Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:"

Transkript

1 Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt personlige og faglige udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på både individniveau og læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag Sparring og observation Når en elev vender tilbage til egen klasse vil det modtagne lærerteam opleve, at eleven har udviklet sig både fagligt og socialt. Det betyder, at de læringsmål og den praksis, der tidligere blev anvendt i forhold til elevens læreproces skal justeres på en måde, så undervisningen bygger videre på det, eleven har med fra det intensive læringsforløb. Sparring og observation skal ses som en støtte til at justere praksis i forhold til den enkelte elevs fremadrettede faglige og sociale udvikling, men i flere tilfælde også i forhold til at brede elevens kompetencer ud til andre elever med lignende udfordringer i klassen eller på tværs af klasser. Mål for Sparring og observation: Lærerteamet får nye fortællinger og ny viden om elevens faglige og sociale kompetencer og potentialer. Klassens øvrige elever får et nyt syn på eleven. Ny viden skal føre til nye handlemuligheder. Lærerteamet laver læringsmål for eleven og tilrettelægger undervisning med afsæt i ny viden om eleven. Lærerteamet får bedre forudsætninger for at differentiere undervisningen. Eleven bliver opmærksom på egen læreproces og oplever udvikling. Fælles indhold for alle forløb er: Sparring og observationsforløbet tilrettelægges i samarbejde med lærerteamet. Overleveringsmøde mellem det intensive læringstilbud og almenskolen. Opstilling af nye læringsmål for eleven. Pædagogisk intervention planlægges. Herunder justeringer i læringsaktiviteter og læringsmiljø. Handle- og procesplan udarbejdes. Elevinddragelse i nye læringsmål. Læringskonsulenten observerer i forhold til et aftalt fokus samt sparring. Lærerteamet justerer i praksis. Kollegial observation i forhold til et aftalt fokus samt teamrefleksion. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail: 1

2 1. Overleveringsmøde Det er vigtigt, at resultater og ny viden fra det intensive læringsforløb bringes i anvendelse tilbage i skolens almene del og det retter fokus på handlingerne at aflevere og at modtage. På hvilken måde skal ny viden afleveres og på hvilken måde skal ny viden modtages? Overleveringsmødet danner grundlag for det efterfølgende sparring og observationsforløb og det er derfor beskrevet under denne indsats. Overleveringsmødet fokuserer på de ressourcer, eleven vender tilbage med. Med afsæt i ressourcer skal der fortsat arbejdes med at opbygge det, som eleven endnu er udfordret med. For at kunne bygge på elevens ressourcer er overleveringsmødet et centralt møde. Mødet deles i 3 dele med 3 forskellige dagsordner og formål. Det intensive læringsforløb overlever ny viden i forhold til faglig udvikling, læringsstrategier, trivsel mm. Derefter reflekterer skolens almene del i forhold til nye læringsmål, justeringer i nuværende praksis mm. For at støtte lærerteamet i at modtage en elev inviteres en ledelsesrepræsentant og en inklusionsvejleder med til overleveringsmødet. De tænkes ind som støttende eller deltagende i forhold til at planlægge elevens fortsatte faglige, personlige og sociale udvikling. Mødet resulterer i en handle- og procesplan. Struktur for et overleveringsmøde Sted: Afholdes på hjemskolen. Mødets varighed: 2 timer. Tiden deles i tre forskellige møder. Mødeleder: Læringskonsulent fra Læring for alle 1. del af overleveringsmødet: 1. del af mødet: Tid: 30 min. Deltagere: Fra X skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: 2 medarbejdere og læringskonsulent Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med det intensive læringsforløb. Medarbejderne fra det intensive læringsforløb fremlægger den faglige og sociale udvikling, som de har set hos eleven. Der laves evt. aftaler med forældrene i forhold til elevcoaching. observation.docx 2

3 Målet med 1. del: Alle får en ny fortælling om den elev, som de sendte på et intensivt læringsforløb. Alle får viden om de ressourcer, der kan bygges videre på. Alle får viden om eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får støtte i form af konkrete eksempler på, hvordan de kan arbejde med deres barns ressourcer og eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får viden om, at der efter det intensive læringsforløb er et fortsat fokus på eleven i form af en handleplan som udarbejdes efterfølgende. Lærerne deler handleplanen med forældrene, når den er udarbejdet. Punkter til 1. del: 1.1 Elevens fortælling: Hvad har eleven fået ud af at deltage i det intensive læringsforløb. (fagligt og socialt) 1.2 Forældrenes fortælling: Hvilke nye sider af deres barn, oplever de, der er udviklet på det intensive læringsforløb. 1.3 Fremlæggelse af faglige resultater og befordrende faktorer for denne udvikling: Læreren fra det intensive læringsforløb anvender Dales didaktiske kategorier 1 som tilgang til at strukturere den viden, der overleveres. o Elevens evner og forudsætninger (herunder testresultater) o Elevens arbejdsmåder og undervisningsmetoder o Elevens foretrukne læringsarenaer og læremidler o Elevens foretrukne organisering af skoledagen o Elevens foretrukne arbejdsopgaver og tempo 1.4 Fremlæggelse af nye sociale kompetencer og befordrende faktorer for denne udvikling: Pædagogen fra det intensive læringsforløb fremlægger iagttagelser i forhold til Ressourceblomsten. (Fra materialet KRAP) 1.5 Det videre fokus på elevens faglige og sociale udvikling: Den foreløbige procesplan vises til forældrene. Information til forældrene om at lærerne på 2. del af mødet laver lærerne nye læringsmål for eleven og disse vil blive fremlagt for elev og forældre 1 Dale, Lars Erling: Tilpasset og differensiert opplæring i lys av kunnskapsløftet Lars Erling Dale beskriver i en forskningsrapport 7 didaktiske kategorier der kan bruges til at rammesætte en differentieret undervisning. observation.docx 3

4 2. del af overleveringsmødet: 2. del af mødet: Tid: 1 time og 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: 2 medarbejdere og læringskonsulent Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra det intensive læringsforløb har fremlagt. I samarbejde med læringskonsulenten laves der en handleplan for modtagelsen af eleven. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til handleplanen. Formålet med 2. del: Udarbejdelse af nye læringsmål for eleven Udarbejdelse af handleplan for eleven Punkter til 2. del: 2.1 Forventningsafklaring: Deltagernes roller på mødet: Læringskonsulentens rolle: -Mødeleder - Facilitere udarbejdelsen af en handleplan - Læring for alle kan tilbyde Lærernes rolle: - Udarbejde nye læringsmål og tiltag De forskellige personer omkring bordets rolle: - Støttende funktion - Deltagende funktion Hvad tager vi med herfra? Når vi går fra dette møde har alle deltagere i større eller mindre grad bidraget til en handleplan for den elev, der vender tilbage fra et intensivt læringsforløb. 2.2 Hvilke ressourcer vender eleven tilbage med? Alle omkring bordet som deltog i 1. del af mødet får tid til at overveje følgende spørgsmål: Hvilke ressourcer hos eleven blev du opmærksomme på under mødets 1. del? Ressourcerne formuleres og nedskrives på Post-it. Det er en ressource at... observation.docx 4

5 På skift får deltagerne fra skolens almene del taletid. De highlighter de ressourcer, som de hørte det intensive læringsforløb fremlagde. (Post-it sættes på bordet foran lærerne.) Afslutningsvis får medarbejderne fra det intensive læringsforløb taletid og tilføjer eventuelle oversete ressourcer. Er der flere ressourcer som skal nævnes? 2.3 Hvilke udfordringer har eleven? Lærer-teamet og læringskonsulenten går i dialog om udfordringer. Hvilke udfordringer ser du, at eleven vender tilbage med? Hvad har du af ønsker i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde elevens udfordring? 2.4 Hvilke udfordringer har lærerteamet i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for dig i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det, du udfordres af? 2.5 Hvilke udfordringer har de øvrige elever i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for de andre i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det de udfordres af? Lærer-teamet formulerer 2 4 udfordringer som nedskrives på Post-it. 2.6 Refleksion over nye læringsmål for eleven Ressourcer og udfordringer er fremlagt og næste skridt er at være nysgerrig på, hvordan elevens succes kan planlægges. Hvordan kan eleven få bragt sine ressourcer i spil og få indfriet sit læringspotentiale og fortsat udvikle sig fagligt, personligt og socialt i klassens fællesskab? De næste 25 min. skal lærerteamet opstille nyt eller nye læringsmål og idéudvikle på tiltag, læringsaktiviteter og læringsmiljø. Alle andre mødedeltagere lukkes i boks og deres rolle er at overveje: Hvordan kan jeg med min position enten støtte eller deltage i at gøre teamets idéer til virkelighed? Medarbejderne fra det intensive læringsmiljø kan ikke være deltagende i forhold til at støtte den videre proces, men de kan være støttende og på mødet byde ind med erfaringer og idéer. Ark 1, Udfordringer, ressourcer og læringsmål anvendes som indledende struktur for målsætning. Lærerne udvælger én af elevens udfordringer og udvælger de af elevens ressourcer, som de mener, der skal aktiveres i arbejdet med elevens udfordringer. Med afsæt i udfordringer og ressourcer formulerer lærerne læringsmål (Anvend Post-it) Teamet udforsker forskellige læringsmål og beslutter ét mål. Det efterlader et arbejdsspørgsmål: observation.docx 5

6 Hvordan kan vi som team tilrettelægge læringsaktiviteter og skabe læringsmiljøer, der giver gode betingelser for, at eleven lykkes med det nye læringsmål? Teamet forholder sig til elevens læring og læreproces gennem Ark 2, 7 didaktiske kategorier Planlægning af elevens succes udfyldes 1. Læringsmål (faglig, personlig eller social) 2. Evner og forudsætninger 3. Arbejdsmåder og undervisningsmetoder 4. Læringsarenaer og læremidler 5. Organisering af skoledagen 6. Arbejdsopgaver og tempo 7. Vurdering og evaluering Tænk ud af boksen, måske kan nogle af de personer, der sidder omkring bordet efterfølgende bidrage med en støttende eller en deltagende funktion. Inden teamet når til at beslutte tiltag i forhold til det opstillede mål, så lukkes der op for boks 2 og de andre deltagere inviteres ind og svarer på skift i forhold til: Hvad hører du, at lærerne er optaget af? Hvad kan du biddrage med i forhold til de tiltag lærerne formulerer eller i forhold til tiltag, der ikke er bragt på banen? Husk at holde bolden på egen banehalvdel og tænk din egen position ind som støttende eller deltagende. 2.7 Læringsmål besluttes Lærerne beslutter det endelige læringsmål, læringsaktiviteter m.m. Læringskonsulenten skriver teamets beslutninger i Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark Læringsmål formuleres for eleven Hvad skal eleven lære af undervisningen? Hvilke færdigheder og kompetencer skal udvikles? Hvilke aktiviteter skal planlægges? Hvilke ressourcepersoner kan være relevante at trække på? Og hvordan trækkes der på dem? Hvordan ser du, at eleven er på vej i mål? Hvordan ser du, at eleven er i mål? Hvad tænker I i forhold til forældreinddragelse og kammeratinddragelse? observation.docx 6

7 2.8 Elevinddragelse i nye læringsmål Tænkningen bag elevinddragelse i nye læringsmål Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke vide, hvilken vej man skal gå, sådan lyder svaret til Alice i Eventyrland, da hun spørger om vej uden at vide, hvor hun er på vej hen. Ifølge Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi vejen til målopfyldelsen bliver tydeligere for eleverne, de ved derved, hvor de er på vej hen og hvordan de skal komme derhen. 2 At delagtiggøre eleven i læringsmålene skal bl.a. bidrage til, at eleven reflekterer over egen læring og tager med-ansvar i forhold til at nå de mål, som er formuleret. Inddragelse, medansvar og synlig læring vil bidrage til at motivere og fokusere elevernes arbejde, hvilket vil styrke elevernes faglige progression Målorienteret læring kræver, at læreren er tydelig, mht. hvad der skal læres i f.eks. et undervisningsforløb. Samtidig kræver det, at læreren arbejder med metoder, der giver adgang til viden om, hvorvidt den ønskede læring er opnået. Det er bl.a. på denne baggrund, at Hattie taler om vigtigheden af synlig læring. Det betyder, at der for lærerne ligger en væsentlig opgave i at synliggøre, hvordan elever holder sig på sporet hen imod de pågældende mål. Teamet har besluttet nogle læringsmål og har dermed besluttet, hvor de gerne vil have eleven til at gå hen. For at få eleven med i processen delagtiggør teamet eleven i det opstillede læringsmål og i samarbejde med eleven formuleres der et dellæringsmål i elevhøjde. Del-læringsmål skal relatere sig til det læringsmål, som lærerne har formuleret. Konkrete læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken indsats der kræves af dem, på hvilket niveau de skal præstere og hvornår har de opnået den tilsigtede læring. Læringsmål skal formuleres i et sprog, så eleverne kan forstå målet og der skal være en tæt sammenhæng mellem mål og valg af evalueringsmetode, så ikke bare læreren, men også eleven kan se, at evaluering sker på baggrund af opnåelse af læringsmålet. Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark bruges i samarbejdet med eleven om dellæringsmål. 2.9 Mål for klassen Hvordan tænker I, at eleven kan inddrages i læringsmålet? Hvordan får eleven medejerskab til egne læringsmål og indblik i egen progression? Kort indledende drøftelse af, hvordan elevens nye kompetencer og færdigheder tænkes ind i klassens fremadrettede liv og læring. Er der elever, som vil have gavn af samme læringsmål? Kan en udbredelse af elevens nye kompetencer fx it-kompetencer komme andre elever til gode? 2 John Hattie, Synlig læring for lærere, observation.docx 7

8 Denne drøftelse vil tages op senere i sparring og observationsforløbet Læring for alle indsatser Læringskonsulenten præsenterer lærerne for de mulige indsatser, som Læring for alle tilbyder Opsamling og afrunding Læringskonsulenten opsummerer ved at læse op fra Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark (Læringsmål, læringsaktiviteter, elevinddragelse) Handle- og procesplan (Indsatser der er aftalt, samt en tidsplan) Læringskonsulenten sender handle- og procesplanen til lærerne, som videresender til alle deltagere på mødet. I handleplanen står afsættet for udarbejdelsen af handleplanen (de nævnte ressource og opmærksomhedspunkter) samt de idéer der blev nævnt, men som i første omgang ikke blev en del af handleplanen. De kan eventuelt anvendes senere i forløbet. 3. del af overleveringsmødet: 3. del af mødet: Tid: 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere og hvis muligt skolens inklusionsvejleder Fra det intensive læringsforløb: Inklusionskonsulent Mødets indhold: Der laves aftaler for observation og sparring i forhold til konkrete nedslag i handleplanen. Formålet med 3. del: Afstemme forventninger for observation og sparring Procesplan laves Punkter til 3. del: 3.1 Mål for observation Observation og sparring er knyttet til læringsmål og handleplan. Observation og sparring ses som en støtte til, at teamet får øje på, hvad der i deres praksis kan fremme og modvirke læringsmålene. Med den viden kan teamet justere i praksis. 3.2 Fokuspunkter for observation Fokus for observationen formuleres som et spørgsmål, der ønskes besvaret gennem observationerne. Ark 4, Aftalepapir for sparring og observation udfyldes. observation.docx 8

9 Eksempler på fokus: Hvordan kan vi få eleven til at bruge sin IT-rygsæk? Hvordan kan vi få mere ro i timerne? Hvordan kan vi hjælpe eleven med at deltage mere aktivt i undervisningen? 3.3 Aftale sted og tid for observation 3.4 Aftale sted og tidspunkt for sparring Problemstillinger kan opstå, når eleven har været tilbage i en periode og hverdagen vender tilbage. Det er derfor vigtigt at observationer og sparring fortsætter over tid. observation.docx 9

10 2. Observation og sparring: Som nævnt ovenfor er observation og sparring knyttet til de opstillede læringsmål og handleplanen. Derved skal observation og sparring ses som en støtte til, at teamet får øje på, hvad der i deres praksis kan modvirke og fremme læringsmålene. Med den viden kan teamet udvikle læringsmiljøet. Forløbet er sammensat af to modeller for observation og sparring. Der indledes med: A. Ekstern observation og teamsparring. Læringskonsulent fra Læring for alle observerer og giver sparring i forhold til aftalte fokuspunkter. Derefter: B. Kollegial observation og teamrefleksion Lærerteamet observerer hinandens undervisning i forhold til et aftalt fokuspunkt og deltager efterfølgende i refleksionsmøder. Læringskonsulent fra Læring for alle deltager ikke som udgangspunkt i observation, men faciliterer en efterfølgende refleksionsproces. Der kan i denne del af observationsforløbet ligge nogle logistiske udfordringer, som ledelsen muligvis skal biddrage til at løse. Der udleveres et observationsark, der bruges som støtte til at rette fokus i den enkelte observation. Det videre forløb aftales i samarbejde med teamet. A. Ekstern observation og teamsparring I denne observationsform benyttes der en traditionel iagttagende observation, hvor læringskonsulenten observerer og beskriver systemet uden at være i direkte interaktion med den. Læringskonsulenten deltager i en skoledag og observere på skift de to læreres undervisning og interaktion i elevgruppen ( lærer-elev og elev elev). Dagen afsluttes med 1 ½ times teamsparring. På overleveringsmødet er der aftalt et fokus for observationen og det formulerede spørgsmål er således omdrejningspunktet for dagens observation og efterfølgende sparring. Observation: Læringskonsulenten observerer i forhold til det aftalte fokusspørgsmål. Fokus på at identificere de opretholdende faktorer, som er med til at holde fast i udfordringen. Hvilke faktorer er med til at fasthold, at eleven ikke anvender sin IT-rygsæk? eller Hvilke faktorer er med til at fastholde uro i klassen? Fokus på at identificere ressourcer. Faktorer der er med til at fremme, at den udfordring, der opleves trods alt ikke er større, end den er. Det der allerede virker fremhæves. Hvornår bruger eleven sin IT-rygsæk? eller Hvornår er der ro i klassen? observation.docx 10

11 Der søges efter opretholdende faktorer og ressourcer i tre perspektiver: Kontekst (f.eks. fysiske rammer, skolekultur, undervisningsstruktur, klasseledelse) Aktører (børnefællesskaber, relationelle forhold) Individ (elevens fysiske, kognitive og emotionelle forudsætninger) Teamsparring: Fokusspørgsmålet sættes i spil indledningsvis og afslutningsvis. Målet med teamsparring er, at lærerteamet får ny viden om fokusspørgsmålet og dermed nye handlemuligheder. Lærerne indleder med på skift at fortælle, hvad de lagde mærke til i deres egen undervisning. Hvad oplever de som opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til arbejdsspørgsmålet? Hvis læreren løber tør hjælper læringskonsulenten ved at spørge til episoder, elever eller andet relevant i forhold til fokusspørgsmålet. Læringskonsulenten fortæller om sine observationer i forhold til mulige opretholdende faktorer og ressourcer. Læringskonsulenten inviterer til refleksioner. Jeres fokusspørgsmål lød således: I har to kolonner foran jer. Én med opretholdende faktorer og én med ressourcer. Er der ressourcer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Er der opretholdende faktorer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Giver kolonnerne anledning til nye tanker eller overvejelser i forhold til Jeres fokusspørgsmål? Med afsæt i observationer og jeres fælles refleksioner, når I nu til at tænke i alternative handlinger. Hvilke opretholdende faktorer kan fjernes? Og hvilke ressourcer kan der bygges videre på? Hvad skal der handles på noget? Hvad bliver I nysgerrige på at afprøve? Teamet beslutter at afprøve nye tiltag. De nye tiltag bliver genstand for den næste observation og inden mødet afsluttes formuleres et nyt fokusspørgsmål. B. Kollegial observation og teamsparring I denne observationsform benyttes der en traditionel iagttagende observation, hvor lærerne på skift observerer hinandens undervisning uden at være i direkte interaktion med undervisningen. Læringskonsulenten deltager som udgangspunkt ikke i observationerne, men faciliterer 1 ½ times efterfølgende sparring. observation.docx 11

12 De gensidige observationer og sparring foregår på én dag. På overleveringsmødet er der aftalt et fokus for observationen og det formulerede spørgsmål er således omdrejningspunktet for dagens observation og efterfølgende sparring. Observation: Lærerne observerer i forhold til det aftalte fokusspørgsmål. Fokus på at identificere de opretholdende faktorer, som er med til at holde fast i udfordringen. Hvilke faktorer er med til at fasthold, at eleven ikke anvender sin IT-rygsæk? eller Hvilke faktorer er med til at fastholde uro i klassen? Fokus på at identificere ressourcer. Faktorer der er med til at fremme, at den udfordring, der opleves trods alt ikke er større, end den er. Det der allerede virker fremhæves. Hvornår bruger eleven sin IT-rygsæk? eller Hvornår er der ro i klassen? Der søges efter opretholdende faktorer og ressourcer i tre perspektiver: Kontekst (f.eks. fysiske rammer, skolekultur, undervisningsstruktur, klasseledelse) Aktører (børnefællesskaber, relationelle forhold) Individ (elevens fysiske, kognitive og emotionelle forudsætninger) Teamsparring: Fokusspørgsmålet sættes i spil indledningsvis og afslutningsvis. Målet med teamsparring er, at lærerteamet får ny viden om fokusspørgsmålet og dermed nye handlemuligheder. Lærerne indleder med på skift at fortælle, hvad de lagde mærke til i deres egen undervisning. Hvad oplever de som opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til arbejdsspørgsmålet? Hvis læreren løber tør hjælper læringskonsulenten ved at spørge til episoder, elever eller andet relevant i forhold til fokusspørgsmålet. Lærerne fortæller på skift om deres observationer i hinandens undervisning. Der gives bud på mulige opretholdende faktorer og ressourcer i forhold til fokusspørgsmålet. Læringskonsulenten inviterer til refleksioner. Jeres fokusspørgsmål lød således: I har to kolonner foran jer. Én med opretholdende faktorer og én med ressourcer. Er der ressourcer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Er der opretholdende faktorer, som I ikke tidligere har været opmærksomme på? Giver kolonnerne anledning til nye tanker eller overvejelser i forhold til Jeres fokusspørgsmål? observation.docx 12

13 Med afsæt i observationer og jeres fælles refleksioner, når I nu til at tænke i alternative handlinger. Hvilke opretholdende faktorer kan fjernes? Og hvilke ressourcer kan der bygges videre på? Hvad skal der handles på noget? Hvad bliver I nysgerrige på at afprøve? Er der noget lederen, inklusionsvejlederen, alle andre kan være støttende eller deltagende i forhold til? Teamet beslutter at afprøve nye tiltag. De nye tiltag bliver genstand for den næste observation og inden mødet afsluttes formuleres et nyt fokusspørgsmål. Det aftales også om næste observation er en ekstern observation eller en kollegial observation. observation.docx 13

14 3. Hvor er vi nu? møde Deltagere: Lærerteamet og elev Tid: 30 min. Målet med et Hvor er vi nu? møde : At vurdere den læring der er fundet sted i den tilbagelagte tid. At lærer-team og elev evt. justerer i målformuleringer og/eller i de tilrettelagte tiltag. At skabe nye idéer der kan anvendes fremadrettet i undervisningen mm. Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark er udgangspunkt for mødet og der justeres i arkets felter. Der vil efter en periode skulle justeres i flere felter og derved synliggøres elevens læringsproces. Hvis andre elever har været inddraget i elevens mål f.eks. i forbindelse med udbredelse af IT-rygsækken kan disse elever deltage i en del af mødet. Hvor er vi nu? møder holdes løbende med eleven for derved at holde fast i mål, samt at evaluere og justere i mål. observation.docx 14

15 4. Refleksionsmøde med udvalgte professionelle omkring en elev - intern videndeling og sparring Dette refleksionsmøde er en mulighed som teamet kan benytte sig af. Målet med et tværprofessionelt refleksionsmøde: At brede inklusionen ud på flere skuldre (AKT/ læsevejleder/inklusionsvejleder/andre teammedlemmer/ PPR/ledelse mm) At bringe skolens viden i spil i forhold til en konkret udfordring At teamet får støtte til at arbejde målrettet med en udfordrende opgave At teamet får alternativer til forståelse af opgaven, samt forslag til alternative handlinger i forhold til at håndtere opgaven I etableringen af dette møde er lærerteamets udfordrende opgave bestemmende for, hvem der inviteres med til refleksionsmødet. Opgaver er forskellige og kalder derfor på forskellig viden og på dette møde er viden håndplukket i forhold til den udfordrende opgave. Det er hensigten at lærerteamet går fra mødet med en bred vifte af mulige handlinger og forståelser i forhold til problemstillingen. Forud for mødet indkredser lærerteamet og læringskonsulenten den udfordrende opgaves karakter og den viden der skal i spil for at opgaven kan håndteres fremadrettet. Refleksionsmødet varer 1 ½ time og er bygget op efter en samtaleskabelon der er inspireret af Rasmus Alenkærs model Narrativ Team-refleksion. 3 Den anviser, hvornår der skal tales om hvad og hvordan. Ark 5, Skabelon for refleksionsmøde viser refleksionsmødets opbygning. På mødet vil lærerteamet have rollen som fortæller og de øvrige deltagere vil være det reflekterende team. Læringskonsulenten vil være procesholder og guide deltagerne igennem refleksionsprocessen. Refleksionsmødet indledes med, at lærerteamet fortæller om de ressourcer og udfordringer, som eleven kommer tilbage med (Ny viden om eleven som bl.a. er overleveret på overleveringsmødet) og dernæst om de udfordringer som teamet oplever, der f.eks. er forbundet med at skabe et læringsmiljø, hvor eleven fortsætter sin positive udvikling. (faglig og personlig/trivsel). Teamet beskriver nogle episoder, hvor de oplever den udfordrende opgave. Efter fortællingen præciserer teamet sammen med læringskonsulenten, hvad der udgør den centrale problematik og teamet formulerer et arbejdsspørgsmål. Et arbejdsspørgsmål kunne lyde således: 3 Alenkær, Rasmus: Narrativ Team-refleksion. Frydenlund 2005 observation.docx 15

16 Hvordan ser et læringsmiljø ud, hvor eleven kan anvende og udvikle det han/hun har med fra det intensive læringsmiljø? Herefter inviteres det reflekterende team ind og de reflekterer i forhold til fire refleksionsrunder Refleksionsrunderne har følgende overskrifter 1. Umiddelbar refleksion 2. Ressourcefokuseret refleksion 3. Tolkninger 4. Refleksion over alternativer. Deltagerne vil byde ind med forskellige perspektiver på den udfordrende opgave og de mange perspektiver bidrager til, at flere handlemuligheder kan sættes i spil. Mødet afsluttes med, at teamet går i dialog med læringskonsulenten i forhold til det opstillede arbejdsspørgsmål. Refleksionsmødet slutter formelt, når deltagerne går ud af døren, men følgende spørgsmål skal fremme, at mødets indhold griber ind i den fremadrettede praksis. Hvad er det første problemophævende skridt? Hvad besluttes? Hvem er ansvarlig for de forskellige opgaver? Er der deltagere på mødet, som går herfra med opgaver? Hvordan ser I tegn på, at mødet har en effekt i forhold til den opgave, der var på dagsordenen? Hvor lang tid skal det aftalte afprøves? Skal der holdes et opfølgningsmøde? observation.docx 16

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede

Læs mere

Sparring og observation

Sparring og observation Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København. BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

Anmeldt tilsyn Rapport

Anmeldt tilsyn Rapport Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017 Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Uddannelsesplan Brårup Skole

Uddannelsesplan Brårup Skole Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé - 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Uddannelsesplan Brårup Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted. Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere