Kompetenceudvikling i forbindelse med realisering af skolereformen

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Skoleafdelingen Den 28. april 2014 Mads Aagaard Kompetenceudvikling i forbindelse med realisering af skolereformen Indhold Fokus på børn og unges læring... 1 Konkrete kompetenceudviklingstiltag... 2 Fælles Kick off... 2 Individuelle differentierede læringsmål - Rubrics... 3 Udannelse af faglige ledere... 4 IT og ipads... 5 Samarbejde... 7 Oversigt over kommende kompetenceudviklingstiltag... 7 Fokus på børn og unges læring Det er afgørende for realiseringen af folkeskolereformen, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau, og at skolelederne har stærke faglige og generelle ledelseskompetencer. Derfor er der, pædagogerne, de faglige ledere og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for at skabe de optimale rammer for læring og trivsel for børn og unge. Hvis folkeskolereformens målsætning om at alle børn skal lære mere skal opfyldes, er der brug for radikale ændringer ift. den nuværende praksis: Der kræves helt nye tilgange til undervisning og læring, og det fordrer at både ledelse, medarbejdere og elever får og indgår i nye roller i skolens daglige virke for at bringe den enkelte elevs læring i centrum. Fremover skal eleverne kunne svare på følgende spørgsmål i forhold til deres læring, Hvor er jeg? Hvor skal jeg hen? Og hvordan kommer jeg derhen? Fokus på læring og udvikling af læringskompetence skal gennemsyre hele skolens virksomhed og involvere både børn og voksne. Indsatsen er funderet i John Hatties centrale konklusion om, at skolen opnår de bedste resultater når eleverne er i stand til selv at tage aktivt del i deres læreproces og når lærerne selv er i konstant læring ift. hvilken effekt, de har på børnenes læring. Ny ledelsesopgave Ledelsesrollen bliver fremover at være meget tæt på læringen. Dette betyder, at ikke kun lærere og elever men også ledelsen selv skal være aktivt optaget af at følge elevens progression. Kulturændringen vil medføre, at skolen fremover tilrettelægger sin indsats på grundlag af viden om elevernes læring frem for på deres personlige egenskaber eller adfærd. Denne radikalt anderledes tilgang til læring og undervisning kræver ny og fortsat kompetenceudvikling af alle medar- J. nr P20 1

2 bejdere. Ledelsesopgaven er at opbygge en kultur som er nysgerrig på data (kvalitative og kvantitative), og som er motiveret for og evner at indsamle, analysere og anvende data om elevernes progression i en løbende forbedring af skolens praksis. Synlig læring Det mest omfattende kompetenceudviklingsinitiativ er synlig læring som gennemføres i regi af 4K-samarbejdet (Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Gladsaxe kommuner) i samarbejde med Visible Learning Plus. Projektet vedr. synlig læring vil ikke blive gennemgået her, men der henvises til den uddybende projektbeskrivelse, der er sendt til A.P. Møller-fonden. Mange af de øvrige initiativer skal forberede og understøtte arbejdet med synlig læring, men der er også kompetenceudvikling på andre områder. Skoleomfattende kompetenceudviklingsforløb Udgangspunktet for al kompetenceudvikling er paradigmeskiftet fra undervisning til læring. Det betyder, at kompetenceudviklingen skal styrke konkrete faglige indsatsområder, men samtidig skal kompetenceudviklingen fungere som en kulturforandringsproces og en ændring af mindsettethos lærere, pædagoger, ledere og i forvaltningen. På den baggrund fokuseres der på at gennemføre kompetenceudviklingsforløb, der er skole- og kommuneomfattende. Derved menes, at alle ledere, lærere og pædagoger på den enkelte skole og i skolevæsnet som helhed skal kompetenceudvikles, og at eksempelvis lærere, pædagoger og ledere deltager i de samme læringsforløb. Derved vil kompetenceudviklingen også være med til at understøtte en større grad af videndeling, transpara cy o o o capacity buildi. Form Det kompetenceløft, der er nødvendigt for at gennemføre paradigmeskiftet fra undervisning til læring, er så omfattende at kompetenceudviklingen vil foregå på mange niveauer sideløbende og på mange forskellige platforme. For at kompetenceudviklingen har den størst mulige effekt, skal den som udgangspunkt foregå så tæt på praksis som muligt. Aktionslæring og kollegial sparo o c o c o. Workshops, digitale undervisningsforløb, fælles konferencedage og casebaserede undervisningsforløb vil også være centrale for at præsentere og arbejde med ny viden og nye metoder. Læringskonsulenter vil få en nøglerolle i forhold til at ændre formen på kompetenceudviklingen i forhold til tidligere. I 2014 vil Gladsaxe Kommune i samarbejde med Waves Education uddanne sine egne læringskonsulenter, og efterfølgende vil der i regi af 4K blive oprettet et tværkommunalt læringskonsulentkorps. Læringskonsulenterne vil være lærere og pædagoger fra kommunens skoler, som har særlige kompetencer indenfor specifikke områder, fx i forhold til at arbejde med individuelle differentierede læringsmål. De vil fortsat være tilknyttet deres respektive skoler og fungere som læringskonsulenter to dage om ugen. Derved vil de stadig være tæt på praksis. Konkrete kompetenceudviklingstiltag Fælles Kick off Bevægelsen fra undervisning til læring starter første skoledag. I år samles alle pædagoger, lærere, faglige ledere, skoleledere, forvaltningen og børne- og undervisningsudvalget til ét samlet kick off-arrangement på Grønnemose Skole d. 7. august. Programmet har fokus på at få mangfoldiggjort den førende viden på området. J. nr P20 2

3 Om formiddagen er Avis Glaze fra Canada indbudt til at fortælle om sine erfaringer med særligt fokus på lærerperspektivet, capacity building og feedback i praksis. Om eftermiddagen er James Nottingham indbudt som ekspert på synlig læring, hvor han vil udfolde metapointen: at læring skal ses gennem barnets øjne, samt dele resultater og erfaringer fra 30 års arbejde med børns selvværd og motivation. Dagen som helhed har det formål at skabe et fælles afsæt og et fælles sprog for de forestående forandringsprocesser, samt at skabe entusiasme gennem konkret viden og værktøjer. Styrkelse af Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) UEA-undervisningen skal have større fokus i den længere skoledag. Den unge skal udfordres i forhold til uddannelsesvalg samt gives en dybere forståelse af arbejdsmarkedet, og hvad de forskellige uddannelsesveje kan føre til. Som timeløst fag i folkeskolen kan Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering have svære og meget forskelligartede vilkår. Med en opprioritering og professionalisering af faget vil elevernes uddannelsesvalg kunne kvalificeres yderligere. Hvis fundamentet og derigennem uddannelsesvejledningens kvalitet højnes, antages det, at flere elever vil være i stand til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang og gennemføre den i direkte forlængelse af folkeskolen. Styrkelsen af Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering skal ske ved, at den enkelte skole uddanner en lærer, som får særlige kompetencer inden for uddannelsesvalg. Kompetenceudviklingen planlægges i samarbejde med UU Nord. Individuelle differentierede læringsmål - Rubrics I forbindelse med synlig læring skal der arbejdes med at gøre læringen synlig for eleven, forældre og de fagprofessionelle medarbejdere. Det er væsentligt, at de fagprofessionelle medarbejdere kender deres virkning og betydning for og i læringsforløbene. Individuelle differentierede læringsmål er afgørende i denne sammenhæng. Der er generelt i Danmark ikke arbejdet systematisk med læringsmål på skoler eller som en del af lærer- eller pædagoguddannelsen. Derfor har Børne- og Kulturforvaltningen vurderet, at der er behov for at have særligt fokus på denne del inden synlig læring-projektet igangsættes. Der skal således skabes et fundament for at synlig læring-projektet kan blive en succes. Derfor har Gladsaxe Kommune indgået et samarbejde med Waves Education, der skal sikre at alle lærere og pædagoger i skoleåret 2014/2015 uddannes og superviseres i forhold til at arbejde med individuelle differentierede læringsmål. Enghavegård Skole og Gladsaxe Skole har allerede haft et velfungerende samarbejde med Waves Education, som nu skal videreføres til de øvrige skoler. Tydelige differentierede læringsmål og Rubrics hænger tæt sammen med det at arbejde med feedback, digital understøttelse af læreprocesser, inklusion, positiv psykologi og klasserumsledelse. Disse elementer vil således også indgå i de forløb som lærere og pædagoger skal indgå i. Kompetenceudviklingen vil indledningsvist gennemføres ved at et hold af 10 læringskonsulenter, bestående af særligt dygtige lærere og pædagoger på skolerne uddannes af Waves Education.. Læringskonsulenterne vil gennemføre forløb på to skoler ad gangen, der vil bestå af både workshops, aktionslæring og supervision samt digitale forløb udarbejdet af Waves Education. I alle forløb vil lærere og pædagoger deltage sammen med faglige ledere på den enkelte skole, og der vil være tydelige differentierede læringsmål for hvad der skal læres. De tydelige differentierede læringsmål, sat op i Rubrics, vil efterfølgende fungere som et led i den enkelte medarbejders kompetenceprofil. Samtidig muliggør Rubrics, at skolerne kan arbejde systematisk med rollemodeller, hvor de medarbejdere, der har dybdeforståelse i forhold til konkrete kompetencer, kan supervisere de medarbejdere, der har andre styrkesider og omvendt. J. nr P20 3

4 Udannelse af faglige ledere Skolelederne og de faglige ledere er nøglepersoner i den omstillingsproces, der skal gennemføres i de kommende år. De faglige lederes betydning som rollemodeller er afgørende i forandringsprocessen i forhold til at gå fra undervisning til læring. Det er de faglige ledere, som sammen og hver for sig skal kende det ambitiøse Rubric-koncept og kunne forklare det for medarbejdere, elever og forældre, så det bliver meningsfuldt. Det er også de faglige ledere, der skal stille spørgsmålet: Hvad skal der til, for at læreren, pædagogen og/eller eleven lykkes? Hvor er styrkesiderne? Det vil i høj grad komme til at handle om at udvikle kreativitet, så gamle handlemåder kan skiftes ud med nye tankegange, som både bevarer det bedste af det bestående og samtidig åbner op for alle de nye muligheder, digitaliseringen og styrkefokuseringen medfører. Den forskningsbaserede positive psykologi beskriver hvorledes glade mennesker lærer mest. Michael Fullan, der som forsker har været med til at skabe de positive forandringer som Canadas skolesystem har gennemgået de seneste 10 år, beskriver i sin forskning, at Love your Employees har den største betydning for en succesfuld forandringsproces af et skolesystem. Samtidig er transparens (åbenhed, tydelighed og synlighed) afgørende for det at lære uanset om det er på skoleniveau, på leder/lærer/pædagogniveau eller på elevniveau. I forhold til paradigmeskiftet og det konkrete arbejde med tydelige differentierede læringsmål kan de faglige lederes funktioner opdeles i to overordnede funktioner: De skal være konceptvisionære og forankringsvisionære. Konceptvisionær betyder, at de sammen og hver for sig skal forstå og have færdigheder i at anvende de mange forskningsresultater, der ligger bag tydelige, differentierede læringsmål. Forankringsvisionær betyder, at de sammen og hver for sig skal være rollemodeller i digitaliseringsprocessen og forankre den forståelse og de færdigheder indenfor tydelige, differentierede læringsmål som teams, lærere og pædagoger bl.a. får på de workshops, der gennemføres i 2014/15. Alle har styrkesider og kompetencer, og når de åbent deler viden herom på workshops og i netværk, kan man træffe forpligtende aftaler om, hvem der i hverdagen fungerer som rollemodeller for hvem indenfor hvilke kompetenceområder. Succesen med udviklingsprojektet er betinget af, at de faglige ledere efteruddannes. Der er derfor planlagt workshops samt konsulentbistand, hvor formålet er at øge dybdeforståelsen for og færdighederne i at bruge konceptet, så de faglige ledere aktivt kan deltage i udvikling af såvel deres egen som lærernes og pædagogernes forståelse for, hvordan man i fællesskab og individuelt kan forøge både faglighed og trivsel i et digitaliseret skolesystem. Kompetenceudviklingen består af: En generel introduktion til den forskningsmæssige baggrund i forhold til emnerne: Hjerneforskning, trivsel og læring Positiv psykologi J. nr P20 4

5 Flow Mindset kendetegn og udviklingspotentialer Kreativitet Klasseledelse Digitale medier og didaktisk kompetence Derudover vil de faglige lederes workshops omhandle fem centrale kompetencer 1. Relationskompetence 2. Læringsforståelse 3. Klasseledelse 4. Kreativitet 5. Digital forståelse For hver kompetence vil der være en Rubric, så den enkelte leder vil have tydelige differentierede læringsmål som en del af forløbet. Anvendelsen af Rubrics betyder samtidig, at det bliver transparent hvilke kompetencer den enkelte faglige leder har som sine styrkesider, og hvilke kompetencer det samlede ledelsesteam har som helhed. Skolelederne vil få mulighed for at deltage i samme forløb i det omfang, skolelederen finder det relevant. Derudover vil der blive afholdt et særligt forløb for skolelederne med fokus på skolelederens fremadrettede rolle som den strategiske leder af skolerne med læring som omdrejningspunkt. It og ipads Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal tænkes ind i alle fag og i de understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. En øget og kvalificeret brug af it i undervisningen kræver, at it ikke betragtes isoleret, men som en integreret del af undervisningen og som et pædagogisk og didaktisk redskab til at øge udbyttet af undervisningen. Derfor vil kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i forhold til it og anvendelsen af ipads ske i sammenhæng med den øvrige kompetenceudvikling. Eksempelvis vil kompetenceudvikling i tydelige differentierede læringsmål indeholde kompetenceudvikling i de systemer, der anvendes til at udarbejde Rubrics og dele Rubrics og læringsmål med kollegaer. Gennem cases vil lærere og pædagoger ligeledes lære, hvorledes ipads kan anvendes som et pædagogisk og didaktisk redskab. Fra digitaliseringsstrategien er der opstillet tre niveauer i forhold til at udvikle de digitale kompetencer: Niveau 1: Igangsætter Niveau 2: Udforsker Medarbejderne på skolen kan: - Anvende de tilgængelige digitale databaser - Vælge en rollemodel blandt de andre skoler - Anvende digitale medier i det daglige arbejde med at planlægge, udføre og evaluere processer mod elevernes trivsel og læring Medarbejderne på skolen besidder: - Basale IT-kompetencer Medarbejderne på skolen kan: - Anvende de tilgængelige digitale databaser - Vælge en rollemodel blandt de andre skoler - Anvende digitale medier i det daglige arbejde med at planlægge, udføre og evaluere processer mod elevernes trivsel og læring J. nr P20 5

6 Niveau 3: Entreprenør - Anvende Web 2.0 værktøjer i det daglige arbejde - Sammensætte og distribuere digitale undervisningsmaterialer Medarbejderne på skolen besidder: - Basale IT-kompetencer - Web 2.0 kompetencer Medarbejderne på skolen forstår: - Hvordan den teknologiske udvikling forandrer lærerrollen - Hvordan de digitale medier kan optimere elevernes læring og trivsel - Hvordan de digitale medier kan understøtte forandringsledelse Medarbejderne på skolen kan: - Anvende de tilgængelige digitale databaser - Vælge en rollemodel blandt de andre skoler - Anvende digitale medier i det daglige arbejde med at planlægge, udføre og evaluere processer mod elevernes trivsel og læring - Anvende Web 2.0 værktøjer i det daglige arbejde - Sammensætte og distribuere digitale undervisningsmaterialer - (Videre-)udvikle de tilgængelige databaser, i et ligeværdigt samarbejde med skolens ansatte og elever - Være rollemodel for kommunens øvrige skoler - Være med til at kompetenceudvikle medarbejdere i BKF og på kommunens øvrige skoler - Deltage i videreudviklingen af den digitale strategi Medarbejderne på skolen besidder: - Basale IT-kompetencer - Web 2.0 kompetencer Medarbejderne på skolen forstår: - Hvordan den teknologiske udvikling forandrer lærerrollen - Hvordan de digitale medier kan optimere elevernes læring og trivsel - Hvordan de digitale medier kan understøtte forandringsledelse - Hvordan den teknologiske udvikling kan understøtte en dybere undervisningsdifferentiering Basis ipad-kursus For at sikre at alle medarbejdere besidder kompetencerne svarende til niveau 1, vil der i forbindelse med udleveringen af ip P -kursus. Kurset vil deles op i to, hvor første del er de helt basale elementer for at kunne anvende ipaden sås om tænd/sluk,opret Apple-id, APP Store og basisfunktionerne. Anden del vil bygge videre med eksempelvis hvordan man kopierer/sætter ind, forstørrelsesglasset osv. Kurserne bliver frivillige, hvor dem der har behovet kan tilmelde sig begge eller blot den ene del. En vigtig del af kurset vil være kursisternes valg af en rollemodel fra sin egen skole. Rollemodellen er en kollega, hos hvem man kan søge hjælp, blive inspireret og lære tips og tricks af. Forskning viser, at denne form for kompetenceudvikling har væsentlig større effekt end kurser. På it-området og i forhold til ipads vil der fra start af være stor forskel på de enkelte læreres og pædagogers kompetencer, hvilket underbygger anvendelsen af rollemodeller. It-vejlederne og it-teknikerne på de enkelte skoler spiller med hver deres faglighed ligeledes en rolle i at understøtte medarbejdernes kompetenceløft i forhold til it. De to grupper vil blive klædt særligt på til at varetage denne rolle. Linjefag Som et led i folkeskolereformen er målet, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som har undervisningskompetence i de fag, de underviser i, Derved forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene skal varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse med videre. Kompetencedækningen gælder på J. nr P20 6

7 kommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens fagrække (folkeskolelovens 5) på alle klassetrin samt 10. klasse. Kompetencedækning skal være nået fra og med skoleåret Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i Overgangsordningen giver Gladsaxe Kommune mulighed for at tilrettelægge efteruddannelsen i linjefag i sammenhæng med de andre kompetenceudviklingsinitiativer, der er sat i gang. Gladsaxe Kommune planlægger at gennemføre kompetenceudvikling i forhold til at opfylde kravet om undervisningskompetence i regi af 4K-samarbejdet. Dette giver mulighed for at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb, hvor der er sammenhæng med synlig læring og mulighed for stordriftsfordele ved at fire kommuner kan sende lærere på efteruddannelse sammen. I skoleåret 2014/2015 skal der gennemføres en behovsafdækning på de enkelte skoler og fra efteråret 2015 vil de første forløb igangsættes. Samarbejde Gladsaxe Kommune samarbejder med Waves Education om kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger i 2014 og Samarbejdet vil især omhandle arbejdet med individuelle differentierede læringsmål, men har også fokus på kulturforandring og de kompetencer som de faglige ledere skal have i forbindelse med skolereformen. Gladsaxe Kommune samarbejder med forvaltningerne i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner (4K-samarbejdet). De fire kommuner har aftalt en fælles kompetenceudviklingsstrategi, der tager udgangspunkt i potentielle stordriftsfordele eller fordele ved videndeling. Fra 2015 vil de fire kommuner samarbejde om synlig læring, som er beskrevet i en selvstændig projektbeskrivelse. Oversigt over kommende kompetenceudviklingstiltag J. nr P20 7

8 Skoleår 14/15 Kompetenceforløb for alle Gladsaxe Kick-off Tydelige differentierede læringsmål Rubrics Kompetenceudvikling faglige ledere relationskompetence, læringsforståelse, klasserumsledelse, kreativitet og digital forståelse Basis ipad kursus UEA kursus 15/16 16/17 17/18 Synlig læring Børn og unge kender og er aktive i forhold til at sætte deres egne læringsmål og kan give og modtage feedback. Lærerne og pædagogerne evaluerer deres egen praksis på baggrund af data og kender derved den læringseffekt de har i forhold til de didaktiske og pædagogiske metoder som de anvender Lærerne og pædagogerne skaber stærke relationer til de børn og unge, som de arbejder med og er med til at inspirere og give brugbar feedback Ledere og lærere forstår brugen af feedback så det er synligt for eleven hvor han er, hvordan han klarer sig, hvor han er på vej hen og hvordan han kommer derhen Skoleledelsen udøver faglig ledelse på baggrund af relevante og anvendelige data, der viser læringseffekten Linjefag I samarbejde med Waves Education I samarbejde med 4K Gladsaxe Kommune alene eller med øvrige samarbejdspartnere Hvad Hvem Hvornår De enkelte forløb er ikke endeligt fastlagt Fælles kick off Skoleledere Fælles introduktion til synlig læring og Capacity building Faglige ledere Forvaltning Børne- og Undervisningsudvalg Uddannelse af faglige ledere Faglige ledere Uddannelse af læringskonsulenter Læringskonsulenterne, bestående af særligt dygtige lærere og pædagoger på skolerne, uddannes af Waves Education og skal uddannes, så de kan gennemføre workshops og aktionslæring på tværs af skolerne i Gladsaxe Kommune for faglige ledere, lærere og pædagoger Læringskonsulenterne vil senere hen kunne indgå i det 4K læringskonsulentkorps der oprettes. 10 udvalgte lærere og pædagoger J. nr P20 8

9 Workshop for skoleledere Individuelle differentierede læringsmål Skoleledere Basis ipad-kursus UAE kursus Kompetenceudvikling i individuelle differentierede læringsmål Gennemføres på en skole ad gangen hen over skoleåret Faglige ledere Kompetenceudviklingen i tydelige differentierede læringsmål, kobles til kompetenceudvikling i feedback og feedforward, anvendelse af it som understøttelse til børn og unges læring, klasserumsledelse, inklusion. Supervision og sparring Løbende supervision i forhold til arbejdet med individuelle differentierede mål Synlig læring Se projektbeskrivelse til A.P. Møller-fonden Linjefag Faglige ledere Skoleledere Faglige ledere Lærere Fra Sikre at kravet om at 95 % af al undervisning gennemføres af lærere med linjefag i det pågældende fag. Innovation Det er vedtaget i 4K-samarbejdet at arbejde med kompetenceudvikling i forhold til innovation, som er et emne, der er beskrevet i skolereformen. Hvordan der skal arbejdes med innovation er endnu ikke fastlagt, men der tages bl.a. afsæt i de skoleudviklingsprojekter som Bagsværd, Mørkhøj og Stengård skoler har gennemført Ikke fastlagt J. nr P20 9