MUS- et muligt redskab til kompetenceudvikling i et sygeplejefagligt praksisfællesskab.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MUS- et muligt redskab til kompetenceudvikling i et sygeplejefagligt praksisfællesskab."

Transkript

1 Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus University. Masterprojekt. Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Liselotte Kaae Studienummer LK Anslag med mellemrum: Forårseksamen MUS- et muligt redskab til kompetenceudvikling i et sygeplejefagligt praksisfællesskab. Vejleder: Lektor Lis Hemmingsen. Fleksibel Master. Master i life long learning and management.

2 Abstract Staff Development Consultation A Competence Development Tool within the Nurse Community of Practice This master project explores how staff development consultations are used as a competence development tool in a nurse community of practice. The objective and focus of this master project is to understand how the staff development consultation between the nurse and the staff nurse is used as a competence tool in the light of the logic of performance and the logic of development. Furthermore, the project explores whether the competence development has a focus in the community of practice and the possibilities of competence development within the community of practice. The project also explores whether the staff development consultations take place or not. The reason for the research is a nurse staff satisfaction survey at one particular hospital, which has shown that the nurses do not experience that their working conditions give the possibilities of performing the best quality work, and the nurses experience that they cannot change anything in their daily work. The nurses experience a non-appreciative working environment. Another central objective of this project is that this particular hospital showed a low score in patient satisfaction in a nation-wide patient survey with the aim to ensure quality for patient treatment during the hospitalisation. The said patient survey was conducted by the Danish Ministry of Social Welfare. The first part of the empirical investigation has been performed as a quantitative questionnaire to gain insight knowledge about the frequency of staff development consultations and the nurses' expectations to staff development consultations. The data has been categorized in frequency models including one qualitative question with thematized replies. The second part of the empirical investigation has been performed as observation studies with a low participation. The data from both empirical studies has been used in the analysis to answer the main question of how staff development consultations are being used as competence development tools within the understanding of professor Per-Erik Ellström's definition of logic of performance and logic of development in a nurse community of practice. The community of practice is based on

3 Etienne Wenger's definition of community of practice, which requires mutual engagement, joint enterprise and shared repertoire. The results of the investigation are that there is a big gap between the frequencies of staff development consultations in relation to the recommendation of the normative literature and the employer s organization. It seems as if the staff consultation is mainly the staff nurse's responsibility; the staff nurse asks the questions, the nurse answers. The staff nurse is well prepared, the nurse does not seem to be prepared. The staff development consultation does in fact include the nurses' expectations; except for the recognition of the daily work. The nurses have a big focus on the community of practice whereas the staff nurse in reality does not pay attention to same. The conclusion is that competence development is mentioned during the development consultation, however from two different angles: the nurses talk of competence development within the logic of performance whereas the staff nurse talks of competence of development within the logic of development. In order to conclude whether competence development is included in the staff development consultation, it is a must that the development consultation in fact does take place! To have a joint goal of the staff development consultations it is important that the organization strategies and goals are known by both parties. It is also important that both parties take responsibilities for the staff development consultations and have the same reference and understanding of competence development.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problembaggrund med fokus på patient oplevelser Tiltag til forbedring af patienttilfredshedsundersøgelse på Hospitalet Problembaggrund på afdelingsniveau Problemets samfundsmæssige, styringsmæssige og ledelsesmæssige relevans Sociale teknologier New Public management, kompetenceudvikling og fagforeningsinteresse i MUS Projektets relevans Hensigten med opgaven Problemformulering Fremgangsmåde og videnskabsteoretiske ramme State of the art Litteratursøgning Teoretiske referenceramme og Metode Indledning til teoretisk referenceramme Teoretiske begrundelse og præsentation af teoretikere Medarbejderudviklingssamtale: historisk perspektiv, formål og hvordan Praksisfællesskaber Fælles virksomhed Fælles repertoire Etiske overvejelser Anvendte metode Undersøgelsesdesign Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen Position i felten og forforståelse ift. den kvantitative spørgeskemaundersøgelse Forløb af spørgeskemaundersøgelsen Besvarelse af spørgeskemaer Spørgeskemakritik og validiteten Kategorisering af spørgsmålene Observationsstudiemetode Kontakt og adgangsetablering til observationsfeltet Adgang til feltet....27

5 9.3. Observationsmetoden Forskerposition i observationerne Observationsstruktur Min forforståelse før observationsstudie Fund fra observationsstudierne Observation af MUS nr. et Efter observation af MUS nr. et Observation af MUS nr. to Efter observation af MUS nr. to Observation af MUS nr. tre Efter observation af MUS nr. tre Bearbejdning af MUS observationsstudierne Dokumentarisk dataindsamling Analyse af den empiriske dataindsamling og teorien MUS som begreb Er der gennemført MUS eller er der ikke gennemført MUS Resultat og delkonklusion af om der bliver afholdt MUS eller ikke Hvad vil sygeplejerskerne med MUS Resultat og delkonklusion af hvad vil sygeplejerskerne med MUS Hvad indeholder MUS Resultat og delkonklusion af hvad MUS indeholder og skal indeholde Kompetenceudvikling i MUS, i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv Forberedelse til MUS Kompetenceudvikling, i et udførsels- og udviklingslogik perspektiv fra sygeplejerskerne Kompetenceudvikling set i et udførsels- eller udviklingslogik perspektiv fra lederen Resultat og delkonklusion af forberedelse til MUS, kompetenceudviklingsmuligheder i MUS Praksisfællesskabets betydning i MUS Det store praksisfællesskab og de mange konstellationer Det lokale praksisfællesskab og relationerne til medlemmerne i dette Lederens betydning for praksisfællesskabet Resultat og delkonklusion af praksisfællesskabets betydning i MUS Metodekritik og diskussion Metodekritik og validitet Diskussion Konklusion Anbefalinger og perspektivering...61

6 18. Litteraturliste...63 Bilag 1 Brev og spørgeskema Bilag 2 Artikelreview Bilag 3 Tematisering og opgørelse over det kvalitative spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen

7 1. Indledning. Som afdelingssygeplejerske for en akut specialiseret afdeling, balancer jeg ofte mellem kompetenceforventning, kompetencekrav indbyrdes mellem sygeplejerskerne samt fra patienter og en politisk omverden der har forventninger om behandlingen og pleje af høj kvalitet og effektivitet. At være ansat på denne specialiserede afdeling, kræver en specialuddannelse for selvstændigt at kunne varetage observationerne, af de ofte livstruede patienter. Denne specialuddannelse tilbydes sygeplejerskerne efter fire måneders ansættelse og er løbende over to år. Når uddannelsen er gennemført gives der et kompetenceløntillæg for specialuddannelsen. På afdelingen er der kun ansat sygeplejersker, men med vidt forskellig erfaring og anciennitet. Sygeplejerskerne er selv meget opmærksomme på hvilke kompetencer de er i vagt med og jeg står hyppigt i en situation hvor de kompetencer som arbejdet kræver, ikke er repræsenterede i de sygeplejersker som er på arbejde. Sygeplejerskerne i afdelingen er i deres arbejde afhængige af, at kende og kunne bruge hinandens kompetencer og erfaringer for at varetage behandlingen af patienterne. Sygeplejerskerne har en viden, erfaring og mening om hinandens kompetencer som jeg til tider er enten enig eller uenig i. Som afdelingssygeplejerske er jeg interesseret i at forsøge at afklare, synliggøre og udnytte den viden der ligger i praksisfællesskabet af sygeplejersker. Min interesse i kompetencer kommer også af mit ansvar og undren som afdelingssygeplejerske, hvor sygeplejerskerne i en medarbejdertilfredshedsundersøgelse i 2008 tilkendegiver, at de ikke oplever at de har indflydelse på deres hverdag, får personlig sparring eller har mulighed for at ændre på deres arbejdsvilkår. Samtidig efterlyser sygeplejerskerne i min afdeling medarbejderudviklingssamtaler, herefter kaldet MUS. I den følgende overordnede problemstilling vil den generelle og større baggrund for problemet blive beskrevet og lede frem til problemformuleringen. Gennem arbejdet med den empiriske dataindsamling, er der fremkommet meget personlige udtalelser og da projektet er en pilotundersøgelse, med et lille observationsfelt, kan projektet tidligt i beskrivelsen fremstå meget anonymiseret. 1

8 2. Problemstilling Problembaggrund med fokus på patient oplevelser. Da jeg startede som afdelingssygeplejerske i 2008 på et udkantshospital, kom jeg til et hospital der havde scoret lavt i den seneste landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse LUP LUP står for landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser. Styregruppen for LUP er nedsat af Indenrigsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. LUP har siden år 2000 gennemført landsdækkende undersøgelser om patienttilfredshed. Undersøgelsen er gennemført hvert andet år og vil fra 2009 blive gennemført hvert år. Undersøgelsen gennemføres på vegne af landets fem regioner og Sundheds- og Indenrigsministeriet. Formålet med undersøgelsen er at give et redskab til arbejde med kvalitetsforbedringer på afdelings-, sygehus-, regions-, lands- og specialeniveau. (www.patientoplevelser.dk/index.asp, hentet 3/3 2009). I 2006 sendte LUP spørgeskemaer ud til patienter som var blevet udskrevet fra landets sygehuse i perioden marts til juni % af patienterne besvarede spørgeskemaet. (LUP papirudgaven, 2006, s. 6). Patienttilfredshedsundersøgelsen tager højde for betydningen af patienternes køn, alder, om de er indlagt akut eller planlagt i deres analyseresultater, hvilket betyder, at undersøgelsen ikke entydigt kan bruges til at vurderer den bedste og den dårligste afdeling på landsplan. Det kan nævnes at der eksempelvis er en tydelig trends til at patienter indlagt i Vestdanmark, er mere positive end patienter indlagt på hospitaler i Østdanmark (LUP papirudgaven, 2006, s. 9). En anden tydelig trends er at mandlige, ældre patienter og planlagte indlæggelser, er mere positive end de øvrige patienter. Mit Hospitalet havde som nævnt scoret lavt i den landsdækkende undersøgelse. Hele Hospitalet lå på 29 ud af 33 stillede spørgsmål under landsgennemsnittet. I den mere specifikke opgørelse over specialeenhederne på Sjælland, kan det konstateres at min afdeling scorede under gennemsnit af hele den sjællandske undersøgelse (Region Sjælland og Region Hovedstaden). 2

9 2.2. Tiltag til forbedring af patienttilfredshedsundersøgelse på Hospitalet. Hospitalet blev i januar 2008 et selvstændigt hospital efter at have været ledet i funktionsenheder på tværs af de fire hospitaler i Regionen. Det betød at der kom en direktion, samt selvstændige ledelser i den medicinske og kirurgiske blok. Den meget lave patienttilfredshed kan få alvorlige konsekvenser for Hospitalet, både i forhold til at tiltrække patienter, men ligeledes i forhold til at fastholde og rekruttere personale. Med henblik på Hospitalets fremtidige eksistensgrundlag, har der fra direktionens side været iværksat tiltag der kunne bidrage til højere patienttilfredshed. I juni 2008 blev der på Hospitalet iværksat et større projekt for at øge patienttilfredsheden. Det overordnede projekt Patientfokuseret kultur er gennemført af Implement HealthCare, en privat konsulent virksomhed. 1 Projektet med patientfokuseret kultur har patienten, medarbejdere og ledelsen i centrum. Implement gennemført som led i projektet, en medarbejdertilfredshedsundersøgelse på hospitalet. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen er opgjort med Hospital som helhed og den enkelte afdeling. Medarbejdertilfredsundersøgelsen på hele hospitalet viste, at der var 57 % utilfredshed med arbejdsforholdene. I egen afdeling var den negative svarprocent ligeledes 57 %. Her var de negative svar vægtede af medarbejderne som følger: 1 Man oplever ikke at arbejdsbetingelserne giver mulighed for af levere den bedste kvalitet. 2 Man oplever ikke at man har mulighed for at ændre de ting man ikke trives med. 3 Man oplever ikke man får personlig sparring i hverdagen. 4 Man føler ikke ens tid udnyttes tilfredsstillende. (Medarbejdertilfredshedsundersøgelse, Implement, 2008). På Hospitalet har der været afholdt workshops som har omhandlede internt samarbejde og kommunikation herunder kommunikationskurser for at øge medarbejdertilfredsheden. Overordnet set evaluerer medarbejderne workshops og kommunikationskurserne positivt; Jeg syntes undervisningen var god og at I som undervisere var gode. MEN jeg syntes det er svært at se 1. Implement HealthCare beskriver sig selv som følgende Implement HealthCare er et nyt initiativ til sundhedssektoren i Skandinavien med det erklærede mål at hjælpe aktørerne i sundhedssektoren med at skabe mere sundhed for pengene, samt bidrage til at sektoren bliver bedre for både patienter og medarbejdere. (www.implement.dk, hentet 3/3 2009). 3

10 hvad jeg skal bruge det til.. En anden siger Burde have været mere afdelingsrelevant. Kurset kræver at medarbejderne er positive og føler sig mere værd sat (kommer vi vel til?) (Evalueringsopgørelse Implement, 2009). I samme evaluering er der spurgt til hvad de ønsker for fremtidens samarbejde og kommunikation; Anerkende kultur, ingen dumme spørgsmål, ens holdninger, omsorg, hierarkiet afskaffes, synlig ledelse og kompetenceudvikling (Evalueringsopgørelse, Implement, 2009) Problembaggrund på afdelingsniveau Som afdelingssygeplejerske har jeg reflekterede over evalueringerne efter de afholdte workshops og overvejet hvordan, jeg kan kvalificere og bruge svarene, så sygeplejerskerne oplever en mere anerkende kultur, synlig ledelse, omsorg og at der skabes mulighed for kompetenceudvikling. Mange af sygeplejerskerne i afdelingen gav udtryk for om jeg ikke snart kunne afholde MUS. Gennemgående er sygeplejerskernes udmeldinger Jeg har været ansat her i fjorten år og aldrig været til en MUS en anden siger Jeg har været her i ni år og været til en MUS men det skal ikke være en samtale hvor man ligesom føler man er til eksamen. Det andet som jeg ligeledes hører sygeplejerskerne sige er, at de har en klar og tydelig forventning om at alle har ret til MUS, og selvom nogle af dem aldrig har deltaget i en MUS, giver de udtryk for at det er en udviklingssamtale som de har brug for. Ved kontakt til min nærmeste overordnede, hvor jeg forespurgte om følgende Har Hospitalet nogen nedskrevet retningslinjer for afholdelse af MUS, form og hyppighed og hvor kan jeg finde dem?. Svar fra ledende oversygeplejerske Nej desværre det er der ikke Problemets samfundsmæssige, styringsmæssige og ledelsesmæssige relevans. MUS samtaler er ikke noget nyt begreb. De første medarbejdersamtalesystemer blev introduceret i slutningen af 60 erne. MUS har i hele denne periode været en af de almindeligste benyttede sociale teknologier specielt på det private arbejdsmarked (Holt Larsen, 1995). 4

11 2.5. Sociale teknologier. De sociale teknologier er brug af teknik med en mening eller et formål (Moos, 2007). Sociale teknologier påvirker de sociale relationer og de enkle deltager og udøver på denne måde en magt eller indflydelse (Moos, 2007). Lejf Moos, Professor ved DPU, påpeger at magtfaktorer i de sociale teknologier, ikke betragtes som et problem fordi de er fuldkommende uomgængelige. Problemet med den magt eller indflydelse de sociale teknologier udøver er, hvis man ikke er klar over hvilken magt der udøves, og hvem der udøver den med hvilken begrundelse (Moos, 2007) New Public management, kompetenceudvikling og fagforeningsinteresse i MUS. Med OECD s officielle uddannelsesanbefaling i 1996, med Life Long Learning blev Livslang Læring formuleret som uddannelsespolitik i Danmark. Det betød at der kom en mere formel anerkendelse af den uformelle læring og realkompetencer (Hjort, 2004). Dette havde ifølge Katrin Hjort, lektor ved DPU, stor indflydelse på den offentlige sektor, bl.a. sundhedssektoren, hvor New Public Management var blevet den naturlige styringsform. Det afgørende rationale i New Public Management, er at økonomiske incitamenter bruges som middel til at implementere politiske målsætninger, det kan være centralt fastlagte rammer og standarder (Hjort, 2004). De offentlige institutioner blev i New Public management tankegange omdannet til institutioner som fungerer på markedslignende vilkår, som skal opretholde selvstændig økonomi, skaffe kunder i butikken, altså i konkurrence med andre aktører og samtidig etablere et overskud til markedsføring og udviklingsarbejde (Hjort, 2004). For den enkelte institution og den enkelte medarbejder i hospitalssystemet betød New Public Management at det var de økonomiske incitamenter som blev styrende. På medarbejdersiden blev der mulighed for at forhandle individuel løn, hvis man besad kompetencer som organisationen efterspurgte. Det betød, at kompetenceudvikling fik en central placering i personale og lønpolitik. Flere fagpolitiske organisationer fik indskrevet i overenskomster at der skulle opstilles og følges op på konkrete udviklingsmål for hver enkelt medarbejder i MUS. (Hjort, 2004). For sygeplejerskerne er kompetenceudvikling ligeledes en del af overenskomstkravene. Dansk Sygeplejeråd, sygeplejerskernes fagforening, fik med overenskomsten 2008 følgende nedskrevet; Alle ansatte har fremover ret til en årlig Medarbejderudviklingssamtale. (www.sundhedskartellet.dk protokollat 5. februar 2008). 5

12 Kompetenceudviklingsbegrebet har gennem de sidste 10 år været synligt i sygeplejen, flertallet af hospitaler har deres egen kompetencemodel af to årsager. Den første årsag er, at kompetencemodel gør det gennemskueligt at se hvad der gives løn for i den enkelte afdeling og det andet er at kompetencemodeller fremmer fokusering på faglige kompetencer (OmKreds H, 2009). Katrin Hjort siger, at det er som om kompetencebegrebet er krympet fra den mere dynamiske forståelse, dvs. situeret læring (sociallæring eller praksislæring) (Lave og Wenger, 2003), der arbejder ud fra, at ikke alt viden kan omsættes i ord, sprog eller andre eksplicitte måder, til en smal forståelse af kompetencebegrebet som noget præcist definerbart, målbart og styrbart (Hjort, 2004) Projektets relevans Sygeplejerskerne efterlyser MUS. MUS er ikke noget nyt begreb og i overenskomsten fra 2008 har sygeplejerskerne ret til en årlig MUS. Hospitalet og afdelingen arbejder på New Public Management vilkår, hvor vi konkurrerer med de andre hospitaler om patienterne, for at få andel i de økonomiske midler som følger patienterne. Direktionen på Hospitalet mener, at tilfredse medarbejdere vil have en direkte effekt på patienternes helhedsoplevelse under deres er indlæggelse. Sygeplejerskerne mangler ifølge medarbejdertilfredhedsundersøgelsen, at arbejdsbetingelserne giver mulighed for at levere den bedste kvalitet sygepleje, at de kan ændre på de ting 2 de ikke trives med og at de mangler personlig sparring. MUS er en metode som der overenskomstmæssigt skal gennemføres, men hvordan kan MUS bruges?, bliver MUS brugt til at sikre kompetenceudvikling og hvilken form for kompetenceudvikling er det sygeplejerskerne har fokus på? Sygeplejerskerne giver udtryk for at det er i den nære hverdag de ikke har mulighed for at ændre deres arbejdsbetingelser Hensigten med opgaven Hensigten med dette masterprojekt er at undersøge om MUS bliver brugt som kompetenceudviklingsredskab, at kortlægge brugen af MUS på en afdeling og undersøge hvad en MUS indeholder og hvad sygeplejerskerne forventer den indeholder. Fra min personlige erfaring som tidligere underviser og afdelingssygeplejerske, ved jeg at kompetencer som Katrin Hjort også siger det, i dag oftest kun anerkendes i form af et kursusbevis, men at 2 Hvad sygeplejersken mener, er den bedste kvalitet i sygepleje og hvad de gerne vil ændre på er ikke nærmere defineret i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. 6

13 der er meget potentiel kompetenceudvikling i praksisfællesskabet, i den uformelle læringsdel og hverdagslæringen. Derudover mangler der også anerkendelse af kompetencerne der ligger i praksisfællesskabet, dem som ofte kan være svære at eksplicitere. Det leder mig frem til følgende problemstilling: 3. Problemformulering Hvordan bliver medarbejderudviklingssamtalen (MUS) mellem leder og sygeplejersken brugt som kompetenceudviklingsredskab, set i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv i et sygeplejefagligt praksisfællesskab? For at kunne undersøge og analysere ovenstående spørgsmål er der stillet følgende forskningsspørgsmål for at kunne besvare problemformuleringen. 1. MUS som begreb, herunder, personligt aspekt af samtaleforløbet og forventningen til MUS. Hvad bruges der tid på i MUS og hvad forventes der at blive brugt tid på. 2. Kompetenceudviklingsaspektet i MUS i et udførsels og udviklingslogisk perspektiv? 3. Praksisfællesskabets betydning i MUS, det partielle, det nære praksisfællesskab. Relationerne i praksisfællesskabet og lederens betydning i praksisfællesskabet. 4. Fremgangsmåde og videnskabsteoretiske ramme. Som indledning til projektet er afsnittet state of the art, hvor to projekter præsenteres der er relevant i dette projekt, til at understrege relevansens i projektets fokus på MUS og kompetenceudvikling. Første del af problemformuleringen retter sig mod at afklare hvad er en MUS er og mod, hvad vil sygeplejerskerne med en MUS og kommer de til en MUS? Dette bliver primært besvaret med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse med et kvalitativt spørgsmål. Fordelen ved denne strukturerede spørgeskemaundersøgelse var, at det var muligt hurtigt at lave en frekvens optælling over de opstillede spørgsmål og få en beskrivende indsigt i hvor mange MUS sygeplejerskerne på den udvalgte afdeling havde været til. 7

14 Det kvalitative åbne spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen besvarede hvad sygeplejerskerne gerne ville med MUS og er blevet tematiseret og brugt videre i observationsstudierne af MUS mellem leder og sygeplejerske. Derudover er der søgt i litteraturen omkring den normative del af hvad er MUS og hvad bør den indeholde. Dette fremstilles i teoriafsnittet. Masterprojektet er indledningsvis funderet på en positivistisk metode, med at kunne frekvensopdele og skabe overblik over frekvensen af afholdelse af et bestemt fænomen, MUS. For at kunne fortolke og analysere videre for at svare på problemformuleringen hvorvidt MUS bliver brugt som kompetenceudviklingsredskab i et sygeplejepraksisfællesskab, er den kvalitative metoden med åbne spørgsmål og observationsstudie blevet valgt. Disse metoder er gode til at besvare spørgsmål om hvad, hvordan og hvorfor, da der med de kvalitative metoder kan til veje bringes viden man som forsker ikke havde tænkt, samtidig med at der er mulighed for indsigt i at observere i deres sociale miljøer og undersøge de adspurgtes svar med den teoretiske fortolkningsramme, man som forsker har valgt. Tolkningen af det empiriske datamateriale ses som en hermeneutisk proces, hvor forskeren forsøger at se generelle egenskaber og sammenhænge i datamaterialet, ved at bevæge sig fra enkeltdele, til en overordnet betydning af fundene. Cand.mag. og ph.d. stipendiat Søren Kristiansen og Hanne K. Krogstrup ph.d. og lektor 3, skriver i deres fælles bog Deltagende observation, introduktion til en samfundsvidenskabelig metode, at den hermeneutiske fortolkningsproces kan være langvarig og at en af faldgrubberne er, at forskeren tilstræber harmoni og helhed i sit fortolkningsbillede (Kristiansen og Krogstrup, 2008). Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer siger at en af betingelserne for at kunne forstå er at erkende at ens forforståelse altid er til stede og en nødvendig betingelse for at kunne forstå det vi undersøger (Fredslund, 2006). I min forforståelse ligger der de beskrevne antagelser, herunder mine faglige erfaringer og den undren der er beskrevet i problemstillingen, samt de udvalgte teoretiske positioner. Derfor er der i fortolkningen og analyse inddraget teori med henblik på at opnå et bredere og mere overordnede perspektiv med henblik på en større forståelse om MUS bliver brugt som kompetenceudviklingsredskab set i et udførsels og udviklingslogisk perspektiv, og om praksisfællesskabet har en betydning eller bliver inddraget i forhold til kompetenceudviklingen. 3 Kristiansen og Krogstrup er begge ansat ved Aalborg universitet ved institut for Sociale forhold og organisation. 8

15 Nøglebegreberne i problemformuleringen er: MUS, kompetenceudvikling set i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv og praksisfællesskaber. Disse nøglebegreber vil være omdrejningspunkt både i empirien og i teorirammen. Projektet indledes med en beskrivelse af state of the art for at kvalificerer valgte af metoder og problemformuleringens relevans. I den teoretiske ramme præsenteres de udvalgte teoretikere. Teorirammen består af flere teorier der er velegnede til at forklare de områder der undersøges, samt omhandler de nøglebegreber som er i problemformuleringen. I dette masterprojekt hvor der i undersøgelsen metodisk har været anvendt observationsstudier af MUS mellem leder og sygeplejerske, har der i den empiriske dataindsamlingsproces været en erkendelse gennem sansning og erfaring som justerede mine etiske overvejelser i mødet med informanterne i observationerne. Derfor bliver de etiske overvejelser præsenteret før metoden og den empiriske dataindsamling. I afsnittet anvendte metoder præsenteres undersøgelsesdesignet, samt fremgangsmåde i både den kvantitative metode og observationsstudierne. Den kvantitative metode fremstilles med udarbejdelse af spørgeskema, forskerposition i feltet, forløbet af spørgeskemaundersøgelse herunder kritik og validitet. Derefter følger en redegørelse for kategorisering af spørgsmålene og en kategorisering af det ene kvalitative spørgsmål til pilotafdelingen. Dernæst beskrives faserne i observationsstudiet med adgangen til feltet, forskerpositionen og observationsstruktur og observationsmetode. Derefter følger en gennemgang af de tre observations studier før, under og efter bearbejdning. Herefter analyseres de fund i empiren der repræsenterer det der spørges om i problemformuleringen. Analysen indkredser de kvantitative data om, bl.a. afholdelse af MUS på pilotafdelingen og det præsenteres i frekvensoptællinger og disse fund søges uddybet. I analysen og fortolkning af observationsstudier bruges de teoretiske begreber, der er repræsentative for nøglebegreberne i problemformuleringen, til at skabe mening og struktur i datamaterialet, samt 9

16 til at forklare og analysere den virkelighed, jeg som forsker tolker er de generelle træk for nøglebegreberne i problemformuleringen. Kristiansen og Krogstrup siger, at det betyder at forståelsen for datamaterialet sker gennem en proces hvori betydningen af de enkelte data bestemmes af forskeren. I denne analyse, er der valgt temaer og udsagn med det formål at finde frem til en indbyrdes relation og særskilt betydning (Kristiansen og Krogstrup, 2008). Analysen afrundes med metodekritik og en kritisk diskussion af fundene i analysen, hvad andre undersøgelser om samme emne har konkluderet og en diskussion af projektets relevans. Afslutningsvis opsamles og svares på problemformuleringen i konklusionen. Projektet afsluttes med anbefalinger og perspektiver i brugen af MUS og kompetenceudviklingen, til sygeplejersker, afdelinger og organisationer. 5. State of the art Litteratursøgning. Der er gennemførte elektronisk litteratursøgning med afsæt i projektets problemformulering og beslægtede udvalgte ord, som kunne gøre søgningen bredere. På blev der i artikelbasen søgt på MUS samtaler hvilket ikke gav hits. På samme site blev der søgt med ordet medarbejderudvikling, her forekom 7 hits men ingen havde relevans til projektets problemformulering. De 7 artikler handlede om fagpolitiske tiltag eller om regeringspolitiske emner for at udnytte ressourcerne bedre i sygehussektoren. Der blev søgt på medarbejdersamtale her forekom 244 hits. Der var ikke mulighed for at indsnævre søgningen, derfor blev artikler efter 2002 valgt. Ingen af de gennemsøgte artikler handlede decideret om medarbejderudviklingssamtaler. Det handlede om sygefraværssamtaler, fyringssamtaler, kammeratlige samtaler, coaching af ledere og trivselsundersøgelser omkring mobning på arbejdspladsen. Der er der dog udvalgt en række artikler fra fagbladet Sygeplejersken og Klinisk Sygepleje, som har fokus på kompetenceudvikling, og hvor udbyttede af medarbejderudviklingssamtaler ikke har været stort nok. (Se artikelreview bilag 2). Den elektroniske litteratursøgning er ligeledes gennemført på med udgangspunkt i samme søgeord. Mus samtalen gav 1 hit, som ikke havde relevans. Medarbejderudviklingssamtale gav 2 hits, som var værktøjsbøger til gennemførsel af medarbejderudviklingssamtaler. Søgning på ordet medarbejderudvikling gav 575 hits, hvorefter jeg indsnævrede søgningen til medarbejderudvikling/sygeplejersker hvilket gav 6 hits. Heraf blev der udvalgt et projekt fra institut for Folkesundhed Aarhus universitet om MUS Medarbejderudviklingssamtaler - Vi fik en god snak! En hermeneutisk analyse af sygeplejerskers oplevelse af udviklingssamtaler som middel til faglig ud- 10

17 vikling. Formålet med kandidatopgaven var at undersøge om sygeplejerskerne oplevede at der til MUS blev udarbejdet en selvstændig plan for faglig og personlig udvikling. Konklusionen var at sygeplejerskerne ikke oplevede at MUS havde betydning for deres faglige udvikling. De oplevede MUS som en vurdering og ledelsens kontrolværktøj. Sygeplejerskerne oplevede ikke at MUS var fremadrettede, men forblev i nuet og man ikke kom videre (Tobiesen, 2006). En rapport fra Frederiksborg Amt 2004 med overskriften Udviklingstrætte sygeplejersker og med projektnavnet Fællesskab kræver fællesskab omhandler arbejdsforhold, medarbejderudvikling og forandring. Rapporten havde til hensigt at afdække arbejdsmiljøet for sygeplejersker. De er glade for det direkte arbejde med patienterne, men frustrerede over deres arbejdsliv som er belastet med umulige valgsituationer. Projektet er udarbejdet af arbejdsmarkedsforskere fra RUC, med Bettina Dybbroe som hovedforsker. Sygeplejerskerne vil gerne mere udvikling, men har svært ved at se at resultaterne af udviklingen kommer patienterne til gode. Arbejdsmiljøet bærer præg af grove magtdemonstrationer fra læger og opfattelsen af hvad sygepleje er, er et forvirret billede, da grunduddannelsen har ændret sig meget siden 70erne og sygeplejerskerne er ikke enige om, hvad kernen i sygeplejen egentligt er. Fundene i state of the art bliver brugt i diskussionsafsnittet i opgaven. Der er udarbejdet artikelreview over de udvalgte (se bilag 2). Der kunne med fordel være foretaget kædesøgning men dette har ikke været muligt pga. af tidsrammen i dette projekt. 6. Teoretiske referenceramme og Metode Indledning til teoretisk referenceramme Dette afsnit indledes med en beskrivelse af den anvendte teoretiske referenceramme og tilhørende begreber der ligger til grund for problemformuleringens spørgsmål og det videre arbejder i projektet. Det drejer sig først om hvad MUS er ifølge den normative litteratur om emnet. Derefter fremstilles Per-Erik Ellströms definition og teoretiske ramme om kompetencer herunder udførsels og udviklingslogikker. Til sidst præsenteres Etienne Wengers definition og forståelse af praksisfællesskab Teoretiske begrundelse og præsentation af teoretikere. I projektet tages der udgangspunkt i hvordan MUS bruges som kompetenceudviklingsredskab. Der er derfor valgt at inddrage tre forskellige teoretikere som med hver sin optik er anvendelige til at 11

18 iagttage og analysere hvordan kompetenceudvikling kan ses i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv i MUS i et praksisfællesskab. For at skabe en indfaldsvinkel til MUS, hvor det ikke er metoden eller værktøjsdelen som f.eks. kommunikationsteori der er i fokus, men MUS som normativt begreb, er der taget udgangspunkt i professor Henrik Holt Larsens tolkning og metoder omkring MUS, idet Holt Larsen har arbejdet med begrebet gennem mange år. Henrik Holt Larsen er professor, doktor merc. ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, Copenhagen Business School. Holt Larsens fagområde er udvikling af arbejdslivets menneskelige ressourcer, specielt strategisk og international Human Resource Management, karriere- /talentudvikling, kompetenceudvikling og medarbejdersamtaler. Holt Larsens forskning er indenfor samfundsvidenskaben. Kompetenceudviklingsbegrebet bliver i dette projekt set i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv i Per-Erik Ellströms begrebsramme. Ellström er valgt, da jeg mener at de to begreber der her bruges, er tilgængelige og er gode at anvende i en hospitalsorganisation. Når såvel den nyankomne som den erfarne praktikker iagttages i et praksisfællesskab, er det relevant at inddrage Etienne Wengers forskning om et særligt slags fællesskab, praksisfællesskabet. Ellströms og Wengers teorier kompletterer hinanden godt idet de begge ser, at læring kan være tilstede i det sociale felt, i sociale fællesskaber herunder praksisfællesskaber på arbejdspladser. Per Erik Ellström er magister, ph.d. og professor i pædagogik ved Linköping University og har i en længere årrække forsket i kompetencebegrebet, lærings og - forandringsprocesser indenfor både det private og den offentlige del af arbejdsmarked. Hans forskning centrerer sig om ændringer i kvalifikations krav og betingelse for læring i forskellige kontekster, problemløsning og læring på arbejdspladser. Ellströms forskning er lokaliseret indenfor industrien og sundhedsvæsnet. Her har Ellströms optik været rettet mod det paradoksale i at der på arbejdspladser overvejende er opmærksomhed rettet mod kompetenceudvikling og ikke kompetenceudnyttelse. Etienne Wenger. Er oprindelig psykolog og har gennem en periode bevæget sig fra at arbejde med individuelle læreprocesser og mesterlære, til at have fokus på praksisfællesskaber og organisatorisk læring. Wenger placerer læringen midt i deltagelsesprocessen i diskontinuiteten og kontinuiteten i en virksomhed. At deltagelse i et praksisfællesskab handler om at forstå hvordan mennesker lære 12

19 sammen og af hinanden gennem praksisfællesskabet. Der tages udgangspunkt i praksisfællesskabet og fællesskabets måde at konstituere sig på og hvordan det kan have indflydelse og være medspiller til kompetenceudvikling både i et udførsels- og udviklingslogisk perspektiv Medarbejderudviklingssamtale: historisk perspektiv, formål og hvordan. MUS er ikke noget nyt begreb i hverken den offentlige sektor eller i den private sektor. MUS blev ifølge Holt Larsen introduceret for omkring 35 år siden, og er siden blevet et meget anvendt personaleledelses værktøj i Danmark. Da de første MUS blev introduceret havde de karakter af bedømmelsessystemer. Bedømmelsessystemerne opstod af arbejdspladsernes ønsker om at skabe en oversigt over medarbejdernes præstationer til brug for centrale beslutninger om uddannelse, løn, forfremmelser eller afskedigelser. Den enkelte medarbejder var ikke involveret (Larsen, 1995). MUS i dag, bygger mere på en antagelse af, at medarbejderne er en ressource for virksomheden og ikke blot arbejdskraft. I dag ses MUS ifølge Holten Larsen, som et ledelsesværktøj, der sikrer en sammenhæng mellem virksomhedens strategiske udvikling og anvendelse af de menneskelige ressourcer, hvor den fælles vurdering af resultater, indsats, præstation og kvalifikation er en forudsætning for at arbejdspladsen og medarbejder har fælles mål. Det er desuden en forudsætning for en målrettet diskussion af medarbejderens udvikling i virksomheden. Holt Larsen fremhæver, at MUS mellem leder og medarbejder er en byttehandel, en slags kontrakt som afspejler hvilket resultat og hvilken udvikling virksomhed og medarbejder sigter mod. 13

20 At MUS ikke længere kun er et ledelsesværktøj og ledelsesansvar men en byttehandel ses ligeledes i overenskomstforhandlingerne. Med overenskomstaftalerne 2008 for sygeplejersker blev der indgået forlig om retten til en årlig MUS hvor fremgår at: På den enkelte arbejdsplads foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Dette indebærer bl.a. at der på arbejdspladsen i dialog mellem medarbejdere og ledelse opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere Alle medarbejdere skal have en årlig medarbejderudviklingssamtale (Sundhedskartellet 2008) Dermed er MUS blevet en ret, idet fagbevægelsen selvfølgelig er vidende om at personalet er virksomhedens ressource. Dette er aktuelt i et sundhedssystem hvor der er og i fremtiden bliver mangel på fagligt personale og derved er det vigtig for den enkelte virksomhed at gøre sig attraktiv. Derfor bliver MUS et vigtigt værktøj for både medarbejder og virksomhed, og som har til formål at afdække medarbejderens arbejdsopgaver og planlægge fremtidige opgaver i overensstemmelse med medarbejderens evner og ønsker. For virksomheden er det muligheden for at kunne rekruttere arbejdskraft, bruge medarbejderressourcerne og for medarbejdere giver MUS mulighed at have indflydelse på betingelserne for deres arbejde. MUS er ikke noget nyt i den region hvor dette projekt tager sit udgangspunkt. Der foreligger fra 2005 overordnede beskrevet mål om kompetenceudvikling ud fra et krav fra patienter og politikere om høj kvalitet, forbedret service og et fortsat behov for at kunne løfte fremtidige opgaver i et omskifteligt samfund. MUS beskrives som det forum der danner baggrund for en dialog om arbejdspladsens overordnede mål og den enkelte medarbejders kompetence. I samme dokument er der vejledning til henholdsvis leder og medarbejder om forberedelse og overvejelser før en MUS (Internt bilag Det har dog vist sig i min spørgeskemaundersøgelse at disse MUS hverken bliver afholdt eller fulgt op på, jf. figur 5, hvor 5 ud af 21 besvarede har været til en MUS i perioden Dette kan undre, når den enkelte medarbejder har en naturlig egoistisk interesse i emnet, for det er deres fremtidige arbejdsvilkår, der fastlægges igennem en MUS (Larsen, 1995, s. 7). 14

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014

Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014 Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN

STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Systematisk samarbejde om kvalitet

Systematisk samarbejde om kvalitet Sammenfatning af ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Systematisk samarbejde om kvalitet Samspil mellem personalepolitik og arbejdet med udvikling af kvalitet og tværfaglighed på sygehusene Jens Albæk,

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS

KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH

Kompetence- og kvalifikationsmodel. - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Kompetence- og kvalifikationsmodel - for Social- og sundhedsassistenter ansat i FAM, OUH Oversygeplejerske Charlotte Mose FAM, OUH Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modellens opbygning 4

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere