National Strategi for Geodata

Transkript

1 National Strategi for Geodata

2 National Strategi for Geodata

3 Indhold Forord side 07 Indledning side 09 Hvad er geodata? side 13 Vision side 14 Udviklingsprincip 1: Sammenhæng side 15 Udviklingsprincip 2: Brugercentrering side 16 Udviklingsprincip 3: Åbenhed side 17 Strategiske mål og konkrete initiativer side 18 Mål 1 og konkrete initiativer side 18 Mål 2 og konkrete initiativer side 19 Mål 3 og konkrete initiativer side 20 Mål 4 og konkrete initiativer side 21 Mål 5 og konkrete initiativer side 22 Oversigt og tidsplan side 23 NunaGIS side 25 Målarkitektur for geografisk infrastruktur side 28 Lovgivning og fælles standarder side 31 Kortlægning side 33 Geoforum Grønland side 37 GIS Greenland side 39 Internationalt samarbejde side 41 Foto omslag: Henrik Saxgren, Alluvial Plain, 2016 Fotos: Helle Nørregaard Foto (side 52) : Thomas Gaarde Madsen Oversættelse til grønlandsk: Juaaka Lyberth og Inaluk Kleist Redigering: Inaluk Kleist og Thomas Gaarde Madsen Layout og grafisk opsætning: Thomas Gaarde Madsen Departementet for Finanser og Skatter 2017 Grønlands Selvstyre Departementet for Finanser og Skatter Tel oed@nanoq.gl Appendixer: Anvendelse af geodata til lands, til vands og i luften side 44 Vækst og erhvervsudvikling side 47 Digitalisering og effektivisering side 49 Politik og borgerinddragelse side 51 Offentlig forsyning side 53 Planlægning og byggeri side 55 Fiskeri og fangst side 57 Sundhed og fritid side 59 Kulturarv og identitet side 61 Beredskab og suverænitetshævdelse side 63 Klima og miljø side 65 Forskning side 67 Henvisninger og links side 70

4 Forord Bedre kort og de nye teknologiske landvindinger inden for geodataområdet har meget store perspektiver for alle grønlændere og vil kunne understøtte vækst, udvikling og forandring i samfundet. En væsentlig forudsætning for bedre brug af geodata er udbedring af de mangler, der i dag karakteriserer grundkortene over Grønland. Særligt de eksisterende kort over det åbne land, men også søkortene er i dag enten mangelfulde eller meget upræcise. Det giver problemer for brugerne af kortene, der enten må finde sig i meget besværlige arbejdsprocesser, selv iværksætte lokale kortlægninger eller i nogle tilfælde komme i livsfare. I juni 2017, hvor en tsunami ramte to bygder ved Uummaannaq, blev redningsog oprydningsarbejdet umiddelbart efter katastrofen vanskeliggjort af et utilstrækkeligt kortgrundlag. Det er derfor meget glædeligt, at der er iværksat et pilotprojekt til en ny kortlægning af fire delområder af Grønland. En opfølgende topografisk kortlægning af hele det isfrie land vil give Grønland et nyt digitalt kortværk med et meget højt teknisk og indholdsmæssigt kvalitetsniveau og et solidt udviklingsmæssigt rygstød, da de opdaterede digitale kort vil indgå i en række aspekter af moderne samfundsaktiviteter, herunder planlægning af byudvikling, infrastruktur, forsyning, energiproduktion, klimatilpasning, råstofindvinding, naturforvaltning, friluftsliv, turisme osv. National Strategi for Geodata er blevet til på baggrund af en omfattende kortlægning af brugen og potentialet i geodata i Grønland. Ved at involvere de brugere, der har med geodata at gøre i deres daglige arbejde, er det muligt at vise og konkretisere, hvad geodata bruges til og kan bruges til i Grønland i dag og fremover. Som Naalakkersuisoq er det mit store håb, at denne strategi kan være med til at realisere Koalitionsaftalen mål om, at skabe stabile rammer for udviklingen, højere vækst og skabe grundlag for en bedre balance og øget lighed i samfundet. Gode geodata gør, at vi som politikkere er i stand til at træffe beslutninger på et langt mere oplyst grundlag, og at borgerne og erhvervslivet i fremtiden får langt større mulighed for at bidrage og aktivt være med til at udvikle samfundet. God fornøjelse med læsningen! Aqqaluaq B. Egede Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Nuuk, december 2017 Naalakkersuisoq Aqqaluaq B. Egede (født 1981) er oprindelig uddannet som tømrer. Siden 2009 medlem af Inatsisartut for partiet Inuit Ataqatigiit. Fra medlem af kommunalbestyrelsen i Narsaq Kommunia og senere i Kommune Kujalleq. 7

5 Indledning I takt med den stigende digitalisering af samfundet opstår også nye måder at håndtere og dele geografiske informationer. Derfor er der i Grønland, såvel som internationalt, et øget fokus på at forstå og udvikle brugen af geodata. I Grønland giver vores udstrakte geografi og lange afstande mellem bostederne os nogle særlige udfordringer, som vi må søge at tackle efter bedste evne. Her spiller gode kort og geodata en helt central rolle. Geografisk infrastruktur Den teknologiske udvikling muliggør en digitalisering af samfundet, hvor den geografiske komponent har en voksende betydning som en central del af den infrastruktur, der kan imødekomme både professionelle og private aktørers stigende behov for let adgang til relevant, troværdig og velformidlet viden. En koordineret udveksling af geodata i et sammenhængende system, der også fungerer på tværs af landegrænser, institutioner og myndigheder sker ved, at der etableres en geografisk infrastruktur - en SDI (Spatial Data Infrastructure). En geografisk infrastruktur for data omfatter politikker, standarder, teknologier og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, bearbejde, lagre, distribuere og forbedre udnyttelsen af geodata til alles fordel. En spatial (eller geografisk) infrastruktur er for et moderne, velfungerende samfund lige så vigtig som den fysiske infrastruktur (lufthavne, havne, veje etc.). Geodata indgår som grundlag for vigtige samfundsaktiviteter som planlægning af byudvikling, beredskab, infrastruktur, forsyning, energiproduktion, klimatilpasning, råstofindvinding, naturforvaltning, friluftsliv, turisme osv. Inuit, landskabet og geodata De mange grønlandske stednavne og lokale stedbetegnelser vidner om, hvordan Inuit som et folk (også den dag i dag) har været meget tæt forbundet med - og afhængig af - at kunne aflæse og finde vej i naturen og landskabet, I Grønland har det altid været vigtigt at være god til at finde vej og at kunne orientere sig ved at aflæse naturen. For de fangere, der tog ud på længere fangstture og ofte opholdt sig i naturen, var det helt nødvendigt, at have en god stedsans og et veludviklet mentalt 3D indre kort over landskabet, der kunne hjælpe en på vej og eksempelvis undgå at tage hundeslæden på omveje dybt ind i en forkert fjord. Til højre ses et eksempel på, hvordan en lokal fanger i 1881 har udskåret et fjordsystems karakteristika i træ. Figuren har sandsynligvis fungeret som en vejviser til deltagere i en hundeslædeekspedition, der ikke havde det fornødne lokalkendskab til området. Kortlægning af potentialet for geodata Departementet for Finanser og Skatter (Afdelingen for Landsplanlægning) har i 2015 fået udarbejdet en kortlægning af potentialet for geodata i Grønland, hvor de mennesker, der dagligt arbejder med eller bruger geodata borgere, erhvervsfolk, embedsmænd i kommuner og Selvstyret, forskere mv. blev spurgt om deres behov og ønsker til geodataområdet i fremtiden. Kortlægningen viste, at meget viden i det grønlandske samfund produceres i lokale lukkede systemer og forbliver her, hvor andre aktører ikke har nem adgang. I fraværet af et alment velfungerende system laver brugerne deres egne løsninger. Det fremmer den lokale fleksibilitet, men bremser sammenhængende vidensdeling og udvikling. Det er en stor udfordring at få informationer Kort over Tasiilaq og omegn. Udskåret i træ af en fanger, til Gustav Holm i

6 Rapporten Geodata i Grønland: Om brug af geografisk data og fremtidige potentialer for det grønlandske samfund. gjort tilgængelig for andre, og at det er uklart hvilken instans, der fører autoritativt og systematisk tilsyn. Der er et stort samfundsmæssigt potentiale i større sammenhæng og integration af systemer og datatyper. Det skal være nemt for alle aktører at få adgang til, udveksle og samarbejde om informationer, der i dag er begrænset af lukkede kredsløb. Systematisering indebærer samtidig en filtrering og forhandling af data samt tydelige retningslinjer for, hvilken type information, datastruktur, og datakvalitet, der er relevant for offentlig distribuering af geodata. Frie data Infrastrukturen for geografisk information får først for alvor værdi, når den bliver en naturlig del af den digitale forvaltning. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder aktivt for at fjerne tekniske og økonomiske barrierer, så data kan flyde frit mellem offentlige myndigheder og være til gavn for borgere og private virksomheder. Det kræver dels åbne data, dvs. frigivelse af data, der i dag er klausuleret og dels tilgængeliggørelse af data, der findes i dag, men ikke er delt eller samlet. Det kræver etablering af samarbejdsaftaler, fælles standarder og indrapporteringspligter, men det kræver først og fremmest en central koordinerende aktør med både ressourcer, myndighed og indsigt, der kan sætte emnet på dagsordenen og lede udviklingsarbejdet. Rapporten Geodata i Grønland giver et samlet fælles billede af, hvorledes brugerne og eksperterne ser både udfordringer såvel som potentialet for geodataområdet i fremtiden: Området skal prioriteres højere og vi skal i fællesskab koordinere indsatsen, skabe åbenhed og gøre vigtig samfundsviden og data mere tilgængelige, end tilfældet er i dag. Fra en SDI til den næste Grønlands tidligere SDI Geografisk Information i øjenhøjde har etableret det nødvendige fundament, som vi nu skal bygge videre på i den nye Nationale Strategi for Geodata Visionen for Geografisk information i øjenhøjde havde 4 pejlemærker: Potentialet i brug af geodata skal være synliggjort Standardiserede, præcise og ajourførte geodata Let tilgængeligt for alle Grobund for øget gennemsigtighed i den fysiske og socioøkonomiske planlægning, forbedrede services samt forvaltning af natur og miljø Den kortlægning af potentialet for geodata, der fandt sted i udgør - sammen med den forrige SDI - det strategiske underlag for udviklingen af den nye strategi. Kortlægningen af potentialet for geodata i Grønland pegede på tre gennemgående udviklingsprincipper (eller innovationsvektorer) på geodataområdet: Sammenhæng, åbenhed og brugerinvolvering. Sammen med disse pejlemærker udstikkes 5 nye overordnede strategiske mål for den nye Nationale Strategi for Geodata Hver af de 5 strategiske mål udfoldes i en række mere konkrete initiativer, der skal realiseres inden for strategiperioden. Grunddata og geodata Med den teknologiske udvikling og udbredelse af GIS systemer er mængden af geodata i samfundet inden for de seneste år nærmest eksploderet. Ud af alle de mange data, der produceres i samfundet i dag er der en lille kerne af data, der er identificeret som værende særligt betydningsfulde: grunddata. Det drejer sig bl. a. om oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi, dvs. digitale kort. Gode, opdaterede grunddata er med til at muliggøre helt nye anvendelsesmuliger for geodata og har derfor stor betydning for en national strategi for geodata. En person kan knyttes til geografien som det eksempelvis sker, når et CPR nummer kobles til en fysisk adresse. Når det sker bliver det pludseligt muligt, at lave et utal af statiske analyser og nye sammensætninger af data. Disse analyser er med til at genere ny viden og et mere præcist beslutningsgrundlag for politiske afgørelser eller myndighedsbehandlingen. Teknologiudvikling Ifølge Gartner Inc. (amerikansk forskningsog rådgivningsfirma omkring digitalisering) kan den teknologiske udvikling inden for kortlægning og geodata beskrives i en række teknologiske spring eller revolutioner - se figur side 11: Den første revolution eller spring kom med udviklingen af trianguleringering og ortogonale metoder. Den anden revolution kom med fotogrammetri dvs. en teknologi, der muliggør præcis opmåling fra fly, senere drone eller satelitter. I den tredje fase muliggør teknologien udviklingen af fuldt digitale GIS-systemer, der leder over til den fjerde fase, hvor geodata bliver Smart. i følge Gartner er verden på vej fra det tredje til det fjerde niveau. På det fjerde niveau, i en ikke alt for fjern fremtid, er verdenen blevet Smart. Her er verden fuldt digitaliseret og datadrevet - geodata indgår overalt og muliggør eksempelvis førerløse biler. Dataindsamling sker 24-7 fra sensorer overalt (eksempelvis mobiltelefoner), der igen muliggør nye smarte analyser og digitale, automatiserede løsninger på samfundets udfordringer. Samfundsnytte og økonomiske effekter Samfundsnytten af bedre og mere tilgængelig geodata vil være meget konkret. Private og offentlige arbejdsprocesser vil blive effektiviseret som følge af både tidsbesparelser og bedre vidensgrundlag. Globalt set sker den digitale udvikling med stor hastighed. 90 pct. af alt data i verden er skabt blot inden for de seneste to år. Flere og flere mennesker er online. Fra i dag hvor 2,4 mia. mennesker har adgang til internettet forventes det tal i 2030, at være vokset til 5 mia. mennesker. Øget brug af geodata rummer et stort potentiale for en fortsat modernisering af hele den offentlige sektor, hvor politiske prioriteringer og beslutninger træffes på baggrund af pålidelige data, og hvor data og den digitale infrastruktur bidrager både til effektiv forvaltning og administration og til vækst i den private sektor. Der er i andre lande gennemført omfattende analyser af hvor store økonomiske fordele og effekter, der er ved investeringer i - og øget brug - af geodata. OECD anslår, at datadreven innovation og brugen af data i løbet af de næste par år kan medføre en produktivitetsstigning på 5-10% på tværs af alle sektorer. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har for nylig gennemført en effektmåling der vurderer, at den økonomiske værdi af geografiske (grund)data i Danmark beløber sig til at være dobbelt så stort som oprindeligt antaget for blot 5 år siden nu i omegnen af 3,6 milliarder kr. For Grønlands vedkommende er der ikke udarbejdet en konkret businesscase for værdien af geografiske grunddata. Det er dog nærliggende at antage, at der ligger en ret betydelig langsigtet økonomisk fordel ved at sætte fokus på dette område. Så de teknologiske muligheder udforskes og udnyttes til fulde i en sammenhængende strategi og infrastruktur for geodata. Samtidig er der et meget stort potentiale for bedre offentlig oplysning og mere gennemsigtige samfundsprocesser, som vil styrke demokratiseringen af det grønlandske samfund. Det kræver, at brugerne tages med på råd hele vejen, så teknologien kommer til at servicere dem og ikke omvendt. Gartner, Inc. er et amerikansk forsknings- og rådgivningsfirma, der leverer informationsteknologisk relateret indsigt og fremtidsscenarier omkring digitalisering. I følge Gartner (2017) kan udviklingen indenfor kortlægning og geodata opdeles i fire faser, hvor verden globalt set er i den tredje fase og på vej ind i den fjerde fase

7 Hvad er geodata? Et kort er geodata. Vi bruger det til at finde rundt, træffe valg om rute og retning, til at planlægge og beslutte ud fra. Men andre informationer er også geodata, i det øjeblik de bliver forbundet til et sted. Det kan eksempelvis være informationer om, hvor en person bor og må stemme, hvad kommunen har af planer for et område, hvor der kan fiskes og jages, hvor vandledningen løber, hvor renerne kælver eller hvor den bedste hundeslæderute findes. Geodata er en del af borgernes og samfundets liv og en måde at finde rundt på, finde viden, forstå deres omverden og diskutere og kommunikere med hinanden. Hvad er geodata? Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Geodata er en generel betegnelse for information af geografisk karakter, undertiden også kaldet rumlig information. I dag benyttes begrebet primært om geografisk information, der er elektronisk tilgængeligt. GIS-systemer gør det nemt og hurtigt at foretage utallige former for analyser af geodata. Men dette stiller også større og større krav om tilgængelighed af geodata, om ensartethed i lagringsformater, om korrekthed, om nøjagtighed og om viden om tidspunktet for geodataenes tilvejebringelse (metadata). Indsamling af geodata foregår dels i marken - ved traditionel landmåling, og dels fra luften (fly/helikopter/drone) med kamera; luftfoto, infrarøde termiskefoto og laserscanning (LI- DAR), samt for miljørelaterede data typisk fra satellit - også kaldet remote sensing. De senere år har kortlægning via satellit og droner mere og mere vundet indpas og Grønland er et af de lande, der kan drage stor fordel af den teknologiske udvikling. Derudover anvendes geodata sammen med indsamlede statistiske oplysninger f.eks. befolkningsstatistik fra Grønlands Statistik. Disse beskrivende og statistiske informationer kan med adresser kobles til de respektive geografiske objekter og lægges derefter ind i databaser, så der kan foretages søgninger og filtreres efter forskellige kriterier til brug for en geografisk analyse. I takt med den øgede digitalisering af samfundet bliver flere og flere geodata tilgængelige. Hvor det før i tiden primært var offentlige myndigheder, universiteter, kortlægningsfirmaer og ledningsejere (energi-, tele- og vandforsynings-selskaber m.m.) der lå inde med geodata i store databaser som så blev overført til kort når data skulle fortolkes, så er GIS-software (Geografisk Informations System) i de senere år blevet mere og mere udbredt hos både offentlige myndigheder, private firmaer og i private hjem (her typisk via internet). 13

8 Vision Udviklingsprincip 1: Sammenhæng Der blev i gennemført en kortlægning af brugen af og potentialet i geodata i Grønland. Projektet havde fokus på at inddrage de mennesker, der bruger geodata i deres hverdag for dermed at kunne skitsere, hvad geodata bliver brugt til, og hvad det skal kunne fremadrettet. Ud fra den samlede analyse af brug af geodata udpegede projektet tre grundlæggende udviklingsprincipper eller innovationsvektorer for den videre udvikling af geodata i Grønland. De tre gennemgående udviklingsprincipper er: Sammenhæng, Brugercentrering og Åbenhed. Grønland har en moderne infrastruktur for geodata, der understøtter og sikrer en borgerorienteret, dynamisk og bæredygtig samfundsudvikling ved digitalt at binde land og mennesker sammen geografisk, kulturelt, og samfundsmæssigt. Vi skaber sammenhæng i geodata gennem klar styring af opgaver og ansvar: Sammenhæng handler om at sikre, at dataindhold og tekniske systemer er opdaterede, aktuelle og rummer data af høj kvalitet. Sammenhæng opnås via koordinering mellem mennesker og systemer og gennem udvikling af fælles standarder. Sammenhæng opleves når relevant data er af god kvalitet og er let tilgængelig på rette tid og sted. Med afsæt i den tidligere kortlægning af brugen og potentialet i geodata er der på en række workshops og seminarer med nøgleinteressenter - som eksempelvis planlæggere i kommunerne og andre grønlandske GIS- eller geodataeksperter - udviklet en ny National Strategi for Geodata For at kunne realisere visionen og dermed potentialet i geodata vil arbejdet med denne nye nationale strategi for geodata skulle bygge på mennesker og beslutninger, der 1) alle arbejder for sammenhæng og koordinering, 2) alle involverer brugerne og centrerer løsninger i deres reelle, komplekse behov og 3) alle understøtter effektivisering, innovation, åbenhed og demokratisk debat. Visionen og de tre gennemgående udviklingsprincipper danner grundlag for 5 over- ordnede strategiske mål, der alle udmøntes i en række underliggende mere konkrete initiativer. De 5 strategiske mål og de i alt 25 underliggende delmål gennemgås og uddybes på de følgende sider og samles op i et oversigt og samlet tidsplan på side 23. Herefter beskrives de organisatoriske forhold, lovgivning og teknologiske platforme, der vil være en forudsætning for at strategien kan føres ud i livet. Her berøres desuden de internationale og nordiske samarbejder indenfor området kortlægning og geodata. I sidste del - appendix 1 - gennemgås en række eksempler på nogle af de mange anvendelsesmuligheder for geodata i fremtiden. Sammenhæng forudsætter, at opgaver, roller og ansvar defineres og placeres hos rette aktører, og at én instans koordinerer. Det modsatte af sammenhæng er atomisering. Uden styring og sammenhæng på området, vil vi opleve dårlig kommunikation, lav effektivitet og fortsat usikkerhed om geodatas autoritet og anvendelighed

9 Udviklingsprincip 2: Brugercentrering Udviklingsprincip 3: Åbenhed Vi gør geodata relevante gennem fokus på brugeren og intuitive løsninger. Demokrati, viden og innovation styrkes af frie og let tilgængelige data. Brugercentrering handler om at sætte mennesket i fokus for udvikling af geodata gennem aktiv inddragelse af brugerne. Brugercentrering fremmer udvikling af nemme og intuitive løsninger, der gør både data, viden og information lettere tilgængelig. Brugercentring opleves, når systemer er fleksible og løbende tilpasses brugernes behov. Brugercentrering indebærer, at brugerne inddrages i udvikling og at deres kompetencer fremmes gennem læring og forankring. Åbenhed handler om at skabe et samfund, der træffer beslutninger på et fælles, oplyst og informeret grundlag. Åbenhed fremmes af frie og let tilgængelige data, der bidrager til at offentlige processer er gennemsigtige og åbne for debat. Åbenhed opleves, når viden om og forståelse for geodata er udbredt i samfundet og bliver brugt til at påvirke udviklingen. Åbenhed medfører, at geodata bruges til deling af viden, effektivisering af processer samt til udvikling af innovative løsninger. Det modsatte af brugercentrering er udvikling af geodata på teknikkens præmisser, uden at tage højde for brugervenlighed og anvendelighed for mennesker i hverdagen og for samfundet som helhed. Det modsatte af åbenhed er, når data ikke deles og ikke bliver brugt som grundlag for innovation og fælles beslutninger i og for det grønlandske samfund

10 Strategiske mål og konkrete initiativer Mål 1: Geodata bidrager til at politikere og myndigheder træffer beslutninger på baggrund af oplyste, præcise og pålidelige data. Opdaterede og præcise geodata er med til at sikre et samfund, hvor beslutninger træffes på baggrund af et fælles, oplyst og informeret grundlag. Med geodata skabes en øget mulighed for at visualisere og formidle udviklingsplaner, så de offentlige processer er mere gennemsigtige og åbne for debat. Mål 2: Geodata fremmer innovation, vækst og erhvervsudvikling. Geodata kan skabe øget vidensdeling og give anledning til øget udvikling af innovative løsninger og ny erhvervsudvikling. Ny kortlægning i det åbne land er endvidere med til at tiltrække ny erhvervsudvikling til Grønland ved at sænke barrierer for nye investeringer indenfor særligt råstof- og turismeområdet. Konkrete initiativer : Konkrete initiativer : 1a) Geodatalov: Inden 2019 er der udarbejdet et forslag til en ny geodatalov for Grønland, der præciserer roller og myndighedsansvar indenfor geodataområdet samt de standarder for geodata, der vil komme til at gælde for Grønland og således sikre, at geodata i fremtiden kan udveksles med relevante (internationale) samarbejdsparter i henhold til kendte standarder. 1b) Sektorplanportal: Medio 2018 er der udviklet en digital visningsportal til anlægssektorplanlægningen i Selvstyre og kommuner. Portalen udvikles som en integreret del af NunaGIS og skal muliggøre et overblik på tværs af sektorplanlægning samt en kobling mellem sektorplanerne og geografien. 1c) Bostedprofilværktøj: Medio 2018 er der på NunaGIS udviklet en første digital online version af et bostedprofilværktøj, hvor statistiske nøgletal om udviklingen i kommunerne og de grønlandske bosteder kan danne grundlag for at politikerne kan træffe beslutninger på et bedre, præcist og mere oplyst grundlag. 1d) Geoforum Grønland. Der etableres et grønlandsk geoforum, der kan fungere som kanal for strategisk dialog mellem relevante myndigheder og private virksomheder og understøtte nyttiggørelsen af data i nye sammenhænge. Geoforum vil bl.a. få til opgave at komme med en årlig anbefaling til Naalakkersuisut på området. 1e) Formidling og visualisering. Der udarbejdes midtvejs i strategiperioden et idekatalog med arktiske, nordiske og grønlandske eksempler på god brug af geodata og visualiseringer herunder anvendelse af 3D-modeller som et beslutningsværktøj i myndighedernes sagsforvaltning. 2a) Effektmåling af nye topografiske kort i A. P. Møller pilotprojektet: Primo 2018 er der som et led i samarbejdsaftalen med Danmark om ny topografisk kortlægning i Grønland udarbejdet en rapport om effektmåling i projektet. Rapporten kortlægger den samfundsmæssige nytteværdi af nye kort i Grønland gennem en kvalitativ involvering af brugerne af kort og geodata i Grønland. 2b) Værdibaseret kortdesign. Primo 2018 er der, indenfor rammerne af A. P. Møller pilotprojektet, udviklet nye metoder og værktøjer til involvering af slutbrugerne af kort og geodata. Der udvikles et antal prototyper eller brugerprofiltilpassede datasæt, kort og tjenester til udstilling i Kortforsyningen og på NunaGIS. Erfaringerne fra denne brugerdrevne innovation kan anvendes af Asiaq til at udvikle nye brugerrettede tjenester af det tekniske grundkort. 2c) Geodatapris. Ultimo 2018 indføres en (symbolsk) geodatapris, der skal tildeles en virksomhed eller organisation der har udmærket sig ved en innovativ, nyskabende måde at anvende geodata på. Geoforum Grønland får til opgave at indstille og udvælge kandidaterne til prisen. 2d) Brug af mobile enheder (tablets og mobiltelefoner): Medio 2019 er det muliggjort, at kort- og geodatabrugere også kan tilgå kort og geodata på NunaGIS via tablets og mobiltelefoner. 2e) Evaluering af National Strategi for Geodata Medio 2021 udarbejdes en evaluering af strategiens målopfyldelse som forberedelse og grundlag for den næste Strategi for Geodata

11 Mål 3: Geodata indgår som grundlag for en øget digitalisering og effektivisering af hele den offentlige sektor. Geodata spiller en meget vigtig rolle i den fortsatte digitalisering og effektivisering af samfundet, så der kan skabes den vækst, velfærd og sociale udvikling, som er en forudsætning for en moderne og selvbærende nation. Ved at sikre en række helt basale geodata som grunddata skabes fremtidens digitale forvaltningsgrundlag. Mål 4: Geodata er en naturlig komponent i forhold til udvikling af ny viden, læring og kompetenceudvikling på alle niveauer. Den teknologiske udvikling på geodataområdet muliggør, at geografiske data kan anvendes til læring og undervisning i folkeskolen, gymnasier mv. En læring, der tager afsæt i den geografiske komponent (et kort, naturen etc.) er langt mere intuitiv og letforståelig. Konkrete initiativer : Konkrete initiativer : 3a) Grunddata: Primo 2019 fastsættes de nødvendige lovgivningsmæssige rammer, der kan sikre entydighed og ens principper for den fremtidige indrapportering, opdatering og vedligeholdelse af de geodata, der er udpeget som grunddata - eksempelvis data om arealer, bygninger, ejere, adresser mv. 3b) Klare roller og sammenhæng i opgaveløsning: Inden 2020 skal der ske en afklaring af de samfundspålagte opgaver inden for kort- og geodataområdet - særligt i forhold til Asiaq. Det kunne eksempelvis ske i form af en resultatkontrakt, der vil kunne sikre en fortsat sammenhæng mellem virksomhedens virke og et strategisk udviklingsperspektiv, herunder nye - eller ændrede - samfundsbehov. 3c) Vestnordisk samarbejde om geodata: I 2018 skal der etableres et tættere samarbejde med de vestnordiske samarbejdsparter Færøerne og Island. Samarbejdet vil sætte fokus på ny anvendelse af geodata og geodatas betydning for udviklingen af samfundet. 3d) Arealansøgninger og Nem ID: Medio 2019 er der udviklet NEM-ID (eller lignende løsninger) til arealansøgninger på NunaGIS, så arealansøgninger kan foregå 100 % digitalt (og ikke som i dag, hvor man først skal printe ud og så sende til kommunerne). 3e) GIS-Greenland: Inden udgangen af 2019 er der udarbejdet en beskrivelse af rammerne for GIS Greenland- og en plan for kommunikationen og den tekniske implementering og udbredelse af ArcGIS platformen som ny fællesoffentlig GIS platform for geodata i Grønland. 4a) NunaGIS som læringsportal: Medio 2018 er den nationale platform for geodata - NunaGIS opdateret med et langt mere brugervenligt og intuitivt design, der inviterer til læring. I udviklingsprocessen af NunaGIS som læringsportal nedsættes en sparringsgruppe med repræsentanter fra kommuner, uddannelsessteder og virksomheder. Gruppen får til opgave at komme med forslag til, hvordan geodata og datasæt i NunaGIS kan indgå i undervisning og uddannelsesforløb. 4b) Crowdsourcing: I 2019 er der i et samarbejde med eksterne aktører - eksempelvis Naturinstituttet, kommunerne m.v. - udviklet nogle projektforslag til øget brugerinvolvering ved brug af GIS. 4c) Behovsanalyse for det teknisk grundkort og forvaltning af grunddata: Som opfølgning på effektmålingen i A. P. Møller pilotprojektet er der primo 2020 udarbejdet en behovsanalyse omhandlende kortlægning i Grønland dvs det tekniske grundkort samt, hvordan geografiske data (om geografien, bygningen, adressen etc.) kan indgå i en større helhed og sammenhæng som grunddata i fremtidens digitale forvaltningssystemer i kommunerne. 4d) Klimaportal på NunaGIS. Primo 2018 er DMI s nyeste klimadata gjort tilgængelig via NunaGIS. DANCEA klimaprojektet muliggør en visning af tidsserier og øget brug af klimadata i eksempelvis den fysiske planlægning. 4e) Kompetenceudvikling og undervisning i GIS: Primo 2019 er der udviklet en række forskellige målrettede udviklingsforløb, der understøtter en generel kompetenceudvikling omkring brug af GIS i hele den offentlige sektor

12 Oversigt og tidsplan Mål 5: Geodata understøtter en bæredygtig samfundsudvikling frem mod økonomisk uafhængighed og øget selvstændighed. Oversigt (Vision til strategisk mål til initiativ) Vision Geodata spiller en vigtig rolle i realiseringen af helt overordnede mål om en mere miljørigtig, bæredygtig og holdbar udvikling. Gode geografiske data er en forudsætning for en effektiv, moderne og ansvarlig forvaltning af en lang række vigtige samfundsopgaver og på sigt en øget selvbestemmelse og selvstændighed for landet. Strategisk mål 1 Strategisk mål 2 Strategisk mål 3 Etc. Initiativ 3a Udviklingsprincip 1 Udviklingsprincip 2 Udviklingsprincip 3. Konkrete initiativer : Tidsplan for de 25 konkrete initiativer : 5a) Strategi for kompetenceopbygning. Inden 2020 udarbejdes en strategi for, hvordan der kan ske en bedre kompetenceopbygning og tiltrække fagligt kvalificerede ressourcepersoner indenfor geodataområdet til Grønland. I forbindelse med ansøgningen til et hovedprojekt som opfølgning på A. P. Møller pilotprojektet, kunne det, at opbygge geodatakompetencer i Grønland eksempelvis indgå som et eksplicit mål. 5b) Deltagelse i Arktisk SDI: Inden 2019 opprioriterer Grønland sin deltagelse i det internationale forum omkring udvikling af en Arktisk SDI. I dag er Grønland (efter aftale) repræsenteret af Danmark, men ved at indtræde mere aktivt i arbejdet, sikres at fremtidigt indhold mv. på ASDI-portalen har så stor en relevans for Grønland som muligt. 5c) Maritim SDI: Inden 2021 er der udarbejdet en Maritim spatial digital infrastruktur (MSDI) som underlag for en mere bæredygtig og koordineret planlægning af samfundsmæssige aktiviteter og interesser til havs. 5d) Nye geodataværktøjer som grundlag for en bæredygtig udvikling: Der skal fokuseres på nye geodataværktøjer og hentes inspiration internationalt til at finde øget anvendelse af geodata og konkrete værktøjer til at understøtte en bæredygtig, holdbar samfundsudvikling. 5e) Rapport om evt. hjemtagelse af den samlede topografiske kortlægningsopgave: Før strategiperiodens udløb i 2022 er der udarbejdet en rapport, der kortlægger mulighederne for - og konsekvenserne af en hjemtagning af den samlede topografiske kortlægningsopgave i det åbne land a) Effektmåling 2b) Værdibaseret kortdesign. 1c) Bostedprofilværktøj 1b) Sektorplanportal 3c) Vestnordisk samarbejde 4d) Klimadata på NunaGIS 1d) Etablering af Geoforum 4a) NunaGIS som læringsportal 2c) Geodatapris 1a) Ny geodatalov 3a) Grunddata lovgrundlag 4e) Kompetenceudvikling GIS 2d) NunaGIS og mobile enheder 3d) NEM-ID og arealansøgninger 5b) Deltagelse i Arktisk SDI 5a) Strategi for geodata kompetenceopbygning 3b) Asiaq - sammenhæng på geodataområdet. 3e) GIS GREENLAND 4b) Crowdsourcing 1e) Eksempelkatalog: Formidling og visualisering 5d) Nye geodataværktøjer og bæredygtig udvikling 4c) Behovsanalyse af det tekniske grundkort e) Rapport om evt. hjemtagelse af den topografiske kortlægningsopgave 2e) Evaluering af strategiens målopfyldelse mv. 5c) Maritim SDI 22 23

13 NunaGIS NunaGIS er Grønlands system til publicering af geodata på internettet, og består i dag af websites, databaser og servere til on-line håndtering af kort og stedbestemt information. Alle borgere kan se kort over Grønland og få vist informationer om f. eks råstoflicenser, beskyttede områder og kommunernes fysiske planlægning. Baggrund NunaGIS blev etableret i årene med støtte fra DANCEA med det formål, at etablere et værktøj til videndeling og forvaltning af miljø- og naturressourcer i Grønland, herunder forvaltning af Ramsar områder, strategisk miljøvurdering og Strategiplanen for Nationalparken. Derudover blev NunaGIS tilknyttet håndteringen af arealtildelinger og kommuneplanlægningen gennem digitale, geografiske visninger af Selvstyrets interesser dvs. alle de restriktioner eller bindinger kommunerne skal forholde sig til i deres planlægning. NunaGIS har derved skabt en sammenhæng i koordineringen af den fysiske planlægning og muliggjort en langt mere effektiv digital forvaltning og administration i både Selvstyre og kommunerne. NunaGIS skaber gennemsigtighed i den fysiske planlægning for de grønlandske borgere, erhvervslivet og de grønlandske myndigheder på tværs af den offentlige sektor. Det nuværende system er forældet og NunaGIS er gået fra at være brugervenlig og under løbende udvikling, til nu at være udfordrende at anvende, langsomt at bruge og ofte ramt af driftsforstyrrelser. I Finansloven for 2017 er der derfor fundet midler til en opgradering af NunaGIS til den nyligt etablerede ARCGIS ESRI-platform. NunaGIS - Grønlands geodataportal I Projekt NunaGIS Grønlands geodataportal, konsolideres NunaGIS som Grønlands nationale platform for geografisk information og indgang til kort og informationer om den tværgående, tværsektorielle planlægning i Grønland. Vision: At opdatere og videreudvikle anden generation af NunaGIS for at kunne håndtere de nye teknologiske muligheder indenfor GIS og geodataområdet og dermed fastholde sin position som den naturlige indgang til stedsspecifikke data i Grønland. Denne vision realiseres gennem følgende seks overordnede strategiske programspor for udviklingen af NunaGIS: NunaGIS som kortportal og stedet, hvor du finder frie topografisk kort, højdemodel og ortofoto over byer, bygder og det åbne land, NunaGIS som planportal og stedet, hvor du finder viden og information om den fysiske planlægning og arealadministration gennem Selvstyrets interesser (klausulerede zoner mv.) og kommunernes kommuneplanlægning. NunaGIS som sektorplanportal og stedet, hvor du finder information og oplysninger om den fællesoffentlige anlægssektorplanlægning herunder en geografisk visning af sektorplaner samt de demografiske og statistiske forudsætninger for sektorplanlægningen (bostedprofilværktøj mv.). NunaGIS som klimaportal og stedet, hvor du finder viden og information om klimaforandringer og klimatilpasning på kort. DMI har netop udarbejdet klimadata og en klimamodel, der i tidsserier vil kunne give et bud på de fremtidige klimaforandringer. NunaGIS som læringsportal og stedet, hvor du kan udforske, eksperimentere og lære om Grønland i GIS herunder læringstilbud til folkeskolen og gymnasier om klimaforandringer, kort, planlægning mv. GIS-systemer gør det nemt og hurtigt at foretage utallige former for analyser af geodata. Men det stiller også større og større krav om tilgængelighed af geodata, om ensartethed i lagringsformater, om korrekthed, om nøjagtighed og om viden om tidspunktet for geodatas tilvejebringelse m.m. (metadata). 25

14 Vandspærrezonen i Qaqortoq sammenholdt med det tekniske grundkort. NunaGIS som arealadministrationsportal, hvor både borgere og myndigheder kan finde relevant og egnet værktøj til at arbejde med GIS, ansøge om og behandle arealtildelinger (NIN) etc. De seks strategiske programspor vil i fremtiden evt. kunne suppleres med to yderligere programspor: En beredskabsportal og en Maritim planportal (MSDI). Da begge disse programspor er i en meget tidlig fase uddybes de ikke yderligere her. Et sømløst NunaGIS I det nuværende NunaGIS er det ikke muligt at zoome ind fra oversigtkortet til by/ bygd-kortene, som vi ellers kender det fra Google Maps. Dette giver nogle uhensigtsmæssigheder særligt, hvor begrænsninger og muligheder rækker udover by/bygd-kortet som det eksempelvis opleves i forhold til vandspærrezonen i Qaqortoq. A. P. Møller pilotkortlægningsprojektet vil - for de udvalgte testområder (Diskobugten, Sydgrønland, Tasilaq og Zackenberg) frembringe et nyt datagrundlag og en øget kvalitet af kortene i det åbne land, der på sigt muliggør en sømløs overgang mellem det tekniske grundkort i by og bygder over til det nye topografiske kort i det åbne land. Læring og NunaGIS I forbindelse med arbejdet med at udvikle NunaGIS til bl. a. at kunne håndtere de nye klimadata er der identificeret et stort potentiale for, at NunaGIS fremadrettet indeholder geografisk udviklings- og læringsmateriale til gavn for skoler og uddannelsessteder i Grønland. Det kunne være undervisningsforløb, hvor lærere og elever skal bruge NunaGIS til at finde relevant information, dokumentere via kort etc. I første omgang vil det være klimadata, der er i fokus, men senere vil der kunne udvikles skræddersyede undervisningsforløb om geografiske temaer, kort og fysisk planlægning, kulturarv mv. Nye geodataværktøj og NunaGIS Forskellige institutioner og brugere kan have meget forskellige krav og behov til NunaGIS som værktøj. Der kan overordnet identificeres to behov et meget teknisk og kompliceret behov samt et mere simpelt behov. Nukissiorfiit er et eksempel på en institution som stiller høje tekniske krav til en visningsportal, idet man har behov for i felten at kunne se rørledningers præcise position i jorden fx. på en tablet. En medarbejder i Selvstyrets departementer derimod er et eksempel på en bruger med et lidt mere oveordnet og knap så detaljeret behov der eksempelvis kommer til udtryk i at skulle tegne en vandspærrezone eller et beskyttet fuglefjeld ind på et kort. NunaGIS indeholder også NIN Grønlands arealregister. Her er der et stort forbedringspotentiale for funktionaliteten og brugervenligheden af det værktøj, der anvendes til at ansøge om og registrere arealtildelinger. ARCGIS og ESRI platformen vil være helt oplagt i den forbindelse, men også alternativer som kommunernes Odeum e-platform (værktøjet Pelikan) og SB-SYS kunne være en mulighed. Registrering af ejendomsretlige forhold er grunddata og anses som samfundsmæssigt vitalt. Asiaq er oplagt som samarbejdspartner ift. at yde teknisk og geodætisk sparring i udviklingen af et sådant værktøj. Design og brugerflade Som webportal vil NunaGIS få et designmæssigt facelift, der gør brugerfladen og navigationen mellem de enkelte delelementer og indholdet på NunaGIS mere intuitivt og brugervenligt. Projekt Geodata i Grønland har vist, at der for mange brugere af GIS-løsninger er ubalance mellem deres kompetencer og systemets funktionalitet og kompleksitet. NunaGIS opleves af mange som tung og svær at bruge. Rapporten konkluderer at der bør både fokuseres på uddannelse og kompetenceløft blandt brugere, men også på at udvikle systemet, så det bliver mere enkelt, let og brugervenligt. Et dårligt match mellem kompetencer og systemkompleksitet er problematisk, for det er en væsentlig barriere for udrulning og øget brug af geodata i Grønland. Organisationsstruktur NunaGIS har udviklet sig til et værktøj af kritisk væsentlighed for en lang række myndigheder og brugere i Grønland og udlandet. Det nye NunaGIS er med de nye delelementer og programmer om muligt tiltænkt en endnu større rolle.. Den tidligere organisationsstruktur for Nuna- GIS med de roller og ansvarsområder, der lblev beskrevet i den tidligere SDI - videreføres med ganske få ændringer og opdateringer: Departementet for Finanser og Skatter ved Organisationsstruktur for NunaGIS Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering SDFE Myndighed og rådgivende Brugere af NunaGIS Offentlige og private aktører Afdelingen for Landsplanlægning har som projektejer og myndighed det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af NunaGIS. Asiaq har som rådgivende myndighed det overordnede ansvar for driften af NunaGIS. Med overgangen til ARCGIS/ESRI platformen er Asiaq desuden ansvarlig for at levere det IT-system, der understøtter NunaGIS. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har som myndighed for kortlægning i det åbne land en rolle i forhold til den fremtidige udvikling af NunaGIS og er også tænkt ind i organisationsstrukturen. På interessent/brugersiden har vi til venstre brugerne af NunaGIS og til højre projektinteressenterne. Som eksempel på projektinteressenter kan her nævnes kommunernes Odeum e-gruppe (de digitale kommuneplaner), grunddataprogramsekretariatet (grunddata), Grønlands Statistik og koordinering af sektorplanlægningen (sektorplanportal med statistiske nøgledata), Afdelingen for Klima (klimatilpasning, klimadata mv.) Styregruppen består af Afdelingschefen for Afdelingen for Landsplanlægning, der er født formand. Derudover udpeges Direktøren og Projektchefen fra Asiaq, en repræsentant fra Kanukoka, en Seniorkonsulent fra Økonomisk Planlægning samt Programlederen fra grunddataprogrammet i Digitaliseringsstyrelsen. Departementet for Finanser og Skatter (ANN) Projektejer og myndighed Styregruppe Medlemmer: Afd. Chef, Afd. for Landsplanlægning (formand) Direktør ASIAQ KANUKOKA Seniorkonsulent (ANN) Programleder Grunddata (DIA) Departementet for Finanser IT-leverandør/platform ESRI(GeoInfo)/ArcGIS ANN Greenland Survey ASIAQ Myndighed og rådgivende Projektinteressenter Offentlige og private aktører Mødefrekvensen for Styregruppemøder vil være efter behov, men som udgangspunkt mødes man som minimum 2 gange om året. Finansiering På Finanslov 2017 blev der fundet midler til at der kan ske den nødvendige opgradering af NunaGIS herunder overførsel til en ny platformløsning. NunaGIS har indtil 2012 været finansieret af midler fra DANCEA. NunaGIS er organiseret som et projekt, der sikrer en tværgående koordinering

15 Målarkitektur for geografisk infrastruktur En målarkitektur giver et fælles samlet overbliksbillede af de vigtigste elementer i en geografisk infrastruktur for Grønland. 1. Den teknologiske udvikling muliggør dataindsamling fra nye kilder såsom satellit og drone. 2. De indsmlede data samles og beskyttes i en databank som kildedata. Data for det åbne land, der er et dansk myndighedsområde udstilles i den danske datafordeler. 3. Udbredelsen af Smartphones med indbygget gps muliggør ny dataindamling fra ikke-professionelle. 4. Fra den grønlandske databank og kortdataforder trækkes alle relevante kortog geodata ind i kortportalen på NunaGIS. Atlas understøtter den grønlandske datafordeler med geodata. 5. Den grønlandske infrastruktur for geodata indgår selvfølgelig i en større global sammenhæng og Nuna- GIS udstiller også data fra andre killder såsom Google earth og Google Streetview. Geodata fra eksempelvis internationalle samarbejder som ASDI udveksles også via NunaGIS, Data fra NunaGIS udveksles også den anden vej til internettet. 6. De mange forskellige data på NunaGIS anvendes af borgere, offentlige nymdigheder (kommuner, selvstyre mv) og erhvervslivet. Datasættene vedli- 1 Dataindsamling Indsamling af data via Remote-sensing (satelitter) samt fly og droner. Derudover indsamles fra mobile enheder og totalstationer samt mobiltelefoner. 2 Databank De indsamlede data gemmes i en databank som kildedata Atlas Vektordata, flyfoto, digitale højdemodel mv. over byer og bygder og det åbne land i Grønland Kortforsyningen Topografiske data for det åbne land i Grønland (fra DK) 4 ARC-GIS PLATFORMEN(GIS GREENLAND) 3 NUNA-GIS www Google maps, Google Streetview, ASDI mv. Datavisning NunaGIS er én samlet indgang til geodata i Grønland. NunaGIS fungerer som visningsportal og skaber transparens og overblik over Selvstyrets og kommunernes planlægning og bindinger for arealanvendelsen. Kortportal Kort, flyfotos mv. i byer og det åbne land Sektorplanportal Sektorplaner og statiske nøgletal for alle bosteder Læringsportal Undervisningsmateriale og læringsforløb 12 5 Planportal Fysiske planer og arealrestriktioner Klimaportal Klimamodeller og klimaparametre Arealportal Ansøgning om arealtildelinger (NIN) 7 6 GEOFORUM Dataanvendelse Selvstyret, Staten mv. Sektorspecifikke lovbestemte restriktioner for arealanvendelse eks. klausulerede zoner, fredninger etc. Kommuner De digitale kommuneplaner på odeum e-platformen. Kommunernes planlægning og delområder mv. Erhvervsliv Private virksomheders kortgrundlag for byggeprojekter i en tegnestue, entreprenørfirma el. lign. Borgere, foreninger mv. Borgernes frie anvendelse eks. vandrerkort, indtegning af løberuter til orienteringsløb mv Grønlands Statistik Statistiske nøgledata såsom demografiske data, befolkningsfremskrivninger, mobilitetsundersøgelser, sektorspecifikke nøgletal etc. 9 Grunddataprogram Udvalgte grunddata der er med til at understøtte ny brug af geodata Datafordeler (Grønland) Erhvervsregister Personregister Fast ejendom Sted (adresser) Kort og geografi geholdes af de relevante ressortmyndigheder, men ved at udstille i NunaGIS gives et nødvendigt tværsektorielt overblik. Offentlige myndigheder trækker på data i NunaGIS, men er ofte også ansvarlig for at uploade relevante data til NunaGIS. 7. I både kommuner, selvstyret og private virksomheder anvendes ofte data fra internettet. 8. Statiske data bliver mere og mere udbredte i sammenhæng med geodata. Grunddataprogrammet er med til at øge anvendelsesmulighederne af geodata i og med at der nu kan kobles et væld af statiske data med geografien. 9. Grunddataprogrammet kobler persondata med den fysiske adresse. 10. Nogle geodata er udpeget som grunddata. Det gælder data om kort og geografi, data om steder (adresser og lokaliteter), samt oplysninger om fast ejendom (arealrettigheder og bygningsregister). Professionelle brugere mv. vil fremover direkte kunne downloade relevante grunddata via datafordeleren. 11. De geografiske relevante grunddata tilgår og udstilles i NunaGIS. 12. I strategiperioden vil der være fokus på, at brugere skal kunne tilgå NunaGIS på mobile enheder, som mobil og tablets

16 Lovgivning og fælles standarder Rapporten Geodata i Grønland har givet os et samlet fælles billede af, hvorledes brugerne og eksperterne ser både udfordringer såvel som potentialet for geodataområdet i fremtiden. Brugerne af geodata efterspørger en langt større grad af regulering og koordinering af geodataområdet, Det handler særligt om etablering af den nødvendige lovgivning på området og om sikring af samarbejdsaftaler, fælles standarder, indrapporteringspligter mv. Internationale standarder INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe) er et EU-direktiv, der skal sikre etableringen af en fælles digital infrastruktur for geodata i Europa. Rationalet er, at det for alle lande/parter er bedre og billigere at være fælles om at indsamle og vedligeholde data koordineret og sammenhængende. INSPIRE-direktivet er med til at sikre en fælles europæisk infrastruktur for geodata, som kommer både den offentlige og private sektor til gode. En af grundidéerne med en fælles infrastruktur for geodata er, at data skal kunne anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau samt på tværs af sektorer (miljø, energi, transport, landbrug, sundhed, m.fl.). De overordnede INSPIRE-principper for geodata er: - data indsamles kun én gang - data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt - data skal kunne bruges sammen - uanset hvor de kommer fra - der skal være gode betingelser, der sikrer at data bliver brugt af mange i mange sammenhænge - det skal være let at få overblik over, hvilke data og tjenester, der findes Grønland er ikke med i EU og er således ikke forpligtet til at tiltræde INSPIRE-direktivet, men langt de fleste internationale samarbejdsparter i Norden, EU og også vores nærmeste naboer Island og Færøerne har indført INSPIRE som fælles standard for deres nationale infrastruktur for geodata. Der ligger således et betydeligt rationale i at arbejde mod, at indføre INSPIRE-standarder for geodata i Grønland idet alle vores vigtigste samarbejdspartnere i både Europa og Norden benytter INSPIRE. Lovgivningen i Grønland Kortlægningen af byer og bygder i Grønland er reguleret via Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqarnerit/ Grønlands Forundersøgelser. Kortlægning i det åbne land er reguleret via en Kongelig anordning til den danske Geodatalov (2012) der blev vedtaget i Inatsisartut i For at sikre en koordinering og sammenhæng i geodata udarbejdes først i den kommende strategiperiode en ny geodatalov. Her sikres frie topografiske data i Grønland samt en etablering af fremtidige standarder og datahåndtering af geografiske data. geodataloven forventes behandlet af Inatsisartut på efterårssamlingen 2018 jf.initiativ 5a side 22. Den nye geodatalov vil bl. a. kunne skabe det nødvendige lovgrundlag for, at INSPIRE kan implementeres i Grønland således, at den fremtidige infrastruktur for geografiske data i Grønland overholder de fælles principper, der er beskrevet i INSPIRE. Forordningen om Asiaq s virke fra 1993 vil evt. kunne opdateres ved samme lejlighed. Myndighedsområdet Kortlægning og geodata er placeret i Afdelingen for Landsplanlægning, mens selve opgavevaretagelsen er kendetegnet ved at være delt mellem flere myndigheder. Grønland har hjemtaget kortlægningen af byer og bygder som myndighedsområde (Asiaq), mens kortlægningen i det åbne land er et dansk myndighedsansvar (Styrelsen for dataforsyning og effektivisering). Søkortlægning er også et dansk myndighedsansvar og varetages af Geodatastyrelsen i Ålborg. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger er den grønlandske ressortmyndighed for søkortlægning. 31

17 Nye kort vil betyde, at vi løfter os op på niveau med resten af verden. Vi har kort som et tredjeland. Det kan ikke passe, at der kommer en turist herop helt fra Indien og regner med, at vores kort er opdaterede, og så viser det sig, at det er kort fra 1974, og at nogle af dem er håndtegnede. Tim Nicolaisen, flight operations manager, Greenlandcopter, Tasiilaq Kortlægning Grønlands isfrie areal er ti gange så stort som Danmark, og befolkningen på lidt over indbyggere bor geografisk meget spredt. De nuværende kort over Grønland er forældede. De er udarbejdet på grundlag af fly-fotograferinger foretaget i 1937 og i 1970 erne/1980 erne. Der er sket store ændringer i landskabet siden bl.a. som følge af klimaforandringer. Homogenitet, fuldstændighed og detaljering af de eksisterende kort er af meget varierende kvalitet. Kortene er unøjagtige både med hensyn til højder, afstande og positioner. Man kan f.eks. ikke bruge dem i forbindelse med GPS navigation. Grønland har brug for et moderne, vedligeholdt og digitalt topografisk kortgrundlag til at understøtte stort set alle aspekter af samfundets aktiviteter. Det være sig aktiviteter til gavn for de mennesker, som bor og lever i Grønland og de virksomheder, der producerer og driver forretning, samt den offentlige forvaltning i Grønland og Danmark Der har desuden længe været et stort ønske om, at tilvejebringe nye og bedre søkort da klimaforandringerne medfører en generel afsmeltning af isen og stigende tilgængelighed og aktiviteter i de grønlandske farvande. Ny topografisk (land)kortlægning Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering (SDFE) påbegyndte i 2015 et pilotprojekt i samarbejde med Grønlands Selvstyre og med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A. P. Møller Fonden). Pilotprojektet har til formål at udvikle et nyt digitalt topografisk kortværk baseret på satellitbilleder for fire geografiske områder i Grønland svarende til km2. Ambitionen er at skabe et nyt topografisk kortværk bestående af tre datasæt: Ortofotos med en opløsning på 1,5m En digital højdemodel med en højdenøjagtighed på cirka 4 m Et topografisk kort i målestoksforholdet 1: med en nøjagtighed på cirka 3-4 m i terræn. En af de største udfordringer med kortlægningen af Grønland er de store områder, der er svært tilgængelige. Pilotprojektet skal derfor afklare om det nu, det er teknologisk muligt at foretage en kortlægning af Grønland baseret på satellitbilleder. Institutioner og forskningsaktiviteter vil have stor gavn af adgangen til aktuelle landkort og det bagvedliggende datagrundlag. I dag eksisterer der ikke en ensartet landsdækkende digital højdemodel i Grønland, og heller ikke ortofotos. Pilotprojektet gennemføres efter de samme principper og retningslinjer for topografisk kortlægning som i Danmark. Det betyder, at den grønlandske datamodel er på linje med de datamodeller, der ligger til grund for de frie grunddata i Danmark, og dermed kan de danskproducerede grønlandske kort og geodata naturligt indgå som en del af den geografiske infrastruktur central i Grønland. Som afslutning på pilotprojektet udarbejdes en effektmåling, der består af en før- og en eftermåling af brugernes vurdering af den samfundsmæssige nytteværdi af det nye kortgrundlaget. Det er håbet, at denne effektmåling kan være med til at synliggøre de store samfundsmæssige værdi og anvendelsespotentiale et nyt topografisk kortgrundlag har for Grønland. Ny søkortlægning Der blev i 2009 indgået en samarbejdsaftale mellem Grønlands Selvstyre og Geodatastyrelsen om at realisere en ny søkortlægning af det sydvest- lige Grønland inden I Remote-sensing eller kortlægning via satellit har store perspektiver for ny topografisk kortlægning af det åbne land i Grønland. De fire udpegede testområdet i Pilotprojektet Landkortlægning i Grønland. Pilotprojektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Ved udgangen 2017 vil fonden tage stilling til om den evt. vil (med) finansiere en kortlægning af hele Grønlands isfrie areal. 33

18 Kortlægning ved brug af grøæn laser kan have nogle interessante perspektiver for søopmåling i Grønland. Grønland er kortlagt geologisk i 1: skala (1cm på kortet svare til 5km), men industrien efterspørgere 1: kort eller bedre, og i denne opløsning mangler mange områder stadigvæk at blive kortlagt blev der implementeret et nyt produktions- miljø, og med udgangen af 2015 var der produceret 32 søkort, hvilket svarede til de aftalte produktionsmål. Der blev i 2015 gennemført en fuld implementering af produktionsprocessen, hvilket indebærer, at data bearbejdes i en énstrenget proces og anvendes til både papirsøkort og elektroniske kortceller (ENC, elektroniske søkort). Programmer og metoder til delvist automatiseret bearbejdning af nye dybdekurver samt automatiseret opsætning af papirkort blev færdigudviklet og implementeret i produktionsprocessen i Opdelingen af den danske Geodatastyrelse i to nye styrelser, hvor bl. a. opgaven med søkortlægning blev flyttet fra København til Aalborg har betydet, at der har været forsinkelser på produktionen af de grønlandske søkort. I 2017 er der derfor indgået en ny aftale mellem Geodatastyrelsen og Grønlands Selvstyre. Grøn laser Bathymetric lidar dvs. søopmåling med grøn laser er en ny teknologi under udvikling inden for søkortlægning. Traditionelt er opmåling til søkort blevet foretaget fra skibe - med de farer, det nu indebærer for eksempelvis at kunne påsejle skær. Med grøn laser er det nu i teorien muligt, at indsamle data til søkort fra et fly og dermed gøre operationen mere sikker, men også meget hurtigere. Med de enorme afstande og endnu ikke kortlagte områder har grøn laser nogle interessante perspektiver for søkortlægningen i Grønland. Gennemsigtigheden og graden af sedimenter i vandet spiller dog en stor rolle for teknologiens anvendelse. I de kommende år vil der blive foretaget en række test så mulighederne og evt. begrænsninger for at anvende grøn laser til søkortlægning i Grønland afdækkes. Asiaq s kortlægning Grønlands Forundersøgelser - Asiaq - er ansvarlig for kortlægningen af byer og bygder i Grønland. Asiaqs formål og opgaver er fastlagt i Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser. I følge Landstingsforordningen er Asiaq ansvarlig for at have viden på et højt internationalt niveau, der gør det muligt for det grønlandske samfund at planlægge og udnytte de fysiske omgivelser og resourcer. Asiaq bidrager således til udviklingen af et selvbærende grønlandsk samfund. Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke-levende) miljø i Grønland. Asiaq s data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. En af udfordringerne med kortlægning i Grønland er de store områder der er svært tilgængelige. Asiaq har igennem en årrække derfor satset på, at udvikle kompetencer indefor remote-sensing dvs. kortlægning via satellit eller drone. Asiaq deltager desuden i forskning, der udføres i Grønland. Geologisk kortlægning Den geologiske kortlægning udføres af Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer. Geologiske kort er uundværlige ved råstofefterforskning og større infrastrukturelle projekter, som f.eks. ved bygning af broer, veje og tunneler. Kortene giver information om den lokale geologi, hvilket er af overordentlig stor betydning for specielt råstofindustrien. Grønland blev geologisk kortlagt gradvist siden 1930 erne og kortlægningen blev sat i system i 1970 erne af GGU (siden GEUS). Et godt topografisk grundkort er fundamentalt for at kunne lave gode geologiske kort. Desværre er de eksisterende kort upræcise og ikke velegnet som grundkort for den videre geologiske kortlægning. Dette kan på sigt være et problem for Grønland som råstofnation. De geologiske kort bør løbende opdateres som følge af den teknologiske udvikling og den geologiske forståelse. Klimaændringerne og bortsmeltningen af den grønlandske iskappe blotlægger land, som tidligere har været dækket af is, som også medfører at de eksisterende kort skal opdateres. Derfor har Afdelingen for Geologi genoptaget den geologiske kortlægning, men nu som fuldt digitale kort, med mange flere informationeromkring geologien end det tidligere var muligt. Denne kortlægning er udført med assistance fra Asiaq og udenlandske specialister. Det første kort dækker Maniitsoq området og vil blive gjort tilgængelig i Kortet vil blive stillet gratis til rådighed for alle, både for den enkelte borger, offentlige myndigheder og efterforskningsindustrien. Da den isfrie del af Grønland dækker mere end km2 er det ikke realistisk at kortlægge hele landet med højtopløselige kort inden for en kort årrække og derfor sker kortlægningen i nøje udvalgte områder. Moderne geologisk kortlægning er kompleks og interdisciplinært. Kortlægningen begynder med indsamlingen af regionale geofysiske data, så som tyngde- og magnetiske data. Disse data bliver følgende suppleret med den eksisterende viden fra f.eks. data indsamling fra selskaber, geologiske projekter og Ujarassiorit. Endvidere benyttes satellitfotos med bølgelængder optaget uden for det synlige spektrum, som kan give information om bjergarter og deres udbredelse. Ud fra de indsamlede data udarbejdes et groft kort til brug for det efterfølgende feltarbejde. Feltarbejdet og de ekstra data, der indsamles under feltarbejdet finpudser kortet og sikrer, at kortet er så præcist som muligt. Bedre geologiske kort vil øge forståelsen for geologien og kan hjælpe med at identificere nye potentialer, men også erkendelsen af eksisterende fare, så som områder med risiko for jordskred og oversvømmelser. Det grønlandske referencenet Referencenettet er en forudsætning for præcis kortlægning og positionering. Populært sagt sikrer referencenettet, at kort og geodata placeres rigtigt på jordkloden, og at der kan foretages præcise opmålinger. Både søkortlægning og ny landkortlægning er afhængigt af, at der er et opdateret referencenet til rådighed. Grundlaget for referencenettet er bl.a. et antal permanente referencestationer, hvor der holdes øje med, hvorledes landet bevæger sig. De permanente referencestationer indgår i et verdensomspændende net af referencestationer, der en forudsætning for at kunne foretage positionering og kortlægning ved hjælp af satellitter. Ny geoide En opdateret geoide er beregnet for Grønland, som grundlag for et nyt GPS-konsistent grønlandsk højdesystem. Dette arbejde er udført som led i en resultatkontrakt mellem DTU-Space og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), med bidrag fra ASIAQ i form af GPS- og højdedata data i byer og bygder. Den nye geoide er beregnet alene fra tyngdemålinger og satellitmålinger, samt digitale terrænmodeller for land og tykkelser af indlandsisen, og efterfølgende tilpasset med et niveauskif til ASIAQ og SDFE referencepunkter i det centrale Nuuk. Geoiden vil hermed fremover kunne danne grundlag for et nyt geoide-baseret vertikalt referencesystem i Grønland, GVR2016, som efter Grønlandsk ønske er bestemt så kotesystemet i Nuuk forbliver stort set uforandret. Gode søkort er en forudsætning for sikker sejllads i de grønlandske farvande. Grønlands nye geoide er med til at sikre et gps-konsistent højdesystem. GVR 2016 vil være bestemt ved middelhavniveau i Nuuk i 1960 erne, hvor det lokale højdesystem blev defineret ved en flerårig vandstandsmåling af GTO

19 Geoforum Grønland I sammenhæng med udviklingen af en ny National Strategi for Geodata er der blevet taget initiativ til at oprette et forum for brugere af geodata i Grønland - Geoforum Grønland. Formålet med at etablere dette forum er, at skabe et fagligt stærkt netværk for videndeling og inspiration mellem brugere af geodata i Grønland. Forummet skal derudover være med til at sikre, at de mange forskellige mennesker, der har været involveret i Geodata i Grønland og ny topografisk landkortlægning i A. P. Møller Pilotprojektet fastholdes som en ressource i den fortsatte udvikling af kortlægnings- og geodataområdet i Grønland. Netværk og samarbejde Geoforum Grønland vil blive etableret som en frivillig organisation med en bestyrelse. I opstartsfasen vil enten Afdelingen for Landsplanlægning eller Asiaq kunne fungere som sekretariat for Geoforum Grønland og bistå organisationen ift. udsendelse af invitationer til arrangementer og udarbejdelse af referater fra møder etc. Geoforum Grønland vil med fordel kunne søge et etablere en kontakt til det danske søsternetværk Geoforum Danmark og evt. søge relevant samarbejde her. Brugernes anbefalinger For at sikre en fortsat tæt dialog og sammenhæng mellem brugerne, de samfundsmæssige behov og den førte politik på geodataområdet vil Geoforum Grønland få til opgave, at udarbejde en årlig anbefaling til Naalakkersuisut indenfor geodataområdet. Den årlige anbefaling vil blive søgt lovmæssigt forankret i den nye geodatalov, der forventeligt vil blive behandlet af Inatsisartut på Efterårssamlingen På den måde tildeles brugerne af geodata en stemme og konkret rolle i den fremtidige udvikling på geodataområdet, og politikkerne får en mulighed for at følge med i og evt. følge op på de ønsker og behov som brugerne af geodata i Grønland ser. Videndeling og dialog Gennem foredrag og små lejlighedsvise arrangementer vil Geoforum sikre en videndeling inden for emner, der er relevant for kortlægning og geodataområdet. Det er således ambitionen, at et grønlandsk geoforum, kan fungere som kanal for strategisk dialog mellem myndigheder og private virksomheder og understøtte nyttiggørelsen af data i nye sammenhænge. Etablering af et Geoforum Grønland indgår som et konkret initiativ i National Strategi for Geodata jf. initiativ 1d side 18. Geoforum Grønland er tænkt som et fagligt, frivilligt netværk for alle brugere og interesserede i geodata. Der forventes ca medlemmer fra både den private såvel som den offentlige sektor

20 GIS Greenland I slutningen af 2015 indgik Asiaq en licensaftale med Geoinfo, der er den danske leverandør af ESRI s produkter. Aftalen betyder, at alle interesserede grønlandske myndigheder, til en meget favorabel pris, har mulighed for at kunne anvende ESRI s produkter og geodataplatform - ArcGIS. GIS Greenland I udviklingen af en ny National Strategi for Geodata er der en ambition om, at udbrede og sikre en mere ensartet anvendelse af GIS software hos alle offentlige myndigheder i Grønland. Ved at anvende ens systemer lettes den offentlige forvaltning, kompetenceudvikling og samarbejdet på tværs af enhederne. GIS Greenland er en sammenslutning bestående af alle de de offentlige myndigheder i og under Grønlands Selvstyre samt kommunerne, der ønsker, at tegne et medlemsskab. Med medlemsskabet følger nedsat licenbetaling til ArcGIS og derudover tilbydes kurser i anvendelse af ArcGIS Pro softwaren, der er den mere professionelle desktop software indenfor ArcGIS - i stil med Q-GIS eller Mapinfo. De grønlandske medlemmer af GIS Greenland, hvor geodata indgår som en central komponent i deres virke og i dag anvender ArcGIS, tæller bl. a. Nukissiorfiit, Råstofstyrelsen, Naturinstituttet, Asiaq og senest kommunerne. ArcGIS platformen ESRI s produkter spænder vidt og dækker alle former for brugerbehov - fra begynder/ let øvet (ArcGIS Online) til mere avancerede GIS-værktøjer (ArcGIS Map og ArcGIS Pro). Et medlemsskab af GIS Greenland betyder at man får adgang til alle de forskellige avancerede produkter, der dagligt udvikles indenfor ESRI. Det smarte for Grønland er i den forbindelse, at gøre brug af de mange færdige systemløsninger, der allerede er udviklet fremfor at udvikle nye. På den måde kan der spares både tid og ressourcer. ArcGIS Online er en sky på Internettet, hvor data er samlet et sted og hvor det er let at dele sine data med anfre. Som eksempel kan det nævnes at Oqaasileriffik har delt sine Stednavne på ArcGIS Online. Naturinstituttet har delt sin georefererede oplysninger vedr. fiskenes yngleplads, og hvor der fiskes forskellige fiskearter. Kommunikation Inden udgangen af 2018 er der udarbejdet en beskrivelse af rammerne for GIS Greenland- og en plan for kommunikationen og den tekniske implementering og udbredelse af ArcGIS platformen som ny fællesoffentlig GIS platform for geodata i Grønland. Dette initiativ indgår som et delmål i National Strategi for Geodata jf. initiatv 3e side 20. Aftalen Aftalen med ESRI (GeoInfo) løber frem til november 2018, hvor den vil skulle genforhandles. Færøerne har i øvrigt i flere år anvendt ArcGIS og har en lignende aftale med ESRI. Departementet for Finanser og Skatter samt Asiaq er ansvarlig for at sikre, at en ny aftale falder på plads inden november Geoinfo er den danske distributør af software fra ESRI. I mere end 40 år har ESRI været en af de førende leverandører af GIS software med millioner af brugere verden over. 39

21 Nordisk og internationalt samarbejde Da Grønland ikke har hjemtaget kortlægning i det åbne land og søkort er der i dag et tæt samarbejde mellem Grønland og de danske myndigheder for kortlægning. Det er Styrelsen for dataforsyning og effektivisering der er myndighed på kortlægning i det åbne land og Geodatastyrelsen der er myndighed og ansvarlig for søkortlægningen. Samarbejdet med de danske myndigheder er forankret i en samarbejdsaftale om geodata. Der afholdes hvert år et kontaktudvalgsmøde, hvor der er mulighed for at de to lande koordinerer og målretter indsatserne. Nordisk samarbejde Grønland deltager i et nordisk samarbejde hvor alle de nordiske landes kort og geodatainstitutioner deltager. Der er indgået en samarbejdsaftale, der formelt sætter rammerne for samarbejdet. Mere konkret er arbejdet forankret i en fælles strategi og i 2015 i Nuuk, da Grønland var vært for det årlige møde mellem de nordiske kortinstitutioner, blev der formuleret seks fælles strategiske mål for det nordiske samarbejde: Med afsæt i 1) de samfundsmæssige behov og tendenser, kan vi 2) positionerere de nationale kortinstitutionerne (NMCA) i samfundet og udvikle 3) nye produkter og dataløsninger. For at lykkedes er vores organisationer nødt at være 4) effektive organsiationer og i vores specialiserede verden er vi nødt til at samarbejde og 5) dele viden og ressourcer. De nordiske kortinstitutioner (NMCA) vil 6) samarbejde på den internationale scene for sammen står vi stærkere med mulighed for at specialisere os og dele arbejdsbyrden. Som opfølgning på strategien er der nedsat en række arbejdsgrupper bestående af specialister og eksperter fra de nordiske landes kortinstitutioner. Arbejdsgrupperne har således en tæt sammenhæng med de fælles strategiske mål. UN-GGIM I de Forenede Nationer i New York er der gennem de seneste år kommet en øget bevidsthed om vigtigheden af adgangen til geografisk information af høj kvalitet som støtte til opfølgning på FN s mange programmer. UN-GGIM (United Nations Global Geospatial Information Management) blev oprettet for fem år siden for netop at skabe et globalt organ, der kan understøtte udviklingen af den globale geografiske infrastruktur. Grønland har i det nordiske samarbejde mulighed for at kunne påvirke og trække på de erfaringer og løsninger, der udvikles i UN-GGIM. Et af de væsentligste initiativer, som FN ønsker understøttet med geografisk information, er 2030 udviklingsdagsordenen Transformning our world: the 2030 agenda for sustainable development, der blev tiltrådt af FN s generalforsamling i september Den indeholder 17 såkaldte sustainable development goals (SDGs) med tilhørende 169 delmål. Målene i den nye 2030 dagsorden er i sagens natur meget brede og overordnede, men giver alligevel nogle ret klare pejlemærker for de indsatser og prioriteringer verdenssamfundet ønsker sat på dagsordenen. Det handler om ligestilling, børns rettigheder, uddannelse til alle, fredelige samfund og retssikkerhed, vand, energi, miljø og klima, gældsudvikling, bæredygtig inklusiv vækst, bæredygtig ressourceudnyttelse, kulturel mangfoldighed og social sammenhængskraft ved større reformer og store forandringer i erhvervsstrukturen alt sammen af stor relevans for dagens Grønland. Disse udviklingsmål kommer til at udgøre den overordnede ramme for både det nordi- Grønland var i 2015 vært for det årlige møde mellem de nordiske kortlægningsinstitutioner. Som en del af en fællesnordisk opfølgning på FN s verdensmål er Grønland ved at udarbejde en national kortlægning for målene for bæredygtig udvikling. 41

22 Udviklingen af en ASDI (Arctic Spatial Data Infrastructure) tager udgangspunkt i et samarbejde mellem de otte arktiske nationalstater (Rusland, USA, Canada, Island, Norge, Danmark, Sverige og Finland). Deltagerne på Three Party Seminar i Nuuk Grønland var vært for en geodatakonference med deltragelse af repræsentanter fra Sydkorea. Danmark og Grønland. ske såvel som det globale samarbejde om udvikling og bæredygtighed frem mod UN-GGIM har det som en del af sit arbejdsprogram at klarlægge, hvorledes geografisk information kan bidrage til opfølgning på 2030-dagsordenen og på at sikre, at geodata får en væsentlig plads i fastlæggelsen af objektive indikatorer for opfølgningen på FN s 2030 udviklingsmål. Hvis det lykkes at få geografisk information anvendt i monitoreringen af indikatorerne, vil det dels være med til at vise geodatas relevans for evidensbaseret politikudvikling, dels bidrage til kendskabet til geodatas nytteværdi på globalt plan. Arktisk SDI ASDI er et samarbejde mellem de 8 arktiske landes kortlægningsinstitutioner om etablering af en fælles infrastruktur for geografiske informationer i Arktis. Målet er bedre og billigere datahåndtering, som kan styrke forskning og viden baseret politikudvikling samt forbedre private virksomheders mulighed for at udvikle nye forretningsområder i Arktis. Der er voksende fokus på Arktis som indikator for udviklingen i den globale opvarmning. Samtidig er Arktis en region, hvor en økonomisk sund og bæredygtig udvikling for en befolkning, der er spredt over et meget stort og vanskeligt tilgængeligt område, kræver intelligente og effektive løsninger. Derfor er behovet for pålidelige geodata kommet på dagsordenen. Infrastrukturen skal medvirke til at give datadistributører de redskaber som gør det muligt for databrugerne at få let, digital adgang til data, som kan anvendes og kombineres i større sammenhænge. Som led i infrastrukturen er etableret adgang til en arktisk web map service, som bl.a. trækker geografiske referencedata direkte fra de deltagende institutioner. Se arctic-sdi.org/ og Formålet er både at understøtte Arktisk Råds arbejde og at etablere rammerne for offentlige forvaltningers og private virksomheders adgang til og mulighed for distribution af geografisk relaterede data. Vigtige data bliver i stigende grad produceret og distribueret af de mange aktører på den arktiske scene, og udviklingen af digitale løsninger i såvel offentligt som i privat regi er afhængig af stabil adgang til pålidelige varedeklarerede data. Mulighederne for at forudsige og politisk håndtere de kommende års udfordringer i Arktis vil blive styrket, såfremt det gøres lettere at få adgang til data og til digitalt at kombinere og således ofte mangedoble værdien af de informationer, som ligger i tilgængelige datasæt. Samarbejdet om data og datainfrastruktur mellem de otte arktiske landes kortlægningsinstitutioner er gennem de sidste to år blevet væsentligt styrket og har også ført til øget samarbejde med Arktisk Råds sekretariat og rådets arbejdsgrupper: Arctic SDI samarbejdet ledes af en bestyrelse, der består af de otte institutioners direktører Der er offentlig adgang til den første version af Arctic SDI Geoportal med en sammenhængende Arktisk Web Map Service, hvor data kommer direkte fra kortlægningsinstitutionernes databaser Der er vedtaget en strategi for , som fokuserer på identifikation af behovene for adgang til data og services, anbefaling af standarder og udviklingen af vejledninger om deltagelse i og brugen af geodata infrastrukturen Et mere systematisk samarbejde med arktisk Råds sekretariat og rådets arbejdsgrupper blev indledt i september 2015 Arctic SDI samarbejdet undersøger efter anmodning fra Arktisk Råd mulighederne for etablering af en fælles arktisk højdemodel, som bl.a. skal understøtte rådets arbejde med klimaforandringer Set i lyset af Grønlands øgede prioritering af arbejdet i Arktisk Råd er et af de konkrete initiativer i Strategi for geodata , at Grønland har en mere synlig og aktiv rolle i det internationale netværk og samarbejde omkring udvikling af en fælles geodataplatform for det arktiske område (jf. delmål 5b). Andre internationale fora Geodatastyrelsen i Aalborg deltager derudover i følgende internationale samarbejder og arbejdsgrupper (og repræsenterer dermed Grønlands interesser): IHO: Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) er en mellemstatslig rådgivende og teknisk organisation, der blev oprettet i 1921 for at støtte sejladssikkerheden og beskyttelse af havmiljøet. Formålet med organisationen er at sikre: Koordinering af aktiviteter mellem de nationale hydrografiske kontorer Den størst mulige ensartethed i søkort og publikationer Pålidelige og effektive metoder til at gennemføre og udnytte hydrografisk opmåling ARHC: Formålet med Arctic Regional Hydrographic Commission (ARHC) er, at koordinere de hydrografiske aktiviteter og samarbejdet mellem de arktiske hydrografiske kontorer. På møderne diskuteres tekniske og strategiske emner i forhold til søopmåling, søkortlægning, distribution og herunder udfordringer, udvikling og samarbejde ud fra et regionalt perspektiv. CSBWG: Formålet med arbejdsgruppen Crowd-sourced Bathymetry working Group (CSBWG) er at undersøge, hvordan man bedst indarbejder, administrerer og bruger crowd-sourced opmålingsdata, og udvikler de nødvendige principper og retningslinjer, således at det kan anvendes i et fremadrettet perspektiv. Arbejdsgruppen skal udarbejde en IHO publikation vedr. crowd-sourched opmåling, herunder retningslinjer for indsamling og vurdering af disse data. Der vil være fokus på anvendelsen i et bredere perspektiv. MSDIWG: Marin Spatial Data Infrastructure Working Group (MSDIWG) har til formål at arbejde med udvikling af den marine datainfrastruktur, bl.a. retningslinjer og anbefalinger på områder som governance, tekniske tiltag og data samt erfaringsudveksling. Arbejdsgruppen har også fokus på koblingen mellem det marine område og andre relevante tiltag som fx INSPIRE, EdmondNet, UNGGIM og på standardisering som fx ISO standarder, OGC og S-100. Endelig deltager Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering uover allerede nævnte, i følgende internationale samarbejder og arbejdsgruppe: EuroGeographics (EG): Deltagerne er europæiske nationale matrikel- og kortlægningsinstitutioner. EuroGeographics (EG) deltager i internationale projekter og bidrager til politikudvikling og lovforberedende arbejde indenfor institutionernes arbejdsfelt. EG har en særlig policy rolle i forhold til EU, og følger den aktuelle udvikling af relevante policy områder i EU, samt deltager i EU projekter. De nordiske kortlægnings- og geodatainstitutioner samles en gang årligt. Kortchefmødet i 2017 fandt sted i Norge 42 43

23 Appendix 1: Anvendelse af geodata - til lands, til vands og i luften Vækst og erhvervsudvikling Digitalisering og effektivisering Politik og borgerinddragelse Offentlig forsyning Planlægning og byggeri Fiskeri, fangst og landbrug Sundhed og fritid Kulturarv og identitet Beredskab og suverænitetshævdelse Klima og miljø Forskning I projekt Geodata i Grønland samt som en del af A. P. Møller pilotprojektet er der gennemført en omfattende involvering af brugerne af kort og geodata i Grønland. Her ses et udpluk af nogle af alle de mennesker, der dagligt bruger geodata og som har været med til at give deres input til ny National Strategi for Geodata

24 Vækst og erhvervsudvikling Geodata - til lands, til vands og i luften Vi skal kigge meget på det, vi ikke gør, fordi vi ikke har kortene. At der ligger et potentiale i at gøre nogle andre ting, hvis vi havde nogle ordentlige kort. Keld Jensen, Udviklingschef, Kommune Kujalleq Jeg har da nogle gange brugt pisselang tid på at lande, fordi højderne ikke stemmer. Og så bliver kunderne jo utilfredse, for det koster jo mere for dem, fordi de betaler for tid i luften. Med nye og bedre kort ville jeg måske kunne gøre det på en anden måde. Tim Nicolaisen, flight operations manager, Greenlandcopter, Tasiilaq Frie, opdaterede geodata rummer i sig selv et potentiale som katalysator for innovation og vækst i samfundet. Private virksomheder skal ikke længere betale for geodata og dermed fjernes en væsentlig barriere for at erhverve data. Virksomheder kan herefter frit udveksle data og udvikle nye produkter og løsninger, hvor geodata indgår. Frie og opdaterede geodata er vigtige i sig selv. Men gode kort og geodata er også en forudsætning for udvikling og vækst inden for en række vigtige erhverv. Råstoffer Når Grønland er i hård konkurrence med andre lande om at tiltrække udenlandske investeringer til eftersøgning og udvinding af råstoffer og olie, bliver gode geodata eksempelvis i form af opdaterede topografiske kort og detaljerede geologiske kort en vigtig konkurrenceparameter i den sammenhæng. Mineral- og olieefterforskningsselskaber benytter geologiske kort til at planlægge deres efterforskning, da tilgængeligheden af geologiske data øger sandsynligheden for at finde økonomisk rentable forekomster markant. Kortene er et grundvilkår for, at investorerne kan estimere omkostninger, planlægge operationer og etablere den ofte omfattende lokale infrastruktur, som er nødvendig for, at f.eks. en mine kan fungere. Gratis højkvalitets data er derfor vigtige for at gøre industrien interesseret i Grønland, da industriens etableringsomkostninger derved kan reduceres betragteligt. Dette er vigtigt i den globale konkurrence om at få f.eks. mineselskaber til at investere i Grønland og dermed få etableret arbejdspladser. Kort er samtidig en forudsætning for, at Selvstyret kan udvikle sin råstofforvaltning og foretage en nøjagtig registrering af koncessionsområder og rettigheder, sådan at virksomhederne kan beskytte sine investeringer. Hvis mineselskaberne får tilbudt kort og geodata af høj kvalitet, vil de have nemmere ved at vurdere, hvor attraktivt Grønland er for dem at operere i, og hvis de vurderer, at Grønland er et attraktivt land, vil de åbne flere miner, hvilket vil føre til flere arbejdspladser både i selve mineselskabet og i de afledte serviceerhverv. Turisme Turismen i Grønland bliver fra politisk hold betragtet som et af landets vigtigste udviklingsområder. I Grønlands voksende turismesektor spiller kort og geodata en vigtig rolle både i markedsføring og formidling, ved navigation i terrænet, og ikke mindst i forhold til planlægning og udvikling af turismen. Udover at tilbyde et bedre grundlag for udviklere og vandrere i terrænet vil forbedrede højdekurver også gavne den luftbårne turisme. Piloterne kan i dag ikke stole på højdeangivelserne i det eksisterende kortmateriale, og derfor er de tvunget til at operere med en meget lav risikovillighed. Højdekurver, der afspejler de faktiske forhold, vil derfor kunne fremme gennemførelsen og højne sikkerheden for turismeaktiviteter, der foregår pr. helikopter eller små fly. Geodata får først for alvor en erhvervs- og samfundsmæssig værdi, når de organiseres og sættes i system i en SDI. 47

25 Grønland skal selv sørge for, at de data, der kommer til at være centrale - og udgøre det digitale grundlag - ikke bliver ejet af virksomheder, men bliver ejet af staten selv. Vi bevæger os mod et langt mere datadrevet samfund, så sælger man videre til private virksomheder, så sælger man sit guld Nicholas Lemcke Horst, grunddata-ambassadør, Digitaliseringsstyrelsen, Danmark Adgang til internet og global kommunikation er en menneskeret Digitaliseringsstrategi Digitalisering og effektivisering Geodata spiller en meget vigtig rolle i den fortsatte digitalisering og effektivisering af samfundet, så der kan skabes den vækst, velfærd og sociale udvikling, som er en forudsætning for en moderne og selvbærende nation. Digitalisering som drivkraft I den nationale digitaliseringsstrategi udpeges en række digitale grundprincipper og seks strategiske temaer for digitalisering som drivkraft: 1) Mere og billigere internet, 2) Modernisering af grunddata, 3) Enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor, 4) Digital uddannelse og kompetencer, 5) Sundhed for alle, og endelig 6) Innovation og investeringer. Strategi for Geodata har et tæt sammenspil med Digitaliseringsstrategien - særligt Tema 2: Modernisering af grunddata. Grunddataprogrammet Grunddata er de fundamentale oplysninger, som indgår i myndighedernes daglige sagsbehandling. Ud af den samlede mængde af geodata (der vokser dag for dag) er der nogle helt centrale data, der er udpeget som grunddata. Disse særlige data er kendetegnet ved, at de bruges igen og igen og danner grundlag for at kunne skabe nye sammenstillinger og kombinationer af datasæt. Det er fx oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geografi, dvs. digitale kort. Grunddata kan indeholde personoplysninger, der er omfattet af persondataloven, og de vil fortsat være beskyttet på præcis samme måde som i dag. Grunddataprogrammet arbejder overordnet med at sikre korrekte data i en række eksisterende og nye registre, etablering af en datafordeler til distribution af data samt medvirke til at opdatere relevant lovgivning. Ved at sikre opbygningen af en digital infrastruktur for grunddata er der basis for at effektivisere en lang række arbejdsgange og unødige processer. Grunddata skal således kun oprettes, opdateres og nedlægges ét sted. På den måde undgås dobbelt- og skyggeregistre, hvor der hurtigt kan opstå tvivl om, hvilke datasæt, der er de korrekte og opdaterede. En sidste vigtig pointe med grunddataprogrammet er, at data er frie - dvs. brugere fra kommuner, Selvstyret og private brugere kan frit og nemt få adgang til de ønskede data. Borgernes brug af IT I rapporten Undersøgelse af borgerne og IT gennemgås borgernes brug af computere, mobiltelefoner, internet mv. Undersøgelsen har flere interessante fund: Den viser bl. a. at stadigt flere har adgang til internettet - særligt i de områder med adgang til Tele-søkabel - og der er sket en stigning i andelen af adspurgte, der enten har computer/tablet eller smartphones i hjemmet. I 2014 udgjorde denne gruppe 89 % af befolkning og i 2016 er dette tal vokset til 97 % af befolkningen. Borgerne er klar til mere digitalisering, men der er barrierer i form af geografiske forskelle på digitaliseringsmuligheder og internetudbud, og meget høje priser for internetforbrug. Disse barrierer og udfordringer fremmer ikke den nødvendige digitaliseringen, effektivisering og udvikling af Grønland. I strategiperioden skal det derfor kortlægges, hvorvidt der evt. kunne være nogle samfundsmæssige gevinster ved at gøre internettet mere åbent og tilgængeligt. Geodata - til lands, til vands og i luften I den Nationale digitaliseringsstrategi Digitalisering som drivkraft gives et bud på, hvordan digitalisering kan være med til at gøre Grønland mere økonomisk uafhængig og selvbåren. Læs mere på hjemmesiden: Grunddataprogrammet Analyse af IT i Grønland I 2016 har analyseinstituttet Epinion gennemført en undersøgelse af de grønlandske borgeres brug af IT - internet mv. 49

26 Politik og borgerinddragelse Geodata - til lands, til vands og i luften Det bliver mere og mere nødvendigt at forstå og anvende geodata i de kommende år, som en måde at skabe bevidstgørelse i befolkningen. Vi er vant til at tænke på naturen som noget skønt og urørligt. Bedre brug af geodata kan være med til at skabe forståelse og transparens omkring mine- og olieudvinding i fremtiden. Kaj Kleist, Informationschef London Mining, Nuuk. Brug af visuelle kort og digital geodata har potentialer for at tydeliggøre og konkretisere de ellers abstrakte, erhvervsøkonomiske/politiske planer om ændringer i den grønlandske natur, f.eks. planlagte mineprojekter og ændringer i lands- og kommuneplaner. Den store udfordring er at formidle komplekse problemstillinger på en klar måde, og her kan de nye muligheder for visualisering gennem geodata bidrage stort. Arbejdet har blandt resulteret i udviklingen af et bostedprofilværktøj, indeholdende demografiske, statistiske nøgledata for hvert bosted, region og kommune. En visning af statistiske nøgletal på NunaGIS og udviklingen af en sektorplanportal som en del af det kommende NunaGIS indgår som konkrete initiativer i den nye Nationale strategi for Geodata jf. initiativ 1b og 1c side 18. Demonstration mod planerne om at anlægge en ny Inatsisartutbygning på Aqqaluks plads i Nuuk. Geodata som grundlag for debat Forvaltningen af Grønlands naturlige ressourcer er et anliggende, der vedkommer alle landets borgere. Det er afgørende, at befolkningen har kendskab til planer for udnyttelse af landområder, og at der er bevidsthed om de konsekvenser, som eksempelvis mineprojekter har for landskab, fauna og den rekreative brug af et område. Geodata spiller en væsentlig rolle i forbindelse med formidling over for offentligheden, og der er store potentialer for udvidet brug af nye geografiske visualiseringsmetoder til at konkretisere planer og evt. konsekvenser af disse. En visualisering af statistiske nøgledata og sektorplanlægningen på NunaGIS er med til at skabe en større grad af åbenhed i samfundet og med til at sikre, at de politiske beslutninger træffes på et så oplyst grundlag som overhovedet muligt. Bedre forståelse eksternt i befolkningen og mediebilledet og internt mellem myndighedsområder og instanser, af den planlagte udvikling, er forudsætningen for en konstruktiv debat og udviklingen af holdbare, fælles løsninger. Jorden er jo vores i fællesskab. Vi skal være interesserede i, hvordan den bliver brugt, og hvad der er af planer i kommunen. Fredeik Holm, Seniorkonsulent, Arealmyndigheden, Kommuneqarfik Sermersooq Etableringen af nye lufthavne er af de største infrastrukturprojekter i Grønland de senere år. Her er det eksempelvis glædeligt, at kunne konstatere, at de tre største planlagte lufthavne allerede nu er visualiseret i en række 3D film. Borgerne har på den måde mulighed for at tage stilling til og forstå projekterne på et bedre og mere konkret grundlag. Statistiske nøgledata I 2015 og 2016 er der blevet udarbejdet landsplanredegørelser med det sigte, at skabe en større tværgående koordinering og transparens omkring overordnede arealdispositioner og den demografiske udvikling i landet som grundlag for den nationale sektorplanlægning. 51

27 Geodata er et dagligt redskab, så vi ved, hvor ting som vandledninger ligger. Både vi selv, entreprenørerne, borgerne og kommunen er tit i tvivl om, hvorvidt en optegnelse er revideret eller ikke- revideret Hussein Ghobesi, teamleder vand, Nukissiorfiit. Digitalisering er ikke nok. Data skal kunne deles! Men folk er nervøse for at dele data med andre og føler, de mister magten. Men man har jo stadig ejerskabet og magten over sine ting. Det er smart at gøre noget synligt, som måske ikke er så synligt på den måde, det er registreret i dag. Der er meget gemt væk i lokale systemer og støvede Excel- ark. GIS handler om at få den nyeste viden ud. Man må forklare folk, hvad gevinsten er ved at dele oplysninger. Gevinsten er, at de ting, man får produceret, bliver bedre, fordi man hurtigere får adgang til oplysninger. Og de bliver billigere, fordi man skal bruge færre ressourcer på at lede og spørge rundt til gud og hvermand. Hans Pirupshvarre, GIS-systemkoordinator Nukissiorfiit. Offentlig forsyning En stabil forsyning af el, vand og varme samt gode tele- og internetforbindelser er nogle helt basale elementer for mennesket i et moderne velfærdssamfund. I takt med at samfundet stiller større og større krav til både effektivisering og bæredygtighed, vokser behovet i forsyningssektoren for en øget planlægning, økonomisk indsigt og styring. Her spiller geodata en særlig vigtig rolle i forhold til at skabe sammenhæng - både som et planlægnings-, analyse- og formidlingsværktøj. Bedre planlægning og koordinering Det er vigtigt at vide, hvordan terrænet og landskabet er, når man skal planlægge f.eks. en rørledning. Hvor store højdeforskellene er der på strækningen, da det har indflydelse på, hvor lang den faktiske strækning er. Problemet kan blive endnu større, hvis man planlægger anlæg, der strækker sig fra by-/ bygdeområder ud i det åbne land, fordi koordinaterne for en given slutplacering i det åbne land på kortet ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvis man ikke kender disse forhold, risikerer man at stå med et projekt, der ikke kan gennemføres til tiden, fordi der mangler materialer. Det er i alles interesser, at de samlede samfundsmæssige udgifter til anlægsprojekter reduceres til et minimum. En af måderne det kan gøres på er, at der i anlægsprojekter sker en øget koordinering af gravearbejder internt og eksternt mellem ledningsejere. Gennem årene har der med jævne mellemrum været afholdt ledningsejermøder, hvor man har tegnet aktuelle planer ind på papirkort, der efterfølgende er blevet tegnet ind på papirkort og rundsendt. I praksis har denne proces dog vist sig både vanskelig og besværlig. Nukissiorfiit har derfor taget initiativ til at udvikle et online GIS-værktøj, hvor de enkelte ledningsejere uafhængigt af hinanden digitalt kan indtegne deres kommende projekter - ikke kun for det pågældende år, men også på længere sigt og samtidig se hvad andre har af planer. Lokalisering af hændelser Når forsyningsdata indeholder geografiske relationer er det muligt, at se om der er sammenhænge mellem f.eks. vandkvalitet, kundeklager og nettets tilstand/alder/materialevalg. Analyser med brug af GIS Ved at anvende geodata er det muligt at gennemføre analyser på tværs af datakilder på baggrund af deres geografiske relationer. Ved at have adgang til et geografisk adresseregister vil det være muligt at se, hvor kunderne bor og sætte det i forhold til nettes kapaciteter. Sammenholdt med deres forbrug og deres placering i forhold til forsyningsnettet, kan det beregnes, om nettet kan klare en evt. øgning af forbruget i et givet område. Formidling og samarbejde Med geodata er det muligt at tilbyde online formidling af relevante forsyningsdata til interessenter. Det kunne eksempelvis ske gennem en formidling af opvarmningsmuligheder i specifikke byområder eller en bedre formidling af drikkevandsressourcer i det åbne land, for på den måde fortsat at kunne sikre den bedste vandkvalitet til borgerne. Geodata - til lands, til vands og i luften En velfungerende tele-infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at der kan ske en øget udbredelse og brug af geodata. Med den kommende etablering af et nyt søkabelforbindelse op til Diskobugten har næsten 60% af befolkningen adgang til højhastighedsinternet. 53

28 Alle plancheferne i Grønland har simpelthen råbt og skreget på en ny kortlægning af det åbne land siden 2002 mindst. For vi har kort over det åbne land, men de er så upræcise, at de ikke er værd at planlægge ud fra. Vi kan simpelthen ikke leve med de kort, vi har i dag. Hanne Holm Andersen, Planchef, Qaasuitsup Kommunia Hvis man kunne se byen i 3D og så havde mulighed for at klikke på år hvordan har kommunen så tænkt sig, at den skal udvikles? På den måde kan vi se fremtidfsvisonerne og visulaisere befolkningens ideer om, hvordan jorden skal bruges. Fredeik Holm, Seniorkonsulent, Arealmyndigheden, Kommuneqarfik Sermersooq Planlægning og byggeri Kort og geodata er et fundamentalt værktøj for de kommunale plan- og arealmyndigheder, når der skal ske en ny planlægning eller gives en ny arealtildeling i forskellige udviklingsprojekter. Ny geodatateknologi vil kunne understøtte den fysiske planlægning og arealadfministration i de grønlandske kommuner, hvor de geografiske afstande kan være enorme og vanskeliggøre god byplanlægning. Med de nye teknologiske muligheder i form af eksempelvis 3D-bymodeller og brugervenlige arealadministartionsværktøjer vil arbejdet kunne lettes. Digitalisering af arealforvaltningen Administrationen af brugsret til jord er en grundlæggende og vigtig funktion i det grønlandske samfund, idet arealtildelinger ligger til grund for de juridiske og økonomiske rettigheder der er forbundet med fast ejendom, Grundlaget for arealadministration i byer og bygder i Grønland baserer sig på det tekniske grundkort i høj detaljeringsgrad (1:1000) som Asiaq har udarbejdet, men så snart vi bevæger os ud i det åbne land er kortgrundlaget ofte helt utilstrækkeligt og vanskeligt at administrere efter. A. P. Møller kortprojektet og etableringen af nye geografiske grunddataregistre betyder, at der kommer til at ske en digitaliserlng af myndighedsforvaltning inden for planlægning, arealadministration og byggesagsbehandling. Det er ambitionen, at der skal findes en god helhedsløsning, der muliggør et mere sammenhængende forvaltningssystem i kommunerne. Arealforvaltning i det åbne land Endelig er gode geodata i form af eksempelvis aktuelle landkort grundlaget for en effektiv og smidig arealforvaltning, som understøtter den lokale erhvervsudvikling i Grønland i forhold til både turisme og andre erhverv. Kort er grundlaget for en registrering af brugsret til jord og ejerskab til privat ejendom, hvilket giver mulighed for sikker låntagning og investeringer. Smart Cities og 3D Grunddataprogrammet er med til at skabe det grundlag af data, som udviklingen mod Smart Cities kan bygge på. Smart City er en tilgang til byudvikling, der tænker den samlede, sammenhængende datamængde som en del af byens infrastruktur. Det kræver tilgængelige, nøjagtige og ajourførte data, som er meningsfulde i de forskelle sammenhænge, de anvendes i. Et af fremtidsperspektiverne i anvendelsen af ny teknologi er, at de digitale højdemodeller udnyttes til at lave interaktive 3D-modeller, hvor 3D-data er med til at øge borgernes rumlige forståelse af potentielle udviklingsprojekter og dermed bedre i stand til at komme med kvalificeret input til byplanlægningen. Brugerfokus og kompetenceløft Projekt Geodata i Grønland har vist, at der for mange brugere af GIS-løsninger er ubalance mellem deres kompetencer og systemets funktionalitet og kompleksitet. Den offentlige geodata-portal NunaGIS opleves af mange som både tung og svær at bruge. Der bør derfor både fokuseres på uddannelse og kompetenceløft blandt brugere, men også på at udvikle systemet, så det bliver mere enkelt, let og brugervenligt. Geodata - til lands, til vands og i luften Over det meste af verden foregår planlægning og byggeri for det meste i 3D. I Danmark er det et eksempelvis et lovkrav at projekt- og tegningsmateriale mv. i forbindelse med et offentligt byggeri er i 3D. 55

29 Jeg bruger geodata i forbindelse med mit arbejde, når jeg får henvendelser fra privatpersoner eller offentlige myndigheder, som har brug for oplysninger om forskellige biologiske problemstillinger i et givent område. Josephine Nymand, Biolog, Naturnstituttet Konkrete initiativer : 4a) NunaGIS: Inden 2018 er den nationale platform for geodata - NunaGIS opdateret med et langt mere brugervenligt og mere intuitivt design. I udviklingsprocessen nedsættes en sparringsgruppe med repræsentanter fra kommuner og virksomheder. Der skal samtidig fokuseres på, hvordan geodata og datasæt i NunaGIS kan indgå i undervisning og uddannelsesforløb. Vi har jo netop opdaget et fredet 4b) Crowdsourcing: Inden 2019 er der i et område uden for Nuuk, samarbejde der med ikke eksterne aktører - eksempelvis Naturinstituttet, kommunerne m.v. er med i kortbilaget - udviklet for det nogle åbne projektforslag til brugerinvolvering er ved ikke brug af altid GIS. land. Myndighederne helt på dupperne. 4c) For Effektmåling folk skal (A. P. Møller pilotprojekt): Inden 2018 er der som et led i samarbejdsaftalen vide, at der skal du ikke søge med Danmark om om ny topografisk kortlægning får helt i sik- Grønland udarbejdet en arealtildeling, for du rapport om effektmåling i projektet. Rapporten er spild kortlæggger af tid den at samfundsmæssige kert et afslag. Det nytteværdi af nye kort i Grønland gennem en søge om det. kvalitativ involvering af brugerne af kort og geodata i Grønland. Frederik Holm, Seniorkonsulent, Arealmyndigheden, Kommuneqarfik Sermersooq 4d) Kompetenceudvikling og undervisning i GIS: Inden 2018 har Asiaq udviklet en færdig plan for en række forskellige undervisningsforløb, der understøtter en generel kompetenceudvikling omkring brug af GIS i hele den offentlige sektor. Fiskeri, fangst og landbrug Beskyttelsen af den grønlandske natur skal ses i sammenhæng med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis, herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Grønland har kompetencen for natur- og miljøforvaltning under hensyn til de forpligtelser, der følger af internationale aftaler. Der er i hele arktis et tæt samarbejde inden for relevant internationalt og regionalt naturforvaltningsarbejde. Fiskeri Fangster indrapporteres dagligt til Selvstyret, der fører tilsyn med udnyttelsen af tildelte licenser til fiskeområderne. Fangsterne registreres med positioner og zoner, og for det indenskærs fiskeri i et skaktern af såkaldte feltkoder. Dertil følges større fartøjer i real tid via satellitkommunikation. Data herfra er således styrende for Grønlands pt. bærende økonomi, og anvendes dertil af Grønlands Naturinstitut i forbindelse med rådgivning om fastsættelse af de årlige kvoter og dermed det kommende års eksportindtægter. Indberetning af fangst Den nye kortlægning i det åbne land i målestok 1: vil gøre det nemmere for fangerne at indberette præcist, hvor de har nedlagt dyrene. Ved at anvende nye teknologier inden for geodata vil det f. eks i fremtiden være muligt at indberette fangst via få klik i en app. Forhåbentlig vil dette gøre det mere overskueligt for fangerne og få flere til at indberette fangsten til gavn for det grønlandske dyreliv. Maritim geografisk infrastruktur Der eksisterer i dag ikke en samlet maritim geografisk infrastruktur og koordineret planlægning med visning af aktiviteter til havs som eksempelvis NunaGIS portalen koordinerer og viser aktiviteter til lands. Dette til trods for, at et stigende antal projekter og udviklingsområder involverer marine spørgsmål, eksempelvis koordinering mellem områder til naturbeskyttelse, infrastruktur, rekreative muligheder og råstofaktiviteter. Dertil sætter aktiviteter til havs, f.eks. kommercielt fiskeri, offshore olieefterforskning eller transport af malm fra mineindustrien, allerede i dag sit præg på økonomiske forhold, planlægning og strukturer på land. Som et vigtigt element i den nye geografiske infrastruktur for geodata i Grønland opstartes i den kommende strategiperiode et arbejde omkring at få den marine fysiske planlægning bedre integreret med den øvrige (landbaserede) planlægning - teknologisk, strategisk, indholdsmæssigt etc. Udvikling af en MSDI (Maritim spatiel data infrastruktur) indgår som et konkret initiativ i National Strategi for Geodata jf. Initiativ 5c side 22. Landbrug Med de nye satellitkort er der mulighed for at anvende data om vegetation og information om, hvor grønt landskabet er. Dette koblet med de seneste klimadata og forudsigelser om, hvilken betydning klimaforandringerne kan få for Grønland er blot en af flere anvendelsesmuligheder for kort og geodata i landbruget. Geodata - til lands, til vands og i luften Med havisens forsvinden umuliggøres fiskeri ved brug af hundeslæde, men istedet åbnes en mulighed for fiskeri fra jolle eller båd. Bedre topografiske landkort kombineret med nye søkort er grundlag for, at påbegynde en national proces omkring en maritim fysisk planlægning i Grønland (MSDI). 57

30 For os grønlændere er det vigtigt at kunne fortælle om og vise, hvor vi har været. Det kommer fra vores forfædre. Sundhed og fritid Geodata - til lands, til vands og i luften Hans Peter Lennert, erhvervsdirektør, Qaasuitsup Kommunia Det ville være praktisk, hvis man kunne få digitale kortdata, som du kunne lægge ind i din Iphone, så du kan have det med ud i terrænet og finde din præcise position. Så du kan planlægge din rute i terrænet. De kort vi har nu er analoge, ikke opdaterede i mange år og upræcise i forhold til beliggenheden af is, vandløb og kystlinjer. Det betyder, at det er svært at orientere sig efter. Nye digitale og præcise kort vil være en stor fordel, når man er ude i terrænet. Til vandring, jagt og fiskeri. Poul Erik Pedersen, direktør, PEP Consult, Sydgrønland Allerede i dag spiller digital geodatateknologi en vigtig rolle i vores brug af landskabet og gps, mobiltelefoner og apps som Endomondo og isailor anvendes flittigt. Orienteringsløb Orienteringsløb er en yndet fritidsbeskæftigelse for mange, men det er et stort og krævende arbejde at tegne orienteringskort, Ønsker orienteringsklubben at udvide med nye ruter i det åbne land, er de afhængige af den nye kortlægning for at få et kvalificeret grundlag at tage udgangspunkt i. Orienteringskortene er i dag ofte tegnet med udgangspunkt i det tekniske grundkort og ruterne dækker indtil videre kun områder, der er så tæt på byen, at de er med på Asiaqs bykort. Fritidsjagt og fiskeri Mens orienteringsløb altså i dag foregår i byens umiddelbare opland, færdes rigtig mange i det åbne land i forbindelse med jagt, fiskeri og sejlads. De fleste grønlændere kender landskabet godt og kommer ofte i de samme områder. Kort af høj kvalitet er imidlertid afgørende, når det kommer til at færdes sikkert i store og nye områder fx i forbindelse med rensdyrjagt. Stednavne Stednavne spiller en vigtig rolle for navigation i terrænet, og for fritidsbrugerne af landskabet indebærer høj kvalitet i kortet derfor bl.a., at der er mange stednavne opgivet på kortet, og at de er korrekte både i forhold til retsstavning og placering. Sundhed Ture ud i naturen eller deltagelse i orienteringsløb er med til at sikre befolkningens generelle sundhed og trivsel. Gode kort og geodata er med til at understøtte og fremme en mere aktiv livsstil og dermed reducere sandsynligheden for livsstilsygdomme. Livsstil og sundhed hænger sammen. I Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II, beskrives de politiske målsætninger og strategier for folkesundheden i perioden Inuuneritta II har fokus på konsekvenserne af vores livsstil og på de livsstilsfaktorer, der har den største betydning for vores helbred. En generel sundere befolkning vil have nogle positive effekter på sigt. Det vil kunne betyde reducerede udgifter til sundhedsvæsenet, men også betyde en væsentlig øget livskvalitet for flere i et godt og sundt liv. Inuuneritta II har fokus på konsekvenserne af vores livsstil og på de livsstilsfaktorer, der har den største betydning for vores helbred. 59

31 Der er nogle, der har lært stednavnene af deres forældre, hvor de altså er rigtig godt videregivet, men så er der nogle, der bare har sagt ca. hvad det hedder. For at navnene bliver bevaret er det vigtigt, at de kommer med på kortet. Pia Nielsen, folkeskolelærer, orienteringsløber og jæger, Ilulissat Kulturarv Grønland er rig på arkæologiske fortidsminder og geodata er afgørende for, at Grønlands mange arkæologiske fortidsminder kan bevares og formidles til både lokalbefolkning såvel som turister. Der findes i dag to godkendte UNESCO-område i Grønland i form af Ilulissat Isfjord, og Sydgrønland med området 1000 års landbrug i Arktis. Qeqqata Kommunia er med kulturarvsprojektet Vestgrønlandske jagtområder på UNESCO s liste over kandidater til verdensarv. Manglen på præcision i de nuværende kort vanskeliggør imidlertid beskyttelsen af fortidsminderne og besværliggør arbejdet med at registrere og formidle kulturarven. Stedsfæstelse af fortidsminder Mange af de grønlandske fortidsminder ligger i områder, hvor der også er andre interesser i spil fx råstofudvinding, erhvervseller turismeaktiviteter. For at kunne beskytte fortidsminderne bedst muligt, er det derfor vigtigt, at der er klarhed over, hvor de præcist er placeret i landskabet. Med det nuværende kortgrundlag er dette imidlertid ikke altid tilfældet. På grund af den manglende nøjagtighed i de eksisterende grundkort er der i dag ofte uoverensstemmelse mellem de koordinater arkæologerne har noteret sig under deres feltarbejde og den placering disse koordinater får, når de sættes ind på kortet. Dette betyder, at mange fortidsminder på kortet i udgangspunktet optræder som om, de ligger ude i vandet. Af hensyn til formidlingen har arkæologerne derfor manuelt rykket mange af signaturene for fortidsminder ind på kysten, så den, der læser kortet, kan se, at der er fortidsminder i nærheden. Den manuelle placering er imidlertid ikke præcis, men skal blot forstås som en indikator for, at fortidsminderne er i området. Den manglende overensstemmelse mellem gps-koordinater og grundkort skaber forvirring og er uhensigtsmæssig for formidling af denne. Formidling af kulturarven Med den nye kortlægning i det åbne land skabes et stort potentiale i forhold til fx udvikling af apps, hvor der kan lægges et ekstra lag af formidling oven på kortet. Fx ved at fortælle historien om stedet eller ved at anvise, hvor det er mest optimalt at gå i land for at besøge et fortidsminde. Turismen er et nationalt indsatsområde og med geodata muliggøres app s, der digitalt formidler de kulturelle værdier i byerne som eksempelvis bevaringsværdige huse og fredede bygninger. Stednavne Også den immaterielle kulturarv eksempelvis i form af stednavne eller traditionel levevis vil i fremtiden kunne formidles digitalt på en helt anden måde end tilfældet er i dag - både til turister, der kun gæster landet for en kort periode, men også til lokalbefolkningen. Geodata er et stærkt og intuitivt værktøj i forhold til at kunne overlevere den traditionelle grønlandske viden om landskabet og vores skikke og kulturarv til fremtidige generationer. Udvikling af geodata som et element i læring på NunaGIS indgår som et delmål i National Strategi for Geodata jf. initiativ 4a side 21. Geodata - til lands, til vands og i luften Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu - Grønlands Nationalmuseum og Arkiv er høringspart i sager om tildeling af arealer, koncessioner og licenser og er ansvarlig for at gøre opmærksom på, om der er kulturarv, der skal tages hensyn til i området. På baggrund af det kortmateriale, museet har i dag, kan det dog være svært at give præcise anvisninger til ansøgerne. 61

32 Hvis vi fik samme kortunderlag, så var man jo kommet rigtig langt. Det ville gøre en stor forskel. (...)Jeg tror, at ensartede kort ville være utrolig eftertragtede, både af dem, der går i fjeldet, dem som flyver i fjeldet og dem som bruger fjeldet. Alting havde fået et lettere liv, hvis vi havde haft samme kort. Petrus Nobreus, Search & Rescue-pilot, kaptajn, Air Greenland Som det er nu kan vi ikke dele digitalt kortmateriale direkte. Vi har et sørednings- beregningsprogram, der kan hjælpe med at lokalisere det der er savnet, beregne et søgeområde. Det billede kan vi vedhæfte og sende som fil så vi har det grafisk, hvor man skal lede. Men det er ikke integreret. Vi kan ikke, som det er nu, dele digitale billeder eller kortinformationer direkte. Det skyldes at søværnet bruger et firma, og politiet bruger et andet firma til at levere elektronisk kortdata. Frank, Kaptajnløjnant Arktisk Kommando, Nuuk. Beredskab og suverænitetshævdelse Geodata spiller en særlig vigtig rolle i situationer, hvor mange aktører skal samarbejde om en akut hændelse, hvor der hurtigt skal træffes beslutninger på et fælles og præcist grundlag. Dette kan f.eks. være ved redningssituationer på land eller til havs, eller ved håndtering af en miljøkatastrofe. Bedre koordinering og datadeling Rapporten Geodata i Grønland har identificeret et generelt problem i, at deling af data på beredskabsområdet besværliggøres af inkompatible geodatasystemer. Det kan enten handle om karakteren af det tekniske system, eller om den form data registreres i. Der er manglende kendskab til og manglende procedurer for, hvordan viden deles bedst og mest effektivt. Eftersøgnings- og redningsaktioner Gode kort og geodata er grundlag for at beredskabet kan planlægge og gennemføre vellykkede eftersøgnings- og redningsoperationer. Det nuværende kortmateriales mangel på præcision og detaljer i højdemodellen betyder, at beredskabet må arbejde med meget lav risikovillighed. Den nye topografiske kortlægning i det åbne land vil derfor skabe bedre rammer for et mere effektivt beredskab. Med de kort, der er i dag er tilgængelige, kan det være vanskeligt for de nødstedte at forklare deres præcise placering, ligesom det i dårligt vejr er svært for dem at vælge en god rute til en nødhytte eller opsamlingssted. Med den nye kortlægning vil de nødstedte få bedre sikkerhed for at deres valg af rute til nødhytte er rigtig, ligesom redningsholdets kommunikation med dem vil blive lettere, fordi der kommunikeres på baggrund af samme kortgrundlag. Alt sammen faktorer der vil kunne betyde, at de nødstedte kan kommes hurtigere til undsætning. I byer og bygder kunne yderligere fokus på at visualisere eksempelvis lokalisering af brandhaner og hjertestartere som geodata være med til at forbedre beredskabet og borgernes sikkerhed. Muligheden for lokalisering af borgere via GPS i smartphones skal undersøges. Overvågning af havmiljøet Aktuelle og præcise aeronautiske kort og landkort gør det muligt at identificere omfanget af et forureningsudslip på havet og vurdere den videre spredning til havs og langs kysterne. Dermed vil en egentlig forureningsbekæmpelse blive mere effektiv, og skaderne på det sårbare arktiske miljø vil kunne begrænses. Suverænitetshævdelse Arktisk Kommandos primære opgave er det militære forsvar af Grønland og Færøerne. Gennem tilstedeværelse, patruljering og overvågning er Arktisk Kommando med til at sikre suveræniteten af det grønlandske territorium. I det store område i Nationalparken i Nordøstgrønland gennemfører Slædepatruljen Sirius overvågning og håndhævelse af suverænitet. Slædepatruljen Sirius sikrer også at fredningsbestemmelserne for området overholdes. Præcise kort og aktuelle, opdaterede geodata udgør en forudsætning for en fornuftig løsning af de helt centrale samfundsmæssige opgaver som Arktisk Kommando, Politiet og det kommunale beredskab løser i Grønland. Geodata - til lands, til vands og i luften Beredskabet i Grønland består af det kommunale beredskab og brandvæsen, Arktisk Kommando, Politiet og Beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen er det organisatoriske omdrejningspunkt for den overordnede, tværgående krisestyring mellem grønlandske og danske myndigheder. Air Greenlands Search & Rescue (SAR) enhed udfører eftersøgningsog redningsaktioner i samarbejde med politiet og Arktisk Kommando og er ansvarlige for den luftbårne del af aktionerne. De bistår desuden private aktører med beredskab ved fx råstofefterforskning og ekspeditioner. 63

33 På Naturinstituttet sidder hver forsker med deres eget GIS system. Så hvis man skal have information om et særområde, skal man have fat i den pågældende forsker. Ofte ligger data i gamle rapporter i papirform. Dog kommer noget også til NunaGIS. Karl Brix Zinglersen, GIS-manager, Naturinstituttet. Jeg overvejer at lave vandkraft i stedet for den generator vi har nu. Det kunne være rigtig godt for os, hvis man kunne se præcis, hvordan landskabet og højderne ser ud. Så vi kunne se præcis, hvor højt det vandfald var, og hvor højt søerne oppe i fjeldet ligger i forhold til gården hernede. Kilaasi Knudsen Frederiksen, fåreholder, Tasiusaq Klima og miljø Geodata er en forudsætning for planlægning, kommunikation og samarbejde omkring både udnyttelse og beskyttelse af Grønlands naturlige ressourcer. Klimaforandringer Klimaet forandrer sig i Grønland. Temperaturen i både hav og luft er stigende, og nedbøren tager til, særligt i vinterperioden. Der er store regionale variationer, og bud på forandringerne fremover er forbundet med stor usikkerhed. De seneste år er der målt varmerekorder i flere arktiske byer, hvilket har givet udslag i længere og tørrere somre og reduceret hav- og indlandsis. Forandringerne vil fortsætte og gennem forskning forsøger man at danne sig et billede af hvordan. Disse forandringer har stor betydning. Ikke blot for befolkningerne i Arktis, men også for globale forhold. Vores forståelse af, hvilke konsekvenser og muligheder klimaforandringer har for Grønland og resten af verden er tæt forbundet med kvaliteten af vores data - hvor aktuelle og præcise kort og geodata, vi har. Klimatilpasning Klimaforandringernes ændringer i det grønlandske landskab kan være med til at skabe nye muligheder for det grønlandske samfund og det er nødvendigt, at kortene løbende afspejler dette. Isens afsmeltning og permafrostens forsvinden skaber nye risici, som skal håndteres, men også nye muligheder for grøn bæredygtig udvikling. Der er eksempelvis blandt flere af fåreholderne i Sydgrønland interesse for at producere deres egen energi vha. mikro-vandkraftanlæg så de kan blive fri for den generator, der i dag forsyner gårdene med strøm. Det nuværende kortmateriale gør det dog vanskeligt at få overblik over, hvor der er potentiale for vandkraft, og hvor stort dette potentiale er. Dels er højdemodellen så udetaljeret og upræcis, at det er umuligt at få overblik over, hvordan smeltevandet løber i et område. Dels er kortene så gamle, at søerne på kortet ikke passer med de faktiske søer. Den nye satellitkortlægning og digitale højdemodel i det åbne land vil forbedre mulighederne for at kunne vurdere evt. hydrologiske potentialer. Klimamodel på NunaGIS Departementet for Natur og Miljø og Asiaq har opnået støtte fra DANCEA til et projekt, der vil gøre det muligt at vise Grønlands klimadatagrundlag på NunaGIS. På den måde vil det blive lettere for landets teknikere og planlæggere at indarbejde viden om fremtidens klima i arbejdet. Projektet vil også være med til at undervise gymnasieelever om klimaforandringer. Miljø Indtil nu har data om Grønlands og Arktis miljø og natur været den største drivkraft for etablering af en geografisk infrastruktur i Grønland. Som en del af den nye Nationale Strategi for Geodata vil der blive sat fokus på forvaltningen af den marine miljø og natur i en MSDI jf. initiativ 5c side 22. En forvaltning af den marine miljø og natur forventes i fremtiden at bygge på en økosystembaseret tilgang, hvor dyrearter og deres leveområder vurderes i forholdt til deres væsentlighed og sårbarhed over for påvirkning af skibstrafik, bundtrawl, sejlads i mørke, kollisioner oliespild, motorlarm, seismiske undersøgelser og andre påvirkninger fra menneskelig aktiviteter. Geodata - til lands, til vands og i luften I samarbejde med Grønlands Selvstyre har DMI set på i alt 66 forskellige klima-indeks, som hver fortæller noget om helt specifikke forhold relateret til vejr og klima i Grønland frem mod år 2100: Et indeks kunne for eksempel være udbredelsen af permafrost, antallet af vintersmeltedage og forekomst af tørkeperioder i løbet af vækstsæsonen. 65

34 Med rensdyrene har jeg selv et godt overblik over det, så jeg ved, hvor jeg skal finde oplysningerne henne. Men med fuglene der kan jeg vælge selv at gå ind at søge på vores fuldstændige kaotiske f-drev, eller jeg kan prøve at finde nogen der arbejder med området. Det er et problem, fx. når folk stopper, at det hele ikke er georefereret i forvejen. Nu ligger det spredt i rapporter Josephine Nymand, Biolog, Naturinstituttet Med nye og mere præcise kort vil mit videnskabelige udsagn være bedre. Hvis der fx bliver skrevet en videnskabelig artikel om et emne, vil data være mere valid, og hvis vi skal rådgive Selvstyret, bliver den rådgivning også mere valid. Hvilket betyder, at Selvstyret vil få et bedre og mere sikkert grundlag at træffe beslutninger ud fra. Karl Brix Zinglersen, GIS-manager, Naturinsttuttet Forskning Bedre kortgrundlag i form af aktuelle landkort og det bagvedliggende datagrundlag vil have stor værdi for det store antal institutioner, der driver forskning i Grønland. Det er dels forskning, der understøtter Grønlands egen forvaltning. Men det grønlandske landskab og natur tilbyder også helt særlige muligheder for grundforskningsprægede aktiviteter af global interesse. Blandt hovedaktørerne er Grønlands Naturinstitut, Departementet for Råstoffer (Afdelingen for Geologi), Grønlands Forundersøgelser (Asiaq), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (Center for Rumforskning og Center for Arktisk Teknologi). Fra lokale til fælles løsninger Projekt Geodata i Grønland har vist, at meget viden i det grønlandske samfund produceres i lokale, lukkede systemer og forbliver, hvor andre aktører ikke har nem adgang. I fraværet af et alment velfungerende system laver brugerne deres egne løsninger. Det fremmer den lokale fleksibilitet, men bremser sammenhængende vidensdeling. Det er derfor vigtigt, at vi i højere grad end hidtil prioritere fælles systemer og systemløsninger i fremtiden. Klimaforskning Danske og grønlandske forskningsinstitutioner har bidraget til langsigtede undersøgelser af klimaforandringernes effekter gennem bl.a. Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), hvor der i udvalgte afgrænsede lokaliteter i Grønland gennemføres et tværfagligt og tværinstitutionelt overvågningsprogram. Desuden bidrager projektet PROMICE (Program for Monitoring of the Greenland Ice Sheet) med at overvåge og forstå, hvor meget og hvor hurtigt indlandsisen smelter. Inden for international forskning er der et stigende fokus på havbundens og fjordenes udformning, og hvordan lune havstrømme fra Atlanterhavet påvirker gletsjernes hastighed i afsmeltningen. Dette fokus har medført flere projekter, hvor havområder og fjorde i Grønland kortlægges detaljeret, og data sammensættes til en pan-arktisk dybdemodel. Implementering af denne model i Grønlands infrastruktur kan understøtte fortolkning af geodata om f.eks. havbundens geologi, flora og fauna og dermed erhvervsrettede initiativer som fiskeriets MSC certificering (Marine Stewardship Council), bedre udnyttelse af fiskeriressourcerne, tolkning af seismiske data til udnyttelse af olieforekomster eller marine mineprojekter. Geodata - til lands, til vands og i luften Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland er en af de vigtigste stationer for forskningen i arktisk. 67

35 68 69

36 Appendix 2: Henvisninger og links Hvis du er interesseret i at finde yderligere oplysninger har du her på siden et udpluk af nogle udvalgte links til hjemmesider med nyttig information om forskellige emner relateret til kortlægning og geodata i Grønland. Grønlands Forundersøgelser - ASIAQ - har en hjemmeside med relevant information om kortlægning, geodata, hydrologi, mv. Digitaliseringsstyrelsen har deres egen webportal, med yderligere information om digitaliseringstrategi og andre digitaliseringsindsatser i Grønland. Departementet for Finanser og Skatter har en underliggende hjemmeside omhandlende den fysiske planlægning og kortlægning og geodata. Du finder et link til siden gennem hjemmesiden for Grønlands Selvstyre under Departementet for Finanser og Skatter eller ved at gå direkte til siden. Styrelsen for Dataforsyning of Effektivisering har en hjemmeside, der indeholder information om bl. a. kortlægningsprojektet i Grønland, men også det danske grunddataprogram. Geodatastyrelsen i Aalborg har ansvaret for søkortlægningen i Grønland. Derudover er Geodatastyrelsen bl. a. ansvarlig for den maritime spatiale data infrastruktur (MSDI) i Danmark. Departementet for Natur og Miljø har oprettet en portal med nyttige oplysninger om klimaforandringer, klimatilpasning mv. Geoinfo har en webportal, hvor du finder information om ESRI s produkter samt portalløsningen ArcGIS. Du kan også gå direkte til ESRI s hjemmeside. Nukissiorfiit har med ArcGIS udviklet en række brugerorienterede geodataløsninger. For at se eksempler på disse kan du gå til Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu - Grønlands Nationalmuseum og Arkiv - har på deres hjemmeside et link til Nunniffiit, der er en kortbaseret database til registrering af kulturminder i hele Grønland. Råstofdepartementets Geologiafdeling har en portal med et interaktivt kort for visning af mineralforekomster, skråbilleder og adgang til rapporter. Portalen giver derudover adgang til grønlandske olie og gas relaterede geofysiske data

37