Referat af indlæggene til konferencen Biblioteker og Integration Stemmer udefra

Transkript

1 BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION Referat af indlæggene til konferencen Biblioteker og Integration Stemmer udefra Tirsdag den 23. januar 2007 fra kl til i Eigtveds Pakhus Referenter: Benedikte Kragh-Schwartz og Ida Schrøder Velkommen Direktør for Statsbiblioteket Svend Larsen skød dagen i gang med et velkommen til konferencen. Han forklarede, at undertitlen stemmer udefra skulle forstås på flere niveauer. For det første er det en hentydning til, at vi ønsker at få de stemmer med i koret, som endnu ikke er med. Det skal foregå i et givtigt sammenspil mellem korets oprindelige deltagere og de nye, således at ingen går på kompromis med den fælles klang i koret, forklarede han. For det andet hentyder stemmer udefra til, at programmet bød på internationale input i form af Shiraz Durrani, seniorforsker fra London Metropolitan University og Maureen O`Connor, Director of Services, Queens Library, New York. For det tredje var titlen en hentydning til, at SBCI denne gang målrettet havde inviteret deltagere udenfor biblioteksverden. Vi fremmede og de andre integration, aktivt medborgerskab og biblioteker Forfatter og journalist Georg Metz var dagens første oplægsholder. Krydret med prægnante digte af Brecht og Rifbjerg og citater af Hannah Arendt gav han et kreativt, humoristisk og samtidigt tankevækkende indlæg om den aktuelle kulturpolitiske situation. Metz tog afsæt i pressens måde at omtale vore nye medborgere, hvor de voldsomme ord og rå stemmer efter hans opfattelse har fået alt for meget rum. I dag kan alt siges uden filter, og der er effektivt vendt op og ned på, hvad der nu anses for politisk korrekt det politisk ukorrekte er blevet det politisk korrekte og de rigtige meninger er forkerte, fordi de er rigtige forklarede Metz med tungen lige i munden for at illustrere den nuværende tone i debatten om integration af etniske minoriteter. At der er vendt op og ned på tonen er med til at forenkle og forsimple synspunkter og billeder af de andre dette skyldes politikernes håndtering af debatten såvel som pressens videre formidling. STATSBIBLIOTEKET JYSKE BANK TLF OC-OMRÅDET CVR/SE: FAX BIBLIOTEKSCENTER FOR INTEGRATION EAN: E-POST: SBCI@STATSBIBLIOTEKET.DK TELEGRAFVEJ 2 DK-2750 BALLERUP DENMARK

2 Ifølge Metz er den grundfortælling, som pressen serverer igen og igen, bygget op over professor Propps eventyrmodel, hvor temaet er kampen mellem det onde og det gode. Her er ikke plads til nuancer og det er givet på forhånd, hvem eller hvad der er ondt og godt og hvad eller hvem, der modarbejder eller hjælper til at opnå det ønskede resultat en problemfri integration. Herudaf tegnes et typisk billede: Vi er de gode, der giver integration som gave til indvandrerne (modtagere). Det, der står i vejen for integrationen er indvandrernes kultur. Helten, der løser problemet, er den politisk magt, der tvinger indvandrerne til at tage imod gaven og se bort fra deres egen kultur (modstander). For at opløse dette simplificerede billede, mener Metz, at der er brug for en genopdagelse og en genindførelse af en grundlæggende dannelse, som kan være med til at erobre sproget tilbage til anstændighed, nuancer og kompleksitet. Hvis dette ikke lykkes, er vi som samfund fortabte. I kampen for at nuancere politikernes og mediernes billede af etniske minoriteter og integrationsprocesserne ser han bibliotekerne som en væsentlig aktør. Bibliotekerne skal være med til at nuancere, skabe debat og give modbilleder til de nu forenklede, stereotype og aggressive herskende synspunkter opfordrede Metz. Dette sker for eksempel gennem bibliotekerne litteraturtilbud, som giver indvandrere fra 3. verdens lande adgang til litteratur på egne sprog. Det mener Metz er godt. Men han påpegede også, at der er et voksende og presserende behov for, at bibliotekernes rolle som formidler mellem kulturer og som skaber af nuancer udvides og specificeres betragteligt i den aktuelle situation. For at modvirke forenklingen og stereotypiseringen af de andre skal etniske danskere også have adgang til litteratur om ikke-vestlige kulturer og litteratur skrevet af ikke-vestlige forfattere. Derudover pegede Metz på, at bibliotekerne også kan støtte genindførelsen af dannelse i samfundsdebatten ved at give rum til debatter og diskussioner. På den måde kan bibliotekerne bidrage til, at der bliver vendt om på den dominerende eventyrmodel de kan deltage i at nuancere historien og i at komme med alternative synspunkter på, hvad der er det gode og hvad der er det onde i kampen. For derved at skabe en historie, hvor kampens mål er at opnå en gensidig integration. Hvis der ikke gås ud lige så aggressivt med modforestillinger, der kan bryde med de nu herskende og forsimplede synspunkter, frygter Georg Metz, at det vil gå alvorligt udover det danske samfunds sammenhængskraft. Integration, partnerskaber og biblioteker kultur- og ligestillingsperspektiver Direktør for Kvinfo Elisabeth Møller Jensen startede sit oplæg med at fortælle historien om, hvordan to guldfisk kom til at blive symbolet for Kvinfos mentornetværk. Det skete da deres layouter trodsede Kvinfos ønsker om at få markedsføringsmaterialer uden billeder. Som udgangspunkt ønskede Kvinfo nemlig ingen billeder på deres markedsføringsmaterialer, fordi billeder altid bliver fortolket forskelligt, og derfor nemt kan blive roden til stereotyper, forsimplinger og misforståelser forklarede ELJ. Så layouteren lavede et udspil uden billeder, og så lavede hun sit eget udspil med billeder af en guldfisk i en stor bowle og en guldfisk i en lille

3 bowle, der kigger hinanden dybt i øjnene. Da Kvinfo afprøvede begge materialer for deres målgruppe, var den utvetydige dom, at guldfiskene var de bedste. Begrundelsen var, at billederne illustrerede minoritetskvindernes ønske om at komme over i den store bowle at blive en del af samfundet og være ligestillede. Med denne begrundelse accepterede Elisabeth Møller Jensen markedsføringsmaterialet med billederne og de to guldfisk blev symbolet for Kvinfos mentornetværk. Du kan se Kvinfos markedsføringsmaterialer på deres hjemmeside Kvinfo er et landsdækkende informations- dokumentations- og kulturcenter, som formidler kvinde- og kønsforskningens resultater til en bredt interesseret offentlighed. Det er en selvstændig organisation under kulturministeriet. Deres mentornetværk sætter personer i forbindelse med hinanden med det formål at give kvinder med etnisk minoritetsbaggrund bedre muligheder for at blive aktive på det danske arbejdsmarked. Elisabeth Møller Jensen fortalte, at mentorordningen altid tager udgangspunkt i den enkelte kvindes ressourcer, drømme og ønsker om sin fremtid og matcher hende med en frivillig mentor, der har et job, en faglighed og et netværk, som kan åbne døre i den samme retning. Kvinfo kalder det et mentor og mentee forhold for at fremhæve det ligeværdige i relationen. For begge parter drejer det sig om mere end blot at finde et nyt job det drejer sig om at lære hinanden at kende, nedbryde fordomme og om at komme videre. Det skal ikke forstås sådan, at mentee skal integreres, men sådan at de sammen aktivt tager del i en gensidig integrationsproces, understregede Elisabeth Møller Jensen. Hun fortalte videre, hvordan hun fra sin barndom mindes biblioteket som et sted, hvor hun fik en oplevelse af at høre til. Det var ikke så meget dagens tema, der var vigtig, men det at hun følte sig anerkendt, som den hun var. Dette er en stor fordel for en institution, når den skal tage del i integrationsprocesserne. Derfor spiller bibliotekerne, ifølge Elisabeth Møller Jensen, en helt aktuel rolle overfor nye brugergrupper, som de oplagt kunne koble sammen med en aktivitet som Kvinfos mentornetværk. De neutrale rammer kan sætte scenen for nye venskaber, mentor/mentee forhold, der har sit omdrejningspunkt om brugen af biblioteket og tager udgangspunkt i bibliotekernes lokale ressourcer. Dette, understregede hun, var ikke kun et forslag men en opfordring til bibliotekerne om at oprette samarbejde med kvinfo og starte mentorordninger. Som hun sagde: Vi har alle erfaringerne skrevet ned på papir, og vi stiller os gerne til rådighed. Paneldebat: Bibliotekernes fremtidige rolle i integrationen og etniske minoriteters indflydelse i kulturlivet Paneldebatten gav indspark til bibliotekerne udefra om, hvilken rolle bibliotekerne bør spille i Danmark for at understøtte integration og aktivt medborgerskab. Sammen med Elisabeth Møller Jensen, der er direktør for Kvinfo, gav en række unge personer, der på forskellige måder har tilknytning til bibliotekerne korte indlæg om, hvordan de synes, bibliotekerne skulle deltage i

4 integrationsarbejdet. Efter oplæggene blev der stillet spørgsmål fra salen og oplæggene blev diskuteret. Debatten blev styret af vært på TV avisen, Vibeke Hartkorn. Paneldeltagerne var: Asmaa Abdul Hamid, studerende på Københavns Universitet og kendt fra DR2 s debatserie Adam og Asmaa Shadi Angelina Bazeghi, studerende på Forfatterskolen og nylig vinder af Berlingske Tidendes og Gyldendals Forlags litteraturkonkurrence 'Nye Stemmer' Abdulahi Egal, formand for Integrationsrådet i Odense, HF studerende og tidligere medarbejder på Vollsmose Bibliotek Iffat Mushtaq Ahmad, medarbejder på Nørrebro bibliotek og tidligere bruger af bibliotekets lektiecafé Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO Vibeke Hartkorn er vært på TV avisen, forfatter og debattør. Hun styrede debatten på engageret men samtidigt fast og kompetent manér. Vibeke indledte med at tale om sit eget personlige forhold til biblioteket især som barn og ung. Om hvordan hun så sine egne oplevelser som eksponent for, hvad biblioteket med de rigtige tilbud kan betyde for etniske minoriteter. Med ordene bibliotekerne skal fortsætte det gode arbejde lidt hurtigere afsluttede hun sin introduktion og åbnede debatten. Shadi fokuserede som forfatter i sit oplæg på bibliotekets mere traditionelle rolle litteraturen. Hun undrede sig over manglen af litteratur, der afspejler etniske minoriteters sprog, hjemlande og kulturer. Og påpegede, at hvis litteraturen er der, så er den godt gemt væk. Problemet ved dette, forklarede hun, er, at integration skal være en gensidig proces, og derfor fremmes integrationen også, når etniske danskere læser ikke-dansk eller ikke-vestlig litteratur. Når vi alle sammen læser om hinandens baggrunde, så giver litteraturen en dybere viden og forståelse for hinanden Litteraturen skal bidrage til en bedre og mere nuanceret dialog argumenterede Shadi. Som en løsning på dette foreslog hun bl.a. månedlige temaudstillinger, der skulle synliggøre også det mindre kendte og fremhævede de andre nordiske lande for deres indsats på dette felt. Asmaa fremhævede derimod biblioteket som andet end bøger som et forum for oplevelser og kulturmøder. Hun fremhævede især Vollsmose Læringscenter som en succes, fordi det afspejler de lokale behov ved at tilbyde en bred vifte af aktiviteter. For at sikre, at bibliotekerne reelt afspejler lokale behov, foreslog hun lokale biblioteksråd, som kan virke som mediator til etniske minoriteter. Rådet kan informere i deres bagland om biblioteket gennem simpel mund til mund metode som hun sagde det er noget vi er gode til. Iffat fortalte om, hvor meget Nørrebro Biblioteks lektiehjælp havde hjulpet hende igennem skolegangen med et rigtig godt resultat til følge. Hun talte også om, hvor vigtigt det er, at lektiehjælpen foregår på biblioteket og ikke i f.eks. skolens regi, hvor hun har oplevet, at eleverne holder sig væk, fordi de ikke vil stemples. Hun mente dog også, at der bør gøres mere for at tiltrække de unge til lektiecafeen og for, at den ikke kun er et

5 tilbud til etniske minoriteter. Selv havde hun fået flere af sine veninder med, fordi hun fortalte dem, at hun kunne lave sine matematikafleveringer på 2 timer. Også Iffat understregede, at den bedste metode er mund til mund. Brochurer læses ikke! Og så skal der måske gøres mere ud af det sociale fællesskab, så man føler, man får lidt mere end blot lektiehjælp. Abdulahi fremhævede bibliotekernes gode image, og beklagede samtidigt, at det ikke bliver brugt mere aktivt. Biblioteket er et unikt sted, der formidler viden, og viden er nøglen til et godt liv, bedre indsigt og forståelse men bibliotekerne skal være mere fremtidsorienteret, forklarede han. Det skal bl.a. understøtte kulturmødet ved at udveksle kulturelle informationer. Abdulahi fremhævede, ligesom Asmaa, Vollsmose Bibliotek som et positivt eksempel, der fungerer, fordi medarbejderne afspejler nærområdet som et sted, hvor man møder hele verden. Efter de konstruktive indspark til bibliotekerne gav Vibeke Hartkorn ordet frit til salen. Der var rigtig mange, der gerne ville bidrage til debatten enten med konkrete kommentarer og spørgsmål i relation til oplæggene eller ved at fortælle om egne projekter og erfaringer. Aagot Berger, der har ansvaret for integrationsarbejdet på Københavns Kommunes Biblioteker, lagde ud med at stille spørgsmålet: Skal vi tilbage til rødderne i biblioteksarbejdet folkeoplysningen? Bl.a. Elisabeth Møller Jensen replicerede på dette: det er ikke tilbage men en videreførelse. På baggrund af Kvinfo s Mentorordning fremhævede hun betydningen af at skabe rammer, der signalerer en win-win situation for begge parter. En situation, hvor det ikke er den ene, der hjælper den anden, men hvor det for begge parter er prestigefuldt at deltage. Det skaber usynlige succeser, som skal synliggøres meget mere. På et spørgsmål fra Kirsten Leth, Det flerspråklige bibliotek i Oslo, om hvordan bibliotekerne laver levende brochurer, der når målgruppen, understregede panelet entydigt betydningen af differentieret formidling. På baggrund af et grundigt kendskab til målgrupperne, de lokale behov og opsøgende arbejde skal informationsmaterialerne tilpasses forskellighederne. Bibliotekarerne må ud i miljøerne og gerne bruge sig selv. Den mundtlige fortælling og den direkte dialog er det, der rykker. Nader Arian fra Integrationsministeriet ville have mere fokus på mændene, og spurgte: kan der gøres mere for at tiltrække flere mænd"? Dette uddybede han ved at stille spørgsmålstegn ved, om bibliotekerne skulle revurdere deres identitet f.eks. ved at ansætte andre og mere skæve typer med nye slags kompetencer, der eksempelvis bedre håndterer eksterne samarbejdspartnere. Spørgsmålet startede en debat om, hvorvidt mændene var eller ikke var repræsenteret på bibliotekerne både som brugere og medarbejdere. Konklusionen blev, at det vekslede meget fra biblioteket til bibliotek. Dermed blev vigtigheden af lokalkendskabet endnu engang understreget. Som svar på et spørgsmål om brugen af begrebet integration gav Elisabeth Møller Jensen med et meget konkret tilbud: Hvis der er biblioteker, der gerne vil oprette lokale Mentorordninger efter Kvinfo s koncept, så

6 indgår Kvinfo meget gerne i partnerskab om det. Kontakt blot Kvinfo så er vi klar. Hun uddybede ved at forklare, at Kvinfo gennem mentorordningerne har vist, at integration er en ligeværdig og gensidig proces. Jytte Christensen, Odense kom med et konkret forslag om, at bibliotekerne skulle gøres mere attraktive ved at udvide åbningstiderne. Hold åbent, når brugerne har tid til at komme et forslag, der også gav bred genklang. Afsluttende fremhævede Vibeke Hartkorn den netop indgåede samarbejdsaftale mellem Kultur- og Integrationsministeriet, der giver god basis for fremtidige tiltag. I fremtiden så hun gerne, at Undervisningsministeriet også kom i aftalen, så viften af politisk opbakning kunne blive endnu bredere. Bibliotekernes udfordring i det multikulturelle samfund Seniorforsker Shiraz Durrani fokuserede på, hvordan vi kan udvikle et fremtidsorienteret bibliotek, der sætter brugerens behov i centrum på en differentieret måde, som giver marginaliserede og uddannelsessvage borgere samme muligheder for at bruge biblioteket som andre. Bibliotekerne imødekommer brugernes behov men på den måde overser de behovene hos de borgere, som ikke benytter biblioteket. Det er fx de fattige og hjemløse. Det viser en rundspørge til bibliotekerne om hjemløses behov her havde kun 5 % observeret, at hjemløse var en decideret målgruppe med specielle behov, der skulle tages højde for forklarede han. Med andre ord pegede han på, at åbenhed opnås ved at kigge udover bibliotekernes eksisterende brugere og ved at formulere retningslinier, der tager højde for alle de differentieringer, der eksisterer i bibliotekets lokalområde. Derudover fremhævede han vigtigheden af at være bevidst omkring det politiske budskab i de informationer, der gives. Som han sagde: Information er aldrig neutral. Bl. a. derfor er det vigtigt hele tiden at udvikle medarbejderne, så de kan følge med de konstante forandringer og altid være i stand til at reflektere over deres handlinger. Durranis indlæg var baseret på hans undervisning om information, politik og social eksklusion på London Metropolitan University samt rapporten Open to all? The Public Library and Social Exclusion af Dave Muddiman et al., London: resource, BiblioteksCenter for Integration status og perspektiver Områdeleder Flemming Munch samlede op på SBCI s arbejde siden sidste konference og gav appetitvækkere på de fremtidige indsatser. De fleste af de mål, der blev sat på sidste års konference er nået. Blandt de største er etableringen af Etnisk Biblioteksudvalg, udviklingen af FINFO, oprettelsen af et partnerskab mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet med projekt lektiehjælpscaféer som første udløber og implementering af det nye koncept med abonnerede depoter.

7 Projekt Lektiecafé koncepter, status og muligheder Projektleder for lektiehjælpscaféerne Susanne Linton opfordrede bibliotekerne til at tænke kreativt og satse højt, når de overvejede at starte lektiecaféer. Hun forklarede, at der er rig mulighed for at udvikle konceptet, så det også omfatter andre aktiviteter, så længe lektielæsning også er en del af det. Erfaring og inspiration fra et af verdens førende biblioteker Dagens sidste oplæg blev givet af Maureen O Connor, Director of Library Services, Queens Library, New York. Her fik vi et godt indtryk af, hvad det er de bedste gør bedre end de andre. Gennem hendes præsentation af de banebrydende strategier, metoder og resultater, der er opnået på Queens Library, et af verdens førende folkebiblioteker, fik deltagerne en god del inspiration til nye tilbud og arbejdsmetoder med hjem. Maureen O`Connor indledte med at fastslå, at de banebrydende resultater, som Queens Library har opnået inden for de sidste år, herunder bl.a. med USA højeste cirkulationstal for et folkebibliotek, ikke var nået, hvis man ikke havde arbejdet målbevidst på at få inddraget Queens mange nye medborgere i bibliotekernes virksomhed. Kendetegnende for Queens er bl.a. at næsten halvdelen af befolkningen (46.1 %) er født udenfor USA og mere end halvdelen (53.6 %) taler et andet sprog end engelsk hjemme. Blandt skolebørnene tales der mere end 140 sprog ud over engelsk. På baggrund af en introduktion til bydelen Queens og en række billeder og historier, der belyste byens kulturelle mangfoldighed, præsenterede Maureen O Connor bibliotekets to væsentligste programmer for de nye indvandrere, New Americans Program og International Resource Center. Programmerne omfatter samlinger af bøger, musik, film og websites på mange sprog, engelskundervisning og en bred vifte af kultur- og samfundsorinterede programmer for alle aldre og på mange sprog. I gennemgangen af de mange spændende initiativer, krydret med historier og oplevelser, understregede hun, at det, hun allerhelst vil formidle videre til tilhørerne, var hvorfor Queens Library gør alt dette. Det er ikke blot for at score højere i sædvanlige biblioteksmålinger. Biblioteket spiller en vital rolle for nye borgere i deres møde med det nye samfund. Igennem dette er biblioteket med til at styrke samfundet og lokalområderne. Biblioteket er i stand til at nå de nye borgere, som andre offentlige myndigheder og andre, der arbejder med området, ikke kan. Biblioteket kan derfor pege på og tage hånd om nogle af de samfundsspørgsmål, som er aktuelle i det amerikanske samfund i dag.

8 De overordnede principper for virksomheden er, ud over de mere generelle som gratisprincippet og informations- og ytringsfrihed, den brugerorienterede vinkel kend din bruger og hans behov! Demografisk kendskab og brugerundersøgelser er derfor en væsentlig del af arbejdet. Dette bliver prioriteret så højt, at biblioteket har en medarbejder, der på hel tid arbejder med demografiske analyser. Analyserne bliver brugt aktivt, når tilbud planlægges. Programvirksomhed for mødre med småbørn bliver naturligt holdt på de relevante sprog erfaringen viser, at så kommer de potentielle deltagere automatisk. Omvendt begrænser det deltagelsen, hvis tilbudet er på engelsk. Som Maureen sagde: hvad hjælper det at tilbyde information om ernæring i forbindelse med graviditet på engelsk til en gravid kvinde, som måske nok er i gang med at lære engelsk, men ikke kan nok til at forstå et så komplekst område. Det er her og nu hun har brug for informationen ikke om et år, når hendes engelsk er blevet bedre. Denne form for pragmatisme var et gennemgående træk ved bibliotekets virksomhed. Formelle og uformelle partnerskaber med andre aktører var også en væsentlig faktor, der fremmede deres succes i at ramme rigtigt ved udformningen af programmer og i at nå ud til de potentielle brugere via de rigtige kanaler. Biblioteket møder også barrierer i bestræbelserne for at udvikle integrationsarbejdet. Maureen fortalte, at der er borgere, der ikke forstår, hvorfor biblioteket fokuserer så meget på minoritetssprog, når nu engelsk er det officielle sprog. I et sådan tilfælde hiver hun igen statistikkerne frem og sammenligner de reelle indsatser for henholdsvis den sproglige majoritet og de sproglige minoriteter. F.eks. henviser hun til de mange klasser for engelsk undervisning, biblioteket kører og til at kun ca. 10 % af materialebudgettet bruges på minoritetssprog, selvom op mod 50 % af befolkningen har et andet sprog end engelsk. Biblioteket møder også genkendelige problemer ved materialeanskaffelser i form af manglende sprogkompetencer i personalet, vanskelige indkøbskanaler og problemer med at finde materialer på sprog, man gerne vil tilbyde, simpelthen fordi der ikke findes materialer. Et særligt problem, som også bliver mere og mere aktuelt i en dansk sammenhæng, er et voksende antal ældre med anden sproglig baggrund. Her møder biblioteket også problemer i at finde relevant materiale så som bøger med stor skrift. Maureen afsluttede med endnu engang at understrege, at hvis Queens ikke havde valgt at satse på udviklingen af tilbud til de nye borgere i form af New Americans Program, ville biblioteket være endt med at være irrelevant i forhold til deres brugeres konkrete behov.