Rapport med anbefalinger angående børns og familiers trivsel

Transkript

1 Rapport med anbefalinger angående børns og familiers trivsel

2 Forord Det er med stor glæde, at jeg som medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender kan offentliggøre denne rapport med anbefalinger til tiltag inden for børne- og ungeområdet, som en række faglige og frivillige organisationer samt fagfolk i fællesskab har udarbejdet. Både jeg og det samlede Naalakkersuisut er særligt optaget af at forbedre vilkårene og mulighederne for vores børn og unge, hvilket, vi mener, kan ske gennem en helhedsorienteret strategi. Derfor prioriter jeg højt, at en sådan strategi bliver udarbejdet, og denne rapports anbefalinger vil udgøre en af stolperne i en sådan strategi. En strategi vil ikke med et snuptag løse samtlige udfordringer inden for det sociale område vedrørende børn, da mange af problemerne inden for det sociale område har ophobet sig gennem årtier. Det vil derfor også tage årtier at løse dem, og nye udfordringer vil med tiden komme til. Økonomisk bliver det en tung opgave for vores samfund at løfte. Det er derfor vigtigt, at vi ikke betragter opgaven som en udgift, men som en langsigtet investering. En langsigtet investering, der vel at mærke ikke kun skal give et højt afkast målt i kroner og ører, men som først og fremmest skal give vores børn og unge kræfterne til at bryde den negative sociale arv og skabe sig en bæredygtig fremtid. Denne opgave er imidlertid for omfattende til, at det offentlige alene kan løfte den, hvorfor jeg er glad for, at så mange har haft lyst og mod til at deltage i udarbejdelsen af anbefalingerne og dermed bidrage med deres store faglige viden. At forbedre de vilkår, vi som samfund byder vores børn, unge og familier, er en opgave for hele samfundet og hver enkelt af os. Det er et ansvar, der hviler på os alle! Og jeg er af den klare holdning, at vi ALLE har noget at bidrage med i den sammenhæng. Nuuk, den 1. okt Maliina Abelsen Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 BAGGRUND... 5 STYREGRUPPENS INDSTILLING... 8 ARBEJDSGRUPPEN VEDR. AFHÆNGIGHEDSSKABENDE PROBLEMER Den gravide/fostret: Tidlig indsats Børn 0-6 år: Børn i familier med alkoholproblemer Skolebørn ARBEJDSGRUPPEN VEDR. BØRNS TRIVSEL Etablering af tværsektorielle koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Etablering af venskabsfamilier Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland ARBEJDSGRUPPEN VEDR. FYSISK OG PSYKISK VOLD I NÆRRELATIONER Program til holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Konfliktmægling (hjælp til voldsofre) Tilbud til voldsudøvere Centralisering af tilbud til voldsofre tværfagligt samarbejde ARBEJDSGRUPPEN VEDR. KOMPETENCEUDVIKLING Kvalitets-/kompetenceråd i forhold til socialt arbejde i almindelighed og den ekstraordinære indsats i særdeleshed Specialuddannelse for fagpersoner om omsorgssvigt Kompetencegivende uddannelser/efteruddannelser/diplomuddannelser Kompetencegivende kurser/efteruddannelse for bygdepersonale. Opfølgning af kampagnen og udvikling af netværksdannelser Årlig konference og seminar med fokus på børns trivsel ARBEJDSGRUPPEN VEDR. RESSOURCESVAGE FAMILIER... 35

4 1. En rejsende familiehøjskole Procesevaluering Intensivering af efteruddannelsesindsatsen for ansatte inden for det sociale område i den sociale lovgivning og sagsbehandlingsloven Indsats for unge gravide og unge mødre ARBEJDSGRUPPEN VEDR. SEKSUELT MISBRUG Etablering af børnehus i Grønland Udredning af og behandlingstilbud for børn og unge, som har seksuel grænseoverskridende adfærd Etablering af Sexologuddannelse samt undervisning og oplysning Etablering af Støttecenter og behandlingsmulighed for voksne med senfølger Kompetenceudvikling for relevante fagfolk ARBEJDSGRUPPEN VEDR. SKOLE OG FRITID BILAG Bilag 1: Kommissorium for styregruppen for en sammenhængende og koordineret indsats på børne- og familieområdet Bilag 2: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende afhængighedsskabende problemer Bilag 3: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende børns trivsel Bilag 4: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende fysisk og psykisk vold i nærrelationer Bilag 5: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende kompetenceudvikling Bilag 6: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende ressourcesvage forældre Bilag 7: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende seksuelt misbrug Bilag 8: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende skole og fritid, herunder mobning... 81

5 Baggrund I begyndelsen af 2009 besluttede det daværende landsstyre, bl.a. på baggrund af undersøgelsen Børn i Grønland En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel, at nedsætte en styregruppe for en sammenhængende og koordineret politik inden for børne- og familieområdet. Styregruppens arbejde skulle bruges til at udarbejde en sammenhængende og koordineret politik på børne-, unge- og familieområdet. I styregruppen har følgende organisationer og departementer været repræsenteret: IMAK KANUKOKA NIISIP PIP Psykologforeningen SIK Sorlak Departementet for Finanser Departementet for Sociale Anliggender Departementet for Sundhed Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Formandskabet for styregruppen blev varetaget af departementschef Martha Lund Olsen, Departementet for Sociale Anliggender. Departementet for Sociale Anliggender varetog ligeledes sekretariatsfunktionen. Styregruppen nedsatte 7 arbejdsgrupper inden for disse områder: Afhængighedsskabende problemer Børns trivsel Fysisk og psykisk vold i nærrelationer Kompetenceudvikling Ressourcesvage familier Seksuelt misbrug Skole og fritid. Ud over organisationerne i styregruppen var følgende repræsenteret i arbejdsgrupperne: Bedre Børneliv, NANU, Red Barnet, 8. marts-gruppen, Kriminalforsorgen, Foreningen for Enlige Forældre, PAARISA, MIPI, Krisecentrenes organisation, ICYC, Tasiorta, Kommuneqarfik Sermersooq, politimesterembedet, kredsretten, sundhedsvæsnet, Inerisaavik samt adjunkt Marie- Katrine Poppel. Arbejdsgrupperne fik til opgave at udarbejde hver makimalt 5 anbefalinger inden for arbejdsgruppens område. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke varetog sekretærfunktionen for arbejdsgruppen vedr. skole og fritid og Departementet for Sundhed for arbejdsgruppen vedr.

6 afhængighedsskabende anbefalinger, mens Departementet for Sociale Anliggender varetog funktionen i de resterende arbejdsgrupper. I forbindelse med udskrivningen af landstingsvalget blev arbejdet sat i bero, og efter valget besluttede Naalakkersuisut at lade styregruppen og arbejdsgrupperne fortsætte deres arbejde. Samtidig besluttede medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, at arbejdet skulle intensiveres og udføres under mere strukturerede former. Bl.a. blev der fastsat en tidsramme, således at arbejdsgruppernes anbefalinger skulle ligge klar og fremsendes til styregruppen senest den 15. sept De 7 arbejdsgrupper indleverede sammenlagt 26 anbefalinger. Arbejdsgruppen vedr. skole og fritid valgte dog at anbefale, at resultaterne af igangværende tiltag på skole- og fritidsområdet afventes, hvilket bl.a. drejer sig om en gennemgribende gennemgang af de nuværende læringsmål og læreplaner i folkeskolen. Derudover påtænkes en revidering af lovgivningen på hele kultur- og fritidsområdet, og der pågår stadig et omfattende udviklingsarbejde i folkeskolen, som bl.a. fokuserer meget på det enkelte barns udvikling. Dette arbejde er netop også igangsat på førskoleområdet med en omfattende efter- og videreuddannelsesvirksomhed til følge. Endelig vil Departementet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke i samarbejde med Mary Fonden stå for en versionering af Fondens "Fri for Mobberi"-projekt, som tilpasses grønlandske forhold, og som vil blive implementeret som et led i udviklingsaktiviteterne på førskole- og skoleområdet, og i øvrigt involvere både kommuner og frivillige organisationer. Anbefalingerne omfatter såvel igangsættelse af nye tiltag som udbygning af allerede eksisterende tiltag. Det er vigtigt at understrege, at anbefalingerne er udarbejdet af arbejdsgrupperne, og at de involverede departementer alene har stillet 1 sekretær og 1 fagperson til rådighed til at varetage sekretærfunktionen. Endvidere har arbejdsgrupperne arbejdet uafhængigt af hinanden, hvorfor der kan forekomme overlapninger i deres forslag. Departementet for Sociale Anliggender har efterfølgende foretaget sproglige tilrettelser af anbefalingerne. Oprindeligt indgik det som et krav til anbefalingerne, at disse skulle indeholde et afsnit med et skøn over de økonomiske konsekvenser. Imidlertid har det under de givne arbejdsbetingelser vist sig vanskeligt for arbejdsgrupperne at opgøre anbefalingernes økonomiske konsekvenser, hvorfor departementet har fundet det mest hensigtsmæssigt at udelade arbejdsgruppernes beregninger. Manglen på dokumentation i forbindelse med underbygning af anbefalingerne skyldes, at der kun findes ganske få evalueringer af tiltag inden for det sociale område, der er i stand til at dokumentere, hvilke tiltag der virker. Arbejdsgrupperne har derfor i stor udstrækning måttet udforme deres anbefalinger ud fra den viden, de har qua deres faglige baggrund.

7 Af samme grund vil indsamling af dokumentation og evaluering af det sociale område have høj prioritet fremover. Der er afsat 25 mio. kr. på finansloven for 2010 til særlige tiltag inden for børne- og ungeområdet. Disse midler skal bl.a. anvendes på at sikre, at arbejdsgruppernes arbejde resulterer i konkrete tiltag; hvilke anbefalinger, der skal udmøntes, besluttes af medlem for Naalakkersuisut for Sociale Anliggender. I prioriteringen vil der blive lagt vægt på, at størstedelen af midlerne anvendes på tiltag, der er direkte målrettet børn og unge. Målet er således, at de 25 mio. kr. skal medføre en mærkbar forbedring af børns og unges vilkår. Arbejdsgruppernes 26 anbefalinger, der tilsammen danner grundlaget for denne rapport, blev afleveret til medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Maliina Abelsen, den 1. okt

8 Styregruppens indstilling Styregruppens medlemmer fik hver især til opgave i samråd med deres bagland at udvælge og rangordne 13 ud af de 26 anbefalinger. Blandt styregruppens medlemmer var der især bred støtte til følgende anbefalinger: Anbefaling nr. 3: Intensivering af efteruddannelse for ansatte inden for socialområdet i sociallovgivning og sagsbehandlingsloven Anbefaling nr. 10: Program for holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Anbefaling nr. 18: Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Anbefaling nr. 20: Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland Anbefaling nr. 21: Etablering af et børnehus i Grønland Imidlertid så 4 medlemmer af styregruppen sig ikke i stand til at udvælge 13 anbefalinger, mens 1 medlem ikke ønskede at rangordne den pågældende organisations anbefalinger. Det har derfor ikke været muligt at udarbejde et samlet sæt anbefalinger fra styregruppen. Medlemmer af Styregruppen Martha Lund Olsen, departementschef, Departementet for Sociale Anliggender (formand) IMAK v. formand Sivso Dorph KANUKOKA v. seniorkonsulent Kisea Bruun NIISIP v. formand Sara Abelsen PIP v. formand Kaaliina Skifte Psykologforeningen v. formand for kreds Grønland Karen Marie Nathansen SIK v. næstformand Josef Therkildsen, Sorlak v. bestyrelsesmedlem Aili L. Laue Departementet for Finanser v. specialkonsulent Hilmar Ogmundsson Departementet for Sundhed v. lægefaglig konsulent Birgit V. Niclasen Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke v. departementschef Lise Lennert Olsen, projektkoordinator Kunuunnguaq Fleischer og AC-fuldmægtig Martin Ellegaard Hansen Departementet for Sociale Anliggender v. afdelingschef Susie Marthin Kjeldsen, afdelingsleder Ellen Magnussen og AC-fuldmægtig Mads Byrialsen (sekretær)

9 Arbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabende problemer Arbejdsgruppen påbegyndte dens arbejde med en oplistning af igangværende og planlagte aktiviteter inden for området. Efter indledende drøftelser og diskussion besluttede gruppen, under hensynstagen til den afsatte tidsramme, at arbejde videre med følgende temaer 1 : 1. Behandlingstilbud til børn, hvis forældre har afhængighedsskabende problemer (alkohol, hash og ludomani) 2. Fokus på barnets problemer 3. Tidlig indsats: a) den gravide/fosteret, b) børn 0-6 år og c) skolebørn 4. Familiehøjskoler 5. Kampagner Arbejdsgruppen valgte at arbejde videre med tidlig indsats, da den foreløbige evaluering/ orientering af projekt "Tidlig indsats overfor den gravide familie" påviser styrkelse og implementering af projektet på stederne. Arbejdsgruppen aftalte at følge den røde tråd omkring barnet. Således at der gribes mere intensivt ind med oplysning for kommende forældre, som skal bryde den sociale arv, samt at barnet selv bliver sat i centrum, såfremt forældrene har problemer, allerede i vuggestuealderen, hvor børneinstitutionerne har klare politikker for, hvorledes problemet kan tackles i samarbejde med forældrene. Således har arbejdsgruppen valgt at sætte fokus på følgende problemkerneområder: behandling for hele familien, familiehøjskole for hele familien, politikker på børneinstitutioner og folkeskolen, skemalæggelse af emnet rusmidler samt indførelse af en skolefe-ordning på alle skoler. Arbejdsgruppen mener, at de valgte temaer kan være med til at bryde den sociale arv og skabe grundlaget for ressourcestærke, bevidste og selvstændige individer/samfund. De 3 anbefalinger skal ses som en samlet indsats, og nummereringen er derfor ikke udtryk for en prioritering. 1. Den gravide/fostret: Tidlig indsats Baggrund Det overordnede formål med tidlig indsats er forebyggelse af tidlig omsorgssvigt blandt børn ved allerede fra undfangelsen at yde støtte til gravide familier med behov for særlig støtte. Målet er at reducere omfanget af omsorgssvigt blandt børn. Projektet giver endvidere mulighed for at nå unge gravide med svære problemer, herunder misbrugsproblemer og manglende forælderevne, så de får den hjælp, der er behov for, med indlæring fra grunden. 1 Med mindre det fremgår i det pågældende afsnit, er arbejdsgrupperne anbefalinger opstillet i prioriteret orden, dvs. anbefaling nr. 1 er den anbefaling, den pågældende arbejdsgruppe har prioriteret højest, anbefaling nr. 2 er den anbefaling den pågældende arbejdsgruppe har prioriteret næsthøjest osv.

10 Sideløbende køres projekt Real Care dukker, der giver de unge en indsigt i, hvad det vil sige at være forældre. Projektet er igangsat på baggrund af det høje antal teenage-graviditeter her i landet. Mange af disse graviditeter ender som aborter, men en hel del vælger dog at blive teenagemødre. Forslag Arbejdsgruppen vedr. afhængighedsskabende problemer anbefaler, at Nuuk-modellen med oprettelse af en boenhed til unge gravide med behov for særlig støtte, og hvor man kan blive boende i mindst 2 år, udbredes til øvrige kommuner. Stedet hjælper beboerne med kontakt til den lokale boligadministration til opskrivning som boligsøgende, og samtidig gives tilbud om gratis sideløbende alkoholbehandling eller deltagelse i familiebehandling for beboerne. I det aktuelt kørende projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie er konstateret, at mange af de gravide er boligløse og må derfor bo hos deres forældre/bekendte med massive alkoholproblemer. I boenheden i Nuuk er der tilknyttet personale (dog ikke døgnbemanding), der hjælper beboerne med bl.a. madlavning, rengøring, indkøb og kontakt til det offentlige, da beboerne som regel ikke har fået indlæring i, hvorledes man lever et normalt liv, hvor ens basale behov bliver dækket. Projekt Real Care dukker gøres til et permanent tiltag, og alle stederne besøges år efter år. Forventet effekt At indsatsen forhåbentlig vil være med til at afhjælpe de problemer, man møder i dag: små børn, som bliver født med abstinenser, babyer i 3-månedersalderen, som allerede har erhvervet sig hjerneskader, små børn, som bliver plejeanbragt eller anbragt på institutioner og ikke mindst bryder den sociale arv. Som permanent tiltag vil Real Care dukker medføre, at abortantallet blandt teenagere reduceres, samt at flere vælger moderskabet fra. Specifikke behov for opkvalificering af personel I det aktuelt kørende projekt konstateres manglende afsættelse af personaleressourcer til at løfte opgaven lokalt. Endvidere er der behov for en lokal koordinator til projektet. Det nuværende årsværk til projektet bibeholdes. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At Nuuks forsøgsordning med oprettelse af 1 boenhed til unge gravide med behov for særlig støtte gennemføres med 2 års forlængelse At Departementet for Sociale Anliggender forestår et årligt møde, hvor ordningen evalueres At den, efter en forhåbentlig vellykket forsøgsperiode, implementeres og tilpasses til øvrige byer/bygder At Selvstyret går ud af projektet efter forsøgsperioden, men fortsat varetager råd- og vejledningsfunktion At projekt Tidlig indsats overfor den gravide familie gøres permanent 2. Børn 0-6 år: Børn i familier med alkoholproblemer Baggrund

11 Alkoholmisbrug er et familieproblem, og børn rammes af forældrenes misbrug af rusmidler (alkohol, hash etc.). Forældrenes følelsesmæssige mønstre overføres til deres børn og resten af familien med: vrede, skyldfølelse, mindreværd og lignende, som er de dominerende følelser hos aktive alkoholikere. Børn fra familier med alkoholproblemer er begrebsliggjort, som var det en kronisk stresssituation, dvs. de er mere eller mindre stressede i hverdagen. Dette medfører utryghed, angst, aggressioner, mavepine, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder m.m. Pigerne vender ofte følelserne indad og bliver stille, hvorimod drengene handler udadrettet og ofte havner i konflikter. Børn af misbrugere kender ofte ikke til alment gældende regler hos normale familier, hvorfor de har svært ved at skelne mellem, hvad der er rigtigt og forkert, hvilket igen kan medføre grænseløshed, også i voksenlivet, hvor de f.eks. får svært ved at passe et job, uddannelse mv. Forslag Ifølge 7 i Landstingsforordning nr om førskoleområdet kan kommunalbestyrelsen efter behov oprette et samarbejdsteam bestående af personer, der på tværs af enkelte forvaltningsgrene er direkte involveret i arbejdet med det enkelte barn for at sikre et koordineret samarbejde mellem de netværk, der er omkring det enkelte barn. Arbejdsgruppen anbefaler, at kommunerne formaliserer disse samarbejdsteam og således sikrer et styrket samarbejde mellem alle, der har med de enkelte børn at gøre Ifølge samme forordning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en børne- og ungepolitik, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at der ud over klare mål for kommunen indføjes forventninger til ovennævnte samarbejdsteam. Familierne tilbydes ophold i familiehøjskole, samtidig med at der tilbydes gratis behandling for forældrene. Familiekurser på stedet skal styrkes og gøres til et tilbagevendende initiativ. Familierne skal følges tæt af kommunerne med fast tilknytning og med ugentlige besøg af en familieterapeut. Forventet effekt At børn lærer at tale om deres følelser og udtrykke oplevelser uden skam, idet der bliver talt om, at det ikke er deres skyld, at deres forældre drikker, samt at deres forældre elsker dem At samfundet hjælper børnene med at bryde dysfunktionelle mønstre. Ved udveksling af oplysninger, tidlig handling og forståelse kan sikres, at den sociale arv brydes, således at der kan tages ekstra vare på børnene Specifikke behov for opkvalificering af personel Der vil være behov for personale på samtlige steder, som er oplært i at varetage specifikke tiltag for børn i sorg, samt at ansatte, som tidligere er blevet uddannet som familieterapeuter, lærer fra sig. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At kompetencen i det lokale tværfaglige udvalg styrkes og udvides At der tilbydes familiehøjskoleophold for hele familien

12 At der etableres nye familieafdelinger i tilknytning til eksisterende døgninstitutioner over hele landet At familiekurser på stederne gøres til vedvarende tiltag At der til familien tilknyttes 1 familieterapeut At den tilbudte behandling er gratis At der udfærdiges en alkoholpolitik for forældre/værger til børn i daginstitutioner, herunder vejledninger til personalet 3. Skolebørn Baggrund Generelt ser det ikke så galt ud med de unges alkoholforbrug i forhold til andre lande, men undersøgelser viser, at større byer ikke har samme problemstillinger som mindre byer eller bygder. Et eksempel er Nuuks skoleelever, hvor de unge tidligere og tidligere prøver indtagelse af alkohol. Pigerne er mere bevidste om skadevirkningerne ved et sådant misbrug end drengene. Dog lider flere og flere børn og unge under deres forældres misbrug og føler sig nødsaget til at overtage forældrerollen over for mindre søskende, i nogle tilfælde sågar over for forældrene. Dette resulterer i, at barnet/den unge ikke får den fornødne tid til lektielæsning, dyrkelse af hobbyer eller bare det at være barn/ung. Mange tror, at de er den eneste familie, der har sådanne problemer. Skoler og klassekammerater oplever træthed, ked-af-det-hed, uoplagthed, manglende forberedelse/lektielæsning, som netop bunder i en belastet opvækst hos forældre med alkoholproblemer, eller måske omvendt et glad barn, som i virkeligheden dækker over den dårlige situation på hjemmefronten. Børn i familier med alkoholproblemer har særlig risiko for omsorgsvigt, fordi forældrenes evne til at tage sig tilstrækkeligt af deres børn kan være nedsat pga. deres misbrug. En skolefe-ordning bør indføres i samtlige skoler, som en anderledes støtte til børn fra familier med misbrugsproblemer. Der skal være en koordinator for området. En skolefe er et voksent menneske, f.eks. en pædagog eller lærer, der har særligt øje for børn, der har behov for særlig omsorg, eksempelvis børn i misbrugsfamilier. Skolefeen er en slags arbejdstitel for en opgave, der dels inkluderer kontakten til det enkelte barn, dels tovholderfunktion for skolens indsats for børn, der har det svært. Børnene skal have, hvad andre børn får: en fornuftig hverdag med højdepunkter. Og så skal de lære om normer og regler for samvær, da børnene ikke oplever disse entydigt i deres hverdag. Ordningen handler ikke om terapi, men om en anerkendende og støttende voksenkontakt. Skolefeen skal have penge til at støtte deltagelse i sociale aktiviteter, f.eks. klubkontingenter, udflugter og sommerlejr. Forslag At der under den igangværende revision af folkeskolens læringsmål og læreplaner sættes mere fokus på alkohol og rusmidler, så børnene tidligst muligt i skoleforløbet får kendskab til skadevirkninger mv.

13 Endvidere anbefales, at der indføres flere emneuger på skolerne, hvor man i højere grad bruger lokale forebyggelseskonsulenter eller børn og unge med viden og erfaring på området som oplægsholdere. Alle skoler indfører en skolefe-ordning, så børn, som er i behandling eller oplever forældrenes manglende evne til at se problemerne i øjnene, kan få støtte. Forventet effekt Børn fra familier med alkoholproblemer skal have, hvad andre børn får: en fornuftig hverdag med højdepunkter Børnene lærer de normer og regler for samvær, som de ikke oplever enstydigt i deres hverdag Børnene lærer om konsekvenser for misbrug, og ved tidlig fælles indsats kan børnene støtte og lære af hinanden. Børnene lærer at tale om problemet og oplever, at de ikke er den eneste familie med sådanne problemer Man kommer i bedre dialog med forældrene, da der er klare alkoholpolitiker, som forældrene kender fra forældremøderne Specifikke behov for opkvalificering af personel Koordinator, som opdaterer tiltaget, yder råd og vejledning samt organiserer uddannelse/kurser for skolefeer. Koordinatoren kan være pædagog, socialrådgiver, lærer eller social- og sundhedsassistent. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller: At skemalægge emnet rusmidler At gøre uge 18 som emneuge på skolerne At der ansættes koordinator At alle skoler har en skolefe At der tilbydes gratis behandling At der udfærdiges alkoholpolitikker for mulig løsning af såvel forældrenes som børnenes problemer

14 Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel Arbejdsgruppen vedr. børns trivsels anbefalinger fokuserer på empowerment, livskvalitet, skabelse af platforme for sociale relationer/netværksdannelse samt styrkelse af strukturelle løsninger med børn, for børn og med barnets tarv i centrum. Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel vurderer alle anbefalinger som vigtige og komplementære. Prioritering nr. 1 og 4 er baseret på organisatorisk empowerment, dvs. opbygning af strukturer omkring barnet og dets sfære for at sikre, at barnet interesse bliver varetaget både på nationalt og regionalt plan. Prioritering nr. 2 og 3 fokuserer på empowerment af individet ved at tilvejebringe løsninger i form af sociale netværk til at understøtte og oppebære barnet/den unge i nye og uvante situationer eller i situationer, hvor hjemmesfæren er turbulent. Arbejdsgruppen vedr. børns trivsel indstiller følgende anbefalinger: 1. Etablering af tværsektoriel koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet 2. Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder 3. Etablering af venskabsfamilier 4. Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland 1. Etablering af tværsektorielle koordinerende netværksgrupper inden for børne- og ungeområdet Baggrund Der er behov for at styrke og forbedre indsatsen inden for børne- og ungeområdet qua inddragelse af civilsamfundsorganisationerne i arbejdet som et led i en større helhedsorienteret strategi baseret på målgruppens behov. Forslag Etablering af netværksgrupper med tilknytning til socialforvaltningen i alle 4 kommuner og gerne i alle byer/bygder. Formålet er at skabe rum til, at frivillige organisationer, private initiativer og den offentlige sektor mødes og arbejder sammen om de projekter, der har til formål at forbedre børns og unges vilkår. Netværksgrupperne skal dels have til formål at sikre en koordinering og gensidig forståelse af de mange tiltag, der er på familie- og børneområdet. Herudover vil det være en vigtig funktion for netværkene at sikre, at der er konkrete aktiviteter til glæde for børn og familier. Til sådanne formål vil det være oplagt at søge om støtte fra fonde, Inuuneritta og/eller Departementet for Sociale Anliggender.

15 Netværksgrupperne kan etableres ved at gøre brug af allerede eksisterende civilsamfundsorganisationers erfaringer med at etablere sig og danne netværk. Eksempelvis kan der nedsættes en opstartsgruppe, der rejser rundt i landet, og sætter skub i netværksdannelsen med udgangspunkt i lokale nøglepersoners ønsker og behov koordineret med allerede eksisterende tiltag i lokalområdet. Netværksgrupperne foreslås placeret i forbindelse med socialforvaltningerne eller en lokal civilsamfundsorganisation i byer/bygder rundt omkring i landet. Et første vigtigt led i sådanne netværksmøder vil være at skabe overblik over, på hvilke områder det giver mening at arbejde sammen og hjælpe hinanden, samt hvor der er behov for en koordineret indsats. Det centrale er, at der skabes et netværk på tværs af offentlige og private initiativer, så det bliver muligt at fremlægge behov fra de offentlige instansers side og frivillige/private organisationer og initiativer kan byde ind med deres ideer og se, hvor de kan hjælpe og supplere hinanden. Det vil være nødvendigt for hvert enkelt netværk at lave en samarbejdskontrakt, der kort beskriver rammen for samarbejdet. En sådan rammeaftale vil ligeledes gøre det muligt for netværket at søge midler som en samlet instans. Arbejdsbeskrivelser for de lokale netværk bør laves lokalt som et resultat af et indledende arbejde, hvor netværket dannes med støtte fra opstartsgruppen. Mødeaktivitet i netværksgrupperne vil variere fra netværk til netværk; maksimalt 4 timer om måneden samt evt. en uddannelses-/evalueringsdag hver 2. måned. Forventet effekt Øget social ansvarlighed gennem samarbejde på tværs af det offentlige og civilsamfundet; baseret på et samspil mellem civilsamfundet, frivillige organisationer, private institutioner med selvstyrets og de kommunale institutioner på børne- og ungeområdet. Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen Supplerende beskrivelser Ingen Indstilling Der åbnes op for en række pilotprojekter over en 3-5-årig periode i udvalgte byer og bygder, hvor det offentlige i samarbejde med civilsamfundet gives mulighed for at forbedre børns og unges levevilkår og trivsel qua etablering af koordinerende netværksgrupper. 2. Etablering af væresteder for børn og unge i alle byer og større bygder Baggrund Grønland har de seneste 50 år været igennem en hurtig samfundsmæssig moderniseringsproces fra den traditionelle fisker- og fangerkultur til et stadigt mere internationalt påvirket samfund.

16 Denne hastige udvikling har betydet sociale og menneskelige omkostninger, da ikke alle har kunnet følge med. Dette udtrykkes ved et stadigt stigende skel mellem de velfungerende ressourcestærke børn og unge og rodløse, magtesløse børn og unge, der ikke føler sig som en del af samfundet. Derfor er der brug for væresteder til at støtte og hjælpe disse børn og unge. Værestederne skal være steder, hvor børn og unge kan søge hen for dels at få hjælp til at løse deres problemer, dels for at være sammen med andre børn i et fællesskab, hvor der skal være plads til alle og dels for at have et sted, hvor de kan få lov til at være børn og få kreative stimuli. Værestederne antages at have en præventiv effekt, idet de medvirker til at skabe mønsterbrydere, forebygge selvmord, forebygge seksuelt misbrug og forebygge kriminalitet blandt unge. Målgruppen bør både være ressourcestærke og svage børn og unge. Forslag Etablering af værestederne bør tilpasses lokale behov, muligheder og ressourcer, som kendetegner det sted, hvor det lokale værested skal etableres, og der indgås aftale med de lokale myndigheder herom. Der bør laves research for facts, forskningsresultater og vilkår og grundlag for værestedet, så det udvikles i forhold til de reelle behov (evidensbaseret praksis). Dette skal koordineres i forhold til relevante samarbejdspartnere kommunen, organisationer, NGO er, erhvervslivet mv. Nogle af de mål, som værestederne bør arbejde med, er medvirkende til at styrke børnene, så de bliver bedre til at klare deres hverdag og bryde de uhensigtsmæssige mønstre, de lever i. Det er vigtigt at give børnene redskaber i form af målrettede problemløsninger, så de lærer, at frustrationer og barrierer kan overvindes, og problemer kan løses, så man ikke skal vælge den ultimative løsning, som f. eks. selvmord, hvis der opstår vanskelige problemer i livet. Børn skal opmuntres, roses og motiveres, så børnene selv oplever den sejr, det er at løse et problem eller overvinde en forhindring; det kan være at gennemføre et maratonløb for børn, at passe sin skole, at lave god mad, at rydde op på værelset, at lave sine lektier osv. Samtidig er det også vigtigt at give børn oplevelser sammen med andre børn og voksne. Eksempler på modeller for væresteder: Klublignende væresteder Kendetegnende for de fleste etablerede væresteder er, at de fungerer som et klublignende værested med kreative værksteder, hvor børnene kan spille bordtennis, benytte computere, spille spil, få lektiehjælp, spille fodbold, spise et måltid mad, lave kreative sysler som husflid og lege og have det sjovt sammen med andre børn. Her søger børnene også hen, når der er sociale problemer i hjemmet som druk og husspektakler, og værestederne fungerer som oaser for disse børn. Målgruppen kan variere fra værested til værested. Ofte benytter mindre børn sig af værestederne om eftermiddagen, hvor det er de unge, der bruger stedet om aftenen. Mælkebøtten-modellen Mælkebøtten er en ny type institution udviklet til at tilgodese de behov, der er for at hjælpe børn og unge i Nuuk, og er en kombination af et kreativt klublignende værested og et døgncenter for børn og unge, hvor der er hjælp at hente hele døgnet.

17 Alle børn i alderen 2-17 år er velkomne i huset, og både ressourcestærke og svage børn kommer i Mælkebøtten. Den primære målgruppe ligger i alderen 5-6 år op til år. Desuden har børn, der pga. druk og fest i hjemmet oftest er henvist til gaden, et fristed, hvor de kan søge hen og få et måltid mad. Derudover er der mulighed for, at 9 børn, efter aftale med socialforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq, kan overnatte der, indtil der i samarbejde med velfærdsforvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq findes helhedsløsninger for de børn, der pga. sociale problemer i hjemmet anbringes midlertidigt i Mælkebøtten. Forventet effekt Værestederne vil både medvirke til at forebygge omsorgssvigt af børn og samtidig give børn mulighed for at udvikle deres kreative evner i fællesskab med andre børn. Børnene vil også få bedre livsvilkår, da det kan give tryghed at vide, at der altid er hjælp at hente i værestedet. Værestederne kan på sigt være medvirkende til at forebygge, at der kommer flere behandlingskrævende omsorgssvigtede børn, der skal anbringes uden for hjemmet. Værestederne kan samtidig forbedre vilkårene for de børn og unge, der nok er omsorgssvigtede, men endnu er til at nå, så de i stedet for at blive sociale tabere og kriminelle kan indgå i gruppen af ressourcestærke børn og unge. Effekten af forebyggelse af omsorgssvigt af børn og unge forventes på længere sigt ikke kun at skabe en socialt bedre fungerende generation. Udviklingen vil også vise sig ved stabile unge og familier, der er aktive på arbejdsmarkedet og dermed selvforsørgende. Det stadigt stigende skel mellem de ressourcestærke unge og ressourcesvage vil mindskes og antallet af unge førtidspensionister vil reduceres. Forebyggelse af omsorgssvigt vil også kunne mindske selvmordene hos børn og unge. Den langsigtede effekt opnås ved både helbredelse og forebyggelse. Det er både den negative psykologiske og negative sociale arv, der skal brydes. Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen; det forventes, at stillingerne opslås, og der efterfølgende afholdes samtaler med henblik på ansættelse af kvalificerede personel. Supplerende beskrivelser Etablering af væresteder i Grønland kunne tilrettelægges efter en 5-årig tidsramme, hvor erfaringer fra de eksisterende væresteder bør anvendes i den fortsatte udvikling. Ligeledes bør etablering og drift af væresteder evalueres med henblik på en vurdering af, om hensigten er opfyldt, samt med henblik på vidensformidling og erfaringsudveksling. Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut arbejder på, at der etableres væresteder i alle byer og større bygder i Grønland tilpasset de eksisterende behov, muligheder og ressourcer.

18 3. Etablering af venskabsfamilier Baggrund Mange børn og unge rejser fra bygderne til byerne for at tage folkeskolens ældste trin ( kl.), evt. rejser de til byerne på et tidligere tidspunkt. I byerne bliver de indlogeret på kollegier. Disse børn og unge har brug for et ekstra netværk, i form af en familie, der kan give en hjælpende hånd, når det kniber; en familie, der åbner sit hjem i weekender, ferier og på udvalgte hverdage. For børnene og de unge handler det ofte om de små ting: at blive husket på sin fødselsdag, en tur i naturen, at et kendt ansigt sidder på tilskuerrækken til arrangementer på skolen, at komme med ud at sejle eller få mulighed for at deltage i andre aktiviteter. For de børn og unge, der har behov for en venskabsfamilie, er det netop de små ting, der gør den store forskel i hverdagen. Venskabsfamilier er et moderne tilbud til børn og unge, der kommer fra bygderne. En venskabsfamilie tilbyder barnet/den unge samvær, venskab og aktiviteter. I mange tilfælde kommer venskabet til at vare hele livet. Forslag Forældrene til børnene i bygderne skal være bekendte med, at der findes en venskabsfamilieordning for deres børn, når de opholder sig på kollegium i byen. Der skal etableres et samarbejde med skolerne i bygderne og de ansvarlige på kollegierne i byerne via skoleforvaltningen i kommunen. Som opstart tænkes et antal venskabsfamilier tilknyttet kollegiet, og at aktiviteterne tilbydes alle børn og unge, der bor på kollegierne. Ved at tilknytte venskabsfamilierne til kollegierne undgår man, at der er nogen, der bliver favoriseret frem for andre, samt at alle på kollegiet får glæde af besøg og aktiviteter. Aktiviteterne vil derfor være præget af, at alle har mulighed for at deltage. Eksempelvis kan venskabsfamilier (en eller flere sammen) tage til kollegiet og arrangere fællesspisning, tage på udflugt, arrangere kaffemik, være med i deltagelse i offentlige arrangementer, være behjælpelig med fast lektiehjælp etc. Hyppigheden af aktiviteterne planlægges af parterne selv. Godkendelse af venskabsfamilier kan ske af f.eks. kollegiebestyrerne sammen med den ansvarlige i skoleforvaltningen. Forud for en godkendelse skal være afholdt en samtale med familien, og der skal være indhentet straffe- og børneattester. Endvidere skal familien have deltaget i et kursus om at være venskabsfamilie. Effekt Virkningen af indsatsen kan f.eks. være en større sandsynlighed for, at børnene/de unge gør grundskolen færdig og får et supplerende netværk, der kan støtte dem i hele deres uddannelsesperiode. Kontakten kan udvikle sig til livslange relationer. Børnene/de unge føler sig set og anerkendt i den tid, de opholder sig langt fra deres biologiske familie. Specifikke behov for opkvalificering af personel Supplerende beskrivelser

19 Det er hensigtsmæssigt, at koordinator for venskabsfamilier, er den kommunalt ansatte, som allerede har ansvaret for barnet/den unge, som flytter fra bygden til byen. Der kan evt. være behov for supplerende person. Koordinator for venskabsfamilier bør være en person med en børnefaglig uddannelse og med erfaring i at arbejde med børn og familier. Kort sagt: en person, der er vant til at rådgive og vejlede. Koordinator skal rekruttere og godkende venskabsfamilier og børn, afholde kurser for venskabsfamilierne, matche børn og venskabsfamilier, samt rådgive venskabsfamilier i forløbet og i øvrigt have et tæt samarbejde med kollegiebestyreren. Kollegiebestyreren kan evt. supplere koordinator mht. kontakten til forældrene i forbindelse med matchning og forløb, samt være den, der koordinerer de fælles aktiviteter på kollegiet, hvor venskabsfamilierne er involverede. Lokale virksomheder kan evt. formidle venskabsfamilier blandt de ansatte samt støtte venskabsfamiliernes aktiviteter med børnene/de unge. Dette kan profilere virksomhedens sociale ansvar. Indstilling At Naalakkersuisut giver tilbud til børn/unge fra bygderne, som skal på folkeskoleophold i byen. Som opstart kan etableres et eller flere pilotprojekter i udvalgte byer. Pilotprojektet/-erne evalueres med henblik på, dels hvordan kommer vi i gang, dels med virkning for de implicerede børn og afsluttende med anbefalinger til, hvordan ordningen med venskabsfamilier kan implementeres i andre byer. 4. Etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland Baggrund Den samfundsmæssige udvikling de seneste 50 år har bevirket, at børns opvækst i dag er markant anderledes i det grønlandske samfund end for blot et par generationer siden. Den gamle fisker- og fangerkultur, familiemønstre og traditioner gør sig ikke gældende med samme kraft som tidligere. Det betyder også ændringer i børneopdragelsen: Der stilles større krav til børnene, og det betyder større selvstændiggørelse af børn og unge for at kunne klare sig i udviklingen. Der er tale om et opbrud, der viser sig tydeligt i børns tilværelse. De skal i højere grad selv finde frem til et ståsted, og de skal selv udvikle de tilstrækkelige færdigheder til at kunne møde tilværelsens mange og nye udfordringer. Forslag Børn har brug for talsmænd, der kan tale deres sag og derved medvirke til at sikre, at børnene får en tryg og harmonisk opvækst, at de beskyttes mod omsorgssvigt og seksuelle overgreb, deres grundlæggende behov og at børn selv bliver inddraget i beslutningerne. Et Børneråd skal være med til at sikre, at børn bliver hørt og at lovgivningen tilgodeser deres behov og rettigheder. Et Børneråd skal også sikre, at de udsatte og sårbare børn bliver omfattet af en særlig indsats, og at samfundet bliver indrettet på en sådan måde, at børn får muligheder for at bidrage.

20 Opgaver for et Børneråd Det er Børnerådets opgave at arbejde for at forbedre børns vilkår, varetage deres interesser, behov og rettigheder. Der er således tale om et aktivt råd, der skal igangsætte empowerment aktiviteter, indhente viden om børns vilkår og kende til børns holdninger og meninger. Informationer om børnenes vilkår og meninger videregives til politikerne. Børnerådet vil også have en rådgivende funktion over for politikerne i Selvstyret i forhold til en overordnet børnepolitik og prioritering af indsatsområder. Børnerådet skal generelt gøre opmærksom på børns rettigheder og interesser såvel på det offentlige som på det private plan. Det skal sørge for, at der tages hensyn til børns interesser i forbindelse med lovgivning, afgørelser og planlægning i samfundet. Det skal påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis, hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses eller direkte tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode opvækstvilkår. Da børns synspunkter ofte glemmes, er det Børnerådets opgave at lytte til, hvad børn siger og fremlægge deres synspunkter for politikerne, når der skal træffes beslutninger, som vedrører børn. Det skal arbejde for at give børn bedre mulighed for at deltage i debat og påvirke samfundsudviklingen. Børnerådet skal også påpege og foreslå reformer, som vedrører børn på alle samfundsområder, som f.eks. inden for skolevæsen samt social- og sundhedsspørgsmål. Det skal tage initiativ til meningsdannende debat om børns anliggender, følge og synliggøre udviklingen i børns opvæksvilkår samt tage initiativ til, at der laves undersøgelser om børns vilkår. Det er vigtigt, at børn lærer, at de også har betydning for samfundet, og at deres holdning og deres stemme også har indflydelse på landets udvikling, og det har stor betydning, at der bevares en tæt og relevant forbindelse til den konkrete hverdag, som børn lever. Dette kunne sikres ved at udpege regionale børnetalsmænd, eksempelvis i tilknytning til de nye storkommuner, der skal fungere i tæt forbindelse med Børnerådet. Opgaver for børnetalsmanden Børnetalsmanden skal være til stede i regionerne (eksempelvis de nye kommuner) for at følge og belyse forholdene for børn i de regionale områder helt ude i de fjerneste kroge af bygderne og samtidig være en kontaktmulighed for børn med hensyn til at få deres meninger og rettigheder imødekommet. En belysning af børns situation i regionen kan foregå på flere måder. Der kan foretages rundspørger til børn via deres skoleklasser, der kan indhentes oplysninger fra relevante nøglepersoner, og der kan oprettes lokale telefonlinjer til børnetalsmanden, som er åbne for børn. Der kan også gennemføres empowerment-arrangementer som f.eks. børnekonferencer via et samarbejde med børne- og ungeorganisationer. Oplysninger om børns situation rapporteres til Børnerådet, der på denne måde kan skaffe sig et overblik over vigtige sider ved børns liv. Oplysningerne meddeles tilbage til børnene lokalt samtidig med, at de via Børnerådet videregives til politikerne.

21 Kontakten til børnene i regionen skal sikre, at børn har et sted, hvor de kan få hjælp til at opnå deres rettigheder, eller få støtte og råd med hensyn til, hvor de kan gå hen med deres problem. Den lokale børnetalsmand skal ikke selv udøve rådgivning, men skal sikre, at der i regionen/kommunen er de nødvendige rådgivningsmuligheder. Et Børneråd skal endvidere være fuldstændigt uafhængigt af det politiske system og skal betragtes som et aktivt fagligt råd med en formand og nogle medlemmer. Børnerådets medlemmer bør have en bred indsigt i og viden om børns opvækst og udvikling, børns skole, kulturen og fritiden, børns sundhed, børns retsstilling og børn med særlige behov. Forventet effekt At sikre og synliggøre, at børns rettigheder tilgodeses, og at FN s Børnekonvention overholdes At børn sikres en harmonisk opvækst, der bevirker, at de får et værdigt voksenliv med uddannelse og familie, samt at de klarer sig selv økonomisk At børn oplever, at de også har ret til at have en mening, og at der er voksne, der tager dem alvorligt; det giver selvtillid og selvværd, som er en god base at udvikle sig ud fra Specifikke behov for opkvalificering af personel Ingen det forventes, at stillingerne opslås, og der efterfølgende afholdes samtaler med henblik på ansættelse af kvalificeret personale. Supplerende beskrivelser Det er af stor betydning, at de kommende generationer oplever udfordringerne som meningsfulde, konstruktive og værd at kaste sig ind i løsningen af. Her ligger der en vigtig ressource, der kan opleves som optimisme: Man er nødvendig i samfundet, der er nogle, der har brug for mig i modsætning til oplevelsen af håbløsheden og oplevelsen af at stå uden for fællesskabet. Hvis det konstruktive skal fastholdes, betyder det, at samfundet skal give plads til børn og muligheder for børn kort sagt, at samfundet skal tage børn alvorligt og opfatte dem som selvstændige parter med deres egne rettigheder. Et Børneråd i Grønland skal styrke denne position for børn i Grønland, til gavn for børnene selv og ikke mindst til gavn for det grønlandske samfund. Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut godkender etablering af et tværfagligt Børneråd i Grønland.

22 Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer har i dens arbejde fokuseret på at udarbejde realiserbare anbefalinger til, hvorledes nuværende og fremtidige indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af vold i nære relationer kan udvikles og forstærkes. Arbejdsgruppen har prioriteret dens anbefalinger i henhold til effekt og behov sammenholdt med omkostninger. Etiske overvejelser har også influeret på anbefalingerne. Arbejdsgruppen har i særlig grad fokuseret på holdningsbearbejdelse og konfliktmægling samt udvikling af nye og eksisterende tilbud til voldsudøvere og ofre for vold. Den røde tråd i arbejdet har været en forstærkning af det tværfaglige og -sektorielle samarbejde. Det er arbejdsgruppens synspunkt, at indsatserne på området kan forstærkes væsentligt, hvis man bliver bedre til at kommunikere og assistere på tværs af enheder. Derfor anbefaler arbejdsgruppen på det generelle plan tværfaglige og -sektorielle (forpligtende) handlingsplaner på området. Arbejdsgruppen vedr. fysisk og psykisk vold i nærrelationer ønskede at udarbejde en 5. anbefaling vedr. relationen mellem vold og misbrug af rusmidler, men nåede det ikke af tidsmæssige årsager. Arbejdsgruppen vil dog gerne anbefale øget behandling af alkoholmisbrug; igen med fokus på tværfagligt og -sektorielt samarbejde, da behandlingen kun anses som et første skridt mod social reintegrering. 1. Program til holdningsbearbejdelse og socialt ansvar Baggrund Baggrund for forslaget er trivselsundersøgelsen om børn og unge mellem 0-14 år i Grønland. Undersøgelsens primære anbefaling angår holdningsbearbejdelse, herunder tydeliggørelse af samspillet mellem alkoholmisbrug og vold. Omfanget af vold i samfundet kombineret med manglen på udbyggede sociale foranstaltninger, faglige ressourcer, økonomiske midler mv. gør, at det er besværligt at forebygge volden i et fyldestgørende omfang gennem almindelige sociale foranstaltninger. Endvidere er vold en sag, der involverer hele samfundet. Familier, børn, skoler, arbejdspladser mv. bliver direkte eller indirekte ramt af voldens konsekvenser, hvorfor hele samfundet har interesse i at aftabuisere voldsproblematikken og skabe en fællesforståelse af menneskers ligeværd. Det skal desuden stå helt klart, at det er ulovligt og uacceptabelt at udøve vold mod andre mennesker. Forslag Arbejdsgruppen foreslår, at man iværksætter et program til bekæmpelse af fysisk og psykisk vold i samfundet. Programmet skal indeholde minimum 2 samspillende elementer: En mediekampagne, der formidler budskaber i et passende omfang gennem forskellige typer af medier. Erfaringer fra medieverdenen viser, at en mediekampagne er mest effektfuld, når den anvender flere medier. Desuden må den være massiv/vedholdende i en periode.

23 En netværksstrategi skal køre gennem hele kampagneperioden. En netværksstrategi vil involvere forskellige samarbejdspartnere (f.eks. skolevæsenet, erhvervslivet mv.) og delmål, hvorfor en solid organisation er påkrævet. Netværksstrategien skal sikre, at mediekampagnen følges op af konkrete holdningsbearbejdende tiltag det kan f.eks. være udvikling af eksisterende personalepolitikker og nye tiltag som f.eks. partnerskabsaftaler. Det vurderes vigtigt, at programmet inkluderer konkret oplysning. Eksempelvis til borgere, der ønsker at bryde ud af et voldeligt forhold. De må vide, hvilke muligheder de har, og hvor de kan henvende sig for vejledning og hjælp. Forventet effekt En ambitiøs udfoldelse af programmet forventes: At skabe en holdningsændring i forhold til vold i samfundet At skabe øget viden om vigtigheden af at stoppe volden At nedbryde tabuer og erstatte dem med debat og dialog At etablere bedre forståelse af samarbejdet ml. sektorer, organisationer mv. At skabe øget forståelse for, at hele samfundet må påtage sig et socialt ansvar Arbejdsgruppen vurderer, at holdningsbearbejdelse er et afgørende første skridt i en langsigtet bekæmpelse af vold i samfundet. Når det lykkes at begrænse volden i samfundet, vil det betyde store besparelser på socialområdet, sundhedsområdet, retsområdet mv. Det vurderes derfor, at programmet ud fra et økonomisk synspunkt i høj grad kan betale sig. Specifikke behov for opkvalificering af personel Kurser og opkvalificering til centrale personer i programmet vil være en klar fordel. Supplerende beskrivelse PAARISA s idekatalog til bekæmpelse af vold og seksuelt misbrug (se PAARISA s hjemmeside) indeholder en række gode forslag til, hvilke budskaber, programmet kan formidle, og hvilke komponenter/områder programmet kan indbefatte. I henhold til trivselsundersøgelsen bør programmet involvere skoleområdet. Her kan f.eks. allerede eksisterende kampagner som Samtale i stedet for vold og Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes antimobningskampagne blive en del af programmet gennem netværksstrategien. På skoleområdet ser arbejdsgruppen gerne, at lærere og pædagoger modtager nye redskaber og materialer til at iværksætte holdningsbearbejdelse. En forudsætning for massemediekampagnen, der skal tages med i betragtning er, at den vil rette sig mod en bred målgruppe, hvilket kan skabe problemer i forhold til budskabsudformningen. Derfor bør dele af programmet arbejde med generelle budskaber, mens andre dele af programmet bør tilpasses målgrupper. Indstilling Arbejdsgruppen indstiller, at man lægger sig fast på ambitionsniveauet for programmet og efterfølgende udarbejder en samlet handlingsplan. Det er særligt vigtigt, at handlingsplanen