Overvågning af influenza A virus i svin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overvågning af influenza A virus i svin"

Transkript

1 9. Maj Overvågning af influenza A virus i svin Offentlig anonymiseret udgave SLUTRAPPORT 2016 Jesper Schak Krog Charlotte Kristiane Hjulsager Lars Erik Larsen Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej 27 Tlf Veterinærinstituttet 1870 Frederiksberg C Fax

2 2. udgave 2

3 Forord Denne rapport beskriver resultaterne af overvågning af influenza i svin i Danmark i 2016 og sammenholder resultaterne med dem fra de foregående år og udenlandske studier. Laboratorieundersøgelser og databehandling er udført på DTU Veterinærinstituttet. Indledende screening af prøver for tilstedeværelsen af influenza A virus er betalt af indsenderne, mens de øvrige analyser er finansieret af FVST s overvågningsprogram. Slutrapporten er den endelige opgørelse af analyserede indsendelser for det pågældende år. Der kan være mindre afvigelser mellem slutrapport og kvartalsrapporterne, sfa. forsinkelser i dataregistreringen. Definitioner Influenzavirus har et RNA genom, der er fordelt på 8 segmenter, som hvert indeholder minimum et gen, der koder for influenzavirusproteiner. Ud over HA og NA generne, der bestemmer subtypen af influenzavirus, er det vigtigt også at kende de øvrige såkaldte interne gener, da disse er med til at bestemme virulens og værtsspecificitet af et givent influenzavirus. For at kunne karakterisere alle gensegmenterne fra et virus er det mest optimalt at udføre sekvensanalyse på et dyrket virus isolat, da primær materialet (væv, spyt og næsesvabere) potentielt kan indeholde flere forskellige virus, og det da ikke kan afgøres hvordan sekvenser fra segmenterne hører sammen. Hvis to influenzavirus inficerer den samme celle samtidigt, kan et ny virus opstå ved at de 8 gensegmenter kombineres på en ny måde i virusafkommet fra den pågældende celle. Et sådant virus kaldes et reassortment. For at lette læsningen af rapporten vil der i det følgende gives en beskrivelse af de influenzatyper og gensegmenter rapporten indeholder. Denne nomenklatur vil blive benyttet konsekvent gennem rapporten. H1N1 H3N2 H1N2 H1N1pdm09 Avian-like swine H1N1. Opstod ved en introduktion af et helt virus til svin fra fugle i slut 70 erne/start 80 erne i Europa. Dette virus blev påvist første gang i Danmark i Svine H3N2. Stammer fra det humane H3N2 oprindelig fra Hong Kong influenzaen 1968, der adapterede til svin og i 1984 reassorterede og tog de interne gener fra avian-like swine H1N1. Dette virus blev påvist første gang i Danmark i H1N2dk. Virus med det samme avian-like swine H1 og avian-like swine interne gener, men med N2 fra dansk svine H3N2. Dette blev påvist første gang i Danmark Virus der i 2009 forårsagede en human influenza pandemi oprindeligt fra Mexico. HA, NA og de interne gener er forskellige fra de andre enzootiske subtyper. 3

4 H1pdm09 H1 N2sw N2hu Virus med det specifikke HA fra H1N1pdm09. HA gen fra avian-like H1N1. NA gen fra swine H3N2 og H1N2dk. NA gen beslægtet med NA-genet i H3N2 humant sæson virus, der cirkulerede i mennesker i midten af 90 erne. H3hu# HA gen beslægtet med HA-genet fra den humane sæsoninfluenza H3N2 # angiver det årstal genet er observeret i mennesker. Det er forskelligt fra HA genet i svine H3N2. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Definitioner... 3 Opsummering og konklusion... 6 Formål Resultater Indsendelser Indsendelser med påvist influenza A virus Svineinfluenzavirus subtyper Svineinfluenzavirus reassortments Resistens og virulens markører Samlet analyseoversigt Diskussion Veterinære aspekter Zoonotiske aspekter Materialer og metoder Bilag 1a. HA fylogeni Bilag 1b Bilag 2a. NA fylogeni Bilag 2b Bilag 3. Fuld genom data Bilag 4. Geografisk fordeling af positive og negative indsendelser Bilag 5. Geografisk fordeling af H1N1pdm09 virus Bilag 6. Geografisk fordeling af subtyper

6 Opsummering og konklusion Der er i 2016 gennemført en systematisk, prospektiv, passiv overvågning af cirkulerende influenzavirus subtyper i danske svin. Det overordnede formål med overvågningen var at identificere hvilke influenzavirus subtyper og stammer, der cirkulerer blandt danske svin, og at kortlægge sygdomsårsager i svinepopulationen med henblik på at sikre det strategiske mål: at mindske antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger. Overvågningen bestod i: 1) Undersøgelse for influenzavirus vha. pan-influenza A virus real time RT-PCR på brugerbetalte diagnostiske indsendelser til influenzavirusundersøgelse på DTU-VET 2) Test af influenzavirus positive prøver for pandemisk H1N1 (H1N1pdm09) ved real time RT- PCR der specifikt detekterer HA-genet i H1N1pdm09 virus 3) Implementering af ny metode til subtypning af influenza, baseret på real time PCR i stedet for sekventering. 4) Subtypning af indsendelser ved real time PCR (HA og NA generne) 5) Isolation af virus i MDCK celler 6) Komplet genom karakterisering af udvalgte virusisolater Der blev totalt i 2016 iværksat undersøgelse for influenza A virus på 1115 prøver fordelt på 480 indsendelser fra 388 besætninger. I alt havde 227 (47 %) af indsendelserne minimum en positiv prøve, disse repræsenterede 204 forskellige besætninger. Indsendelserne fordelte sig over hele landet og over hele året. Der var flest indsendelser til undersøgelse i vinterhalvåret, men influenza virus blev påvist med næsten samme hyppighed hele året. I alt blev 176 influenzavirus positive indsendelser subtypet vha. real time RT-PCR. Disse analyser viste, at de to mest almindelige subtyper i danske svin i 2016 var den danske variant af H1N2 og H1N1pdm09. Prævalensen af det almindelige svineinfluenzavirus avian-like swine H1N1 var ligesom i 2014 og 2015 meget lav. Det influenzavirus af subtypen H3N2, der har cirkuleret i Danmark siden 1990, men med meget lav prævalens de senere år, blev ligesom i 2015 ikke påvist i Den centraleuropæiske variant af H1N2, der har et human-like HA gen, er stadig ikke påvist i danske svin. Virus med subtypen H1pdm09 blev påvist i 52 indsendelser fra 48 besætninger og udgjorde således 23 % af de influenzavirus positive indsendelser. Dette er på niveau med 2014 og Hos mennesker dominerede H1N1pdm09 i 2015/16 sæsonen mens human sæson H3N2 dominerede 2016/17 sæsonen. 1 Det humane N2 gen, der tidligere har været påvist i svin, blev ikke påvist hvilket betyder at subtyperne H1N2hu og H1pdm09N2hu ikke blev påvist i Til gengæld er H3huN2sw med 1 6

7 et humant H3 fra 2005 blevet påvist igen i 2016 i tre besætninger. Dette virus blev første gang påvist i Ydermere er der i 2016 også fundet en ny variant af H3huN2sw, med HA der svarer til den samtidigt cirkulerende H3 influenza (sæson 2015/16), hvor vi tidligere kun har påvist H3hu fra sæson 2004/05. Det interessante ved dette virus er, at det er en triplereassortment, hvor alle de interne gener stammer fra H1N1pdm09 subtypen, mens N2 stammer fra H3N2/H1N2 fra svin, og H3 er af human oprindelse. Da det humane H3 gen har cirkuleret i mennesker siden 1968, må det formodes, at der er stor grad af immunitet i den humane population mod denne type. Derimod må det formodes, at hele den danske svinepopulation vil være fuldt modtagelige, da prævalensen af H3 virus har været meget lav i Danmark de senere år. Tilmed viser undersøgelser, at antistoffer dannet mod de kommercielle vacciner, der anvendes i Danmark, har meget begrænset krydsreaktion til dette virus. Resultaterne fra overvågningen er vigtige i forhold til såvel zoonotiske som veterinære aspekter ved influenza A virus infektion i svin i Danmark. Undersøgelserne har bekræftet at H1N1pdm09, som stadig må betragtes som en zoonose, nu er etableret i den danske svinepopulation, hvor den cirkulerer uafhængigt af den humane influenzavirussæson. Overvågningen har endvidere påvist adskillige nye virus reassortments, hvor gener fra H1N1pdm09 indgår. Bl.a. tyder det på, at H1N2 virus med interne gener fra H1N1pdm09 har etableret sig i den danske svine population Der er global bevågenhed omkring svineinfluenzavirus med interne gener fra H1N1pdm09, da der i flere tilfælde er vist smitte med sådanne virus til mennesker, fx H3N2v i USA. Overvågningen har bidraget til, at vi tidligt har påvist nye virus med zoonotisk potentiale: H3hu05N2sw og H3hu16N2sw. Dette betyder, at der kan foretages en nærmere genetisk og biologisk karakterisering af dette virus, hvilket kan danne evidens-baseret baggrundsviden for risikohåndteringen, i det tilfælde at der konstateres human smitte med dette virus. Den fremtidige overvågning vil bl.a. have fokus på at undersøge, om disse virus bliver etableret i danske svin. Fra et veterinært synspunkt er det vigtigt at få fastlagt hvilke(n) subtype(r), der cirkulerer i en besætning, da valg af vaccine er afhængig af denne information. Det er derfor positivt, at der, trods et lille fald i år, over de senere år er sket en stigning i antal indsendelser til influenzapåvisning i Danmark, da det øger muligheden for at vaccinere korrekt og derved nedbringe risikoen for antibiotikakrævende sekundære infektioner. Det er også positivt at den H1N2 subtype (med human-like HA-gen), der er dominerende i andre dele af Europa, stadig ikke findes i Danmark. Introduktion af dette virus kan frygtes at få epizootisk karakter, da immuniteten i populationen mod dette virus forventes at være meget lille. Det kan konkluderes, at den iværksatte overvågning har givet et godt indblik i hvilke influenza A virus, der cirkulerer i danske svin, og at denne information dagligt bruges proaktivt ved håndtering af sygdom i danske svinebesætninger. Overvågningen har endvidere vist, at virus med nye gen kombinationer er blevet etableret i danske svin, og der bør de kommende år holdes øje med, om disse virus smitter til mennesker. 7

8 Indledning Influenza i dyr udgør en trussel mod dyresundheden, dyrevelfærden, produktionsøkonomien, fødevaresikkerheden og har givet anledning til flere pandemier i mennesker. For at kunne agere hurtigt på nye trusler (early warning) og derved holde konsekvenser ved fund af et nyt virus på et minimum, er det nødvendigt, at virologiske og epidemiologiske informationer om cirkulerende influenzavirus udveksles hurtigt og effektivt mellem sundhedsmyndigheder og veterinærmyndigheder både nationalt og internationalt. Nye og/eller ændrede influenzavirus, der har potentiale til at kunne smitte mennesker (zoonoser), opstår oftest i det animale reservoir. Derfor er det oplagt, at der indenfor det veterinære område implementeres effektive systemer til overvågning og karakterisering af influenzavirus i relevante dyrearter. Det danske overvågningsprogram for influenza i svin bygger på anbefalinger vedr. overvågning for influenza beskrevet af OIE 2, FAO 3 samt EFSA 4. Der er globalt identificeret utallige varianter af forskellige cirkulerende svineinfluenza subtyper (kombinationer af HA og NA gener). I Europa og Danmark cirkulerer, der for tiden flere forskellige subtyper, der kan betragtes som enzootiske. Herudover er der adskillige rapporter om sporadiske fund af andre influenzavirus i svin, som indeholder gener fra fugle-, menneskeog enzootiske svineinfluenzavirus. Svin betragtes derfor som et reservoir for influenzavirus og for influenzavirusgener, der kan indgå i nye influenzavirus, som potentielt kan smitte mennesker. Influenza er en almindelig sygdom blandt svin i Danmark, idet mere end 90 % af danske svinebesætninger har influenza antistofpositive svin. Fire subtyper af svineinfluenzavirus kan betragtes som enzootiske i danske svin. H1N1, H1N2 og H3N2 som har cirkuleret de sidste år, samt H1N1pdm09 virus, der var pandemisk i mennesker i 2009, og første gang blev påvist i danske svin i Influenzainfektioner hos svin er oftest ukomplicerede, med en varighed på 4-6 dage og kan ikke behandles med antibiotika. Det er en lokal infektion i luftvejene samt eventuelt i tarmkanalen, og findes således ikke i kødet. Dyr som er akut syge af influenza må ikke sendes til slagtning. Sygdommen forværres imidlertid af sekundære bakterielle infektioner, som ofte behandles med antibiotika. Fund af influenzavirus i svin er ikke anmeldepligtige i EU, herunder Danmark, med mindre det drejer sig om subtyperne H5 og H7, og disse er ikke påvist i EU. Besætninger med udbrud af influenza hos svin pålægges derfor ikke restriktioner af myndighederne. Diagnostik af influenza A virus i danske svin foretages på materiale, der indsendes direkte til DTU Veterinærinstituttet eller via SEGES Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup, i forbindelse med almindelig rutinediagnostik, samt på udenlandske laboratorier. Resultater af sidstnævnte er ikke tilgængelige for forfatterne af denne rapport. Influenzavirus i mennesker kommer formodentligt 2 (FAO guidelines for surveillance of pandemic H1N1/2009 and other influenza viruses in swine populations) 3 (OFFLU strategy document for surveillance and monitoring of influenzas in animals) 4 (Scientific Opinion on the pandemic (H1N1) 2009 influenza and its potential implications for animal health) 8

9 oprindeligt fra dyr. Influenzavirus kan i nogle tilfælde smitte mennesker direkte fra fugle (eksempelvis H5N1 og H7N7), hvilket kan give en infektion med dødelig udgang, men fugleinfluenzavirus smitter generelt dårligt til mennesker. Svineinfluenzavirus er tættere relateret til de humane influenzavirus end fugleinfluenzavirus er. Hvis et svineinfluenzavirus kan give anledning til smitte mellem mennesker, er der risiko for udvikling af en ny influenzapandemi. Pandemien i 2009 er et eksempel herpå. Det er derfor vigtigt i relation til den humane sundhed at vide hvilke virus, der cirkulerer i svin. 9

10 Formål Det overordnede formål med overvågningen var: At undersøge hvilke influenzatyper og influenzavirus gener, der cirkulerer blandt danske svin. At kortlægge sygdomsårsager i svinepopulationen med henblik på at sikre det strategiske mål: at mindske antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger. Desuden blev nedenstående aspekter belyst: Zoonotiske aspekter 1. Tidlig påvisning af molekylære markører, der indikerer øget risiko for human smitte, i de cirkulerende virus. 2. Tidlig påvisning af virus, som indeholder genetiske markører, der indikerer at de er resistente overfor antivirale midler. 3. Identifikation af genetiske ændringer i cirkulerende influenzavirus øger muligheden for at forberede effektive diagnostiske tests og beskyttende vacciner, hvis der sker smitte til mennesker. Veterinære aspekter 1. At opnå en bedre forståelse af den komplekse epidemiologi af svineinfluenzavirus under danske forhold. 2. At muliggøre en tidlig etablering af virus stocks til hurtig produktion af vacciner mod nye virus subtyper, der giver forøget sygdom i svin. 3. At sikre at de i landet anvendte diagnostiske tests fanger alle kendte svineinfluenzavirus stammer. 4. At kunne dokumentere, specielt overfor eksportmarkeder, hvilke svineinfluenzavirus stammer der er til stede i Danmark dette er specielt relevant i de tilfælde, hvor nye virus opdages i svin andre steder i verden/europa. 5. Bidrage til at der opnås et fælles europæisk overblik over cirkulerende influenzavirus i svin. Overvågningen i 2016 er udført ligesom overvågningen Overvågningen bestod af: 1. Subtypning (HA og NA subtype) af influenzavirus fundet i indsendelser til influenza undersøgelse på DTU-VET. Subtypningen er udført ved segment specifikke real time RT-PCR. 2. Test af influenzaviruspositive prøver for H1N1pdm09 ved real time RT-PCR der er specifik for HA-genet i H1N1pdm09 virus. 3. Sekvensanalyse af HA og NA generne på udvalgte prøver 4. Fuld genom karakterisering af udvalgte virusisolater. 10

11 Resultater Indsendelser Alle indsendelser fra danske svinebesætninger til DTU Veterinærinstituttet med ønske om undersøgelse for influenzavirus blev testet og indgår i rapporten. Prøverne er udtaget fra svin med anamnesen respirationsvejslidelse. Omkostningerne til influenzaviruspåvisning, der foretages med real time RT-PCR, er løbende faktureret de indsendende dyrlæger. Typisk er der indsendt og testet 1-3 prøver per indsendelse. Prøvematerialet er lungevæv, næsesvabere eller spyt. Nogle besætninger har indsendt prøver mere end en gang i løbet af året. I 2016 blev der totalt modtaget 1115 prøver fordelt på 480 indsendelser til undersøgelse for influenza A virus fra danske svinebesætninger fordelt over hele landet (se Bilag 4). Antallet af indsendelser til influenzavirusundersøgelse i årene 2012 til 2016 fremgår af Figur 1. Den månedlige fordeling af indsendelser for hvert af de fire år fremgår ligeledes af Figur 1. Antallet af indsendelser i 2016 er faldet 21 % i forhold til året før. Dog var antallet af indsendelser højt de sidste to måneder af året. I årene var antallet af indsendelser på samme niveau, mens der var en markant stigning fra 2012 til 2013 (Figur 1). Stigningen var ikke tidsmæssigt sammenfaldende med lovbestemte ændringer i forbindelse med flokmedicinering af svin. Stigningen skyldtes formodentligt en øget opmærksomhed blandt producenter og praktiserende dyrlæger på influenzavirus som årsag til respirationslidelser hos svin. Dette bekræftes af, at der i samme periode skete en stigning i salget af vacciner mod influenzavirus. Stigningen i 2015 kom på trods af tilbud om gratis diagnostik på et tysk laboratorium udbudt af vaccineproducenten. Denne gratis diagnostik fortsatte i 2016, og vi modtager en opgørelse derfra. Der er kun indsendt 37 sager til diagnostik og dette kan dermed ikke forklare faldet i antallet af indsendelser. 700 Antal indsendelser Figur 1. Fordelingen af antallet af indsendelser til diagnostik af influenzavirus i svin fra 2012 til 2016 fordelt på år (søjler til venstre) og måned (graf til højre) med tilsvarende farve. 11

12 % af undersøgte indsendelser Indsendelser med påvist influenza A virus Prøver til undersøgelse for influenza A virus blev først undersøgt med en generel influenza A real time RT-PCR test, som kan genkende alle kendte influenza A virus. I 2016 var i alt 227 indsendelser positive for influenza A virus i minimum 1 prøve, hvilket svarer til 47 % af de 480 undersøgte indsendelser. Det totale antal indsendelser fordelte sig på 388 forskellige besætninger registreret med forskellige CHR-numre, hvoraf 204 fik påvist influenza A virus. Figur 2 viser hvor mange procent af de undersøgte indsendelser, der i årene 2012 til 2016 blev fundet positive for influenza A virus. Det fremgår af opgørelsen, at andelen af positive prøver de seneste år har stabiliseret sig på omkring 45 % Årstal Figur 2. Andelen (%) af de undersøgte indsendelser der testede positiv for influenza A virus og andelen der var positiv for H1pdm09 i årene 2012 til Der blev fundet positive prøver i alle landsdele (Bilag 4), hvilket følger billedet fra de forrige år. Alle prøver fundet positive for influenza A virus blev undersøgt for H1N1pdm09 med en real time RT-PCR analyse, der er specifik for HA-genet i dette virus. I 2016 blev 411 influenza A positive prøver fra 204 besætninger undersøgt for H1N1pdm09, hvoraf 52 (23 %) af indsendelserne var positive, repræsenterende 48 forskellige besætninger (Figur 2). Det høje niveau siden 2014 opretholdes dermed. Den geografiske fordeling fremgår af bilag 5. Af figur 2 fremgår andelen af indsendelser der indeholder H1pdm09, forstået således at tallene omfatter både reassortments hvor H1pdm09 indgår samt indsendelser hvor flere subtyper blev konstateret. H1pdm09 positive indsendelser udgør således stadig en stor del af de positive indsendelser. Svineinfluenzavirus subtyper Procentdel SIV positive indsendelser foruden H1pdm09 Procentdel indsendelser positive for H1pdm09 I 2016 var 227 indsendelser positive for influenza A virus og af disse blev subtypen bestemt for 123 forskellige indsendelser svarende til ca. 54 % af de positive indsendelser. Fordelingen af subtyper i procent ud af det totale antal af subtypede indsendelser fremgår af Figur 3 for årene Antallet af indsendelser, der var positive for de forskellige subtyper, er beskrevet i Tabel 1. Der bliver kun subtypet på den mest positive prøve fra hver subtype. I årets overvågning fandt vi ikke flere subtyper i samme indsendelse/prøve. 12

13 100% 80% 60% 40% 20% H1pdm09N2hu H1pdm09N2sw H1N1pdm09 H3hu05N2sw H3N2 H1N2hu H1N1 H1N2 0% Figur 3. Fordeling af subtyper i procent ud af de subtypede influenzavirus positive indsendelser for årene Fordelingen af subtyper i 2016 skiller sig ud ved at subtyper med N2hu ikke er påvist. Derudover er der en fremgang i andelen af påviste H1pdm09N2sw. H1N1av holder sit lave niveau og H1avN2sw dominerer igen i år. En detaljeret fordeling af subtyper kan ses i Tabel 1. Den europæiske variant af H1N2, der opstod i England i 90 erne, er fortsat ikke påvist i danske svin. I bilag 6 er et kort, der viser den geografiske fordelingen af subtyper i Danmark. 13

14 Tabel 1. Indsendelser hvor subtypen af influenzavirus blev bestemt ved sekventering af HA og NA gen for årene 2012 til 2014 og real time RT-PCR i Tallene angiver antallet af subtyper fundet, og en indsendelse, hvor der er fundet to subtyper vil derfor tælle flere steder. Subtype H1N1 H1N2 H1N2hu H3N2 H3hu05N2sw H1N1pdm09 H1pdm09N2sw H1pdm09N2hu Totale antal med HA og NA type Subtypet for H1pdm09 PCR Antal * (9,8 %) 75 (61,0 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 3 (2,4 %) 23 (18,7 %) 10 (8,1 %) 0 (0 %) 11 (6,3 %) 103 (58,5 %) 2 (1,1 %) 0 (0 %) 5 (2,8 %) 45 (25,6 %) 7 (4 %) 3 (1,7%) 5 (6,3%) 50 (62,5%) 2 (2,5%) 1 (1,25%) 2 (2,5%) 14 (17,5%) 4 (5%) 2 (2,5 %) 24 (25%) 46 (47%) 4 (4%) 1 (1%) 1** (1%) 17 (17%) 4 (4 %) 1 (1 %) 29 (37%) 32 (42%) 3 (4%) (13%) 4 (5 %) Kommentar Normal europæisk svineinfluenza A virus subtype avian-like swine som har cirkuleret i DK siden Dansk svineinfluenza A virus subtype fundet første gang i Normal europæisk svine H1 subtype sammen med human N2 gen. Fundet første gang i danske svin i Normal svine H3N2 virus. Ikke detekteret Ny reassortment med humant H3, der cirkulerede i mennesker i DK 2005, sammen med dansk svine N2 Pandemisk svineinfluenza A virus subtype. Fundet første gang i danske svin januar Pandemisk H1 gen sammen med dansk svine N2 gen. Fundet første gang i danske svin i Pandemisk H1 gen sammen med human N2 gen. Fundet første gang i danske svin i Pandemisk virus påvist med H1pdm09 specifikt real-time RT-PCR assay. *Tallet i parentes angiver andelen i procent i forhold til antal subtypede indsendelser. ** Den nye reassortment blev detekteret retrospektivt i en prøve fra Den var derfor ikke inkluderet i rapporten i

15 % Svineinfluenzavirus reassortments For at undersøge hvilke svineinfluenzavirus stammer der i dag cirkulerer i de danske svin, blev alle gensegmenter fra 29 influenzavirus isolater fra 2016 sekventeret. Oprindelsen af de enkelte gener for de undersøgte svineinfluenzavirus blev identificeret ved sammenligning med gensekvenser i tilgængelige databaser og fremgår af bilag 3. I nedenstående opsummeres resultater for de enkelte subtyper baseret på både screening, subtypning og total gen karakterisering ved sekventering. H1N2 udgjorde 14 af de 29 sekventerede isolater. Fire af disse havde interne gener identisk med de gener, der findes i de enzootiske svineinfluenza virus (H1N1, H1N2, H3N2). De resterende 10 virus havde alle interne gener fra H1N1pdm09 virus og grupperer sig tæt sammen når man sammenholder deres genetiske data for både HA og NA. Det er en markant stigning i andelen af H1N2 med pandemiske interne gener der tidligere har været fordelt ligeligt. Dette skift i den genomiske sammensætning indikerer at influenzavirus med pandemiske interne gener har en fordel H1N2 Isolater med pandemiske interne gener Figur 4: Andelen af isolater med pandemiske interne gener i procent i isolater af subtypen H1N2 H1N1 avian-like -swine. Fire virusisolater med denne subtype blev karakteriseret ved sekvensanalyse. Disse havde alle avian like interne gener. H1N1pdm09. Ni H1N1pdm09 virus blev karakteriseret ved sekvensanalyse og alle havde udelukkende gener af H1N1pdm09 oprindelse. I et tilfælde var HA sekvenserne 100% identisk med virus fundet i mennesker i samme periode (personlig kommunikation, Ramona Trebbien, SSI). Dette viser at der er sket en ny introduktion af H3hu. Det har desværre ikke været muligt at isolere dette virus i cellekultur. Dette virus er markeret med * i fylogenien i bilag 1a 2b. H1N2hu. Dette virus blev ikke påvist i 2016, H1pdmN2hu. Dette virus er ikke påvist i

16 H1pdmN2sw. Denne subtype blev fundet i 10 indsendelser. Subtypekombinationen er også blevet fundet udbredt i Tyskland og mere sporadisk i Italien og Holland. Der blev isoleret virus fra én prøve. Fuld genom karakterisering viste, at alle gener, undtagen NA, var identisk med gener fra H1N1pdm09. I Nordvesttyskland er dette virus mere prævalent end det oprindelige H1N1pdm09 virus, og i Danmark er forekomsten fordoblet i forhold til sidste år. H3hu05N2sw. Virusset, der første gang blev påvist i 2013, blev fundet i fire indsendelser. Et enkelt virus blev karakteriseret og indeholdt som tidligere udelukkende pandemiske interne gener 5. Hvor der tidligere altid er fundet H3hu med størst lighed med det humant cirkulerende virus fra influenzasæsonen 2004/5 blev der i år fundet et virus med H3hu fra sæsonen 2015/16. I et veterinært specialeprojekt (Nielsen and Pedersen, Characterization of influenza A virus H3hu05N2sw with zoonotic potential) blev H3hu05N2sw yderligere fundet i 4 besætninger, som havde forbindelse til besætninger, hvor virus var påvist i forbindelse med overvågningen. Disse tal er ikke inkluderet i oversigterne i denne rapport. H3N2. H3N2 med svinegener er ikke detekteret. Resistens og virulens markører Der er i litteraturen beskrevet en række forskellige mutationer, der giver anledning til resistens overfor Oseltamivir (Tamiflu) og Zanamivir (Relenza), der kan anvendes til antiviral behandling af humane influenzatilfælde. Tilstedeværelsen af mutationerne H274Y og N294S i N1 og R292K og E119G/D/A/V i N2 blev undersøgt i alle NA sekvenser fra Derudover blev PB2 generne undersøgt for mutationen E627K der er forbundet med høj virulens. Ingen af de oven nævnte mutationer blev fundet i de sekventerede virus. Samlet analyseoversigt Tabel 2 viser aktiviteter gennemført i overvågningen af influenza i svin for 2016 sammenholdt med det planlagte antal der var aftalt for Til sammenligning er resultaterne for angivet. Antallet af indsendelser og prøver i 2016 er faldet, og det er antallet af H1N1pdm09 analyser dermed også. 5 Krog, J. S., Hjulsager, C. K., Larsen, M. A., & Larsen, L. E. (2017). Triple-reassortant influenza A virus with H3 of human seasonal origin, NA of swine origin, and internal A(H1N1) pandemic 2009 genes is established in Danish pigs. Influenza and Other Respiratory Viruses. DOI: /irv

17 Tabel 2. Samlet oversigt over analyser udført i svineinfluenza overvågning i 2016 sammenlignet med budget og resultaterne for overvågningen i Parameter Forventet 2016 Endelig opgørelse 2016 Endelig opgørelse 2015 Endelig opgørelse 2014 Endelig opgørelse 2013 Antal indsendelser 550 a undersøgt for influenza A virus Antal prøver Undersøgt for influenza A virus Antal indsendelser med min. 1 influenza A virus positiv prøve Antal influenza A virus positive prøver i alt Antal prøver testet for H1N1pdm09 Antal H1pdm09 positive indsendelser b Antal H1pdm09 positive besætninger Indsendelser subtypet på d 95 d både HA og NA Resistens undersøgelser c Partiel karakterisering alle segmenter Fuld længde sekventering a Udgifterne til påvisning af influenza påhviler indsender og er dermed ikke omfattet af aftalen. b Baseret på påvisning af HA gen fra H1N1pdm09 med real-time RT-PCR. c Analysen er lavet in silico og har derfor ikke haft yderligere omkostninger d Subtypet ved sekventering 17

18 Diskussion Benchmarking Forekomsten af influenza A virus i svin i Danmark er undersøgt systematisk over en periode på 7 år, hvorved der er opnået en dynamisk indsigt i hvilke virus, der cirkulerer blandt danske svin. Overordnet set har forekomsten af de forskellige subtyper været relativt stabil med dominans af de enzootiske virus, men introduktionen af H1N1pdm09 har medført dannelsen af en række nye virus med gener fra både dette virus og de enzootiske svineinfluenzavirus, H1N1 og H1N2. H1pdm09N2sw (1. generation eller dobbelt reassortment) er et eksempel på et af disse nye reassortments. I overvågningen 2014 blev der for første gang påvist et 2. generations virus (trippel reassortment), H3hu05N2sw med interne gener fra H1N1pdm09. Overvågningen i har vist at dette virus har spredt sig yderligere til flere egne af Danmark. Reassortments med H1N1pdm09 gener er også påvist i andre lande i Europa, i Asien og i Nordamerika, hvilket viser, at introduktionen af dette virus har medført en signifikant ændring af influenza virus dynamikken i svin globalt. Ud fra data i overvågningen kan man se en tendens til, at de interne gener fra pandemisk influenza H1N1pdm09 og N2sw vinder frem på bekostning af hhv. enzootiske avian-like - swine interne gener og N1 generne. Dette indikerer, at disse gener eller gen-konstellationer er en fordel for virus. I år ses endnu en stigning i andelen af virus, der havde interne pandemiske gener, så totalt set har 71 % af svineinfluenzavirus med ikke-pandemiske overfladeproteiner nu pandemiske interne gener. Samtidig viser det også, at det mest succesfulde svinevirus lige nu er H1avN2sw med pandemiske interne gener. At interne pandemiske gener udgør en fordel understreges af, at der indtil nu ikke er observeret et virus med H1pdm, der har avian-like eller andre interne kassetter. N2sw blev påvist i sammenhæng med alle varianter af HA, hvorimod N1 og N1pdm09 altid var sammen med deres respektive parent HA variant. Andelen af reassortet H1pdmN2sw er fordoblet siden sidste år. I perioden blev der i regi af et EU projekt (ESNIP3) gennemført en systematisk udveksling af overvågningsdata i 20 Europæiske lande inklusiv Danmark. Der var ret store forskelle mellem de enkelte lande, men i gennemsnit var 54 % af de karakteriserede virus af subtypen avian-like H1N1, 16 % var H1N2 (human like som ikke findes i Danmark); 9 % var H3N2 og 14 % var pdm09h1n1. Udbredelsen af H1N1pdm09 ses altså også i andre lande, men Danmark er anderledes end andre europæiske lande ved fravær af human-like H1N2 og med en høj forekomst af H1N2 med et avian-like swine HA gen. Sidstnævnte subtype er de senere år fundet sporadisk i en række europæiske lande. Veterinære aspekter Der er i 2016 blevet observeret et fald i antal indsendelser, men antallet er stadig på et langt højere niveau end da overvågningsprogrammerne startede. Selvom der var et fald i 2016, lå de sidste 2 måneder af året på niveau med rekordåret I 2016 var andelen af positive 18

19 indsendelser igen 47 %. Sammenholdt med at hovedparten af indsendelserne var fra besætninger med kliniske respirationsvejssymptomer, understreger dette at influenza hos svin kan have signifikante sundhedsmæssige og velfærdsmæssige konsekvenser i besætningerne. Det øgede fokus på influenzavirus som årsag til kliniske symptomer har i henhold til VETSTAT medført en kraftig stigning i antallet af solgte vaccinedoser mod influenza A virus til svin. Alt andet lige vil den øgede diagnostik sammenholdt med øget forebyggelse ved vaccination bidrage til at nedbringe forbruget af antibiotika til behandling af respirationsvejslidelser i svinebesætningerne. Den kommercielt tilgængelige vaccine på det danske marked har begrænset krydsbeskyttelse mod infektion med den pandemiske subtype H1N1pdm09. Fra 2012 har det derfor været muligt at få dispensation til at anvende en vaccine, der specifikt beskytter mod H1N1pdm09 virus, men kun hvis denne type er påvist i besætningen. Da alle positive influenza prøver testes for H1pdm09 subtypen, bidrager overvågningen til, at der kan forebygges mere effektivt mod svineinfluenza, da den rigtige vaccine kan vælges. Salget af vaccinen mod H1N1pdm09 virus er således også steget kraftigt de senere år, men det har i sidste del af 2016 og starten af 2017 ikke været muligt at skaffe denne vaccine, hvilket er et problem for ramte besætninger. Situationen forventes at forbedres når en ny kommerciel registreret vaccine bliver tilgængelig i 2017/2018. I overvågningen i 2016 blev reassortments med humane N2 gener, som er rapporteret tidligere år, ikke påvist. Disse kan være udkonkurreret, og har til alle tider været sjældent forekommende. Derimod ser vi en stigning af H1pdmN2sw som er den mest fremtrædende nyere reassortment. Overvågningen fungerer hensigtsmæssigt med henblik på at identificere influenzavirus med nye gensammensætninger hurtigt, selvom stikprøvestørrelsen, set i forhold til den samlede population af svin, er begrænset. H3huN2sw er et eksempel på en ny reassortment, der blev opdaget i overvågningen. De sidste par år har der pågået flere studier af dette virus, som det må formodes, at danske grise ikke har immunitet imod. Derudover er der meget begrænset krydsreaktion mellem antistoffer dannet mod de tilgængelige vacciner, der blev også rapporteret om manglende effekt af vaccination i smittede besætninger. Det må formodes at danske og udenlandske svinebesætninger er helt mangler immunitet over for dette virus. Det indledende studie af H3hu05N2sw virus er netop publiceret 6. Derudover har vi i et specialeprojektstudie belyst, hvordan dette virus kan genfindes i besætninger et år efter forrige detektion. I specialet var de studerende i kontakt med dyrlæger, der havde massive sundhedsproblemer i besætningerne pga. dette. Ud over samarbejdet omkring H3huN2sw arbejdes der også sammen med IDT og SEGES i et PhD studie hvor dynamikken og betydningen af influenza A virus i besætninger belyses. Endnu et interessant aspekt er, at vi i overvågningen har fundet samtidige sæsoninfluenzavirus fra mennesker i grise. Det gælder både H1pdmN1pdm og H3hu15/16N2sw. Dette indikerer, at 6 Krog, J. S., Hjulsager, C. K., Larsen, M. A., & Larsen, L. E. (2017). Triple-reassortant influenza A virus with H3 of human seasonal origin, A of swine origin, and internal A(H1N1) pandemic 2009 genes is established in Danish pigs. Influenza and Other Respiratory Viruses. DOI: /irv

20 svin er modtagelige for influenzavirus fra mennesker, og at nye virus kan opstå ved at mennesker smitter svin med influenza i besætningerne. I tilfældet med H3hu15N2sw betyder det, at endnu et virus, der ikke er dækket af vaccinen, er opstået og kan være skyld i forøget antibiotikaforbrug og økonomiske tab i besætningen. Zoonotiske aspekter I USA er der rapporteret om mere end 364 tilfælde i perioden af human infektion med et svineinfluenzavirus af subtypen H3N2, som har optaget et pandemisk M gen, dette virus kaldes H3N2v ifølge international nomenklatur. I 2016 har der været rapporteret 18 tilfælde. Der er fra europæisk side stor fokus på at overvåge, om dette virus spredes til mennesker eller svin i Europa 7. På baggrund af den overvågning der er foretaget i Danmark i , kan det konkluderes, at det er meget usandsynligt at dette virus er til stede i den danske svinepopulation. Det nye reassortment H3hu05N2sw, med interne H1N1pdm09 gener, minder i sammensætning om det amerikanske H3N2v, der også har et pandemisk M gen, men da H3 fra H3hu05N2sw har cirkuleret i den danske og globale humane population i mange år, må man formode, at der er en god immunitet mod dette virus, hvilket vil reducere omfanget af smittede, hvis dette virus skulle smitte til mennesker

21 Materialer og metoder Den overordnede arbejdsgang er illustreret i Figur 5. Der modtages næsesvabere, lungestykker eller spytprøver fra praktiserende dyrlæger. RNA ekstraheres fra de enkelte prøver og testes for influenza A virus med et real time RT-PCR assay, der er rettet mod matrix-genet. Influenzaviruspositive prøver bliver screenet for om virus har H1pdm09 varianten af HA-genet med et specifikt real time RT-PCR assay. Resultatet svares herefter ud til indsender. De influenzaviruspositive prøver subtypes yderligere vha. multiplex PCR analyse, der består af to real time RT-PCR reaktioner som hver især multiplexer 4 forskellige assays. Derved testes for de 8 segmenter af HA og NA der er relevante for den danske svinepopulation. Ved negativt resultat sekventeres segmenterne, for at kunne påvise eventuel introduktion af en ny variant af HA og/eller NA. Figur 5: Arbejdsgang fra modtagelse af prøver fra besætningerne til endt analyse. Blå pile angiver processer der foregår i rutinediagnostikken. Grønne pile angiver processer der varetages af forskningsafdelingen. Ud fra subtypningen udvælges prøver til fuld genom karakterisering ved next generation sequencing (NGS i Figur 5). Virus isoleres fra de udvalgte prøver ved dyrkning i MDCK celler. NGS udføres på fuld længde PCR produkter fra alle 8 segmenter. De 8 PCR produkter oprenses og blandes i et forhold så de repræsenterer et virus. Hver prøve med de 8 opformerede segmenter sendes til NGS (DMAK, Lyngby). Rådata databehandles (CLC genomics workbench, QIAGEN) og consensussekvenser for hvert segment analyseres med fylogenetiske analyser (CLC main workbench, QIAGEN). 21

22 Bilag 1a. HA fylogeni Fylogenetisk træ af fuld længde HA gen fra fuld genom karakteriserede isolater fra overvågningen i baseret på MUSCLE alignment og neighbor-joining fylogeni. Navne startende med årstal er prøver fra overvågningen de øvrige er referencer fra tidligere danske prøver eller GenBank. * angiver prøver hvor HA stammer fra stammer identiske med humane fra 15/16 sæsonen. 22

23 Bilag 1b 23

24 Bilag 2a. NA fylogeni Fylogenetisk træ af fuld længde NA gen baseret på MUSCLE alignment and neighbor-joining fylogeni træ, fra fuldgenom karakteriserede isolater fra overvågningen i Navne startende med årstal er prøver fra overvågningen, de øvrige er referencer fra tidligere danske prøver eller GenBank. * angiver prøver hvor HA stammer fra stammer identiske med humane fra 15/16 sæsonen. 24

25 Bilag 2b 25

26 Bilag 3. Fuld genom data Skematisk præsentation af oprindelsen af alle otte segmenter fra de undersøgte isolater fra Hvert gensegment er farvekodet i henhold til deres oprindelse. H1 H3 N1 N2 M NP NS PA PB1 PB2 H1N p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p1 Farvekode Svineinfluenza (H1N1, H1N2, H3N2) H1N1pdm09 oprindelse oprindelse Nylige humane H3N2 Ikke sekventeret 26

27 H1N p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p2 H1N2hu p p p p p p1 Farvekode H1 H3 N1 N2 M NP NS PA PB1 PB2 Svineinfluenza (H1N1, H1N2, H3N2) oprindelse Nylige humane H3N2 H1N1pdm09 oprindelse Ikke sekventeret 27

28 H1N1pdm p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p p1 H1pdm09N2sw p p p p p p p p p1 H1pdm09N2hu p p p p1 H3hu05N2sw p p p1 Farvekode H1 H3 N1 N2 M NP NS PA PB1 PB2 Svineinfluenza (H1N1, H1N2, H3N2) oprindelse Nylige humane H3N2 H1N1pdm09 oprindelse Ikke sekventeret 28

29 Bilag 4. Geografisk fordeling af positive og negative indsendelser anonymiseret 29

30 Bilag 5. Geografisk fordeling af H1N1pdm09 virus anonymiseret 30

31 Bilag 6. Geografisk fordeling af subtyper anonymiseret 31

Overvågning af influenza A virus i svin

Overvågning af influenza A virus i svin 3. juni 2016. Overvågning af influenza A virus i svin SLUTRAPPORT 2015 Offentlig udgave Jesper Schak Krog Charlotte Kristiane Hjulsager Lars Erik Larsen Danmarks Tekniske Universitet Veterinærinstituttet

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 17, 2017 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 Krog, Jesper Schak; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Larsen, Lars Erik Publication date: 2015 Document Version

Læs mere

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014

Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 2. marts 2014. J.nr. 10/10489 Overvågning af influenza A virus i svin i 2014 SLUTRAPPORT 2014 Jesper Schak Krog Charlotte Kristiane Hjulsager Lars Erik Larsen Danmarks Tekniske Universitet Bülowsvej 27

Læs mere

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye

Læs mere

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER

DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse

Læs mere

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet Indlæg mink årsmøde Vetteam 16 Januar 2018 Indhold - overskrifter Basalt om

Læs mere

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Få styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN

SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN SUNDHEDSOVERVÅGNING AF KLIMAGRISE OG SLAGTESVIN NOTAT NR. 1811 Løbende overvågning af smitstoffer kan være et nyttigt supplement og værktøj til den veterinære rådgivning i svinebesætninger. Det viser en

Læs mere

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til!

Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! Zoonotiske infektioner en trussel vi må forholde os til! www.guzer.com/pictures/kid_pig_kiss.jpg ONE Health sundhedsfremmende for mennesker og dyr den 17. maj 2011 Professor Lars Erik Larsen Veterinærinstituttet;

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Status på PRRS fra Ornestation Horsens

Status på PRRS fra Ornestation Horsens Status på PRRS fra Ornestation Horsens Bent Nielsen Afdelingschef Veterinær & Kvalitetsforhold Kilde PRRS.com PRRS virus PRRS-1 og PRRS-2 Overvågning for PRRS på ornestationer Danbred ornestationer overvåges

Læs mere

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Luftvejskomplekset hos slagtesvin Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK Introduktion Lungesygdom er en dyr lidelse hos slagtesvin. Klinisk sygdom, høj dødelighed Dårlig foderudnyttelse, nedsat tilvækst Årsager

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

Partiel genetisk karakterisering af PRRSV påvist i indsendelse fra Hatting Juli/august 2019 foreløbige resultater

Partiel genetisk karakterisering af PRRSV påvist i indsendelse fra Hatting Juli/august 2019 foreløbige resultater Partiel genetisk karakterisering af PRRSV påvist i indsendelse fra Hatting Juli/august 2019 foreløbige resultater Revideret: 18.08. 2019 Lars Erik Larsen, KU/DTU (lael@sund.ku.dk) Bidrag fra: Lise Kvisgaard,

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807

Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Influenza hos svin. & svineinfluenza. Svinefagdyrlæge Preben Mortensen. Nordisk Teknisk Chef, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. & svineinfluenza. Svinefagdyrlæge Preben Mortensen. Nordisk Teknisk Chef, Merial Norden A/S Preben Mortensen preben.mortensen@merial.com Dyrlæge i 1988 Blandet praksis, Tilst (Århus) Svinedyrlæge siden 1989 Hejsager (Haderslev) 1993 Hadsten (Århus-Randers) Merial Norden, Produktionsdyr(PA) -

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018

Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT

Årsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Salmonella er der flere problemer nu?

Salmonella er der flere problemer nu? Introduktion Baggrund Salmonella er der flere problemer nu? Veterinært Orienteringsmøde 2013 Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Stigende antal indsendelser fra sygdomstilfælde med

Læs mere

svin i Danmark

svin i Danmark SVIN Laboratorieundersøgelser vedrørende sygdomme hos svin i Danmark 214-217 SVEN ERIK LIND JORSAL 1, VIBEKE FRØKJÆR JENSEN 1, BIRGITTA SVENSMARK 2, NIELS TOFT 1 1 DTU Veterinærinstituttet 2 SEGES Laboratorium

Læs mere

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere

SÆSONINFLUENZAVACCINATION

SÆSONINFLUENZAVACCINATION SÆSONINFLUENZAVACCINATION Tyra Grove Krause Afdelingschef, overlæge, ph.d. Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse Statens Serum Institut e-mail: tgv@ssi.dk SÆSON INFLUENZAVIRUS Influenza A - Inficerer

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup

Årsrapport vedrørende laboratorieundersøgelser af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Årsrapport 203 vedrørende laboratorie af materiale fra svin på DTU Veterinærinstituttet og Laboratorium for svinesygdomme i Kjellerup Juni 204 Indhold. Indledning... 3 2. Data og materiale... 3 3. Undersøgelser

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt

Antibiotikaforbrug overvåges grundigt 1 Antibiotikaforbrug overvåges grundigt Forbrug af antibiotika pr år Forekomst af resistens Angivet for alle dyrearter og for mennesker For fødevareproducerende dyr også resistens i fødevarerne 2 Hvorfor

Læs mere

NYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3)

NYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3) NYT VIRUS BESKREVET HOS SVIN PORCINT CICROVIRUS TYPE 3 (PCV3) NOTAT NR. 1721 De seneste måneder er der kommet rapporter fra en række lande om fund af et nyt virus hos svin. Genetiske analyser af virusset

Læs mere

Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012

Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012 Fødevarestyrelsens kortlægning af Ornitose (Chlamydophila psittaci) i dyrehandler 2012 Sammendrag Fødevarestyrelsen fortsatte i 2012 kortlægningen af Chlamydophila psittaci hos papegøjefugle og papegøjelignende

Læs mere

Pandemisk influenza A H1N1/09

Pandemisk influenza A H1N1/09 Pandemisk influenza A H1N1/09 Jens D. Lundgren, MD, DMSc Professor, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet et Overlæge, Rigshospitalet Chef, Copenhagen HIV Programme Vi skal lære af de

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018

Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018 09-04-2018 J.nr.: 2018-14-81-05721/PERNI Risiko for smitte med aviær influenza til dansk fjerkræ pr. 9. april 2018 Trusselsvurdering: Der er den 4. april 2018 konstateret et udbrud af højpatogen fugleinfluenza

Læs mere

INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund

INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA. Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund INFLUENZA SOM EKSEMPEL PÅ ANVENDELSE AF MIBA DATA Hanne-Dorthe Emborg og Marianne Voldstedlund DATA UDTRÆK FRA MIBA Generelle overvejelser Case definition Udtræksparametre Ønskede variable i udtræk Analyse

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol

Læs mere

Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i ved partiel NS1 sekvensanalyse

Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i ved partiel NS1 sekvensanalyse Smitteopsporing af plasmacytoseudbrud i 2015-16 ved partiel NS1 sekvensanalyse Pia Ryt-Hansen Ph.D. studerende, Dyrlæge Sektion for diagnostik og beredskab Plasmacytose Aluetian mink disease virus (AMDV)

Læs mere

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Rev. 4.0 Juni 2017 Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Denne beredskabsplan beskriver, hvordan der skal ageres ved fund af trikiner hos dyr, som har opholdt sig i Danmark (jf. Trikinforordningen,

Læs mere

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006

Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza. Veterinærdirektør Preben Willeberg. Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Udbredelse og bekæmpelse af fugleinfluenza Veterinærdirektør Preben Willeberg Møde i Fødevareudvalget den 1. marts 2006 Fugleinfluenza i EU før 2005 Italien: 1999, 2000 og 2004 kalkuner LPAI (vaccineres

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.

Data anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017

ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 ONE HEALTH STRATEGI MOD ANTIBIOTIKARESISTENS JULI 2017 One Health Strategi mod antibiotikaresistens Antibiotika skal bruges med omtanke Resistens over for antibiotika er et stigende globalt problem, der

Læs mere

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER

PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER PCV2: VIRUS I PATTEGRISE OG VACCINATIONSSTRATEGIER ERFARING NR. 1719 PCV2 blev ikke fundet i pattegrisene fra undersøgelsens 60 medvirkende besætninger. Ganske få besætninger vaccinerede deres søer og

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 261 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om udstedelse af markedsføringstilladelse under særlige omstændigheder for lægemidlet Celvapan Resumé En vedtagelse

Læs mere

Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2003 2011

Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2003 2011 Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2003 2011 En oversigt over resultater fra overvågningen af aviær influenza i Danmark i perioden 2003 2011. Danmarks Tekniske Universitet Veterinærinstituttet

Læs mere

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg

Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik

Grønlandsrelateret forskning og udvikling. Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Dansk Center for Forskningsanalyse Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik

Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik Bilag 2 Statusrapport for projektet: Afprøvning af den nye PCR teknik til test for virus i kartoffelknolde til erstatning for den gamle ELISA-teknik ved forsker Mogens Nicolaisen, Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling Introduktion Baggrund og formål med indlæg VSP-rapport 42 med samlede

Læs mere

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI

VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI VEROCYTOTOKSIN-PRODUCERENDE BAKTERIOFAGER I E. COLI Specialeprojekt i Biologi-bioteknologi, KU Patricia Espenhain Sørensen 13. juni 2017 RATIONALE Verocytotoxin-producerende E. coli (VTEC) / (STEC) - Vigtig

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge Uden vaccination af smågrise reduceres beskyttelse af grisene gradvist Når råmælksantistoffer forsvinder opbygges modstandskraft (immunitet)

Læs mere

Epidemiologi, forskning og udfordringer

Epidemiologi, forskning og udfordringer Epidemiologi, forskning og udfordringer Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut UDFORDRINGER..? Svinekød bugner af farlige bakterier

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen

Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter

Læs mere

Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016

Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016 Overvågning af aviær influenza i vilde fugle i Danmark 2016 Maj 2017 Charlotte K. Hjulsager, Jesper S. Krog, Jesper J. Madsen, Kasper Thorup, Lars E. Larsen. Denne rapport beskriver resultaterne der er

Læs mere

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH

HUSDYR MRSA. Tinna Ravnholt Urth. Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut. Hygiejnesygeplejerske, MPH HUSDYR MRSA Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut 19. Oktober 2018 Svinekød bugner af farlige bakterier Kød inficeret med svinebakterier

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere