celblokken Celblokken Teknisk information Dato Side 1

Transkript

1 Dato Side 1 Celblokken Teknisk information

2 Dato Side 2

3 Dato Side 3 Velkommen -til H+H Danmarks Produktkatalog Vi har designet kataloget, så det giver dig nem adgang til vores produkter, som dagligt anvendes i byggeriet. Kataloget er et værktøj, som kan hjælpe dig til at finde det rigtige produkt til netop din opgave. Over hele landet kan H+H Danmark A/S fremvise referencebyggerier opført med massive vægge af porebeton. Det massive byggeri er et brud med den traditionelle vægkonstruktion inden for dansk byggeri, men det er et brud, der skaber fornyelse og nye fordele med fokus på vægt, bæreevne, miljø og arkitektur. Lettere og stærkere Massivt byggeri bliver altid sammenlignet med traditionelt hulmursbyggeri, og sammenligningen falder ud til fordel for det massive byggeri. Med Celblokken opmures en væg, der har samme vægtykkelse som hulmursvæggen, men den er væsentligt lettere og reducerer altså belastningen på fundamentet. Faktisk er vægten 50-70% lavere end ved traditionelle ydervægge. På trods af den lavere vægt er massivvæggen markant stærkere, fordi hele ydervæggen er homogen i alle 36,5 cm. I praksis vil bæreevnen typisk kunne øges gange ved at bygge massivt, og den større styrke betyder, at der kan bygges væsentligt større vægfelter uden ekstra forstærkninger.

4 Dato Side 4

5 Celblokken Dato Side 5 Info side 6 Anvendelse side 8 Sortiment side 9 Celblokken 9 Tekniske data side 10 Deklaration 10 Studsfugeankre 12 Bjælker 13 Ståldragere 14 Brand 15 Lyd 18 U-værdier 20 Linietab 21 Statik 22 Befæstigelser 44 Projektering side 53 Byggesystem 53 Modulsystem 61 Konstruktion 54 Udførelse side 88 Forankringshuller 88 Byggepladsfugt 90 Installationer i vægge 91 Beskrivelse side 92 Porebetonentreprisen 92 Finish 96 Vådrum 100 Vinterforanstaltninger 103 Finish 104 Brugervejledning 110

6 Info Dato Side 6 -et frisk pust af fornyelse til det traditionelle byggeri Det primære anvendelsesområde er varmeisolerende ydervægge, hvor Celblokken er et godt bud på trationelt byggeri med økonomien i højsædet samt krævende arkitektoniske løsninger. Celblokken anvendes i alle typer byggeri: Bolig, kontor, etagebyggeri, industri og institutionsbyggeri. Celblokken anvendes også i kombinationsbyggeri som en del af et betonelementbyggeri, da Celblokken kan præstere meget store bæreevner. Til skillevægge og lejlighedsskel anvendes MultiPladen, som også er særdeles velegnet til indretningsmæssige detaljer i for eksempel køkkener og badeværelser, fordi porebeton generelt er nemt at bearbejde og tilpasse. Det kan være til opbygning af kogeøer, reoler, skabe og lignende. Gode egenskaber Celblokken er fremstillet af naturens egne produkter: sand, kalk, vand og cement. Celblokken er et gennemprøvet produkt med gode byggetekniske og miljømæssige egenskaber: Varmeisolering Brandsikkerhed Sundt indeklima Modstandsdygtighed over for fugt, råd og svamp Sammenbygges i forbandt Let at arbejde med Stor styrke Lav vægt Mineralsk puds og div. beklædninger Energi Når der tales energi, er det vigtigt at lægge mærke til, at med Celblokken dannes der ingen kuldebroer ved vinduer o.l., fordi væggene alene består af isolerende porebeton. Der opstår heller ikke konvektionstab i væggen, fordi al luft i porerne er indkapslet i modsætning til normal isolering. Derfor er det let at opfylde de nye energireglers krav til lufttæthed med Celblokken. Arkitektonisk frihed Porebeton giver arkitekten rige muligheder for at skabe et unikt byggeri, hvor der tages hensyn til individuelle behov. Næsten ethvert ønske til arkitektonisk indretning kan opfyldes både hvad angår indskudte etager, skrå lofter, buer, søjler og hjørnevinduer. Familier har ofte behov for en helt bestemt rumfordeling eller ønske om forskellige niveauforskydninger i huset. Her er porebeton ideelt, fordi materialet er så nemt at forme og væggenes placering ikke er modulafhængig. Bygherren har mulighed for at vælge en pudset overflade eller at kombinere porebeton med f.eks. en yderbeklædning i træ.

7 Info Dato Side 7 Fremtidens byggeri Med Celblokken fra H+H Danmark kan bygherren forene alle porebetonens fordele til et spændende massivt byggeri fra traditionelt og enkelt til liebhaverboliger. De fordele, som materialet giver alle byggeriets parter, understreger, at Celblokken åbner nye muligheder for byggeriet. Lettere projektering Digitalt tegningsmateriale og beskrivelser kan hentes på vor hjemmeside. H+H har udviklet særlige detailtegninger hvorpå også de faktiske U- værdier og linietab fremgår. Herved kan der spares mange projekteringstimer ved anvendelsen af disse oplysninger, da f.eks. linietab er meget tidskrævende, selv for eksperter med de rigtige programmer. Dette gør det let at projektere iht. de nye energikrav i Bygningsreglement Uf,l y k1 Uf,v Bedre byggeskik Dansk byggeri har i generationer udført konstruktioner på normale principper. Det er imidlertid vor erfaring, at branchen bør sætte mere fokus på samlinger imellem organiske og mineralske bygningsdele som f.eks. imellem lofter, remme og vægge samt gavlspær gavle og herved, at kunne forudse/projektere organiske bygningsdele således, at tvangskræfter undgås og materialeegenskaberne respekteres. Dette gælder særligt i byggeperioder, hvor vejret kan drille, men også af hensyn til bygningens langsigtede kvalitet. Derfor har H+H Danmark for at sikre at disse tolerancer fremgår tydeligt i projekterne, udarbejdet digitale hjælpemidler i form af vore konstruktionsdetaljer og beskrivelser i dette nye katalog. Se også porebetonentreprisebeskrivelsen pkt Vi håber, at du må få glæde af kataloget og de nye digitale hjælpeværktøjer. Har du spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen H+H Danmark A/S Gorm Rasmussen Technical Manager

8 Anvendelse Celblokken Dato Side 8 Typiske anvendelsesområder Indvendige vægge kg/m³ statiske, akustiske, rumadskillende slanke vægge Multipladen X* Udvendige vægge 375 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Udvendige vægge 275 kg/m³ Helisolerende, statiske og massive facader Vægelementet X X Celblokken X X Jumboblokken X* X Murblokken X* Industrielement et *: Kan indgå som udvendig pudset facade i hule mure. X Vejledning Densitet er en densitet som er optimeret isoleringsmæssigt, og er udviklet primært til isolerende ydervægge der pudses eller beklædes udvendigt. Kvaliteten af Celblokken fås i forskellige formater og Jumboblok formater. Dette katalog indeholder primært vejledning for Celblokken. Densitet 535 er en densitet som optimerer bæreevnen, og er udviklet primært til bærende og stabiliserende bagmure, skillevægge og lejlighedsskel. Kvaliteten fås i forskellige Multiplade formater og Jumboblok formater. Dette katalog indeholder primært vejledning for Celblokken, dog er skillevægge og skel vist, da disse er en del af det komplette byggeri.

9 Sortiment Celblokken Dato Side 9 Celblokken 275 TUN Tykk. Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) , ,152 1,1 Celblokken 375 TUN Tykk. Højde (cm) Længde (cm) Antal pr. mur (m²) Vægt (stk.) Antal pr. palle (stk. ) Rumfang palle (m³) Limforbrug (kg/stk.) , ,440 0, , ,440 0, , ,168 1,02 0,84* Til Celblokken anvendes CelBloklim. Celblokken leveres med udfræsede bærehåndtag i enderne. Celblokken leveres kun i hele paller. Celblokken er en isoleringsblok og har derfor lokalt lavere trykstyrke, men kva sin store tykkelse en langt højere bæreevne. * Limet med 2 limspor med 15 cm limske langs kanter, således der midt på blokkens limflade ikke er lim. Blokken er herved lettere at justere på plads. Se vor komplette produktoversigt på

10 Tekniske data Deklaration Dato Side 10 Celblokken 275, CE-mærkede data Porbetonbyggesten i henhold til DIN EN og Gruppe 1 i henhold til EN Egenskab Karakteristiske styrker Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,0 MPa Basistrykstyrke 1,5 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet 0,2 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet Studsfuger uden lim Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,08 W/m K Densitet, tør 275 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 275 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning 0,30 Mpa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne Udv. i mur: λ design Linietab 120mm karmbredde Elasticitetsmodul E ok Elasticitetsmodul E middel Længde Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel iht. EC6 Udv. 0,096 W/m K 0,03 ψ sa 600 mm 199 mm 400 mm 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa

11 Tekniske data Deklaration Dato Side 11 Celblokken 375, CE-mærkede data Porbetonbyggesten i henhold til DIN EN og Gruppe 1 i henhold til EN Egenskab Karakteristiske styrker Benævnelse Byggesten Kategori 1 Brandklasse Euroklasse A 1 Trykstyrke middel 2,5 MPa Basistrykstyrke 2,0 MPa Basisbøjningstrækstyrke, liggefuger limet 0,35 MPa Basisbøjningstrækstyrke, studsfuger limet 0,20 MPa Studsfuger uden lim 0,10 MPa Varmeledningsevne indv. i mur: λ design 0,10 W/m K Densitet, tør 375 +/- 25 kg/m 3 Bygningssvind 0,2 Kategori: Måltolerancer Tyndfuge type B Planhed 1,0 mm Parallelitet 1,0 mm Vanddampdiffusionskoefficient 5-10 Luftlydisolering Densitet: 375 +/- 15 kg/m 3 Vedhæftning 0,30 Mpa ( 998-2, annex C) Supplerende data Varmeledningsevne Udv. i mur: λ design Udv. 0,12 W/m K Linietab 120mm karmbredde 0,03 ψ sa Elasticitetsmodul E ok 1200 N/mm 2 Elasticitetsmodul E middel 1260 N/mm 2 Længde Højder Tykkelser Specifik varme Varmeudvidelse Understøbningsmørtel iht. EC6 500 og 600 mm (afhænger af tykkelsen) 199 og 398 mm (afhænger af tykkelsen) Se sortiment 1 kj/kgk 0,8 x 10-5 K MC > 3,5 MPa eller ML > 7,0 MPa

12 Tekniske data Studsfugeankre Dato Side 12 Skillevægges forankring i Celblokken Anvendes til sammenbygning af skillevægge og ydervægge som mekanisk forbindelse hvor der ikke monteres i forbandt. Profileret 0,8 mm tykt rustfrit stålanker til indbygning i liggefuger. Ankret monteres i Celbloklim i takt med opmuringen ud for afsatte skillevægge. Hvert anker kan ved en forankringsdybde på 15 cm optage et træk på regningsmæssigt 2,25 kn i densitet 375 1,65 kn i densitet 275 Ankrene fordeles jævnt over samlingen. Normalt anvendes første anker cm over gulvet. Her efter pr. ca. 40 cm. Antallet af ankre fastlægges af projektets rådgiver.

13 Tekniske data Bjælker Dato Side 13 Bæreevner og bjælkesystemer til 365 mm vægge Vederlagenes bæreevne skal altid kontrolleres, da bjælkerne har højere trykstyrke (4,4 MPa) i forhold til blokkenes trykstyrke som kun er 1,5 MPa for Celblokken 275 og 2,0MPa for Celblokken 375. Dimensionerende hulmål = Hul + 2 x pudslag. 2 pudslag er forudsat til 3cm. Kraft er forudsat koncentreret alene på den dominerende bjælke. Betonbjælker må ikke benyttes i den kolde side af massive vægge = Ikke i udvendig side. I alle viste kombinationer skal der altid indgå et ovenliggende ringanker. Alle mål er cm Indv Kombination 15M M26 Hul M26* Vederlag 26,5 11,5 14,5 17,5 19,5 13,5 21M Vederlag 26,5 11,5 14,5 17,5 14,5 23,5 kn/m 34,8 34,8 28,8 22,6 20,1 18,6 *: Se deklaration såfremt denne15m26 også belastes. Indv Kombination 21M26 + påforing Konstruktionens egnethed undersøges før denne løsning vælges Hul Påforing 15 x 40 x 60 Celblokken eller trykfast polystyren 21M Vederlag 26,5 11,5 14, ,5 14,5 23,5 16 kn/m 34,8 34,8 28,8 26,5 22,6 20,1 18,6 14,1 Påforing 10cm trykfast polystyren med puds udvendigt Indv. 21BE cm Multipladen Vederlag 28 kn/m 25

14 Tekniske data Ståldragere Dato Side 14 Stålprofiler i U-skåle over vinduer Ofte anvendes varmgalvaniserede profiler, da der således ikke er dæklagskrav pga. korrosion. Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og derved i videst muligt omfang undgå revner U = L/1000. Følgende er gældende for nedenstående tabeller: Regningsmæssig bæreevne 30 cm vederlag i begge sider eller iht. nærmere beregning. Lysvidden er max. vindueshul + 3cm. IPE Lysvidde ved 15kN/m Lysvidde ved 30kN/m IPE IPE IPE IPE IPE HE-A HE 100 A HE 120 A HE 140 A HE 160 A HE-B HE 100 B HE 120 B HE 140 B HE 160 B

15 Tekniske data Brand Dato Side 15 Branddimensionering Branddimensionering skal projekteres efter EN Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: Bæreevne ( R ) Integritet ( E ) Isoleringsevne ( I ) Adskillende bygningsdele Ikke adskillende bygningsdele Overfladerne Bæreevne (R): Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Integritet (E): Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver at: der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner. der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen. der ikke må forekomme vedvarende flammer i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen. Porebeton har tre gode egenskaber: brandsikkert i klasse A1 varmeisolerende bærende konstruktionsmateriale Isoleringsevne (I): Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140 C i gennemsnit eller 180 C i enkelte punkter. Adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 1 side) Brandmodstandsevnen er defineret som bærende vægge REI ikke bærende som EI Ikke adskillende bygningsdele: (påvirket af brand på 2 sider) Brandmodstandsevnen er defineret alene som R(bærende), da der ikke stilles krav til interne ikkebærende vægge i samme brandcelle. Overfladerne: Beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer. En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton/porebeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o. lign.

16 Tekniske data Brand Dato Side 16 Slankhedsforhold For bærende vægge skal h/t 27. For ikke-bærende vægge skal h/t 40. Korte bærende vægge (Tabelhenvisninger gælder tabellerne i EN ) Værdier for kombinationer af nødvendig længde og tykkelse for korte, bærende, ikke-adskillende vægge mindre end 1,0 m (kriterium R) er angivet i tabellerne N.B 4.4 for de forskellige typer byggesten. Tilsvarende er værdier for nødvendig tykkelse af vægge større end eller lig med 1,0 m angivet i tabellerne N.B 4.3. Det afgørende er således, om væggens længde eller ækvivalente længde er mindre end eller større end /lig med 1,0 m, idet forskellige tabeller skal anvendes. Forholdene for sammenbyggede og ikke sammenbyggede vægge er ikke tydeligt angivet i EC Efterfølgende er en uddybning angivet. Korte vægge sammenbygget med øvrige vægge. Sum af længder Forskellige situationer er angivet efterfølgende: Væggene kan være afsluttet ved en dør, højt vindue, dilatationsfuge eller anden form for fri kant. For indledningsvis at afgøre hvilken tabel, det er relevant at anvende, skal længden af den betragtede vægformation bestemmes. Dette gøres simpelt ved at addere de sammenbyggede enkelte vægges dellængder, således at en samlet længde kan bestemmes. Dvs. L samlet = L1 + L2 + L3 + L n Er L samlet større end eller lig med 1,0 skal tabellerne N.B 4.3 anvendes Er L samlet mindre end 1,0 skal tabellerne N.B 4.4 anvendes Korte, enkeltstående vægge Såfremt væggen er kort og ikke sammenbygget med tværvægge kan det være vanskeligt at opnå fornøden bæreevne med de typisk forekommende vægtykkelser. I denne situation er der 2 muligheder: Dimensionerne ændres således, at væggen bliver cirka 1,0 m Den konstruktive udformning ændres således, at væggen bliver ikke-bærende (evt. kun i brand tilfældet). Bærende og ikke-bærende vægge En ikke-bærende væg defineres som en konstruktionsdel, der kan fjernes uden at bygningens eller dele af bygningens stabilitet forringes. Dette kan fx være en skalmur på en bagmur, der alene kan optage alle aktuelle laster. En skillevæg uden lodret last, som indgår i det stabiliserende system med hensyn til optagelse af vandrette laster ved skivevirkning defineres som en bærende væg. Det ses, at grænsen mellem bærende og ikke bærende vægge er "flydende" og i en række grænsetilfælde bør anlægges en ingeniørmæssig vurdering.

17 Tekniske data Brand Dato Side 17 Mørtler Den anvendte opmuringsmørtel er en funktionsmørtel, min. M1 eller stærkere. Multipladelim opfylder dette krav. Murværk med ikke-fyldte studsfuger Planslebne byggesten Såfremt studsfugerne er 2-5 mm kan værdierne i tabellen anvendes, såfremt der er et pudslag på den ene side på min. 1,0 mm. Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 2 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes. Byggesten med fjer og not samlinger Er de ikke-fyldte studsfuger mindre end 5 mm kan tabellerne umiddelbart anvendes.

18 Tekniske data Lyd og lejlighedsskel Dato Side 18 Lejlighedsskel med Multipladen 535 Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 55 db Lydkrav min. 60 db Dobbeltvæg med isolering Isolering A-Batts 50* 50* Boligadskillelse Porebeton Porebeton Hvor der anvendes listelofter mod tagrum Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Do Vægge i tagrum Hvor der anvendes tætte gipspladelofter mod tagrum Den ene væg føres tætsluttende til tagflader og den anden min. 200 mm op i loftsisoleringen i niveau med den højest beliggende boligs tagrum. Do Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader Generelt skal alle fuger være tæt lukket. Ved 50 mm isolering skal vægge fuldspartles (Dog ikke i tagrum). Der må ikke monteres murbindere, vindtrækbånd eller andre faste forbindelser imellem de to vægge. Installationer skal placeres forskudt for hinanden. El-dåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen i lejlighedsskelsdvægge under 100 mm. I vægge på min. 100 mm, hvor dåserne kun er undersænket ca. halvt ind i væggen bortfalder dette krav, såfremt væggen er ubrudt i den inderste halvdel. I øvrigt henvises til detailtegningerne i kataloget samt til almindelig praksis. *: Der kræves særlig stor omhyggelighed med at få alle samlinger og bygningsdele udført korrekt. Lodret snit: Stopning med brandbatts eller mørtel mod tagbelægning. Hvis der ikke udføres tætte gipslofter i begge boliger, skal begge tagrumstrekanter føres helt til kip. Lægterne må ikke sammenkoble de to trekanter. Såfremt dobbelte tagrumstrekanter udføres i 7,5 cm, så udføres dimensionsspringet over overkant spærfod. Generelt: Isoleringen skal pakkes omhyggeligt og helt tætsluttende i hulrummet. Der skal anvendes bløde batts i hulrummet. Der må ikke være mørtelrester og andet i isoleringen, som kan medvirke til forringelse af lydisolationen. Dette gælder også ved /i sokkel. Elastisk lydfuge i begge boliger langs skel. Metode A: Terrændæk føres ind over soklen. Min. 300 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa Metode B Metode A Metode B: Terrændæk føres hen til soklen. Min. 400 mm til betonfundament, som beskrevet i Byg-Erfa figur 1. Vandret snit: Der udføres normalt elastisk fuge i formuren ud for lejlighedsskellet, og fundamentsblokkene deles tilsvarende i hele ydervæggens tykkelse.

19 Tekniske data Lyd og enkeltvægge Dato Side 19 Vejledende værdier for enkelt væg Uanset hvor god væggen er, vil der altid være bidrag fra flankerende konstruktioner som lofter og gulve. Det er særligt væsentligt at være opmærksom på, at der er døre og vinduer i væggene som normalt har langt dårligere lydisolering, og som derfor er det primære der kan forbedres. db 50 Lydreduktion i db for tætte skillevægge Multipladen CelBlokken Vægtykkelse

20 Tekniske data U-værdier Dato Side 20 U-værdier for massive vægge iht. DS Celblokken 275 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,300 0,080 3,75 Celblokken, udv. 0,100 0,096 1,04 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,410 0,20 Celblokken 375 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,200 0,100 2,00 Celblokken, udv. 0,100 0,120 0,83 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,310 0,33 MASSIV YDERVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,265 0,100 2,65 Celblokken, udv. 0,100 0,120 0,83 Facadepuds 0,010 0,220 0,05 Samlet = 0,375 0,27 MASSIV SKILLEVÆG: Tykkelse i m Lampda U-værdi Celblokken, indv. 0,150 0,100 1,50 Samlet = 0,150 0,60

21 Tekniske data Linietab Dato Side 21 Kuldebroer ved vinduer, Celblokken 375 Sammenligning med Celblokken ved vinduer og traditionelle false ved vinduer. U vindue ψ sa U vindue ψ sa U fals U fals ψ k ψ k U væg U væg Eks. Celblokken U-værdi 0,27 Eks. hulmur U-værdi 0,27 Eksempel: Som det kan ses på temperaturkurverne, så ligger kurverne med en god stor og ensartet afstand i celblokvæggen, fordi U fals Celblokken 0,27 W/m²k er væsentligt bedre isolerende end U fals hulmur fra ca. 0,54 W/m²k. Celblokken forbruger ca. 50% mindre energi i U fals. Man kunne derfor forvente, at linietabet ψ sa ville være tilsvarende bedre. Men, opnår U fals en høj isolans, flyttes temperaturkurvernes kipningspunkt tættere mod karmen. Derfor stilles der større krav til samlingen imellem karm og fals, og ψ sa øges en anelse til 0,03. Når alle faktorer ψ tot sammenlignes, er Celblokkens kuldebrosisolering særdeles effektiv. Se tabel. Den samlede kuldebroeffekt skrives som: ψ tot = ψ sa + ψ k + (U fals U væg ) Bredde fals Konstruktionseksempler ψ sa* ψ k U fals U væg Bredde fals ψ tot CelBlokken 0,03 0,00 0,27 0,27 0,00 0,03 Porebetonfals: 30mm isolering 0,03 0,00 0,54 0,27 0,10 0,06 Teglstensfals: 30mm isolering 0,03 0,01 0,65 0,27 0,11 0,08 Porebetonfals: 50mm isolering 0,01 0,00 0,43 0,27 0,10 0,03 Teglstensfals: 50mm isolering 0,01 0,00 0,50 0,27 0,11 0,04 *Resultater for kuldebroeffekten alene imellem ydervæg og vindue, dvs. kuldebroeffekten ψ sa = Linietabet, som sammenholdes med kravet i Bygningsreglementet.

22 Tekniske data Statik Dato Side 22 Materialeparametre Der anvendes de deklarerede data for de aktuelle byggesten, som findes i de respektive tekniske kataloger. Vær opmærksom på, at det er de karakteristiske basisstyrker som skal anvendes fra de CE-mærkede værdier. VEDERLAG Hvor der er behov for at optage punktlaster fra dragere, er der beskrevet 3 klassiske metoder som kan give en stor kapacitet og robusthed. Bæreevne beregnes optimalt via programmet Murværksprojektering, som er et web baseret program. Via kan programmet findes, eller via telefonisk kontakt til Murværkscenteret på Teknologisk Institut på Programmet er opdateret iht. gældende danske normer samt den europæiske murværksnorm EC6, EN STABILITET Porebeton er et isolerede byggemateriale og derfor er det et meget let byggemateriale. For at kompensere for manglende tyngde anvendes forankringsteknikken i kombination med sikring mod glidning. Porebetonens gode styrkeparametre giver også pæne skivestyrker. Vi kan da konkludere, at der normalt er rigeligt med kapacitet i væggene til almindeligt byggeri. Men, mangler der styrke i til at opnå stabilitet, da er det en god ide at indrage skillevæggene i stabiliteten via forankrede skillevægge. Dette giver nye muligheder for optagelse af stabilitet i bygninger, hvor bygningsdesignet mangler effektivt stabiliserende vægskiver i facaderne. Bidragene fra skillevæggene kan være ganske store, da skillevæggene primært består af længere ubrudte/regulære vægstykker. Se også tabellerne for vægfelters kapacitet og bidrag for tilstødende vægge i kataloget. FORUDSÆTNING I denne anvisning er det forudsat, at væggene står på stabilt og bæredygtigt underlag. Hvor der anvendes vægge på terrændæk, med underliggende hård isolering, henviser vi til den respektive isoleringsleverandørs anvisninger, og denne vejledning kan ikke anvendes. NORMGRUNDLAG Seneste udgave af: EN 1996, 1-1 EN 1996, 1-2 EN 1996, 2 EN 1996, 3 EN Samt tilhørende nationale annekser og nationale vejledninger.

23 Tekniske data Statik Dato Side 23 Typiske projektforudsætninger er normalt Af hensyn til såvel selve projekteringen, der er afhængig af udførelsen og disses individuelle ydelser og normale entrepriseskel, er følgende punkter opstillet. Terrænklasse, vind Når vægge skal dimensioneres, er det i størstedelen af tilfældene terrænklassen, der er den dimensionsgivende faktor. Forskellen fra vindtrykket i den lave zone til vindtrykket i den høje zone kan betyde ca. en fordobling af vindtrykket. Vær derfor meget omhyggelig med at vælge den korrekte terrænklasse, da det kan betyde tilsvarende dimensionsspring. Formure af teglsten udføres i stenklasse 15 og opmures med MC > 3,5 MPa eller ML > 7 MPa Forsøg at vælge for- og bagmure tilnærmelsesvis lige stive. For- og bagmuren vil derfor aflaste hinanden optimalt mht. lastfordeling. Med andre ord: Man kan lave de længste vægfelter uden ekstraforanstaltninger. Vægge fastholdes/understøttes langs remme, etageadskillelser, lofter, spærhoved, spærfod, kanter o.l. Det gælder om at fastholde væggene så mange steder som muligt inden for rimelighedens grænser for at undgå ekstraforanstaltninger og/eller dimensionsspring. Undgå i videst muligt omfang murpiller, der ikke er tværafstivede, da disse normalt kræver stålsøjler. Udform vægfelter min. 3-sidigt understøttede for at undgå ekstraforanstaltninger i form af søjler o.l. Undgå spændinger/tvangskræfter i byggeriet: Husk 10 mm indbyrdes afstand imellem remmene således de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Husk at afstandsklodser imellem spær og gavle ikke må sidde tættere ved krydsende vægge end én meter således, at de kan bevæge sig uafhængigt tykkelsesmæssigt i byggeperioden, da nedbør o.l. kan tilføre uhensigtsmæssigt fugtindhold. Tilstrækkelig skivevirkning i hhv. vandrette loftskonstruktioner og etageadskillelser således, at de vandrette kræfter kan overføres til de stabiliserende tværvægge Der er her oftest tale om kræfter hidrørende fra vind. Under projekteringen skal der tages hensyn til, at de fornødne tværvægge er til stede til at overføre de vandrette laster, og der udføres de nødvendige kraftoverførende samlinger mellem vægge og loftskive. Er dette ikke tilfældet, må stabiliteten sikres på anden vis med f.eks. indspændte stålprofiler/stålrammer m.v.

24 Tekniske data Statik Dato Side 24 Murpap: Der anvendes normalt PF 2000 murpap under porebetonvæggene, hvor væggene opbygges på en terrændækskonstruktion med gulvvarme, som går ud under bagmurene. Dette er særligt vigtigt, da terrændækskonstruktionen udvidder sig i længderetningen når den opvarmes. Murpappen bidrager således til at afkoble nogle af tvangskræfterne hidrørende fra længdeudviddelsen af terrændækket. Temperaturudviddelserne er typisk størst ved første opvarmning af vinterbyggerier og lange i bygninger. Ellers anvendes murpapløsninger som normalt for det murede byggeri. Glidningsikring etableres/kontrolleres i nødvendigt omfang For at undgå glidning kan det være nødvendigt at montere ekstra beslag. Det er væsentlig at være opmærksom på, at anvendes Monarfol (plast) som fugtspærre på lecasokkelsten, så er glidningskoefficienten øget med ca. 50% i forhold til almindelig murpap. Se: Stabiliserende forankringsbånd indstøbes i fundamentet i nødvendigt omfang Forankringer fastgøres kun i hhv. fundament og tagværk. Forankringsbånd sømmes ikke i væggene, hvorved spændinger i væggene hidrørende fra træk i bånd undgås. Forankringsstænger kan indbygges i skillevæggene, hvor ved der kan opnås store stabiliserende bidrag, idet skillevæggenes vægfelter normalt er ubrudte af vindueshuller o.l. Stængerne fores med et flexrør som man kender det fra el-installationers tomrørssystemer. Se også afsnittene: Projektering. Konstruktion. Forede forankringsstænger i skillevægge. Udførelse. Installationer. Montering af el, rør og forankringsstænger. Fundering: Alle vægge opstilles på stabilt og bæredygtigt underlag. Fundamenter og andre underlag skal være permanent formstabile og skal kunne bære væggene og ovenliggende laster uden, at der forekommer skadelige sætninger, differenssætninger o.l. Bærende vægge funderes i frostfri dybde. Vedrørende produktegenskaber henvises til de respektive leverandører Tekniske data er beskrevet i Porebetonkataloget fra H+H Danmark A/S. Indgår andre produkter end H+H Danmark A/S -produkter, skal de respektive leverandørers anvisninger følges.

25 Tekniske data Statik Dato Side 25 Punktlaster For at undgå kantafskalninger og revner i væggene skal der anvendes vederlagsplader med tilhørende centreringsplader. Herved centreres lasten også midt i væggen. Excentriciteten minimeres, og væggens bæreevne maximeres. Husk bidraget for evt. linielaster o.l. Hvor f.eks. dækelementer skal ligge af på både vægge og bjælker, skal overkant vægge = Overkant flancher på ståldragere. Komponenter i vederlag er normalt følgende: Drager med kropsforstærkning over vederlagscentrering = over centreringsplade. Centreringsplade på tværs af drager ca. 2,5 x 25 mm x dragerbredde. Anvend evt. et hulbånd. Vederlagsplade ca. 20 mm tykkelse ved ca. 10 cm fri længde uden for drageren. Vederlagspladerne lægges ned i trykfordelende lim, f.eks. pladelim. Lokal forstærkning med betonklods ved vægender eller store koncentrerede punktlaster. Der skal foretages en dimensionering i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: 1: Ved krydsende væg: Lastfordeling 1:2 P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P 2: Ved parallel væg: Lastfordeling 1:2 kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. 3: Ved endevæg med krydsende drager: Lastfordeling 1:2 Lastfordeling midt i væghøjden findes i kn/m. Væggens søjlebæreevne kontrolleres. P kn/m Vederlagstrykket øverst på væggen kontrolleres. Vederlagsplader lægges ned i Pladelim. Lokal forstærkning: Armeret betonklods, f.eks en ½ længde betonoverligger som type 10BE19-179

26 Tekniske data Statik Dato Side 26 Guide til hhv. søjlebæreevne og stabilitet Søjlebæreevne og vandret bæreevne Søjlebæreevne dimensioneres efter EN og katalogets oplysninger. Dvs., at beregningsmetoder for murværk skal benyttes, og Celblokkens materialeværdier indsættes. Yderligere information om edb-programmet fås ved henvendelse til Murværkscenteret på tlf.: Excentriciteten e 5 sættes til 2,5 pr. m. rejsehøjde. Bæreevne eksempler: Celblokken i facader Multipladen i skillevægge OBS: Bæreevnen skal dog i praksis altid beregnes i hvert tilfælde. Ovenstående er kun eksempler. Dimensioneringsgrundlag: EC6 samt edb programmet Murværksprojektering.

27 Tekniske data Statik Dato Side 27 Stabilitet Forudgående sikring af stabiliteten har stor betydning for et godt resultat. Dimensioneringsgrundlag EC6 for bagmure og skillevægge og EC6 for facader af teglsten. EDB programmet Murværksprojektering kan med fordel anvendes, når konstruktioner skal dimensioneres. Ud over at selve vægfelternes lokale bæreevne skal kontrolleres, skal bygningens overordnede stabilitet også kontrolleres for skivevirkning, væltning og glidning. Dette gælder bygningens længde- og tværstabilitet som helhed. Der skal ved en stabilitetsberegning tages stilling til, hvilke konstruktioner, der skal virke stabiliserende over for de vandrette kræfter. Samlinger mellem loftsskive og vægge skal sikres med mekaniske forbindelsesmidler, så de udvalgte vægge får de beregnede påvirkninger. Vindkryds på spærhoved danner tagskiven. Vindkryds monteret på undersiden af spærfoden kan danne stiv loftsskive. Eller evt. stiv loftbeklædning eller gangbro. Alle bagmure og skillevægge skal fastgøres til loftsskiven. Forankringsbånd indstøbes i sokkel og fastgøres opstrammet til spær for at hindre væltning. Fundamenter er normalt tilstrækkeligt stive som "gulvskive", ellers kan terrændækket udnyttes til skive. Udvælg stabiliserende felter Et vægfelt, der er medvirkende til bygningens overordnede stabilitet, kan aldrig være længere end til det nærmeste dørhul eller store vindueshul. På disse steder skal væggen betragtes som helt gennemskåret. Placer forankringer optimalt Placér først og fremmest de primære bånd, der holder væggene på plads. Herefter placeres om nødvendigt eventuelle sekundære bånd aht. tagkonstruktionens forankring. Udnyt materialerne optimalt Hvis der af anden årsag i forvejen er placeret et stålprofil i hulmuren på et sted, hvor det vil være naturligt at placere et trækbånd, kan stålprofilet ofte erstatte trækbåndet på dette sted.

28 Tekniske data Statik Dato Side 28 Planlægning, økonomisk optimering Ved allerede i skitseringsfasen at anvende solide grundlæggende konstruktionsudformninger kan der opnås økonomisk fordelagtige løsninger, fordi man særligt i denne fase, inden projektet er for fremskredet, kan planlægge byggeriet, således der i størst muligt omfang undgås ekstraforanstaltninger ved for slappe konstruktionsudformninger. Det kan gribes enkelt an helt fra skitseringen i idefasen. De følgende principper kan endog i visse tilfælde virke inspirerende. Alle typer grundplaner kan opdeles i del-grundplansfigurer, der har forskellige understøtningsforhold. For at optimere væggens bæreevne, dvs. spare forstærkninger, gælder det om at væggen er understøttet så mange steder som muligt. Dvs. ud over understøtning i top og bund (2-sidigt), at væggen også har en eller flere lodrette understøtninger (3- eller 4-sidigt). Derfor er det særlig vigtigt at kontrollere bæreevnen for en 2-sidigt understøttet væg, dette gælder også for fritstående murpiller. Hvis ikke bæreevnen holder, kan der indbygges en lodret afstivning. F.eks. en stålsøjle i skillevægge og hule mure. Den nemmeste måde at sikre godt understøttede vægfelter på, er altid at anvende en kombination af følgende del-grundplansfigurer til konstruktion eller analyse. Herved opnår man gode lodrette bæreevner og undgår i videst muligt omfang, at der skal etableres ekstraforanstaltninger. Eks: V-form U-form H-form T-form Z-form Y-form X-form o.lign. Eks: Døre og vinduer placeres, hvor del-grundplansfigurer mødes. På denne måde undgår man murpiller, hvori der normalt skal indbygges et vindafstivende stålprofil. På steder, hvor der kræves temmelig stor bæreevne, skal der være relativt kort til tværafstivende vægge. Herefter projekteres snit med højder og koter. Nu er projektet kommet så langt, at de endelige statiske beregninger skal udføres. Først kontrolleres stabiliteten, og herefter det mest kritiske vægfelt. Det kan dog være nødvendigt at kontrollere flere af vægfelterne.

29 Tekniske data Statik Dato Side 29 Glidning: Friktion og kohæsion: VægElementet Karakteristisk værdi Mørtelfuge iht. MUC 1,000 k Kohæsion 0,120 c k Murpap generelt 0,375 µ k Monarfol (3-lags murfolie) 0,620 µ k Elementlim/murpap-PF2000/Elementlim 0,200 c k µ Byggesten, dvs. alle blokke Mørtelfuge iht. MUC 1,000 k Kohæsion (f tlk mørtelfuge) 0,200 c k Murpap generelt 0,400 µ k Monarfol (3-lags murfolie) 0,620 µ k µ Forskydningsstyrke ved limfuger: Karakteristisk værdi VægElementet 575 Lodrette elementfuger (element mod element) Lodrette elementfuger (element mod Celblokken) 0,400 MPa 0,200 MPa Byggesten: Multipladen, Jumboblokken og Murblokken 535 Limfuger 0,400 MPa Byggesten: Celblokken og Jumboblokken Limfuger 0,300 MPa

30 Tekniske data Statik Dato Side 30 Stabiliserende forankringer Når det alene er væltningsstabiliteten der skal sikres, er det tilstrækkeligt at forankre væggen for en lodret kraft ved vægenderne. For at sikre denne forankring skal der være tilstrækkelig med egenvægt, og derfor er det ofte nødvendigt at føre forankringen helt ned til betonfundamenterne. Alternativt kan også forankres i gennemgående terrændæk eller etagedæk hvor disses egenvægt bidrager tilstrækkeligt. Metoden er som ved lodret rilleføring af elledninger i tomrør, at indbygge en ca mm gevindstang i et tomrør. Herved undgår man spændinger i vægge, forårsaget af differensbevægelser imellem de mineralske bygningsdele og stålet, når stålet belastes. Løsningen anvendes såvel i nybyggeri hvor skillevægge skal optage store laster som i eksisterende byggeri der skal forstærkes. Bagmur på sokkel Skillevæg på betondæk eller terrændæk. Ved bagmure anvendes normalt hulmuren til fremføring af lodrette forankringer Eftermonterede stænger monteret med klæbeankre i betondæk er den mest præcise metode, da stængerne skal stå tæt ved væggens overflade. Vandret snit, M16 gevindstang Vandret snit, M10-12 gevindstang.

31 Tekniske data Statik Dato Side 31 M16 M16 Forede forankringsstænger i skillevægge - eftermontage Foret stang M M16 (principielt som for el i vægge) M M M Gevindstang/rundjern med skåret gevind, fastspændt efter behov iht. stabilitetsberegningerne til hhv. vægtop/tagskive/ovenliggende dæk. Flexrør MultiPlade væg Udfræst resalit max. 25 mm dyb og max. 40 mm bred. Resalit udstøbes Klæbeanker Se også beskrivelsen for: Montering af el, rør og forankringsstænger. Betondæk/terrændæk

32 Tekniske data Statik Dato Side 32 Stabilitet generelt I dette afsnit refererer stabilitet til de vandrette kræfter der virker på en bygning. Udover disse kræfter virker der også lodrette kræfter, der skal tages hensyn til. Som eksempel kan nævnes forankring af tagkonstruktionen for opadrettede vindlaster, samt dimensionering af væggenes søjlebæreevne. Disse emner vil ikke blive behandlet i dette afsnit. Formålet med stabilitet i denne sammenhæng, er at få ledt de vandrette kræfter, virkende på bygningen, ned til fundamentet. For at opnå et stabilt system, er det en forudsætning at tagkonstruktionen/ etagedækket virker som en stiv skive, der kan lede de vandrette kræfter ud til de stabiliserende vægge. Den vandrette last skal ligeledes kunne overføres til de stabiliserende vægge, igennem samlinger mellem skiven og toppen af væggene. Ved udvælgelsen af de stabiliserende vægge skal det tilsigtes at opnå en ligelig fordeling over hele bygningens længde. En passende fordeling kan f.eks. sikres ved at opdele huset i 3 lige store sektioner, hvor hver af de 3 sektioner skal være selvstændig stabil, dvs. at de hver skal kunne optage 1/3 af den samlede vandrette last. Hvis en stor del af de stabiliserende vægge er koncentreret i den ene ende af huset, vil der komme en skævvridning, der vil give et tillægsmoment, der skal medtages i stabilitetsberegningerne. Såfremt der ønskes en mere dybdegående forklaring på begrebet stabilitet, henviser vi til SBIanvisning 186: Småhuses stabilitet. Stabiliserende vægge I henhold til SBI-anvisning 186, Småhuses stabilitet, er der en øvre grænse for væglængden af letbetonvægge. Stabiliserende vægge må ikke regnes længere end 2 gange højden, hvilket normalt vil sige 5 m. Da vi i vores bæreevnetabeller ikke har lodret last på væggen, vælger vi at gå op på en længde på 7 m for VægElementetet. Såfremt der virker væsentlig lodret last på væggen, eller ved væglængder på over 5 m, skal det eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen, ved hjælp af nedenstående formel, gældende for revnet tværsnit: τ d ( h ) 0, 2 = ( G + P ( L Le) + F) / t d [MPa]. (Regningsmæssige forskydningsstyrke). For en forklaring på de forskellige faktorer der indgår i formlen, se afsnittet om væltning. Da Celblokkenn og Vægelementet betragtes som murværk, falder de ikke umiddelbart under begrænsningen med at de stabiliserende vægge ikke må regnes længere end 2 gange højden. I vores bæreevnetabeller går vi derfor op på en væglængde på 7 m for disse 2 typer. Såfremt der virker væsentlig lodret last på disse vægge, skal det dog eftervises, at der ikke sker forskydningsbrud i væggen, ved hjælp af nedenstående formel, gældende for revnet tværsnit: V d = ( G + Pd ( L Le) + F) km Ab fcnk / γm, (DS (4) Forskydning vinkelret på liggefuger) k m = 0,20 for letbeton A b = byggestenenes tværsnitsareal i det snit der passerer det størst antal mulige studsfuger, dvs: Ab = ½ h t, h = væggens højde og t = væggens tykkelse. F cnk = byggestenens trykstyrke γ m = 1,84 V d ( ½ h t) f /1, 84 = ( G + P ( L Le) + F) 0,2 cnk d For en forklaring på de forskellige faktorer i V d, der indgår i formlen, se afsnittet om væltning.

33 Tekniske data Statik Dato Side 33 Laster, tværstabilitet Den regningsmæssige vindlast ved tagkant beregnes: Vindlast fra tag samt vægs øverste halvdel. Summen herfra regnes overført til tagkant: w d [kn/m]. w d er den regningsmæssige vindlast på facaden givet ved: Hvor g er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i Lak 2.2 γ max er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er formfaktoren for vinden. w d = max γ q c [kn/m²], Formfaktoren givet ved: tryk med c-faktor = 0,7 og sug med c-faktor = 0,3 på de to facader, for vind ind på facaden. Samlet vindlast på tværs af huset beregnes: V d = w L [kn]. d Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last. Laster, længdestabilitet Gavlareal A [m 2 ] beregnes som areal af gavltrekant + areal af vægfelt med højde = halvdelen af væghøjden. Vindlasten i længderetningen beregnes som: V = A w d, gavl d [kn], Hvor w d er den regningsmæssige vindlast på gavlen givet ved: Hvor γ er partialkoefficienten for vind, γ = 1,5 i Lak 2.2 q max er det maksimale karakteristiske hastighedstryk. C er formfaktoren for vinden. w d = max γ q c [kn/m²], Ved enkelthuse er formfaktoren givet ved: tryk med c-faktor = 0,7 og sug med c-faktor = 0,3 på de to gavle, for vind ind på gavlen. Ved dobbelthuse er formfaktoren givet ved: sug med c-faktor = 0,9 på en gavl og indvendigt overtryk med c-faktor = 0,2, for vind ind på facaden. Gælder for dobbelthuse uden dominerende åbninger. Der beregnes kun på den ene halvdel af dobbelthuset. Den regningsmæssige kraft V d fordeles ud på de stabiliserende vægge, og bæreevnen af disse eftervises mht. væltning og glidning. Husk også at kontrolle søjlebæreevnen for lodret last.

34 Tekniske data Statik Dato Side 34 v Dimensionering af vægfelt for væltning For at forbedre bæreevnen af et vægfelt mht. væltning, kan man med fordel forankre væggen i den ende hvor vindlasten angriber. Forankring kan evt. udføres med et BMF-hulbånd indstøbt i fundament. BMF-hulbånd bukkes omkring spær og sømmes til tagkonstruktionen. I forbindelse med montering af BMF-hulbånd foretages en effektiv opstramning af bånd. Vindlasten vil forsøge at vælte vægfeltet. Vindlasten giver et moment i væggen, der optages ved at flytte den lodrette reaktion under væggen ud til den ene side med excentriciteten e. Hvis excentriciteten bliver for stor falder reaktionen uden for væggen og væggen vælter. Man bestemmer excentriciteten e, under væggen, ved at tage momentet om midten af væggen (nederst) og dividere det med den samlede lodrette last: d e = M / N < ½ L Når excentriciteten når en hvis størelse, e > L/6 vil væggen vippe op omkring det nederste hjørne modsat vindlasten, og en evt. forankring vil træde i kraft og hjælpe med at holde væggen på plads. For dette tilfælde se næste side. Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se tegning nedenfor. Da forankringen først træder i kraft når e > L/6 og udelukkende hjælper med at holde væggen nede, medtages dennes bidrag ikke i beregning af den samlede lodrette last, N, ved bestemmelse af excentriciteten. d h F G L F P d ½L s t Data: P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Karakteristisk egenvægt af væg, g = 0,8 for LAK 2,2 σ S = Trykspændinger under væg t = tykkelse af væg h = højde af væg L = Længde af væg L F = Længde fra kant af væg til forankring. d Moment: M d = Vd h Den samlede lodrette last: N d = 0, 8 G + P L d Excentriciteten: e = Md / N < ½ L d Såfremt e L/6 vil trykspændingen under væggen fordele sig som en trekantspænding over hele væggens længde, se skitse, og det skal eftervises at følgende er overholdt: fcnk / γ m blokke, γ m = 1,84 σ s = N / A + M / W = Nd /( t L) + Md /( 1/ 6 t L² ) < [MPa]. 0,8 fck / γ m vægelement, γ m = 1,5

35 Tekniske data Statik Dato Side 35 Såfremt e>l/6 revner tværsnittet, væggen vipper, og der vil komme en rektangulær spændingsfordeling, som angivet på skitsen. Denne spænding vil virke over det effektive areal givet ved den effektive længde gange tykkelsen. V d Den effektive længde givet ved: ( ½ L e) L Le = 2 P d = Regningsmæssig linielast på væg V d = Regningsmæssig vindlast på væg F = Regningsmæssig forankringskraft G = Karakteristisk egenvægt af væg, g = 0,8 for LAK 2,2 t = tykkelse af væg h = højde af væg L = Længde af væg L F = Længde fra kant af væg til forankring. L E = Den effektive længde Den samlede lodrette kraft skal kunne optages på det effektive areal: A e = t l Da væggen nu er vippet op er forankringen trådt i kraft, og skal derfor medtages i den samlede lodrette last. Det kontrolleres at = ( F + Nd) /( A ) s e fcnk / γ m blokke, γ m = 1,84 0,8 fck / γ m vægelement, γ m = 1,5 σ [MPa]. Bæreevne af vægfelt til skema Vi ønsker at bestemme den maksimale bæreevne af vægfeltet mht. vandret last. For at opnå denne bæreevne ønsker vi så stor en excentricitet som muligt. Vi vælger at sige at vi har et revnet tværsnit e L / 6, og forudsætter at den effektive længde for trykspændingen under væggen L e = 100 mm. Tyngdepunktet for denne trykspænding vil altså være placeret 50 mm fra væggen, og vi definerer mm x = e ½ L = 50 Vi forudsætter ligeledes at der ingen lodret last virker på væggen, og at forankringskraften, samt egenvægten er kendt. Da det er lastkombination 2.2 vi regner med skal egenvægten ganges med γ=0,8 for at gøre den regningsmæssig. Forankringskraften virker ved kanten af væggen således at L F =L Da alt dette er kendt, kan vi bestemme den maksimale vindlast der må virke på væggen, ved at tage momentet om tyngdepunktet for trykspændingen, idet der skal være lodret ligevægt. Momentet omkring tyngdepunktet af trykspændingen er givet ved: M h d F ( V h ( 0,8 G (½ L x) + F ( L ))) = 0 = x d G L F Den maksimale vindlast må så være givet ved: ( 0,8 G (½ L x) + F ( L x) ) h V d / d ½L = [kn] s t L E Det skal eftervises at den vandrette kraft kan overføres i toppen af væggen, samt at væggen kan overføre den vandrette last til fundamentet i form af glidning. e

36 Tekniske data Statik Dato Side 36 Glidningsundersøgelse Stabiliserende vægge skal kontrolleres for glidning. Såfremt væggen er placeret på en mørtelfuge kan der regnes med et kohæsionsbidrag c d samt et bidrag fra friktion µ d. Hvis væggen er placeret på murpap/ fugtspærre kan der udelukkende regnes med et friktionsbidrag µ d. Friktionsbidraget er givet ud fra en friktionskoefficient ganget med den samlede lodret last på væggen. Kohæsion, c, samt friktionskoefficient, µ, indsættes regningsmæssig. Såfremt væggens samlede glidningsmodstand V ud er mindre end V d, anvendes glidningsbeslag for optagelse af restglidning på V d -V ud Stabiliserende vægge med kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: V = c t L + (, G + P L) µ Såfremt e L/6 bliver L e = hele længden af væggen. Såfremt e>l/6 bestemmes L e som beskrevet tidligere. ud e 8 0 [kn] d Stabiliserende vægge uden kohæsionsbidrag: Glidningsbidrag fra stabiliserende væg: Vud = (, 8 G + P L) µ 0 [kn] Tilstødende vægge kan også give et bidrag til glidningsbæreevnen. Der regnes normalt med en max. Længde på den tværgående væg på 0,9 m. Hvis Vud Hvis Vud Vd, da er glidning OK. V <, da er glidning ikke OK, det er derfor nødvendigt at placere glidningsbeslag, d glidningsbeslag dimensioneres for kraften Vbeslag = Vd Vud Grunden til at der ikke medtager forankringskraften F i vores friktionsbidrag er at denne kraft først optræder når e > L/6 som tidligere beskrevet. Er man sikker på, at dette er tilfældet, vil den give et bidrag til glidningssikringen. I vores bæreevnetabeller har vi valgt at medtage forankringskraften i glidningsbæreevnen. Begrundelsen for dette er, at vi betragter situationen med den maksimale bæreevne og derfor er sikret et revnet tværsnit. Problemet ved dette er, hvis væggen bliver belastet med en vindlast mindre end den maksimale. Der vil i dette tilfælde, for en vindlast der giver situationen e = L/6, lige før væggen vipper, kunne ske det, at væggen glider væk inden forankringskraften virker. Vi har i vores bæreevnetabeller taget højde for dette, ved at forudsætte en minimum glidningssikring af den forankrede væg, svarende til forskellen på vindlasten der giver e = L/6 og glidningsbæreevnen for et uforankret vægfelt. Dette bliver kun aktuelt for vægge over en vis længde, samt vægge placeret på murpap, da vægge på mørtelfuge modtager bidrag fra kohæsionen over hele væglængden for e L/6. Som glidningssikring kan også medregnes evt. tværvægge. d

37 Tekniske data Statik Dato Side 37 Beregningseksempel I bæreevnetabellerne er den maksimale bæreevne for vindlast givet ud fra væltning. Er denne bæreevne større end den aktuelle vindlast kontrolleres glidningen i forhold til den aktuelle situation, (murpap/mørtelfuge, samt antal af afstivende vægge.) Eksempel, 100 mm Vægelementet. Vi har en 5 m lang stabiliserende væg med 2 afstivende skillevæge med En længde 0,9m. Alle 3 vægge er placeret på murpap Monarfol. Væggen er forankret i begge ender med BMF vindtrækbånd Der giver en forankringskraft 5 kn/stk. V d bagmur, til glidningssikring Vindbelastning i top af væg: Aflæser bæreevnen mht. væltning: Kontrollerer for glidning: Glidningsbæreevne af væg: Glidningsbæreevne af 2 tværvægge: Samlet glidningsbæreevne: V d = 8,5 kn V Rd = 15,5 kn>8,5 kn, OK G væg = 5,10 kn G Tvæg = 2 * 0,46 kn ΣG = 5,56 kn V = 8,5 kn, Ej OK L Afstivende væg. Der skal monteres glidningsbeslag til optagelse af: V beslag = V Rd - ΣG = 8,5 kn 5,56 kn = 2,94 kn Skillevæg til glidningssikring Da væggen er over 4,5 m lang, og vindbelastningen overstiger bæreevnen For et uforankret vægfelt ( 8,5 > 5,15 kn ) skal der etableres glidningssikring på min. 1,2 kn for Vægelementet. Vi skal glidningssikre for i alt 2,94 kn 1,2 kn, OK

38 Tekniske data Statik Dato Side 38 Forankret vægfelt: Multipladen 535 L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger: Forankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen: 535 kg/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d F h d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,42 ( h 2, 4) L µ L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,17 3,46 4,86 6,36 7,97 9,69 11,5 13,4 15,5 19,8 24,6 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,02 3,23 4,55 5,97 7,50 9,13 10,9 12,7 14,7 18,9 23,5 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,89 3,03 4,28 5,64 7,09 8,66 10,3 12,1 14,0 18,1 22,5 Glidning: Max. Tværlast: (på murpap) Glidning: Max. Tværlast: på Monarfol *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 1,97 2,14 2,30 2,47 2,63 2,80 2,96 3,13 3,29 3,62 3,95 V[kN] 3,05 3,31 3,57 3,82 4,08 4,33 4,59 4,85 5,10 5,61 6,13 V[kN] 3,95 4,20 4,45 4,70 4,95 5,19 5,44 5,69 5,94 6,43 6,93 V[kN] 0,30 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 0,46 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg V[kN] 6,30 på mørtelfuge. Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,5 m skal der ALTID glidningssikres for min. 1,2 kn hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt på mørtelfuge. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 100 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

39 Tekniske data Statik Dato Side 39 Uforankret vægfelt: Multipladen 535 V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger: Uforankrede vægfelter af Multipladen 100 mm i bagmure samt indvendige vægge. Egenvægten af Multipladen: 535 kg/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/ glidningen. L Afstivende væg. Skillevæg til glidningssikring V d h d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,42 ( h 2, 4) L µ L E Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,19 0,44 0,80 1,26 1,83 2,5 3,28 4,16 5,15 7,43 10,1 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,19 0,44 0,80 1,26 1,83 2,5 3,28 4,16 5,15 7,43 10,1 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,19 0,44 0,80 1,26 1,83 2,5 3,28 4,16 5,15 7,43 10,1 Glidning: (på murpap) Max. Tværlast: V[kN] 0,33 0,5 0,66 0,83 0,99 1,16 1,32 1,49 1,65 1,98 2,31 Glidning: på Monarfol Max. Tværlast: V[kN] 0,51 0,77 1,02 1,28 1,54 1,79 2,05 2,31 2,56 3,07 3,59 *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 1,50 1,74 1,99 2,24 2,49 2,74 2,98 3,23 3,48 3,97 4,47 V[kN] 0,30 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 0,46 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg på mørtelfuge. V[kN] 6,30 Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 100 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

40 Tekniske data Statik Dato Side 40 Forankret vægfelt: Celblokken 375 L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger: Alle vægge er 365 mm Celblokken. Egenvægten af Celblokken: 375 kg/m³. Forankring med M16 gevindstang. indstøbt i fundament, og placeret ved kant af væg. Fastgørelse til væg i.h.t. standarddetalje. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/ glidningen. V d F h d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: L E 1,10 ( h 2, 4) L µ Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 10 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 4,45 7,19 10,2 13,5 17,0 20,9 25,0 29,4 34,0 44,2 55,4 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 4,15 6,73 9,58 12,7 16,1 19,8 23,7 28,0 32,4 42,3 53,2 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 3,89 6,33 9,04 12,0 15,3 18,8 22,6 26,7 31,1 40,6 51,3 Glidning: (på murpap) Max. Tværlast: V[kN] 4,14 4,57 5,00 5,43 5,86 6,29 6,73 7,16 7,59 8,45 9,31 Glidning: på Monarfol Max. Tværlast: V[kN] 6,42 7,09 7,75 8,42 9,09 9,76 10,42 11,09 11,76 13,10 14,43 *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 9,86 10,5 11,1 11,8 12,4 13,1 13,7 14,4 15,0 16,3 17,6 V[kN] 0,78 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 1,20 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg på mørtelfuge. V[kN] 6,77 Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 4,5 m skal der ALTID glidningssikres for min. 2,95 kn hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt for mørtelfuge. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 250 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

41 Tekniske data Statik Dato Side 41 Uforankret vægfelt: Celblokken 375 V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger: Alle vægge er 365 mm Celblokken. Gavlbagvæg samt indv. vægge er 365 mm Celblokken. Egenvægten af CelBlokken: 375 kg/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/glidningen. L Afstivende væg. Skillevæg til glidningssikring V d h d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: L E 1,10 ( h 2, 4) L µ Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,49 1,15 2,08 3,29 4,79 6,52 8,54 10,8 13,4 19,4 26,4 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,49 1,15 2,08 3,29 4,79 6,52 8,54 10,8 13,4 19,4 26,4 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,49 1,15 2,08 3,29 4,79 6,52 8,54 10,8 13,4 19,4 26,4 Glidning: (på murpap) Max. Tværlast: V[kN] 0,86 1,29 1,72 2,15 2,58 3,02 3,45 3,88 4,31 5,17 6,03 Glidning: på Monarfol Max. Tværlast: V[kN] 1,34 2,00 2,67 3,34 4,01 4,67 5,34 6,01 6,68 8,01 9,35 *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 4,94 5,59 6,23 6,88 7,53 8,17 8,82 9,47 10,1 11,4 12,7 V[kN] 0,78 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 1,20 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg på mørtelfuge. V[kN] 6,77 Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 100 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

42 Tekniske data Statik Dato Side 42 Forankret vægfelt: Vægelementet 575 L V d Afstivende væg. bagmur, til glidningssikring Skillevæg til glidningssikring Forudsætninger: Alle vægfelter er 100 mm i bagmure og i skillevægge. Egenvægten af Vægelementet: 575 kg/m³. Forankringsbånd indstøbt i fundament, restkapacitet min. 5 kn, placeret ved kant af væg. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/glidningen. V d F h d G ½L Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: t 0,46 ( h 2, 4) L µ L E Forankret vægfelt. Regningsmæssig forankring min. 5 kn Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 2,19 3,50 4,94 6,48 8,15 9,92 11,8 13,8 15,9 20,5 25,6 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 2,03 3,27 4,62 6,09 7,67 9,37 11,2 13,1 15,1 19,6 24,5 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 1,90 3,07 4,36 5,76 7,27 8,90 10,6 12,5 14,5 18,8 23,5 Glidning: (på murpap) Max. Tværlast: V[kN] 1,40 1,52 1,65 1,77 1,90 2,03 2,15 2,28 2,41 2,66 2,91 Glidning: på Monarfol Max. Tværlast: V[kN] 2,31 2,52 2,72 2,93 3,14 3,35 3,56 3,77 3,98 4,39 4,81 *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 2,00 2,13 2,25 2,38 2,51 2,63 2,76 2,89 3,01 3,26 3,52 V[kN] 0,23 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 0,38 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg på mørtelfuge. V[kN] 3,75 Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. For vægfelter med en længde L > 3,0 m skal der ALTID glidningssikres for min. 2,0 kn hvis vindbelastningen overstiger bæreevnen for uforankret vægfelt. Ikke aktuelt for mørtelfuge. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 100 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

43 Tekniske data Statik Dato Side 43 Uforankret vægfelt: Vægelementet 575 V d bagmur, til glidningssikring Forudsætninger: Alle vægfelter er 100 mm i bagmure og i skillevægge. Egenvægten af Vægelementet: 575 kg/m³. Vægfelter uden anden lodret last end egenvægt. Såfremt der virker lodret last på væggen, vil dette kunne give et betydeligt bidrag til stabiliteten/ glidningen. L Afstivende væg. Skillevæg til glidningssikring V d h d G ½L t Bæreevnen for glidning er givet ud fra en væg med en højde på 2,4 m. Er væggen højere end dette vil der kunne gives et tillæg til glidningsbæreevnen på: 0,46 ( h 2, 4) L µ L E Uforankret vægfelt. Væglængde: [m] 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 6,00 7,00 Væltning: Højde = 2,4 m V[kN] 0,21 0,48 0,87 1,38 2,00 2,74 3,59 4,55 5,64 8,14 11,1 Væltning: Højde = 2,6 m V[kN] 0,21 0,48 0,87 1,38 2,00 2,74 3,59 4,55 5,64 8,14 11,1 Væltning: Højde = 2,8 m V[kN] 0,21 0,48 0,87 1,38 2,00 2,74 3,59 4,55 5,64 8,14 11,1 Glidning: (på murpap) Max. Tværlast: V[kN] 0,25 0,38 0,50 0,63 0,76 0,88 1,01 1,14 1,26 1,51 1,77 Glidning: på Monarfol Max. Tværlast: V[kN] 0,42 0,63 0,83 1,04 1,25 1,46 1,67 1,88 2,09 2,50 2,92 *Glidning: Max. Tværlast: (på mørtelfuge) Glidning 0,9 m indv. Væg på murpap. V[kN] 0,86 0,98 1,11 1,24 1,36 1,49 1,62 1,74 1,87 2,12 2,37 V[kN] 0,23 Glidning 0,9 m indv. Væg V[kN] 0,38 på Monarfol **Glidning 0,6 m indv. Væg på mørtelfuge. V[kN] 3,75 Det skal eftervises at den vandrette last kan overføres fra tag/etageadskillelse til top af væg. *For glidning på mørtelfuge er der i kohæsionsbidraget kun regnet med en effektiv længde på 100 mm. Dette er givet ud fra den effektive længde for den maksimale tværlast for væltning, såfremt tværlasten er mindre vil man kunne opnå et større kohæsionsbidrag. **Ved medtagelse af kohæsion i den afstivende skillevæg, må man kun medtage skillevæggen modsat vinden.

44 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 44 Fastgørelse En af de væsentlige fordele ved porebeton er materialets egnethed til fastgørelse af søm og skruer. Fastgørelse kan principielt ske ved, at man sømmer eller skruer direkte i porebetonen, eller man udfører en forboring som i øvrige stenmaterialer, anbringer et fastholdende materiale eller pløk i hullet og fastgør skruen heri. Til fastgørelse i porebeton kan anvendes almindelige søm, skruer, nylonpløkke (dybler) og styrenfri injektionsmasse. Konstruktionssamlinger Det skal bemærkes, at der ved prøver med plugs er anvendt den maksimale skruediameter til den pågældende pløk. Det vil altid være den rådgivende ingeniør, der ud fra beregningsmæssig vurdering fastlægger den aktuelle konstruktionssamling og robusthed. Det skal dog bemærkes, at det er meget vigtigt at overholde fabrikantens anvisninger. I modsat fald risikerer man endog væsentlige reduktioner af de angivne styrker. De afprøvede nylonpløkke og injektionsmasse er temperaturbestandige op til 80 C. Letmetalankre kan tåle højere temperaturer. Montagetemperaturen må ikke overstige 40 C. Klæbning med speciallim Egnede limtyper til fastgørelse på porebeton er kontaktlim, lim på akrylbasis, PU-trælim og flisepasta. Ved de aktuelle opgaver tilrådes det at kontakte limfabrikanterne. Forudsætninger Til bedømmelse af et fastgørelsesmiddels egenskaber er det nødvendigt at kende de kræfter, der kan påvirke fastgørelsesmidlet og dets styrke. Ved ophæng på vægge vil den nedadrettede kraft i fladens plan kunne sætte et reaktionsforløb i gang, der implicerer en efterfølgende udtrækningskraft vinkelret på fladen. Påvirkningen er således en kombination af udtræks- og forskydningskræfter. De oplyste værdier i skemaerne er baseret på normal sikkerheds- og kontrolklasse. I de tilfælde, hvor fastgørelse sker udendørs, eller i rum med høj relativ fugtighed, skal fastgørelsesmidlet være korrosionsfast. Porebeton leveres i flere styrker og densiteter, og de kræfter, der kan optages ved de forskellige fastgørelsesmidler, er afhængig af dette.

45 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 45 Laster Til bedømmelse af et fastgørelsesmiddels egenskaber er det nødvendigt at kende de kræfter, der kan påvirke fastgørelsesmidlets og dets styrke. I de fleste tilfælde regner man med act en aktuel aksial last (udtræk) N vinkelret på porebetonfladen og en aktuel forskydningslast act (Tværtræk) V parallelt med fladen. Aktuelle laster kan ikke sidestilles med regningsmæssige laster, da de ikke er påført partialkoefficienter (sikkerhedsfaktorer) for laster γ i henhold til gældende normer. f Kombinerede laster Ved ophæng på vægge vil forskydningslasten i fladens plan kunne sætte et reaktionsforløb i gang, der implicerer en efterfølgende aksial last vinkelret på pladen. Derfor er konstruktioner, der påvirkes af både aksiale laster og forskydningslaster at betragte som en kombination af begge. I tilfælde af at pløkker eller ankre udsættes for både aksiale laster og forskydningslaster skal følgende overholdes: N N N N V V sd d sd d sd d V + V sd d 1,20 Regningsmæssig aksial last Regningsmæssig aksial bæreevne (anker) Regningsmæssig forskydningslast Regningsmæssig forskydningsbæreevne (anker) Karakteristisk bæreevne Den karakteristiske værdi er bestemt ved 5% fraktil med 84,1% konfidensniveau (acceptniveau) fastlagt ved prøvninger i porebeton Celblokken og Multipladen for direkte træk og forskydning iht. DS 409. Alle prøvninger er foretaget i elementtykkelserne: Celblokken 150 mm og Multipladen 100 mm. Regningsmæssig bæreevne De i dette katalog beskrevne pløkke og ankre til fastgørelse i porebeton er alle angivet ved karakteristiske bæreevner, hvor partialkoefficient skal påføres. Multipladen, Celblokken, Jumboblokken og Murblokken iht. det nationale annex til EN 1996: γ = 1,70. m Vægelementet iht. det nationale annex til EN 12602: γ m = 1,70. Sikkerhedsniveauet γ m fastlægges endeligt af den rådgivende ingeniør. I øvrigt gælder: Ved brug af nylonpløkke skal man anvende størst mulig anbefalet skrue for at opnå fuld bæreevne. Producentens montageanvisninger skal altid følges, og angivne indbyrdes afstande, samt kantafstande og sættedybder skal overholdes. Hvis disse ikke overholdes, kan det betyde en væsentlig reduktion af bæreevnen. Boring skal, hvis ikke andet er angivet, foretages med spiralbor (HSS) uden slag. Brug af andre typer bor kan medføre en betydelig forringelse af bæreevnen.

46 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 46 Eksempel a Q Beregningsmetode for hylder Hvis der f.eks. er to hyldeknægte, så fordeles N sd med 50% til hver. Tilsvarende fordeles lasten, hvis der er flere hyldeknægte. N sd d Valg af befæstigelsens bæreevne skal samlet være N N sd d b N sd = Q a b 1, s = = 1, 03kN 750 N d Eks.: VægElementet og Expandet Super med dobbelt ekspansion 8 X 65 mm, data: N k γ m N d Tabel Nationalt Regningsmæssig Tabel Nationalt Regningsmæssig annex annex 1,46 kn 1,7 0,85 kn 1,93 kn 1,7 1,13 kn N sd = Regningsmæssig last = 1,03. Fordelt til to hyldeknægte = 1,03/2 = 0,52 kn Q a b = Samlet regningsmæssig last = 0,80 kn + Vurderet robusthedstillæg 0,75 kn = 1,55 kn. = Samlet tyngdepunkt = 500 mm = Afstanden fra befæstigelsens midte til hyldeknægtens fjerneste trykpunkt = 750 mm Normalt anvendes to hyldeknægte, derfor fordeles til de to hyldeknægtes øverste skruer: 1,03 = 0,52kN pr. befæstigelse N d = 0, 85 = OK 2 Den regningsmæssig forskydningsbæreevne kontrolleres. Her er det forskydningskraften ved væggens plan, og derfor indgår alle skruerne. Q V sd = Befæstigel sesantal Eksempel: Forholdet for to hyldeknægte pr. pløk imellem de kombinerede kræfter kontrolleres: N N sd d V + V sd d 1,20 Eks.: N sd 1,55 4 V k V sd = = 0,39kN pr. befæstigelse 0,52 0,39 + 1,2 0,95 0,85 1,13 γ 1,20 m pr. befæstigelse = OK V V d = 1, 13 = OK d Konklusion: 4 stk. Expandet Super med dobbelt ekspansion 8 X 65 mm er OK.

47 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 47 Expandet Super med dobbelt ekspansion Kantafstand 100/150 Denne pløk er specielt udviklet til materialer med lav trykstyrke blandt andet porebeton. Vinger og ottekantet hals hindrer rotation under montagen, og den indvendige skruegang sikrer, at skruen altid centrerer. V d N d Skruer Valget af skrue har stor betydning for pløkkens bæreevne, og man skal altid følge producentens anvisninger. Skruen skal altid være minimum pløkkens længde + emnetykkelse + 3 mm. Karakteristiske bæreevner C N k Direkte træk i kn V k Forskydning i kn Expandet Super med dobbelt ekspansion Skruediameter Kantafstand (mm) Celblokken Jumboblokken 375 Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 Celblokken Jumboblokken 375 Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet X 55 4,5-5, ,24 0,70 0,50 1,36 8 X 65 5,5-6, ,68 1,46 0,96 1,93 10 X 80 8,0 100 / 150 0,84 / - 1,97 / - 1,22 / 1,76 2,25 / 3,23 12 X 95 10,0 100 / 150 1,57 / - 2,71 / - 1,83 / 2,69 3,13 / 4,68 Bæreevner gælder kun ved brug af størst mulig anbefalet skrue.

48 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 48 Expandet Super Karmpløk med dobbelt ekspansion Kantafstand 100/150 Denne pløk er fremstillet til fastgørelse af karmtræ, murrem m.m. i materialer med lav trykstyrke blandt andet porebeton. Monteres som gennemstiksmontage. V d Expandet Super Karmpløk med dobbelt ekspansion leveres med gulkromatiseret, varmgalvaniseret eller A4 skrue og henholdsvis med undersænket (torx 40) eller sekskantet hoved. N d t fix Dimensioner Dimension t fix Expandet Super Karmpløk m/ dobb. ekspansion Emnetykkelse Max) (mm) 10 x x x x x Karakteristiske bæreevner Bor Skrue C min diameter diameter Kantafstand (mm) N k Direkte træk i kn Celblokken Jumboblokken 375 Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken535 Murblokken 535 Vægelementet 575 V k Forskydning i kn Celblokken Jumboblokken 375 Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken535 Murblokken 535 Vægelementet inkl. 150 MM 1,30 2,47 1,68 3,13 10 inkl. 100 MM 1,30 2,47 1,26 3,13

49 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 49 Expandet styrenfri injektionsmasse Kantafstand 100 Expandet injektionsmasse til montage af ameringsjern og gevinstænger m.m i blandt andet porebeton. V d Producentens anvisninger skal følges nøje, og man skal især være opmærksom på den temperaturafhængige hærdetid. Gevindstang m. m. må ikke påvirkes i hærdetiden. N d Dimensioner d 0 h 1 * /h nom Bordiameter (mm) Bordybde / Sættedybde (Min. mm) Celblokken Jumboblokken 375 Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet Man kan anvende både HSS og SDS plus bor Karakteristiske bæreevner d C min S min Boltdiameter (mm) Kantafstand (Min.) (mm) Indbyrdes afstand (Min.) (mm) Celblokken Jumboblokken 375 N k Direkte træk i kn Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 Celblokken Jumboblokken 375 V k Forskydning i kn Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 M ,13 2,54 1,83 2,87 M ,85 2,94 2,11 2,98 M ,18 3,00 2,45 3,00 De karakteristiske bæreevner gælder ved stålkvalitet: Galvaniseret stål: Min.: Kvalitet 5.8 Rustfri A2 og A4: Min.: Klasse 70

50 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 50 Expandet LB Metal Kantafstand Expandet LB Metal er specielt udviklet til montage af metriske gevindstænger, sætbolte m. m. i materialer med lav trykstyrke, blandt andet porebeton. Expandet LB Metal er fremstillet af aluzink og er derfor egnet til brandresistent montage. V d Expandet LB Metal har et kraftigt udvendigt gevind, der skærer sig ind i porebetonen og monteres i det forborede hul med montageværktøj. Expandet LB Metal er ekspansionsfri. N d Dimensioner Type Dimension Montage d nom I d 0 d metrisk Expandet LB Metal Udv. Ankerdiameter Bor- Ankerlængddiameter Maskinskrue LB M6 LB M8 LB M10 Boltens minimumlængde: L sd + emnetykkelse min Karakteristiske bæreevner Expandet LB Metal C min Kantafstand (Min.) (mm) S min Indbyrdes afstand (Min.) (mm) Celblokken Jumboblokken 375 Nd Direkte træk i kn Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 Celblokken Jumboblokken 375 Vd Forskydning i kn Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 LB ,81 1,66 1,55 2,51 LB ,20 2,51 1,83 2,67 LB ,77 2,53 1,97 3,03

51 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 51 Expandet Betonskrue Kantafstand 50 mm Expandet Betonskrue er en afstandsskrue til montage af dør- og vindueskarme og lignende. Betonskruen kræver ingen pløk ved montage. V d Husk altid at overholde den angivne sættedybde. Især i CELBLOKKEN er dette vigtigt, da en forøget sættedybde kan reducere bæreevnen! N d Expandet Betonskrue leveres med og uden hoved. Desuden leveres flere størrelser med 3- lags korrosionshæmmende Ruspert overfladebehandling. Dimensioner Expandet Betonskrue 7,5 X 72* 7,5 X 92* 7,5 X 112* 7,5 X 132* 7,5 X 152 7,5 X 182 7,5 X 212 * Leveres også med Ruspert overfladebehandling Karakteristiske bæreevner Celblokken Jumboblokken 375 h nom Sættedybde (Min) (mm) Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 C Kantafstand (mm) N k Direkte træk i kn Celblokken Jumboblokken 375 Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 Celblokken Jumboblokken 375 V k Forskydning i kn Porebeton Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet ,62 1,71 0,24 0,78 Der skal ikke forbores. Betonskruen skrues direkte i porebeton. Da der er risiko for at overspænde skal man være opmærksom på ikke at iskrue og tilspænde med for stor kraft! De karakteristiske bæreevner gælder for statiske laster. Ved montager, hvor der må forventes stød og dynamiske påvirkninger, bør man overveje at anvende anden løsning, f.eks. plastpløkke.

52 Tekniske data Befæstigelser Dato Side 52 Søm i porebeton Søm i porebeton anvendes typisk i forbindelse med fastgørelse af remme under spær og lignende, hvor der kun stilles krav til forskydningsbæreevne. Der kan med søm opnås fine forskydningsbæreevner. Ved monteringen skal man sikre sig, at det emne, der skal fastsømmes, ligger helt fast mod porebetonoverfladen. I visse tilfælde kan det være en fordel at kroge sømmet. V d Kantafstand 50 mm Dimensioner Dimension Emnetykkelse Nyttelængde 3,8 x mm 75 mm 4,6 x mm 92 mm Type Islået længde (mm) V k Forskydning i kn Porebeton Træbræt Kantafstand 50 mm Celblokken Jumboblokken 375 Multipladen 535 Jumboblokken 535 Murblokken 535 Vægelementet 575 3,8 x ,47 0,80 4,6 x ,65 1,22

53 Projektering Byggesystem Dato Side 53 Der er to grundprincipper Bundblok Traditionelt oplimede blokke med tilbehør som bjælker, U-skåle og ringankerblokke. Over vinduer og døre kan den samlede højde reduceres ved alene at anvende U- skåle med armerede betontværsnit. Se. f.eks. stålbjælketabellerne. Bundbjælker Variation at traditionelt oplimede blokke med tilbehør som bjælker, U-skåle og ringankerblokke, hvor der er anvendt bundbjælker med tværsnit 15 x 34cm, lænden er typisk fra 240cm til 300cm. Dette kan optimerer modulhøjderne i efterfølgende skiftegang, se modulhøjer. Endvidere kan der trækkes elinstallationer i hulrummet inden hulrummet isoleres. Over vinduer og døre kan den samlede højde reduceres ved alene at anvende U- skåle med armerede betontværsnit. Se. f.eks. stålbjælketabellerne.

54 Projektering Modulsystem 24M Dato Side 54 Bundblok + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 24M Ringanker U-skål 2,5M 50mm V1 0M Mørtelfuge 10-30mm Centreret tagforankring

55 Projektering Modulsystem 24,5M Dato Side 55 Bundblok + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 24,5 Ringankerblok U-skål 2,5M 2,5M V14M 0M Mørtelfuge 10-30mm

56 Projektering Modulsystem 24,5M Dato Side 56 Bundblok + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 24,5 Ringankerblok Special U-skål med 5 cm ekstra tyk bund. 2,5M 50mm 3M V1 0M Mørtelfuge 10-30mm

57 Projektering Modulsystem 26M Dato Side 57 Bundblok + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 26M Ringanker (1,9M) Ringanker 2,5M mm afhængigt af overliggerhøjden Bjælke (H=25-26cm) V14M 0M Mørtelfuge 10-30mm

58 Projektering Modulsystem 23,9M Dato Side 58 Bundbjælke + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 23,9M Ringankerblok U-skål 2,5M 2,5M V1 3,4M 0M Mørtelfuge 10-30mm

59 Projektering Modulsystem 25,9M Dato Side 59 Bundbjælke + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 25,9M Ringankerblok Ringanker 2,5M (1,9M) 50 60mm afhængigt af overliggerhøjden 2,5M Bjælke H=25-26cm V1 3,4M 0M Mørtelfuge 10-30mm

60 Projektering Modulsystem 24,5M Dato Afsnit Side 60 Bundbjælke + mørtelfuge Råhus: OK vindue KT mørtelfuge Hulmål: Fradrag for puds over vindue 24,5M 1,1M Ringanker mm 2,5M U-skål 60mm V14M 3,4M 0M Mørtelfuge 10-30mm

61 Projektering Konstruktion Dato Side 61 Fundament/betongulv Ø50 udboring H+H Celblokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Udskåret Cel/JumboBlokkile til at kontrollere muffesamling under udførelse Min. 40 mm bred isoleringsplade Porebetonpuds Understøbning Kantisolering Trykfast isolering Betonplade Sokkelskinne Fugtspærre og radonspærre 100 Lecaterm-blok Fald 150 Sokkelpuds/udkast 510 Letklinkerblokke Forankring af tag 260 Betonfundament 330 Bæredygtig jord J1TA Letklinker 260 mm Uf,l Uf,v y k1 W/m²K W/mK 0,27 0,14 0,15 Sokkel (lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Uf,l y k1 Uf,v Fundament/Betongulv/Tynd gulvbeklædning/gulvvarme

62 Projektering Konstruktion Dato Side 62 Vægtop/spærfod/ringanker Ringanker H+H ringanker, armeringskurv. 75 mm Polystyren monteret i CelBloklim Vinkelbeslag 90 med ribbe. 38x100 mm rem, forankres efter behov. 50 mm randblok (MultiPladen) 150 mm randblok (MultiPladen) Udstøbning H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds J8IA Uf,l Uk1 y k1 W/m²K W/mK 0,27 0,26 0 Detalje Vægtop/Spærfod(Lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Uk1 y k1 Uf,l

63 Projektering Konstruktion Dato Side 63 Vægtop/spærfod/ringanker/tagforankring M16 gevindstang Ringanker 75x150 mm udveksling mellem spær. 75 mm Polystyren monteret i CelBloklim Bjælkesko Rem, 38 x 100mm, forankres efter behov. 50 mm randblok (MultiPladen) 150 mm randblok (MultiPladen) Ø50 udboring Udstøbning H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds J8UA Uf,l Uk1 W/m²K 0,27 0,26 y k1 W/mK 0 Vægtop/Spærfod/Tagforankring/Ringanker (lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Uk1 y k1 Uf,l

64 Projektering Konstruktion Dato Side 64 Vindue/overligger/ringanker/spærfod Ringanker 75 mm Polystyren monteret i CelBloklim Vinkelbeslag 90 med ribbe. 38x100 mm rem, forankres efter behov Ringanker 50 mm randblok (MultiPladen) 150 mm randblok (MultiPladen) Porebetonpuds Udstøbning 365x250xL porebetonoverligger. Hjørneskinne J4EA Uf,l Uk1 W/m²K 0,27 0,26 y sa y k1 W/mK 0,03 0 Vindue/Overligger/Ringanker (Lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Uk1 y k1 Uf,l y sa

65 Projektering Konstruktion Dato Side 65 Vindue/sålbænk/brystning Elastisk fuge Skiffersålbænk Omrids vindue Skiffersålbænk min. 30 mm H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds J4KA Uf,l Uk1 W/m²K 0,27 0,36 sa W/mK 0,03 Vindue/Brystning/Sålbænk (lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken y sa Uk1 Uf,l

66 Projektering Konstruktion Dato Side 66 Ydervæg/etageadskillelse/ dækelement/vederlag Bolig A H+H ringanker, armeringskurv. Ringanker Understøbning Fugearmering Polystyren, monteres i CelBloklim Dækelement 100 mm randblok (MultiPladen) H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds min. 70 mm Udstøbning Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Bolig A J6KA Uf,l Uk1 W/m²K 0,27 0,28 Etagedæk, vederlag (lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Uf,l Uk1 Uf,l

67 Projektering Konstruktion Dato Side 67 Ydervæg/etageadskillelse/dækelement/side Bolig A H+H ringanker, armeringskurv. Ringanker Understøbning Polystyren, monteres i CelBloklim Dækelement 100 mm randblok (MultiPladen) H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds min. 30 mm Udstøbning Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Bolig A J6RA Uf,l Uk1 W/m²K 0,27 0,38 Etagedæk, parallelt med dæk (lodret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Ydervæg/etageadskillelse/Fri kant/dækelement - Ingen lydkrav Uf,l Uk1 Uf,l

68 Projektering Konstruktion Dato Side 68 Ydervæg/ bjælkelag/ringanker/vederlag Bolig A Forankring indstøbt i ringanker Ringanker Understøbning 10 mm luft Polystyren, monteres i CelBloklim 75 mm randblok (MultiPladen) Boltankre min. 1m fra tværvægge H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds Udstøbning 10 mm luft Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Bolig A Afsnit Første gavlbolt og afstandsklods min. 1 m fra tværvægge Ringanker

69 Projektering Konstruktion Dato Side 69 Murkrone/bjælkespær/ringanker/vederlag Hvis det er nødvendigt med afstivning af murkronen kan forankringsstangen føres helt op og udstøbes i hul ø80. Tagpap iht. TOR's Forankring indstøbt i ringanker Blød trekant 15 mm luft Ringanker Understøbning Polystyren, monteres i CelBloklim 75 mm randblok (MultiPladen) Bjælkesko Klemliste Boltankre min. 1m fra tværvægge H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds Udstøbning 10 mm luft Dampspærre og lufttætning Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Afsnit Bolig A Første gavlbolt og afstandsklods min. 1 m fra tværvægge Ringanker

70 Projektering Konstruktion Dato Side 70 Murkrone/Trapezplade/ringanker/vederlag Hvis det er nødvendigt med afstivning af murkronen kan forankringsstangen føres helt op og udstøbes i hul ø80. Tagpap iht. TOR's Forankring indstøbt i ringanker Blød trekant 15 mm luft Ringanker Understøbning Polystyren, monteres i CelBloklim 75 mm randblok (MultiPladen) Påboltet vinkeljern Trapezplade Boltankre min. 1m fra tværvægge H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds Udstøbning 10 mm luft Dampspærre og lufttætning Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Afsnit Bolig A Alternative løsninger til at etablere sammenvirkende loftskive i undersiden af trapezpladerne i forbindelse med vægtoppe og kraftoverførende samlinger. Skivevirkningen skal gennemprojekteres i den hver enkelt byggesag. Forskalling Krydsfiner lask Husk at løse alle praktiske detaljer, alt afhængigt af montagerøkkefølgen ved vægtop/forskalling/trapezplader. Stållask: Normalt 1,5-2,0mm

71 Projektering Konstruktion Dato Side 71 Murkrone/tagdækelement/ringanker/vederlag Hvis det er nødvendigt med afstivning af murkronen kan forankringsstangen føres helt op og udstøbes i hul ø80. Tagpap iht. TOR's Blød trekant Forankring indstøbt i ringanker 75 mm polystyren, monteres i CelBloklim Ringanker Tagdækelement 100 mm randblok (MultiPladen) H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Udstøbning Porebetonpuds Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Afsnit Bolig A

72 Projektering Konstruktion Tegningen er under udarbejdelse Dato Side 72 Tagfod/saddeltag/ringanker/vederlag Tagpap iht. TOR's anvisninger mm Ventilation H+H MultiPladen H+H CelBlokken, 150 mm H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm Porebetonpuds Boltankre min. 1m fra tværvægge 10 mm luft Hvor forankringsstænger krydser ringanker, skal ringankeret lokalt udvides således, at forankringsstangen g indstøbes effekttivt tivt i i ringankeret. g tivt i ringankeret. Forankring indstøbt i ringanker Afsnit

73 Projektering Konstruktion Dato Side 73 Lejlighedsskel/ydervæg Min. 20 mm blød isolering Porebetonpuds H+H CelBlokken, 365 mm H+H JumboBlokken, 365 mm H+H Dilatationsprofil H+H Studsfugeanker. Centreres, overlæg 150 mm Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken Mineraluld J3UA Uf,l W/m²K 0,27 k1 W/mK 0 Lodret skel (vandret snit) Ydervæg: H+H CelBlokken H+H JumboBlokken Indervæg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken Lejlighedsskel, udvendig Rækkehuse/ Etagebyggeri Dobbeltvægge med isolering Uf,l Uf,l NOTE: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem dobbeltvæggens vægdele. Udsparinger for vand- og elinstallationer bør begrænses mest muligt i lejlighedsskel.

74 Projektering Konstruktion Dato Side 74 Skillevæg/ydervæg/studsfugeanker Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken H+H CelBlokken H+H CelBlokken H+H CelBloklim eller MultiPladelim H+H Studsfugeanker. Centreres, overlæg 150 mm Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken H+H Studsfugeanker. Centreres, overlæg 150 mm H+H CelBloklim eller MultiPladelim J3BA Vandret snit Lodret snit Lodret skillevæg/tilslutning ydervæg Ydervæg: Indervæg: H+H CelBlokken H+H MultiPladen H+H MurBlokken I bygning Ydervæg/skillevæg Tilslutning til ydervæg med H+H studsfugeanker NOTE: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning

75 Projektering Konstruktion Dato Side 75 Skillevægge/etagedæk/bærende og ikkebærende -Lodret snit- Bærende skillevæg Ikke bærende skillevæg Ikke bærende skillevæg Fastgøres mod dæk med H+H-fjederbeslag. Fugen lukkes med skum eller elastisk fuge Bærende skillevæg Ikke bærende skillevæg

76 Projektering Konstruktion Dato Side 76 Skillevæg/rem/spærfod Loft Rem eller forskallingsbrædt forankret i loftskive 10 mm 10 mm Isolering Dampspærre limet/klæbet til væg Søm Væg: H+H VægElementet H+H Multipladen H+H MurBlokken P3BA NOTE: Evt. krydsende forskalling på skillevægge fastgøres også med søm. Krydsende forskalling og remme sømmes midt i brædderne 10 mm indbyrdes afstand mellem alle remme. 10 mm afstand mellem forskalling og omkransende remme/vægge. 10 mm afstand mellem organiske loftbeklædninger og vægge/remme. Remme bør samles i længderetning med f.eks, sømplade. Spærfod/skillevæg (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Indvendig skillevæg

77 Projektering Konstruktion Dato Side 77 Lodret skillevægstilslutning uden lydkrav Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken Eksisterende væg Akrylfuge Vinkelbeslag pr. 0,4 m 1. beslag 80 cm over gulv! Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken Eksisterende væg Skrue Vinkelbeslag pr. 0,4 m 1. beslag 80 cm over gulv! Søm Søm Akrylfuge Vandret snit Lodret snit P3BB NOTE: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning Ingen lim mod eksisterende væg, øvrige fuger limes som normalt Lodret skillevæg/tilslutning Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken I bygning Eksisterende væg/ny væg Tilslutning til eksist. væg med vinkelbeslag Uden lydkrav

78 Projektering Konstruktion Dato Side 78 Lodret skillevægstilslutning m. flankerende lydkrav Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken Eksisterende væg Akrylfuge 3-5 mm Geficel i hele samlingen (skumplast i fuld væghøjde kan evt. hæfteklæbes til betonvæg) Eksisterende væg Vinkelbeslag pr. 0,4 m 1. beslag 80 cm over gulv! Væg: H+H MultiPladen Skrue H+H MurBlokken Vinkelbeslag pr. 0,4 m 1. beslag 80 cm over gulv! Søm Akrylfuge Søm 3-5 mm Geficel i hele samlingen (skumplast i fuld væghøjde kan evt. hæfteklæbes til betonvæg) Vandret snit Lodret snit P3BC NOTE: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning Ingen lim mod eksisterende væg, øvrige fuger limes som normalt Lodret skillevæg/tilslutning Væg: H+H MultiPladen H+H MurBlokken I bygning Eksisterende væg/ny væg Tilslutning til eksist. væg med vinkelbeslag Med lydkrav

79 Projektering Konstruktion Dato Side 79 Vandret skillevægvæg top/lyddæk Skrue 6x35 mm betonslagpløk med 8 mm afstandsskive eller 6x35 mm nylon sømpløk. Elastisk fuge H+H fjederbeslag pr. 0,6 m, dog 1. beslag max. 1,2 m fra tværvæg Søm, 31/80 Eksisterende loft Søm, 31/80 Eksisterende loft Elastisk fuge H+H fjederbeslag pr. 0,6 m, dog 1. beslag max. 1,2 m fra tværvæg Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken P3BD NOTE: Antal beslag og befæstigelser dimensioneres efter nærmere beregning Ved alm. etagehøjde i boligbyggeri med 100 mm skillevægge: 1. fjederbeslag monteres 1 m fra tværvægge herefter pr 60 cm Max. nedbøjning 10 mm Fugehøjde min. 2 gange nedbøjning Der anvendes 8 mm afstandsskive til stål-betonslagpløk således at fuldt kravevederlag opnås Lodret skillevæg/tilslutning (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken I bygning Skillevægstop/loft Tilslutning til eksist. loft med H+H fjederbeslag

80 Projektering Konstruktion Dato Side 80 Skillevæg/loft med stor nedbøjning/teleskopsamling Loft- og tagkonstruktion 30 Min. 30 mm overlap Vinkeljern eller vinkelbeslag for fastholdelse mod sideværs bevægelse af væg. alternativer: - Vinkelprofil - U-skinne - Fjederbeslag (hvor bevægelser er max. 10 mm) Evt. brandtætning Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken P3BE NOTE: projektets rådgivere Skillevægstop/tag eller etagedæk (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken I bygning Indvendig skillevæg/loft med stor nedbøjning

81 Projektering Konstruktion Dato Side 81 Skillevægstilslutning mod lyddæk Bolig A Bolig A Ikke bærende væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Strøgulv på bløde klodser Understøbning, dog lim ved vægelement. 4x150 mm fibertex F4M som underlag (kan udelades hvis ingen lydkrav). Lyddæk P3BF Detalje ved etagedæk/skillevægs fod (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Indvendig etagehus Etageadskillelse ved ikke bærende skillevæg

82 Projektering Konstruktion Dato Side 82 Lejlighedsskel/indvendigt fundament Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Blød mineraluld Trykfast mineraluld Mørtel, dog lim/pap/lim ved VægElementet Fugtspærre Trykfast isolering Betonplade Bæredygtig jord 275 Letklinker 260 mm Betonfundament Letklinkerblokke P1IA Uf,v Uf,v Uk1 y k1 Uk1 W/m²K 0,12 0,37 Uk1 Uf,v y k1 k1 W/mK 0,03 Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Indvendig NOTE: mellem de to vægge Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. Installationer må ikke gennembryde væggene.

83 Projektering Konstruktion Dato Side 83 Lejlighedsskel/lyddæk BOLIG A BOLIG B Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Blød mineraluld Sylomer P, 2 mm. Limes til etagedæk Trykfast mineraluld, min 30 mm Mørtel, dog lim ved VægElementet Lyddæk BOLIG C Sylomer P, 4 mm pålimet Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken BOLIG D Evt. skyggeliste Tæt elastisk fuge Blød mineraluld P6AB NOTE: Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. Installationer må ikke gennembryde væggene. Hvis ovensyående væg ikke er bærende, erstattes Sylomer P med Fibertex F4M Etageadskillelse/lodret og vandret skel (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Lejlighedsskel/Etagehus/Horisontale og vertikale lydkrav Etageadskillelse, bærende vandret & lodret lejlighedsskel

84 Projektering Konstruktion Dato Side 84 Lejlighedsskel/bjælkelag BOLIG A Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken BOLIG B Blød mineraluld 10 mm 10 mm Træbjælkelag Gulvkonstruktion Forankring, (f.eks. S10 karmdübel) BOLIG A 10 mm 10 mm Loft Fugt/ formstabil mellemlægsklods fastholdt til spær Placering min. 1 m fra tværvægge BOLIG B P6HA NOTE: mellem de to vægge Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. Installationer må ikke gennembryde væggene. 10 mm afstand mellem gulve og omkransende vægge. 10 mm afstand mellem forskalling og omkransende vægge. 10 mm afstand mellem loftbeklædninger og omkransende vægge. Remme bør samles i længderetning med f.eks, sømplade. Etageadskillelse/lodret skel (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H Vægelementet H+H Murblokken Lejlighedsskel/bjælkelag

85 Projektering Konstruktion Dato Side 85 Lejlighedsskel/ej dæk BOLIG A BOLIG B Blød mineraluld Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Trykfast mineraluld (min. 30 mm) Mørtel, dog lim ved VægElementet Letklinkerdæk BOLIG A Murpap, 2 lag BOLIG B Evt. skyggeliste Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Blød mineraluld P6HB NOTE: mellem de to vægge Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. Installationer må ikke gennembryde væggene. Etageadskillelse/lodret skel (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Lejlighedsskel/Rækkehuse Etageadskillelse, bærende lodret lejlighedsskel

86 Projektering Konstruktion Dato Side 86 Skillevægge/lyddæk IKKE BÆRENDE SKILLEVÆG Bolig B Ringanker Strøgulv på bløde klodser Bolig B Ikke bærende væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Udstøbning Understøbning eller Elementlim. 4x150 mm Fibertex F4M som underlag Lyddæk. Sylomer P, 4 mm tykt i fuld vægbredde pålimet med Elementlim på begge sider Bolig A Bærende væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken min. 70 mm Evt. skyggeliste Ø50-80mm forskydningsknast Ø10 dorn, sømmet i Bolig A BÆRENDE SKILLEVÆG P6AA NOTE: Hvis ingen lydkrav udgår bløde mellemlæg mm i min. væggens fulde bredde pålimet med Elementlim på begge sider Etageadskillelse/vandret skel (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Indvendig. Etagehus Etageadskillelse, bærende skillevæg

87 Projektering Konstruktion Dato Side 87 Lejlighedsskel/tagrumstrekanter Lægte/ afbrydes på hver side af væg Brandbatts Tegltagsten Murpap Mørtelpude Afstandsliste Undertag Spær H+H MultiPladen Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Forankring (f.eks. karmdübel) min. 50 mm Blød mineraluld Pladelim Isolering 10 mm 10 mm Loft Klemt fuge Fugt/formstabil mellemlægsklods fastholdt til spær. Placeres min. 1 m fra fra tværvægge P8IA NOTE: Konstruktionen godkendes i hvert enkelt tilfælde af de stedlige brandmyndigheder. Der må ikke anvendes bindere, ledere eller andre faste forbindelser mellem de to vægge Installationer skal placeres forskudt for hinanden. Eldåser forskydes min. 10 gange isoleringstykkelsen. Installationer må ikke gennembryde væggene. Hvis der anvendes gipspladeloft er det kun nødvendigt at opføre én tagrumstrekant, da gipspladerne reducerer lydtransmissionen via tagrummet. (BS60) Tagrum/lodret skel (lodret snit) Væg: H+H MultiPladen H+H VægElementet H+H MurBlokken Lejlighedsskel/ Tagrum Brandsektionsvæg, del af brandkamserstatning Uf,v y k1 W/m²K W/mK 0,14 0, Uf,v y k1 y k1 Uf,v

88 A A Udførelse Forankringshuller Dato Side 88 Boring af huller - Specielt bor til Celblokken 80 cm frit skaft 80 cm frit ska ft 6 cm spi ds 6 cm spids A A Bestilling af bor: 50 mm bor, Tunnr , Svalknr mm bor, Tunnr , Svalknr. 7760

89 Udførelse Forankringshuller Dato Side 89 Iborede eller forsænkede forankringer kan placeres - principper optimeret efter: Tværbæreevne Armeret murværk Design for bjælkelag Tag- og vægskiveforankring Typisk M16 Typisk M16 I projektmaterialet kan mål angives fra forkant sokkel Typisk M16 Typisk M12 Kun centrerede kanaler Ø 80 udstøbes med letløbende beton, hvor stængerne indgår som armeret murværk i de statiske beregninger. Øvrige udstøbes ikke, og sikres mod udstøbning, således stålet kan arbejde selvstændigt. Netop derfor er det anvendt foringer på de indfræsede stænger, da rillerne efterfølgende udstøbes med mørtel. Ved udstøbning af ringankre afdækkes lokalt for at undgå udstøbning af kanaler.

90 Udførelse Byggefugt Dato Side 90 Hold byggefugten nede på et minimum Afdækning og bortledning af overfladevand er væsentligt. Eks: 1 Murkroner afdækkes 2 Overfladevand bortledes 30 cm 3 Undertag føres ca. 30 cm ud over facaderne 30 cm 4 Hvis nedløbsrør ikke monteres på samme tid som tagrender, monteres intermistiske nedløbsrør af f.eks. flexrør.

91 Udførelse Installationer Dato Side 91 Montering af el, rør og forankringsstænger Baggrund: Rilningerne må ikke placeres parallelt med væggens teoretiske brudlinier, da brudlinierne er væggens dimensioneringsgrundlag, og væggens tværsnit ikke må reduceres her. Ligeledes må der ikke rilles vandret, da dette reducerer væggens tværsnit for lodret bæreevne og vandret stabilitet. NB: Der skal altid træffes nærmere aftale med den respektive bygningsingeniør på sagen, inden der endeligt indlægges el-rør i væggene. Der kan kun benyttes vandret rilleføring i ikke bærende og stabiliserende vægge efter nærmere aftale med sagens rådgiver. Lyd: I lejlighedsskel forskydes eldåserne min. 10 gange afstanden mellem væggene, jfr. SBI/DTH167. (EKS: 75 mm isolering = 750 mm mellem dåserne). Udførelse: Udfræsning af riller og efterstøbning af disse udføres normalt under installationsentreprisen. Udfræsningen, der foretages med skarpt skærende værktøj, må kun foretages lodret for hver meter og kun fra den ene side af væggen. Rilledybden må uden nærmere undersøgelse max. være 25 mm, og bredden må max. være 50 mm. Der må dog i begrænset omfang udfræses for eldåser og afbrydere. Før efterstøbning børstes rillen grundigt for støv, og der forvandes rigeligt. Efterstøbningen udføres med svindfri murcementmørtel 1:5 og skal være i plan med vægfladen. Hvor rør føres under væggen, skal hullerne for rørene bores ud. Korrekt = er el-rør KORREKT fremført i forhold til væggenes teoretiske brudlinier. Takkede streger er væggenes teoretiske brudlinier. Rilning på for og Min. 250 mm bagside forskydes. Forkert = er el-rør FORKERT fremført i forhold til væggenes brudlinier.

92 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side Ydervægge og indvendige skillevægge ARBEJDETS OMFANG Entreprisen omfatter alle ydelser, der er nødvendige for, at porebetonvæggene kan monteres som forventet i h.t. projektmaterialets tegninger og beskrivelser og de nøjagtige entrepriseopdelinger. Alle forudgående entrepriser skal være komplette og afsluttede og godkendt af tilsynet i h.t. KS-programmet (det kan være fundamenter, terrændæk o.l., der kan have indflydelse på entreprisens udførelse). Alle materialer og arbejdsydelser, der er nødvendige for entreprisens komplette udførelse, skal være indbefattet, med mindre der udtrykkeligt er gjort opmærksom på dette i projektmaterialet. Byggeriet henregnes i normal-sikkerheds- og kontrolklasse AFGIVELSE AF TILBUD Konditionsmæssigt tilbud afgives ved at udfylde de tilhørende tilbudslister på grundlag af tegninger og beskrivelser KVALITETSSIKRING Der henvises her til BYGGESTYRELSENS CIRKULÆRE om kvalitetssikring af byggearbejder. Der udføres varemodtagelseskontrol, proceskontrol samt afleveringskontrol. Proceskontrol udføres iht. checklister i overensstemmelse med kontroludbudsplanen i projektmaterialet. Såfremt der er fejl eller mangler, skal disse rettes, indtil de er i overensstemmelse med projektmaterialets krav.

93 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side HIERARKI Princip for dokumenters gyldighed i projektmaterialet: 1) Beskrivelser: a) Rettelsesblade b) Fællesbetingelser c) Entreprisebeskrivelser 2) Detaljer i mål 1:5 3) Bygningsdelstegninger og snit i mål 1:20 4) Plantegninger mål 1:50 5) Facadetegninger mål 1:50 6) Beliggenhedsplaner mål 1: MATERIALER Cellokke og Jumbolokke skal være CE mærket og certificeret iht. EN Tilhørende lime skal være CE mærket og certificeret iht. EN FUGTISOLERING Der anvendes murpap på sokler, terrændæk o.l., hvor fugtspærre er nødvendig BLOKKE Der anvendes Celblokken med basistrykstyrke på 2,0 MPa i ydervægge og MultiPladen med en basistrykstyrke på 3,5 Mpa i skillevægge. Blokkene er alle uarmerede. Min. 100 mm MultiPladen til bærende skillevægge. Celblokken og MultiPladen dimensioneres i h.t. DS 414, NORM FOR MURVÆRKSKONSTRUKTIONER Lim Der anvendes Celbloklim til Celblokken, dog mørtel under første skifte. Der anvendes Multipladelim til Multiplader i lejlighedsskel. Limen påføres med H+H limske, således at den er fordelt ligeligt MURBINDERE OG STUDSFUGEANKRE Der indgår ikke murbindere i massivvægsbyggesystemet. Der må ikke anvendes murbindere i lejlighedsskel. Der anvendes studsfugeankre til forbindelse imellem massive ydervægge og skillevægge.

94 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side OVERLIGGERE Der anvendes H+H-overliggere i h.t. tekniske forskrifter og vejledninger. H+Hoverliggerne er underlagt EN (porebetonelementnorm) SPARTELMASSE Alt afhængig af rummenes anvendelse. Er det til tørre eller våde rum? - Er det til passivt miljø eller hårdere klima? FLISER OG LIGN. OVERFLADEBEKLÆDNINGER Her henvises til de respektive lim- og fliseleverandørers anvisninger EVENTUELT KONSTRUKTIV UDFØRELSE Produkterne monteres efter leverandørens forskrifter og vejledninger samt iht. EC6 og EN TILPASNING Celblokken tilskæres in situ med sav. Evt. afrundes alle udadgående hjørner med radius max. 1/2 x tykkelsen. Bjælker må ikke opkortes eller på nogen måde svækkes MONTAGE Først kontrolleres om foregående entreprise er komplet, og at tilsynet, entreprenøren på foregående entreprise samt montøren har godkendt entreprisen af hensyn til bl.a. KSprogrammet. Celblokken monteres altid i forbandt - også ved hjørner o.l. FØRSTE SKIFTE Soklens planhed kontrolleres. Først udlægges murpappet, så mørtlen og herefter nivelleres blokken på plads efter afsatte galger; lod og vage kontrolleres. Næste Celblokken påføres Celbloklim på studsfugen og monteres i flugt med den forrige blok efter afsatte galger; lod og vage kontrolleres. Etc.

95 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side 95 ANDET SKIFTE etc. Det indbyrdes overlæg/forbandt skal være min. ¼ stenlængde. Der påføres Celbloklim på liggefugen og studsfugen, blokken monteres, lod og vage kontrolleres. Her kan det være en fordel at rejse hjørnerne først, da metoden har afstivende virkning (et hjørne kan f.eks. også være en tværgående skillevæg). Skiftegangens planhed kontrolleres min. i hvert andet skifte. Såfremt der måtte være ujævnheder, slibes disse bort med slibebræt YDERVÆGGE Overflader pudses med hydrofoberende porebetonpuds som f.eks. Alsecco- eller STOpudssystemer. Alternativt kan der anvendes ventiledere beklædninger som klimaskærm. Der skal være enten puds eller beklædning på facaderne i det færdige projekt SKILLEVÆGGE Multipladen forankres til Celblokken med studsfugeankre. Multipladen monteres indbyrdes i forbandt med øvrige interne skillevægge o.l DØR- OG VINDUESHULLER: Mål og tolerancer: Udføres efter de angivne mål i tegningsmaterialet. Husk tillæg på råhushulmål for kompensation af puds. For Alsecco facade = + 20 mm For Sto-nordic puds = 15mm. Måltolerancen for murhuller er + 10 m 0 mm DØR- OG VINDUESFALSE Udføres kompakt med Celblokken iht. de respektive vinduesløsninger og tegningsmaterialet OVERLIGGERE Vederlagets bæreevne i blokmurværket kontrolleres iht. væggens trykstyrke som beskrevet i konstruktionsnormen EN Overliggere må ikke opkortes eller svækkes på anden måde.

96 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side REMME, VEDERLAGSPLADER OG/ELLER DÆK (Anden entreprise) Hvor der skal ligge dæk o.l., skal vægge afsluttes i et glat plan i den beskrevne rejsehøjde. Koter kontrolleres. De organiske bygningsdele skal udføres med så stort et spillerum, at konstruktionerne ikke påvirkes uhensigtsmæssigt, når tag og remme vandskades af regn, sne og slud, hverken i byggeperioden eller senere i bygningens levetid. Hvor det er nødvendigt med trykfordelende mellemlæg som murpap, mørtel o.l., er det angivet i projektmaterialet. Remme sømmes i midten. Vederlagsplader lægges ned i lim. NOTE: Ved en krydsende rem uden fri tolerance imellem en facade og en skillevæg, kan der opstå et lokalt tryk på flere tons. VÆSENTLIGT: Det fordyrer ikke byggeriet at indføre en tolerance imellem krydsende remme på 10-12mm. Byggeriets kvalitet sikres væsentligt herved i byggeperioden. Dette gælder også for forskallinger og loftbeklædninger på samme niveau som det gælder for trægulves frie kanter. Og dette uanset om væggene er udført af porebeton, tegl, beton o.a. Ved gavlene bør spærenes afstandsklodser holdes ca. 1 m fra krydsende vægge. Paptage o.l. på træfiberplader skal friholdes til de omkransende bygningsdele, således fugtrelaterede bevægelser i træfiberpladerne fra varierende luftfugtighed, sommer og vinter, ikke skader bygningen. Dette skal fremgå af projektmaterialet TAG, FORANKRING OG LOFTBEKLÆDNINGER Forankringer må ikke sømmes/fæstnes til væggenes sider. Forankringen føres fra fundamentet eller etagedækket helt til tag. Vedrørende indfræsede forede forankringer i skillevægge, henvises til anvisningen for: Forede forankringsstænger i skillevægge. Loftforskalling holdes mm fra vægge parallelt med forskallingen som normalt gældende for trægulve. Organiske loftsbeklædninger friholdes ligeledes mm fra omkransende vægge. Dette hører til under tømrerentreprisen. Se ovenstående NOTE LEJLIGHEDSSKEL Udføres som dobbeltvæg med isolering iht. tegningsmaterialet. Luftlydisolationen skal være 55dB mellem boligerne. Facader opdeles med elastisk fuge for at undgå flanketransmission ud for skel iht. Celblokkataloget. Soklen deles ligeledes med elastisk fuge til en dybde på min. 300 mm ned i soklen. Dvs., at de to øverste fundamentblokke trækkes ca. 25 mm fra hinanden, således det passer +/- 5 mm med den lodrette lydfuge i Celblokkenes facader. Der må under ingen omstændigheder være faste forbindelser mellem de to vægge som f.eks. murbindere, mørtel o.l. Den ene væg føres helt til underkant tag, og den anden føres til overkant loftisolering. Tagrumstrekanten fastgøres til tagkonstruktionen. Se også databladet vedrørende lejlighedsskel. Loftkonstruktionen skal have tæt tilslutning til væggene, og der skal udføres en elastisk fuge langs loftbeklædningen og den lave væg. Loftbeklædningen skal have en kvalitet som en tæt 9 mm gipskartonplade. Hvis der anvendes listelofter, føres begge sider til underkant tag. Loftkonstruktionen hører under tømrerentreprisen.

97 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side INDVENDIG OVERFLADEBEHANDLING (Se også spartlingsanvisningerne) Der kan f.eks. vælges en gipsbaseret kantspartling, gipsbaseret fuldspartling, cementbunden spartelmasse, glasfilt eller glasvæv, tapet, fliser, etc. iht. forudsætningerne i MBK Overflader skal være hvidtørre iht. MBK s anvisninger, før behandling kan foretages. Behandlingsanvisning iht. MBK 2296 udføres under malerentreprise MÅL OG TOLERANCER Normal kontrol- og sikkerhedsklasse danner grundlag for statik og forudsætninger i projektet. Se også beregningskapitlet. MAX.AFVIGELSER: Tolerancerne skal overholdes a.h.t. bæreevnen Væghøjder: 2400mm 2600mm 2800mm 3000mm 3500mm Vægtop/-fod 6mm 6,5mm 7mm 7,5mm 8,75mm Lodret krumning 6mm 6,5mm 7mm 7,5mm 8,75mm Vedr. evt. skærpede tolerancekrav, se projektkravene herunder. FORSLAG TIL PROJEKTKRAV: l) Overfladers planhed målt med en 2 m retskede max. 5 mm. 2) Stigning på plane flader max. l mm pr. 100 mm KVALITETSSIKRING Omkostninger hertil skal være indeholdt i tilbuddet Planlægning af procedure og kvalitetssikring for det aktuelle projekt skal struktureres i fællesskab med bygherren og dennes rådgiver, inden entreprisen kan igangsættes. KS-programmet skal være fyldestgørende på alle områder fra bestilling af materialer til afsluttet aflevering, således at alle projektforudsætninger sikres. Det endelige omfang skal godkendes af bygherren og dennes rådgiver. Særlige forhold og kontrolklasse er medbestemmende for KS-programmets udformning og omfang, også af f.eks. KS-håndbogen. Dette kan f.eks. være særlige krav til tolerancer a.h.t. efterfølgende entrepriser og bæreevner. Lodtolerancer, pilhøjder og andet, der f.eks. har indflydelse på den samlede excentricitet, er altafgørende for bæreevnen på alle vægkonstruktioner.

98 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side 98 Entreprenøren skal redegøre for sin organisation på byggepladsen og er selv ansvarlig for eventuelle underentrepriser inkl. koordinationen med disse. Ligeledes skal byggeledelsen redegøre for sin organisation (kommandovej) over for entreprenøren Byggemøde afholdes f.eks. ugentligt på byggepladsen. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal være medvirkende på byggemøder. Der udleveres byggemødereferat til entreprenøren senest dagen efter afholdt byggemøde. Er der ikke indsigelser til mødereferatet senest på efterfølgende byggemøde, betragtes dette som godkendt og hermed som retsgyldigt dokument. Tidsplaner med arbejdets stade føres ajour på byggemøderne. Om nødvendigt skal entreprenøren sætte ekstra bemanding på for at indhente evt. overskredne tidsrammer. Entreprenøren skal oplyse om eventuelle fejl og mangler på projektstadet og foreslå afhjælpningsmetoder Det er entreprenørens fulde ansvar at udføre entreprisen konditionsmæssigt samt at opfølge de respektive punkter i KS-håndbogen dagligt som aftalt. KS-håndbogen skal på forlangende forevises hhv. tilsynet eller bygherren. Det er derfor nødvendigt, at alle KS-papirer og KS-bøger opbevares/er til stede på byggepladsen. Byggeledelsen overvåger stikprøvevis, at kvalitetssikringen udføres og dokumenteres, samt at entreprisen på et givent niveau opfylder projektkravene Entreprenøren skal have en effektiv ledelse og koordination. Entreprenøren (arbejdslederen) skal selv instruere sine folk og om nødvendigt afholde koordinationsmøder med disse. Dette gælder også, hvis entreprenøren anvender underentreprenører. Ved større projekter skal entreprenøren have formænd eller lignende arbejdsledere på byggepladsen. Ordre fra bygherren eller byggelederen, der ændrer projektet, processen, omfanget o.lign., skal afgives til entreprenøren selv, og der skal forhandles om tillægs- eller fradragspris på det oprindelige tilbud. Projektændringer er mulige helt frem til montagetidspunktet, hvis dette ikke har afgørende indflydelse på stabiliteten.

99 Beskrivelse Letbetonentreprisen Dato Side Ved den færdige entreprises aflevering overdrages KS håndbogen til byggepladslederen 5 dage, før projektet gennemgås. Ved byggeledelsens projektgennemgang skal entreprenøren eller hans stedfortræder deltage. Hvis lod- og pilhøjder er overskredet, kontrolleres det ved vurdering - om nødvendigt for bærende vægge med statiske beregninger - at væggene stadig har de fornødne bæreevner i det aktuelle projekt. Entreprenøren har pligt til at påtale evt. fejl og mangler, evt. skriftligt at meddele byggeledelsen herom, inden entreprisegennemgangen. Hvis der er fejl eller mangler, skal entreprenøren give afhjælpningsforslag TILSTØDENDE VÆGGE Hvor Multiplade vægge ikke monteres i forbandt med tilstødende vægge (f.eks. ombygning), skal det sikres, at væggen er forsvarligt mekanisk fastgjort til tilstødende vægkonstruktioner. Over lodrette samlinger monteres en glasvævsstrimmel (henhører under malerarbejdet) UDSPARING OG RILLER Følgende entrepriser skal være afsluttede og godkendt af tilsynet, før montør eller maler kan spartle væggene. Rilning og lukning af disse udføres under installationsentreprisen. Udfræsningen, der foretages med skarpt skærende værktøj, må kun foretages lodret for hver meter og kun fra den ene side af væggen. Rilledybden må uden nærmere undersøgelse max. være 25 mm og bredden må max. være 50 mm. Der må dog i begrænset omfang udfræses for eldåser og afbrydere. I lejlighedsskel forskydes eldåserne min. 10 gange afstanden mellem væggene, jfr. SBI/DTH167. (EKS: 75 mm isolering = 750 mm mellem dåserne). Før efterstøbning børstes rillen grundigt for støv, og der forvandes rigeligt. Efterstøbningen udføres med svindfri murcementmørtel 1:5 og skal være i plan med vægfladen. Hvor rør føres under væggen, skal hullerne for rørene bores ud. Der henvises i øvrigt til VVS- og El-entreprisen ANSVAR OG GARANTI H+H-Danmark A/S salgs og leveringsbetingelser er gældende. Evt. også i henhold til AB mv.

100 Beskrivelse Vådrum, bolig Dato Side 100 LIP til boliger Forbehandling og montering af keramisk belægning på vægge 1. Forarbejde Forudgående arbejde og konstruktioner er udført i henhold til BR 2008, By og Byg Anvisning 200, SBI-anvisning-180 og SBI-anvisning-189. Underlaget rengøres, og eventuelle urenheder fjernes. 2. Grunding Multipladen grundes med en grunder som LIP Primer. 3. Vådrumsmembran Vægge i vådzone påføres enten to lag LIP VS 30 Vandtætningsmembran eller 1 lag LIP Vådrumssystem. I overgangen væg/gulv og lodrette hjørner monteres LIP Armeringsvæv. 4. Klæbning Klæbningen udføres som tyndlagsklæbning med en flisemørtel som LIP MultiFliseklæb. Mørtelen trækkes glat på underlaget og kammes igennem med en tandspartel. Størrelsen afhænger af flisetype og størrelse: Kantlængde på flisen over 50 mm over 108 mm over 200 mm Tandspartelstørrelse 4 mm 6 mm 8 mm Der skal altid tilstræbes 100% klæbedækning. Der bør ikke påføres klæber på større arealer, end der kan tilklæbes inden for 15 minutter. Fliserne vrides/trykkes på plads i klæberen. 5. Fugning Tidligst 48 timer efter klæbning af fliser udfuges der med en LIP Fugemasse. Efter ca. 15 minutter eller efter at fugemørtlen er trukket til, påbegyndes afvaskningen. I overgangen væg/gulv og ved rørgennemføringer udfuges med højelastisk fuge som LIP Sanitetssilicone. Der skal altid udfuges på bagstop eller sliptape. 6. Generelt Ud over denne anvisning henviser vi til de tekniske brochurer og brugsanvisninger for de enkelte produkter, ligesom BR 2008, By og Byg Anvisning 200, SBI-anvisning-180 og SBIanvisning-189 skal overholdes. Der henvises til konkrete arbejdsbeskrivelser 1.1 Tungt badeværelse i ny bolig, 1.3 Tungt badeværelse i gammel bolig, 1.4 Tungt gulv og tung vægkonstruktion efter BR 2008 og 1.8 Let gulv og tung vægkonstruktion. 7. Teknisk rådgivning LIP byggeteknisk rågivning står til rådighed med yderligere vejledning på telefon

101 Beskrivelse Finish Dato Side 101 LIP til belastet miljø Forbehandling og montering af keramisk belægning på vægge 1. Forarbejde Forudgående arbejde og konstruktioner er udført i henhold til BR 2008, By og Byg Anvisning 200, SBI-anvisning-180 og SBI-anvisning-189. Underlaget rengøres, og eventuelle urenheder fjernes. 2. Grunding Multipladen grundes med en grunder som LIP Primer. 3. Vådrumsmembran Vægge i vådzone påføres enten to lag LIP VS 30 Vandtætningsmembran eller 1 lag LIP Vådrumssystem. I overgangen væg/gulv og lodrette hjørner monteres LIP Armeringsvæv. 4. Klæbning Klæbningen udføres som tyndlagsklæbning med en flisemørtel som LIP MultiFliseklæb. Mørtelen trækkes glat på underlaget og kammes igennem med en tandspartel. Størrelsen afhænger af flisetype og størrelse: Kantlængde på flisen over 50 mm over 108 mm over 200 mm Tandspartelstørrelse 4 mm 6 mm 8 mm Der skal altid tilstræbes 100% klæbedækning. Der bør ikke påføres klæber på større arealer, end der kan tilklæbes inden for 15 minutter. Fliserne vrides/trykkes på plads i klæberen. Der skal altid tilstræbes 100% klæbedækning. Der bør ikke påføres klæber på større arealer, end der kan tilklæbes inden for 15 minutter. Fliserne vrides/trykkes på plads i klæberen. 5. Udfugning Den keramiske belægning udfuges med LIP 22, der leveres i to efter hinanden afstemte dåser, der blandes grundigt sammen. Det skal tilstræbes, at fugemassen kun påføres, når fugen er helt rengjort. Inden for den åbne tid rengøres belægningen iht. anvisningen på emballagen. Den udførende skal have bestået epoxykursus. 6. Væsentligt Der stilles krav til tætheden og resistensen i fuger. Det samme er gældende for den keramiske belægning svarende min. til anvendelsestilstanden i det bygningsfysiske og termiske miljø. Hvis den keramiske belægning ikke i sig selv er tilstrækkelig, skal der etableres et tæt og resistent underlag. 7. Generelt Ud over denne anvisning henviser vi til de tekniske brochurer, brugsanvisninger og arbejdshygiejniske data for de enkelte produkter, ligesom Bygningsreglementet skal overholdes. 8. Teknisk rådgivning LIP byggeteknisk rågivning står til rådighed med yderligere vejledning på telefon

102 Beskrivelse Vinterforanstaltninger Dato Side 102 Vinterforanstaltninger Celblokken kan anvendes i vinterbyggeri. Celblokken leveres med vejrbeskyttende krympeplast. Når emballagen er åbnet, skal Celblokken holdes grundigt tildækket for at undgå uønsket fugtoptagelse. Generelt skal der drages omsorg for at holde byggefugten på et minimum, da det er forhøjet vandindhold, der giver risiko for frostskader. CelBloklimen Pladelim kan anvendes ved temperaturer ned til 0 C, og bør ikke anvendes i perioder med vedvarende frost. Limens frysepunkt kan dog sænkes, så den kan anvendes ned til minus 3 C ved at erstatte en del af blandingsvandet med denatureret sprit. Sprittilsætningen må ikke overstige 5% af vandindholdet, da limens styrke ellers mindskes mærkbart. Egentlig afhærdning finder kun sted ved temperaturer over 5 C. Vinterlim Vinterlim er en specielt udviklet lim til brug i frostperioder. Limen kan anvendes ned til 15 C. Før brug opbevares Vinterlimen i opvarmet rum. Limfladerne skal være rengjorte for is før limning. Salt og andre optøningsmidler må ikke anvendes i forbindelse med porebeton. Se også anvisninger om vinterbyggeri fra Vinterkonsulenttjenesten, Teknologisk Institut.

103 Beskrivelse Vinterforanstaltninger Dato Side 103 Retningslinier for vinterbyggeri Fordelen ved byggeri med massivbyggeri er, at facadepudsen kan vente til foråret. Dette giver følgende byggerytme: 1. Råhus monteres. 2. Råhus lukkes med: a) Tag, tagrender og nedløbsrør. b) Indvendig finish, f.eks. kantspartling. c) Døre, vinduer og sålbænke. d) Vandrette flader afdækkes. e) Fuger i facader gennemgås med klæber således, at de i alle er lukkede frem til stenenes overflade. 3. Huset kan nu opvarmes. 4. Indvendigt komplettering og endelig malerbehandling udføres. 5. Indflytning. 6. Facadepuds udføres til foråret. VIGTIGT : Der må ikke anvendes frosne materialer, og så længe der ikke er minusgrader i vente, kan alle blokklasser monteres. Der anvendes vinterlim. Der må ikke tilsættes frysepunktssænkende midler i limen. Frisk murværk skal rettidigt beskyttes, f.eks. ved afdækning. Der må ikke monteres videre på frossen murværk. Frostbeskadiget murværk fjernes før videre montage. Der må ikke anvendes salt til optøning. Der må ikke kunne stå vand på murværket. I frostvejr må montagen kun foretages under særligt beskyttende tiltag.

104 Beskrivelse Udvendig finish Dato Side 104 Facadepuds, eks. med Alsecco Der kan også anvendes system fra Sto Eksempel: FIN STRUKTUR: Kornstørrelse max. 1mm RESULTAT: Færdig facade med indfarvet puds 1. Evt. urenheder på facaden fjernes. 2. Sokkelskinner og hjørneprofiler monteres. 3. Grundpudslaget trækkes på således, at der opnås et tæt og lukket grundpudslag på min. 7 mm. 4. Efter min. 24 timer påføres min. 3 mm finpudslag/strukturlag. Det afsluttende lag kan udføres struktureret eller med glat finish. Desto tørrere pudsen er ved afpudsning med pudsebrædt, desto glattere bliver overfladen. Standardpudsen er hvid, men kan leveres i mange andre farver efter ønske. Dog skal kraftigt farvede pudslag ofte males i samme farve som pudsen, for at der kan opnås en helt ensartet overflade. Pudsen armeres over ringankre, vinduer, hvor der er variationer i underlaget og råhusopbygningen o.l., samt hvor der vælges mørke overflader. NB: Der henvises til den respektive pudsleverandørs til enhver tid gældende anvisninger.

105 Beskrivelse Udvendig finish Dato Side 105 Puds og beklædninger Fugerne skal være lukket tæt. Evt. primning om nødvendigt, evt. lokalt ved beklædningsovergang. 10 cm beklædningsoverlæg. Montagelister på murpapbaner. Ventileret hulrum.

106 Beskrivelse Indvendig finish Dato Side 106 Generelt: I projektet skal det angives, om montagefinish skal udføres af maleren eller montøren. Ligeledes skal det fremgå, om det er maleren eller montøren, som skal udføre en eventuel fugning ved loft, væghjørner mv. Hvis der stilles skærpede udfaldskrav, skal dette beskrives under malebehandlingen. Montagefinish, omfang: Ca. en time efter limning skrabes/slibes limfugerne. Herefter repareres skår, huller og samlinger med H+H spartelmasse G. Når denne er tør, slibes til plan vægflade. Større huller udsættes først med H+H udfyldningsmørtel. Det er normal praksis, at montagearbejdet afleveres (afsluttes) med en montagefinish, som lever op til følgende krav iht. MBK s anvisninger til: Forudsætninger. Fuger, huller, revner og skår skal være udfyldt til plan vægoverflade, og samlinger skal være udjævnet over 100 mm pr. 1 mm spring. Hvis udjævningen er foretaget ved spartling, skal denne være fastsiddende og må ikke smuldre ved let slibning med karborundumsten nr. 80. Der kan forekomme enkelte huller op til 15 mm i diameter og enkelte ridser pr. plade. Der kan forekomme lunker m.v., som maksimalt må være 5 mm målt på en 2 m retskede. Hvor vægge ikke monteres i forbandt med tilstødende vægge (f.eks. ombygning), skal det sikres, at væggen er forsvarligt mekanisk fastgjort til tilstødende vægkonstruktioner. Over lodrette samlinger monteres en glasvævsstrimmel. Malerarbejde, omfang: Ved svage tværsnit, som f.eks. dør-overliggere, vinduesbrystninger, bjælkeender o.l., strimles der over limsamlingerne med glasfibervæv i en bredde på ca. 150 mm. Dette udføres under malerentreprisen. Herefter anvendes anvisningerne i Malerfagligt Behandlingskatalog for den respektive overflade.

107 Beskrivelse Indvendig finish Dato Side 107 Montageafslutning Resultat: Vægge klar til spartling. Evt. limrester slibes bort med slibebræt, Rokamat Universal slibemaskine monteret med groft sandpapir korn 16 eller med skrabejern. Bedst inden klæberen er afhærdet. Skrabejernet anvendes inden for den første time efter monteringen. Skår og større huller fyldes ud med f.eks. gipsbaseret spartelmasse. Hullerne må ikke fyldes, så der er overskud i forhold til væggens plan. Der kan dog forekomme enkelte større huller, når væggen afleveres klar til spartling. Herefter anvendes MBK s anvisninger af efterfølgende entreprise. Rokamat

108 Beskrivelse Indvendig finish Dato Side 108 Kantspartling Resultat: Vægge til videre behandling iht. MBKs behandlingsanvisning til f.eks. rutex. Væggen forprimes eller forvandes. Samlingerne kantspartles med spartelmasse iht. MBK s anvisninger. Max. stigning på plane flader = 1 mm jævnt spring pr. 100 mm flade. Dvs., at der anvendes min. en 100 mm bred spartel. Spartling slibes til den er i jævn og glat plan med væggens overfladeplan. Slibning foretages med slibebrædt eller Rokamat Universal slibemaskine monteret med fint sandpapir korn 24 eller karborundumsten nr. 80. Herefter anvendes MBK s anvisninger af efterfølgende entreprise. Rokamat

109 Beskrivelse Indvendig finish Dato Side 109 Fuldspartling Resultat: Vægge til videre behandling iht. MBKs behandlingsanvisning til f.eks. glat tapet. Væggen forprimes eller forvandes og fuldspartles herefter med spartelmasse iht. MBK s anvisninger. Max. stigning på plane flader = 1 mm jævnt spring pr. 100 mm flade. Dvs., at der anvendes en bred spartel. Spartling slibes til den er i jævn og glat plan med væggens overfladeplan. Slibning foretages med slibebrædt eller Rokamat Universal slibemaskine monteret med fint sandpapir korn 24 eller karborundumsten nr. 80. Herefter anvendes MBK s anvisninger af efterfølgende entreprise. Rokamat

110 Beskrivelse Til bruger Dato Side 110 Brugervejledning/beboervejledning Befæstigelser: Celblokken er søm- og skruefast til almindelige småting, såsom billeder og nips. Når større emner skal fastgøres i Celblokken, skal der anvendes ekspanditter/dübler. Se H+H kataloget: BEFÆSTIGELSER. Overflader: Overflader er normalt færdigbehandlet af maler og er klar til brug/indflytning. Med tiden bliver væggene brugte p.g.a. ommøblering af billeder, hylder m.v., og der fremkommer huller fra søm og skruer. Småhuller i porebeton kan i tørre rum lukkes med gipsbaserede spartelmasser. I våde zoner anbefales det at afslutte med en MK-godkendt vådrumsmembran. Ønskes tapet udskiftet, kan dette ske på traditionel vis. Hvor der fremkommer huller bag tapet, kan disse udsættes med gipsbaseret spartelmasse, hvortil der normalt anvendes min. 10 cm bred spartel. Efterfølgende kan væggene slibes på traditionel vis med karborundumsten nr. 80 eller tilsvarende. Vedr. overflader henvises også til Malerfagligt Behandlings-Katalogs anvisninger: MBK

111 Dato Side 111

112 Dato Side 112 H+H Danmark Saralyst Allé højbjerg Telefon Fax