Bilag 1: Meningsmåling fra MEGAFON

Transkript

1 Bilag 1: Meningsmåling fra MEGAFON

2

3

4

5

6

7

8

9 Bilag 2: Meningsmåling fra Gallup

10

11

12

13

14

15

16 Bilag 3: Gallup Kompas: Det Traditionellefællesskabsorienterede Segment Gallup Kompas: Det Traditionelle-fællesskabsorienterede Segment Helsekost og Økologi Velfærdssamfundsstøtter IT og teknologiskepsis Skrabespil Det Traditionelle-fællesskabsorienterede segment repræsenterer et befolkningsudsnit, som lægger stor vægt på ernæring og sunde interesser samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af ældre i alderen 50 og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. De Traditionelle-fællesskabsorienterede har allerede forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet, og de har nået et stadium i deres liv, hvor de vil sætte sig selv i centrum og nyde deres velfortjente otium. Det Traditionelle-fællesskabsorienterede segment er af den samfundsopfattelse, at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. De ønsker at fremme integrationen af flygtninge i det danske samfund og synes ikke det offentlige systems indblanding i den enkelte borgers dagligdag skal mindskes. De er tilhængere af et socialt sikkerhedsnet - især for svage og ældre - som kan garantere social lighed i det danske samfund. Denne holdningsorientering kommer også til udtryk i deres politiske tilhørsforhold til partier placeret omkring eller til venstre for midten. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti finder mange af deres kernevælgere her. Det nymodens IT-samfund og alskens teknik virker skræmmende på det Traditionelle- fællesskabsorienterede segment, og de er bange for, at traditioner og traditionelle familieværdier vinder mindre og mindre indpas i det danske samfund. Miljø, økologi og helse er kerneområder, som der værnes om og som nyder stor interesse blandt personerne i det Traditionelle-fællesskabsorienterede segment. De undgår helst varer tilsat kunstige tilsætningsstoffer, køber miljøvenlige produkter og ville om muligt gerne købe flere økologiske varer, hvis de fandtes. De bager selv, læser skønlitteratur, går på aftenskolekursus, og biblioteks-, kirke-, teater- og museums-besøg er ofte foretrukne aktiviteter i de Traditionellefællesskabsorienteredes hverdag. Derudover har de en stærk spillelidenskab for skrabespil såsom Quick, Dusino, Stifinder, Bogstavjagt og i stor udstrækning spil på heste. Deres sundhedsbevidsthed og holdnings- og interesse-orientering kommer ligeledes til udtryk i deres medievalg, hvor Helse, Samvirke, Ældresagen, Hjemmet, Ugebladet Søndag samt regionale aviser, der behandler egns- og lokalspørgsmål, ofte udgør det foretrukne læsestof.

17 Bilag 4: Gallup Kompas: Det Modernefællesskabsorienterede Segment Gallup Kompas: Det Moderne-fællesskabsorienterede Segment Kulturkonsumenter Akademikere Samfundsengagerede Idealister/Humanister/Vagthunde I det Moderne-fællesskabsorienterede segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den internationale scene, eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Dette segments politiske orientering har også sine rødder i partier som det Radikale Venstre, Centrum-demokraterne, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Det Moderne-fællesskabsorienterede segment er bredt repræsenteret i aldersgruppen år, og har ofte stiftet familie. De har primært til huse i større byer, især øst for Storebælt og med en stærk overrepræsentation i Københavnsområdet. Personerne i dette segment har enten eller er i færd med at skabe sig en akademisk baggrund, hvor det især er humanistiske og offentligtrelaterede uddannelser, der er i højsæde. De Moderne-fællesskabsorienterede finder man derfor ofte i stillinger i offentligt regi inden for uddannelsessektoren, forvaltning og sygehusvæsenet, hvilket ligeledes afspejles i deres medievalg. Fagblade som Magister Bladet, Djøfbladet, Gymnasieskolen og Dagens Medicin har en stærk overrepræsentation i det Moderne-fællesskabsorienterede segment, mens dagblade som Information, Politiken og Berlingske Tidende ligeledes finder mange læsere blandt dette befolkningsudsnit. Personer i det Moderne-fællesskabsorienterede segment udviser et stærkt samfunds- engagement, når det kommer til politisk debat, forurenings- og miljøspørgsmål samt EU og erhvervsforhold. At opnå succes i livet er et personligt drive, og de er af den opfattelse, at den offentlige støtte til kulturlivet bør øges. I deres fritid er de storforbrugere af kulturelle tilbud, hvor teater-, biograf-, museums- og biblioteks-besøg samt maleri- og kunst-udstillinger ofte udgør den foretrukne aktivitet. De er hyppige brugere af PC og internet såvel i deres arbejdsmæssige funktion som i hjemmet, og tilstedeværelsen på internettet centrerer sig i stor udstrækning omkring nyheder, job samt underholdnings- og kultur-tilbud. På hjemmefronten har man hang til helse og økologi, og når der er venner til spisning står den på finere madlavning, hvor man ikke viger tilbage fra at prøve nye produkter og opskrifter. Der lyttes til jazz og klassisk musik og flere i det Moderne-fællesskabsorienterede segment spiller selv på et musikinstrument.

18 Bilag 5: Transskribering af fokusgruppeinterview Transskribering af fokusgruppeinterview d. 3/ Moderatoren præsenterer fokusgruppens emne og hvordan en fokusgruppe overordnet fungerer. Herefter introducere informanterne sig for hinanden, med deres navn, alder og beskæftigelse. Informanterne: Sarah, 22 år, læser på universitetet Amanda, 22, læser på professionshøjskole Luka, 22, læser på universitetet Moderator: Hvad er det som i umiddelbart tænker når i hører ordet atomkraft hvad er det som falder jer ind, som det første? Luka: Det første jeg tænker er at jeg synes at et er en svær diskussion. Det har også et historisk perspektiv om, at man har haft nogle meget vellykket antiatomkampagner i Danmark som har afmonteret diskussionen, den er helt stoppet. Sarah: Jeg tænker mest på bivirkninger. Jeg er rimeligt negativt stillede: det er noget man helst skal undgå for alt i verden, fordi, at der er så mange andre alternativer til energi. Amanda: Jeg er sådan lidt splittet, fordi der er mange negative ting ved atomkraft... men samtidig kan energikilden være rigtig effektiv. Der er rigtig meget nyttig energi i atomkraft. Til gengæld er der også rigtig mange bivirkninger specielt, hvis det går galt. Så jeg er nok lidt splittet omkring det emne. Der er meget historie i det, man kommer til at tænke på nogle bestemte ting, når man tænker atomkraft, især når man tænker tilbage i historien med atomkraftværker der er sprunget i luften, og folk der er blevet udsat, og der har været bivirkninger i form af vanskabte børn eller impotens. Der er jo flere ting det fører med sig. Og hele den snak om Barsebäck, om det skulle lukkes, det er en del af den kamp som vi i hvert fald har kæmpet: om vi skulle lukke Barsebäck, eller om vi skulle beholde det for hvis det sprang i luften, så ville vi jo blive påvirket rigtigt meget af det; det tror jeg ikke at der er nogle som ønsker, men energikilden derfra er måske også på mange punkter nyttig. Det er svært...

19 Luka: Ja, bestemt fordi selvfølgelig er der den her risiko og atomaffald og så videre, men... jeg ved det ikke, jeg har nok også det forhold til risiko, at jeg har en eller anden tror på at teknologisk set så er vi nået et sted i dag, hvor at den er så minimal den risiko der er fra atomkraftværker og sprængninger at det er ikke det som er min modstand. Min modstand ligger mere i at jeg er enormt bange for, eller jeg synes at det er en forkert tankegang, at vi bare har et eller andet nyt som vi kan bruge op og affaldet er i sig selv enormt skadeligt og pisse besværligt at komme af med. Sarah: JA, det er mest det jeg tænker Luka: Hvor faen skal vi gøre af alt det her affald. Moderator: Det som jeg umiddelbart tænker på er, Hvis jeg smager på ordet atomkraft, så føles det negativt. Har i det også sådan? Sarah: Jo, egentligt. Det vil jeg umiddelbart sige, ja. Man bliver ved med at se den der gule smiley for sig. Luka: (tøver) ja, igen vil jeg trække på det. For jeg ser sådan på det, at på en eller anden måde er det bedre end, at man brænder en helvedes masse olie og kul af. Amanda: Lige præcis. Luka: Det tror jeg er mindre skadeligt for naturen. Så ikke entydigt negativt. Moderator: Det er ikke det første som I tænker på, at atomkraft er negativt? Amanda: For mig er det i hvert fald ikke. Det er både negativt, men også positivt på mange måder. Jeg synes, at det er svært sådan direkte at sige: jeg er for, eller jeg er imod, fordi der er rigtig mange ting ved atomkraft som man kan være for og imod. Luka: Det første som springer mig i hovedet, er nok at jeg ikke har taget stilling. Moderator: Hvad er jeres bekymringer i forhold til atomkraft? Luka: Det er helt klart affaldsstofferne - hvad skal vi gøre med dem? Sarah: Ja, præcis. Det er også derfor at jeg synes, at det ikke rigtigt er bøvlet værd, i forhold til at der også er andre alternativer til kul og olie som man kunne gøre mere ved i stedet for at lege med noget som er så farligt og så problematisk, og som man stadigt ikke ved, hvad man skal gøre med, fordi at dette her affald tager så lang tid om at henfalde. Luka: Det synes jeg også, hvis man skal anlægge et mere realistisk perspektiv: Hvad skal man prioritere at investere i? Der vil jeg dog helt klart også hellere have at det er en meget mere energiren investeringer man laver. Og der er realiteterne nok, at... jo mere man investerer i atomkraft, jo mindre investerer man i andre ting. Det har jeg ikke lyst til.

20 Sarah: Man kunne godt forestille sig, at man så det lidt mere over en kam fordi at der er finanskrisen nu, og man tænker alt andet end kul og olie. Men jeg synes omvendt ikke at det er noget der kommer så meget frem i debatten: når man snakker om bæredygtig energi, så er det altid sol og vind, og havenergi Amanda: Det er måske også fordi, at, jeg tror, at største delen har en negativ holdning til atomkraft. Så, hvis man som politiker eller anden brugte det som et forslag så tror jeg at der vil være mange der vil være imod. så det er derfor at det hele er sol og vind. Sarah: Ja Amanda: Der er fordi, at alle vores politikere ved at det nok ikke er skide smart, som det første forslag, at sige: vi kunne også prøve det her. Fordi at der har været kamp mod det siden, for flere år siden. Det har jo altid været en kamp i Danmark mig bekendt... så jeg tror at de fleste vil have den samme holdning som dengang det første gang kom på tale: at der er ikke nødvendigvis en god ting... så det behøves vi ikke at diskutere som sådan. Luka: Jeg er helt enig. Jeg tror at der er et politisk tabu i at diskutere det. Jeg synes måske også at koblingen mellem COP16, der er lige nu og atomkraft, er lidt svær, for du kan jo ikke bruge atomkraft til al form for energi... og det er bestemt ikke et alternativt til de energikilder vi bruger lige nu, alene i hvert fald. Moderator: Kan I forestille jer at der vil komme et atomkraftværk i Danmark? Sarah: Nej, det synes jeg godt nok ikke virker sandsynligt. Nej overhovedet ikke. Måske også fordi at vi er sådan et lille land... nej jeg synes virkeligt ikke at det virker sandsynligt. Amanda: Man kan jo sige, at tror heller ikke at det er sandsynligt. Men jeg tror også at der er på grund af, igen, at folk vil komme til at vende tilbage til: hvor stor skade gør det, hvis der sker noget. Sarah: JA Amanda: Og, hvis du placere et atomkraftværk i Danmark, og det eksplodere, så rammer det hele landet hvis du har et atomkraftværk i Barsebäck og så rammer det vist også stort set hele Danmark. Men hvor stor en chance vil man som dansk statsborger selv tage og sige når men fint i placere bare dét her og så godt vide at, hvis det nu går helt galt så er vi alle sammen på røven. Jeg tror simpelthen ikke at det vil blive vedtaget. Og så samtidig med at du mig bekendt, skal have en stor grund, at have det på med nogle reaktorer, og det fylder også du kan ikke stille det på Sjælland noget sted, eller på Fyn, så kan du stille det i Jylland og hvor skal det så være, uden der ikke er en eller anden landmand det går ud over, eller anden natur som vi gerne vil bibeholde. Det er flere faktorer

21 som spiller ind og som i hvert fald også er imod, at man placere et atomkraftværk på landkortet. Sarah: Ja, det tror jeg også, for en ting er at man måske ikke vil have et atomkraft værk men man vil slet ikke have det ved siden af ens by det kan godt være at man vil dø uanset hvor langt man er fra, men stadigvæk jeg tror ikke at man vil være tæt på det... Amanda: Der er nemlig ikke stor nok plads uden at der er en eller anden som det går ud over. Der ender med at der er en eller anden, der bor ti kilometer fra det som tænker: fedt Sarah: Ja, præcis, jeg bor ved en bombe. Amanda: Ja, der er det hvor mange landmænd vil lade deres ko gå rundt ved siden af sådan et. Der er der garanteret også regler om der er nok en hel masse mærkelige regler som man lige pludselig skal tage hensyn til i forhold til afstand mellem nærmeste beboere, og så skal du også lige finde arbejdskraft Moderator: Ville I have et atomkraftværk i baghaven? Amanda og Sarah: Nej Luka: Både og Jeg vil bestemt ikke, men for lige at tage det op med at det er svært at få det placeret nogle steder. Jeg tror heller ikke at vi får det i Danmark det tror jeg simpelthen ikke at man tør rent politisk at satse på det, der er det nemmere bare at parkere det og så købe strømmen, men på den anden side kunne jeg godt forestille mig nogle steder i Udkantsdanmark, hvor man virkelig mangler arbejdspladser, der vil det for lokalt samfundet være en god ting at få et atomkraftværk hvis man er et sted i udkantsdanmark, hvor man mangler arbejdspladser, så tror jeg ikke nødvendigvis, at det er et så stort problem. Og hvis jeg var borgmester der, vil jeg nok tænke: det kan måske godt betale sig, ellers så flytter folk sku væk herfra. Sarah: Så tror jeg virkelig bare at det vil kræve noget oplysning for hvis man ikke er så meget inde i det videnskabelige, så ved man ikke rigtigt, hvad risikoen er bare for at have omgang med det. Altså hvor meget stråling som man bliver udsat for ved at arbejde med det og hvis det er manuelt arbejde så vil det være folk der ikke er så højtuddannet... så man skal virkeligt sætte folk ind i det, før at de vil sige ja især fordi at der har været den stærke antiatomkraft-bevægelse, så er de nok rimelig skeptiske til at starte med. Selvfølgelig, hvis man ikke har et arbejde, så tager man det som man kan få. Luka: Ja, og mig bekendt, så skal der en 1 meter bly til, og så kommer det ikke igennem, det er ikke mere end det.

22 Sarah: Jeg ved det simpelthen ikke. Luka: Så det er ikke farligt. Amanda: Men samtidig selv om der er en hel masse bly, så bliver du stadigvæk udsat, mig bekendt, for flere milisivert end hvad den normale borger ville gøre rundt omkring i resten af Danmark... og så kommer de der kræft-spørgsmål ind over ind... ikke fordi jeg ved ikke om det er blevet bevist, men sammenhængen mellem atomkraft og kraft er jo uhyggelig stor. Så det vil i hvert fald oven i mit hoved være noget jeg ville komme til at tænke på, hvis jeg havde en mand og vi boede ude i udkantsdanmark, og han besluttede sig for ar arbejde på er atomkraftværk... og selv om risikoen ikke er kæmpe stor, men den er der jo stadig i form af at man går lige op og ned af det på trods af at det er isoleret så godt som det nu kan være. Luka: Personligt ville jeg heller ikke have lyst til at arbejde på et atomkraftværk. Men hvis man nu er arbejdsløs så kan det godt være... Amanda: Det er jo også en god form for arbejdskraft. Især vi skal have sat ind, og få en masse i arbejde igen, så jo så vil det være en oplagt ide. Men hvor mange ville gå med til det? For man skal være rimeligt lang ude... eller det ved jeg ikke, om man skal være så langt ude at man ikke kan betale for sit eget toiletpapir Jeg tror i hvert fald at de fleste ville gøre sig nogle ret grundige tanker omkring det, inden sagde: det kan godt være at jeg er arbejdsløs, så kan jeg få det her job, så gør jeg det. Jeg tror at man ville tænke sig om inden specielt når det er atomkraft og det er et negativt emne for de fleste, tror jeg. Sarah: Det er måske også et spørgsmål om at sælge det rigtigt for jeg tænker omvendt får man også overbevidst folk om at det er skide fedt at være soldat, og gå ud og død for sit land så det er også et spørgsmål om at sælge det på den rigtigt måde. Luka: Jeg synes jeg sidder og mangler noget viden i forhold til, hvad er det for noget arbejde de udfører... er det folk fra stålvalseværket der ryger derover, eller er det folk med længere uddannelse. Sarah: Jeg tænker nok på Homer Simpson. Det er nok ikke ham de skulle bruge til at reklamere med. Moderator: Hvor højt vurderer I risikoen ved atomkraft? Er det meget farligt eller lidt farligt, eller går det an? Sarah: Jeg har ingen anelse om det, jeg ved det simpelthen ikke, men min fornemmelse er da ikke særlig god. Min fornemmelse er at der er noget lidt lusket ukontrolleret noget. Det behøver ikke at være sådan, men det er min mavefornemmelse.

23 Amanda: Men det har der vel egentligt også være beviser på at det er lidt sådan noget lusket og ukontrolleret noget. For hvis det virkeligt går galt, så går det også galt. Så eksplodere et helt værk, og så er det også en hel befolkning som bliver udsat for stråling og affald. Men i de rigtige hænder er det nok mere sikkert, men det er så igen det med, hvordan uddannelsen, det er der ikke nogle af os der ved, og man ved ikke hvad for nogle forbehold skal der tages, ud over at få det til at lade være med at sprænge det i luften. Luka: Jeg synes at jeg vurderer risikoen meget forskelligt. Jeg vil ikke være specielt bange for et atomkraftværk placeret i Danmark, for der tror jeg at der vil være nogle helt andre krav til sikkerheden end dem som bliver placeret i Kina eller Nordkorea, eller alle mulige andre steder... så jeg er ikke bange for det, hvis det er i disse her europæiske stater som skulle kontrollere det. Moderator: Så du ville stole på de store, multinationale selskaber, der bygger atomkraftværker? Luka: Det tror jeg, nu har jeg heller ikke så meget viden om det eller taget stilling til det, det siger måske også noget om hvor meget jeg har interesseret mig for det. Men jeg er da overbevist om at, hvis man bygger et atomkraftværk som et stort multinationalt selskab som bliver man kontrolleret, jeg troede også at der var et eller andet FN-organ som kontrollerede atomkraftværker (lille pause) Når du nu siger det på den måde så kan jeg da nok også blive i tvivl. Moderator: De vil jo lave det for at tjene penge i tror ikke at de vil slække lidt på sikkerheden for at spare lidt penge? Sarah: Nej ikke med atomkraft! Det vil være rimeligt dumt. Amanda: Men det kan vi jo sagtens sige... Men det er nok en længere diskussion, for der kan man jo også sige, at hvis det er et kæmpe firma der skal bygge det, så de skal håber jeg i hvert fald overholde regler som Danmark har lavet, og nogle FN/EU-regler. Firmaet bygger det, de kan, og så er det bagefter, at det skal godkendes af en eller anden. Hvis der er bygget noget som ikke er godt nok/godkendt, så har vi brugt x antal milliarder på det. Luka: Jeg tror ikke de ville slække på sikkerheden, ud fra det argument, at det der betyder enormt meget for dem er deres brand. En negativ historie om et atomkraftværk, hvor der er dårlig sikkerhed, og en eller anden avisartikel. Den vil virkelige skade deres brand. Moderator: Jeg tror at jeg stopper den her for nu skal vi se lidt film ( )

24 FOREVISNING AF ET TV-INDSLAG FRA DR-PROGRAMMET VIDEN OM MED TITLEN: ATOMKRAFT I DANMARK? ( ) Moderator: Så genoptager vi interviewet. Har udsendelsen haft betydning for jeres viden om atomkraft? Sarah: Jeg ved meget mere nu end før, men jeg har heller ikke læst eller hørt så meget om det, ikke udover hvad der var populært i debatten. Luka: Der var helt klart nogle nye ting., fx troede jeg er der skulle bly til at holde det ude der var så to meter vand åbenbart nok, det vidste jeg ikke. Sarah: Jeg sad også og tænkte, hvor bliver Luka s bly af. Luka: Det er nok bare en eller anden sejlivet myte der har levet inde i mit hoved. Sarah: Det kan også være at de har gjort det på et tidspunkt, og fundet ud af at det var smartere med vand. Moderator: Har udsendelsen så ændret jeres holdning om atomkraft? Luka: Jeg sad og tænkte over mens jeg så filmen at den var meget var meget entydigt fokuseret på de positive konsekvenser af atomkraft. Der siger mine erfaringer mig, at jeg har også engang set en film om at man aldrig har været på månen og den var virkelig overbevisende filmen men det har man bare man har sendt rumskibe op og vi har været på månen så man kan fandme gøre meget med film på den måde det kan jeg ikke lade være med at tænke over. Moderator: Du tænker at der er flere negative konsekvenser end dem de opridser i indslaget? Luka: Ja, bestemt det kunne jeg forestille mig, altså jeg synes at den var godt lavet, men den fokuserede kun på de positive, og det var meget tydeligt, at viklen er, at vi skal have atomkraft i Danmark, eller vi skal i hvert fald huske at se på de positive konsekvenser af atomkraft, og det synes jeg egentligt er enormt relevant jeg synes at det er spænende at en sådan film kan være med til at puste liv i en debat, og jeg tog da mig selv i flere gange at tænke: okay! I øvrig var det ikke kun på Jylland at de kunne ligge de her atomkraftværker Moderator: virker det utroværdigt? Sarah: Det synes jeg ikke umiddelbart, men det er måske også fordi at den kommer i lyset af at debatten har kørt så meget på de negative ting så det virker egentligt som et indspark i den anden grøft uden at jeg tænker at det er

25 propaganda. Det er måske også fordi at der er så meget naturvidenskab i, når men så må det være mere neutralt. Luka: Jeg synes heller ikke at den virker utroværdig, men samtidig fik den mig til at tænke: men. Jeg forstod ikke helt det med at låget ikke kunne springe af, det kan godt være at man er hurtigere til at sænke de her stænger ned. Jeg sad i hvert fald og tænkte på at man godt kunne supplerer med lidt viden om de negative konsekvenser før at jeg kunne tage stilling. Det er i hvert fald den holdning jeg har. Sarah: Ja Moderator: Hvad synes I om risikoen på 0,0001 % sandsynlighed for ulykker? Sarah: Det er selvfølgelig virkelig, virkelig småt, men det må næsten også være nogle rimelig hypotetiske beregninger for at man kan regne ud, hvad sandsynligheden er, der kan jo sagtens være ting som man ikke har kalkuleret med. Luka: Ja, 1 ud af 1 million det er sikkert meget svært at regne det ud, så det er sikkert derfor at man ikke blev præsenteret for sådan en udregning. Sarah: Ja, præcis Moderator: Imødegik filmen jeres bekymringer? Er argumentationen god nok? Luka: Den afmonterede nogle af mine fordomme. På den måde imødegik den mine bekymringer. Jeg havde f.eks. en fordom om at det var ret svært at holde disse atomstrålinger inde. De joker med at man kunne tage en svømmetur på toppen af dette her bassinet det er et rimeligt godt billede på at, det er nok ikke så farligt alligevel, så på den måde var den helt klart med til at afmontere nogle fordomme. Sarah: Det vil jeg også sige. Moderator: Det er jo et ømtåleligt emne. Amanda: Ja, jeg vil i hvert fald sige, at jeg har ikke på nogen måde skiftet mening taget på tragtning af filmen. Nu har jeg ikke haft så mange bekymringer på den måde om atomkraft. heller ikke fordi at jeg ved alverden om det, man tænker nok ikke så meget over det i hverdagen, så jeg har heller ikke haft de der bekymringer om det før at vi faktisk sat os ned i dag. Det var meget det positive hele tiden og jeg synes nogle gange at de blev næsten for positivt. Nu snakkede de om denne her kernenedsmeltning, og at de så havde bygget denne her pool ved siden af

26 det synes jeg var fint nok. For at jeg havde været mere interesseret i den så havde jeg haft brug for nogle lidt flere negative ting, og jeg havde haft brug for at det hele ikke blev, de virkede meget sikre, synes jeg, næsten for sikre, hvor man tænkte, det var også fint nok, at i tror at det her fungere, og det gør det garanteret også man kan sige at det ved de noget mere om end vi gør, men de snakker jo kun med dem som er på selve kraftværket, så jeg tænker også at sådan nogle udefrakommende kommentarer kunne havde været gode, at havde haft det er jo i hvert fald det som vi sidder og taler om, det er vores bekymringer. Indenfor kraftværket af der var der jo ikke nogle bekymringer, som sådan, der var det hele bare totalt okay: man kan svømme i poolen, og det hele er fikset, hvis der sker en ulykke. Jeg har ikke ud fra filmen tænkt, at der er nogle ting som er ændret, for for mig er det stadigvæk et splittet emne. Luka: Der sidder jeg alligevel og Jeg tænker alligevel arh i modsætning til før jeg havde set denne her film, så vil jeg aldrig nogensinde kører sikkerhedsargumentet. Hvis jeg skulle argumentere for eller imod, så er det nogle andre parametre, for jeg synes ikke udelukkende at det handler om, hvor faen vi skal gøre af atomaffaldet, eller om det springer i luften, der er også mere politisk prioritering: hvad for nogle tendenser vil vi gerne sætte i gang; hvad skal vi investere i, og forske i. Der synes jeg at det er mere relevant at bruge nogle ressourcer på, i stedet for at undersøge om undergrunden er god, så se på, hvad man kan gøre i stedet for. Jeg synes at den har flyttede mig, på en eller anden måde synes jeg at det er sigende at det er 1 ud af 1 million for at det springer i luften, og at der skal 2 meter vand til at standse det her. Og jeg kan ikke huske nogle andre atomkatastrofer end Tjernobyl. Sarah: Jeg har det også lidt mere nuanceret nu efter jeg havde set den. Det er også fordi at man holdning har baseret sig ret meget på følelser jeg ved ikke særligt meget, så det er meget godt at få lidt viden ind men jeg havde fået noget viden fra den anden fløj, så kan det godt være at jeg var hoppede tilbage igen. Moderator: I har ikke for svært ved at forstå det, men det kan hurtigt blive lidt for teknisk det hele? Sarah: Det sidder jeg og tænker på, at hvis man ikke er så højt uddannet, og ikke var vant til at lave noget som var akademisk, så kan det godt være at det er rimeligt lang håret. Moderator: Hvad med dig Sarah: Jeg kunne godt forstå det. Men hvis man var murer, ikke for at negligere murer, så kan det godt være at det var lidt kringlet. Men de har selvfølgelig også kun et bestemt publikum på Viden Om.

27 Luka: Jeg synes den var nem at forstå. Den var meget lige til, man fik forklaret al ting og de talte i et let forståeligt sprog, og der var ikke nogle begreber som jeg ikke havde hørt om, eller noget som helst. Moderator: Det er jo et sikkert kraftværk, et fly ikke engang kan smadre bygningen, så det kan man jo godt have liggende i baghaven? Sarah: Det siger de jo, men det kan være at der er andre, der siger noget andet noget, som vi ikke har hørt. Luka: Det tror jeg at de har ret. Det må jeg ærlig talt indrømme, og det troede jeg også lidt i forvejen. Jeg tror som sagt at, hvis man producere det i Danmark med vestlige standarder, så er det ikke et sikkerhedsspørgsmål det handler om fra min side der skelner jeg imellem, jeg er ikke sikker på at dem de bygger i Nordkorea, at det er helt det sammen som bliver lavet der. Jeg vil gerne have det i baghaven, eller... Sarah: Så banker vi det op i morgen Moderator: Hvad siger I til, at 10% af Danmarks el kommer fra atomkraft? Sarah: Det vidste jeg overhovedet ikke. Amanda: Nu tog hun det her eksempel med, at der blev produceret lige så meget el fra det atomkraftværk, som hvis det blæste rigtigt meget i Danmark på en dag det er jo meget. Nu blæser det jo ikke skide meget i Danmark hver dag. Igen, det er god energi, så det er jo effektivt på mange punkter. Så kan man jo så argumentere med at hvis man nu bankede et sådan værk op, så kunne det være at vi slap for 120 vindmøller et andet sted i Danmark, som der vil være nogle andre som er generet af, for det er der jo også meget debat om nogle gange. Så skal vi have en vindmøllepark, det ene sted og det andet sted og så er der en landmand som bliver sur for nu er der banket en vindmølle op i hans baghave. Atomkraftværk kontra 120 vindmøller, hvis det var det... Moderator: Eller hvad med kulkraftværker kan man gøre det op på den måde, altså står fordelene mål med ulemperne? Sarah: Det synes jeg stadigt er svært. Luka: Drejer det om at vi skal bygge 10 nye kulkraftværker eller et nyt atomkraftværk eller hvad man skal. Jeg vidste godt at vi fik de her 10% fra atomkraftværker Moderator: Jeg tænker, at det er svært at være modstander, når vi allerede får atmoraft fra Sverige. Luka: Det er svært at gøre noget, når man bor til leje, og ikke selv har bestemmer, hvem mans eludbyder er. Jeg vil ikke betragte mig selv som atomkraftmodstander. Jeg har ikke taget stilling, og har heller ikke lyst til at tage stilling

28 lige nu. Hvis det kommer til at vi skal investere i det fra staten så, synes jeg at man kan bruge de her pengene bedre ved at investere i mere miljøvenlig energi. Sarah: Helt sikkert Luka: Det er det som er mit udgangspunkt. Og så er det en rigtig svær diskussion, om man fuldstændig skal frigive energiproduktionen, og sige at det må være op til energiselskaberne selv at bestemme hvordan de skal producere energi. Så synes jeg at det er fint nok at man bygger atomkraftværker i stedet for kulkraftværker, men jeg har ikke lyst til at man skal bruge statspenge på at bygge et atomkraftværk så hvis det udelukkende er privatfinansieret og de selv må bestemme og man ikke har nogen mulighed for at kontrollere det så synes jeg at det er i orden at man bygger det, jeg synes bare at det vil være dumt at bruge offentlige midler på det. Moderator: Hvad siger I til løsningen på affaldsproblemet? Amanda: Umiddelbart kan man sige, at lige nu, i hvert fald ud fra filmen, er det den eneste gode løsning de har fundet på det. Det er også det som er så svært med sådan noget affald, for du kan ikke placere det hvilket som helst sted, fordi det er noget med at det skal isoleres godt, så der ikke kommer stråling ud, og skader må ikke ske på stoffet for så risikere du at det bliver aktivt på forskellige måder. Så den løsning som de lige nu har fundet med at grave det ned, virker okay, hvis man skal sige at noget er okay. Selvom det er svært at sige, at det er okay at grave radioaktivt affald ned i jorden. For kan man blive ved med det? Og hvor mange steder kan man finde? Luka: Enten smækker vi det op, og så ligger der oppe et eller andet sted i atmosfæren, eller ude i vores have, eller nede i jorden der er jo affaldsprodukt når vi producerer energi. Fint med mig at vi graver det ned. Moderator: Men 1 million år? Luka: Ja, det er absurd lang tid. Amanda: Lige nu er det en sikker løsning og det er fint nok. Men på længere sigt skal noget, der er så aktivt i sig selv Luka: Men vi må også forholde os til nutiden, at det handler om her og nu og så har vi brug for så og så meget energi, og vi producere det her affald. Hvad vil vi gerne have at vi vil producere af affald i længen, altså Hvad med CO2? Om år så laver vi koldfusion af det her affald, og så er det ikke noget problem.

29 Sarah: Jeg synes bare at det virkede så lavpraktisk med det der ler, at jeg tænkte at der må gå noget galt med det her det kan da ikke være så simpelt. Luka: Ja, det er jeg helt enige i: ler og vand! Sarah: Det her kan jeg slå ihjel med, men vi bruger ler og vand og så skal det nok gå alt sammen. Men jeg tænker også netop det her med at det skal ligge der så længe, men man burde da så også skulle holde øje med man kan jo ikke grave det op hele tiden for så bliver det jo også ustabilt. Jeg ved ikke om der er nogle måder at kontrollere det på, men det ville være rart, hvis de lige halvårligt, så at det så fint ud. Luka: Som jeg forstod det, så, hvis der kom rystelser, hvis det var klipper, så kunne der komme sprækker, så kunne der komme vand, og det her vand kunne trække atomaffald med sig, mens leren lukker sig selv, hvis der er de her rystelser. Og der var derfor man brugte leren. Sarah: Det var mere et spørgsmål om lige at tjekke om det er okay dernede, for der kunne jo godt være sket et eller andet som man ikke lige havde tænkt over. Moderator: Hvordan mener i at atomkraft påvirker miljøet mht. CO2-udledning ift. olie og kul? Luka: der er jo ingen udledning ved atomkraft.. Moderator: Nej ikke det store det ser i også som en fordel eller hvad? Sarah: Det er klar at det er mere miljørigtigt end olie og kul men jeg vil stadig foretrække ligesom Luka andre former for vedvarende energi end atomkraft. Amanda: Ja Sarah: Jeg synes at det er svært at holde det op og sige, at hvis der ikke var andre former for vedvarende energi om man så skulle have atomkraft, men når der er andre alternativer, så synes jeg at det er dem som man skal bygge på. Luka: Ja, jeg synes i hvert fald at det er det som man skal investere i, hvis man endelig skal bruge penge fra den offentlige sektor. Amanda og Sarah: Ja Moderator: Det virker måske også som om det løb er kørt, at det er en gammel diskussion? Amanda: Det føles som om at det er en gammel diskussion men jeg ved ikke om løbet dissideret er kørt der er jo ikke nogen som siger at det ikke kan tages op igen. Men vi ved ikke hvordan folk vi reagere, hvis det blev taget op igen, men det er måske også derfor at det skal tages op igen fordi det kan sagtens være at folk har skiftet en smule holdning siden dengang. Og hvis de ikke har det, når, men, så finder man ud af det for efter som det stadigvæk er noget som bliver brugt i andre lande, og vi i hvert fald stadig får en lille smule energi fra,

30 det så synes jeg da sagtens, at man kan tage diskussionen op. Det er der jo, så er vi da også nød til at snakke om det på et eller andet sted. Luka: Jeg synes heller ikke nødvendigvis, at denne diskussionen er afsluttet. I mit hoved er den ikke nødvendigvis afsluttet. Jeg har haft det indtryk af, jeg kan ikke huske hvornår, at jeg har læst noget i medier om vi skal have atomkraft i Danmark så blev jeg lidt overrasket over at de startede filmen med at sige at mange politikere, og en stor del af befolkningen synes lige pludselig at det er i orden. Sarah: Det var overhovedet ikke min fornemmelse. Luka: Det gad jeg godt at vide, hvilke politikere det er. Amanda: I min omgangskreds der snakker vi da ikke om det. Det er ikke et emne, som du på hverdagsplan tager op, og snakker om, så det synes jeg også lyder sjovt den måde som de siger det på: når men det snakker de fleste om det gør de jo ikke, i hvert fald ikke dem som jeg kender til Luka: Det kunne jo også være, at de bare skulle legitimere, at de har lavet et program om det. Sarah: Det kan godt være. Moderator: Så er tiden vist ved at være gået. Vi slutter interviewet.