Rapport med anbefalinger angående børns og familiers trivsel

Transkript

1 Rapport med anbefalinger angående børns og familiers trivsel

2 Forord Det er med stor glæde, at jeg som medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender kan offentliggøre denne rapport med anbefalinger til tiltag inden for børne- og ungeområdet, som en række faglige og frivillige organisationer samt fagfolk i fællesskab har udarbejdet. Både jeg og det samlede Naalakkersuisut er særligt optaget af at forbedre vilkårene og mulighederne for vores børn og unge, hvilket, vi mener, kan ske gennem en helhedsorienteret strategi. Derfor prioriter jeg højt, at en sådan strategi bliver udarbejdet, og denne rapports anbefalinger vil udgøre en af stolperne i en sådan strategi. En strategi vil ikke med et snuptag løse samtlige udfordringer inden for det sociale område vedrørende børn, da mange af problemerne inden for det sociale område har ophobet sig gennem årtier. Det vil derfor også tage årtier at løse dem, og nye udfordringer vil med tiden komme til. Økonomisk bliver det en tung opgave for vores samfund at løfte. Det er derfor vigtigt, at vi ikke betragter opgaven som en udgift, men som en langsigtet investering. En langsigtet investering, der vel at mærke ikke kun skal give et højt afkast målt i kroner og ører, men som først og fremmest skal give vores børn og unge kræfterne til at bryde den negative sociale arv og skabe sig en bæredygtig fremtid. Denne opgave er imidlertid for omfattende til, at det offentlige alene kan løfte den, hvorfor jeg er glad for, at så mange har haft lyst og mod til at deltage i udarbejdelsen af anbefalingerne og dermed bidrage med deres store faglige viden. At forbedre de vilkår, vi som samfund byder vores børn, unge og familier, er en opgave for hele samfundet og hver enkelt af os. Det er et ansvar, der hviler på os alle! Og jeg er af den klare holdning, at vi ALLE har noget at bidrage med i den sammenhæng. Nuuk, den 1. okt Maliina Abelsen Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BAGGRUND... 5 STYREGRUPPENS INDSTILLING... 8 ARBEJDSGRUPPEN VEDR. AFHÆNGIGHEDSSKABENDE PROBLEMER Den gravide/fostret: Tidlig indsats Børn 0-6 år: Børn i familier med alkoholproblemer Skolebørn ARBEJDSGRUPPEN VEDR. BØRNS TRIVSEL Etablering af tværsektorielle koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Etablering af venskabsfamilier Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland ARBEJDSGRUPPEN VEDR. FYSISK OG PSYKISK VOLD I NÆRRELATIONER Program til holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Konfliktmægling (hjælp til voldsofre) Tilbud til voldsudøvere Centralisering af tilbud til voldsofre tværfagligt samarbejde ARBEJDSGRUPPEN VEDR. KOMPETENCEUDVIKLING Kvalitets-/kompetenceråd i forhold til socialt arbejde i almindelighed og den ekstraordinære indsats i særdeleshed Specialuddannelse for fagpersoner om omsorgssvigt Kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser Kompetencegivende kurser/efteruddannelse for bygdepersonale. Opfølgning af kampagnen og udvikling af netværksdannelser Årlig konference og seminar med fokus på børns trivsel ARBEJDSGRUPPEN VEDR. RESSOURCESVAGE FAMILIER... 35

4 1. En rejsende familiehøjskole Procesevaluering Intensivering af efteruddannelsesindsatsen for ansatte inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven Indsats for unge gravide og unge mødre ARBEJDSGRUPPEN VEDR. SEKSUELT MISBRUG Etablering af børnehus i Grønland Udredning af og behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuel grænseoverskridende adfærd Etablering af Sexologuddannelse samt undervisning og oplysning Etablering af Støttecenter og behandlingsmulighed for voksne med senfølger Kompetenceudvikling for relevante fagfolk ARBEJDSGRUPPEN VEDR. SKOLE OG FRITID BILAG Bilag 1: Kommissorium for styregruppen for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende afhængighedsskabende problemer Bilag 3: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende børns trivsel Bilag 4: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende fysisk og psykisk vold i nærrelationer Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling Bilag 6: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende ressourcesvage forældre Bilag 7: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende seksuelt misbrug Bilag 8: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende skole og fritid, herunder mobning... 81

5 Baggrund I begyndelsen af 2009 besluttede det daværende landsstyre, bl.a. på baggrund af undersøgelsen Børn i Grønland En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, at nedsætte en styregruppe for en sammenhængende og koordineret politik inden for børne- og familieområdet. Styregruppens arbejde skulle bruges til at udarbejde en sammenhængende og koordineret politik på børne-, unge- og familieområdet. I styregruppen har følgende organisationer og departementer været repræsenteret: IMAK KANUKOKA NIISIP PIP Psykologforeningen SIK Sorlak Departementet for Finanser Departementet for Sociale Anliggender Departementet for Sundhed Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Formandskabet for styregruppen blev varetaget af departementschef Martha Lund Olsen, Departementet for Sociale Anliggender. Departementet for Sociale Anliggender varetog ligeledes sekretariatsfunktionen. Styregruppen nedsatte 7 arbejdsgrupper inden for disse områder: Afhængighedsskabende problemer Børns trivsel Fysisk og psykisk vold i nærrelationer Kompetenceudvikling Ressourcesvage familier Seksuelt misbrug Skole og fritid. Ud over organisationerne i styregruppen var følgende repræsenteret i arbejdsgrupperne: Bedre Børneliv, NANU, Red Barnet, 8. marts-gruppen, Kriminalforsorgen, Foreningen for Enlige Forældre, PAARISA, MIPI, Krisecentrenes organisation, ICYC, Tasiorta, Kommuneqarfik Sermersooq, politimesterembedet, kredsretten, sundhedsvæsnet, Inerisaavik samt adjunkt Marie- Katrine Poppel. Arbejdsgrupperne fik til opgave at udarbejde hver makimalt 5 anbefalinger inden for arbejdsgruppens område. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke varetog sekretærfunktionen for arbejdsgruppen vedr. skole og fritid og Departementet for Sundhed for arbejdsgruppen vedr.

6 afhængighedsskabende anbefalinger, mens Departementet for Sociale Anliggender varetog funktionen i de resterende arbejdsgrupper. I forbindelse med udskrivningen af landstingsvalget blev arbejdet sat i bero, og efter valget besluttede Naalakkersuisut at lade styregruppen og arbejdsgrupperne fortsætte deres arbejde. Samtidig besluttede medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, at arbejdet skulle intensiveres og udføres under mere strukturerede former. Bl.a. blev der fastsat en tidsramme, således at arbejdsgruppernes anbefalinger skulle ligge klar og fremsendes til styregruppen senest den 15. sept De 7 arbejdsgrupper indleverede sammenlagt 26 anbefalinger. Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid valgte dog at anbefale, at resultaterne af igangværende tiltag på skole- og fritidsområdet afventes, hvilket bl.a. drejer sig om en gennemgribende gennemgang af de nuværende læringsmål og læreplaner i folkeskolen. Derudover påtænkes en revidering af lovgivningen på hele kultur- og fritidsområdet, og der pågår stadig et omfattende udviklingsarbejde i folkeskolen, som bl.a. fokuserer meget på det enkelte barns udvikling. Dette arbejde er netop også igangsat på førskoleområdet med en omfattende efter- og videreuddannelsesvirksomhed til følge. Endelig vil Departementet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke i samarbejde med Mary Fonden stå for en versionering af Fondens "Fri for Mobberi"-projekt, som tilpasses grønlandske forhold, og som vil blive implementeret som et led i udviklingsaktiviteterne på førskole- og skoleområdet, og i øvrigt involvere både kommuner og frivillige organisationer. Anbefalingerne omfatter såvel igangsættelse af nye tiltag som udbygning af allerede eksisterende tiltag. Det er vigtigt at understrege, at anbefalingerne er udarbejdet af arbejdsgrupperne, og at de involverede departementer alene har stillet 1 sekretær og 1 fagperson til rådighed til at varetage sekretærfunktionen. Endvidere har arbejdsgrupperne arbejdet uafhængigt af hinanden, hvorfor der kan forekomme overlapninger i deres forslag. Departementet for Sociale Anliggender har efterfølgende foretaget sproglige tilrettelser af anbefalingerne. Oprindeligt indgik det som et krav til anbefalingerne, at disse skulle indeholde et afsnit med et skøn over de økonomiske konsekvenser. Imidlertid har det under de givne arbejdsbetingelser vist sig vanskeligt for arbejdsgrupperne at opgøre anbefalingernes økonomiske konsekvenser, hvorfor departementet har fundet det mest hensigtsmæssigt at udelade arbejdsgruppernes beregninger. Manglen på dokumentation i forbindelse med underbygning af anbefalingerne skyldes, at der kun findes ganske få evalueringer af tiltag inden for det sociale område, der er i stand til at dokumentere, hvilke tiltag der virker. Arbejdsgrupperne har derfor i stor udstrækning måttet udforme deres anbefalinger ud fra den viden, de har qua deres faglige baggrund.

7 Af samme grund vil indsamling af dokumentation og evaluering af det sociale område have høj prioritet fremover. Der er afsat 25 mio. kr. på finansloven for 2010 til særlige tiltag inden for børne- og ungeområdet. Disse midler skal bl.a. anvendes på at sikre, at arbejdsgruppernes arbejde resulterer i konkrete tiltag; hvilke anbefalinger, der skal udmøntes, besluttes af medlem for Naalakkersuisut for Sociale Anliggender. I prioriteringen vil der blive lagt vægt på, at størstedelen af midlerne anvendes på tiltag, der er direkte målrettet børn og unge. Målet er således, at de 25 mio. kr. skal medføre en mærkbar forbedring af børns og unges vilkår. Arbejdsgruppernes 26 anbefalinger, der tilsammen danner grundlaget for denne rapport, blev afleveret til medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, den 1. okt

8 Styregruppens indstilling Styregruppens medlemmer fik hver især til opgave i samråd med deres bagland at udvælge og rangordne 13 ud af de 26 anbefalinger. Blandt styregruppens medlemmer var der især bred støtte til følgende anbefalinger: Anbefaling nr. 3: Intensivering af efteruddannelse for ansatte inden for socialområdet i sociallovgivning og sagsbehandlingsloven Anbefaling nr. 10: Program for holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Anbefaling nr. 18: Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Anbefaling nr. 20: Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland Anbefaling nr. 21: Etablering af et børnehus i Grønland Imidlertid så 4 medlemmer af styregruppen sig ikke i stand til at udvælge 13 anbefalinger, mens 1 medlem ikke ønskede at rangordne den pågældende organisations anbefalinger. Det har derfor ikke været muligt at udarbejde et samlet sæt anbefalinger fra styregruppen. Medlemmer af Styregruppen Martha Lund Olsen, departementschef, Departementet for Sociale Anliggender (formand) IMAK v. formand Sivso Dorph KANUKOKA v. seniorkonsulent Kisea Bruun NIISIP v. formand Sara Abelsen PIP v. formand Kaaliina Skifte Psykologforeningen v. formand for kreds Grønland Karen Marie Nathansen SIK v. næstformand Josef Therkildsen, Sorlak v. bestyrelsesmedlem Aili L. Laue Departementet for Finanser v. specialkonsulent Hilmar Ogmundsson Departementet for Sundhed v. lægefaglig konsulent Birgit V. Niclasen Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke v. departementschef Lise Lennert Olsen, projektkoordinator Kunuunnguaq Fleischer og AC-fuldmægtig Martin Ellegaard Hansen Departementet for Sociale Anliggender v. afdelingschef Susie Marthin Kjeldsen, afdelingsleder Ellen Magnussen og AC-fuldmægtig Mads Byrialsen (sekretær)

9 Arbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabende problemer Arbejdsgruppen påbegyndte dens arbejde med en oplistning af igangværende og planlagte aktiviteter inden for området. Efter indledende drøftelser og diskussion besluttede gruppen, under hensynstagen til den afsatte tidsramme, at arbejde videre med følgende temaer 1 : 1. Behandlingstilbud til børn, hvis forældre har afhængighedsskabende problemer (alkohol, hash og ludomani) 2. Fokus på barnets problemer 3. Tidlig indsats: a) den gravide/fosteret, b) børn 0-6 år og c) skolebørn 4. Familiehøjskoler 5. Kampagner Arbejdsgruppen valgte at arbejde videre med tidlig indsats, da den foreløbige evaluering/ orientering af projekt "Tidlig indsats overfor den gravide familie" påviser styrkelse og implementering af projektet på stederne. Arbejdsgruppen aftalte at følge den røde tråd omkring barnet. Således at der gribes mere intensivt ind med oplysning for kommende forældre, som skal bryde den sociale arv, samt at barnet selv bliver sat i centrum, såfremt forældrene har problemer, allerede i vuggestuealderen, hvor børneinstitutionerne har klare politikker for, hvorledes problemet kan tackles i samarbejde med forældrene. Således har arbejdsgruppen valgt at sætte fokus på følgende problemkerneområder: behandling for hele familien, familiehøjskole for hele familien, politikker på børneinstitutioner og folkeskolen, skemalæggelse af emnet rusmidler samt indførelse af en skolefe-ordning på alle skoler. Arbejdsgruppen mener, at de valgte temaer kan være med til at bryde den sociale arv og skabe grundlaget for ressourcestærke, bevidste og selvstændige individer/samfund. De 3 anbefalinger skal ses som en samlet indsats, og nummereringen er derfor ikke udtryk for en prioritering. 1. Den gravide/fostret: Tidlig indsats Baggrund Det overordnede formål med tidlig indsats er forebyggelse af tidlig omsorgssvigt blandt børn ved allerede fra undfangelsen at yde støtte til gravide familier med behov for særlig støtte. Målet er at reducere omfanget af omsorgssvigt blandt børn. Projektet giver endvidere mulighed for at nå unge gravide med svære problemer, herunder misbrugsproblemer og manglende forælderevne, så de får den hjælp, der er behov for, med indlæring fra grunden. 1 Med mindre det fremgår i det pågældende afsnit, er arbejdsgrupperne anbefalinger opstillet i prioriteret orden, dvs. anbefaling nr. 1 er den anbefaling, den pågældende arbejdsgruppe har prioriteret højest, anbefaling nr. 2 er den anbefaling den pågældende arbejdsgruppe har prioriteret næsthøjest osv.

10 Sideløbende køres projekt Real Care dukker, der giver de unge en indsigt i, hvad det vil sige at være forældre. Projektet er igangsat på baggrund af det høje antal teenage-graviditeter her i landet. Mange af disse graviditeter ender som aborter, men en hel del vælger dog at blive teenagemødre. Forslag Arbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabende problemer anbefaler, at Nuuk-modellen med oprettelse af en boenhed til unge gravide med behov for særlig støtte, og hvor man kan blive boende i mindst 2 år, udbredes til øvrige kommuner. Stedet hjælper beboerne med kontakt til den lokale boligadministration til opskrivning som boligsøgende, og samtidig gives tilbud om gratis sideløbende alkoholbehandling eller deltagelse i familiebehandling for beboerne. I det aktuelt kørende projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie er konstateret, at mange af de gravide er boligløse og må derfor bo hos deres forældre/bekendte med massive alkoholproblemer. I boenheden i Nuuk er der tilknyttet personale (dog ikke døgnbemanding), der hjælper beboerne med bl.a. madlavning, rengøring, indkøb og kontakt til det offentlige, da beboerne som regel ikke har fået indlæring i, hvorledes man lever et normalt liv, hvor ens basale behov bliver dækket. Projekt Real Care dukker gøres til et permanent tiltag, og alle stederne besøges år efter år. Forventet effekt At indsatsen forhåbentlig vil være med til at afhjælpe de problemer, man møder i dag: små børn, som bliver født med abstinenser, babyer i 3-månedersalderen, som allerede har erhvervet sig hjerneskader, små børn, som bliver plejeanbragt eller anbragt på institutioner og ikke mindst bryder den sociale arv. Som permanent tiltag vil Real Care dukker medføre, at abortantallet blandt teenagere reduceres, samt at flere vælger moderskabet fra. Specifikke behov for opkvalificering af personel I det aktuelt kørende projekt konstateres manglende afsættelse af personaleressourcer til at løfte opgaven lokalt. Endvidere er der behov for en lokal koordinator til projektet. Det nuværende årsværk til projektet bibeholdes. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At Nuuks forsøgsordning med oprettelse af 1 boenhed til unge gravide med behov for særlig støtte gennemføres med 2 års forlængelse At Departementet for Sociale Anliggender forestår et årligt møde, hvor ordningen evalueres At den, efter en forhåbentlig vellykket forsøgsperiode, implementeres og tilpasses til øvrige byer/bygder At Selvstyret går ud af projektet efter forsøgsperioden, men fortsat varetager råd- og vejledningsfunktion At projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie gøres permanent 2. Børn 0-6 år: Børn i familier med alkoholproblemer Baggrund

11 Alkoholmisbrug er et familieproblem, og børn rammes af forældrenes misbrug af rusmidler (alkohol, hash etc.). Forældrenes følelsesmæssige mønstre overføres til deres børn og resten af familien med: vrede, skyldfølelse, mindreværd og lignende, som er de dominerende følelser hos aktive alkoholikere. Børn fra familier med alkoholproblemer er begrebsliggjort, som var det en kronisk stresssituation, dvs. de er mere eller mindre stressede i hverdagen. Dette medfører utryghed, angst, aggressioner, mavepine, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder m.m. Pigerne vender ofte følelserne indad og bliver stille, hvorimod drengene handler udadrettet og ofte havner i konflikter. Børn af misbrugere kender ofte ikke til alment gældende regler hos normale familier, hvorfor de har svært ved at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket igen kan medføre grænseløshed, også i voksenlivet, hvor de f.eks. får svært ved at passe et job, uddannelse mv. Forslag Ifølge 7 i Landstingsforordning nr om førskoleområdet kan kommunalbestyrelsen efter behov oprette et samarbejdsteam bestående af personer, der på tværs af enkelte forvaltningsgrene er direkte involveret i arbejdet med det enkelte barn for at sikre et koordineret samarbejde mellem de netværk, der er omkring det enkelte barn. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne formaliserer disse samarbejdsteam og således sikrer et styrket samarbejde mellem alle, der har med de enkelte børn at gøre Ifølge samme forordning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en børne- og ungepolitik, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at der ud over klare mål for kommunen indføjes forventninger til ovennævnte samarbejdsteam. Familierne tilbydes ophold i familiehøjskole, samtidig med at der tilbydes gratis behandling for forældrene. Familiekurser på stedet skal styrkes og gøres til et tilbagevendende initiativ. Familierne skal følges tæt af kommunerne med fast tilknytning og med ugentlige besøg af en familieterapeut. Forventet effekt At børn lærer at tale om deres følelser og udtrykke oplevelser uden skam, idet der bliver talt om, at det ikke er deres skyld, at deres forældre drikker, samt at deres forældre elsker dem At samfundet hjælper børnene med at bryde dysfunktionelle mønstre. Ved udveksling af oplysninger, tidlig handling og forståelse kan sikres, at den sociale arv brydes, således at der kan tages ekstra vare på børnene Specifikke behov for opkvalificering af personel Der vil være behov for personale på samtlige steder, som er oplært i at varetage specifikke tiltag for børn i sorg, samt at ansatte, som tidligere er blevet uddannet som familieterapeuter, lærer fra sig. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At kompetencen i det lokale tværfaglige udvalg styrkes og udvides At der tilbydes familiehøjskoleophold for hele familien

12 At der etableres nye familieafdelinger i tilknytning til eksisterende døgninstitutioner over hele landet At familiekurser på stederne gøres til vedvarende tiltag At der til familien tilknyttes 1 familieterapeut At den tilbudte behandling er gratis At der udfærdiges en alkoholpolitik for forældre/værger til børn i daginstitutioner, herunder vejledninger til personalet 3. Skolebørn Baggrund Generelt ser det ikke så galt ud med de unges alkoholforbrug i forhold til andre lande, men undersøgelser viser, at større byer ikke har samme problemstillinger som mindre byer eller bygder. Et eksempel er Nuuks skoleelever, hvor de unge tidligere og tidligere prøver indtagelse af alkohol. Pigerne er mere bevidste om skadevirkningerne ved et sådant misbrug end drengene. Dog lider flere og flere børn og unge under deres forældres misbrug og føler sig nødsaget til at overtage forældrerollen over for mindre søskende, i nogle tilfælde sågar over for forældrene. Dette resulterer i, at barnet/den unge ikke får den fornødne tid til lektielæsning, dyrkelse af hobbyer eller bare det at være barn/ung. Mange tror, at de er den eneste familie, der har sådanne problemer. Skoler og klassekammerater oplever træthed, ked-af-det-hed, uoplagthed, manglende forberedelse/lektielæsning, som netop bunder i en belastet opvækst hos forældre med alkoholproblemer, eller måske omvendt et glad barn, som i virkeligheden dækker over den dårlige situation på hjemmefronten. Børn i familier med alkoholproblemer har særlig risiko for omsorgsvigt, fordi forældrenes evne til at tage sig tilstrækkeligt af deres børn kan være nedsat pga. deres misbrug. En skolefe-ordning bør indføres i samtlige skoler, som en anderledes støtte til børn fra familier med misbrugsproblemer. Der skal være en koordinator for området. En skolefe er et voksent menneske, f.eks. en pædagog eller lærer, der har særligt øje for børn, der har behov for særlig omsorg, eksempelvis børn i misbrugsfamilier. Skolefeen er en slags arbejdstitel for en opgave, der dels inkluderer kontakten til det enkelte barn, dels tovholderfunktion for skolens indsats for børn, der har det svært. Børnene skal have, hvad andre børn får: en fornuftig hverdag med højdepunkter. Og så skal de lære om normer og regler for samvær, da børnene ikke oplever disse entydigt i deres hverdag. Ordningen handler ikke om terapi, men om en anerkendende og støttende voksenkontakt. Skolefeen skal have penge til at støtte deltagelse i sociale aktiviteter, f.eks. klubkontingenter, udflugter og sommerlejr. Forslag At der under den igangværende revision af folkeskolens læringsmål og læreplaner sættes mere fokus på alkohol og rusmidler, så børnene tidligst muligt i skoleforløbet får kendskab til skadevirkninger mv.

13 Endvidere anbefales, at der indføres flere emneuger på skolerne, hvor man i højere grad bruger lokale forebyggelseskonsulenter eller børn og unge med viden og erfaring på området som oplægsholdere. Alle skoler indfører en skolefe-ordning, så børn, som er i behandling eller oplever forældrenes manglende evne til at se problemerne i øjnene, kan få støtte. Forventet effekt Børn fra familier med alkoholproblemer skal have, hvad andre børn får: en fornuftig hverdag med højdepunkter Børnene lærer de normer og regler for samvær, som de ikke oplever enstydigt i deres hverdag Børnene lærer om konsekvenser for misbrug, og ved tidlig fælles indsats kan børnene støtte og lære af hinanden. Børnene lærer at tale om problemet og oplever, at de ikke er den eneste familie med sådanne problemer Man kommer i bedre dialog med forældrene, da der er klare alkoholpolitiker, som forældrene kender fra forældremøderne Specifikke behov for opkvalificering af personel Koordinator, som opdaterer tiltaget, yder råd og vejledning samt organiserer uddannelse/kurser for skolefeer. Koordinatoren kan være pædagog, socialrådgiver, lærer eller social- og sundhedsassistent. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At skemalægge emnet rusmidler At gøre uge 18 som emneuge på skolerne At der ansættes koordinator At alle skoler har en skolefe At der tilbydes gratis behandling At der udfærdiges alkoholpolitikker for mulig løsning af såvel forældrenes som børnenes problemer

14 Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel Arbejdsgruppen vedr. børns trivsels anbefalinger fokuserer på empowerment, livskvalitet, skabelse af platforme for sociale relationer/netværksdannelse samt styrkelse af strukturelle løsninger med børn, for børn og med barnets tarv i centrum. Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel vurderer alle anbefalinger som vigtige og komplementære. Prioritering nr. 1 og 4 er baseret på organisatorisk empowerment, dvs. opbygning af strukturer omkring barnet og dets sfære for at sikre, at barnet interesse bliver varetaget både på nationalt og regionalt plan. Prioritering nr. 2 og 3 fokuserer på empowerment af individet ved at tilvejebringe løsninger i form af sociale netværk til at understøtte og oppebære barnet/den unge i nye og uvante situationer eller i situationer, hvor hjemmesfæren er turbulent. Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel indstiller følgende anbefalinger: 1. Etablering af tværsektoriel koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet 2. Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder 3. Etablering af venskabsfamilier 4. Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland 1. Etablering af tværsektorielle koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet Baggrund Der er behov for at styrke og forbedre indsatsen inden for børne- og ungeområdet qua inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i arbejdet som et led i en større helhedsorienteret strategi baseret på målgruppens behov. Forslag Etablering af netværksgrupper med tilknytning til socialforvaltningen i alle 4 kommuner og gerne i alle byer/bygder. Formålet er at skabe rum til, at frivillige organisationer, private initiativer og den offentlige sektor mødes og arbejder sammen om de projekter, der har til formål at forbedre børns og unges vilkår. Netværksgrupperne skal dels have til formål at sikre en koordinering og gensidig forståelse af de mange tiltag, der er på familie- og børneområdet. Herudover vil det være en vigtig funktion for netværkene at sikre, at der er konkrete aktiviteter til glæde for børn og familier. Til sådanne formål vil det være oplagt at søge om støtte fra fonde, Inuuneritta og/eller Departementet for Sociale Anliggender.

15 Netværksgrupperne kan etableres ved at gøre brug af allerede eksisterende civilsamfundsorganisationers erfaringer med at etablere sig og danne netværk. Eksempelvis kan der nedsættes en opstartsgruppe, der rejser rundt i landet, og sætter skub i netværksdannelsen med udgangspunkt i lokale nøglepersoners ønsker og behov koordineret med allerede eksisterende tiltag i lokalområdet. Netværksgrupperne foreslås placeret i forbindelse med socialforvaltningerne eller en lokal civilsamfundsorganisation i byer/bygder rundt omkring i landet. Et første vigtigt led i sådanne netværksmøder vil være at skabe overblik over, på hvilke områder det giver mening at arbejde sammen og hjælpe hinanden, samt hvor der er behov for en koordineret indsats. Det centrale er, at der skabes et netværk på tværs af offentlige og private initiativer, så det bliver muligt at fremlægge behov fra de offentlige instansers side og frivillige/private organisationer og initiativer kan byde ind med deres ideer og se, hvor de kan hjælpe og supplere hinanden. Det vil være nødvendigt for hvert enkelt netværk at lave en samarbejdskontrakt, der kort beskriver rammen for samarbejdet. En sådan rammeaftale vil ligeledes gøre det muligt for netværket at søge midler som en samlet instans. Arbejdsbeskrivelser for de lokale netværk bør laves lokalt som et resultat af et indledende arbejde, hvor netværket dannes med støtte fra opstartsgruppen. Mødeaktivitet i netværksgrupperne vil variere fra netværk til netværk; maksimalt 4 timer om måneden samt evt. en uddannelses-/evalueringsdag hver 2. måned. Forventet effekt Øget social ansvarlighed gennem samarbejde på tværs af det offentlige og civilsamfundet; baseret på et samspil mellem civilsamfundet, frivillige organisationer, private institutioner med selvstyrets og de kommunale institutioner på børne- og ungeområdet. Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen Supplerende beskrivelser Ingen Indstilling Der åbnes op for en række pilotprojekter over en 3-5-årig periode i udvalgte byer og bygder, hvor det offentlige i samarbejde med civilsamfundet gives mulighed for at forbedre børns og unges levevilkår og trivsel qua etablering af koordinerende netværksgrupper. 2. Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Baggrund Grønland har de seneste 50 år været igennem en hurtig samfundsmæssig moderniseringsproces fra den traditionelle fisker- og fangerkultur til et stadigt mere internationalt påvirket samfund.

16 Denne hastige udvikling har betydet sociale og menneskelige omkostninger, da ikke alle har kunnet følge med. Dette udtrykkes ved et stadigt stigende skel mellem de velfungerende ressourcestærke børn og unge og rodløse, magtesløse børn og unge, der ikke føler sig som en del af samfundet. Derfor er der brug for væresteder til at støtte og hjælpe disse børn og unge. Værestederne skal være steder, hvor børn og unge kan søge hen for dels at få hjælp til at løse deres problemer, dels for at være sammen med andre børn i et fællesskab, hvor der skal være plads til alle og dels for at have et sted, hvor de kan få lov til at være børn og få kreative stimuli. Værestederne antages at have en præventiv effekt, idet de medvirker til at skabe mønsterbrydere, forebygge selvmord, forebygge seksuelt misbrug og forebygge kriminalitet blandt unge. Målgruppen bør både være ressourcestærke og svage børn og unge. Forslag Etablering af værestederne bør tilpasses lokale behov, muligheder og ressourcer, som kendetegner det sted, hvor det lokale værested skal etableres, og der indgås aftale med de lokale myndigheder herom. Der bør laves research for facts, forskningsresultater og vilkår og grundlag for værestedet, så det udvikles i forhold til de reelle behov (evidensbaseret praksis). Dette skal koordineres i forhold til relevante samarbejdspartnere kommunen, organisationer, NGO er, erhvervslivet mv. Nogle af de mål, som værestederne bør arbejde med, er medvirkende til at styrke børnene, så de bliver bedre til at klare deres hverdag og bryde de uhensigtsmæssige mønstre, de lever i. Det er vigtigt at give børnene redskaber i form af målrettede problemløsninger, så de lærer, at frustrationer og barrierer kan overvindes, og problemer kan løses, så man ikke skal vælge den ultimative løsning, som f. eks. selvmord, hvis der opstår vanskelige problemer i livet. Børn skal opmuntres, roses og motiveres, så børnene selv oplever den sejr, det er at løse et problem eller overvinde en forhindring; det kan være at gennemføre et maratonløb for børn, at passe sin skole, at lave god mad, at rydde op på værelset, at lave sine lektier osv. Samtidig er det også vigtigt at give børn oplevelser sammen med andre børn og voksne. Eksempler på modeller for væresteder: Klublignende væresteder Kendetegnende for de fleste etablerede væresteder er, at de fungerer som et klublignende værested med kreative værksteder, hvor børnene kan spille bordtennis, benytte computere, spille spil, få lektiehjælp, spille fodbold, spise et måltid mad, lave kreative sysler som husflid og lege og have det sjovt sammen med andre børn. Her søger børnene også hen, når der er sociale problemer i hjemmet som druk og husspektakler, og værestederne fungerer som oaser for disse børn. Målgruppen kan variere fra værested til værested. Ofte benytter mindre børn sig af værestederne om eftermiddagen, hvor det er de unge, der bruger stedet om aftenen. Mælkebøtten-modellen Mælkebøtten er en ny type institution udviklet til at tilgodese de behov, der er for at hjælpe børn og unge i Nuuk, og er en kombination af et kreativt klublignende værested og et døgncenter for børn og unge, hvor der er hjælp at hente hele døgnet.

17 Alle børn i alderen 2-17 år er velkomne i huset, og både ressourcestærke og svage børn kommer i Mælkebøtten. Den primære målgruppe ligger i alderen 5-6 år op til år. Desuden har børn, der pga. druk og fest i hjemmet oftest er henvist til gaden, et fristed, hvor de kan søge hen og få et måltid mad. Derudover er der mulighed for, at 9 børn, efter aftale med socialforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, kan overnatte der, indtil der i samarbejde med velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq findes helhedsløsninger for de børn, der pga. sociale problemer i hjemmet anbringes midlertidigt i Mælkebøtten. Forventet effekt Værestederne vil både medvirke til at forebygge omsorgssvigt af børn og samtidig give børn mulighed for at udvikle deres kreative evner i fællesskab med andre børn. Børnene vil også få bedre livsvilkår, da det kan give tryghed at vide, at der altid er hjælp at hente i værestedet. Værestederne kan på sigt være medvirkende til at forebygge, at der kommer flere behandlingskrævende omsorgssvigtede børn, der skal anbringes uden for hjemmet. Værestederne kan samtidig forbedre vilkårene for de børn og unge, der nok er omsorgssvigtede, men endnu er til at nå, så de i stedet for at blive sociale tabere og kriminelle kan indgå i gruppen af ressourcestærke børn og unge. Effekten af forebyggelse af omsorgssvigt af børn og unge forventes på længere sigt ikke kun at skabe en socialt bedre fungerende generation. Udviklingen vil også vise sig ved stabile unge og familier, der er aktive på arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgende. Det stadigt stigende skel mellem de ressourcestærke unge og ressourcesvage vil mindskes og antallet af unge førtidspensionister vil reduceres. Forebyggelse af omsorgssvigt vil også kunne mindske selvmordene hos børn og unge. Den langsigtede effekt opnås ved både helbredelse og forebyggelse. Det er både den negative psykologiske og negative sociale arv, der skal brydes. Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen; det forventes, at stillingerne opslås, og der efterfølgende afholdes samtaler med henblik på ansættelse af kvalificerede personel. Supplerende beskrivelser Etablering af væresteder i Grønland kunne tilrettelægges efter en 5-årig tidsramme, hvor erfaringer fra de eksisterende væresteder bør anvendes i den fortsatte udvikling. Ligeledes bør etablering og drift af væresteder evalueres med henblik på en vurdering af, om hensigten er opfyldt, samt med henblik på vidensformidling og erfaringsudveksling. Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut arbejder på, at der etableres væresteder i alle byer og større bygder i Grønland tilpasset de eksisterende behov, muligheder og ressourcer.

18 3. Etablering af venskabsfamilier Baggrund Mange børn og unge rejser fra bygderne til byerne for at tage folkeskolens ældste trin ( kl.), evt. rejser de til byerne på et tidligere tidspunkt. I byerne bliver de indlogeret på kollegier. Disse børn og unge har brug for et ekstra netværk, i form af en familie, der kan give en hjælpende hånd, når det kniber; en familie, der åbner sit hjem i weekender, ferier og på udvalgte hverdage. For børnene og de unge handler det ofte om de små ting: at blive husket på sin fødselsdag, en tur i naturen, at et kendt ansigt sidder på tilskuerrækken til arrangementer på skolen, at komme med ud at sejle eller få mulighed for at deltage i andre aktiviteter. For de børn og unge, der har behov for en venskabsfamilie, er det netop de små ting, der gør den store forskel i hverdagen. Venskabsfamilier er et moderne tilbud til børn og unge, der kommer fra bygderne. En venskabsfamilie tilbyder barnet/den unge samvær, venskab og aktiviteter. I mange tilfælde kommer venskabet til at vare hele livet. Forslag Forældrene til børnene i bygderne skal være bekendte med, at der findes en venskabsfamilieordning for deres børn, når de opholder sig på kollegium i byen. Der skal etableres et samarbejde med skolerne i bygderne og de ansvarlige på kollegierne i byerne via skoleforvaltningen i kommunen. Som opstart tænkes et antal venskabsfamilier tilknyttet kollegiet, og at aktiviteterne tilbydes alle børn og unge, der bor på kollegierne. Ved at tilknytte venskabsfamilierne til kollegierne undgår man, at der er nogen, der bliver favoriseret frem for andre, samt at alle på kollegiet får glæde af besøg og aktiviteter. Aktiviteterne vil derfor være præget af, at alle har mulighed for at deltage. Eksempelvis kan venskabsfamilier (en eller flere sammen) tage til kollegiet og arrangere fællesspisning, tage på udflugt, arrangere kaffemik, være med i deltagelse i offentlige arrangementer, være behjælpelig med fast lektiehjælp etc. Hyppigheden af aktiviteterne planlægges af parterne selv. Godkendelse af venskabsfamilier kan ske af f.eks. kollegiebestyrerne sammen med den ansvarlige i skoleforvaltningen. Forud for en godkendelse skal være afholdt en samtale med familien, og der skal være indhentet straffe- og børneattester. Endvidere skal familien have deltaget i et kursus om at være venskabsfamilie. Effekt Virkningen af indsatsen kan f.eks. være en større sandsynlighed for, at børnene/de unge gør grundskolen færdig og får et supplerende netværk, der kan støtte dem i hele deres uddannelsesperiode. Kontakten kan udvikle sig til livslange relationer. Børnene/de unge føler sig set og anerkendt i den tid, de opholder sig langt fra deres biologiske familie. Specifikke behov for opkvalificering af personel Supplerende beskrivelser

19 Det er hensigtsmæssigt, at koordinator for venskabsfamilier, er den kommunalt ansatte, som allerede har ansvaret for barnet/den unge, som flytter fra bygden til byen. Der kan evt. være behov for supplerende person. Koordinator for venskabsfamilier bør være en person med en børnefaglig uddannelse og med erfaring i at arbejde med børn og familier. Kort sagt: en person, der er vant til at rådgive og vejlede. Koordinator skal rekruttere og godkende venskabsfamilier og børn, afholde kurser for venskabsfamilierne, matche børn og venskabsfamilier, samt rådgive venskabsfamilier i forløbet og i øvrigt have et tæt samarbejde med kollegiebestyreren. Kollegiebestyreren kan evt. supplere koordinator mht. kontakten til forældrene i forbindelse med matchning og forløb, samt være den, der koordinerer de fælles aktiviteter på kollegiet, hvor venskabsfamilierne er involverede. Lokale virksomheder kan evt. formidle venskabsfamilier blandt de ansatte samt støtte venskabsfamiliernes aktiviteter med børnene/de unge. Dette kan profilere virksomhedens sociale ansvar. Indstilling At Naalakkersuisut giver tilbud til børn/unge fra bygderne, som skal på folkeskoleophold i byen. Som opstart kan etableres et eller flere pilotprojekter i udvalgte byer. Pilotprojektet/-erne evalueres med henblik på, dels hvordan kommer vi i gang, dels med virkning for de implicerede børn og afsluttende med anbefalinger til, hvordan ordningen med venskabsfamilier kan implementeres i andre byer. 4. Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland Baggrund Den samfundsmæssige udvikling de seneste 50 år har bevirket, at børns opvækst i dag er markant anderledes i det grønlandske samfund end for blot et par generationer siden. Den gamle fisker- og fangerkultur, familiemønstre og traditioner gør sig ikke gældende med samme kraft som tidligere. Det betyder også ændringer i børneopdragelsen: Der stilles større krav til børnene, og det betyder større selvstændiggørelse af børn og unge for at kunne klare sig i udviklingen. Der er tale om et opbrud, der viser sig tydeligt i børns tilværelse. De skal i højere grad selv finde frem til et ståsted, og de skal selv udvikle de tilstrækkelige færdigheder til at kunne møde tilværelsens mange og nye udfordringer. Forslag Børn har brug for talsmænd, der kan tale deres sag og derved medvirke til at sikre, at børnene får en tryg og harmonisk opvækst, at de beskyttes mod omsorgssvigt og seksuelle overgreb, deres grundlæggende behov og at børn selv bliver inddraget i beslutningerne. Et Børneråd skal være med til at sikre, at børn bliver hørt og at lovgivningen tilgodeser deres behov og rettigheder. Et Børneråd skal også sikre, at de udsatte og sårbare børn bliver omfattet af en særlig indsats, og at samfundet bliver indrettet på en sådan måde, at børn får muligheder for at bidrage.

20 Opgaver for et Børneråd Det er Børnerådets opgave at arbejde for at forbedre børns vilkår, varetage deres interesser, behov og rettigheder. Der er således tale om et aktivt råd, der skal igangsætte empowerment aktiviteter, indhente viden om børns vilkår og kende til børns holdninger og meninger. Informationer om børnenes vilkår og meninger videregives til politikerne. Børnerådet vil også have en rådgivende funktion over for politikerne i Selvstyret i forhold til en overordnet børnepolitik og prioritering af indsatsområder. Børnerådet skal generelt gøre opmærksom på børns rettigheder og interesser såvel på det offentlige som på det private plan. Det skal sørge for, at der tages hensyn til børns interesser i forbindelse med lovgivning, afgørelser og planlægning i samfundet. Det skal påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår. Da børns synspunkter ofte glemmes, er det Børnerådets opgave at lytte til, hvad børn siger og fremlægge deres synspunkter for politikerne, når der skal træffes beslutninger, som vedrører børn. Det skal arbejde for at give børn bedre mulighed for at deltage i debat og påvirke samfundsudviklingen. Børnerådet skal også påpege og foreslå reformer, som vedrører børn på alle samfundsområder, som f.eks. inden for skolevæsen samt social- og sundhedsspørgsmål. Det skal tage initiativ til meningsdannende debat om børns anliggender, følge og synliggøre udviklingen i børns opvæksvilkår samt tage initiativ til, at der laves undersøgelser om børns vilkår. Det er vigtigt, at børn lærer, at de også har betydning for samfundet, og at deres holdning og deres stemme også har indflydelse på landets udvikling, og det har stor betydning, at der bevares en tæt og relevant forbindelse til den konkrete hverdag, som børn lever. Dette kunne sikres ved at udpege regionale børnetalsmænd, eksempelvis i tilknytning til de nye storkommuner, der skal fungere i tæt forbindelse med Børnerådet. Opgaver for børnetalsmanden Børnetalsmanden skal være til stede i regionerne (eksempelvis de nye kommuner) for at følge og belyse forholdene for børn i de regionale områder helt ude i de fjerneste kroge af bygderne og samtidig være en kontaktmulighed for børn med hensyn til at få deres meninger og rettigheder imødekommet. En belysning af børns situation i regionen kan foregå på flere måder. Der kan foretages rundspørger til børn via deres skoleklasser, der kan indhentes oplysninger fra relevante nøglepersoner, og der kan oprettes lokale telefonlinjer til børnetalsmanden, som er åbne for børn. Der kan også gennemføres empowerment-arrangementer som f.eks. børnekonferencer via et samarbejde med børne- og ungeorganisationer. Oplysninger om børns situation rapporteres til Børnerådet, der på denne måde kan skaffe sig et overblik over vigtige sider ved børns liv. Oplysningerne meddeles tilbage til børnene lokalt samtidig med, at de via Børnerådet videregives til politikerne.

21 Kontakten til børnene i regionen skal sikre, at børn har et sted, hvor de kan få hjælp til at opnå deres rettigheder, eller få støtte og råd med hensyn til, hvor de kan gå hen med deres problem. Den lokale børnetalsmand skal ikke selv udøve rådgivning, men skal sikre, at der i regionen/kommunen er de nødvendige rådgivningsmuligheder. Et Børneråd skal endvidere være fuldstændigt uafhængigt af det politiske system og skal betragtes som et aktivt fagligt råd med en formand og nogle medlemmer. Børnerådets medlemmer bør have en bred indsigt i og viden om børns opvækst og udvikling, børns skole, kulturen og fritiden, børns sundhed, børns retsstilling og børn med særlige behov. Forventet effekt At sikre og synliggøre, at børns rettigheder tilgodeses, og at FN s Børnekonvention overholdes At børn sikres en harmonisk opvækst, der bevirker, at de får et værdigt voksenliv med uddannelse og familie, samt at de klarer sig selv økonomisk At børn oplever, at de også har ret til at have en mening, og at der er voksne, der tager dem alvorligt; det giver selvtillid og selvværd, som er en god base at udvikle sig ud fra Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen det forventes, at stillingerne opslås, og der efterfølgende afholdes samtaler med henblik på ansættelse af kvalificeret personale. Supplerende beskrivelser Det er af stor betydning, at de kommende generationer oplever udfordringerne som meningsfulde, konstruktive og værd at kaste sig ind i løsningen af. Her ligger der en vigtig ressource, der kan opleves som optimisme: Man er nødvendig i samfundet, der er nogle, der har brug for mig i modsætning til oplevelsen af håbløsheden og oplevelsen af at stå uden for fællesskabet. Hvis det konstruktive skal fastholdes, betyder det, at samfundet skal give plads til børn og muligheder for børn kort sagt, at samfundet skal tage børn alvorligt og opfatte dem som selvstændige parter med deres egne rettigheder. Et Børneråd i Grønland skal styrke denne position for børn i Grønland, til gavn for børnene selv og ikke mindst til gavn for det grønlandske samfund. Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut godkender etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland.

22 Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer har i dens arbejde fokuseret på at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes nuværende og fremtidige indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af vold i nære relationer kan udvikles og forstærkes. Arbejdsgruppen har prioriteret dens anbefalinger i henhold til effekt og behov sammenholdt med omkostninger. Etiske overvejelser har også influeret på anbefalingerne. Arbejdsgruppen har i særlig grad fokuseret på holdningsbearbejdelse og konfliktmægling samt udvikling af nye og eksisterende tilbud til voldsudøvere og ofre for vold. Den røde tråd i arbejdet har været en forstærkning af det tværfaglige og -sektorielle samarbejde. Det er arbejdsgruppens synspunkt, at indsatserne på området kan forstærkes væsentligt, hvis man bliver bedre til at kommunikere og assistere på tværs af enheder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen på det generelle plan tværfaglige og -sektorielle (forpligtende) handlingsplaner på området. Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer ønskede at udarbejde en 5. anbefaling vedr. relationen mellem vold og misbrug af rusmidler, men nåede det ikke af tidsmæssige årsager. Arbejdsgruppen vil dog gerne anbefale øget behandling af alkoholmisbrug; igen med fokus på tværfagligt og -sektorielt samarbejde, da behandlingen kun anses som et første skridt mod social reintegrering. 1. Program til holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Baggrund Baggrund for forslaget er trivselsundersøgelsen om børn og unge mellem 0-14 år i Grønland. Undersøgelsens primære anbefaling angår holdningsbearbejdelse, herunder tydeliggørelse af samspillet mellem alkoholmisbrug og vold. Omfanget af vold i samfundet kombineret med manglen på udbyggede sociale foranstaltninger, faglige ressourcer, økonomiske midler mv. gør, at det er besværligt at forebygge volden i et fyldestgørende omfang gennem almindelige sociale foranstaltninger. Endvidere er vold en sag, der involverer hele samfundet. Familier, børn, skoler, arbejdspladser mv. bliver direkte eller indirekte ramt af voldens konsekvenser, hvorfor hele samfundet har interesse i at aftabuisere voldsproblematikken og skabe en fællesforståelse af menneskers ligeværd. Det skal desuden stå helt klart, at det er ulovligt og uacceptabelt at udøve vold mod andre mennesker. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at man iværksætter et program til bekæmpelse af fysisk og psykisk vold i samfundet. Programmet skal indeholde minimum 2 samspillende elementer: En mediekampagne, der formidler budskaber i et passende omfang gennem forskellige typer af medier. Erfaringer fra medieverdenen viser, at en mediekampagne er mest effektfuld, når den anvender flere medier. Desuden må den være massiv/vedholdende i en periode.

23 En netværksstrategi skal køre gennem hele kampagneperioden. En netværksstrategi vil involvere forskellige samarbejdspartnere (f.eks. skolevæsenet, erhvervslivet mv.) og delmål, hvorfor en solid organisation er påkrævet. Netværksstrategien skal sikre, at mediekampagnen følges op af konkrete holdningsbearbejdende tiltag det kan f.eks. være udvikling af eksisterende personalepolitikker og nye tiltag som f.eks. partnerskabsaftaler. Det vurderes vigtigt, at programmet inkluderer konkret oplysning. Eksempelvis til borgere, der ønsker at bryde ud af et voldeligt forhold. De må vide, hvilke muligheder de har, og hvor de kan henvende sig for vejledning og hjælp. Forventet effekt En ambitiøs udfoldelse af programmet forventes: At skabe en holdningsændring i forhold til vold i samfundet At skabe øget viden om vigtigheden af at stoppe volden At nedbryde tabuer og erstatte dem med debat og dialog At etablere bedre forståelse af samarbejdet ml. sektorer, organisationer mv. At skabe øget forståelse for, at hele samfundet må påtage sig et socialt ansvar Arbejdsgruppen vurderer, at holdningsbearbejdelse er et afgørende første skridt i en langsigtet bekæmpelse af vold i samfundet. Når det lykkes at begrænse volden i samfundet, vil det betyde store besparelser på socialområdet, sundhedsområdet, retsområdet mv. Det vurderes derfor, at programmet ud fra et økonomisk synspunkt i høj grad kan betale sig. Specifikke behov for opkvalificering af personel Kurser og opkvalificering til centrale personer i programmet vil være en klar fordel. Supplerende beskrivelse PAARISA s idekatalog til bekæmpelse af vold og seksuelt misbrug (se PAARISA s hjemmeside) indeholder en række gode forslag til, hvilke budskaber, programmet kan formidle, og hvilke komponenter/områder programmet kan indbefatte. I henhold til trivselsundersøgelsen bør programmet involvere skoleområdet. Her kan f.eks. allerede eksisterende kampagner som Samtale i stedet for vold og Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes antimobningskampagne blive en del af programmet gennem netværksstrategien. På skoleområdet ser arbejdsgruppen gerne, at lærere og pædagoger modtager nye redskaber og materialer til at iværksætte holdningsbearbejdelse. En forudsætning for massemediekampagnen, der skal tages med i betragtning er, at den vil rette sig mod en bred målgruppe, hvilket kan skabe problemer i forhold til budskabsudformningen. Derfor bør dele af programmet arbejde med generelle budskaber, mens andre dele af programmet bør tilpasses målgrupper. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at man lægger sig fast på ambitionsniveauet for programmet og efterfølgende udarbejder en samlet handlingsplan. Det er særligt vigtigt, at handlingsplanen

24 indbefatter organisation, tidsplan, evalueringsplan og en klar målsætning. Processen fra ide til færdigt program kræver forarbejde. Det må derfor vurderes, at programmet tidligst kan starte i efteråret 2010/foråret Konfliktmægling (hjælp til voldsofre) Baggrund Konfliktmægling er en måde at håndtere konflikter på, hvor en neutral tredjepart gennem en struktureret proces hjælper de stridende parter med selv at finde frem til en tilfredsstillende løsning. Det er frivilligt for parterne at deltage, og det der foregår før, under og efter et møde er fortroligt. Det grundlæggende er parternes frivillighed og aktive deltagelse i selv at finde løsninger på konflikten på basis af italesættelse og lytning. Der er mange forskellige metoder til konfliktmægling tilpasset kultur, konfliktområder mv. I de nordiske lande bliver konfliktmægling benyttet bredt fra simple nabostridigheder til sager om seksuelt misbrug. Konfliktmægling egner sig både til bearbejdning af psykisk og fysisk vold. I henhold til tallene fra trivselsundersøgelsen om børn mellem 0-14 år er det væsentligt at medtænke psykisk vold, i og med psykisk vold har en (mindst) lige så skadelig virkning på mennesker som fysisk vold. Desuden er psykisk vold mere usynlig, hvorfor det kan være svært for ofrene at få hjælp. Trusler, mobning, sladder mv. er eksempler på psykisk vold og kan bl.a. medføre stress og lavt selvværd. Forslag For at hjælpe offeret og forebygge voldelig adfærd foreslår arbejdsgruppen, at der indføres mægling mellem voldsmand og offer samt evt. pårørende. Metoden anses som velegnet til små samfund. Konfliktmægling er ikke fremmed i den grønlandske kultur, og der kan tilbydes forskellige metoder tilpasset forskellige typer af voldsproblematikker. Der bør etableres tilbud, der også omfatter kvindelige voldsudøvere og deres behov. Forventet effekt Konfliktmægling kan i første omgang anvendes i forbindelse med mindre konflikter, for derigennem at være med til at styrke lokalsamfund og forebygge vold (og anden kriminalitet). Konfliktmægling kan også anvendes i strafferetssager som supplement til sanktioner og kan på sigt forebygge hårdere kriminelle handlinger. Konfliktmægling forventes at kunne reducere antallet af voldsepisoder i samfundet. Det vil have en positiv effekt både menneskeligt og økonomisk, da det vil begrænse omfanget af vold og traumer forbundet med vold. Specifikke behov for opkvalificering af personel Uddannelse af konfliktmæglerne Løbende supervision for konfliktmæglere Løbende opkvalificering.

25 Supplerende beskrivelse Nordisk Konfliktråd peger i en skrivelse til arbejdsgruppen på, at man i forbindelse med konfliktmægling skal være særdeles opmærksom på et samfunds egenart. Fra Nordisk Konfliktråd kan bl.a. trækkes på erfaringer med konfliktmægling i traditionelle bygdesamfund samt betydningen af kvinders position i samfundet. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at der udarbejdes en plan for logistik, metode mv. til iværksættelse af konfliktmægling i familiecentre eller lignende institutioner. Til forarbejdet kan man overveje at nedsætte et konfliktudvalg. 3. Tilbud til voldsudøvere Baggrund Tal fra kriminalforsorgen viser, at langt hovedparten af de indsatte er voldsudøvere. Voldsudøverne er som regel marginaliserede mænd med forskellige sociale problemer. Forslagets afgrænsning og karakteristik af voldsmænd bygger på en undersøgelse af voldsdømte mænd, som politiet gennemførte i 2001 samt politiets årsrapporter. Undersøgelsen viser, at voldsmænd typisk befinder sig i en marginaliseret tilstand med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. De er ofte arbejdsløse eller arbejder som sæsonarbejdere. De fleste har ingen uddannelse, og de har ofte sociale og økonomiske problemer. Volden blandt mænd er således ofte knyttet til lavt selvværd, arbejdsløshed, ændrede livsvilkår, misbrug af rusmidler, omsorgssvigt og psykisk sygdom. Voldsmænd er yngre i dag end tidligere, og deres voldshandlinger er ofte af grovere karakter. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at man videreudvikler de eksisterende forebyggelsestiltag i samarbejde med kriminalforsorgens forebyggelsesprogrammer, så voldsudøveren gives mulighed for at fortsætte sin deltagelse i programmet (eller i et lignende tilbud) efter endt afsoning. Forslaget er også rettet mod marginaliserede mænd, der endnu ikke er endt i kriminalforsorgens varetægt, men som potentielt kan blive voldsudøvere (eller begå andre former for kriminalitet). Forslaget indbefatter således samarbejde mellem centraladministrationen, kommunerne og kriminalforsorgen m.fl. om at skabe tilbud om revalidering, arbejde, bolig og sociale netværk til marginaliserede mænd (evt. økonomisk støttede netværksgrupper/mandegrupper). Mht. mænd, der bliver løsladt fra kriminalforsorgens varetægt, skal forslaget sikre, at de ikke kommer ud til en tom tilværelse, der muligvis reaktiverer de følelser, som fører til voldsudøvelse. Forventet effekt Det forventes, at kriminalforsorgens planlagte voldsforebyggelsesprogram vil have en positiv effekt på de forhold, der ligger til grund for mænds (og kvinders) voldsudøvelse. Effekten af forslaget vil være, at der bliver mulighed for at fastholde voldsudøveren i en positiv udvikling, hvor han/hun får en oplevelse af at bidrage positivt til samfundet.

26 Specifikke behov for opkvalificering af personel Uddannelse af personel til netværksgrupper Supervision af personel til netværksgrupper Muligvis opkvalificering af centrale fagpersoner på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet Supplerende beskrivelse Kriminalforsorgens planlagte koncept om voldsforebyggelse i anstalterne stammer fra Canada, hvor man også har erfaring med inuitter. Programmet skal undersøges nærmere i Canada, inden det implementeres hos kriminalforsorgen. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at man nedsætter et udvalg bestående af relevante repræsentanter fra centraladministrationen, kommunerne, kriminalforsorgen m.fl. med henblik på at undersøge mulighederne for at forstærke tilbuddene til voldsudøvere. 4. Centralisering af tilbud til voldsofre tværfagligt samarbejde Baggrund Baggrunden for forslaget er en antagelse om, at hjælp til voldofre i dag sker på andres præmisser og hensynstagen til andres arbejdstid og -byrde, end på hvad ofret har brug for i selve situationen og tiden derefter. Der skal samarbejdes på tværs af organisationer og institutioner, hvilket giver store ventetider, der ikke gavner hjælpen til voldsofret. Ventetiden kan have en negativ indflydelse på hjælpen til voldsofret, da en hurtig indsats vil give størst/bedst gavn for voldsofret. Jo længere tid voldsofret går uden behandling, jo værre og mere skadelig er effekten af volden på voldsofferet. Derfor er det i voldofrets og samfundets interesse, at hjælpen og tilbuddene til voldofrene centraliseres. Ydes der ikke hjælp i tide for voldsofret, kan dennes oplevelser medføre psykiske skader, som på længere sigt kan have en alvorlig og varig karakter. Dette er ikke kun til skade for voldsofret, men ydermere for voldofrets familie og til slut samfundet. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der oprettes et center bestående af det lokale tværfagligt/-sektorielt samarbejde. Et sådant center kan befinde sig i byernes sygehuse. Ved et sådant samarbejde bidrager hver enkelt faggruppe med sin egen faglighed, og fælles når de frem til et resultat, der rækker ud over den enkeltes bidrag. Uden det tværfagligt/-sektorielt samarbejde vil problemet måske være uløseligt eller kun kunne løses delvist. Et eksempel på et sådant samarbejde er projektet Tidlig indsats overfor den gravide familie. Centeret skal også tilbyde henvisninger til selvhjælpsgrupper samt bistå med sparring til dag- og døgninstitutioner samt krisecentrene. Arbejdsgruppen foreslår, at centeret er repræsenteret med lokale repræsentanter fra bl.a.:

27 Politiet Sundhedsvæsnet Socialforvaltningen Psykologer Børne- og kulturforvaltningen Det foreslås endvidere, at der dannes et udrykningshold; en såkaldt offervagt bestående af bl.a. politi, sygeplejerske og socialvagt. Udrykningsholdet kan rykke ud til steder uden et lokalt center ved behov samt til byens dag- og døgninstitutioner, når der er behov for det. Udrykningsholdet kan også holde foredrag på landets uddannelsesinstitutioner, der uddanner personel til dag- og døgninstitutioner, for at de studerende får sat fokus på vold og specielt forebyggelse heraf samt identificering af menneskers symptomer på udsættelse for vold. Forventet effekt På lang sigt vil den forventede effekt være, at voldsofrene får gavn af en mere målrettet indsats. Indsatsen vil være tidlig og uden unødvendig ventetid, til gavn for voldsofret. En tidlig indsats vil give en positiv indvirkning på socialområdet, da en del følger af ikke-behandlede traumer fra vold har en negativ indflydelse på mennesker. En tidlig indsats og mere målrettet hjælp til voldsofre vil være en investering i Grønlands fremtid. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at der udarbejdes en plan for oprettelse af tværfaglige centre på byernes sygehuse samt udrykningshold, der kan rykke ud til steder uden centre og til byens institutioner.

28 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling Arbejdsgruppen har drøftet 15 forskellige forslag, som medlemmerne har fået med fra deres respektive bagland. Arbejdsgruppen har forsøgt at prioritere at diskutere emner i forhold til kommissoriet og har forsøgt at indarbejde de mange forslag i de prioriterede 5 anbefalinger. Arbejdsgruppen har valgt at anbefale nedenstående 5 forslag: 1. Kvalitets-/kompetenceråd i forhold til socialt arbejde i almindelighed og den ekstraordinære indsats i særdeleshed 2. Specialuddannelse for fagpersoner om omsorgssvigt 3. Kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser 4. Kurser for bygdepersonalet og oplysning til borgerne. Opfølgning af kampagnen og udvikling af netværkdannelser 5. Årlig konference/seminar med fokus på børns trivsel Arbejdsgruppen anbefaler derudover, at der ansættes en projektkoordinator og konsulent, som skal sikre kompetenceudvikling og udvikling af området, som er baseret på viden og erfaringer. Derudover vil arbejdsgruppen komme med yderligere anbefalinger: Ønske om udnyttelse af teknologisk fjernundervisning for elever på GU eller på folkeskolen (bygder) og de andre uddannelsessteder Ønske om ny socialreformkommission Udarbejde kurser for udefrakommende arbejdskraft om grønlandske forhold inden for socialt arbejde Ønske om reformer og etablering af former for henvendelsessteder for risikofamilier. Etablering af behandlerteam for risikofamilier Ønske om udvikling af metoder for bedre udnyttelse af egne tillærte erfaringer Ønske om udbrede mulighed for nordisk studenterudveksling 1. Kvalitets-/kompetenceråd i forhold til socialt arbejde i almindelighed og den ekstraordinære indsats i særdeleshed Baggrund I forbindelse med arbejdet med folkeskolereformen blev der tidligt i processen nedsat et kvalitetsråd bestående af 4 internationalt anerkendte forskere fra Danmark, USA, Canada og Norge. Disse var med deres viden og ikke mindst kendskab til lignende initiativer fra andre dele af verden med til at stille kritiske spørgsmål under hele forløbet og kunne komme med værdifulde anbefalinger baseret på deres egen og andres forskning, specielt blandt andre tidligere koloniserede områder og oprindelige befolkningsgrupper forskellige steder i verden. Arbejdsgruppen mener, kvalitetsrådet kan danne vejen for en fremtidig socialreform inden for socialområdet på sigt, således at socialt arbejde kan tilpasses grønlandske forhold. Forslag

29 For at sikre kvaliteten af den indsats, der nu bliver igangsat over for børn, unge og familier foreslår arbejdsgruppen, at der bliver nedsat en følgegruppe bestående af 4 internationalt anerkendte forskere med et indgående kendskab til indsats over for risikogrupper rundt om i verden. Det er en indsats, som går på holdningsbearbejdning af en hel befolkning for at kunne skabe varige ændringer inden for socialt arbejde, og dette kræver, at arbejdet dokumenteres og baseres på den nyeste forskning på området. Med en kontinuerlig vidensbaseret sikring af det sociale område kan der på sigt arbejdes hen imod socialreformarbejde. Forventede effekt Kontinuerlig sikring af udvikling af initiativer i Grønland samt anvendelse af anbefalinger som grundlag til en fremtidig socialreform. Således fremtidige indsatser er baseret på egen og andres forskning, specielt blandt andre koloniserede områder og oprindelig folk. Derudover kan kvalitets-/kompetenceråd være med til at opbygge internationale netværk både til uddannelsesinstitutioner og ikke mindst til forskere inden for det sociale-pædagogisk-psykologiske fagområde. Specifikke behov for personel, hvis anbefalingerne skal realiseres Ansættelse af kursuskoordinator samt projektleder for indsatsen Iværksættelse af samarbejde med internationale anerkendte forskere Supplerende beskrivelser Forslaget vil på sigt være med til at sikre anvendelse af egen viden samt drage nytte af andres videnskabelige arbejde om tidligere koloniserede lande og oprindelige folk. Dette vil være til gavn for udvikling af socialt arbejde i Grønland og kan danne grundlag for reformarbejde på det sociale område. Indstilling At der nedsættes et råd bestående af 4 internationalt anerkendte forskere ikke alene fra Danmark, men også fra andre områder med problemer, der er sammenlignelige med dem i Grønland. Disse skal gennem minimum 4 årlige møder og løbende orientering drøfte de tiltag, der er sat i gang, komme med anbefalinger til den videre proces og i det hele taget være sparringspartnere for Naalakkersuisut. Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstiller som anbefaling til styregruppen at få etableret kvalitets-/kompetenceråd inden for socialt arbejde. 2. Specialuddannelse for fagpersoner om omsorgssvigt Baggrund Baggrunden for forslaget er at give faggrupper inden for det sociale område, f.eks. pædagoger, socialrådgivere, lærere og sundhedspersonale, redskaber, så de bliver i stand til at opdage og håndtere seksuelle overgreb, omsorgssvigt mv. Tilførsel af specialviden om de forskellige genrer og om, hvilke grene der er mest udbredte i Grønland, vil tilføre deres arbejde målrettet viden om behandling, forebyggelse og sundhedsfremme og ikke mindst tidlig indsats.

30 Forslag Arbejdsgruppen foreslår en 2-årig modulbygget specialuddannelse. Uddannelsen skal være et tværfagligt tilbud til forskellige faggrupper som pædagoger, socialrådgivere, sundhedspersonale og lærere, således at flere fagfolk får mulighed for en uddannelse med følgende hovedemner: Omsorgssvigt læring om følgerne af generelt omsorgssvigt, og hvad man kan gøre ved det Seksuel misbrug læring om følgerne af seksuel misbrug, om børn der bliver udsat for det, børn, der krænker børn og senfølgerne af seksuel misbrug Handicap/ADHD generel læring om forskellige former for handicap, særligt ADHD Fysisk psykisk vold læring om volds indvirkning på børn, der oplever og udsættes for fysisk og psykisk vold Arbejdsgruppen mener samtidig, at der er behov for afdækning af uddannelsesinstitutioners nuværende behandling af omsorgssvigt som emne/tema. Afdækningen skal munde ud i en evaluering og sikring af ændringer i studieordningerne, således at faguddannede bliver bedre rustet til at behandle og arbejde med omsorgssvigtede. Forventede effekt Opsporing af problemer, så disse opdages tidligere Fagfolk vil få redskaber til at håndtere den konkrete situation Det tværfaglige samarbejde vil blive styrket, hvilket vil betyde hurtigere sagsbehandling/behandling Større viden omkring omsorgssvigt kan være med til at udbygge og udvikle uddannelsesområdet og tiltrække flere fagpersoner Specifikke behov for personel Uddannelsestilbuddet kan iværksættes i samarbejde med SPS, ISI og andre uddannelsessteder. For at sikre en udførelse af uddannelsesindsatsen ud fra Naalakkersuisuts målsætninger, herunder andre kurser under konto , anser arbejdsgruppen det for nødvendigt, at der ansættes projekt- og kursuskoordinator. Det anslås, at det vil styrke uddannelsesstederne at få tilført flere ansatte med specialiserede faglige uddannelser. Supplerende beskrivelser Ovennævnte forslag vil afhjælpe de andre indsatsområder: børns trivsel, ressourcesvage familier, seksuelt misbrug, afhængighedsskabende problemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer samt skole og fritid. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstiller som anbefaling til styregruppen at få etableret en specialuddannelse for fagpersoner om omsorgssvigt, seksuelt misbrug, handicap/adhd og vold. Samtidig vil arbejdsgruppen anbefale, at der iværksættes en undersøgelse af, i hvilket omfang læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, sundhedsuddannelserne samt pædagoguddannelse har indarbejdet emnet omsorgssvigt i deres studieordninger.

31 3. Kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser Baggrund Baggrunden for forslaget er at tilføre det sociale område flere redskaber samt en specialviden om de problemstillinger, der er mest udbredt. Der er mange stillinger inden for det sociale område, som er ubesatte, eller også er opgaverne for omfattende for almindeligt uddannede fagpersoner at løfte. Derfor vil en tilførsel af specialviden på området gøre det nemmere for den sociale sektor at få løst problemerne. Forslag Grene vedr. socialt arbejde med fagene: JUSA (Juridisk sagsbehandler): Pga. mangel på viden omkring juridiske spørgsmål og mangel på jurister er der f.eks. mange sociale ankesager, og borgernes og ikke mindst børnenes retssikkerhed bliver ikke sikret. Målgruppen for uddannelsen er ansatte i socialforvaltninger med en socialfaglig uddannelse Supervisor: Fagpersoner bliver bl.a. bedre til at vide, hvordan de skal handle, når der er risiko for, at børn er udsat for omsorgsvigt. Målgruppen er tværsektoriel personale Terapeutisk uddannelse med autorisation: Kan afhjælpe mangel på terapeuter til behandling af børn og familier. Målgruppen for uddannelsen er pædagoger, socialrådgivere, psykologer og sygeplejersker Uddannelse i Børnesamtalen : En modulopbygget specialuddannelse til fagpersoner, da børnesamtaler kan være vanskelige Målgrupperne for de 4 efteruddannelser er: pædagoger, socialrådgivere, sundhedspersonale og lærere eller andre. Forventede effekt Opsporing af problemer medfører, at disse opdages tidligere Fagfolk vil få redskaber til, hvordan de skal håndtere den konkrete situation Andre faggrupper vil hente viden, hjælp og samarbejde Det tværfaglige samarbejde vil blive styrket, hvilket vil betyde hurtigere sagsbehandling/behandling Specifikke behov for personel Uddannelsestilbuddet kan iværksættes i samarbejde med SPS, ISI og andre uddannelsessteder. For at sikre en udførelse af uddannelsesindsatsen ud fra Naalakkersuisuts målsætninger, herunder andre kurser under konto , anser arbejdsgruppen det for nødvendigt, at der ansættes projekt- og kursuskoordinator. Det anslås, at det vil styrke uddannelsesstederne at få tilført flere ansatte med specialiserede faglige uddannelser. Supplerende beskrivelser Ovennævnte forslag vil afhjælpe disse andre indsatsområder: børns trivsel, ressourcesvage familier, seksuelt misbrug, afhængighedsskabende problemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer og skole og fritid.

32 Indstilling Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstiller som anbefaling til styregruppen at få etableret flere grene af kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser. 4. Kompetencegivende kurser/efteruddannelse for bygdepersonale. Opfølgning af kampagnen og udvikling af netværksdannelser Baggrund Formålet for forslaget er at tilføre fagfolk og personale i bygder kompetencegivende kurser og efteruddannelse inden for deres fag og arbejdsområder. Målet er, at de eksisterende erfaringer udbygges ud fra faktiske forhold på stedet/bygden og udvikles der. Forslag Arbejdsgruppen foreslår en særlig indsats i bygderne med kompetencegivende kurser/efteruddannelser for bygdepersonalet og almindelig borgeroplysning lokalt i bygderne. Med tiltaget kan der skabes faglig udvikling samt bredere vidensudvikling blandt borgerne. Forslaget tilrettelægges efter en model fra universitetet i British Columbia, som bl.a. består i at tværfaglig fagpersoner tilfører viden og udvikling ud fra de forskellige behov og faktiske forhold i bygderne. Modellen sikrer ligeledes forskningsrelaterede arbejde, som på sigt kan bidrage til indsatser i bygderne, der svarer til behovet. Samtidig med anvendelsen af modellen fra British Colombia kan der sikres: Opfølgningskurser på kampagnen fra 2006/2007. Udvikling af netværksdannelser for ressourcepersoner Forventede effekt Med tiltaget lokalt i bygderne kan der på sigt blive skabt udvikling i en retning af bedre livsvilkår, højnelse af viden og netværksdannelser, samt at bygderne bliver udviklet ud fra de ressourcer og muligheder, der er, både i forhold til erhverv, uddannelse, sociale forhold og sundhed mv. Omkring de sociale forhold vil opsporing af problemer opdages tidligere, og fagfolk vil få redskaber til, hvordan de skal håndtere den konkrete situation i små samfund, hvor alle kender hinanden. Det tværfaglige samarbejde vil blive styrket, hvilket vil betyde hurtigere sagsbehandling/behandling. Opfølgning på kampagnen fra 2006/2007 vil falde godt ud, hvis der sker en målrettet opfølgning. Kampagnens mål var at sætte fokus på, at barnets behov skal være centrum. Under kampagnen blev tværsektorielle fagfolk rystet sammen til at løse en fælles opgave i tæt samarbejde. Metoden er meget egnet til bygdepersonalet. Udvikling af netværksdannelser af ressourcepersoner er endnu en metode til at få forskellige fagfolk til nemmere at arbejde og finde sammen for at løse fælles opgaver. Specifikke behov for personel Ansættelse af kursuskoordinator samt projektleder for indsatsen samt iværksættelse af samarbejde metodeudviklingen med universitetet i British Columbia.

33 Det vil kræve tilførsel af personale med særligt kendskab til metoder og personale, som kan rejse rundt til kysten. Opfølgningskurser af kampagnen fra 2006/2007 og udvikling af netværksdannelser kan arrangeres af Departement for Sociale Anliggender. Supplerende beskrivelser De nuværende former for tilbud for bygdepersonale er kurser arrangeret efter praksis i større byer. I virkeligheden er arbejdet i bygden mere koncentreret, og der er færre samarbejdsrelationer at trække på i bygder. Målet er at tilføre arbejdet inden for det sociale område flere redskaber, udnytte/udbygge den specielle viden, som findes hos bygdepersonalet, og tilføre deres arbejde de nødvendige redskaber til målrettet behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Ovennævnte forslag vil afhjælpe disse andre indsatsområder: børns trivsel, ressourcesvage familier, seksuelt misbrug, afhængighedsskabende problemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer og skole og fritid. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller til styregruppen at få etableret kompetencegivende kurser/efteruddannelse for bygdepersonale, metodeudvikling efter modellen fra British Columbia, opfølgningskurser på kampagnen fra 2006/2007 samt udvikling af netværksdannelser af ressourcepersoner. 5. Årlig konference og seminar med fokus på børns trivsel Baggrund På baggrund af konferencen Ressourcestærke familier samt rapporten Børn i Grønland anbefales det, at den faglige udvikling sikres ved vedvarende vidensdeling og udveksling af erfaringer mellem de forskellige aktører inden for det sociale område. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der afholdes en årlig tværfaglig konference med fokus på børns trivsel. Der er mange fordele ved en sådan konference, og måden er effektiv i forhold til vidensdeling, erfaringsudveksling og læring inden for børne- og familieområdet. Samtidig tilføres arbejdsmarkedet inden for det sociale område flere redskaber, og udvikling af specialviden om de problematikker, der er mest udbredte i Grønland. Målgruppen er alle personer, som arbejder med børn, unge og familier. Forventet effekt At sikre kontinuerlig opfølgning samt implementering af anbefalinger fra tidligere afholdte konferencer og seminarer At arbejde og samles hvert år med det formål at dele viden, udveksle erfaringer og læring inden for børne- og familieområdet vil betyde en styrkelse af området, vække interesse og fastholde personale Opsporing af problemer, så disse opdages tidligere Fagfolk vil få redskaber til, hvordan de skal håndtere den konkrete situation

34 Konference og seminar vil også kunne bruges til opfølgning af kampagnen fra 2006/2007. Kampagnens mål var at sætte fokus på, at barnets behov skal være i centrum. Under kampagnen blev fagfolk på tværs af faggrænser rystet sammen til at løse en fælles opgave i tæt samarbejde. Derudover vil konference og seminar skabe et godt grundlag for udvikling af netværksdannelser for ressourcepersoner, og dermed virke som en metode til at få forskellige fagfolk til nemmere at arbejde samme og finde sammen for at løse fælles opgaver. Specifikke behov for personel Den årlige konference eller seminar kan arrangeres af Departement for Sociale Anliggender. Supplerende beskrivelser Ovennævnte forslag vil afhjælpe disse andre indsatsområder: børns trivsel, ressourcesvage familier, seksuelt misbrug, afhængighedsskabende problemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer og skole og fritid. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling indstiller til styregruppen at arrangere konferencer og seminarer med fokus på børns trivsel.

35 Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familiers arbejde tager udgangspunkt i, at alle borgere har krav på et værdigt liv. Også selvom de ikke er i stand til at yde noget til gengæld. Kort sagt: et opgør med noget-for-noget-tankegangen til fordel for noget-for-nogen-tankegangen. Det har indgået i arbejdsgruppens overvejelser, hvorvidt en evt. kommende indsats udelukkende skal koncentreres i Nord- og Østgrønland eller inden for en enkelt gruppe af ressourcesvage familier, f.eks. unge mødre. Efter nøje overvejelse har arbejdsgruppen dog valgt at udarbejde anbefalinger, der dækker bredt både geografisk og mht. fokusgrupper. Dog har arbejdsgruppen vurderet, at der er behov for, at der igangsættes en indsats målrettet bygder og yderdistrikter, da mange af de eksisterende tiltag i praksis er begrænset til byerne. Arbejdsgruppens 1. prioritet, en rejsende familiehøjskolen, har to målgrupper: ressourcesvage familier samt fagpersoner i bygder og yderdistrikter. Denne indsats henvender sig direkte til de ressourcesvage familier og kan igangsættes med det samme, hvorfor den har 1. prioritet. Hvorimod arbejdsgruppens 2. og 3. prioriteter, bedre evaluering af tiltag og intensivering af efteruddannelsesindsatsen for ansatte inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven, er anbefalinger, der indirekte vil medføre en forbedring af de ressourcesvage familiers vilkår på lang sigt. Den 4. anbefaling, indsats for unge gravide og unge mødre, baserer sig på igangværende indsatser. Dette skyldes, at det er arbejdsgruppens holdning, at gruppen af unge gravide og unge mødre er en af de grupper, der bør tilgodeses, i forbindelse med en prioritering inden for det sociale område, hvis man på langt sigt ønsker at mindske antallet af ressourcesvage familier. Med denne anbefaling ønsker arbejdsgruppen således at understrege, at det er vigtigt, at denne gruppe fortsat prioriteres. 1. En rejsende familiehøjskole Baggrund Der er stort behov for et løft af hele det sociale område i yderdistrikter og bygder, da de eksisterende tilbud i byerne, såsom socialforvaltning, familiecentre og -højskoler, ofte ikke udbredes til bygder og yderdistrikter. For at bryde noget af den sociale arvs onde cirkel, få bygder og yderdistrikter med i den udvikling, der er i gang i forhold til indsatsen omkring barnets rettigheder samt ikke mindst for at tilgodese de geografiske områder, der altid bliver de sidste med nye tiltag inden for faget socialt arbejde, er det nødvendigt at igangsætte en massiv indsats i bygder og yderdistrikter. Imidlertid må vi erkende, at det personale, som skal være med til at løfte opgaverne i socialt arbejde i bygder og yderdistrikter, ikke har redskaberne til at løse opgaverne, bl.a. fordi de ikke har de nødvendige faglige kompetencer samt mangler kollegaer at trække på i det daglige arbejde.

36 En rejsende familiehøjskole vil både kunne tilbyde støtte og rådgivning til ressourcesvage familier samt tilføre ressourcer og kompetencer til personalet inden for det sociale område i bygder og yderdistrikter i deres vante omgivelser. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der oprettes en rejsende familiehøjskole, som kan afholde familiehøjskoler i bygder og yderdistrikter, samt at der desuden i forbindelse af afholdelse med familiehøjskoleforløb afsættes tid og ressourcer til opkvalificering af lokale fagpersoner via supervision og særlige undervisnings- eller temadage, som dels kan styrke den enkelte lokalitet, dels kan danne fundament for et netværk mellem fagpersonerne i det pågældende område. Et forløb skal i alt vare 10 dage med 2 intensive forløb a 5 dage i bygden. Ud over ressourcesvage familier inddrages f.eks. bygdens sagsbehandler, sundhedsforvalter eller medicinforvalter og kateketen i forløbet, ligesom der vil blive afholdt særskilt undervisning for disse fagpersoner. Forløbet gennemføres af minimum 2 eksterne konsulenter. Forventet effekt At man får en bedre forståelse af FN-konventionens budskaber om barnets rettigheder At forældrene bliver tydelige over for sig selv/hinanden samt få styrket personlige kompetencer En minimering af omsorgssvigt af børn, da forældrene får indsigt i deres kommunikation og handlemåder At forældrene bliver tydelige voksne, som er stolte af sig selv og føler, at de er unikke mennesker, som kan udvikle sig At få bevidsthed om, at regler og love også gælder for dem At lysten til at tage ansvar for eget liv højnes, så man selv kan være med til at få et rigt og lykkeligt familieliv At deltagerne bliver bevidste om deres rettigheder og pligter samt bliver selvhjulpne uden at afvente midler m.m. fra det offentlige At tilbyde personer, som arbejder med forebyggende arbejde, eller i øvrigt synes relevante som støtter for bygdemedarbejderne i deres daglige arbejde, at deltage i processen, således at de opnår viden om, hvem der har deltaget i familiehøjskoleforløbet At fremme netværksarbejde, hvilket vi ser som en forudsætning for, at også de tungeste og mest komplekse af opgaverne på det sociale område kan løftes tilfredsstillende og uden at nedslide den lokale arbejdskraft Alt i alt en højnelse af bevidsthedsniveauet om barnets bedste samt inspiration til at ændre handlingerne i overensstemmelse hermed hos såvel forældrene som personalet inden for det sociale område i bygder og yderdistrikter. På sigt vil en forebyggende indsats i form af tilførsel af viden, støtte og vejledning mindske niveauet af omsorgssvigt blandt børn i ressourcesvage familier, mens tilførsel af ressourcer til ansatte vil øge deres kompetencer samt fastholde dem i jobbet i længere tid. Specifikke behov for opkvalificering af personel

37 Da forslaget er baseret på, at der engageres eksterne konsulenter, vil realiseringen af forslaget ikke kræve opkvalificering af personel. Supplerende beskrivelse Det foreslås, at familiehøjskoleforløbet afvikles over mindst 2 gange, da erfaringer viser, at deltagere får det største udbytte, når forløb afvikles over flere gange, eller når man laver en opfølgning. Endvidere er det hensigten med familiehøjskoleforløbene at brede viden ud til så mange som muligt og samtidig sikre, at medarbejderne kender og får indarbejdet metoder til at praktisere principper, f.eks. FN-konventionen om barnets rettigheder, så det ikke blot bliver tomme ord. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at en rejsende højskole udbydes som ovenfor beskrevet, gerne på landsplan, men i første række prioriteret med særligt henblik på små samfund i yderdistrikterne. Kurserne bør afholdes af personer, helst grønlandsksprogede, med socialfaglig uddannelse samt familierelateret efteruddannelse. 2. Procesevaluering Baggrund Der igangsættes i dag mange indsatser og tiltag. Der findes dog ikke megen dokumenteret viden omkring evaluering af disse samt effekterne. Det betyder, at en systematisk opsamling af viden om, hvilke tiltag og indsatser som virker samt resultaterne af disse, ikke finder sted. Der forefindes heller ikke viden om, hvorvidt ressourcerne kan anvendes bedre, og om målgruppen får gavn af tiltagene. Forslag Implementering af evaluering i socialpolitiske tiltag og indsatser for derved at kunne måle, om tiltag og indsatser har den ønskede virkning i praksis. Procesevaluering er en passende metode at indføre, da den er forklarende, og man opnår viden omkring et projekt (hvordan processen har været). Ide/beslutning, implementering og modtagelse hos brugerne analyses for at finde ud af f.eks. effekt, succeskriterier m.v. Forventet effekt Evaluering af socialpolitiske tiltag og indsatser skaber dokumentation og ny viden, der derved kan skabe evidensbaseret socialarbejde i praksis. Det vil skabe grundlag for videreudvikling af diverse indsatser og tiltag, for at disse hele tiden kan blive forbedret. Socialpolitiske beslutninger kan derfor fremover baseres på dokumenteret viden. Specifikke behov for opkvalificering af personel Kurser/uddannelse for medarbejdere centralt såvel som fagfolk, der skal arbejde med evalueringer. Supplerende beskrivelse

38 Der findes mange evalueringsmetoder, og anbefalingen åbner op for andre metoder, alt afhængig af hvad evalueringer skal bruges til. Nationale og lokale ressourcer kan anvendes i forbindelse med samarbejde med andre instanser, såsom Ilimmarfiks institutioner. Derudover kan der drages nytte af f.eks. institutioner med allerede eksisterende forskningsbaseret erfaringer gennem det nordiske samarbejde. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier indstiller, at Departement for Sociale Anliggender implementerer procesevaluering i arbejdsgange, således at procesevaluering indgår som en naturlig del i forbindelse med igangsættelse af nye tiltag (alt afhængig af formål med evaluering). 3. Intensivering af efteruddannelsesindsatsen for ansatte inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven Baggrund Pga. mangel på faglært arbejdskraft besættes mange stillinger inden for det sociale område ofte af ufaglærte eller personer med anden faglig begrund. Det betyder, at mange ansatte i socialforvaltningerne af gode grunde ikke har den nødvendige indsigt i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven. Ydermere er lovgivningen skrevet på et svært tilgængeligt sprog, og personalet er derfor ofte henvist til at benytte vejledninger. Imidlertid er de vejledninger, der findes, ikke altid specielt brugervenlige, ligesom de ikke altid opdateres i forbindelse med lovændringer. Det betyder, at sagsbehandlerne ikke altid er i stand til at give borgerne den rådgivning/støtte, de har krav på, hvilke især rammer ressourcesvage familier, da disse dels oftere end ressourcestærke familier er afhængige af beslutninger truffet af socialforvaltningen, dels ikke har de nødvendige ressourcer til at klage. Forslag For at sikre, at personalet får bedre faglige forudsætninger for at sagsbehandle, foreslår arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier, at efteruddannelsesindsatsen af personale inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven intensiveres, samt at udarbejdelse og opdatering af vejledninger opprioriteres. Forventet effekt Forslaget vil på langt sigt løfte niveauet inden for socialforvaltningerne og dermed skabe større tillid til den offentlige administration. Specifikke behov for opkvalificering af personel Realisering af forslaget vil ikke kræve opkvalificering af personel. Supplerende beskrivelse De påtænkte kurser skal koordineres med allerede igangværende kurser inden for området, så der ikke sker overlapningerne mht. indholdet.

39 Indstilling Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier indstiller, at efteruddannelsesindsatsen for ansatte inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven intensiveres, samt at der afsættes flere ressourcer til udarbejdelse og opdatering af vejledninger. 4. Indsats for unge gravide og unge mødre Baggrund I 2007 fødte piger i aldersgruppen til og med 19 år 129 børn, mens 258 fik udført en abort. Det samlede fødselstal for 2007 var 857 børn, mens det samlede aborttal var Dette svarer til, at 15 pct. af de børn, der blev født i 2007, blev født af mødre på 19 år eller yngre, mens 29 pct. af de aborter, der blev udført i 2007, blev udført på piger i aldersgruppen til og med 19 år. Unge mødre er ikke nødvendigvis dårlige mødre, men erfaringerne viser, at unge mødre har behov for støtte, for at børnene ikke bliver udsat for omsorgssvigt. Og det er ikke altid muligt for de unge mødre at få denne støtte i deres nærmiljø. Der er allerede igangsat/planlagt en række projekter på området, herunder: Projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie Forældreuddannelsen Klar til barn. Igangsat 2009 Real Care dukker, seksualundervisning som læring gennem leg PAARISA s indsatser inden for sexområdet til forebyggelse af graviditet Forslag Samlet set er der altså allerede igangsat tværsektorielle brede forebyggende indsatser, og arbejdsgruppen anbefaler, at de nuværende initiativer for unge gravide og unge mødre foresætter. Når arbejdsgruppen har valgt at komme med dette forslag, der udelukkende er baseret på igangværende indsatser, skyldes det, at det er arbejdsgruppens holdning, at gruppen af unge gravide og unge mødre, er en af de grupper, der bør tilgodeses, i forbindelse med en prioritering af indsatsen inden for det sociale område. Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier mener, at det i tilfælde, hvor mødrene har behov for støtte og vejledning, må være samfundets opgave at yde denne støtte. Aborttallene for denne aldersgruppe er så høje, at det ligeledes må være et samfundsanliggende at igangsætte en indsats, der kan nedbringe antallet af aborter. Der er med andre ord brug for at udvise ekstra bevågenhed over for denne gruppe. Forventet effekt En målrettet indsats forventes at mindske antallet af graviditeter blandt unge piger, og som en konsekvens heraf antallet af aborter og fødsler samt forebygge omsorgssvigt. Specifikke behov for opkvalificering af personel Da indsatsen allerede er igangsat, vil forslaget ikke kræve yderligere opkvalificering af personel. 2 Embedslægeinstitutionens årsrapport 2007

40 Supplerende beskrivelse Der bør endvidere fortsat arbejdes på lokal forankring af tiltagene, og på at disse integreres i den samlede social- og sundhedspolitik. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. ressourcesvage familier indstiller, at de nuværende indsatser for unge gravide og unge mødre fortsætter.

41 Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug Arbejdsgruppen har drøftet 18 forskellige forslag, som medlemmerne har fået med fra deres respektive bagland. Arbejdsgruppen har prioriteret at diskutere emnerne i kommissoriet og har valgt at forelægge følgende 5 anbefalinger til styregruppen: 1. Etablering af et børnehus i Grønland 2. Udredning og behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuelt grænseoverskridende adfærd 3. Etablering af sexologuddannelse samt undervisning og oplysning 4. Etablering af støttecenter og behandlingsmulighed for voksne med senfølger 5. Kompetenceudvikling for relevante fagfolk Endvidere har arbejdsgruppen diskuteret og ønsket at forelægge et forslag om behandlingstilbud til krænkere, men fravalgte dette, da området endnu ikke er hjemtaget, og det er usikkert, hvornår dette vil ske. Ansvaret for dømte seksualforbrydere hører stadig under kriminalforsorgen, der har meddelt, at der vil komme et behandlingstilbud. Repræsentanter fra kriminalforsorgen, politimesterembedet samt sundhedsledelsen har deltaget i arbejdet ad hoc. Arbejdsgruppen finder, at de 5 forslag er i god tråd med de andre arbejdsgruppers kommissorier. 1. Etablering af børnehus i Grønland Baggrund Hensigten med etableringen af et børnehus er, at barnet eller den unge skånes mest muligt i den proces, der iværksættes af socialforvaltning, sundhedssystem, politi og retsvæsen. Denne omfattende proces bestående af interview, undersøgelse og retssag kan være meget belastende. Formålet med et børnehus er at gøre processen så skånsom for barnet som mulig ved at samle undersøgelserne under et tag. Der skal være mulighed for akutmodtagelse på alle tider af døgnet, hvor der foretages sporsikring til politimæssige og retslige opfølgninger. Derudover er formålet at tilbyde et behandlingstilbud til børn, unge og deres familie efter overgreb. Børnehusets personale skal desuden fungere som rejsehold til andre byer med tilbud om undersøgelser, behandling, supervision, kursus og undervisning. Endvidere er det tænkt, at børnehuset skal fungere som videns-, forsknings- og formidlingscenter vedr. seksuelle overgreb/misbrug. Forslag Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et børnehus, der skal virke som undersøgelses-, behandlings- og videnscenter for ofre for seksuelle overgreb/misbrug i alderen 0-18 år.

42 I første omgang skal der etableres et børnehus i Nuuk. Der skal som minimum være adgang til undersøgelses-, samtale- og terapirum. Det anbefales, at det første børnehus placeres i Nuuk på baggrund af mulighederne for at få besat de specifikke stillinger og bruge den ekspertise, som allerede findes i Nuuk, og som på rimelig kort tid kan blive samlet med henblik på at få sat en proces i gang. Det anbefales på længere sigt, at der sker en udvidelse af børnehuset til afdelinger, evt. i storkommunerne eller i de byer, som allerede har en del erfaringer på området. Afdelingerne i disse byer vil nemmere kunne nå ud til mindre byer, bygder og yderdistrikter. Qaammaavik i Aasiaat er et godt bud, da ekspertisen og erfaringerne allerede findes og bruges, også af de nordlige socialforvaltninger/byer. Børnehusene kan etableres som led i et kommunalt familiecenter, på et sygehus eller andre egnede steder. Der skal ligesom i hovedafdelingen i Nuuk være et krav om undersøgelses-, samtale-, og terapirum. I øvrigt kan man hente inspiration fra andre nordiske børnehuse, f.eks. CBO (Skejby Sygehus), SMB (Rigshospitalet) og Barnahuset i Island. Forventet effekt Undersøgelse, sporsikring, politiafhøring og behandling efter seksuelle misbrug/overgreb vil blive varetaget under et tag Erfaringer og ekspertise koncentreres, og viden og udveksling bliver nemmere og lettere tilgængelig til anvendelse på landsplan Sagsbehandlingstid i det sociale system, den lægelige undersøgelse, politiundersøgelse og rettergang forventes at blive kortere, og den terapeutiske behandling vil kunne foregå på stedet Det vurderes, at etablering af et børnehus vil øge muligheden for at bryde den negative sociale arv og mindske traumet, samt at risikoen for udvikling af krænkeradfærd kan minimeres. Specifikke behov for opkvalificering af personel Model Nuuk 1 leder, 1 sekretær/socialrådgiver som koordinator, 2 psykologer, 1 sygeplejerske samt ACmedarbejder til børnehusets videns-, forsknings- og formidlingscenter. Der indgås faste aftaler med socialforvaltning, politi, kredsret/landsret, læge og evt. andre specialister Model storkommune/by 1 afdelingsleder, 2 psykologer og 1 sygeplejerske. Der indgås faste aftaler med socialforvaltning, politi, kredsret/landsret, læge og evt. andre specialister Supplerende beskrivelser Det vurderes, at etableringen af et børnehus for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb/misbrug, vil kunne have en effekt på begrænsning af seksuelt misbrug generelt, men også en positiv afsmittende effekt på andre områder, f.eks. børns generelle trivsel, ressourcesvage familier, misbrugsproblemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer samt skole og fritid.

43 Indstilling Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstiller som 1. anbefaling til styregruppen, at der etableres et børnehus i Nuuk. 2. Udredning af og behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuelt grænseoverskridende adfærd Baggrund Etablering af behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuelt grænseoverskridende adfærd, har til formål: At bekæmpe og forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge i Grønland ved en tidlig indsats At give børn og unge med seksuelt bekymrende/krænkende adfærd mulighed for en sund udvikling At bryde den sociale arv At videreudvikle interventions- og behandlingsmetoder i Grønland i forhold til målgruppen At integrere den viden, som projektet har indsamlet og intensivere vidensformidling og undervisning til de professionelle, som arbejder med børn og unge inden for målgruppen Behandlingstilbuddet er rettet mod denne målgruppe: børn og unge, både piger og drenge i alderen 0-21 år med seksuelt bekymrende adfærd børn og unge, som allerede har udsat andre børn for seksuelle overgreb eller seksuelt grænseoverskridende handlinger Der skal også gives mulighed for behandling af familien til barnet/den unge Der skal foregå samarbejde, koordinering, vidensindsamling og formidling i forhold til professionelle, som arbejder med børn og unge inden for målgruppen. Der skal etableres uddannelse, rådgivning og supervision til behandlere på landsplan med henblik på lokal forankring af behandlingstilbud til målgruppen. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes en udredning af og behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuelt grænseoverskridende adfærd. Model 1: Fast behandlerstab i de fire storkommuner Der etableres en fast behandlerstab i hver af de fire storkommuner. Hver behandlerstab udgøres af 1 psykolog og 1 socialrådgiver, kontorfuldmægtig eller pædagog. Model 2: Løs behandlerstab i de fire storkommuner Model 2 baserer sig på model 1, men med tilkøbte psykologer. Det vurderes, at det kan være svært at ansætte 4 faste psykologer i stillinger, som udelukkende vedrører behandling af krænkere. Derfor baserer model 2 sig på tilkøb af ekstern psykologbistand. Modellen vurderes mere fleksibel, da den muliggør at skrue ned for blusset i en periode med lav aktivitet.

44 Model 3: Den alternative model Den alternative model tager udgangspunkt i, at det er svært at få psykologer i en fast stilling (model 1), og det er dyrt at tilkøbe psykologer på timebasis (model 2). Den alternative model trækker på den eller de psykologer, som f.eks. er ansat ved Børnehuset. Man kunne placere 1,5 psykologstilling ved Børnehuset og 0,5 psykologstilling ved tilbuddet til krænkere. De to tilbud (børnehus og krænker-tilbud) skal selvsagt placeres fysisk to forskellige steder. Forventet effekt Kort sigt Det er bydende nødvendigt at få etableret dette behandlingstilbud i Grønland snarest muligt. Behandlingstilbuddet kan etableres lokalt, eller ved at kommuner/kriminalforsorg henviser til projektet fra andre dele af landet. På kort sigt vil det betyde, at krænkelse af børn og unge nedbringes. Lang sigt Gennem behandling og terapiforløb af børn og unge, der udviser seksuelt krænkende adfærd, eller har krænket andre børn og unge, forventes det, at de får en selverkendelse af, at de udøver overgreb, og at handlingerne er skadelige for andre. Dermed kan anbefalingen på længere sigt have en profylaktisk effekt i forhold til seksuelle krænkelser. Specifikke behov for opkvalificering af personel Supplerende beskrivelser Etableringen af et behandlingstilbud for børn og unge, der udviser seksuelt bekymrende adfærd, eller som har udsat andre børn/unge for seksuelle overgreb, vil have en positiv afsmittende effekt på disse problemområder: børns trivsel generelt, ressourcesvage familier, misbrug, fysisk og psykisk vold i nærrelationer samt skole og fritid. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstiller som 2. anbefaling til styregruppen, at der etableres tilbud om udredning af og behandlingstilbud for børn og unge, som udviser seksuelt grænseoverskridende adfærd. 3. Etablering af Sexologuddannelse samt undervisning og oplysning Baggrund Der etableres en grunduddannelse som sexolog som overbygning. Uddannelsestilbuddet tilrettelægges på et egnet uddannelsessted, f.eks. pædagoguddannelsen, socialrådgiveruddannelsen eller sundhedsuddannelserne. Uddannelsen er modulopdelt svarende til 30 ECTS på basisdelen. Optagelseskravene er en grunduddannelse svarende til pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, lærer eller lignende. Sexologers arbejdsområder: At yde oplysning og undervisning i både folkeskolen og GU samt lærer-, pædagog-, socialhjælper-, sygeplejerske-, sundhedsmedhjælper-, sundhedsassistent- og socialrådgiver-

45 uddannelsen om den normale seksuelle udvikling, samt identitet, kønsroller og seksuel orientering hos børn og voksne At lave kurser for fagpersoner samt arbejdspladser som familiecentre, væresteder, døgnområder skoler mv. At drive en sexologisk klinik med henblik på behandlingsforløb/terapi i forhold til seksuelle problemer Gennem de sidste årtier er tabuet omkring seksuelle overgreb og krænkelser blevet brudt, men dette er ikke blevet fulgt op af en tilsvarende større åbenhed og opdragelse omkring vores seksualitet i almindelighed, om seksuel sundhed og normal seksuel udvikling i alle aldre. Overgreb og krænkelser er med til at generere skyld og skamfølelser omkring seksualitet. Skyld og skam kombineret med manglende oplysning og åbenhed er i sig selv med til at skabe mistrivsel og øge risikoen for overgribende og krænkende adfærd. Derfor er et øget fokus på oplysning og undervisning i alle seksualitetens følelser og fremtrædelsesmåder nødvendigt for at give den opvoksende generation forståelse for sin egen seksualitet og dermed reel mulighed for at adskille den fra overgreb og krænkelser. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres en sexologuddannelse samt undervisning og oplysning. Forventet effekt Øget trivsel og større bevidsthed om egen seksualitet og følelsesliv, optimistisk set måske en effekt på antallet af seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter/aborter. Specifikke behov for personale Der kan evt. ansættes personer til at uddanne sexologer på uddannelsesstederne. Undervisningen kan gennemføres med allerede eksisterende lærer- og pædagogkræfter, der dog skal klædes på til opgaven i form af kurser og uddannelse inden for almen sexologi. Supplerende beskrivelser Ved etablering af en sexologisk basisuddannelse i Grønland vil det være muligt at uddanne et antal grønlandske sexologer til løbende at udvikle undervisningen og opkvalificere underviserne i landets kommuner. Som sidegevinst vil dette samtidig skabe mulighed for oprettelse af en sexologisk klinik til behandling af seksuelle problemer. En sådan basisuddannelse kan etableres i samarbejde med NACS Nordic Association of Clinical Sexology. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstiller som 3. anbefaling til styregruppen, at der etableres en sexologuddannelse i Grønland.

46 4. Etablering af Støttecenter og behandlingsmulighed for voksne med senfølger Baggrund Mange mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, får siden hen følgevirkninger, som påvirker deres hverdag. Nogle får kriser i en relativ sen alder, f.eks. i årsalderen, deraf udtrykket senfølger. Formålet er: At sikre etablering af handle- og behandlingsmuligheder At hjælpe seksuelt misbrugte og deres pårørende til bedre at kunne mestre følger af seksuelt misbrug og til at mobilisere egne ressourcer At skabe fora, hvor seksuelt misbrugte og deres pårørende kan dele deres problemer, erfaringer, helingsproces og håb for fremtiden At sikre seksuelt misbrugte, deres pårørende samt professionelle og frivillige, som arbejder med målgruppen, rådgivning og vejledning om handle- og behandlingsmuligheder Opsamling af viden og erfaringer Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres et støttecenter og behandlingsmulighed for voksne med senfølger. Model 1 Etablering af et støttecenter med en selvstændig bygning i Nuuk a la støttecentre i mange andre lande. Der skal som minimum være et kontor, køkken, samtalerum, terapeutisk rum og grupperum. Støttecentrets væsentligste tilbud skal være: Landsdækkende telefonrådgivning: Skal omfatte terapeutisk telefonrådgivning, ydet af professionelle, samt erfaringsbaseret telefonrådgivning, ydet af frivillige. Desuden kan der være tale om at bistå med informationer af forskellig karakter Personlig samtale: Støttecentret skal yde rådgivning via personlig samtale Individuel terapi: Behandlingstilbud, hvor en psykolog eller psykoterapeut har samtaler med den enkelte klient Gruppeterapi: Behandlingstilbud, hvor en psykolog eller psykoterapeut har samtaler med en gruppe af klienter Selvhjælpsgruppe: Personer med samme slags problemer skal kunne mødes i grupper og tale sammen om deres situation m.m. Der deltager som regel ingen professionelle medarbejdere i møderne Socialt gruppearbejde: Personer med samme slags problemer, f.eks. pårørende, skal kunne mødes i grupper, der er ledet af en socialfaglig uddannet person Supervision og kompetenceudvikling: Behandlerstanden skal superviseres og kompetenceudvikles løbende, så de kan blive bedre til at vide, hvordan de skal handle i forhold til voksne med senfølger Andre aktiviteter: Skal omfatte forskellige tilbud, bl.a. oplysningsvirksomhed og socialt samvær i f.eks. cafeer og væresteder

47 Opsamling af viden og erfaringer: Som bl.a. kan anvendes ved holdningsbearbejdning i forbindelse med seksuelle overgreb, således at befolkningen bliver klar over, at seksuelle overgreb er skadelige og forbudte Model 2 Etablering af støttecentre som led i de kommunale familiecentre. Der skal som minimum være et kontor, køkken, samtalerum, terapeutisk rum og grupperum. Afdelingens væsentligste tilbud skal være: Telefonrådgivning: Skal omfatte terapeutisk telefonrådgivning, ydet af professionelle, samt erfaringsbaseret telefonrådgivning, ydet af frivillige. Desuden kan der være tale om at bistå med informationer af forskellig karakter Personlig samtale, individuel terapi, gruppeterapi, selvhjælpsgruppe, socialt gruppearbejde samt supervision og kompetenceudvikling, andre aktiviteter og opsamling af viden og erfaringer (som i model 1) Forventet effekt for begge modeller Voksne med senfølger vil ved etablering af et støttecenter få et sted at henvende sig og få støtte og behandling for deres traumer. Ved dette tiltag vil voksne med senfølger også have større mulighed for at bryde den sociale arv. For hver misbrugt mand og kvinde, vi kan hjælpe med at sikre et bedre liv, er der 1 potentiel morder, alkoholiker, hashmisbruger, voldsmand og selvmorder mindre. Der er tale om mennesker, som har mulighed for at få et langt bedre liv med en større grad af omsorgsevne, trivsel, livsglæde, uddannelsesparathed, arbejdsfastholdelse og erhvervskarriere som nogle af de mange positive resultater. Specifikke behov for opkvalificering af personel Model 1 1 leder, 1 sekretær/socialrådgiver som koordinator, 1 psykologer, 1 psykoterapeut og frivillige Der etableres faste aftaler med socialforvaltning og andre specialister som læger, terapeuter, uddannelsesinstitutioner, andre behandlingscentre mv. Model 2 1 afdelingsleder, 1 psykolog/psykoterapeut og frivillige Der etableres faste aftaler med socialforvaltning og andre specialister som læger, terapeuter, uddannelsesinstitutioner, andre behandlingscentre mv. Supplerende beskrivelser Etablering af støttecentre for voksne med senfølger vil afhjælpe de andre grene af indsatsområder som børns trivsel, ressourcesvage familier, afhængighedsskabende problemer, fysisk og psykisk vold i nærrelationer samt skole og fritid. Indstilling:

48 Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstiller som 4. anbefaling til styregruppen, at der etableres et centralt støttecenter i Nuuk samt støttecentre som led i de kommunale familiecentre. 5. Kompetenceudvikling for relevante fagfolk Baggrund for forslaget Formålet er at give fagfolk flere redskaber i deres arbejde med seksuelt misbrug, både mht. behandling, forebyggelse og sundhedsfremme, men også i forbindelse med udvikling af det tværfaglige samarbejde. Målgruppen er pædagoger, socialrådgivere, politi, læger, sygeplejersker, psykologer og lærere (i folkeskolen, efterskolen, gymnasiet, piareersarfiit m.fl. samt medarbejdere i familiecentre, væresteder, krisecentre mv.) Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes kompetenceudvikling for relevante fagfolk: A) Efteruddannelse for fagfolk Uddannelsen skal indeholde følgende emner: Viden om krænkeradfærd (grooming). Tegn og signaler, som børn kan udvise, hvis de udsættes for seksuelle overgreb Krisehjælp ved mistanke om seksuelt misbrug Åben, faglig, fælles drøftelse af normer og regler vedrørende grænsesætning og omgangsformer på en institution Tavshedspligt Det tværfaglige samarbejde Effekt på efteruddannelsen Opsporing af seksuelt misbrug kan ske tidligere. Fagfolk vil få redskaber til, hvordan de skal håndtere situationen, når der opstår mistanke om seksuelt misbrug, både med hensyn til barnet, forældrene og omgivelserne. Det tværfaglige samarbejde vil blive styrket, hvilket vil betyde hurtigere sagsbehandling af den seksuelt misbrugte og dennes familie. B) Landsdækkende seminar for fagfolk For at fastholde det faglige niveau, sikre udveksling af erfaringer, give input og skabe netværk blandt fagfolk er det vigtigt at afholde et landsdækkende seminar mindst hver 3. år. Emnerne til seminaret kan være skiftende alt efter behov på det tidspunkt, hvor seminaret afholdes. Effekt på seminaret Højnelse af det faglige niveau. C) Undervisning om seksuelle overgreb på uddannelsessteder

49 Seksualitet seksuelt misbrug skal indgå som et fag på relevante uddannelsessteder. Faget skal indeholde samme emner som beskrevet under kursus for fagfolk. I forbindelse med faget skal de studerende have mulighed for at afprøve deres færdigheder i børnehaver, på skoler m.m. som projektarbejde. Et idekatalog om seksuelle overgreb til projekter kunne findes på uddannelsesstederne til inspiration for de studerende. Effekt på undervisning om seksuelle overgreb på uddannelsessteder De nyuddannede vil være mere åbne for problemet og indgå naturligt i det tværfaglige samarbejde, hvis der er behov for det. Specifikke behov for opkvalificering af personel En projektkoordinator for hele landet samt 2-3 kursusholdere. Supplerende beskrivelser Indstilling Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug indstiller som 5. anbefaling til styregruppen at få etableret fora af kurser og efteruddannelser samt et seminar hver 3. år til kompetenceudvikling for relevante fagfolk mv.

50 Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid Baggrund for forslaget Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid anbefaler, at resultaterne af igangværende tiltag på skole og fritidsområdet afventes, hvilket bl.a. drejer sig om en gennemgribende gennemgang af de nuværende læringsmål og læreplaner i folkeskolen, samt at lovgivningen på hele kultur- og fritidsområdet står for en revision. Desuden pågår stadig et omfattende udviklingsarbejde i folkeskolen, som bl.a. fokuserer meget på det enkelte barns udvikling. Dette arbejde er netop også igangsat på førskoleområdet med en omfattende efter- og videreuddannelsesvirksomhed til følge. Endelig vil KIIIN i samarbejde med Mary Fonden stå for en versionering af Fondens "Fri for Mobberi"-projekt, som tilpasses grønlandske forhold, og som vil blive implementeret som et led i udviklingsaktiviteterne på førskole- og skoleområdet, og som i øvrigt involverer både kommuner og frivillige organisationer. Forslag Resultaterne af igangværende tiltag på skole- og fritidsområdet afventes. Indstilling Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid anbefaler, at resultaterne af igangværende tiltag på skole- og fritidsområdet afventes.

51 Bilag

52 Bilag 1: Kommissorium for styregruppen for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet Kommissorium Strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet, samt en prioritering af konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-åriges børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak / Den gode Skole og Meeqqerivitsialak / Den gode Daginstitution, samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. Strategien udarbejdes med en inkluderende tankegang, hvor igangværende indsatser inddrages og videreudvikles og nye indsatser udvikles hvor der er behov. Fokusområder: Børns trivsel, Ressourcesvage familier, Misbrugsproblemer, Seksuelt misbrug, Vold i familien, Kompetenceudvikling og Skolen. Baggrund På familieområdet har landsstyret siden 2006 igangsat Særlig indsats på børne- og familieområdet, som har til formål at mindske omsorgssvigt af børn og unge gennem lokale og landsdækkende initiativer: Landsdækkende undersøgelse om Familiers trivsel, Tilskud til afholdelse af familiehøjskoler i kommunerne og tilskud til lønninger til ansatte i Familiecentre i kommunerne Landsdækkende telefonisk anonym familierådgivning Psykosocialt kriseberedskab og krisehjælp samt etablering af kriseberedskaber i kommunerne Afholdelse af konference med overskriften Ressource stærke familier samt Meeraalluni NUAN i juni Der blev indsamlet anbefalinger under konferencen om fremtidige indsatser. På førskole- og skoleområdet har landsstyret igangsat 2 store reformer over en flerårig periode Atuarfitsialak / Den gode skole, indeholdende bl.a. kompetenceudvikling af lærere, børn / elever og forældre i forhold trivselsproblemer, konfliktløsning, læring, forskning og evaluering mv. Meeqqerivitsialak / Den gode Daginstitution, indeholdende bl.a. kompetenceudvikling af samtlige ansatte, forskning og dokumentation og andre udviklingsinitiativer Organisering

53 Der nedsættes en styregruppe om udformning af en fælles strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet. Medlemmer IPN Departementet for Familie og Sundhed KIIIN Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke ANAN- Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender KANUKOKA PIP Pædagogernes Fagforening IMAK Lærernes fagforening NIISIP Socialrådgiverforeningen Psykologforeningen Sorlak Børne- og Ungeforbundet SIK Lønmodtagernes organisation Der kan ad hoc inddrages øvrige interessenter og specialister på de enkelte områder. Styregruppen kan nedsætte arbejdsgrupper. Materialer Evalueringerne af de konkrete initiativer under Særlig indsats Rapport om undersøgelsen Børn i Grønland Rapport fra konferencen Ressourcestærke familier og Meeraalluni NUAN Rapporten Barnet i Centrum Rum til familien oplysningskampagne i ILAPI kursusdelen Lovgivningen på børne- og ungeområdet samt sikringsydelserne, der er relevante for børnefamilier Rapporter og evalueringer vedr. Atuarfitsialak / Den gode skole og Meeqqerivitsialak / Den gode Daginstitution

54 Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende afhængighedsskabende problemer Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende afhængighedsskabende problemer Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til at intensivere indsatserne vedrørende misbrugsproblemer, så indsatserne også inkluderer børnenes tarv. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, der efterfølgende fremsendes til styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger. Afgrænsning af fokusområde

55 Undersøgelsen Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel dokumenterer, at 30 pct. af børnene enten lever eller har i perioder levet i en familie med alkoholproblemer, mens 10 pct. vokser op i en familie med hashmisbrug. Arbejdsgruppens opgave er derfor at nytænke og nyudvikle gængse tilgange inden for misbrugsbehandlinger og indsatser i øvrigt. Fokus vil være på misbrugsproblematikker, selvom familiernes problemer ofte består af en kompleks blanding af misbrug, vold og omsorgssvigt. Især vil arbejdsgruppen fokusere på, hvordan den sociale arv brydes i familierne med misbrugsproblemer med henblik på at skabe bedre opvækstvilkår for børnene. Det er vigtigt at understrege, at fokus ikke vil være på forældrenes misbrugsproblemer, men på hvilken indflydelse forældrenes misbrug har på børnenes livsvilkår. Udgangspunkt for arbejdsgruppens arbejde vil primært være anbefalinger angående misbrugsproblemer i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel, anbefalinger fra konferencen Ressourcestærke familier samt anbefalinger fra KANUKOKAs konference i Ilulissat. IPN har dog foretaget sproglige tilrettelser i anbefalingerne og på forhånd frasorteret anbefalinger, der hører under andre fokusområder. Derudover kan relevant materiale inddrages efter behov. Beskrivelse af fokusområde 3 Forældre med alkohol- eller hashmisbrug er ikke i stand til at give deres børn den omsorg, som børn normalt får fra deres forældre. Forældre med misbrugsproblemer kan ofte ikke læse barnets signaler eller reagere på dets følelser, ligesom de heller ikke er i stand til at beskytte barnet mod grænseoverskridende oplevelser eller efterfølgende hjælpe barnet med at få bearbejdet disse oplevelser. Tværtimod byttes rollerne ofte om, så det bliver børnene, der får ansvaret for forældrene, blandt andet sørge for at moren og faren kommer i seng, når de er berusede/påvirkede, eller tage sig af mindre søskende. Derudover kan især yngre børn føle sig ansvarlige for forældrenes misbrug og få den opfattelse, at hvis de bare opfører sig rigtigt, vil alting gå i orden. Når børnene fokuserer så meget på deres forældres problemer, kan det gå ud over deres egen udvikling, herunder skolegang. Sidst, men ikke mindst kan det være meget skadeligt for børn at være vidne til forældrenes misbrug: De kan finde forælderen liggende nærmest livløs af beruselse eller opleve, at forælderen ikke husker løfter afgivet i beruset/påvirket tilstand. Derudover forekommer vold mod moren hyppigere i familier med alkoholproblemer, og dermed bliver børnene vidne til vold mod moren. 3 Nedenstående beskrivelse bygger på: Christensen, Else m.fl. (2009): Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, s

56 Disse oplevelser kan i værste fald forfølge børnene hele livet, f.eks. viser undersøgelser af psykiske syge, at halvdelen af dem er vokset op i familier med alkoholproblemer. Undersøgelsen Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel viser: At 30 pct. af børnene enten lever eller har i perioder levet i en familie med alkoholproblemer At 10 pct. af børnene vokser op i en familie med hashmisbrug Hvad angår den geografiske fordeling, er der regionale forskelle i antallet af børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer: Alkoholmisbruget er størst i Østgrønland, hvor 23 pct. vokser op i familier med alkoholmisbrug, mens det tilsvarende tal er 12 pct. for Vestgrønland. Landsgennemsnittet er 16 pct. Hashforbruget er størst i Sydgrønland, hvor 17 pct. vokser op i familier med hashmisbrug, mens det tilsvarende tal er 1 pct. i Østgrønland og 4 pct. i Nordgrønland. Landsgennemsnittet er 10 pct. På baggrund af undersøgelsen anbefaler Else Christensen: At behandlingen af alkoholproblemer fortsættes, og at antallet af behandlingstilbud gerne udvides At befolkningen gøres opmærksom på, at alkoholproblemer hos forældrene kan medføre en dårlig trivsel hos og opvækst for børnene At børnene også tilbydes behandling, f.eks. gennem undervisning og samtaler om, hvordan det er at have forældre med alkoholproblemer At sammenhængen mellem fysisk vold og alkohol tydeliggøres Konferencen Ressourcestærke familier På konferencen Ressourcestærke familier blev udarbejdet en række anbefalinger angående behandling af misbrugsproblemer. 4 Hvad angår behandling af misbrug, blev det anbefalet: Etablering af familiecentre Etablering af Børnecentre/Mobil-sms for børn Objektive henvendelser til kommunen om ens eget barn, at man udelukkende taler om barnet og ikke prioriterer forældrenes problemer Rullestenseffekt fra kommune til kommune, dvs. vidensdeling med henblik på implementering Tidlig indsats for 0-6 år, som også kan ske i forbindelse med forældrenes behandling Anbefalinger af forebyggelse af omsorgssvigt, blandt andet gennem tidlig indsats allerede i graviditeten, herunder afvænning til gravide Opfølgning af behandling efter 6 uger 4 IPN og KIIIN (2008): Rapport Ressourcestærke familier, Sisimiut juni 2008

57 Lave klubber sammen med familien Tilbud om daglige AA-møder At sikre, at alle gravides kærester/mænd tilbydes behandling for alkohol-/hashmisbrug Optimal, dvs. samlet, behandling frem for alene 6 uger Bruge flere unge med tidligere misbrug som foredragsholdere, så unge kan få indblik i, at det er muligt at komme over et misbrug Der er brug for miljøarbejdere og hjemmehos ere alle steder At der skabes mulighed for direkte henvendelser for børnefamilierne, som f.eks. rådgivningscentre, og det er vigtigt at få informationer om behandlingsmulighederne At der etableres et behandlingscenter for børn og unge, hvis det ikke kan lade sig gøre at etablere et rejsehold Når man opdager snifning, kan det være nødvendigt at blive inddraget som sagsbehandler På KANUKOKA s konference om hjælp til børnefamilier blev det anbefalet 5 : At der afsættes langt flere økonomiske midler til behandling, samt at behandlingen evt. gøres gratis for misbrugeren At der kommer øget fokus på det store behov for behandlingstilbud til helt unge misbrugere Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer Kaaliina Skifte, PIP Johanne Boassen, NIISIP Kunuunnguaq Fleischer, KIIIN Klara Thorsen, sundhedsplejerske (landsdækkende koordinator) Fagperson: Berti Bourup, IPN Sekretær: Aase Nygaard, IPN Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde. 5 KANUKOKA (2009): Sammendrag af konferencen om hjælp til børnefamilier

58 Bilag 3: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende børns trivsel Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende børns trivsel Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes Børns trivsel kan højnes gennem aktivt deltagelse i empowerment-aktiviteter 6. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, som efterfølgende vil blive forelagt styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger. Afgrænsning af fokusområde 6 Empowerment-aktiviteter skal i denne sammenhæng forstås som aktiviteter, der bidrager til at styrke barnets selvtillid og selvværd.

59 Udgangspunktet for denne arbejdsgruppes arbejde vil primært være Else Christensens anbefalinger angående trivsel i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel. Undersøgelsen 7 viser, at der er behov for en markant indsats for at skabe gode opvækstbetingelser for de grønlandske børn for derigennem at højne deres almene trivsel. Trivselsproblemerne i undersøgelsen spænder vidt, lige fra børn der nogle gange giver udtryk for tristhed, til børn der er udsat for seksuelle overgreb. Fælles for disse børn er, at de mistrives i større eller mindre grad, og at de alle har behov for nogle positive og gode oplevelser, som er med til at styrke dem samt øge deres selvværd og selvtillid. Derfor vil denne arbejdsgruppe primært fokusere på empowerment-aktiviteter, dvs. tiltag rettet mod alle grønlandske børn under 18 år, uanset graden af trivselsproblemer, for derigennem at bidrage til at skabe mere robuste og selvbevidste børn. Eksempler på empowerment-aktiviteter: Børn underviser andre børn i FN s Børnekonvention Aktiviteter styres og ledes af børn og unge selv emner/temaer vælges enten ud fra Børnekonventionen eller de ønsker, børnene eller de unge har Temadage om ens svagheder og styrker Forskellige former for dramatisering af temaer valgt af børnene og de unge selv Fokus på socialt ansvar og socialt fællesskab med andre mennesker at vise omsorg og empati for hverandre Ud over empowerment-aktiviteter kan væresteder, opholdssteder og tilsvarende tilbud til børn være relevante tilbud til at fremme af børns trivsel. Beskrivelse af fokusområde 8 Else Christensen opfatter trivselsproblemer som et signal om, at der er noget galt i børnenes liv. Dette kan blandt andet komme til udtryk i form af: Psykosociale problemer, dvs. manglende evne til at indgå konfliktfrit i sociale fællesskaber med jævnaldrende (f.eks. driller, mobber andre eller bliver selv mobbet) Adfærdsproblemer (f.eks. hyperaktivitet, aggressivitet og koncentrationsbesvær) Psykosomatiske problemer (f.eks. mavepine, hovedpine og umotiveret gråd) Følelsesmæssige problemer (f.eks. psykiske problemer, manglende selvtillid og manglende empati) Af undersøgelsen fremgår det, at 15 pct. af pigerne og 25 pct. af drengene i den skolesøgende alder har trivselsproblemer. 7 Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af mødre i hele Grønland. 8 Følgende afsnit bygger på: Else Christensen m.fl. (2009): Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, s

60 Det er især de ældre børn, der har psykologiske vanskeligheder. Grundlæggende er der tale om følgende vanskeligheder: Pigerne lider af tristhed og depression, mens drengene har problemer med hyperaktivitet, manglende koncentration samt psykiske vanskeligheder i skolen og med at blive drillet af jævnaldrende. Det er især de ældste drenge, der har det sværest. Derudover gælder det for begge køn, at deres problemer i særlig grad er knyttet til samværet med andre børn. Eksempelvis placerer 8 pct. af børnene sig uden for det sociale fællesskab. På baggrund af undersøgelsen anbefaler Else Christensen: At det afdækkes omhyggeligt, hvilke slags problemer tallene dækker over, for således at kunne målrette indsatserne mere specifikt. Tallene fortæller ikke noget om, i hvilken grad et barn har trivselsproblemer At afholde sommerferiekurser, hvor børnene lærer at tale sammen om problemer og vanskeligheder, så der bliver færre børn, der drilles At der igangsættes nye initiativer for at sikre, at børn får bedre kvalitet i deres relationer til jævnaldrende, dvs. at de lærer at løse konflikter og lærer at tolerere forskelligheder At igangsætte aktiviteter, hvor der fokuseres på selvværd, dvs. giver barnet en oplevelse af dets eget værd i kraft af dets blotte tilstedeværelse og evt. deltagelse i nogle fælles aktiviteter Opstart af grupper af børn (skolebørn), der sammen med en ansvarlig voksen kan tale om trivselsproblemer og drøfte modeller for, hvordan problemerne kan mindskes At der igangsættes aktiviteter, som giver børn øgede selvtillid og dermed troen på deres egen kunnen og formåen Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer Line Frederiksen, Bedre Børneliv Kirsten Ørgaard, Psykologforeningen Krissie Winberg, NANU Hanne Eggerth Petersen, PIP Magdaline H. Larsen, NIISIP Fagperson: Dorthie Kanuthsen, IPN Sekretær: Sabitha Jørgsensen, IPN Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.

61 Bilag 4: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende fysisk og psykisk vold i nærrelationer Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende fysisk og psykisk vold i nærrelationer Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes igangværende og fremtidige indsatser til at bekæmpe fysisk og psykisk vold i nærrelationer kan forbedres. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, der efterfølgende fremsendes til styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger. Afgrænsning af fokusområde PAARISA har i 2008 udarbejdet National strategi for sundhedsfremme og forebyggelse af vold og seksuelle overgreb, der primært anses som forebyggende. Arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i

62 nogle af PAARISA s anbefalinger, men skal overordnet differentiere sig fra PAARISA ved at lægge vægt på handlingsorienterede tiltag, der har et mere akut behandlende sigte. Arbejdsgruppen skal fremkomme med 5 anbefalinger til, hvorledes fysisk og psykisk vold i nærrelationer kan bekæmpes gennem konkrete initiativer. Arbejdsgruppen skal særligt lægge fokus på, hvorledes indsatsen for voldsramte kvinder og børn kan forstærkes. Arbejdsgruppen skal prioritere anbefalingerne, der følgelig vil blive forelagt styregruppen til videre behandling. Hovedparten af undersøgelsens konstateringer vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af mødre i hele Grønland. I undersøgelsen oplyser 16 pct. af de interviewede mødre, at de har været udsat for fysisk mishandling fra deres nuværende eller tidligere partner, mens 13 pct. oplyser, at de har været udsat for trusler om fysisk vold fra partneren. I alt 20 pct. har været udsat for både fysisk mishandling og trusler om fysisk mishandling 9. Østgrønland er den region, hvor flest kvinder udsættes for mishandling næsten hver 4. mor i Østgrønland udsættes for fysisk mishandling. På landsplan ser tallene således ud: Landsdel Familier hvor moren bliver fysisk mishandlet i pct. Nordgrønland 18 Diskobugten 17 Vestgrønland 12 Sydgrønland 19 Østgrønland 23 Hele landet pct. af Grønlands børn har ifølge undersøgelsen oplevet deres mødre blive mishandlet fysisk af dennes samlever. Oplysningen underbygges af andre undersøgelser og i henhold til undersøgelsen får børnene sjældent hjælp til at bearbejde de voldsomme hændelser: Undersøgelser på krisecentre har dokumenteret, at børn ofte overværer, at deres mor bliver mishandlet. Det er skræmmende at se, at ens mor bliver mishandlet og hvis den mishandlende mand er ens far, kan det være endnu mere skræmmende. Børn kan helt enkelt være bange for, at deres mor skal dø. Børn forstår (selvfølgelig) ikke, hvad der er baggrunden for mishandlingen, eller hvorfor den finder sted, men de forstår og oplever den angst, mishandlingen fører med sig. I alle undersøgelser af børn i familier, hvor moren udsættes for fysisk mishandling, finder man, at børnene aldrig taler med nogen om den mishandling, de har overværet. Det betyder, at børnene aldrig får bearbejdet, hvad der er sket, og aldrig får hjælp til at lægge det fra sig 10. Ifølge undersøgelsen kan man analysere sig frem til en markant sammenhæng mellem fysisk mishandling af moren og henholdsvis morens og morens samlevers alkoholproblemer. Mødre med alkoholproblemer har en markant større risiko for at blive udsat for fysisk mishandling, ligesom 9 Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns trivsel s Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns trivsel s. 83

63 undersøgelsen viser, at samlevere, der har et alkoholproblem, har en markant større sandsynlighed for at udøve fysisk vold mod moren. 15 pct. af børnene i undersøgelsen bor aktuelt i familier med alkoholproblemer, hvorfor man anbefaler en tydeliggørelse af sammenhængen mellem alkoholproblemer og fysisk mishandling. Endvidere anbefaler undersøgelsen, at man sætter ind med holdningsbearbejdelse på området ved bl.a. at informere om, hvorledes fysisk og psykisk vold påvirker børnene. Fysisk vold mod børn forekommer ifølge undersøgelsen kun i relativt begrænset omfang, hvilket underbygges af tidligere undersøgelser af traditionelle grønlandske opdragelsesmønstre. 3 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene får sommetider lussinger og 4 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene får af og til en endefuld. Undersøgelsen medtager i denne sammenhæng kun børn født før Undersøgelsen fremlægger ikke tal på psykisk vold mod børn, ligesom den ikke viser kausale forbindelser mellem psykisk vold og eksempelvis alkoholmisbrug. Imidlertid fremkommer den med ulige former for passiv fysisk og psykisk omsorgssvigt, der kan implicere psykisk vold. Af undersøgelsen fremgår det som nævnt, at 15 pct. af børnene bor i familier med alkoholproblemer. Det implicerer ofte omvendte børne- og forældreroller, angst etc., der som konsekvens kan føre til lavt selvværd, manglende tillid til voksne etc. Desuden viser undersøgelsen, at 12 pct. oplever, at deres forældre ignorere dem i forbindelse med konflikter. Undersøgelsens anbefalinger: Igangsættelse af langsigtet holdningsbearbejdelse. Tydeliggørelse af sammenhængen mellem alkoholproblemer og fysisk mishandling. Tydeliggørelse af at det er ulovligt at mishandle et andet menneske. Flere tilbud om behandling for alkoholproblemer, herunder gerne nye (og eventuelt forskellige) tilbud. Nye initiativer til at sikre, at børn får bedre kvalitet i deres relationer til jævnaldrende, dvs. at de lærer at løse konflikter og lærer at tolerere forskelligheder. Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal afstemmes i forhold til problemstillingerne i de øvrige arbejdsgrupper. Arbejdsgruppens medlemmer Katrine Nathanielsen, 8. marts-gruppen Bolatta Vahl, PAARISA Anda Poulsen, PIP Grethe Siegstad, NIISIP, Socialrådgiverforeningen Marie-Kathrine Poppel, Grønlands Universitet Inger Kreutzmann, Kriminalforsorgen Fagperson: Ellen Magnussen, IN Sekrætær: Torben Weyhe, IN Tidsramme

64 Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.

65 Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende kompetenceudvikling Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes kompetenceudviklingen forbedres for ansatte, der arbejder inden for de andre 6 fokusområder (Børns trivsel, Ressourcesvage familier, seksuelt misbrug, Afhængighedsskabende problemer, Fysisk og psykisk vold i nærrelationer, Kompetenceudvikling samt Skole og fritid). Arbejdet skal således understøtte de resterende arbejdsgruppers arbejde. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, som efterfølgende vil blive fremsendt til styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger.

66 Afgrænsning af fokusområde Udgangspunktet for denne arbejdsgruppes arbejde vil være anbefalinger angående kompetenceudvikling i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel, anbefalinger fra konferencen Ressourcestærke familier i Sisimiut og anbefalinger fra KANUKOKAs konference i Ilulissat. IPN har dog foretaget sproglige tilrettelser i anbefalingerne og på forhånd frasorteret anbefalinger, der hører under andre fokusområder. Derudover vil de tiltag, som IPN allerede har igangsat med henblik på opkvalificering (konto ), indgå som en del af arbejdsgruppens fokusområde. Det skal således indgå i arbejdsgruppens overvejelser, hvordan der udarbejdes opfølgningskurser til Oplysningskampagnen , hvordan der kan udarbejdes modulopbyggede kurser for ansatte på familie- og krisecentrene, hvordan der fortsat sikres en opkvalificering, f.eks. udarbejdelsen af en rådgivningsassistentuddannelse, af den del af arbejdskraften på det sociale område, der har en kortvarig eller ingen uddannelse. Endelig ønsker styregruppen, at det indgår i arbejdsgruppens overvejelser, hvorledes faggrupper inden for det sociale område, f.eks. pædagoger, lærere og sygeplejersker, gives de nødvendige redskaber, så de bliver i stand til at opdage og håndtere seksuelt misbrug og omsorgssvigt. I denne forbindelse bedes arbejdsgruppen også overveje, hvordan faggrupperne i løbet af deres uddannelse kan udrustes bedre til at opdage og håndtere seksuelt misbrug og omsorgssvigt i deres fremtidige arbejde. Beskrivelse af fokusområde 11 I Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel 12 kommer Else Christensen frem til, at 16 pct. af familierne på et eller andet tidspunkt har haft kontakt med socialforvaltningen på grund af vanskeligheder relateret til barnet. Henvendelserne drejede sig om: Opdragelsesproblemer i hjemmet Problemer efter skilsmisse/samlivsbrud Forældres misbrug af alkohol eller stoffer Problemer i skolen Psykiske problemer hos barnet Handicap hos barnet Skolen eller daginstitutionen tilskyndende familien Psykiske problemer hos forældrene Fysisk sygdom hos forældrene Familierne oplyste, at de ved henvendelse til socialforvaltningen fik følgende former for hjælp: 11 Nedenstående beskrivelse bygger på: Christensen, Else m.fl. (2009): Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, s Undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af mødre i hele Grønland.

67 Samtaler i socialforvaltningen Hjælp fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning En aflastningsfamilie Tilbud om plejefamilie Tilbud om døgninstitution Anden form for hjælp 19 pct. oplevede, at de modtog anden hjælp end den, de efterspurgte, mens 15 pct. ingen hjælp modtog. På baggrund af undersøgelsen anbefaler Else Christensen: At der dannes et overblik over, hvilken form for hjælp (eller støtte), kommuners socialforvaltninger er i stand til at tilbyde. Det vil sige at undersøge, hvilke kompetencer medarbejderne i socialforvaltningerne allerede har, og inden for hvilke områder de bør efteruddannes. På baggrund heraf bør der igangsættes specifikke uddannelser samt tilbydes supervision til de ansatte i socialforvaltningerne, så de kan blive bedre til at vide, hvordan de skal handle, når der er risiko for, at børn er udsat for omsorgssvigt. Der er især brug for en tydeliggørelse af: Hvilke forhold hos familierne, man i særlig grad skal være opmærksom på Hvilke forhold hos børnene, der i særlig grad kan give behov for hjælp eller støtte Hvilke handlinger forventes der at blive igangsat over for familier, hvor der er risiko for, at børnene er udsat omsorgssvigt Konferencen Ressourcestærke familier På konferencen Ressourcestærke familier blev der udarbejdet en række anbefalinger vedrørende kompetenceudvikling af ansatte, der arbejder med børn, unge og ressourcesvage familier. 13 Hvad angår personel, der arbejder med gravide unge, blev det anbefalet: At der uddannes ressourcepersoner, der kan rådgive gravide unge At der sker en opkvalificering af personalet, der arbejder med gravide unge At der er uddannede jordmødre og sundhedsplejersker i alle byer At der finder en bedre udnyttelse sted af personer med en pædagogisk og psykologisk uddannelsesbaggrund Hvad angår personel, der arbejder i familiecentre, blev det anbefalet: At familiesagsbehandlere mindst en gang om året efteruddanner sig 13 IPN og KIIIN (2008): Rapport Ressourcestærke familier, Sisimiut juni 2008

68 At sagsbehandlere gennem efteruddannelse varetager kursusprogrammer og rådgiver (supervision) At ansvarsområder inden for socialloven synliggøres, således at alle ved, hvor ansvaret er placeret Hvad angår fagpersoner i små samfund, blev det anbefalet: At man også fokuserer på de positive sider ved at være fagperson i små samfund At det overvejes, hvordan man hjælper fagpersoner i ensomt beliggende samfund At det overvejes, hvordan manglen på faglærte medarbejdere i byerne i yderdistrikterne/bygderne afhjælpes At der finder regional sagsbehandling sted At der rådgives om at være sagsbehandler for bekendte At der rådgives om inhabilitet At der rådgives om retningslinjer i forbindelse med børn-forældre-sager hvem er klienten At der rådgives om, hvem der beskytter barnet, børnenes rettigheder m.m. At der fokuseres på, at sociale medarbejdere skal være dygtige til deres fagområder At der sker en opkvalificering af viden, f.eks. for bygdemedarbejderne At arbejdet hviler på anerkendelse af medmennesker At man er opmærksom på ændring af traditioner At en uddannelse om ansvar fra fosterstadiet/oplysning og tværfagligt samarbejde iblandt de sociale medarbejdere etableres At kendskab til lovgivning udbredes At der igangsættes en personlig oplysningskampagne At alle faglærte medarbejder inden for den sociale sektor gives bedre forhold At der igangsættes en landsdækkende oplysningskampagne om brugen af psykologer At de politiske målsætninger i byerne også skal gælde for bygderne At en kontinuerlig opkvalificering af familier rettet mod samtlige borgere finder sted (f.eks. indsats mod skamfølelse, selvmedlidenhed og selvtilfredshed) At alle får bedre muligheder for at bruge internet At der kommer øget fokus på vidensdeling At udefrakommende integreres og støttes bedre At mangfoldigheden, hvad angår kulturel baggrund og sprog, ses som en styrke, også politisk På KANUKOKA s konference om hjælp til børnefamilier blev det anbefalet 14 : At socialforvaltningernes personaleressourcer på familieområdet på længere sigt skal overflyttes til familiecentrene At der etableres et rejsehold/kriseberedskab, der kan rykke ud i forbindelse med større krisesituationer, under den fælleskommunale enhed for døgninstitutioner for børn og unge, når denne oprettes At der er behov for flere midler til uddannelsesindsatsen på det sociale område At der er behov for bedre uddannelse på socialområdet 14 KANUKOKA (2009): Sammendrag af konferencen om hjælp til børnefamilier, s. 8

69 At der bør ske en bedre udnyttelse af de forhåndenværende personaleressourcer At Hjemmestyrets kursusvirksomhed på socialområdet bør ske i tæt samarbejde med kommunerne/kanukoka for at sikre, at kursustilbud samt tidspunktet for afholdelse af kurser hænger bedre sammen med kommunernes behov Derudover anbefaler IPN, at følgende forslag indgår i arbejdsgruppens overvejelser: Børn, der er vidne til vold, er en overset gruppe. Det er vigtigt, at der udvikles særskilte aktiviteter for børnene på centrene. Det kræver, at ansatte får udviklet de nødvendige kompetencer til at arbejde med børnene. Specielt er det ønskeligt at inddrage ansatte med forskellige baggrunde, f.eks. pædagoger, samt terapeutbistand på konsulentbasis At det afdækkes, hvilke kvalifikationer der er behov for hos medarbejderne for derigennem at sikre en kompetent og målrettet opkvalificering At der sker en målretning af de ansattes kompetencer, så de matcher målgrupperne behov At der sker en udbygning af eksisterende viden samt at ny viden tilføres Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer Rita Joelsen, PIP Sara Abelsen, NIISIP Josef Therkildsen, SIK Aili Laui, Sorlak Kunuunnguaq Fleischer, KIIIN Regine Enoksen, Krisecentrenes organisation Dora Kleist, Kommuneqarfik Sermersooq Fagperson: Ellen Magnussen, IPN Sekretær: Andu S. Olsen, IPN Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.

70 Bilag 6: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende ressourcesvage forældre Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende ressourcestærke forældre Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes vilkårene for de ressourcesvage familier kan forberedes. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, der efterfølgende skal fremsendes til styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger. Afgrænsning af fokusområde Arbejdsgruppen vil anvende den definition af ressourcesvage familier, som Else Christensen bruger i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel, hvor ressourcer

71 defineres ud fra økonomiske, beskæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige, omsorgsmæssige og netværksmæssige ressourcer. Udgangspunktet for arbejdsgruppens arbejde vil være anbefalinger angående ressourcesvage familier i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel, anbefalinger fra konferencen Ressourcestærke familier, anbefalinger fra IPN s evaluering af familiecentre og -højskoler samt anbefalinger fra KANUKOKAs konference i Ilulissat. IPN har dog foretaget sproglige tilrettelser i anbefalingerne og på forhånd frasorteret anbefalinger, der hører under andre fokusområder. Beskrivelse af fokusområde 15 I den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel 16 undersøger Else Christensen familiernes ressourcer inden for følgende fem områder: Økonomiske ressourcer Beskæftigelsesmæssige ressourcer Uddannelsesmæssige ressourcer Omsorgsmæssige ressourcer Netværksressourcer Økonomiske ressourcer opgøres dels ud fra de interviewede familiers egen vurdering af deres økonomi, dels ud fra oplysninger om hvorvidt familierne inden for det seneste år enten har måttet undlade at betale udgifter til tiden eller anskaffe sig fornødenheder, f.eks. sko. Hvis familierne inden for det seneste år gentagende gange enten ikke har været i stand til at betale udgifter til tiden eller har måttet afstå fra at anskaffe sig fornødenheder, anses familien for at have svage økonomiske ressourcer. Ud fra denne definition har 65 pct. af familierne stærke eller middel økonomiske ressourcer, mens 35 pct. har svage økonomiske ressourcer. I Nord- og Østgrønland er andelen af familier med svage økonomiske ressourcer markant højere end i resten af landet. Beskæftigelsesmæssige ressourcer opgøres ud fra, hvorvidt moren eller hendes samlever har været arbejdsløse i en længere periode. Hvis moren eller hendes samlever har været uden lønnet arbejde i 2 ud af 3 år i perioden , anses familien for at have svage beskæftigelsesmæssige ressourcer. Ud fra denne definition har 79 pct. af familierne stærke eller middel beskæftigelsesmæssige ressourcer, mens 21 pct. har svage beskæftigelsesmæssige ressourcer. I Nord- og Østgrønland er andelen af familier med svage økonomiske ressourcer højere end i resten af landet. 15 Følgende afsnit bygger på: Else Christensen m.fl. (2009): Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, s Undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af mødre i hele Grønland.

72 Uddannelsesmæssige ressourcer opgøres ud fra uddannelsesniveauet hos de voksne i hjemmet. Familier, hvor den ene eller begge voksne som minimum har en erhvervsuddannelse, vurderes til at have gode eller middelgode uddannelsesmæssige ressourcer. 71 pct. af familierne har stærke eller middel uddannelsesmæssige ressourcer, mens 29 pct. af familierne har svage uddannelsesmæssige ressourcer. Der er dog store regionale forskelle, f.eks. har 2 ud af 10 mødre en uddannelse i Nordgrønland, mens 6 ud af 10 mødre i Vestgrønland har en uddannelse. Omsorgsmæssige ressourcer opgøres ud fra, hvorvidt forældrenes personlige problemer, f.eks. alkoholmisbrug, eller parforholdsproblemer går ud over deres evne til at tage vare på barnet. Familier med minimum et af følgende karakteristika anses for at have svage omsorgsmæssige ressourcer: enlig forsøger, uforholdsmæssige mange skænderier mellem de voksne, depressioner hos moren eller alkoholproblemer enten hos moren eller/og hendes samlever. 74 pct. af familierne har stærke eller middel omsorgsmæssige ressourcer, mens 26 pct. af familierne har svage omsorgsmæssige ressourcer. I Nordgrønland beskriver 18 pct. af mødrene sig som depressive, i Østgrønland 14 pct. og i de øvrige dele af landet 9-11 pct. I Nordgrønland har 13 pct. af mødrene alkoholproblemer, mens det i de øvrige dele af landet er 7-9 pct. Netværksressourcer opgøres ud fra, hvorvidt familien kan få hjælp fra familiemedlemmer eller venner til at passe barnet. 73 pct. af familierne har stærke eller middel netværksressourcer, mens 27 pct. af familierne har svage netværksressourcer. Ud fra tallene for de overstående 5 områder kan det udledes: At 62 pct. af familierne har stærke ressourcer, dvs. stærke eller middel ressourcer på mindst 4 områder At 26 pct. af familierne har middel ressourcer, dvs. svage ressourcer på 2 områder At 12 pct. af familierne har svage ressourcer, dvs. svage ressourcer på mindst 3 områder Familier med svage ressourcer har ofte følgende karakteristika: Dårlig beskæftigelsessituation Lavt uddannelsesniveau Alkoholproblemer På grund af deres egne problemer vil forældrene ofte ikke være i stand til at vise den nødvendige omsorg over for børnene. En tredjedel af de enlige mødre er placeret i gruppen af ressourcestærke familier, mens resten af de enlige mødre befinder sig i grupperne af familier med middel og svage ressourcer. Dermed er der en relativ stor andel af enlige mødre i gruppen af ressourcesvage familier. Dette skyldes blandt andet, at alkoholproblemer er mere udbredte blandt enlige mødre, at lidt flere enlige mødre befinder sig i gruppen af kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug som børn,

73 samt at markant flere enlige mødre, dvs. 30 pct. mod 16 pct. for alle mødre, har været udsat for vold fra en samlever. Geografisk fordeler familierne sig med stærke, middel og svage ressourcer sig på følgende måde: Familier med stærke ressourcer Familier med middel ressourcer Familier med svage ressourcer Procent Nordgrønland Diskobugten Vestgrønland Sydgrønland 20 7 Østgrønland Hele Grønland Som det fremgår, befinder de ressourcesvage familier sig især i Nord- og Østgrønland, mens området omkring Diskobugten, Vest- og Sydgrønland har en markant lavere andel af ressourcesvage familier. På baggrund af undersøgelsen anbefaler Else Christensen: At man er opmærksom på de store forskelle, der er i levevilkårene i forskellige dele af landet At forskellige tiltag tilpasset lokale forhold vil have størst effekt Konferencen Ressourcestærke familier På konferencen Ressourcestærke familier blev der udarbejdet en række anbefalinger. I denne forbindelse er især anbefalingerne omkring tidlig indsats for gravide, familiecentre og -højskoler relevante. 17 Hvad angår tidlig indsats for gravide, blev det anbefalet: At boligpolitikken skal tilgodese særligt belastede familier At de basale fornødenheder, dvs. mad, bolig og pasningsmuligheder, skal være til stede At der oprettes spædbørnshjem At der udarbejdes ensartet retningslinjer for vurdering af forældreevner 17 IPN og KIIIN (2008): Rapport Ressourcestærke familier, Sisimiut juni 2008, s. 11, 21 og 24

74 At de unge mødes med omsorg og empati At de unge lærer at sige fra, så de ikke presses af deres forældre til at få børn At der fokuseres på bedsteforældrene som en potentiel ressource Hvad angår familiecentre, blev det anbefalet: At et sundt nærmiljø skabes og finansieres delvist af de centrale myndigheder At borgerne inddrages At borgerne/brugerne serviceres ens At arbejdet tager udgangspunkt i klientens stærke sider At den samme sagsbehandler anvendes gennem hele forløbet At familieforebyggelse starter i familiehøjskolen At den centrale statistiske database bruges som politisk beslutningsgrundlag At familiebehandling evalueres Hvad angår familiehøjskoler, blev det anbefalet: At der løbende er tilbud om familiehøjskole At børn deltager At der oprettes lokale tilbud i hjembyen og -bygden At opholdene modulopbygges med særskilte temaer, f.eks. at være familie, at være forældre, om børns behov, misbrugsproblemer, traumatiske begivenheder og krisebearbejdning At modulerne varer fra 14 dage til en måned At midler til afholdelse af familiehøjskole afsættes på finansloven At der afsættes midler svarende til behovet Evaluering af familiecentre og -højskoler Ud fra tilbagemeldinger fra kommunerne og interviews med 4 familiecenterledere har IPN udarbejdet en evaluering af familiecentre og -højskoler 18. Evalueringen viser, at familiecentrene og -højskolerne udfører en vigtig forebyggende opgave, og at ordningerne med familiecentre og -højskoler har udvidet antallet af tilbud for familier med problemer, herunder de ressourcesvage familier. Det betyder ikke, at den enkelte familie automatisk får flere tilbud. Den enkelte families mulighed for at benytte sig af tilbuddene varierer, alt efter hvilken kommune familien er bosiddende i, og hvilke kriterier der er opstillet for at få hjælp, f.eks. krav til ressourcer. I forbindelse med ressourcesvage familier er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at en succesfuld behandling forudsætter, at familien i forvejen besidder en vis mængde ressourcer for at blive behandlet. Det er dog ikke ensbetydende med, at familier, der er ressourcesvage ud fra Else Christensens definition, ikke vil kunne få hjælp gennem et familiecenter eller en familiehøjskole, men at de svageste af de ressourcesvage ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en succesfuld behandling. 18 IPN (2009): Evaluering af familiecentre og -højskoler

75 En af de største styrker ved familiecentrene og -højskolerne er, at de er forankret lokalt, og deres tilbud derfor er tilrettelagt ud fra de ressourcer, muligheder og behov, der findes i lokalsamfundet. Derfor er det også forholdsvist enkelt at tilpasse tilbuddene, hvis der sker ændringer lokalt med hensyn til ressourcer og behov. Sidst, men ikke mindst udtrykker brugerne af familiecentrene og - højskolerne stor tilfredshed, ligesom personalet og undervisere har positive erfaringer med ordningerne. På basis af ovennævnte tilbagemeldinger anbefaler IPN, at arbejdsgruppen forholder sig til følgende overvejelser: At der oprettes familiecentre i alle byer At tilskudsordningerne til familiecentre og -højskoler fortsætter At det gøres muligt for familiecentre at modtage tilskud i mere end 3 år At det tages op til overvejelse, hvordan bygdefamilier får bedre muligheder for at benytte familiecentrene og -højskolerne At det tages op til overvejelse, hvorvidt det skal gøres til et krav, at familiecentrene og - højskolerne følger deres brugere efter endt behandling At det tages op til overvejelse at oprette et forum, f.eks. et idekatalog, hvor familiecentre og -højskoler kan udveksle erfaringer og hente inspiration At det tages op til overvejelse at oprette et kraftcenter til at sikre fortsat evaluering og udvikling af familiecentrene og -højskolerne På KANUKOKA s konference om hjælp til børnefamilier blev det anbefalet 19 : At Landstinget ændrer lovgivningen om offentlig hjælp, så det bliver muligt at yde akut hjælp til lav- og mellemindkomstfamilier med børn, og at det dermed igen bliver muligt at yde supplerende hjælp At den nuværende lovgivning om offentlig hjælp bør tilpasses den enklere og smidigere form, der kendetegnede lovgivningen om offentlig hjælp fra 1982 At der indføres en særlig ordning for fiskere og fangere i forordningen om offentlig hjælp, således at de ved vejrlig og lignende får mulighed for at modtage hjælp, uden at de nødvendigvis først skal registreres som arbejdsledige eller risikere at blive frataget deres erhvervsbevis Bedre central vejledning omkring social lovgivning efterlyses der bør være samklang mellem politiske målsætninger og lovgivningens indhold At der sikres økonomisk støtte fra Hjemmestyret til oprettelse og drift af familiecentre At økonomisk støtte fra Hjemmestyret til oprettelse og drift af familiecentre også kan anvendes på de fysiske rammer At der oprettes en central vidensbank, evt. under KANUKOKA, som blandt andet indsamler oplysninger om særlige behov for hjælp og antal akutte hjælpeforanstaltninger At forældrene inddrages mere At der udarbejdes retningslinjer som hjælp til forældres opdragelse af børn i forbindelse med forældrekurser At indtægtsgrænsen for at kunne opnå børnetilskud forhøjes fra kr. til kr. At de centrale myndigheder gør noget ved det høje prisniveau på sunde madvarer 19 KANUKOKA (2009): Sammendrag af konferencen om hjælp til børnefamilier, s. 6-8

76 At muligheden for særlig hjælp til uddannelsessøgende forældre genindføres At kommunerne tildeles en direkte andel af afgifter på tobak, spiritus og lignende til supplerende finansiering af projekter og forebyggende indsatser inden for familieområdet At niveauet på takster for forældrebetaling for daginstitutionspladser nedsættes At der udarbejdes en definition af sult Afsluttende bemærkninger til anbefalingerne Som det fremgår af de foregående afsnit, er der en række anbefalinger, blandt andet angående familiecentre, som går igen. Samtidig viser især Else Christensens afdækning af de ressourcesvage familier, at der er behov for, at arbejdsgruppen diskuterer, hvorvidt den fremtidige indsats i større grad skal målrettes udvalgte grupper, f.eks. unge mødre, eller udvalgte geografiske områder, f.eks. Nordgrønland. Ligeledes er det nødvendigt, at arbejdsgruppen diskuterer, jf. KANUKOKA s anbefalinger vedrørende en forbedring af børnefamiliernes økonomiske vilkår, hvorvidt evt. højere økonomisk støtte skal komme alle børnefamilier til gode, eller om det udelukkende er børnefamilier med lave indkomster, der skal tilgodeses. Sidst, men ikke mindst anbefales flere steder bedre evaluering af igangsatte tiltag og oprettelsen af centrale fora, hvor det er muligt at hente inspiration og udveksle erfaringer. Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer Marianne Heilmann og Zille Petersen, Foreningen for Enlige Forældre Conni Gregersen, Psykologforeningen Birgit Hansen, PAARISA Lona Lynge, MIPI Titta Johansen, PIP Trine Chemnitz, NIISIP Maren Heilmann, Krisecentrenes organisation Fagperson: Lis Mona Jensen, IPN Sekretær: Mads Byrialsen, IPN Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.

77 Bilag 7: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende seksuelt misbrug Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har IPN og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Praktiske informationer Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Specifikke behov for opkvalificering af personel, hvis anbefalingerne skal realiseres o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedr. seksuelt misbrug Formålet med arbejdsgruppen er at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes seksuelt misbrug kan forhindres og behandles gennem konkrete initiativer. Fokus vil være på behandling af såvel krænkede som krænkere, herunder pædofile. Arbejdsgruppen skal prioritere sine anbefalinger, der efterfølgende skal forelægges styregruppen. Arbejdsgruppen må gerne fremkomme med supplerende anbefalinger til anbefalingerne i kommissoriet. Samlet må hver arbejdsgruppe dog maksimalt fremkomme med 5 anbefalinger. Afgrænsning af fokusområde

78 Udgangspunkt for denne arbejdsgruppes arbejde vil være anbefalinger angående seksuelt misbrug i Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel samt anbefalinger fra konferencen Ressourcestærke familier i Sisimiut. IPN har dog foretaget sproglige tilrettelser i anbefalingerne og på forhånd frasorteret anbefalinger, der hører under andre fokusområder. Derudover anbefaler IPN, at følgende forslag indgår i arbejdsgruppens overvejelser: Oprettelse af Barnahuse 20 Oprettelse af støttegrupper Tilbud om terapiforløb på kort og lang sigt Beskrivelse af fokusområde 21 I Børn i Grønland en kortlægning af de 0-14-årige børns og familiers trivsel 22 inddeler Else Christensen seksuelt misbrug i henholdsvis aktivt og passivt seksuelt omsorgssvigt. Aktivt seksuelt omsorgssvigt er: Når forældrene eller andre voksne har samleje og/eller seksuelle aktiviteter med barnet Når barnet medvirker i pornografiske materiale qua forældrenes accept eller tvang Når barnet berører eller bliver berørt på en seksualiseret måde på de erogene zoner Passivt seksuelt omsorgssvigt er: Blottelse af kønsorganer for barnet Når barnet tvinges til at fremvise sine kønsorganer Når forældrene eller andre voksne lader barnet se pornografisk materiale Hvad angår omfanget af aktivt og passivt seksuelt omsorgssvigt, kommer Else Christensen frem til: At for 4 pct. af børnenes vedkommende har moren viden eller mistanke om, at barnet er blevet udsat for seksuelle overgreb At for 5 pct. af børnenes vedkommende har moren viden eller mistanke om, at barnet er blevet udsat for seksuelle krænkelser At 35 pct. af mødrene har været udsat for seksuelt misbrug som børn Ud fra tidligere undersøgelser og antallet af mødre, der oplyser, at de selv har været udsat for seksuelle overgreb som børn, anslår Else Christensen, at tallene for seksuelle overgreb/krænkelser er højere end ovennævnte. 20 Et Barnahus er en institution, hvor alle relevante aktører med erfaring med seksuelt misbrug samles under et tag. Ideen er oprindelig fra Island, hvor man i flere år med gode erfaringer har haft et Barnahus 21 Følgende afsnit bygger på: Else Christensen m.fl. (2009): Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, s og Undersøgelsen er baseret på interviews med et repræsentativt udsnit af mødre i hele Grønland.

79 På baggrund af undersøgelsen anbefaler Else Christensen: At der igangsættes et flerårigt arbejde med holdningsbearbejdning i forbindelse med seksuelle overgreb, således at befolkningen bliver klar over, at seksuelle overgreb er skadelige for børn samt forbudte ifølge grønlandsk lov Konferencen Ressourcestærke familier På konferencen Ressourcestærke familier i Sisimut indgik følgende to workshops om seksuelt misbrug: Behandling af seksuelt misbrugte børn og Pædofilisager og seksuelt misbrug arbejdsmetode i Aasiaat. 23 Anbefalinger fra workshopperne: Flere behandlingshjem i landet som det i Uummannaq, også spædbørnehjem med observationspladser Oplysning til resten af samfundet om at børnenes udvikling er sat langt tilbage på grund af omsorgssvigt Udslusning/efterværn i form af børneby eller bokollektiv til anbragte børn, der fylder 18. Nogle vil skulle være der resten af livet. Fortsat tilknytning til børnehjemmet med rådgivning Terapitilbud til plejebørn Faste kursustilbud til plejeforældre Tidlig indsats for den gravide familie udbredes til alle Forebyggelsesudvalg/SSPK-samarbejdet styrkes Pasningsgaranti i daginstitutioner Modtagepligt. Ingen venteliste på anbringelser Neutralt børnesagkyndigt udvalg, der skal være høringspart ved alle hjemtagelser af børn Rejsehold til bistand lokalt, inkl. supervision af lokale Faglighed frem for politisk beslutning Det burde stå i lovgivningen, at den anbragte først skal kunne slippes, når vedkommende har fået egen bolig Der burde etableres Special Mini-bo på baggrund af barnets behov eller handicap De succesrige døgninstitutioners arbejdsmetoder burde spredes til andre døgninstitutioner Etablering af Qaammaavik-ordningen i andre kommuner. Med hensyn til udgifterne skal mindre kommuner ikke overbelastes og tilskuddet skal gøres permanent Hjælpe klienterne ved brug af effektiv sagsbehandling inden for følgende instanser: socialforvaltningen, politiet, skolen og daginstitutionerne Derudover anbefaler IPN, at følgende forslag indgår i arbejdsgruppens overvejelser: Synliggørelse af retningslinjer, pjecer, bøger og andet materiale inden for området på en webportal Øget tværfagligt samarbejde Oprettelse af behandlerkorps/rejsehold Behandlingstilbud til krænkere/pædofile 23 IPN og KIIIN (2008): Rapport Ressourcestærke familier, Sisimiut juni 2008

80 Konference med fokus på behandling Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer Arnaq Grønvold, Tasiorta Stine Berthelsen, ICYC, Annette Broberg, Psykologforeningen Anne Tang og Ruth Svendsen, PIP Bolatta Vahl, PAARISA Zara Petersen, Politimesterembedet Myrna Lynge, Kredsretten Susanne Harritsø, Sundhedsvæsenet Fagperson: Kaalat Wilche, IPN Sekretær: Andu S. Olsen, IPN Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være IPN i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige IPN har ansvaret for indkaldelse til det første møde samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.

81 Bilag 8: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende skole og fritid, herunder mobning Baggrund Landsstyret vil fremkomme med en strategi for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet, samt prioritere konkrete indsatser fremover. Dette sker på baggrund af den landsdækkende undersøgelse Børn i Grønland en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, konferencen Ressourcestærke familier, Særlig indsats, Atuarfitsialak og Meeqqerivitsialak, samt øvrige igangværende indsatser målrettet børn og familier. På den baggrund har Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik (Departementet for Familier og Sundhed) og KIIIN nedsat en række arbejdsgrupper, der alle forventes at arbejde ud fra følgende skabelon: Fokusområde: Kort introduktion af fokusområde, inkl. definition Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Praktiske informationer: Forventninger til møderne o IPN eller KIIIN varetager sekretærfunktionen o Arbejdsgruppens medlemmer deltager aktivt o Mødetidspunkter og arbejdsgang aftales internt i den enkelte arbejdsgruppe Anbefalinger o Arbejdsgruppen skal prioritere blandt sine anbefalinger o Komme med anbefalinger både på kort og lang sigt o Anbefalingerne skal være konkrete og realiserbare o Anbefalingerne skal fokusere på handling Anbefalingerne skal indeholde o Baggrund o Forslag o Forventet effekt o Økonomiske konsekvenser o Supplerende beskrivelse o Indstilling Arbejdsgruppen vedrørende skole og fritid, herunder mobning KIIIN har under styregruppemødet den 17. marts 2009 anbefalet og fået tilslutning til, at skole - og fritidsområdet i første omgang varetages af én arbejdsgruppe, som i givet fald kan tage stilling til, hvorvidt området på længere sigt skal deles i to. Formålet for arbejdsgruppens arbejde

82 At udarbejde konkrete og realiserbare anbefalinger til, hvorledes skole- og fritidsområdet på kort og på lang sigt kan bidrage til at imødekomme undersøgelsens anbefalinger, herunder afskaffelse af mobning i skole og fritid. Afgrænsning af fokusområde: I forhold til skoleområdet skal fokus koncentrere sig om, hvorledes de forskellige anbefalinger kan inddrages i skolernes undervisning og øvrige aktiviteter, eventuelt igennem en justering af gældende læringsmål og læreplaner. I forhold til fritidsområdet skal fokus koncentrere sig om, hvorledes anbefalingerne kan imødekommes på fritidsområdet, og hvad der kræves for at kunne realisere anbefalingerne, indbefattet evt. ændringer i regelgrundlaget. For begge områder gælder, at initiativer til afskaffelse af mobning skal indgå i arbejdsgruppens anbefalinger. Udgangspunktet for gruppens arbejde er undersøgelsen Børn i Grønland, en kortlægning af årige børns og familiers trivsel, specielt med udgangspunkt i følgende punkter: Nogle af undersøgelsens konstateringer vedr. Skolen Flertallet af børnene har et godt familieliv og gode aktiviteter Mange familier har fælles aktiviteter for børn og voksne 48 % af forældrene er meget tilfredse med skolen, resten er ikke tilfredse. 30 % af børnene lærer i flg. Den interviewede forældre ikke noget ved at gå i skole. Skilte familier har ofte oplevet alkohol- eller hashproblemer, og at moren har været udsat for fysisk eller psykisk vold. Børn er, specielt i socialt dårligt stillede familier, primært morens ansvar Drilleri I alt 79 % af mødrene/fædrene mener ikke, at deres barn (i alderen 0-14 år) bliver drillet mere end andre børn, 4 % er i tvivl, 2 % ved det ikke og de resterende 15 % mener, at deres barn bliver drillet mere end jævnaldrende børn.... Det tyder således på, at børn, der bliver drillet mere end andre børn, har en øget risiko for på en eller anden måde at være lidt anderledes end andre børn og/eller at opføre sig på en anderledes måde end flertallet. Trivsel 15 % af skolepigerne og 25 % af skoledrengene har trivselsproblemer. Trivselsproblemerne generelt forekommer oftere hos de ældre skolebørn. Problemerne er i særlig grad knyttet til samvær med andre børn. 8 % af såvel piger som drenge er placeret uden for det sociale fællesskab. Især de ældste af børnene har psykologiske vanskeligheder. Undersøgelsens anbefalinger Inddrag undersøgelsens resultater i arbejdet med Atuarfitsialak

83 Sørg for, at såvel faglærte som ufaglærte lærere får øget viden om, hvilke forhold, der bør føre til specialundervisning eller særlig støtte. Etabler basisviden på alle skoler, så børn med ordblindhed kan hjælpes. Igangsæt den faglige udvikling, ved hjælp af særlige læringskurser for eleverne, så de får større viden om, hvordan de lærer noget, samt en oplevelse af, at læring kan lykkes. Undersøg hvorfor specielt forældrene i Kujataata Kommunia ikke er tilfredse med skolen. Vær opmærksom på, at 15 % af pigerne og 25 % af drengene har trivselsproblemer. Få tydeligere karakteristik af trivselsproblemerne, og iværksæt tiltag, der kan forbedre trivslen. Lad evt. grupper af elever sammen med en ansvarlig voksen mødes og tale om trivselsproblemerne (gerne ud fra undersøgelsens oplysninger) og drøfte modeller for, hvordan problemerne kan mindskes. Lav evt. sommerferiekurser, hvor børnene lærer at tale sammen om problemer og vanskeligheder, så der bliver færre børn, som drilles. Igangsæt nye initiativer for at sikre, at børn får bedre kvalitet i deres relationer til jævnaldrende, dvs., at de lærer at løse konflikter og at tolerere forskelligheder. Igangsæt et flerårigt arbejde med holdningsbearbejdsning i forbindelse med seksuelle overgreb, således at befolkningen bliver klar over, at seksuelle overgreb er skadelige for børn, samt at det er forbudt efter grønlandsk lov. Vær opmærksom på de store forskelle, der er i levevilkårene i forskellige dele af landet. Og vær opmærksom på, at det eventuelt vil være relevant med forskellige tiltag i forskellige dele af landet, hvis man skal sikre en god udvikling. Desuden skal arbejdsgruppen tage udgangspunkt i bl.a. anbefalingerne fra konferencen Resourcestærke familier, KANUKOKA s konference om hjælp til børnefamilier samt tage hensyn til igangværende projekter og aktiviteter. Afgrænsning i forhold til andre fokusområder Arbejdet i arbejdsgruppen skal nøje afstemmes med de øvrige arbejdsgrupper og opgaverne for disse. Arbejdsgruppens medlemmer IMAK, Fia Kriegel Psykologforeningen, Trutsi Høy Kreutzmann PIP, Rita Joelsen og Nikolaj Reimer Sorlak, Asiarpak Frederiksen Lund Paarisa, Jakku Bregnhøj KIIIN, Kunuunnguaq Fleischer og Kaali Olsen Inerisaavik Lone Hindby Arbejdsgruppen vil kunne udvides med relevante samarbejdsparter. Tidsramme Arbejdsgruppens anbefalinger skal være KIIIN og IP i hænde inden et senere meddelt tidspunkt i maj Ansvarlige KIIIN har ansvaret for indkaldelse til det første område samt for sekretærfunktionen i arbejdsgruppen. De øvrige møder og opgavernes fordeling aftales under det første møde.