PROSIT APR 05. Jobmarked here I come! Medlemsfordele D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D. I dette nummer

Transkript

1 PROSIT APR 05 D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D I dette nummer Side 2 Kurser og foredrag Bliv PROSA-repræsentant på dit studie Det får du i PROSA som studerende Side 3 Mono-foredrag på turné Succesfuld tur til CeBIT Side 4-5 Jobmarked - here I come! Side 6-7 Design af e-læring FTU Foredrag om Mono Jobmarked here I come! Chris Mottes, Deadline Games giver sine bud på hvad der kræves for at få et job i spilbranchen. Side 4 Side 8 Fagforening for dummies 1. maj med PROSA Afsender PROSA Overgade 54 B 5000 Odense C Magasinpost Står dit navn her? Ellers meld dig ind i PROSA - medlemsskab er gratis under studiet. Medlemsfordele Læs om de mange fordele ved at være medlem af PROSA som it-studerende: Side 2 og 6

2 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 side 2 PROSIT it-studerendes fagblad apr 05 Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C Telefon.: prosit@prosa.dk Ansvarshavende: Morten Furbo Nielsen Redaktionssekretær: Jesper Kiel Layout: Palle Skramsø, PROSA Forsiden: Chris Mottes i 3D-spilunivers Foto: Magnesium Oplag: Tryk: Skive Folkeblad Deadline: Mandag den 10. maj 05 Næste nummer: Uge 21 BLIV PROSA-REPRÆSENTANT PÅ DIT STUDIE - OG FÅ EN USB-NØGLERING Og vær med til at sikre at: - Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter - Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested - Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter - Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes eget blad, PROSIT Du får til gengæld: - Løbende orientering fra PROSA/STUD om aktiviteter - Mulighed for at lave spændende it-faglige arrangementer på dit studiested - En linje i dit CV, der viser, at du er aktiv og engageret - Et USB key-flash-drev, hvis du er blandt de første, der melder sig fra dit studie Se yderligere oplysninger på og meld dig som PROSA-repræsentant til stud@prosa.dk - så sørger vi for, at du bliver klædt på til opgaven. Kurser og foredrag Dato Form Emne Sted 20/4 Foredrag Mono København 28/4 Foredrag Mono Odense 28/4 Besøg Rigshospitalet København 28/4 Besøg TV2Nord Åbybro 1/5 Møder 1. maj arrangementer over hele landet Danmark 2/5 Foredrag Mono Ballerup 7-8/5 Workshop Styr din tid styr dine it-opgaver Århus 10/5 Foredrag Grid computing København 19/5 Møde Vinsmagning København 26/5 Foredrag Computer Forensics Aalborg 28-29/5 Kursus Wireless sikkerhed København 30/5 Foredrag Tendenser i sikkerhed København Med forbehold for ændringer i program og indhold. Tilmelding, tid, sted, priser, andre kurser og arrangementer og meget mere kan du finde på Bliv medlem af PROSA det er gratis for it-studerende meld dig ind på: Multimediedesigneruddannelsen under lup I sidste nummer af PROSIT stod der at frafaldet på multimediedesigner-uddannelsen i København var på 50%. Vi skal gøre opmærksom på at det ikke skolens officielle tal. Vi er blevet gjort opmærksom på at det officielle frafald er på 16,7 % (15 elever) i 1. semester. Dette står så overfor at de studerende fastholder at kun halvdelen af dem, der startede i september 2004, i dag er studieaktive. jek PROSA/STUD PROSA/STUD er de it-studerendes selvstændige afdeling i PROSA forbundet af It-professionelle. Det er gratis for it-studerende at være medlem af PROSA. PROSA/STUDs bestyrelse vælges årligt på en generalforsamling i oktober, men kan udvides i perioden. Bestyrelsen består af: Thomas Wintherberg, Aalborg Universitet, datalogistuderende Martin Rasmussen, Køge Handelsskole, datamatikerstuderende Niels Clausen, Handelsskolen Sjælland Syd Næstved, datamatikerstuderende Kasper Lund, datafagteknikerlærling Morten Furbo Nielsen, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, datalogistuderende Joe Sørensen, SydDansk Universitet Odense, datalogistuderende Erik Søe Sørensen. Daimi Århus, datalogistuderende. Bestyrelsen kan kontaktes på stud-best@prosa.dk Jesper Kiel, koordinator for PROSA/STUD kan kontaktes dagligt på tlf og stud@prosa.dk. Web: prosa.dk/stud. DET FÅR DU I PROSA SOM STUDERENDE: It-faglige kurser og foredrag ofte flere gange om ugen (eller slette Virksomhedsbesøg Rabat hos andre kursus-arrangører, se Gratis SMS-service der giver besked om fx nye arrangementer Gratis juridisk bistand, hvis du får problemer på studiejobbet Billig forsikring hos RUNA Fordelagtig studiekonto i PROSA-Bank i samarbejde med Lån & Spar. Fx gratis VISA eller MasterCard, kassekredit og 3,25% i indlånsrente. Rabat på bøger gennem FTU-Boghandel Jobformidling via PROjob, herunder videreformidling af it-jobs fra tre store job-banker Få kommenteret din ansøgning eller CV, typisk indenfor 24 timer PROSIT 6 gange årligt PROSAbladet 11 gange årligt - OG ENDNU MERE NÅR DU ER FÆRDIGUDDANNET: Danica Pension PROSA Bank med fx gratis VISA/Dankort eller MasterCard Billig forsikring hos RUNA 236 kr. rabat på kontingentet alle de måneder, du er arbejdsløs Professionel sagsbehandling i fagforening og a-kasse helt fri af partipolitiske interesser TRYG ledighedsforsikring hvis du ikke vil leve for dagpenge alene Teknik & Design hvis du vil være freelance eller selvstændig og ikke gider det administrative Få gennemlæst din kontrakt inden du skriver under, typisk indenfor 24 timer It-fagets bedste og mest præcise lønstatistik Til medlemmer af PROSA Studiekonto til alle studerende i PROSA-Bank: Gratis VISA/Dankort, VISA Electron eller MasterCard. Kassekredit på op til kr. uden gebyrer. Kun 4,75% p.a. ÅOP 4,84%. Høj indlånsrente 3,25% p.a. op til kr. Over kr. 1,00% p.a. Gælder op til 1 år efter endt studie. Studietiden er fyldt med muligheder. Bare du har den rette bank. Læs mere på eller kontakt os på telefon eller prosa@lsb.dk. Rentesatserne er gældende pr Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning af, at din SU eller løn går ind på kontoen. PROSA-Bank Þlial af Lån & Spar Bank A/S, København K, telefon , CVR

3 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 SIDE 3 Mono-foredrag på turné Studerende på DIKU og DAIMI har haft besøg af PROSAs foredrag om Mono et alternativ til.net, med åben kildetekst. PROSIT var med i København. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER En lille håndfuld studerende på Datalogisk Institut (DIKU) i København var mødt frem for at høre PROSAs foredrag om Mono ved 24-årige Martin Willemoes Hansen. Ugen før havde studerende fra DAIMI, Århus hørt samme foredrag. Fri og åben kildetekst Foredragsholder Martin Willemoes Hansen er en erfaren herre, selvom eksamensbeviset fra datamatikerstudiet kun er fra Undervejs i det tre timer lange foredrag sidder han og koder, så alle kan se med. - Det er et spændende miljø og der er et stort potentiale i kunne samle de forskellige sprog og platforme, fortæller Martin. Han har startet sin egen virksomhed, System Request, for at få lov til at tjene penge på sin hobby: frit programmel. Han arbejder fx med at oversætte kalenderprogrammet Mozilla Sunbird fra engelsk til dansk. Bl.a. derfor kalder han konsekvent open source for åben kildetekst. - Det lyder mærkeligt de første 10 gange, medgiver han med et smil. Godt alternativ til MS Foredraget i København blev til på initiativ af Martin Kock, 24 år og studerende på DIKU på 2. år. Han havde set tilbuddet om at få et gratis foredrag ud på sit uddannelsessted i PROSIT. - I dag arbejder jeg med PHP i mit studiejob, men jeg kunne godt på sigt forestille mig at komme til at arbejde med Mono, forklarer Martin om interessen. En af de andre tilhørere, René Nygaard Jensen, 24 år, læser på 4. år og arbejder ca. 20 timer om ugen som C# programmør. - Mono vil blive stort i fremtiden og er et godt alternativ til Microsoft, mener han. De to studerende er enige om, at folk ikke længere gider være afhængig af MS og at MONO er attraktivt, fordi det udover at være platformsuafhængigt kobler programmørers forskellige sprog og lader dem tale sammen. PROSA/STUD tilbyder også at komme ud på sit studiested og holde gratis foredrag om PHP 5.0 eller Mono. I skal bare sørge for at finde tid og sted, så leverer vi en engageret foredragsholder. Du er velkommen til at kontakte Jesper Kiel, jek@prosa.dk. Foredragsholder Martin Willemoes Hansen. Foto: Martin Foldgast Succesfuld tur til CeBIT To busser fulde af PROSA-medlemmer var med PROSAs bus tur til CeBIT-messen i Hannover d. 12. marts. TEKST OG FOTO: JESPER KIEL, KOORDINATOR I PROSA/STUD Det var første gang, PROSA gjorde forsøget med at lege rejseselskab, og det var PROSA/ STUDs bestyrelse, der tog initiativet. PROSAs øvrige afdelinger bakkede projektet op, og det blev til en medlemstur for alle PRO- SAs medlemmer. De studerende udgjorde dog hovedparten af deltagerne. Ihærdige nordjyder Den planlagte ene bus blev, efterhånden som tilmeldingerne strømmede til, hurtigt til to; særligt gjorde de studerende på Aalborg Universitet meget for at få tilmeldinger. Det blev da også belønnet ved, at Jyllandsbussen startede i Aalborg i stedet for i Århus som planlagt. Tilfredse deltagere I den efterfølgende evaluering var der kun tilfredse deltagere, hvad angik helhedsindtrykket. Der blev dog efterlyst noget mere information om messen, og at PROSA havde arrangeret nogle møder på enkelte af de mange stande. Messen er utroligt stor, så det er svært at skaffe sig overblik over indholdet på den ene dag, man er der. Der er mange spændende ting, og stort set alle it-firmaer er repræsenteret et eller andet sted. Men der er også meget, som kun kan interessere ganske få, som er ude efter at importere USB-kabler direkte fra Kina eller vil bestille et større parti tastaturer til den næste model mobiltelefon, der sættes i produktion. Det overvejes til næste år at have enkelte organiserede indslag fra PROSAs side, men ellers er konceptet stadig, at man bevæger sig rundt på egen hånd. Succesen gentages i 2006 Dette års succes med tur til CeBIT følges op til næste år. I år var det en ren stroppetur: af sted fredag nat, hvor man kunne forsøge at sove i bussen, messe hele dagen, og så hjem til Danmark med ankomst ved midnat. Det var ikke overraskende lidt hårdt, og uden noget af alt det sjove der sker i tilknytning til messen f.eks. velvoksne fadøl og tyrolerstemning i "Münchener Halle". Det vil der forhåbentligt blive rådet bod på, når PROSAs bustur tager til CeBIT 2006 lørdag d. 10. marts. Det planlægges at lave næste års tur med mulighed for overnatning på vandrehjem, så kan man både nå at se messen lige til lukketid og få en munter aften.

4 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 side 4 Jobmarked here I come! Det er sæson for, at nyuddannede banker på døren til arbejdsmarkedet. Vi har set på, om det er blevet nemmere at få job, og talt med spilfirmaet Deadline Games om deres store krav til nye spil-gale medarbejdere. OVERDOSE: UNDERCOVER-AGENT I NARKOMILJØET Deadline Games' sommer-lancering af computerspillet Total Overdose har kostet 50 mio. kr. at udvikle og to års arbejde. Spillet udkommer til Xbox, Playstation 2 og pc. Spillet foregår i Mexico og vil genskabe en stemning som i filmene Kill Bill og Desperado. Man spiller en undercoveragent i narkomiljøet, som man er i gang med at infiltrere. Håbet er at sælge 1 mio. eksemplarer, men udgifterne er dækket ved de solgte. Hvis Overdose opnår de salgstal, vil de befinde sig i samme liga som første udgave af Hitman. Tjek I et set-up à la Kill Bill skal man jagte narko-bagmænd. Spillet udkommer sommeren 2005 og er danske Deadline Games helt store satsning. Kun de bedste bliver ansat Mange drømmer om at kunne leve af interessen for computerspil. Chris Mottes er direktør i spilfirmaet Deadline Games og fortæller her om at ansætte nye medarbejdere. Kravene er skyhøje. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER Der er travlt på gangene i Deadline Games i det indre København. Firmaets hidtil største satsning spillet Total Overdose lanceres denne sommer. Man er også i gang med Overdose 2, og der bliver brug for nye medarbejdere i løbet af Men hvem er det, de ansætter? Det spurgte PROSIT direktøren for spil-firmaet, Chris Mottes, om. Han er også en af initiativtagerne til den nye computerspiluddannelse. Og han har ikke noget problem med at få masser af ansøgere, selvom lønningerne er lavere end i andre it-miljøer. Hvilken uddannelse skal man have for at blive ansat i Deadline Games? Vi har dataloger og bl.a. også ingeniører ansat. Normen er, at folk skal have en kandidatuddannelse eller som minimum en bachelor. Hvis man ikke har det, skal man have stor brancheerfaring på en eller anden måde. Det vi laver er ekstremt komplekst og foregår hele tiden på kanten af, hvad teknologien kan, så det forudsætter virkelige gode matematiske kundskaber. Hvis man fx er nyuddannet datalog, skal man have haft et praktikforløb enten hos os eller andre for at blive ansat. Vi har løbende ca. to elever i praktik. Normalt er det dataloger, men lige nu er det faktisk multimediedesignere. Er karakterer vigtige? Ja, det er væsentligt, at karaktererne er gode. Men det er endnu vigtigere, hvilke specialer folk har. Altså hvilke ting de har brugt tid på og sat sig ind i under studiet. Hvad skal man ellers kunne? Det største krav er en gennemgående interesse og passion for spil! Jeg plejer at udtrykke det ved, at vi er en underholdningsvirksomhed, ikke en it-virksomhed. Dvs. medarbejderne skal brænde for det, de skal forstå produktet og selv bruge det. De skal simpelthen være drevet af lyst for, at vi kan opnå det bedste resultat. De ansatte skal have en ambition, der er højere end hvad der reelt kan lade sig gøre. Det er nødvendigt. Og det har man kun, hvis man virkelig interesserer sig for spil. Desuden skal man være god til engelsk. Al kommunika- tion hos os foregår på engelsk også vores møder % af de ansatte er udlændinge. Danmark står stærkt på programmør-siden, men ellers må vi ofte til udlandet for hente ekspertise ind. Den gennemsnitlige ansatte i Deadline Games? Vi har en gennemsnitsalder på 31 år. I andre virksomheder er den cirka 26 år. Vi satser på moden arbejdskraft, for det fremtidssikrer vores virksomhed. Der bliver heller ikke arbejdet voldsomt meget over, som man ellers kunne tro. 80% af alt arbejdet bliver lavet mellem kl. 9 og 17. De sidste 20% af arbejdet bliver så lavet på skæve tidspunkter, fordi det skal være færdigt. Vi har jo en ekstrem hård arbejdsgiver ude i verden, hvor vi skal konkurrere med andre spil-producenter i fx Italien, USA og Tyskland, hvor folk får 1/3 i løn. Så vi skal skille os ud på talent og på at levere til tiden derfor bliver der overarbejdet i perioder. Ved redaktionens slutning søgte Deadline Games efter en Game Director, Technical Producer, 3D Animator, Gameplay Programmer, Tools Programmer og spiltestere. Se stillingsopslag på Forside-billedet er Chis Mottes sat ind i et Total Overdose-scenarie.

5 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 SIDE 5 PROSA udfordrer din ledighed PROSA kender it-branchen og hvad der skal til for at få arbejde. Derfor står PROSA bag flere initiativer i samarbejde med fx AF der giver ledige medlemmer tilbud om relevant, it-faglig opgradering. Vi gør det fx muligt at bruge sin ledighed på at blive uddannet SAP-programmør. Og vi ved, at mange nyuddannede lider under manglende erhvervserfaring. Derfor har vi bl.a. taget initiativ til It-spinder og MedieVærkstedet, hvor ledige it-folk udvikler løsninger til ikke-kommercielle kunder og kan komme i praktik i virksomheder, organisationer og foreninger. Se mere under Flere nyuddannede får job Det ser lysere ud i dag får flere nyuddannede job end for to år siden. I Ballerup lover man datamatikerne jobgaranti. Det er blevet nemmere, fordi der er færre færdiguddannede til at kæmpe om det attraktive første job. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, INFORMATIONSMEDARBEJDER Datalogistuderende har ikke så svært ved at finde arbejde efter studiet som datamatikerne. En undersøgelse fra 2004 viser, at et år efter datamatiker-titlen var i hus, var 27% ledige. Næsten lige så mange var i gang med at læse videre. Faktisk læser cirka 25% af de nyuddannede datamatikere videre efter endt studie. Det er fornuftigt, mener faglig sekretær i PROSA, Mads Kellermann, der er grundigt inde i uddannelsesområdet. To gode råd - Jeg vil give nyuddannede datamatikere to råd. Det ene er at læse videre, siger Mads Kellermann og bakkes op af en ny undersøgelse fra PLS Rambøll, der viser, at i dag har 35% af it-virksomhederne svært ved at finde nok højtuddannet arbejdskraft. Hvis man ikke har mod på at skulle fortsætte på skolebæn- ken, så anbefaler Mads Kellermann, at man sætter alt ind på at skrive nogle gode ansøgninger. Man skal huske ikke kun at liste de kompetencer op, som studiet har givet én, men også kompetencer som tidligere studier og evt. arbejde har givet. Ofte bliver man ikke ansat, fordi man ingen erfaring har men måske har man faktisk erfaring fra andre områder end lige studiet, derfor skal det med, anbefaler han. Jobgaranti i Ballerup I Ballerup er det første hold datamatikere blevet tilbudt at være med i skolens tilbud om jobgaranti. Et konsulentfirma taler individuelt med de studerende om deres ønsker og finder en virksomhed, de kan skrive hovedopgave for. Firmaet forpligter så til en tre-måneders ansættelse af den studerende efter endt eksamen deri består jobgarantien. Lis Schapiro, afdelingsleder for datamatikeruddannelsen, kalder tanken genial og vurderer, at det har givet skolen bedre og mere målrettede studerende, da de nu har udsigt til job i al fald i tre måneder når de er færdige. Mads Kellermann, PROSA, er lidt mere skeptisk og påpeger, at det meget lave antal datamatiker-ansøgere har fået de 18 skoler, der udbyder uddannelsen i Danmark, til at være mere kreative i at profilere sig og tiltrække studerende. Dette er en af måderne. Han hæfter sig ved, at for at de studerende kan få jobgarantien, skal de opfylde flere krav, fx fuldføre studiet på normeret tid og med et tilfredsstillende resultat. - Det er et lidt løst begreb for hvad er et tilfredsstillende resultat? spørger Mads Kellermann. Figur: Ledigheden har været faldende igennem det sidste år tid og siden juni 2004 har ledigheden måned for måned været lavere end den tilsvarende måned året før. Sidst bare en enkelt måneds ledighed var lavere end året før var i september Mellem 800 og 900 medlemmer er i alt berørt af ledighed. I februar 2005 var 364 af disse dimittender og af disse var 151 færdige med studiet inden for de sidste to måneder. Disse tal er stort set de samme som i Hvad får nyuddannede i løn? PROSAs nyeste lønstatistik er lige kommet på gaden. Overordnet viser den, at it-folks løn i 2004 steg med 6,1%. Det var noget højere end den generelle lønstigning på arbejdsmarkedet på ca. 2,8%. Som nyuddannet datalog ligger startlønnen på cirka kr. Som nyuddannet datamatiker ligger startlønnen på cirka kr. (Tallene er for privatansatte og uden pension) Det er vigtigt ikke kun at kigge på lønnen i kroner og ører. Det har stor betydning om det er inkl. den 6. ferieuge, løn under barsel og pension. Og om du får løn for overarbejde eller er ansat under IHT: ingen højeste arbejdstid. Du finder lønstatistikken på hjemmesiden under Løn og job. Du kan også læse pjecen om ansættelseskontrakter inden du skriver under på din egen. Den finder du under Publikationer og Faglige pjecer.

6 PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 05 side 6 Design af e-læring E-læring har udviklet sig til en selvstændig disciplin, der bygger på de bedste traditioner, metoder og teorier fra pædagogik-udvikling, medieudvikling og it-systemudvikling. Med internettet, multimedie-pc'er og effektivt software til afvikling af visualiseringer og lyd har e-læring fået det tekniske fundament, der gøre e-læring til fremtidens væsentligste formidlingsform for læringsmaterialer. AF MICHAEL LUND-LARSEN, KOMPETENCECENTER FOR E-LÆRING. Da læserne af dette blad sandsynligvis vil være blandt de kommende udviklere inden for e-læring, er det artiklens mål at inspirere til forståelse af vigtigheden af, at e-læring er både pædagogisk, medie- og it-mæssig design. Vægten i artiklen er lagt på den pædagogiske analyse - den del som nok ligger de fleste af jer fjernest. Men som også udgør det nye spændende element ved e-læring for it-udviklere. Hvad er e-læring E-læring har fundet sted i rigtig mange år i form af elektronisk fjernundervisning. Denne form for e-læring er primært kendetegnet ved at være elektronisk dialog i et konferencesystem. I starten var konferencesystemerne de såkaldte Bulletin Boards - en elektronisk opslagstavle, hvor man "hægtede sine indlæg op". Senere er konferencesystemerne udviklet enormt til de såkaldte LMS, Learning Management Systemer eller CSCL, Computer Supported Collaborative Learning systemer. I de seneste år er det centrale begreb blevet "læring". Der focuseres på den vidensforøgelse, der ønskes hos modtageren. Den lærende er sat i centrum, og det centrale er, hvad denne person har behov for, for at kunne øge sin viden. Formidlingen af viden er individualiseret og undervisningen er blevet til vejledning og konsulentbistand. Formålene med at inddrage elektronisk vidensformidling i undervisningen kan være mange. Det kan f.eks. være ønsket om: Differentiering Målretning af videnstilegnelse Skabelse af øget rum og tid til emner som kræver fysisk tilstedeværelse Muligheder for selvstudium Fleksibilitet Skabe mulighed for just in time læring. Figur 1 KØB IT-BØGER MED RABAT SOM PROSA-MEDLEM Nu er det blevet endnu nemmere for medlemmer af PROSA at udnytte bogaftalen med FTU Boghandel. PROSA og FTU Boghandel er klar med en online-præsentation af vort samarbejde. Fremover skal du som PROSA-medlem gå ind på Find linket til FTU Boghandel - herefter kommer dine nettopriser automatisk frem, og du kan se hvad du vil spare som medlem af PROSA. Som start har vi fi re gode tilbud til dig: Beginning Java2 JDK 5 edition Vejl. 476,- Tilbud 275, Adobe Acrobat 7 PDF Bible Vejl. 350,- Tilbud 210, Flash MX 2004 Bible Vejl. 469,- Tilbud 275, NET Compact Framework C# Vejl. 644,- Tilbud 400,- - det er cirka 40% rabat. Gå online - og er du i tvivl - så ring på tlf eller send os en mail: ftu@ats.dk Kombinationsmulighederne er mange. Men uanset hvilken kombination man vælger åbner e-læring store muligheder for at den enkelte studerende eller medarbejder selv kan vælge tilrettelæggelsen af sin kompetenceudvikling. At man selv er med til at tilrettelægge sin kompetenceudvikling gør, at motivationen for at lære bliver større. Hvilket yderligere understøttes af, at det elektroniske materiale skaber gode muligheder for at differentiere fagindholdet. Ved at give flere valgmuligheder og anvende interaktivitet i det elektroniske materiale bliver den lærende den aktive og den udfarende i læringsprocessen. Dette skaber en øget ansvarlighed hos den lærende. Definition definerer vi, at e-læring skal opfylde disse forudsætninger: Læring, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger med mulighed for differentieret vejledning og pædagogisk støtte i forhold til deltagerens opnåelse af bestemte læringsmål. Leveringen er elektronisk - men kun når det øger læringens kvalitet. Desværre har meget af den e- læring vi har set hidtil ikke dette fokus. Det værste eksempel er nok de mange tusinde CD-rommer med pc-kørekortmateriale, der blev væltet ud over befolkningen for 5-8 år siden. En række undersøgelser har vist, at disse masseproducerede materialer med skærmdumps af forskellige leverandøres office-pakker havde en effekt på kompetenceudviklingen på under 10%. Vores definition beskriver en holdning - både til læring og til leveringen. E-læringsmaterialerne kan danne grundlag for både samarbejde med andre studerende og for selvlæring, når det er mest hensigtsmæssigt. Selvom udgangspunktet er den enkeltes forudsætninger, er læring ikke en individuel proces. Samtidig dækker e-læring hele spektret fra tilstedeværelse med anvendelse af elektroniske læringsressourcer, over såkaldt blended learning (blanding mellem tilstedevær og elektronisk støttet samvær) til ren elektronisk leveret og støttet læring uden tilstedevær. Hvorfor e-læring Mange mennesker lærer faktisk ikke særlig godt ved at lytte og tale. Men i den traditionelle undervisning er det naturligt nok den dominerende formidlingsform. Nogle lærer bedst ved at prøve sig frem uden tanke for evt. fejl og kan så selv drage konklusioner. Andre skal fordybe sig i teorien for at opnå forståelse. Atter andre skal helst se tingene fungere med øjnene eller røre ved dem for at opnå forståelse. Endelig er der også de, der blot skal have enkelte elementer præsenteret for selv at danne sig overblik og forståelse for sammenhænge. De fleste lærer i virkeligheden nok bedst i en kombination af to eller flere af de forskellige læringsstile alt efter hvilket stof, der er tale om. Ved e-læring åbnes der mulighed for at tilrettelægge undervisningsmaterialet således, at den enkelte kan vælge netop den tilgang, der modsvarer vedkommendes læringsstil eller -stile i den konkrete situation. I de elektroniske formidlingsformer som web og cd-rom kan formidlingen ske ved visualiseringer

7 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 SIDE 7 med billeder, animationer og grafik samtidig med, at der kan anvendes tekst, lyd og forskellige opgave og testformer. Og materialet kan opbygges interaktivt så deltageren har en stor indflydelse på forløbet. It-udviklernes rolle i e-læring It-udviklernes rolle i udvikling af e-læring er først og fremmes at sikre en fornuftig organisering af materialeelementerne (databasedesign og -udvikling) og at præsentere elementerne (tekst, lyd, grafik, animationer m.v.) effektivt fra databaserne i den sammenhæng, som pædagogerne har tænkt (ASP, PHP, Java-script, Java,.net mv.). Samtidig er it-udviklernes rolle at vælge den rette teknologi til de rette problemer, herunder at sikre at web-servere, database-servere og programmer er effektive, valide og genbrugelige. Og i dette arbejde skal itudvikleren have en forståelse for brugernes behov og respektere, at pædagogikken har en afgørende indflydelse på løsningerne. Analysen danner grundlaget Vores erfaringer er, at analysefasen er den, som mange e-læringsudviklere ikke forstår at prioritere højt nok. Det er jo helt parallelt til problemerne i klassisk systemudvikling. Måske fordi mange e-læringsudviklere ikke har den nødvendige pædagogiske baggrund for at kunne foretage den nødvendige analyse. Forudsætningerne for analysen er, at man kender sin målgruppe, at denne målgruppe har et kompetenceudviklingsbehov, og at der er adgang til eksisterende viden på området. Analysefasen har som mål at definere og beskrive læringsaktiviteter, der kan udvikle de ønskede kompetencer hos målgruppen. Metoden kan beskrives således: 1. Omsæt kompetencebehov til læringsmål. Ved hjælp af en såkaldt demodelleringsmetode beskrives et kompetenceområde, som en defineret målgruppe har behov for at tilegne sig. Kompetenceområdet beskrives gennem dets centrale problemstillinger, og disse analyseres for læringsmål i op til tre niveauer på baggrund af målgruppens forudsætninger. Der opereres ofte med følgende tre niveauer: Kursus (fag), tema og emne. Demodelleringen foregår ved at nedbryde kursets formål og mål til temaer, der ligesom hele kompetenceområdet skal beskrives gennem dets problemstillinger. Temaerne beskrives ligeledes med formål og mål. Temaerne Figur 2 nedbrydes herefter til emnernes formål og mål samt evt. indholdspinde. Der vil ofte være sammenfald mellem et overliggende niveaus mål og de underliggende elements formål. Den samlede formåls-mål-struktur beskriver kompetenceområdet omsat til læringsmål. 2. Omsæt den pædagogiske platform til en konkret formidlingsstrategi. Kompetenceudviklingen skal foregå ved hjælp af en formidlingsstrategi, der bygger på valg af pædagogiske redskaber, der er velegnet til målgruppen og det pågældende kompetenceområde. Valg af pædagogiske redskaber bygger på en målgruppeanalyse, der bl.a. afdækker målgruppens forudsætninger, barrierer og ressourcer i forhold til kompetenceområdet. 3. Afdæk den eksisterende viden inden for kompetenceområdet. Den eksplicitte viden identificeres, beskrives og registreres som læringsmaterialer. Tilsvarende identificeres den såkaldte tavse viden, der er tilstede og til rådighed hos eksperter m.v. Disse eksperter kan f.eks. indgå i kompetenceudviklingen som læringsresurser i form af sidemandsoplæring, vejledere, mentorer mv. Det vurderes, om den tavse viden eller dele heraf kan gøres eksplicit - f.eks. ved beskrivelse, visualisering eller evt. videooptagelser. 4. Gennemfør "fit"-analyse på målgruppe og læringsmaterialer. Læringsmaterialerne analyseres i forhold til, hvor tæt de møder målgruppen inden for kompetenceområdet - altså i hvilken udstrækning materialerne følger formidlingsstrategien og dækker læringsmålene. Derved kan identificeres behov for at inddrage dialogformer, herunder kollaborativitet og vejledning som supplement til eller forudsætning for læringsmaterialerne. Desuden identificeres behov for udvikling af yderligere læringsresurser. 5. Læringsmålene samles i læringsaktiviteter (læringsobjekter). Læringsaktiviteterne beskrives med læringsmål, forudsætninger, kontekst hvori de opnåede kompetencer skal kunne anvendes, aktiviteter og resurser, grad af lærerstøtte, selvlæring og kollaborativitet samt grad af tilstedevær og virtualitet. Ved fastlæggelse af læringsaktiviteterne overvejes hvilke differentieringsformer, der kan være velegnede at inddrage i forhold til de forskellige læringsfaser, deltagerne skal igennem. Læringsfaserne omfatter klarlæggelse, hvor deltageren skal opnå accept af at ændre praksis, tilegnelse, hvor deltageren opnår forståelse for den nye praksis, rodfæstning, hvor deltageren lærer at anvende det nye i praksis og endelig anvendelsesfasen, hvor den nye praksis bliver rutine. Herefter kan læringsstrukturen - dvs. en evt. anbefalet rækkefølge af læringsaktiviteter - fastlægges. Grafisk fremstilling af metoden: Se figur 1. Først herefter designes læringsaktiviteterne og deres e-læringsmaterialer. Dette sker efter drejebogsmetoden, hvor de faglige vidende (eksperterne om man vil) i en drejebogsskabelon beskriver det faglige stof med problemstillinger, principielle løsninger, visuelle uddybninger, eksempler, uddybende viden, øvelser, opgaver, vejledende løsninger, test og evt. henvisninger. Det er vigtigt at notere sig, at endnu intet i processen er foregået elektronisk (bortset fra tekstbehandling). Samlet kan udviklingsmodellen beskrives således: Se figur har på baggrund af flere års erfaringer med udvikling af fleksibel netbaseret fjernundervisning opstillet en udviklingsmetode, der vil blive anvendt i projektet. Metoden, der består af otte faser, knytter sig til udvikling/omlægning af et eksisterende uddannelsesforløb til et e-lærings forløb. Fase 1: Idé: Fastlæggelse af mål, projektplan med milepæle og ressourcer afsættes. Fase 2: Analyse: Målgruppeanalyse, identificering af emnernes læringsnatur samt fastlæggelse af undervisningsforløbets struktur, pædagogisk metode, valg af teknologi, krav til templates, grad af interaktivitet samt antal læringsobjekter. Fase 3: Design: Beskrivelse af læringsobjekter, udvikling af drejebøger, udvikling af cases, øvelser, opgaver og test, vejledende løsninger samt andre materialer. Udvikling af prototype på template til e-materialer. Fase 4: Prototypetest: Review af "papir"-materialer samt test af prototype-template,, korrektur, justeringer. Fase 5: Produktion: Udvikling af læringsobjekter på baggrund af drejebøgerne. Fase 6: Brugertest: Fejlrapport vedr. funktionalitet og læring, korrektur, justeringer. Fase 7: Implementering: Implementering af materialer og klargøring af e-læringssystemet. Fase 8: Drift: Kørende har udgivet en række temahæfter og elektroniske læringsobjekter, der beskriver og uddyber de metoder, som vi anvender ved udvikling af e-læring. Læs mere på VidenNet for e-læring ( hvor der også kan følges kurser metoder. Kurserne er naturligvis baseret på Kompetencecenter for e-læring yder konsulentbistand og udbyder pædagogiske kurser. Vi omsætter teori til praksis inden for e- læringsområdet, er trendsættende inden for e-lærings-pædagogik og hjælper andre til at lave e-læring af høj kvalitet. Kompetencecenteret har hjemsted på Århus Købmandsskole. FOREDRAG OM Mono EN UDVIKLINGSPLATFORM BASERET PÅ OPEN SOURCE på IT-Universitetet den 20. april fra kl Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S lokale: aud 3 (2A56) Tilmelding mam@prosa.dk på Syddansk Universitet 28. april 2005 kl Campusvej Odense M. i lokale U46 Foredraget arrangeres i samarbejde med FLUG. på Handelsskolen i Ballerup Mandag 2. maj kl Baltorpvej 20A - i lokale 0.13 Alle it-studerende/lærlinge er velkomne Tilmelding på Mono minder meget om Microsofts udviklingsplatform.net, men adskiller sig på en række vigtige punkter. Der gennemgås: Hvad er MONO, hvem udvikler MONO, understøttede operativsystemer, webprogrammering, klassebibliotek, tredjepartsbiblioteker, programmering af en celcius-fahrenheit konverter, en lommeregner, en webbrowser og meget meget mere. Kommende foredrag om MONO v. Martin Willemoes Hansen:

8 PROSIT - IT-STUDERENDES FAGBLAD APR 05 side 8 Hvorfor holder man 1. maj? AF JESPER KIEL, KOORDINATOR PROSA/STUD Fælledparken i København og andre grønne anlæg i hele landet fyldes hvert år af røde faner, fadølsudskænkning, taler og ikke mindst tusinder af feststemte mennesker. Det er fagforeninger og venstrefløjsorganisationer der kalder til kamp- og festdag, hvor de fleste nok lægger vægt på det sidste. Men hvorfor gør de nu det? Hvem holder 1. maj? De to faglige hovedorganisationer LO og FTF (hvor PROSA er med) holder de fleste 1. maj-arrangementer landet over. På den måde er der meget bred deltagelse. 1. maj har tidligere været genstand for mange diskussioner om det politiske grundlag. I dag er det blev mere almindeligt, at talerne sagtens kan komme fra forskellige politiske retninger og fagforeninger med forskellige synspunkter. Derudover er det også almindeligt, at de enkelte fagforeninger byder på morgenmad eller lignende inden de store fælles arrangementer. Lang historie Historien bag 1. maj er såmænd både dramatisk og ganske betydningsfuld. Dagen er startet som international demonstrationsdag for at opnå otte timers arbejdsdag. Målet er for længst opnået formelt, men mange it-folk vil nok kunne skrive under på, at det kan være svært at holde arbejdstiden nede på de officielle 37 timer om ugen. DER FINDES IKKE DUMME SPØRGSMÅL Vores bagside fagforening for dummies svarer gerne på alle spørgsmål vedrørende fagforening, a-kasse osv. Har du spørgsmål, du gerne så besvaret, så skriv til prosit@prosa.dk. 1. maj bliver international Traditionen med 1. maj, som vi kender den i dag, begyndte da man på en international arbejderkongres i Paris i 1889 beslutter at gøre dagen til international demonstrationsdag for otte timers arbejdsdag. Så fra 1890 er fagforeninger og arbejdere på gaden i mange lande den dag. I Danmark har dagen også før da været en mærkedag, det var Valborgsdag, hvor man fejrede forårets komme. Samtidigt var det også en fridag for mange, fordi det var skiftedag, den dag hvor tyende skulle skifte til en anden arbejdsgiver frem til november. LO: Landsorganisationen i Danmark: samler 18 fagforbund af fortrinsvis faglærte og ufaglært arbejdere. Medlemstal lidt over 1,3 mio. FTF: Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte. Samler 68 forbund og sammenslutninger, deriblandt skolelærere, sygeplejersker og så altså it-folk. Forhistorien Men datoen blev nu ikke grebet ud af den blå luft. Allerede fra 1840 brugte de engelske arbejdere i Australien dagen som en festdag, når man havde tilkæmpet sig otte timers arbejdsdag på en arbejdsplads. I 1886 enedes en række arbejderorganisationer i USA om gøre 1. maj til en demonstrationsdag for otte timers arbejdsdag. En generalstrejke breder sig i dagene efter og politiet slår hårdt ned og dræber seks arbejdere. Da der den 4. maj demonstreres mod politiets brutalitet i Chicago, slå politiet til igen. De vil med magt vil opløse demonstrationen. Der bliver i tumulten sprængt en bombe. Politiet skyder efterfølgende vildt omkring sig. Syv betjente og fire demonstranter dør. Efterfølgende dømmes otte arbejdere til døden for hændelsen på trods af det ikke var bevist, at de havde med bomben at gøre. Fire bliver hængt og en begår selvmord. De øvrige fængslede bliver senere løsladt, da den efterfølgende guvernør erkender, at man har begået en stor uret. I USA bliver hændelserne et stort tilbageslag for fagbevægelsen, men begivenhederne giver altså også genlyd i Europa, hvor man gør 1. maj til en kampdag. Målet opnås I 1919 lykkes det at få gennemført otte timers arbejdsdag i Danmark efter aktioner, hvor arbejderne ganske simpelt gik hjem efter otte timer. Men siden er mange andre krav blevet tilkæmpet af fagbevægelsen: fem dages uge, seks ugers ferie, højere løn m.m. Så 1. maj vedbliver forhåbentlig stadig at være både en fest- og kampdag. Hvor kommer de røde faner fra? AF JESPER KIEL, KOORDINATOR PROSA/STUD De fleste forbinder nok 1.maj med røde faner. Men hvor kommer den røde farve ind i billedet? Fagforeninger og partier, der føler sig tilknyttet arbejderbevægelsen har i over 100 år brugt røde faner til deres organisationer. Oprørsbanner? Traditionen stammer nu faktisk helt tilbage fra den franske revolution Her blev der hejst rødt flag som advarsel og forbud mod forsamlinger af borgere. Soldater anvendte rødt flag, når de slog ned på pøblen. Efter 1792 tog demonstranter den røde fane i besiddelse, vel som en slags hævnakt og oprør. Siden da er den røde fane blevet brugt af arbejderne i Frankrig, blandt andet ved revolutionen i 1848 og igen da arbejderne tager magten i Paris Forbudt fane Året efter ser den første danske røde fane dagens lys. Det er stifterne af den danske arbejderbevægelse samlet i den danske sektion af Internationale, som bestiller en rød fane med påskriften Frihed, lighed og Broderskab - dermed tog man parolen fra den franske revolution til sig. Første gang fanen skulle luftes til grundlovsdag 1872 i Dyrehaven, nedlægger politidirektør Crone forbud mod at bruge fanen. Han frygter, at den vil true den herskende samfundsorden. Internationale bedyrer dog, at det ikke er en oprørsfane hvilket ikke formilder ordensmagten. Fanen må pænt blive i sit hylster, og bliver først luftet til grundlovsdag året efter på trods af forbuddet. Her kan den dog gemme sig lidt mellem 12 røde fagforeningsfaner, som ikke var ramt af forbud. Kilder: ABA årsskrift g 1995 artikler af Henning Grelle og PROSADIMITTEND.DK DIMITTEND SNART? I så fald er dit hoved sikkert fuld af tanker om den forestående eksamen, men... Der er jo også et liv efter studiet - her følger et par gode tips & råd: FORØG DIN INDKOMST Som medlem af It-fagets og Merkonomernes a-kasse (PROSAs a-kasse) får du dagpenge svarende til dimittendsatsen på 2680 kr. om ugen. Ved at melde dig ind nu, har du sikret dig din ret til dagpenge. Husk 14-dages fristen! RABAT PÅ KONTINGENTET Hvis du kommer til at gå arbejdsløs får du automatisk rabat på kontingentet på op til 236 kr. om måneden. Rabatten gælder alle ledige medlemmer lige så længe de er ledige - også udover de første seks måneders medlemskab - og også hvis de på et senere tidspunkt skulle opleve en ny ledighedsperiode. PROSA her ikke så mange fane-traditioner, men der er dog kommet et par stykker til gennem tiden. MØD PROSA DEN. 1. MAJ Der bliver budt på morgenbrød m.m. København: Kl. 10 i PROSAs lokaler, Ahlefeldtsgade 16 Århus: Kl. 10 i PROSAs lokaler i Århus, Møllegade 9-13 Tilmelding: hlj@prosa.dk Odense: Kl i PROSAs lokaler i Odense, Overgade 54. Tilmelding: pio@@prosa.dk senest 29/4