Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen"

Transkript

1 Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og i praksis...6 Aktionslæring og evaluering...7 Hvordan anvendes aktionslæring?...8 De 5 faser - uddybning gode råd om aktionslæring...13 Sagt om reflekterende teams og aktionslæring...14 Litteratur...15

3 Hvorfor aktionslæring? Aktionslæring er en arbejdsform, hvor et lærer- eller pædagogteam sætter fokus på et nøje afgrænset element i skolens læringsmiljøer. I den moderne skole rækker den individuelle forberedelse af undervisningen ikke længere. Presset på skolen om at forny sig og udvikle undervisningen og den store produktion af viden, som giver et væld af valgmuligheder, kan ikke overkommes af den enkelte. Her er teamet eller selvstyrende team svaret på udfordringen. De fleste lærere og pædagoger er primært orienterede mod at gennemføre deres undervisning og løse de øvrige daglige opgaver, der hører til deres arbejde. De har travlt, og læring og udvikling skal passes ind i en presset hverdag. Det der læres i den travle hverdag sker i høj grad gennem at gøre det, som man under alle omstændigheder skal gøre, på en lidt anden måde, og læring består i at udvide repertoiret af handlemuligheder. Læring sker som et integreret aspekt af arbejdet, og den sker i små skridt, hvor vidensmæssige omstruktureringer eller brud med tidligere viden kun sjældent forekommer. Når det handler om at lære at skabe inkluderende læringsmiljøer, som kræver nye måder at handle og undervise på kan aktionslæring bruges som en metode til at bryde med gamle vaner og rutiner. Her fremmes læring ved at fokusere på en bestemt problemstilling, som det skal være muligt for lærere/pædagoger at handle i forhold til og føle ejerskab til. Kolleger bliver en vigtig inspirationskilde, og man lærer både af at tale med kolleger om undervisning og læring, af at se kolleger undervis og skabe læringsmiljøer. Aktionsforskning kan være med til at skabe, udvikle og øge kvaliteten i lærere og pædagogers arbejde ved at dokumentere effekten af afgrænsede indsatser. Samtidig menes metoden at kunne sikre faglighed, kvalitet og arbejdsglæde.

4 Inklusion med aktionslæring Aktionslæring er en meta-metode, som kan lægge ned over et mangfoldigt udvalg af pædagogiske temaer og problemstillinger, herunder Inklusion, som er et tema, der rummer mange muligheder for læring og udvikling. Ved at anvende Aktionslæring som en vej til mere inkluderende praksis, vil det være lærernes og pædagogernes egne ønsker om konkrete inklusionsmetoder, der kommer til udtryk. Det vil også være lærerne og pædagogerne, der i team skal bidrage til den viden om inklusion, som skal være med til at udvikle deres praksis. F.eks. kan man forestille sig et team, som arbejder ud fra en forestilling om, at Klasserumsledelse kan være med til at skabe mere ro i timerne. Her må teamet selv (evt i samarbejde med eksterne observatører) opsøge den viden og de værktøjer, som er nødvendige for at skabe den ønskede forandring. Aktionslæring vil således være et godt værktøj for den skole, som gerne vil arbejde med en variation af inkluderende værktøjer - samtidig med at der fastholdes et fælles fokus og en fælles læringskultur. I samtaler med lærere som har anvendt aktionslæring, gives der udtryk for at metoden bl.a. har medvirket til at skabere mere inkluderende læringsmiljøer ved at: Lærerne har fået et andet syn på konkrete elever Eleverne lærte hurtigt betydningen af at være deltagende og tage ansvar Eleverne i højere grad føler sig accepteret Der er opstået konkrete ændringer af praksis Teamet kan/skal bruges, når praksis skal ændres

5 Forandring af og i praksis Der har i lang tid hersket en forståelse af at det pædagogiske personales praksis kan udvikles gennem en tillempning af teori, metoder og modeller. Det viser sig imidlertid ofte, at denne tillempning er vanskelig. Mange lærere fortæller eksempelvis om, at det kan være spændende at høre om pædagogisk teori, men de oplever ikke, at det er svært at overføre til arbejdet med undervisningen. Det hænger blandt andet sammen med, at de kompetencer, som lærere trækker på i deres professionsudøvelse, i vid udstrækning kan forstås som situerede, komplekse, unikke og stiltiende - det vil sige praktiske kompetencer Som alternativ til ovenstående opfattelse har der derfor siden 1980 erne været en lang række initiativer, som har fokuseret på lærere som reflekterende praktikere. Ideen har været, at refleksioner i forhold til den konkrete undervisningspraksis skulle være med til at skabe mere praksisnær viden om muligheder for udvikling og forandring af undervisningen. Også aktionslæring, hvis historiske rødder går tilbage til 1940 erne, kan ses som en forandringsorienteret og praksisnær læringstype, hvor praktikere som forskere i egen praksis søger at udvikle praksis. Aktionslæring handler altså ikke alene om at producere ny viden (læring), men også om at iværksatte nye handlinger (aktioner). I skolesammenhæng har der således været fokus på, hvordan man ved at undersøge praksis, iværksætte nye handlinger og reflektere over disse kan skabe en bedre undervisning.

6 Aktionslæring og evaluering Aktionslæring er et bud på en metode til at evaluere undervisning og skabe praksisnær viden om den. I aktionslæring er evalueringerne baseret på En konkret afgrænset problemstilling Data (observationer af eksperimenter/aktioner) Analyse og fortolkning af observationer med inddragelse af egne erfaringer og viden (den didaktiske samtale) Bearbejdning af erfaringer der drages konsekvenser af den viden, aktionslæringsforløbet har givet

7 Hvordan anvendes aktionslæring? Aktionslæring er kendetegnet ved at være en metode, hvor praktikere undersøger og eksperimenterer med praksis med henblik på at videnbasere og raffinere den og derved fremme egen læring. Undervisningen udvikles ved at eksperimentere med og reflektere over konkrete undervisningssituationer, der har som formål at løse praksisproblemer. Metoden er opdelt i fem faser: forundring, aktion, iagttagelse, den reflekterende samtale og bearbejdning og videndeling af erfaringer, hvorefter hele processen gentages. 1. Formulering af en problemstilling 2. Iværksættelse af aktioner 3. Observation af aktioner 4. Den didaktiske samtale 5. Bearbejdning af erfaringer

8 De 5 faser - uddybning 1. fase Identificering og formulering af problemstillinger Det er afgørende, at det er en problemstilling, der er identificeret i praksis, som man kan handle på. Spørgsmålet er således at afdække, hvordan problemstillingen kommer til udtryk i praksis. Eksempel på fremgangsmåde omkring formulering af problemstilling Individuel 5 minutters hurtigskrivning: Hvad kunne det være interessant at arbejde med i din praksis (interessante iagttagelser, udfordringer, problemer)? Teamdrøftelse: 1. Start med en runde, hvor hver lærer fremlægger forslag til mulige problemstillinger. Ex.: Hvordan motiverer vi vores elever til at gå i gang med deres arbejdsopgaver og fastholder deres fokus? 2. Diskuter de fremlagte forslag og udvælg den problemstilling, I kan være fælles om. 3. Diskuter herefter med hinanden: Hvorfor er den valgte problemstilling interessant? Hvordan kommer problemstillingen til udtryk i praksis? I hvilke situationer?

9 På hvilken måde arbejder I allerede nu med problemstillingen? 2. fase: Valg af aktioner Aktionen kan både være en nærmere undersøgelse af problemet eller et forsøg på at løse problemstillingenved at sætte en konkret handling i værk. Det kan betragtes som et eksperiment, der iværksættes for at lære af og raffinere praksis. Det er en reelt undersøgende proces, hvor antagelser om konsekvenserne i praksis formuleres i hypoteser. Dvs. Hvis vi gør sådan og sådan, så antager vi at, der sker... En hypotese kan være erfaringsbaseret og den kan være forskningsbaseret. Eksempel på hypotese: Vi tror på, at struktureret par-arbejde som cooperative learning vil øge både det faglige og det sociale niveau og virke inkluderende. En aktion kunne som følger heraf være: I 4-mandsgrupper arbejder eleverne sammen to og to med korte skriftlige opgaver. 3. fase: Observation af aktion Observationen er en systematisk iagttagelse, som handler om: at få øje på, hvad der sker at fastholde fokus på problemstilling og aktioner.

10 4. fase: Den didaktiske samtale Den didaktiske samtale er karakteriseret ved, at fokus fastholdes på problemstillingen og aktionen Det er de konkrete undervisningssituationer, der er genstand for interesse og at være forsøg på når teamet i fællesskab forsøger at sætte ord på praksis. Eksempel på struktur for den didaktiske samtale: Første del: Den konkrete undervisningssituation En af observatørerne interviewer den lærer, der har undervist: Undervisningsforløbet: Hvad ville du opnå med det konkrete undervisningsforløb? Aktioner: Hvilken aktion eller aktioner blev sat i værk og med hvilket formål? Iagttagelser: Hvad gjorde du? Hvad gjorde eleverne? Hvordan tror du eleverne oplevede det? Refleksioner: Hvilke overvejelser giver det anledning til? Input fra observatører: Iagttagelser og refleksioner i forhold til problemstillingen og aktionen eller aktionerne. Input fra teamet: Refleksioner i forhold til det beskrevne forløb og iagttagelserne. Anden del: Refleksioner over generelle aspekter ved problemstillingen og aktionerne Teamet udvælger en pointe, et aspekt ved problemstillingen eller en interessant iagttagelse fra samtalens første del, det kan være meningsfuldt eller interessant for alle at diskutere. Fælles refleksion i teamet over disse iagttagelser: Hvordan oplever vi hver især, at disse forhold kommer til udtryk i undervisningen? Hvilke grunde kan der være til det? Hvilke refleksioner giver det anledning til? evt.: Hvordan bidrager den læste litteratur til vores forståelse af disse iagttagelser? Valg af nye aktioner: Hvilke nye handlinger(aktioner) vil vi sætte i værk? Tredje del: Opsamling Hvilke nye tanker om undervisning har dagens iagttagelser og samtalen vakt? Aftaler: Hvem underviser næste gang, hvem observerer, hvem skriver referat? Er der relevant litteratur, vi vælger at læse?

11 5. fase: Bearbejdning af erfaringer Denne fase består af beskrivelse, bearbejdning/analyse og formidling. Her stilles spørgsmål som: Hvad var problemstillingen? Hvilke aktioner har været iværksat? Hvilke iagttagelser og refleksioner er der gjort i forbindelse med forløbet? Hvilke viden om praksis har forløbet givet anledning til? Hvilke konsekvenser har forløbet haft for din/jeres praksis? Didaktiske pointer? Tanker om aktionslæring som metode i jeres fortsatte samarbejde?

12 7 gode råd om aktionslæring 1. Fokusér på hverdagens udfordringer. Alle pædagoger har travlt. Derfor skal aktionslæring spille sammen med det, der i forvejen fylder i institutionens hverdag. 2. Fokusér på noget meget konkret. Pas på med at favne for meget. Find en lille ting i hverdagen, som der kan handles på. Start forløbet sammen med en konsulent. En udefrakommende person, kan være bedre til at stille de rigtige spørgsmål i starten af processen. 3. Skab tid og rum til refleksion. Det er i udvekslingen og sparringen med kolleger, at aktionslæring rykker. 4. Aftal tidsforbrug med institutionslederen. Gør forventninger til tidsforbrug klare. 5. Du skal se nødvendigheden af udvikling. Hvis ikke viljen til faglig udvikling er til stede, virker metoden ikke. 6. Vær opmærksom på kollegerne. Hele personalegruppen skal ikke nødvendigvis lave aktioner, men alle skal informeres om projektet.

13 Sagt om reflekterende teams og aktionslæring En refleksiv læringsproces er født af nødvendigheden af, at den etablerede viden ikke har den autoritet, som den måske tidligere har haft. Det refleksive består således i at skabe mulighed for omlæring, brud på eksisterende indsigt og forventning. I det selvstyrende team kan den refleksive læring foregå ved en form for vidensdeling, hvor nogen - eller én - i teamet for en tid påtager sig at have et forspring i forhold til de øvrige og omsætte dette forspring til brudskabende kommunikation (Per Schaarup, teamudvikler). Det har været rigtigt fedt at tale med sine kolleger som man faktisk deler nogle børn med. Vi har nogle ting vi skal sammen på denne skole, og så sidde og dele nogle tanker og få nogle gode snakke om dét, man ikke har tid til at tale om til dagligt. Jeg er gået fra møderne med en fornyet selvtillid til mit job og til det jeg synes jeg kan. Jeg føler jeg har fået fat i noget, fået noget tilbage som nogle gange går tabt i de her hverdage, hvor det bare kører der ud af, hvor man nærmest ikke kan nå at blive færdig med det første, før det næste går i gang (Lærer som har arbejdet med aktionslæring, KLEO). I det her forløb, hvor vi for halvanden måneds tid siden begyndte at overvære hinandens undervisning, så begyndte de her møder for alvor at give mening - for mig i hvert fald. Fordi lige pludselig så fik vi alle sammen lov til at komme ind og se en anden undervisning, end den vi selv foretager hver eneste dag. Man kan jo let komme til at sidde et fastlåst mønster, eller man kan blive sådan lidt unuanceret i sit syn på sig selv og sin egen tilgang i en undervisningssituation. Jeg synes virkelig, at jeg har fået meget med, når jeg har været inde i Christians, Signes og Lottes timer (Lærer som har arbejdet med aktionslæring, KLEO).

14 Litteratur Plauborg, Helle et al (2007): Aktionslæring. Læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag Bayer, Martin et al.(2004): Læreres læring: Aktionsforskning i folkeskolen. CVU København og Nordsjællands Forlag. Download fra Blomgreen, Christian (2010): Aktionslæring - Ny metode rammer pædagogisk guldåre (artikel). Find og download kopieringsark til fri afbenyttelse på forlaget Hans Reitzels hjemmeside:http://aktionslaering.hansreitzel.dk/

15

16 Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af hæfterne: Analyse af læringsmiljøer Aktionslæring Inkluderende IT Læringsstile og mange intelligenser Klasserumsledelse Forældreinddragelse Camilla Poulsen Aktionslæring 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud

Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Kompetenceudvikling i Holbæk dagtilbud Samarbejde 2014 og 2015 mellem Holbæk Intro møde D. 07.01.15 Kommune og University College Sjælland V/ Ulla Krag Rids over resten af aftenen 17.50 18.30: Ulla overblik

Læs mere

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA

TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA FORSKNINGSCIRKEL KLASSERUMSKULTUR, MOTIVATION OG ANSVAR TÅRNBY, RØDOVRE, NORRA SORGENFRI OG PARK SKOLA GITTE HOLTEN INGERSLEV GHI@DPU.DK 2 INDHOLD Forskningscirklen Forløb og fokuspunkter Litteratur og

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Aktionslæring i et deltagerperspektiv

Aktionslæring i et deltagerperspektiv Aktionslæring i et deltagerperspektiv Workshop 3 Århus 8. & 9. november 2012 Jytte Vinther Andersen - jva@ucc.dk Trine Schloss Pedersen - trine.schloss.pedersen@gmail.com Hvilke væsentlige hæmmere eller

Læs mere

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek

Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Lis Rahbek UNIVERSITY COLLEGE U N I V E R S I T Y

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Animationer af naturens fænomener

Animationer af naturens fænomener Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse

Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode 1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring -

Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Datainformeret kvalitetsarbejde i dagtilbud - Aktionslæring - Alle LearnLab s digitale redskaber giver institutionen data om børnegruppens og det enkelte barns aktuelle udvikling og kompetencer Med udgangspunkt

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse? Meritlæreres evaluring af praktik 2011-12 Hvilket år er du dimitteret? 1969 1981 1984 1989 1984 1983 2002 2001 1998 1992 1996 2007 1987 1998 2002 1975 1970 1983 Kvalifikationer - Har du en praktiklæreruddannelse?

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?

Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Citation for pulished version (APA): Koefoed-Melson, N., Olsson, J., & Pedersen, T. S. (2009). Aktionslæring i dagtilbud (pjece): Forskning. BUPL.

Citation for pulished version (APA): Koefoed-Melson, N., Olsson, J., & Pedersen, T. S. (2009). Aktionslæring i dagtilbud (pjece): Forskning. BUPL. University Colleges Aktionslæring i dagtilbud (pjece) Koefoed-Melson, Nanna; Olsson, Janne; Pedersen, Trine Schloss Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Udeskole Konference - Udeskole/åben skole en del af folkeskolen Skovskolen 3.november 2016, Maiken R. Thyssen, Astra center for læring i natur, teknik og sundhed

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen

Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Rammeprogram for workshop 3

Rammeprogram for workshop 3 WWW. /PAEDAGOGIKUM Rammeprogram for workshop 3 Underviseren vil forud for workshoppen præsentere et detaljeret program for workshoppen. Praktiske informationer: Let morgenanretning: Klokken 8.30 9.00 (ved

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere