Podcast. skaber refleksion i praktikken. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor

Transkript

1 Podcast skaber refleksion i praktikken Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Mette er lærerstuderende og i praktik. Hun har netop haft 6.a i dansk, hvor klassen arbejder med at skrive i forskellige genrer. Et af Mettes egne faglige mål er at kunne give en solid sproglig vejledning både skriftligt og mundtligt, og den skriftlige respons ligger allerede på elevens elektroniske side. Men den mundtlige del volder besvær, og Mette har brug for sin faglærers støtte. Hun logger derfor med sin mobil ind på den elektroniske vejledning, hvor hun først sender en podcast med optagelse fra timen, og derefter diskuterer hun udfordringen over nettet med sin lærer og sin praktikvejleder. Fjern fremtid? Nej, den er lige om hjørnet. Udfordringer fra praktikken En række af uddannelserne til professionsbachelor som fx lærer, pædagog, socialrådgiver har fået et øget fokus på praktikken, der nu ses som det centrale omdrejningspunkt i uddannelsen. Det stiller eksplicitte fordringer til de tre involverede parter: den studerende, praktikvejlederen og den studerendes lærer om et tæt samarbejde. Men virkeligheden er desværre ofte en anden, for praktikstederne ligger geografisk så spredt, at det er umuligt at samles så ofte, som det vil være gavnligt. Samtidig er der på uddannelserne en fase med bearbejdning af og refleksion over praktikken, og denne vigtige fase lider ofte under, at det rent faktisk både er svært at kommunikere over de komplekse forhold i praktikken, og at det kan være svært at huske mere end faktuelle forhold. Således kan megen tid gå med at forsøge at sprogliggøre undervisningsforhold, som sproget har svært ved at rumme: stemning i klassen, kropsholdninger, blikretninger, konflikter, glæde osv. Alt i alt må vi konkludere, at det kan være rigtig svært at integrere praktikken så meget, som vi gerne så det. Forsøg med it En række internationale og nationale forsøg tyder på, at it her vil kunne gøre en afgørende forskel. I foråret 2007 og 2008 gennemførte vi på læreruddannelsen et forsøg, hvor de studerende producerede podcast 1 i praktikken. De studerende fik tilladelse til at lade den skriftlige praktikopgave erstatte af en 5-7 minutters videoproduktion, der skulle være narrativ, have et tydeligt fokus på et praktikaspekt (f.eks. evaluering) og rent teknisk gemmes i et komprimeret filformat, der tillod download til en mobil enhed som fx 1 Podcast: af Ipod+casting. Et komprimeret format, der er hurtigt at sende på nettet og downloade til sin mp-3 afspiller, hvor man kan se tv-udsendelser, instruktioner, undervisning mm. Podcast produceres med videokamera eller mobiltelefon og deles med andre på fx You Tube eller Itunes, hvor der pt. ligger produktioner 17

2 2-3 timers råfilm blev redigeret ned til en produktion på ca. 5 min. mobiltelefon, mp-3 afspiller eller en bærbar computer. I grupper på 3 fik de studerende først et kort kursus i digital videoproduktion og blev derefter udstyret med et kamera, som fulgte dem i hele praktikken. De skiftedes til at optage hinanden og til at optage andre undervisningssituationer og endte typisk med 2-3 timers råfilm, der så blev redigeret ned til en produktion på ca. 5 min. Denne proces, hvor de studerende blev konfronteret med sig selv som undervisere, og hvor de skulle udvælge de mest repræsentative klip og sætte dem sammen i en meningsgivende fortælling, gav et glimrende udspil til refleksion over lærerroller, læring, klassekultur, undervisningssprog mm. De efterfølgende præsentationer på de studerendes hold viste et tydeligt kvalitetsløft i forhold til de skriftlige opgaver: Det refleksive niveau var højere, der blev brugt meget mindre tid på at referere fra undervisningen, de studerende kunne iagttage undervisning både indefra og udefra, og sidst men ikke mindst: Det var væsentligt sjovere og mere vedkommende! Fordele ved video De involverede parter var meget positive over for det og peger generelt på følgende: Videopodcast kan rumme meget af det i undervisningen, som er svært at referere til efterfølgende Videopodcast (herefter vpc) kan meget hurtigt kommunikere komplekse forhold til andre Vpc giver de studerende et refleksivt blik på sig selv Produktionen af vpc medfører en selektion og efterfølgende fokusering som en del af den studerendes refleksion En vpc kan gemmes som digital ressource og tages frem igen i andre kontekster Specielt ved video podcast I europæisk sammenhæng er brug af podcast i undervisning og i studium vidt udbredt, og specielt det engelske uddannelsessystem er langt fremme med brugen. Derfor er den engelske 18

3 De efterfølgende præsentationer viste et tydeligt kvalitetsløft i forhold til de skriftlige opgaver Jørgen Asmussen er lektor i dansk på VIA, læreruddannelsen i Århus og Karen Hemmingsen er lektor i dansk, kultur og kommunikation på VIA, pædagoguddannelsen, Peter Sabroe. Begge er medlemmer af CELM Center for E-læring og Medier, VIA University College Æstetisk læring og kommunikation Hvad er det, der gør det æstetiske input (her levende billeder) så kraftfuldt? Ja, det er jo for det første, at det er før-sprogligt (ikke-diskursivt). Dvs. at det ikke er begrænset af vores sprogs forforskning på området toneangivende lige nu, og den peger kort fortalt på en række karakteristika ved mobil e-læring og brug af pod-cast: Den stimulerer collaborative learning, hvor elever eller studerende selv søger ind i læringsfællesskaber i en inkluderende og brugergenereret praksis (det ses tydeligt, når børn er sammen om fx computerspil) Den stimulerer situated learning, hvor den lærendes oplevelse af deltagelse og forbundethed til praksisfællesskabet er afgørende. I forhold til it opstår den situerede læring i den praksisnære opgaveløsning og med fællesskabet og relationen til det som omdrejningspunkt for den viden, der opstår hos den enkelte. Cross context learning (læring på tværs af tid og sted). Der er tale om læringsformer, hvor både det fysiske rum og tid på døgnet spiller en mindre rolle: Elever og studerende kan via deres bærbare computere og mobiltelefoner stort set være på nettet hele tiden, og det betyder, at de kan lære i bussen, på cyklen, hos vennerne, på biblioteket osv. og dette kan ske 24 timer i døgnet. Det traditionelle læringsrum er altså blevet betragteligt udvidet, og underviseren har mulighed for både at inddrage og stimulere den parallelle læring med relevant upload af undervisningsmateriale (f.eks. noter fra dagens arbejde på den elektroniske tavle), eller med kommunikation via podcast og andre mobiltelefon-baserede produktioner. Ejerskab og fascination. Læringsformer i forbindelse med mobil e-læring betjener sig af en teknologi og en videnstilgang, der i forvejen be- nyttes af studerende og elever. Dette skaber en følelse af ejerskab, og det udnytter den fascination, der i forvejen er knyttet til mediet. Højere refleksionsniveau Forsøgene med podcast og den nævnte teori, der ligger på området omkring e-læring, har efterfølgende givet os lyst til at arbejde videre med at løse udfordringen omkring praktikken v.hj.a. ændrede kommunikationsformer og virtuelle mødesteder. Vi arbejder ude fra den ide, at æstetisk oplevelse, erfaringsdannelse og læring i et virtuelt praksisrum vil kunne tilføre samtalen mv. i forbindelse med praktikken et refleksionsniveau, der både rummer praksisobservation og teoretisk fagkompetence. Og vi er tiltalt af, at den (billed-) kommunikation, der kan erstatte dele af den verbalsproglige meddelelse, får sit helt eget udtryk (billede, lyd, æstetiske virkemidler), sin egen fortælle-grammatik, og dermed ideelt set både er åben for skolens praksiskultur og uddannelsens teori. Podcast er altså både en genre med specifikke forventninger tilknyttet og en teknologi, der muliggør meget enkel up- og download, da de ikke fylder ret meget. 19

4 I uddannelses- og læringskontekster er skriftsproget næsten enedominerende måen, men kan tale mere direkte til vores sanser og dermed producere betydning. Alle kender logoer, skilte osv., der i stiliseret form kommunikerer et enkelt indhold, men også både kunstbilleder, stillbilleder og levende billeder bruges som kommunikation. Velkendte eksempler kunne være Picassos Guernica, der kommenterer den spanske borgerkrig, Asger Jorns Stalingrad, der også har en krigsreference, pressefotos af sult og anden ulykke i verden, reklamefotos, levende reklamer og meget mere. Billedkommunikation har altså i sit æstetisk betydningsladede formsprog et kommunikationspotentiale, der benyttes og udnyttes på velkendt vis. Således forholder det sig sjældent i uddannelses- og læringskontekster, hvor skriftsproget næsten er enedominerende, og det er derfor interessant ud fra en betragtning over læringens effektivitet at overveje, om og hvorledes der i højere grad end nu kan kommunikeres i ikke-diskursive forståelsesrammer. Eller med andre ord om billeder og film i nogle læringssammenhænge kan rumme mere og andet end skriftsproget og endog kommunikere det hurtigere og sikrere. Podcast og andre tilbud Vi fokuserer altså på at bruge it til både at transportere og indeholde viden, men også til at skabe platformen for et læringsmiljø, der i mindre grad end hidtil er afhængig af de fysiske rammer. I ovenstående er der fokuseret på podcast, men der er også mange andre muligheder: I Second Life er der både virtuel undervisning og videokonferencer, hvor man via sin repræsentation avataren kan mødes uanset om man er i Beder eller i Brooklyn, flere af de mellemlange videregående uddannelser har fjernstudier med studerende fordelt på hele kloden og både skoler og gymnasier i Danmark eksperimenterer med virtuelle klasser. 20

5 It kan skabe platformen for et læringsmiljø, der i mindre grad end hidtil er afhængig af de fysiske rammer Endvidere er det værd at lægge mærke til, at et mobilt medium som fx podcast (afspilles i en mp-3spiller med skærm) kan udvide vores læringsrum både mht. de fysiske rammer og i forhold til tid. Læring kan altså lige så godt foregå i bussen, på biblioteket, på græsplænen som i et institutionaliseret klasserum. Tæt på målet? Vi arbejder på at kunne udbrede vores erfaringer til andre professionsbacheloruddannelser og tror på, at den billedbårne kommunikation også i andre lande har et stort potentiale som erstatning for traditionelle rapporteringsformer. På længere sigt håber vi på at kunne medvirke til at udvikle nye it-bårne mødesteder og refleksionsrum knyttet til praktikken, og vi kan se, at teknikken er moden og tilgængelig for alle (de fleste af os har faktisk en avanceret multimediemaskine i lommen). Vi mangler blot at designe funktionaliteten, gennemføre nogle testrunder og så overveje, hvordan vi bedst får den nye praksis introduceret. Litteratur Gynter, Karsten: Blended Learning. Unge Pædagoger, 2005 Nielsen, Henrik Kaare: Æstetik, kultur & politik. Århus Universitetsforlag, 1996 Gjedde, Lisa: Pædagogiske potentialer i mobile enheder. DPU, 2007 Asmussen, Jørgen: Rapport om mobil e-læring, evidencenter/start.asp Fibæk Laursen, Nielsen, Bodil: Teori og praksis i læreruddannelsen. Dansklærerfore.,