koda / årsberetning 2006

Transkript

1 koda / årsberetning 2006 årsberetning 2006 indhold s 2-3 beretning niels bak / direktør 2006 i ord og tal s 4 interview klaus ib jørgensen / formand s 5 mellem forbruger, politiker, kunstner, presse og teknologi s 6-7 mange bække små... s 8 afgørende støtte til musiklivet s 9 internationalt: musikken spiller ude og hjemme s 10 musik gør godt på bundlinien s 11 gang i de danske livescener s boom i dansk medieverden s 14 forsigtig fremgang for musiksalg s 15 store udfordringer fra eu s regnskab + noter s 19 vores egen verden s 20 koda s råd koda /

2 2 koda / årsberetning 2006 beretning niels bak / direktør 2006 i ord og tal 2006 blev på godt og ondt et vigtigt år for danske komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi har grund til at glædes over, at der stadig anvendes musik i flere og flere sammenhænge, men dette afspejler sig desværre ikke generelt i stigende indtægter. Ser man på det samlede årsregnskab for 2006, er de samlede indtægter inkl. renteindtægter på 473 mio. kr. mod 475 mio. kr. i De opkrævede musikvederlag i Danmark var stort set status quo i forhold til 2005, bl.a. som følge af nye aftaler på radioområdet. Årsagen til faldet skal først og fremmest findes i et fald i KODA s renteindtægter som følge af faldende obligationskurser. Mere musik i det offentlige rum I KODA s regnskab finder vi på to områder en markant stigning. Indtægterne fra koncerter, restauranter og butikker mv. (i regnskabet kaldet anden offentlig fremførelse, red.) er steget med 9 pct. Man spiller stadigt mere musik i det offentlige rum, og der er flere livekoncerter end tidligere. Der er en tendens i samfundet til at anvende musik i flere sammenhænge, og teknologien gør det nemt at bruge den. I den forbindelse tilbyder KODA en effektiv rådgivning til kunderne om, hvordan de bruger musikken bedst. KODA vil i det hele taget udbygge samarbejdet med sine kunder Den markante stigning i indtægterne fra udlandet skyldes først og fremmest periodeforskydninger i betalingen for kabelviderespredning af danske tv-programmer i udlandet, mens den faktiske brug af dansk musik i udlandet beløber sig til 27,9 mio. kr. i forhold til 26 mio. kr. det foregående år. Det giver en mere beskeden stigning på 7 pct. Blandt det positive for det forgangne år er også en ny aftale med DR. Den betyder, at vederlaget til KODA er steget med cirka 8 pct. i Der er indbygget en større stigning i aftalen med DR i 2008, hvor vederlaget stiger fra 74 mio. kr. til 94 mio. kr. ekskl. pristalsregulering. Stigningen skyldes dels den kraftige vækst i musikforbruget i DR på bl.a. online- og DAB-kanalerne og dels etableringen af den kommende børne- og historie-tv-kanal. Konkurrencedygtighed og dialog KODA s administrationsomkostninger steg lidt og udgjorde 11,1 pct. af de samlede indtægter. I løbet af 2006 har vi kunnet åbne op for nye servicetilbud til medlemmerne på vores hjemmeside. Vi har i samarbejde med vores nordiske søsterselskaber gennemført et meget omfattende organisationsprojekt, der bl.a. har analyseret, hvilke muligheder der er for at effektivisere det allerede eksisterende samarbejde mellem selskaberne, herunder ikke mindst NCB. Dette arbejde vil fortsætte i Antallet af medarbejdere i KODA er fortsat lidt under 100 personer, men der har i 2006 været afholdt udgifter til eksterne konsulenter, ligesom KODA s stab har ydet en ekstraordinær indsats i organisationsprojektet samtidig med, at den daglige forretning også skulle fungere. Den lille stigning i administrationsudgifterne er nødvendig for hele tiden at geare KODA i takt med nye politiske krav og den teknologiske udvikling. Naturligvis har vi konstant fokus på omkostningsprocenten. Lave omkostninger gavner den danske musik og bliver også en forudsætning for at kunne bevare adgangen til at repræsentere udenlandske musikrettigheder. Vores ønske for 2007 er at fortsætte det gode samarbejde med kunder og partnere, så vi kan skabe en større forståelse for musikkens værdi i kulturen og i kroner og ører. Fald i vederlag på blanke medier og for musik i kirken I 2006 nedsatte Folketinget beklageligvis vederlaget på blanke dvd er fra 10 kr. til 3 kr. Argumentet for dette var, at de billigere blanke medier skulle få grænsehandelen til at falde og øge salget af dvd er herhjemme, hvilket ville kompensere for prisnedsættelsen. Det er imidlertid ikke sket i det omfang, som man forventede. Indtægten er nedadgående, og den vil blive ved med at falde, bl.a. fordi privatkopiering i stigende grad foregår på indbyggede medier, hvor politikerne ikke vil indføre vederlag. Realiteten er således, at der langt fra kompenseres for al den hjemmekopiering, som finder sted. Indtægten fra blanke medier er vigtig for os og vores medlemmer, fordi den går til udvikling af dansk musik. I år har vi beklageligvis kun fået 2,8 mio. kr. til formålet, mod 3,1 mio. kr. i Der forventes et væsentligt større fald i niels bak direktør / koda koda / Januar Medlemsmøde for nye medlemmer. I 2006 fik KODA 1135 nye medlemmer, bl.a. 13 forlag koda / Februar KODA udskriver årets komponistkonkurrence om den bedste nye fællessang Kirkeministeriet opsiger aftale, der sikrer vederlag for musik anvendt i kirken. KODA argumenterer forgæves for det urimelige i denne beslutning

3 koda / årsberetning 2006 De opkrævede musikvederlag i Danmark var stort set status quo i forhold til 2005 bl.a. som følge af nye aftaler på radioområdet. Årsagen til faldet skal først og fremmest findes i et fald i KODA s renteindtægter som følge af faldende obligationskurser. / niels bak Lige så bekymrende var desværre, at Kirkeministeriet i 2006 opsagde aftalen om betaling for musik til gudstjenester. Det betyder, at danske salmedigtere ikke længere modtager betaling for deres medvirken til gudstjenesterne. Vi håber på at komme i dialog med Kirkeministeriet igen og indgå en ny aftale. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at salmekomponister og -digtere ikke får betaling for brug af deres musik. FOKUS PÅ ONLINE-SERVICE På medlemssiden har vi 2006 fortsat udviklet vores online-service. Det betyder, at medlemmerne i stadig højere grad via MitKODA kan følge med i afregninger, værkregistreringer og selv kan rapportere. Også vores mange medlemsservices som fx kurser og efteruddannelsestilbud har været en stor succes, som vi glæder os til at videreudvikle. Et kig ind i 2007 En af de største udfordringer i det kommende år bliver at håndtere EU s skærpede krav til konkurrence. EU ønsker at øge konkurrencen imellem forvaltningsselskaberne, og det skaber risiko for prisdumpning, der vil mindske medlemmernes indtægter. For små og mellemstore forvaltningsselskaber som KODA, kan det betyde, at indtægterne koncentrerer sig på store selskaber, som skummer fløden og efterlader de svært tilgængelige opkrævningsområder (de mindre kunder) til de små selskaber. Resultatet bliver høje omkostninger for danske medlemmer! EU-kommissionen og de multinationale musikforlag har ligeledes svært ved at acceptere den nationale kulturstøtte, som vi bl.a. varetager. Forsvinder eller reduceres vores mulighed for fx at støtte ny dansk musik, bliver det endnu sværere at bevare diversiteten i dansk musik. KODA s indtægter KODA s indtægter 2006 kr radio og tv satellit og kabel 2005: kr : kr båndkopi anden offentlig fremførelse gudstjenester modtaget fra udlandet renter radio og tv kr ,5% satellit og kabel kr ,6% båndkopi kr ,8% anden offentlig fremførelse kr ,8% gudstjenester kr ,3% modtaget fra udlandet kr ,5% renter kr ,6% koda / Februar Afregning til 1600 medlemmer, der har fået deres musik offentligt spillet Ny aftale med SLR Regionalradio. Aftalen erstatter tidligere aftaler med områdets lokalradioer, og gør det billigere og lettere og administrere

4 koda / årsberetning 2006 interview klaus ib jørgensen / formand for koda s råd Formand for KODA s råd, Klaus Ib Jørgensen, kigger tilbage på det forgangne år: en fortælling om mange gode ting, en udfordring og et forsigtigt kig i krystalkuglen for Dialog giver succes Der har været mange betydningsfulde begivenheder i årets løb, men det første, jeg tænkte på som meget positivt for 2006, var Skolekontakten, fortæller Klaus Ib Jørgensen. Skolekontakten er noget af det vigtigste, vi laver ud over selvfølgelig rettighedsforvaltning for den skaber dialog mellem den unge generation og musikkens skabere. Der er en stadigt større kløft mellem vores medlemmers interesser og især de unge brugeres adfærd, og det skyldes mest af alt for lidt dialog. Han er ikke i tvivl: Når børn og unge kommer i kontakt med en komponist, giver det dem en forståelse for, at også komponister skal kunne betale husleje, for ellers holder musikken op med at spille! Tre andre milepæle Af andre gode resultater for 2006 fremhæver formanden en ny, meget teknologisk fremadrettet aftale med DR, Spil Dansk Dagen der fik større succes end nogensinde, og udviklingsprojektet NOW, der vil skabe øget effektivisering internt i de nordiske forvaltningsselskaber. Med DR-aftalen er vi virkelig kommet med på det teknologiske beat som en aktiv og positiv medspiller i medieudviklingen, for nu skal de spille musik på stort set alle platforme. Spil Dansk Dagen havde som altid stor betydning, fordi den handler om dialog og musik lokalt og nationalt. Og desuden fik vi alle 98 nye kommuner engageret i projektet Spil Danmark Sammen med støtte fra Kulturministeriet. Nyt Medieforlig en udfordring Medieforliget i 2006 var skelsættende men desværre også på den dårlige måde. Det foreskriver øget hensyntagen til faktisk lytning i KODA s aftaler, og det betyder, at den musik, der har flest lyttere i radioen (og som spilles mest), får flere penge end tidligere. Medieforliget er et spektakulært indgreb i vores muligheder for fri forhandling. Hensyntagen til øget faktisk lytning i aftalerne vil simpelthen skade dansk musik og de smalle genrer, der er med til at sikre en kulturel diversitet i Danmark, siger formanden og understreger samtidig, at indtjeningen for udenlandsk mainstream vil vokse betydeligt på bekostning af både dansk musikkultur og bruttonationalproduktet. Vi skal forstå os på det samfund, vi lever i. Vi er en aktiv dynamisk medspiller i et levende musikforbrugende økosystem. / klaus ib jørgensen Fremtiden Klaus Ib Jørgensen fremhæver børn og unge som en vigtig målgruppe. Han håber, at 2007 vil byde på andre initiativer, der i lighed med Skolekontakten har fokus på dialog med den yngre del af befolkningen. Vi skal være i dialog med det samfund, vi er medspillere i, så vi bedst muligt imødekommer medlemmernes og kundernes ønsker også i fremtiden. Teknologiudviklingen er ikke en trussel for musikken, og vores viden på området er enorm. I 2007 skal vi være endnu bedre til at fortælle omverdenen, at KODA gør det nemt og dejligt at bruge musik i hverdagen. Læs det uddybende interview med Klaus Ib Jørgensen på Fakta / Klaus Ib Jørgensen Valgt til formand for KODA s råd i 2006 og har et år tilbage på posten Har siddet i KODA s råd siden 1994 og tidligere været formand i Medlem af DKF s (Dansk Komponist Forening) bestyrelse Konservatorieuddannet i København Komponist: Partiturmusik Direktør for musikforlaget Edition Samfundet: Eget website: klaus ib jørgensen formand / koda koda / April Fire-årig aftale med Danmarks Radio. Tariffen, som DR fremover skal betale for anvendelse af musik, tager højde for en række parametre, bl.a. faktisk lytning. Aftalen sikrer, at DR får lettest mulig adgang til musik i alle medier Klaus Ib Jørgensen (DKF) overtager formandsposten efter Hans Dal (DPA) Sammen med Copy-Dan, Gramex og Handelshøjskolen offentliggør KODA en storstilet analyse, der viser, at ophavsret er en væsentlig indtægt for Danmark

5 koda / årsberetning 2006 Mellem forbruger, politiker, kunstner, presse og teknologi Har ophavsret mest at gøre med kulturpolitik, kunst, teknologiudvikling, international jura eller forbrugerinteresser? Sandheden er: det hele. KODA er derfor om nogen et bindeled i en branche med fuld fart på og med stor bevågenhed. KODA s store berøringsflade med udenlandske såvel som danske politikere, medieudbydere, musikforbrugere, kunstnere, jurister, presse og andre ophavsretsselskaber gør, at vi er garant for en konstruktiv dialog, en kvalificeret rådgivning og effektiv musikdistribution mellem de mange parter, der medvirker til, at musikken når fra skaber til forbruger. Den enkelte musikforbruger er også kommet tættere på KODA. Den tid, hvor forbrugeren købte sin musik i en musikbutik henne om hjørnet er en saga blot. Afstanden mellem kunden og ophavsmanden er blevet lille. Mange kunstnere udgiver selv deres musik og markedsfører sig også selv. Derfor skal KODA hele tiden være med til at sikre, at ophavsmændene har mulighed for selv at varetage produktion og distribution. Vi skal være med til at opfinde nye måder, der gør det endnu lettere for kunstnerne at sælge deres musik virtuelt. Nye netværker i 2006 I 2006 blev KODA s virksomhed på alle områder præget af at skabe nye kompetencer og bestandigt geare os i takt med nye politiske krav og den teknologiske udviklings svimlende hastighed. De nordiske forvaltningsselskaber tog de første spadestik i retning af at samarbejde tættere og gøre administrationen af musikrettigheden billigere og mere effektiv. Vi tog sammen med kunstnerorganisationerne fat på en langsigtet dialog med vores EU-politikere. De skaber europæisk kulturpolitik, der både kan skade og gavne dansk musik. Her skal vi være med! På den hjemlige front, har vi sammen med Copy-Dan og Gramex udviklet et tæt samarbejde. Sammen vil vi højne vidensniveauet om ophavsret. Det har været vigtigt for os at tage del i AntiPiratGruppens virke og sikre, at de penge, der kom tilbage i form af erstatninger, også kom kunstnerne til gode i form af legater. Endelig har vi med Spil Dansk Dagen, Skolekontakten og Spil Danmark Sammen udvidet vores netværk blandt kunstnere, kommuner, musiklærere og kulturpolitikere. Vi har nydt at opleve, at mange rundt omkring i landet kender KODA som en aktiv medspiller i dansk musikliv. Man kender os som dem, der tager et ansvar for musikken! Som apolitisk og nonkommerciel interesseorganisation er vi et afgørende bindeled mellem mange parter Netværk og fleksibilitet er nøgleord. Kun sådan kan vi forstå og følge med udviklingen KODA laver aftale med VLR Regionalradio. Aftalen erstatter tidligere aftaler med områdets lokalradioer og gør det billigere samt lettere at administrere Tilbud til alle landets folkeskoler om at få et gratis besøg af en komponist eller sangskriver. Et led i KODA s kampagne for at få børn og unge til at respektere værdien af det kreative arbejde koda skolekontakt

6 6 koda / årsberetning 2006 medlemmernes indtjening 2006 SÆT PRIS PÅ MUSIKKEN sæt pris på musikken KODA/GRAMEX Jeg er glad for, at KODA og GRAMEX samarbejder. Det gør det lettere og billigere for dig, når du gør brug af musikken! koda/gramex Jeg har jo en del år med musik RANDI LAUBÆK / SANGER, MUSIKER, KOMPONIST / MEDLEM AF KODA OG GRAMEX bag mig, men musikkens magt overvælder mig stadig: Der er intet som musik, der kan krybe ind under huden og samtidig skabe en helt ny stemning der, hvor du er. michael falch / medlem af koda og GRamEX I et lille land som Danmark kan kun få komponister eller sangskrivere leve godt af musikken alene. Men med de samlede indtægter fra både KODA og NCB er der alligevel fyld i lønningsposen. KODA s medlemmers samlede indtjening i 2006 er steget med mio. kr. en procentvis stigning på 6,38 pct. En stigning, som vi er glade for, men ikke tilfredse med. Den modsvarer ikke den eksplosion i anvendelsen af musik, som finder sted virtuelt og i den reelle verden. Af tabellen her ses, at kun 136 komponister og sangskrivere i Danmark tjente mere end kr. på et helt år. Langt de fleste tjener mindre end kr. årligt på deres komponist- og sangskriverrettigheder. FOTO: ANDERS BEIER foto: kick music a/s KODA er skaberne bag dansk musik. Danske komponister og sangskrivere lægger derfor ansigt og stemme til det materiale, som vi sender ud til dem, der bruger musikken. På det seneste har bl.a. Anders Matthesen, Sasha Dupont, Anders Blichfeldt, Birthe Kjær, Karen, Randi Laubæk og Michael Falck lagt ansigt til. Så meget tjente medlemmerne i 2006 KODA Beløbsintervaller Autorer Forlag Total Kr. Autorer Forlag Total Kr I alt NCB Beløbsintervaller Autorer Forlag Total Kr. Autorer Forlag Total Kr I alt koda / Maj Medlemsmøde i Odense for nyere medlemmer. Af de 1135 nye medlemmer fra 2006 er 80 bosat på Fyn. Der er ingen nye medlemmer fra Ærø og Langeland! KODA gør det let og økonomisk fordelagtigt for selv de mindste lokalradioer at lave radio på nettet. Det sker med aftalen om kommercielle lokalradioers internet simulcasting På Musikskolernes dag uddeler KODA årets to musikskolepriser

7 koda / årsberetning 2006 mange bække små... Som komponist og sangskriver består en årsløn næsten altid af flere mindre indtægtskilder. Fra KODA og NCB kommer vederlag fra komponist/sangskriverrettigheder, men ofte er der herudover indtjening fra Gramex, fordi man typisk også spiller et instrument eller synger. Hvis ens musik indspilles, får man vederlag fra NCB. Endelig suppleres indtægten ofte med foredrag, undervisning og ikke mindst legater. De enkelte beløb kan måske forekomme små, men kr. årligt fra rettighederne kan sagtens være det, der får hele årsbudgettet til at hænge sammen. Derfor skal der værnes om de mange små beløb. FAKTA / KODA, Gramex og NCB KODA, Gramex og NCB er nonprofit medlemsorganisationer. KODA har medlemmer og repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder for komponister, sangskrivere og musikforlag, når musik spilles offentligt. Gramex har medlemmer og repræsenterer de udøvende musikere og pladeselskaber. Alle KODA-medlemmer er automatisk medlem af NCB (Nordisk Copyright Bureau), som varetager medlemmernes ophavsrettigheder, når deres musik indspilles på et lydbærende medie (fx cd eller dvd). 25 pct. af årsindtægten kommer fra KODA INVITATION TIL EKSKLUSIVT MUSIKALSK AFTENARRANGEMENT PÅ ARoS Mike Andersen er komponist, sanger og guitarist. Han spiller et utal af R&B job i hele landet og har indspillet to album. Med andre ord en herre, der har fået godt fat i den musikalske karriere. Hvordan ser hans årsindtægt ud? De årlige KODA-checks har adskillige gange reddet min lille families økonomi! siger Mike og tilføjer: Uden KODA-indtægter KODA/GRAMEX ville jeg ikke kunne dedikere samme energi og tid til sangskrivning, da jeg ville være nødt til at hente pengene hjem på andre job for at forsørge min familie. Indtægterne fra KODA/NCB og GRAMEX udgør ca. 25 pct. af Mikes årsindtægt. Ca. 50 pct. kommer fra livekoncerter, mens bijob sørger for de sidste 25 pct. af indtægterne. KODA UDBYDER I SAMARBEJDE MED ARTLAB/DANSK MUSIKER FORBUND KODA inviterer de store kunder i Jylland til musikalsk event på ARoS i Århus KOMPONIST OG SANGSKRIVER KURSER Efterårets KODA-kurser for professionelle sangskrivere og komponister offentliggøres Medieforliget vedtages: Et økonomisk nederlag for danske komponister, sangskrivere og musikforlag

8 koda / årsberetning 2006 EN AFGØRENDE STØTTE TIL MUSIKLIVET En stor del af den økonomiske støtte til ny dansk musik i Danmark kommer fra KODA. De tre komponistforeninger, hvor danske sangskrivere og komponister er organiseret, er fx primært drevet på baggrund af støtte fra KODA. I 2006 bidrog KODA samlet med 41,3 mio. kr. til udvikling af musiklivet. Ti procent af indtægterne går til udvikling af dansk musik Medlemmerne har besluttet, at 10 pct. af nettoprovenuet hvert år skal gå til udvikling af dansk musik og bidrage til, at komponister, sangskrivere og musikforlag er godt og effektivt organiseret. I 2006 blev det til 38 mio. kr. Dette beløb kaldes de nationale midler. 34,8 mio. kr. ud af de 38 mio. kr. fordelte KODA til de tre komponistforeninger i Danmark: DKF, DJBFA og DPA samt til DMFF. KODA s andel af det samlede beløb for nationale midler på 38 mio. kr. var 3,1 mio. kr. De bliver brugt til at udvikle dansk musikliv og samle branchen. pulje til støtte af cd-udgivelser og arbejdslegater politisk aflivet I 2006 uddelte KODA 3,2 mio. kr. til arbejdslegater og cd-produktioner. Denne støtte kom fra det vi kalder KODA s Kollektive Båndmidler. Denne pulje har gennem årene bidraget med betragtelig støtte til udvikling af ny dansk musik. Puljen er i fare for at forsvinde pga. manglende politisk opbakning. Den opstod i 90 erne, da hjemmekopiering på kassettebånd tog til (heraf det besynderlige navn). Den gang mente et politisk flertal, at kunstnerne, der mistede penge på grund af privatkopiering, skulle modtage en kompensation for den tabte indkomst. Man besluttede derfor at lægge en mindre afgift på kassettebånd. På trods af at ulovlig kopiering af musik næppe kan siges at være blevet et mindre problem siden 90 erne, er der ikke længere opbakning til at lægge afgifter på de medier, som musik kopieres og fildeles ulovligt på. KODA har i 2006 sammen med resten af branchen kæmpet for at bibeholde denne støttepulje og finde frem til en fornuftig afgift på musikafspillere med indbygget hukommelse, så kunstnerne ikke skulle blive de økonomiske tabere. Men det ser desværre ud til, at hardware-industrien vinder denne kamp. anvendelse af koda s nationale midler 2006 total kr. 38 mio. KODA s kollektive båndmidler bevilget 2006 total kr Produktion, udgivelse og/eller distribution af fonogrammer/videogrammer kr ,8% Produktion af noder kr ,6% Arbejds-,studie- og rejselegater kr ,9% Legatboliger kr ,7% Koncertvirksomhed kr ,7% Hæderslegater, priser og lignende uddelinger kr ,2% Kursusvirksomhed og lignende kr ,8% PR-virksomhed og lignende kr ,0% Organisatorisk arbejde og andre administrationsudgifter (max 20%) kr ,2% Øvrige formål kr ,4% Ældre og vanskeligt stillede medlemmer (overgangsydelser) kr ,7% komponisthonorar kr ,9% støtte til cd produktion kr ,4% arbejdslegater kr ,7% Det støttede KODA i 2006 Spil Dansk Dagen / Støtte til cd-udgivelser, arbejdslegater / driftsstøtte til DJBFA, DPA, DKF og DMFF / Dansk Musikårbog / Årets Revypriser / Støtte til Dansk Sangskrivermiljø / Musikskolerne / Kursustilbud til danske komponister, sangskrivere og musikforlag / Støtte til færøsk og grønlandsk musikmiljø / Scenen for ny danskkomponeret jazz på Copenhagen Jazzfestival / SPOT / samt meget andet. koda / Juni Afregning til 6309 medlemmer, der har fået deres musik spillet offentligt Uddeling af støtte til 265 musikalske projekter primært til nye udgivelser. Legaterne kommer fra KODA s Kollektive Båndmidler

9 koda / årsberetning 2006 internationalt musikken spiller ude og hjemme Der er penge til komponisterne, når deres musik bliver spillet offentligt uanset om det er i Danmark eller i udlandet. Det sørger vi for gennem et solidt internationalt samarbejde. Vi samarbejder med 70 søsterselskaber i 125 lande om at sikre komponister og sangskrivere mest mulig indtægt for deres musik, uanset hvor i verden den spilles. I 2006 fordelte KODA 24,5 mio. kr. fra udlandet til danske komponister, sangskrivere og musikforlag. Der var 32 medlemmer, der modtog et beløb over kr. fra udlandet i Men vi sender et langt større beløb ud af landet til kunstnerer, der har fået deres musik spillet i Danmark. 56 pct. af de midler, KODA fordelte, gik til internationale rettighedshavere. Det svarede i 2006 til 210 mio. kr. MEST SPILLEDE DANSKE KOMPOSITIONER I UDLANDET* NR. titel komponist/sangskriver SOLIST 1 from PARIS TO BERLIN PAW lagermann infernal lina RAFN adam POWERS 2 superstar remee jamelia/christine MILTON CUTFATHER joe BELMAATI 3 barbie GIRL SØREN rasted aqua CLAUS NORREEN rene DIF lene NYSTRØM 4 i WANT you kasper bjørke filur magnum COLTRANE PRICe thomas BARFOD 5 played ALIVE MORTEN friis safri DUO uffe SAVERY 6 thank you soulshock jamelia peter BIKER jamelia 7 aicha jean JACQUES GOLDMAN OUTLANDISH (arrangeret af Outlandish) 8 walou isam b outlandish lenny MARTINEZ 9 sha-la-la-la TORBEN lendager vengaboys poul DEHNHARDT 10 bubblin lars HALVOR jensen blue josh alistair TENNANT antony COSTA * Playlisterne på denne side er opgjort efter, hvilke værker der er afregnet i Dvs. at det er musik spillet i 2005 mest spillede udenlandske komponister i Dk* Nr. Komponist 1 Diane Warren 2 George Michael 3 Paul McCartney 4 Bob Dylan 5 John Lennon 6 Bruce Springsteen 7 Elton John 8 Gavin De Graw 9 Robbie Williams 10 Sting Om førstepladsens Diane Warren Selvom navnet ikke just vækker genklang, så er hun faktisk den mest spillede udenlandske komponist/sangskriver i Diane Warren er amerikansk komponist og sangskriver og har haft ganske mange hits inden for blandt andet genrerne R&B, country, latin og pop og det i hele verden. Hun har haft flere end 100 top 10 hits i USA. På et tidspunkt havde hun syv sange indspillet af syv forskellige kunstnere på Billboard Hot 100 i samme uge. Årsagen til Diane Warrens relative anonymitet er selvfølgelig, at hun ikke selv optræder med sine sange. Til gengæld sælger hun sine sange til et utal af store stjerner, som hitter med dem blandt andet Aerosmith, Elton John, Toni Braxton, Johnny Mathis, Gloria Estefan, Barbra Streisand, Eric Clapton, Céline Dion, Cher, Enrique Iglesias, Rod Stewart, Joe Cocker og Pet Shop Boys. Aftale med DGI sikrer, at det bliver let og lovligt at anvende musik til landstævne Støtte til sangskriverscenen på SPOT i Århus og samling af de danske sangskriverklubber for at bakke op om at lave en ny forening, der skal bakke op omkring udviklingen af sangskrivermiljøet

10 10 koda / årsberetning 2006 musik gør godt på bundlinien Musik giver stemning, og med den rette musik i en butik eller restaurant identificerer kunderne sig med stedet. De bliver længere, køber mere og kommer igen. Derfor får musikkens skabere penge, når deres musik bliver brugt offentligt. Det er jo musikken, som gør en forskel, når vi taler sanser og bevidsthed og mersalg. Sådan siger Kasper Christensen, der er direktør og medejer af Pro- Partner Danmark A/S. Firmaet er specialist i baggrundsmusik og har i de seneste ti år leveret ydelser til en lang række butikker, virksomheder, sportscentre og hoteller. Med sin store praktiske erfaring i at sælge musikløsninger er Kasper Christensen ikke i tvivl om musikkens værdi i det offentlige rum: Det handler jo om indtjening for mine kunder. Han kalder det for business music, og han undrer sig over, at så mange gerne bruger store summer på en indretningsarkitekt til deres butik, men at så få vil investere i musik. 99 pct. af alle butikker og restauranter er indrettet til at virke på kundernes topbevidsthed, hvor synssansen er mest vakt. Det pudsige er, at cirka 90 pct. af den tid, kunderne opholder sig i fx en butik, befinder de sig i mellembevidsthed hvor høresansen er mest vakt. Det betyder, at mange butikker faktisk er indrettet forkert, så de forsøger at vække sanser, som kunderne ikke har skruet op for så at sige. Vi rådgiver om musikbrug I KODA har vi samlet og analyseret viden om musikkens værdi fra flere kilder, bl.a. forskningsundersøgelser og interviews med virksomheder, der målrettet anvender musik som en del af indretningen. Vores viden om musikkens værdi bruger vi til at rådgive de kunder, der bruger musik i butikker, restauranter, hoteller, virksomheder m.fl. Og det virker ifølge vores kunder. Vi oplever, at musikken påvirker kunderne positivt. Men vi spiller også musik for vores egen skyld. Man kommer i godt humør og bliver motiveret, og det smitter af på kundeservicen, siger Karina Wærum Dar. Hun er indehaver af tøjbutikken Porte á Gauche og understreger, at hun er blevet mere bevidst om musikkens betydning i butikken efter, hun har fået rådgivning af KODA. indtægter fra koncerter og musik i butikker, restauranter mm. total 150 mio. kr. restauranter/hoteller 30,2% 45,3 mio. kr. biograf 5,1% 7,6 mio. kr. butiksmusik 23,1% 34,6 mio. kr. musik til arbejdet 2,2% 3,3 mio. kr. øvrig baggrundsmusik 2,6% 3,8 mio. kr. koncerter 18,1% 27,1 mio. kr. underholdning 18,8% 28,2 mio. kr. KODA s indtægter på dette område er steget fra 138 mio. kr. til 150 mio. kr. Stigningen fordeler sig jævnt på alle områder. Den største stigning findes dog på restaurationsområdet og på butiksområdet. Den bedre markedsdækning skyldes nye aftaler samt yderligere service på området. note: Regnskabstallet figurerer under Anden offentlig fremførelse. Karina Wærum Dar, indehaver af tøjbutikken Porte au Gauche, har fået rådgivning fra KODA om brug af musik i sin butik. Os og kunderne KODA har cirka kunder (butikker, restauranter, hoteller, websteder, sportsforeninger, virksomheder m.m.). Fem konsulenter rejser landet rundt på cirka kundebesøg om året for at vejlede butikker m.v. om brug af musik og betaling for den. Konsulenterne er tilknyttet KODA s markedsafdeling. Det koster musik i (2006) Butik (for op til 240 km2) pr. kvartal kr. 796,50 Telefonlinjer (pausemusik) pr. år kr ,50 Koncert (afhængigt af entréstørrelse, fx 5,5 pct. af entré kr.) kr Diskotek (cirka 100 pers.) pr. år kr Netradio pr. måned kr Merværdi til produktet Prisen på brug af musik afhænger af dens funktion. På et diskotek er musikken meget fremtrædende i kundens bevidsthed og selvfølgelig altafgørende for dansen! I en butik er musikken ligeså vigtig, men her fungerer den som baggrund. Derfor koster musik på diskoteket mest. koda / Juli Aftale med Sammenslutningen af pensionistforeninger i Danmark og LO-faglige seniorer giver 763 pensionistforeninger i Danmark mulighed for at anvende musik på baggrund af en frikøbsordning KODA præsenterer sammen med Copenhagen Jazz Festival en scene på Gråbrødre Torv for nye danske jazz-kompositioner

11 koda / årsberetning der er gang i de danske livescener Tallene taler deres eget sprog: det spilles stadig mere musik rundt omkring på de mange forskellige musikscener i landet. Siden 2000 har der været en støt stigning i det årlige antal koncerter i Danmark. Men den positive tendens gælder kun for den rytmiske musik. Den klassiske musik lider. Samlet udgør den klassiske musik kun 5,8 pct. af alle landets livekoncerter. Det er svært ikke at være optimistisk, når det gælder det stadigt stigende antal koncerter i Danmark. Den positive tendens skyldes formentlig ikke blot bedre fysiske rammer og en øget professionalisering af spillestedsområdet. Inden for den rytmiske musik er uddannelserne blevet bedre. Dansk rytmisk musik har en stadig højere kvalitet med et større publikum til følge. Megakoncerter som Stones, Robbie Williams, George Michael m.fl. bidrager også til øgede indtægter. indtægtsudvikling på koncertområdet kr kr kr kr kr kr kr klassiske koncerter andre koncerter Indtægterne fra koncerter stiger generelt, mens indtægterne fra de klassiske koncerter faldt fra 2005 til Kilde: KODA. stadigt færre klassiske koncerter Den musikgenre, der ubetinget er blevet begunstiget med de største nybyggede koncertsale igennem de sidste år, er den klassiske musik. Det kan derfor muligvis undre nogen, at antallet af klassiske koncerter igen i år ikke steg, men derimod faldt lidt fra 2,4 mio. kr. i 2005 til 2,3 mio. kr. i Det er i danskernes interesse, at vi har et mangfoldigt og kvalitetsbetonet musikliv. Det er bekymrende, at der er en faldende interesse for klassiske koncerter. Man kan få den kætterske tanke, at mediernes relativt ensidige musikudbud er med til at skabe denne tendens. siger John Frandsen, der ud over at være medlem af KODA s råd også er formand i Dansk Komponist Forening, der netop huser de klassiske komponister. Af samme grund, fortsætter John Frandsen, skal KODA kæmpe for, at radio og tv anerkender den klassiske musiks vigtighed. Ikke blot når vi forhandler vores aftaler, men også når de lægger deres programmer. mest spillede på landets koncertsteder nr. titel komponist 1 Så længe jeg lever John Mogensen 2 Kald det kærlighed Lars Lilholt 3 Himmelhunden Hasse Andersson Oversættelse: Calle Strand 4 Kvinde min Kim Larsen/Franz Beckerlee/ W wili Jønsson/Søren Berlev/ T tommy Georg Bogs/Svend M mogens Mogensen 5 To mennesker på en strand John Mogensen Det er stadig de gode gamle dansktopnumre, der bliver spillet mest på landets spillesteder. Denne top 5 er skabt på baggrund af de spillelister, som medlemmerne er blevet afregnet for i Det er dermed top 5 fra koda / August 1894 medlemmer modtager afregning fra KODA Aftale om musik til Basketball Sammen med det engelske PRS Foundation arrangerede KODA sangskriverworkshops i England

12 12 koda / årsberetning 2006 boom i dansk medieverden Medieområdet blev i 2006 præget af primært to begivenheder: På positivsiden ligger den nye fireårige aftale med DR. På negativsiden ligger medieaftalen, der kun kan betegnes som en økonomisk ørefigen til danske komponister og sangskrivere. 57 pct. af KODA s samlede musikindtægter kommer fra radio og tv; herunder også satellit- og kabel-tv. Gode fleksible aftaler er ikke blot afgørende for musikkens skabere, men også for radio- og tv-stationerne, der anvender mere og mere musik på et stadig stigende antal forskellige platforme. Medieforliget: knockout til danske rettighedshavere Overordnet set er der en række positive tiltag i det medieforlig, som regeringen vedtog i foråret Det er fx glædeligt, at DR pålægges at spille mere dansk musik, og det er ligeledes meget glædeligt, at forliget ikke lovgivningsmæssigt griber ind i KODA s forvaltning. Men i forliget anføres det, at betaling til danske musikere, komponister og sangskrivere skal fastlægges ved i et ikke uvæsentligt omfang at tage højde for faktiske lyttere og seere. Det vil få økonomiske konsekvenser for rettighedshaverne. Når den smalle musik marginaliseres på kanaler med få lyttere, kan forliget skade særligt de smalle genrer, når der primært betales efter, hvor mange der fx lytter og ikke efter, hvor ofte og hvor længe musikken spilles. DR kan nu spille musik på alle platforme Formålet med den nye DR-aftale er at give DR bedre mulighed for at opfylde sine public service-forpligtelser og udvikle nye tilbud til danskerne fx børnekanalen samtidig med at komponister og tekstforfattere bliver sikret en rimelig betaling for brugen af deres musik. Aftalen med DR omfatter brug af musik i tv og radio, og den giver samtidig DR mulighed for at starte en lang række nye aktiviteter; herunder nye webradioer, podcasting af radio- og tv-programmer med musik, udbud af ringetoner, web-tv, flere regionalradiostationer og udsendelse af DR TV og DR Radio i det digitale, jordbaserede tv-sendenet og på internettet. KODA har i DR-aftalen indført, at der tages højde for den faktiske lytning som et at de parametre, der anvendes til at prisfastsætte musikkens værdi. Dette princip er efterfølgende blevet indført i samtlige aftaler, KODA har indgået i Efter aftalen afregner DR et samlet årligt beløb, som KODA videresender til de mange tusinde komponister, sangskrivere og musikforlag, som får deres musik spillet i DR s flader. Parterne er enige om, at fastsættelsen af det årlige beløb hviler på en samlet vurdering af en lang række kriterier og hensyn. Parterne har dog særligt fremhævet: 1) antal musikminutter, der udsendes eller gøres tilgængelige, og dækningsområdet, 2) den faktiske lytning/sening til musikken og 3) DR s licensindtægter. Økonomisk vil den samlede DR-aftale medføre en pæn stigning i indtægterne over en fireårig periode. Glædeligt er også, at kulturminister Brian Mikkelsen har anført, at aftalen med DR opfylder medieforligets krav. Sikring af et differentieret radiomarked For at imødekomme de små radiostationer og sikre et differentieret radiomarked indførte KODA i 2005 en såkaldt ændret risikodeling, der betyder, at den minimumspris, som kommercielle radioer skal betale for musik, er sat ned med 29 pct., mens prisen derefter stiger afhængig af, hvor meget musik den enkelte lokalradio spiller, og hvor mange reklamepenge der kommer ind. Situationen for det kommercielle radiomarked er positiv. Der er øgede reklameindtægter og markedet er i vækst. Dette vil få en positiv afsmitning på indtægterne fra de kommercielle radioer i de kommende år. Aftale med Bibliotekernes Netmusik sikrer digitalt udlån af musik Afstemning om bedste børnesang til Spil Dansk Dagen. I oktober vinder Helle Henning prisen for sangen Når jeg er sur KODA uddeler revyprisen til årets revyforfatter og -komponist ved Årets Revyernes Revy. Priserne går til Fini Høstrup og makkerparret René Vase og Jannik Fuglsang koda / September

13 koda / årsberetning Et gennemgående træk ved aftalerne på medieområdet i 2006 har været, at de alle har vist, at kollektiv forvaltning er en fordel for både store og små musikudbydere, der kan få en individuel aftale, der sikrer, at de kan anvende musik på flere forskellige medier. Online som en del af pakken 2006 blev året, hvor KODA for alvor fik integreret onlineområdet med det samlede medieområde. Gamle aktører som fx DR og TV2 anvender i højere og højere grad nettet til nyheds- og musikdistribution, og det er derfor helt naturligt, at vores aftaler med dem ikke længere kun rummer radio og tv, men musikdistribution på alle medier. Og helt generelt steg antallet af radioer, der sender på nettet. For at imødekomme radiomarkedet og sikre et stadigt mere differentieret marked, tilbød vi i 2006 de kommercielle radioer en fordelagtig aftale, der gør det muligt for dem at simulcaste på nettet. Det er i denne forbindelse værd at fremhæve KODA s aftale med de danske musikbiblioteker. Aftalen gør det muligt for danske biblioteker at lave udlån af musik via nettet. Rettighedshaverne afregnes pr. udlån, mens biblioteker har fået en aftale, der økonomisk gør det muligt for dem at realisere deres ambitiøse projekt om musikudlån via nettet. Aftalen er banebrydende og viser, at KODA i modsætning til fx pladeselskaberne har været i stand til at tilbyde rettighederne til musikbibliotekerne. På den måde er vi med til fortsat at sikre, at der skabes flere lovlige alternativer til den omfattende ulovlige fildeling. Fleksibel kollektiv forvaltning Et gennemgående træk ved aftalerne på medieområdet i 2006 har været, at de alle har vist, at kollektiv forvaltning er en fordel for både store og små musikudbydere, der kan få en individuel aftale, der sikrer, at de kan anvende musik på flere forskellige medier. Alternativet til kollektiv forvaltning må være et mareridt for såvel store traditionelle musikudbydere som DR som for små græsrodsradioer. For kan man ikke hente rettighederne et sted, er udbyderne tvunget til at kontakte alle rettighedshavere individuelt: Det ville være omkostningstungt og ineffektivt og ville i sidste ende skade det danske musikliv. Medlemsmøde om musik på internet Ny aftale med Scandinavian Movie Channel om satellitudsendelse af tv-kanalen Skandinavia. Ligesom aftalen med DR betales på baggrund af en række kriterier; herunder bl.a. antal faktiske seere KODA indgår aftale med Canal Digital om kabelviderespredning Sammen med Copy-Dan er KODA med til at lave aftaler med Energi Midt, Profiber og Telia Stofa

14 14 koda / årsberetning 2006 forsigtig fremgang i branchen For første gang siden 2000 er den danske pladebranche gået frem. Kun 1,5 pct. kan det blive til i forhold til 2005, men alligevel et positivt tegn på, at branchen er på rette kurs. Værdien af det fysiske pladesalg i Danmark for 2006 er 612 mio. kr. mod 610 mio. kr. i Resultatet af den digitale omsætning (onlinesalg, mobilnet, osv.) for 2006 blev til gengæld lidt mindre end forventet med en indtjening på 30,6 mio. kr. Det er 5 pct. af den samlede omsætning af indspillet musik for 2006 mod forventede 8-10 pct. Samlet set er resultatet af det totale pladesalg i Danmark på knap 643 mio. kr., hvilket er en fremgang på 1,5 pct. En lille fremgang, men alligevel lidt stort i forhold til udviklingen i de seneste seks år. Faktum er dog, at det fysiske pladesalg fortsatte sit fald i 2006, som det fremgår af figuren Salg af fonogrammer i Danmark (kilde: IFPI). Godt gået for dansk musik Midt i de hårde tider for det fysiske pladesalg er der igen i år en lille optur for dansk musik. Det danske repertoires andel af pladesalget er stigende, og i 2006 udgjorde det 47 pct. af den samlede omsætning og 55 pct. af styksalget dvs. antallet af cd er mv., som er langet over disken. Det er en stigning på 2 pct. i forhold til 2005, hvor andelen af dansk repertoire var på 45,7 pct. Stagnation af NCB-opkrævning I 2006 opkrævede NCB 100 mio. kr. i Danmark fra indspillet musik, og det er stort set samme beløb som i de to foregående år. Ud af de 100 mio. kr. udgør det fysiske pladesalg 77,5 mio. kr. i forhold til 81 mio. kr. i Til gengæld er indtægterne for ringetoner, downloads og anden onlinemusikbrug steget 137 pct. til 3,8 mio. kr. En god stigning, men trods alt et meget beskedent beløb, der ikke kompenserer for faldet i pladesalget gennem de seneste seks år. Indkasseringen på av-området steg med 17,9 pct. til 12,5 mio. kr. For downloads og ringetoner afregner NCB også KODA-andelen af vederlaget, som p.t. er 30 pct. Samlet har NCB i 2006 afregnet 46,1 mio. kr. til danske rettighedshavere (komponister, tekstforfattere og musikforlag) for brugen af deres mekaniske rettigheder (se også artiklen Det tjente medlemmerne i 2006 side 6) et fald på 3,6 pct. i forhold til salg af cd er, lp er, mm. i danmark enheder mill. DKK 1400 Læs mere om NCB på Læs mere om IFPI på enheder beløb DKK Husk at NCB har fået ny adresse: Hammerichsgade København V. koda / Oktober 4637 medlemmer modtager afregning fra KODA Aftale med Nyhedskanalen 24Sjællandske (satellit-tv) Den 6. Spil Dansk Dag: Den største nogensinde med flere end 900 musikarrangementer

15 koda / årsberetning et år med store internationale udfordringer fra eu Det er en uberettiget, men meget alvorlig klage fra EU-kommissionen, der rejses mod KODA og de øvrige europæiske forvaltningsselskaber. Danske musikinteresser er i denne sag oppe mod store kræfter. I sagen stilles der bl.a. spørgsmålstegn ved, om de europæiske forvaltningsselskaber lovligt kan begrænse deres egne og hinandens markeder til kun at gælde dét land, hvor hvert forvaltningsselskab hører hjemme. For KODA s vedkommende er spørgsmålet fx, om vi lovligt kan være begrænset til kun at udstede musiklicenser, der gælder for fremførelsen af musik i Danmark. EUkommissionen mener, at denne begrænsning gør det urimeligt vanskeligt at opnå en licens til fx at udsende radio elle tv i hele EU (en paneuropæisk licens). Sammenlignes med kartelsager Det en ganske alvorlig klage at blive beskyldt for at handle i strid med konkurrencereglerne, og EU-kommissionens begrundelse for at opretholde klagen er faktisk baseret på de samme regler, som man bruger i kartelsager. Det betyder også, at EU-kommissionen kan pålægge forvaltningsselskaberne store bøder, hvis den mener, at konkurrencereglerne ikke er overholdt. Derfor har KODA naturligvis taget sagen meget alvorligt, og vi har brugt mange ressourcer på at tilbagevise EU-kommissionens argumenter og forklare om forvaltningsselskabernes kulturelle betydning i hvert medlemsland. Vinderne kan blive mediegiganterne Kernen i forvaltningsselskabernes bekymring er, at man frygter, at veletablerede tariffer for musikfremførelse i fx radio og tv vil blive undergravet, hvis alle forvaltningsselskaber kan licensere alle former for musikfremførelser i alle EUlande. Hvis dette sker, så er der fare for, at tarifferne for musikfremførelse vil blive mindre og mindre, hvilket naturligvis i sidste ende vil betyde, at komponister, tekstforfattere og musikforlag vil få mindre og mindre udbetalt fra forvaltningsselskaberne. Vinderne bliver radio- og tv-foretagender som paneuropæiske RTL og Music Choice Europe, som sparer omkostninger til rettigheder. Det var netop disse paneuropæiske selskaber, der rejste sagen år tilbage. Vi kæmper vedholdende for dansk musik KODA har holdt møder både med EU-kommissionens konkurrencedirektorat og med de danske konkurrencemyndigheder, og vi har deltaget meget aktivt i korrespondancen mellem CISAC og EU-kommissionen. De europæiske forvaltningsselskaber har også forsøgt at finde fælles fodslag imod EU-kommissionen, og KODA har engageret sig kraftigt i dette samarbejde. Det er ikke altid nemt for mindre selskaber at få ørenlyd, når de store forvaltningsselskaber sætter deres lobbymaskine i gang, men ved at argumentere sagligt og vedholdende er det lykkedes KODA at påvirke processen. Det har vist sig umuligt at få EU-kommissionen til at trække sagen tilbage, og derfor er der nu indledt en dialog om, hvilke indrømmelser forvaltningsselskaberne kan acceptere. Men det har vist sig utrolig svært at finde en balance mellem EU-kommissionens ønsker og forvaltningsselskabernes vilje til at lave om på det nuværende system. Drøftelserne med EU-kommissionen blev ikke afsluttet i Der er i skrivende stund en række uafklarede punkter i forhandlingerne, og det er langt fra sikkert, at EU-kommissionen og forvaltningsselskaberne kan nå til enighed. Hvis ikke der kan opnås enighed, er det meget sandsynligt, at forvaltningsselskaberne må anlægge en sag ved EF-domstolen for at få slippe for urimelige indgreb mod forvaltningsselskaberne. Spil Danmark Sammen: KODA sender 98 kunstnere ud til alle de nye kommuner for at gøre opmærksom på musikkens vilkår i de nye storkommuner Høring for musikbranchen: Emnet er musikkens vilkår i de nye storkommuner KODA-DRAMATIK uddeler kr. til musikdramatiske projekter

16 16 koda / årsberetning 2006 regnskab resultatopgørelse for året 2006 Note Musikvederlag, Danmark Musikvederlag, blankbånd Musikvederlag, Færøerne Musikvederlag, Grønland Musikvederlag, udland Administrationsomkostninger Resultat før renter mv Renteindtægter, netto Resultat før skat Selskabsskat 0 0 Årets resultat Der afregnes således: 3 Afregninger fra udlandet Støtte til nationale kulturelle formål Kollektive blankbåndsmidler Rest til fordeling Den uafhængige revisors påtegning Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006 i overensstemmelse med KODA s love samt lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. Vi har revideret årsregnskabet for KODA for regnskabsåret 1. januar 31. december 2006, der aflægges efter KODA s love og lovgivningens krav til regnskabsaflæggelse. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Foreningens ledelse har ansvaret for årsregnskabet. Foreningens ledelse har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskab, der aflægges efter KODA s love samt lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. koda / November Aftale med de kommercielle lokalradioer NRJ (Energy). Alle landets kommercielle radioer er nu dækket af samme aftale, der i højere grad tager hensyn til økonomien hos de kommercielle radioer Forårets KODA-kurser for professionelle sangskrivere og komponister offentliggøres KODA s Grønlandspris uddeles

17 koda / årsberetning balance pr. 31. december 2006 Aktiver Note Likvide beholdninger Debitorer Obligationer Investeringsforeningsbeviser Ejendomme Driftsmidler Periodiserede renter Periodeafgrænsningsposter Passiver Aktiver i alt Støtte til nationale kulturelle formål Kollektive blankbåndsmidler Øvrige kollektive formål Afregninger fra udlandet Uafregnede beløb mv Periodeafgrænsningsposter Øvrige kreditorer Til fordeling Passiver i alt Eventualforpligtelser mv. 9 Regnskabspraksis København, 26. februar 2007 Direktion / Niels Bak En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved denne risikovurdering overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. København, den 26. februar 2007 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kent Hedegaard statsautoriseret revisor anders Røjleskov statsautoriseret revisor KODA udbyder i samarbejde med ArtlAb/DAnsK musiker forbund KOmpOnist Og sangskriver Kurser forår legatportioner til ny dansk musik. KODA s støtte til nye musikudgivelser er den væsentligste støtte til ny dansk musik Medlemsmøde for forlag om internet Medlemsmøde for medlemmer på Syd-, Midt- og Vestsjælland i Slagelse

18 18 koda / årsberetning 2006 noter til regnskabet 1 Musikvederlag, Danmark Radio og tv Internet Biograf og filmforevisning Restauratører, hoteller og skibe Handels- og afsætningslokaler Musik til arbejde Musik i fly Turistbusser Diverse Baggrundsmusik Koncerter Indendørs underholdning <200 personer Indendørs underholdning >200 personer Udendørs underholdning Foreningsoverenskomster Enkeltstående arrangementer Udstillinger/messer Sportsarrangementer Tivoliparker Cirkus Teatermusik Skoler og gymnasier Underholdning i øvrigt Gudstjenester Musikvederlag, Danmark Administrationsomkostninger Personaleomkostninger Honorarer: Rådshonorarer Musikfagligt udvalg Juridisk assistance Revision Konsulentydelser Kontrol- og PR-omkostninger Rejser og repræsentation mv Lokaleomkostninger Kontorhold: Kontorartikler og tryksager mv Telefon og telegrammer Transport Bankomkostninger Porto Forsikringer Kontingenter (CISAC mv.) Eksterne registre Edb, driftsudgifter vedrørende tastning Edb, driftsudgifter Edb, systemopbygning og installation mv Inventar, vedligeholdelse og nyanskaffelser Diverse Afskrivninger Omkostningsreduktioner Administrationsomkostninger Afregninger fra udlandet Musikvederlag vedrørende kabelspredning af danske radio- og tv-programmer i udlandet Øvrige musikvederlag udland Afregninger fra udlandet Obligationer og Investeringforeningsbeviser Kostpris 1. januar Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31. december Op- og nedskrivninger 1. januar Årets op- og nedskrivninger Op- og nedskrivninger på afgang Op- og nedskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Investeringsforeningsbeviser er en udloddende investeringsforening, hvor den underliggende portefølje udelukkende består af obligationer. 5 Ejendomme Kostpris 1.januar Årets afgang Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar Årets afskrivninger 0 0 Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Ejendommenes kontantværdi udgør 1. januar Driftsmidler Kostpris 1. januar Årets tilgang Årets afgang Kostpris 31. december Afskrivninger 1. januar Afgang Årets afskrivninger Afskrivninger 31. december Regnskabsmæssig værdi 31. december Til fordeling Til fordeling ifølge resultatopgørelse Uanbringelige vederlag 1. januar Frie andele Til fordeling Eventualforpligtelser mv. Anslået kapitaliseret værdi af pensionsforpligtelser udgør DKK Der er indgået leasingkontrakter vedrørende edb-udstyr. Forpligtelsen udgør DKK fordelt over de følgende to år. Feriepengeforpligtelse for funktionærer udgør DKK Forpligtelser vedrørende udlejningsejendom: Indvendig vedligeholdelse i forbindelse med lejemål udgør DKK Der er indgået lejemål som er uopsigeligt frem til 1. maj Forpligtigelse vedrørende husleje udgør DKK Regnskabspraksis Årsregnskabet er udarbejdet efter følgende regnskabspraksis, der er uændret i forhold til året før. Resultatopgørelsen / Indtægtskriterium KODA s musikvederlag resultatføres efter kontantprincippet, hvilket medfører, at det alene er realiserede indtægter, der indgår i resultatopgørelsen. Balancen / Ejendomme Bygninger og grunde er optaget til kostpris, reduceret med realiseret avance vedrørende tidligere afhændede ejendomme, samt foretagne bygningsafskrivninger, foretaget til og med Der er ikke foretaget bygningsafskrivninger fra og med 1995, idet det antages, at værdien af bygninger kan opretholdes ved den løbende vedligeholdelse. Løbende vedligeholdelse udgiftsføres i året, hvor omkostningerne afholdes. Balancen / driftsmidler Driftsmidler er optaget til kostpris, reduceret med afskrivninger. Afskrivninger beregnes efter saldoværdimetoden, hvorefter afskrivninger beregnes med indtil 25% af saldoværdien. Balancen / Obligationer og investeringsforeningsbeviser Obligationsbeholdninger og investeringsforeningsbeviser værdiansættes til kursværdien på balance-dagen. Urealiserede kursavancer/-tab på balancedagen og realiserede kursavancer/-tab ved afhændelse og udtrækning af obligationer indgår i resultatopgørelsen under posten Renteindtægter, netto. Lager-princippet anvendes ligeledes skattemæssigt. koda / December Aftale med Divisionsforeningen Fodbold og Dansk Volleyball Forbund. Ved den enkelte kamp er det muligt at lave aftaler med KODA, der sikrer, at man betaler præcist for det forbrug, der er i den lokale forening Afregning til 4000 medlemmer

19 koda / årsberetning fra vores egen verden medlemmer og godt kunder samt alle de internationale ophavsmænd, der får deres musik spillet i Danmark! De store mængder data kræver mange hænder. Men KODA er også en vidensbank, der rådgiver presse og politikere og deltager i processen omkring både hjemlig og international udvikling af lovgivning om ophavsret og musik. I dag har KODA ca. 100 ansatte. Antallet af medarbejdere har været nogenlunde stabilt de seneste år, men flere medarbejdere arbejder i dag med juridisk rådgivning, kundeservicering, it-udvikling og kommunikation. Færre arbejder med databehandling. Hvem laver hvad i KODA? 46 personer arbejder med kontakten med danske medlemmer og udenlandske rettighedshavere. De sørger for, at musikværkerne er korrekt registreret, og at ophavsmændene får udbetalt de rigtige beløb. Herudover rådgiver de medlemmer og hjælper fx radio- og tv-stationer, så de lettest muligt kan rapportere deres musikforbrug til KODA. 25 personer varetager kontakten til dem, der anvender musik offentligt. I denne afdeling har vi fx kontakt med restauranter, hoteller, butikker og biografer. Vi sørger for, at de får en aftale med KODA, så de kan anvende musik, og vi rådgiver dem i, hvordan de bedst muligt kan bruge musikken i deres forretning. Fem personer arbejder i KODA s medieafdeling. Her laves de store aftaler med radio- og tv, men også det hastigt voksende marked for onlinebutikker serviceres her. Afdelingens jurister rådgiver også medlemmer og kunder om, hvordan man effektivt og lovligt kan anvende musik bl.a. på nettet. Fire personer arbejder med kommunikation. De laver pressebearbejdning, men sørger også for kommunikationen med medlemmer, kunder, politikere og samarbejdsparter. 17 personer arbejder med bogføring og driften af KODA. Men de udvikler også it-systemer, der kan gøre det smidigt at forvalte musikrettigheder både indenlands og internationalt. Niels Bak er KODA s direktør. Når vi bruger en krone på administration, tager vi dem fra kunstnerne KODA er en nonkommerciel medlemsorganisation. Medlemmerne får alle de penge, som vi indhenter i vederlag minus udgifterne til at drive organisationen. Det er derfor afgørende for KODA at fastholde en lav administrationsprocent. Igennem mange år har KODA været blandt de ophavsretsselskaber på verdensplan, der har haft den laveste administrationsprocent. I 2006 lå vores administrationsprocent på 11. Det er samme niveau som de tidligere år. koda s administrationsprocent ,9 pct ,4 pct ,0 pct ,5 pct ,1 pct ,4 pct ,1 pct ,0 pct ,6 pct ,1 pct. koda ser fremad Vi skal være i dialog med det samfund, vi er medspillere i, så vi bedst muligt imødekommer medlemmernes og kundernes ønsker også i fremtiden. Teknologiudviklingen er ikke en trussel for musikken, og vores viden på området er enorm. I 2007 skal vi være endnu bedre til at fortælle omverdenen, at KODA gør det nemt og dejligt at bruge musik i hverdagen. / klaus ib jørgensen

20 20 koda / årsberetning 2006 koda s råd foto anders beier / gorm valentin / Martin V. Andersen / scanpix klaus ib jørgensen / formand, dkf Med DR-aftalen er vi virkelig kommet med på det teknologiske beat som en aktiv og positiv medspiller i medieudviklingen. Nu skal DR spille musik på alle platforme. Det har vi givet dem mulighed for! hans dal / dpa KODA er den vigtigste forudsætning for den musikalske fødekæde og for udvikling af ny musik! pia raug / djbfa Ophavsretten er blevet et internationalt og ikke mindst et europæisk kulturpolitisk brændpunkt. Som skabere af det musikalske indhold i både den gode gamle analoge og den ny digitale virkelighed må vi lære at stole på, at vores sprog kan gøre en væsentlig forskel, også i større politiske sammenhænge. ivan pedersen / dpa Musik er ofte lige så nødvendigt for butikker som lys i lamperne for der er jo ikke noget som musik, der kan skabe stemning. Derfor er det også et skridt i den rigtige retning, at KODA nu tilbyder alle dem, der bruger baggrundsmusik i butikkerne, en ordentlig vejledning i, hvordan musikken kan gøres til en genial medspiller. john rasmussen / dmff Når DR sammen med KODA i 2006 rettede henvendelse til kulturministeren for at gøre opmærksom på bekymrende toner fra EU, så skyldes det jo ikke kun DRs gode hjerte. Det er i høj grad fordi kollektiv forvaltning og KODA s virksomhed er fordelagtig for mediegiganter som fx DR. arne würgler / næstformand, djbfa Banen er kridtet op til en fremtid, hvor ideer har større værdi end fysiske produkter. I den digitale virkelighed skal KODA være en fleksibel serviceorganisation, der forstår medlemmernes behov og blive stadigt bedre til at indgå partnerskab med kunderne. tine birger christensen / dmff KODA skal gøre sig umage for at skabe forretningsmodeller, der også tager højde for musikforlagene. Vi, der arbejder med skabelse og produktion af musik skal stå sammen og gøre det let for forbrugerne. john frandsen / dkf Vi må fastholde, at faktisk lytning ikke alene kan være parameter, når medierne skal betale en pris til KODA. Hvis ikke vi fortsat får lov at anvende andre elementer, når prisen skal udregnes, vil der ikke være penge til den klassiske musik, til jazzen og alt det skæve. KODA er en nonprofit medlemsforening. Det er medlemmerne, der ejer KODA og ved den årlige generalforsamling vælger KODA s bestyrelse. I bestyrelsen sidder to medlemmer fra henholdsvist Danske populærautorer, Danske Jazz-, Beat-, Dansk Komponist Forening og Folkemusikautorer og Dansk Musikforlæggerforening.