldt Generalforsamling er beslutningsdygtig. Begrundelse for ændringerne: Der er i det store og hele foretaget en opstramning af paragraffen både sprogligt og ind-holdsmæssigt således den passer til gældende praksis. Bestyrelsen foreslår at der frem-over vælges 4 bestyrelsesmedlemmer samt 1 suppleant. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag 3: Ændring af lovene 5: Nuværende 5 5 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING a. Ekstraordinær Generalforsamling skal afholdes, når det kræves af et flertal i bestyrelsen eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer indgiver motiveret begæring herom til formanden. b. Indkaldelse til ekstraordinær Generalforsamling skal ske senest 3 uger efter bestyrelsens modtagelse af begæringen. c. Indkaldelsen skal om muligt ske med 3 ugers varsel. Forslag til ny 5: a. Ekstraordinær Generalforsamling skal afholdes, når det kræves af et flertal i bestyrelsen eller når mindst 1/3 af foreningens medlemmer indgiver motiveret begæring herom til formanden. b. Indkaldelse til ekstraordinær Generalforsamling skal ske senest 3 uger efter bestyrelsens modtagelse af begæringen. c. Indkaldelsen skal ske med 3 ugers varsel. Begrundelse for forslaget: Opstramning af pkt. c Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag 4: Ændring af lovene 8: Nuværende 8 8 FORHANDLINGSRET Foreningens forhandlingsret varetages i samråd med den forhandlingsberettigede organisation. Ved forhandlinger af interesse og betydning for foreningens medlemmer skal foreningen være repræsenteret af mindst formanden. Forslag til ny 8: Fængselslærerforeningen har ingen selvstændig forhandlingsret, men forhandler gennem Kriminalforsorgsforeningen under Centralorganisation II. Forslag til aftaleforhandlingerne skal derfor ordentligvis fremsættes gennem Krimminalforsorgsforeningens Lokalafdelinger på de enkelte tjenestesteder. Ved forhandlinger af vital interesse og betydning for foreningens medlemmer skal forenin-gen være repræsenteret af mindst formanden. Begrundelse for forslaget: Understregning af gældende regler. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag 5 og forslag 6: Ændring af forretningsordenen Gældende forretningsorden: FORRETNINGSORDEN FOR FÆNGSELSLÆRERFOR- ENINGEN DAGSORDEN FOR GENE- RALFORSAMLINGEN Ordinær Generalforsamling afholdes efter følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Formandens beretning. 4. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af regnskab og forslag til kontingentfastsættelse. 5. Udvalgsberetninger. 6. Indkomne forslag. 7. Evt. Valg af formand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem (ulige år) Side 7 af 7 flf@flf.dk Nr

8 8. Valg til bestyrelsen. af næstformand, sekretær og 1 bestyrelsesmedlem (lige år) 9. Valg af suppleant. 10. Valg af revisor. 11. Eventuelt. BESTEMMELSER VEDRØ- RENDE DAGSORDEN 1. Dirigenten vælges efter forslag fra bestyrelsen eller Generalforsamlingen ved almin-delig stemmeflerhed. Dirigenten har til opgave at lede Generalforsamlingen samt sikre, at beslutninger føres til protokol. 2. Valg af stemmetællere afgøres ved almindelig stemmeflerhed. 3. Formanden udsender en skriftlig beretning, og denne fremlægges til debat på Generalforsamlingen, før den kan sættes under afstemning Formandens skriftlige beretning, det reviderede årsregnskab, forslag til kontingent samt en kort redegørelse for foreningens økonomi udsendes til medlemmerne senest 8 dage før generalforsam-lingens afholdelse. 4. Forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal i skriftlig form være formanden i hænde senest 14 dage før Generalforsamlingens afholdelse.fremsatte forslag tilsendes medlemmerne senest 8 dage for Generalforsamlingens afholdelse. Ændringsforslag til de udsendte forslag skal i skriftlig form være formanden i hænde senest dagen før Generalforsamlingens afholdelse. Forslag og ændringsforslag behandles i en af dirigenten fastsat rækkefølge under hensyn til indhold og eventuel konsekvens af forslagenes vedtagelse eller forkastelse. Undtaget fra fristreglerne er fremsættelse af kandidatforslag til foreningens tillidsposter kan fremsættes under Generalforsamlingen 5. Ved valg til tillidsposter skal der blandt de opstillede kandidater afgives samme antal stemmer, som der skal vælges tillidsposter. De kandidater, der opnår flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed mellem flere kandidater, hvor udfaldet har afgørende betydning, afholdes der omvalg mellem de to kandidater. 6. Opstilles der flere kandidater til revisorvalget, er den kandidat, der opnår næstflest stemmer, revisorsuppleant 7. Kontingentet fastsættes for en 1-årig periode og indkræves månedligt. Medlemmer med restance over 3 måneder betragtes som udmeldt. Genoptagelse kan kun undtagelsesvis efter bestyrelsens vurdering ske uden betaling af det skyldige kontingent. Bestyrelsen har mulighed for at bevilge halvt kontingent for timelærere, der læser et beskedent timetal. Regnskabet følger kalenderåret. PROTOKOL Foreningens sekretær fører protokol ved Generalforsamlingen og ved bestyrelsesmøder Forslag 5 Forslag til ændring af Forretningsordenens afsnit om Dagsorden for General-forsamlingen, samt forslag om at Dagsorden for Generalforsamlingen flyttes fra forretningsordenen til lovenes 4 b. DAGSORDEN FOR GENERALFOR- SAMLINGEN Ordinær Generalforsamling afholdes efter følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Kontrol af fuldmagter. 3. Valg af 2 stemmetællere. 4. Formandens gennemgår den udsendte beretning, der sættes til debat og afstemning. 5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse og fremsætter forslag til kontingent. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af formand og kasserer (lige år). Valg af næstformand og sekretær (ulige år). 8. Valg af 1 suppleant. 9. Valg af 1 revisor. 10. Eventuelt. Begrundelse for forslaget: Dagsordenen til Generalforsamlingen bør være en del af lovene og ikke en del af forretningsordenen. For at formanden kan være opstillingsberettiget til Kriminalforsorgsforeningens Hovedbestyrelse, der vælges i ulige år, bør formanden vælges i lige år. Forslagsstiller: Bestyrelsen Forslag 6: BESTEMMELSER VEDRØ- RENDE DAGSORDEN 1. Dirigenten vælges efter forslag fra bestyrelsen eller Generalforsamlingen. Er der mere end 1 kandidat afgøres valget af dirigent med almindeligt flertal blandt de op-stillede kandidater. Dirigenten har til opgave at lede Generalforsamlingen samt sik-re, at beslutninger føres til protokol. 2. Stemmetællere vælges efter forslag fra bestyrelsen eller Generalforsamlingen. Er der mere end 2 kandidater afgøres valget af stemmetællere ved en afstemning hvor hver stemmeberettiget har ligeså mange stemmer, som der er kandidater. De 2 kandidater der får flest stemmer er valgt som stemmetællere. 3. Formandens skriftlige beretning skal fremlægges til debat på Generalforsamlingen, før den kan sættes under afstemning. Pkt. 4 til og med pkt. 6 flyttes til lovene 4 stk. 2 og foreslås ændret således: 4. Formandens skriftlige beretning, det reviderede årsregnskab, forslag til kontingent samt en kort redegørelse for foreningens økonomi udsendes til medlemmerne sam-men med indkaldelsen til Generalforsamlingen. 5. Forslag, der ønskes behandlet på Generalforsamlingen, skal i skriftlig form være formanden i hænde senest 3 uger før Generalforsamlingens afholdelse. 6. Fremsatte forslag tilsendes medlemmerne senest 14 dage før generalforsamlin-gen. Ændringsforslag til de udsendte forslag skal i skriftlig form være formanden i hænde senest dagen før Generalforsamlingens afhol- Side 8 af 8 flf@flf.dk Nr

9 delse. Nyt pkt 4. ff 4. Indkomne forslag og ændringsforslag behandles i en af dirigenten fastsat række-følge under hensyn til indhold og eventuel konsekvens af forslagenes vedtagelse eller forkastelse. 5. Kandidatforslag til foreningens tillidsposter kan fremsættes under Generalforsam-lingen. 6. Kontingentet fastsættes for en 1-årig periode og opkræves månedligt. 7. Bestyrelsen har mulighed for at bevilge halvt kontingent for timelærere, der læser mindre end halvt timetal. Medlemmer med restance over 3 måneder betragtes som udmeldt. Genoptagelse kan kun ske ved betaling af det skyldige kontingent, dog max. 6 måneders kontingent. 8. Hvis kontingentet betales over lønsedlen, skal medlemmer, der har orlov uden løn, være opmærksom på restance. 9. Regnskabsåret følger kalenderåret. Begrundelse for ændringsforslaget: Forretningsordenen bør kun indeholde punkter der er af betydning for afvikling af general-forsamlingen. Forslagsstillere: Bestyrelsen Delvist private fængsler på vej Artikel fra Politiken : Trods valgkampens løfter om ikke at privatisere fængslerne foreslår den konservative minister Bendt Bendtsen at lade private byde ind på nyt fængsel til 80 millioner kroner. Stik imod de meldinger, de borgerlige partiledere kom med i valgkampens slutspurt i efteråret 2001, gør regeringen nu klar til at åbne dele af det danske fængselsvæsen for private virksomheder. I en handlingsplan for offentligeprivate partnerskaber, som den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremlagde tirsdag, lægger han op til at lade private anlægge et nyt lukket fængsel med mindst 250 pladser. Kun et forsøg»det er nyt i Danmark, og det kan godt være, det koste lidt lærepenge i starten. Men i England har man gennemsnitligt sparet 17 procent ved at bruge modellen«, siger Bendt Bendtsen. Ifølge ministeren er der tale om et pilotprojekt, som afhængigt af om det går godt, kan komme til at danne skole fremover. Endnu har man ingen erfaringer i Danmark med modellen. I regeringens handlingsplan foreslår Bendt Bendtsen at lade en privat virksomhed byde ind på at anlægge, vedligeholde samt udføre visse 'støttefunktioner' i det nye fængsel, der skal ligge i det østlige Danmark. Kontant afvisning I den hektiske slutfase af valgkampen 2001 afviste både Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen (V) ellers i meget kontante vendinger, at en borgerlig regering ville sætte nogen form for privatisering af fængsler på dagsordenen. Debatten startede, da den konservative Helge Adam Møller i Politiken erklærede sig som tilhænger af private fængsler efter engelsk model.»ud over at få nogle fængsler, der bliver drevet billigere og mere effektivt, tror jeg, det vil højne kvaliteten i de eksisterende fængsler, hvis der kommer en ny privat spiller ind på banen, der gør tingene på en lidt anden måde«, sagde Helge Adam Møller, der blev bakket op af Venstres Birthe Rønn Hornbech. Ingen af dem havde dog taget partitoppen i ed. En hidsig debat om emnet blev effektivt lukket ned, da Anders Fogh Rasmussen under et duelmøde med Mogens Lykketoft afviste enhver snak om emnet.»jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man kan drive fængsler på privat basis i Danmark«, sagde Fogh under duelmødet. Bendt Bendtsen var lige så kategorisk, da han i en pressemeddelelse oplyste, at det ikke er»konservativ politik med private fængsler«. Egnet til udlicitering Da Bendt Bendtsen tirsdag fremlagde sin og regeringens handlingsplan, var private fængsler ikke desto mindre med på listen over offentlige opgaver, der kan udliciteres.»men jeg står stadig fast på, hvad jeg sagde dengang. Jeg vil ikke have private ind og drive fængsler«, siger Bendt Bendtsen. Kommer man ikke ud på en glidebane, der vil føre til fuldt privatiserede fængsler?»nej, fordi lige så snart vi taler om myndighedsopgaver, så er det statens opgave. Jeg vil ikke se private, der låser fængselsdøre op«, siger Bendt Bendtsen. Regeringens handlingsplan fik en begejstret modtagelse i brancheorganisationerne Dansk Byggeri og Dansk Handel & Service. Også den danske sikringskoncern Group 4 Falck vejrer morgenluft. Koncernen driver i forvejen private fængsler i bl.a. Storbritannien og USA og vil meget gerne til fadet i Danmark også.»det er klart, at det for os er et interessant udspil, men den politiske diskussion er først lige startet og skal tages i fred og ro. Vi er selvfølgelig parate til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op«, siger informationschef Finn Serup Jensen. Bør ikke tjene på kriminalitet I den kriminalpolitiske forening KRIM er formanden, Claus Bonnez, betænkelig over for regeringens planer.»man bør ikke gøre kriminalitet til noget, som private virksomheder tjener penge på«, siger Claus Bonnez. Side 9 af 9 flf@flf.dk Nr

10 SATSER FOR NY-LØN Med forbehold for ændringer NY Løn for fængselslærere pr. 1.april 2004 Basisløntrin Basisløn pr regulerings% Regulering fra 1/ / Basisløn i alt Pensionsgivende tillæg Regulering fra 1/ / Tillæg i alt Årsløn incl. Tillæg pr. 1/ Månedsløn Oprykning til højere løntrin sk er efter 2 år. Regulerinsprocenten pr. 1.april 2004 reguleres med +/- iht. Reguleringsordningen. Til årslønnen sk al lægges værdien af opnåede kvalifikationstillæg og funktionstillæg Basisløn for faglærerne Basisløntrin 1 2 Basisløn Regulerings% Regulering fra 1/ Basisløn i alt Pensionsgivende tillæg Regulering fra 1/ Tillæg i alt Årsløn incl. Tillæg pr. 1/ Månedsløn Opryk ning til højere løntrin sk er efter 4 år. Reguleringsprocenten pr. 1. april reguleres med +/- iht. Reguleringsordningen Til årslønnen skal lægges værdien af opnåede kvalifikationstillæg og funktionstillæg Ny løn for undervisningsledere 1.april 2004 Basisløntrin 1 Basisløn kr +Regulerings% Regulering fra 1/ , kr Basisløn i alt kr Pensionsgivende tillæg kr Regulering fra 1/ , kr Tillæg i alt kr Årsløn incl. Tillæg pr. 1/ kr Månedsløn kr Der er kun et løntrin. Reguleringsprocenten pr. 1. april reguleres med +/- iht. Reguleringsordningen Til årslønnen skal lægges værdien af opnåede kvalifikationstillæg og funktionstillæg Side 10 af 10 flf@flf.dk Nr