Studieguide for Psykometri indenfor Sundhedsvidenskab valgfag E17

Transkript

1 Studieguide for Psykometri indenfor Sundhedsvidenskab valgfag E17 Psychometrics in health science, elective course Kandidatuddannelsen i Ergoterapi Kandidatuddannelsen i Sygepleje Kandidatuddannelsen i Fysioterapi Kandidatuddannelsen i Jordemorvidenskab Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 1 af 12

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Placering...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Lektionsplan...4 Uge 46 - torsdag d Uge 47 - torsdag d Uge 48 torsdag d :...7 Uge 49 torsdag d :...7 Uge 50 torsdag d Uge 51 torsdag d Uge 1 torsdag d Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Reeksamen Evaluering af modulet Modulansvarlig Modulsekretær Studieleder Uddannelsesledere Undervisere Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 2 af 12

3 De studerendes forudsætninger Det forventes at den studerende opfylder optagelseskriterierne for uddannelsen, har et vist kendskab til engelsk og gerne har erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Det forudsættes, at den studerende har grundlæggende kendskab til statistik, f.eks. erhvervet i forbindelse med de forskningsmetodologiske spor. Placering 3. semester, 2. kvartal Modulbeskrivelse Psykometri stammer fra psykologi og er betegnelsen på den videnskabsgren der arbejder med teoretiske og metodiske principper vedrørende måling (kvantificering) af forskellige mentale tilstande hos et individ. Dette bruges i dag til at vurdere test og spørgeskemaer generelt for at afgøre i hvilken grad en test/ et spørgeskema måler præcist og giver gyldige resultater. Det kan fx være spørgeskemaer/redskaber, der måler ADL evne, fysisk funktion, livskvalitet, screeninger af depression, børns tilstand efter fødslen m.m. I valgfaget psykometri opnår den studerende teoretisk viden om psykometriske begreber, herunder præmisserne for at kunne måle validt og reliabelt. Desuden udvikles færdigheder i at bedømme redskabers psykometriske egenskaber, herunder at vurdere validitet, reliabilitet og responsivitet. Endelig er det formålet at introducere til principper for oversættelse og konstruktion af spørgeskemaer samt introducere til eksisterende internationale initiativer relateret til psykometri. Det antages, at den studerende har kendskab til validitet, reliabilitet og responsivitet, men det er ikke en forudsætning på dette valgfag. Niveauet tilpasses deltagerne. Læringsudbytte for modulet Modulet kvalificerer de studerende til at: Viden: Have viden om og forståelse for relevante begreber indenfor psykometri, som forudsætning for at kunne vurdere redskabers psykometriske egenskaber Have viden om metodiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af psykometriske studier. Have forståelse for og på et videnskabeligt grundlag kunne vurdere redskabers egnethed i klinisk praksis og/eller forskning Have viden om og forståelse for, hvordan redskaber udvikles og valideres. Have viden om oversættelsesmetoder og kendskab til design af oversættelsesstudier Færdigheder: Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 3 af 12

4 Kunne kritisk identificere og vurdere relevante redskaber. Kunne mestre begreber og metoder i forbindelse med at designe psykometriske studier Kunne kritisk forholde sig til eksisterende redskaber med henblik på at kunne formidle og implementere dem i praksis eller forskningssammenhænge Kompetencer: Kunne designe et psykometrisk studie. Kunne vurdere redskabers psykometriske styrker og begrænsninger og dermed vurdere redskabernes anvendelighed i praksis, kvalitetsudvikling og forskningssammenhænge. Undervisnings- og læringsaktiviteter Modulet vil bestå af en kombination af forelæsninger, gruppe aktiviteter, plenum fremlæggelser og diskussioner. Der forventes aktiv deltagelse. Der er indlagt studieaktivitet til individuelle opgaver og gruppearbejder. Det forventes at de studerende deltager aktivt i møderne for studieaktivitet, for bl.a. at bidrage med faglige input og feedback til medstuderende. Der vil være kort individuelskriftelig tilbagemelding fra undervisere på den skriftelige opgave Undervisningssprog: Dansk/engelsk. Omfang Timemæssigt skøn For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Modulets omfang i ECTS svarende til 137,5 arbejdstimer for den studerende: 5 ECTS Konfrontationstimer (undervisning) Gruppe aktivitet Forberedelse Modulopgave I alt 28 timer 6 timer 53,5 timer 50 timer 137,5 timer Lektionsplan Uge 46 - torsdag d Lektion 1 Underviser: Alice Ørts Klokken: Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 4 af 12

5 Emne: Introduktion til modulet og modulopgaven. Præsentation af studerende og deres overvejelser omkring modulopgave. Indføring til begreber (reliabilitet, validitet, responsivitet, fortolkning (interpretability) ud fra COnsensus-based Standards for the selection of health Measurement INstruments (COSMIN). Introduktion til klassisk og moderne testteori. Overvejelser og kritisk gennemgang af spørgeskemaer/redskaber forud for anvendelse Oversættelse af redskaber At de studerende får kendskab til relevante begreber indenfor psykometri, som forudsætning for at kunne vurdere redskabers psykometriske egenskaber og anvendelighed. At de studerende får kendskab til hvordan de psykometriske egenskaber anvendes i udvælgelse af relevante redskaber. At de studerende får viden om forskellige oversættelsesmetoder og kendskab til design af oversættelsesstudier. Anbefalet: Mokkink LB, Terwee CB, Patrick DL, Alonso J, Stratford PW, Knol DL, Bouter LM, de Vet HCW. The COSMIN study reached international consensus on taxonomy, terminology, and definitions of measurement properties for health-related patient-reported outcomes. Journal of Clinical Epidemiology 63 (2010) Acquadro C, Conway K, Hareendran A, Aaronson N. Literature review of methods to translate Health-related quality of life questionnaires for use in multinational clinical trials. Value in Health 2008;3: (skimmes) Supplerende: Mokkink, LB, Terwee, Gibbons E, Stratford PW, Alonso J, Patrick DL, Knol DL, Bouter LM, de Vet HCW. Inter-rater agreement and reliability of the COSMIN (COnsensus-based Standards for the selection of health status Measurement Instruments) Checklist. BMC Medical Research Methodology 2010, 10:82 Beaton DE, Bombardier C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the Process of Cross-Cultural Adaptation of Self-Report Measures. SPINE 2000; 24: Swainer-Verdier A, Doward LC, Hagell P, Thorsen H, McKenna SP. Adapting quality of life instruments. Value in health 2004; 7:27-30 Wild D, Grove A, Martin M et al. Principles of good practice for the translation and cultural adaption process for patient-reported outcomes (PRO) measures: report of the ISPOR task force for translation and cultural adaption. Value Health 2005;8: Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 5 af 12

6 Uge 47 - torsdag d Lektion 2 Underviser: Anna Thit Johnsen Klokken: Emne: Udvikling af spørgeskemaer/redskaber, pilottest/kognitiv test og fieldtest De studerende får kendskab til at udvikle spørgeskemaer/redskaber og forholde sig kritisk til konceptualisering, operationalisering, herunder latente variabler, valg af svarkategorier samt anvendte skalatyper. Anbefalet: Patrick DL, Burke LB, Gwaltney CJ, Leidy NK, Martin ML, Molsen E, Ring L. Content validity--establishing and reporting the evidence in newly developed patient-reported outcomes (PRO) instruments for medical product evaluation: ISPOR PRO good research practices task force report: part 1--eliciting concepts for a new PRO instrument. Value Health 2011;14(8): Patrick DL, Burke LB, Gwaltney CJ, Leidy NK, Martin ML, Molsen E, Ring L. Content validity--establishing and reporting the evidence in newly developed patient-reported outcomes (PRO) instruments for medical product evaluation: ISPOR PRO Good Research Practices Task Force report: part 2--assessing respondent understanding. Value Health 2011;14(8): Ross L, Petersen MA, Johnsen AT et al. Using mixed methods to assess how cancer patients' needs in relation to their relatives are met in the Danish health care system: a report from the population-based study "The Cancer Patient's World". Support Care Cancer Dec;20(12): Supplerende: Groenvold M, Klee MC, Sprangers MA, Aaronson NK. Validation of the EORTC QLQ-C30 quality of life questionnaire through combined qualitative and quantitative assessment of patient-observer agreement. J Clin Epidemiol Apr;50(4): De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; s Olsen H. Guide til gode spørgeskemaer. København: Socialforsknings instituttet, Kan hentes fra Internettet. Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 6 af 12

7 Uge 48 torsdag d : Lektion 3 Underviser: Claire Gudex og Alice Ørts Klokken: Emne: 10: : Udvikling og validering af helbredsrelateret livskvalitetsspørgeskema (EQ5D), metodiske overvejelser i forhold til hvordan skalaen er udviklet, valideret og hvordan der sættes normværdier, v/claire Gudex 13: : Metoder til klinisk relevans, v/ Alice Ørts De studerende får viden om hvordan generiske spørgeskemaer kan udvikles og valideres, samt fastsættelse af normværdier så de kan vurder egnethed i klinisk praksis og forskning samt at de studerende får kendskab til relevante begreber omkring klinisk relevans. Anbefalet: Devlin ND, Brooks R. EQ-5D and the EuroQol Group: Past, Present and Future. Applied Health Economics and Health Policy 2017 Apr;15(2): doi: /s Conner-Spady BL et al. Reliability and validity of the EQ-5D-5L compared to the EQ-5D-3L in patients with osteoarthritis referred for hip and knee replacement. Quality of Life Research 2015 Jul;24(7): doi: /s Epub 2015 Jan 3. Sørensen J et al. Danish EQ-5D population norms. Scandinavian Journal of Public Health 2009; 37: Oppe M et al. EuroQol protocols for Time Trade-off valuation of health outcomes. Pharmaco Economics 2016; Apr; 34(10): Supplerende Herdman M et al. Development and preliminary testing of the new five-level version of EQ-5D (EQ-5D-5L). Quality of Life Research 2011; 20: Uge 49 torsdag d : Lektion 4 Underviser: Alice Ørts Klokken: Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 7 af 12

8 Emne: Kl ; Emne: Metode og design i forbindelse med reliabilitetsstudier og klassisk testteori. Kl : Studieaktivitet: Diskuter i grupper metodiske styrker og svagheder i forbindelse med udvalgt artikel om klassisk testteori (journalclub). Kl: : Opsamling på studieaktivitet: Grupperne fremlægger deres overvejelser De studerende vil få viden om og forståelse for relevante begreber indenfor reliabilitet og intern konsistens ud fra klassisk testteori samt viden om metodiske overvejelser i forbindelse med gennemførelse af reliabilitetsstudier ud fra klassisk testteori, som forudsætning for at kunne vurdere andres studier og designe egne. Anbefalet: Kottner J, Audige L, Brorson S, Donner A, Gajewski BJ, Hrobjartsson A, Roberts C, Shoukri M, Streiner DL. Guidelines for Reporting Reliability and Agreement Studies (GRRAS) were proposed. J Clin Epidemiol, 2011;64(1): COSMIN checklist with four point rating scale (findes på (skim denne) De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; Til studieaktivitet Hansen AØ, Kristensen HK, Cederlund R, Tromborg H. Test-retest reliability of Antonovsky s 13-item Sense of Coherence scale in patients with hand-related disorders, Disability and Rehabilitation. 2016; 7:1-7 Supplerende: De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; Uge 50 torsdag d Lektion 5 Underviser: Henrik Hein Lauritsen Klokken: Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 8 af 12

9 Emne: Kl : Vurdering og metoder til måling af validitet og responsivitet ud fra COSMIN taxonomien. Kl: : Studieaktivitet uden underviser omkring validitet (materiale følger) De studerende får viden og forståelse for relevante begreber inden for validitet og responsivitet ud fra klassisk testteori. Ydermere får de studerende viden om, hvordan validitets- og responsivitetsstudier designes og gennemføres, så de kan vurdere spørgeskemaers egnethed i klinisk praksis og/eller forskning. Anbefalet: De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; Validitet: side ; Responsivitet: side Uge 51 torsdag d Lektion 6 Underviser: Henrik Hein Lauridsen Klokken: Emne: Kl: : Emne: En introduktion til Item Response Theory og Rasch metoder, modeller og paradigmer (Moderne testteori) At de studerende opnår viden om og forståelse for centrale begreber, principper og metoder indenfor moderne testteori, særligt med fokus på item respons teori (fx Rasch modellen). Kl: : Studieaktivitet uden underviser omkring validitet (materiale følger) Anbefalet: Fur, R. M. & Bacharach, V. R. (2014). Psychometrics. An introduction. Second edition. Chapter 14 on Item Response Theory and Rasch models, p (ligges på blackboard) Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 9 af 12

10 Pallant JF, Tennant A. An introduction to the Rasch measurement model: an example using the Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS). Br J Clin Psychol. 2007;46(Pt 1):1-18. Tennant A, Conaghan PG. The Rasch measurement model in rheumatology: What is it and why use it? When should it be applied, and what should one look for in a Rasch paper? Arthritis and Rheumatism. 2007;57(8): Uge 1 torsdag d Lektion 7 Underviser: Alice Ørts og Eva Wæhrens Klokken: Emne: 10: : Fremlæggelse v/ Alice Ørts og Eva Wæhrens De studerende fremlægger overvejelser om egne modulopgaver og opponerer på øvrige studerendes opgaver. 13: : Spørgetime i forhold til modulopgaver samt evaluering af modulet v/alice Ørts At de studerende forholder sig kritisk til egne projektplaner og med udgangspunkt i erhvervet læring fra kurset giver konstruktiv kritik/feedback på medstuderendes projekter. Forbered 5-10 minutters fremlæggelse om egen modulopgave. Gerne indeholdende tvivlsspørgsmål til diskussion i plenum. Læs medstuderendes projektoplæg og forbered 2 spørgsmål til hvert oplæg. De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Prøveform: Modulet afsluttes med aflevering af en individuel skriftlig modulopgave. Modulopgaven kan enten være udarbejdelse af en skriftlig projektplan for et psykometrisk studie med fokus på design, dataindsamling og analyse af data eller en kritisk litteraturgennemgang af et instruments psykometriske egenskaber. Opgaven kan tage afsæt i enten klassisk eller moderne testteori. Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 10 af 12

11 Opgavebesvarelsen må fylde højst anslag, dvs 5 sider. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samt bilag tæller ikke med. Opgavebesvarelsen skal afleveres via SDU Assignment på e-learn d. 11. januar Opgaven bedømmes internt ved Bestået / ikke bestået. Den studerende skal senest d sende kort (max ½ side) oplæg om valgt emne til alice.oerts@rsyd.dk. Den test/det spørgeskema, der arbejdes med i opgaven, skal medsendes. Bedømmelse: Kriterier for udtømmende målopfyldelse: Den studerende kan: Foretage en målrettet litteratursøgning og overordnet beskrive processen Begrunde valg af instrument i forhold til klinisk praksis Beskrive teori om og fortolkning af de anvendte psykometriske egenskaber *Vurdere psykometriske studier om et redskab ud fra COSMIN (en egenskab er nok (reliabilitet, validitet, responsivitet)) og beskrive processen *Begrunde den kliniske relevans af de fundne resultater ^Udarbejde en protokol for et psykometrisk studie (en egenskab er nok) /et oversættelsestudie eller/ studie om udvikling af et redskab Diskutere fordele og ulemper ved de valgte metoder Anvende korrekte referenceangivelser *^relatere til forskellige opgave typer Tilbagemelding: 1 måned efter aflevering Reeksamen Ved bedømmelsen ikke bestået afleveres en revideret opgave senest d. 26. februar 2018 kl Der tilbydes ½ times vejledning hos den modulansvarlige på den studerendes initiativ. De studerende får besked på om modul opgaven er bestået/ikke bestået ca. en måned efter aflevering. Tilmelding til re-eksamen skal ske senest d. 19. februar. Evaluering af modulet Evaluering af hele modulet foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes e- mail (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Der afsættes 15 minutter til evaluering af modulet ved sidste undervisningsdag. Modulansvarlig Alice Ørts, Ergoterapeut, ph.d.-studerende. Forskningsenheden i rehabilitering, OUH, Klinisk institut, SDU. alice.oerts@rsyd.dk. Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 11 af 12

12 Modulsekretær Miriam Vestergaard Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, SDU, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf.: / mail: mboernebjerg@health.sdu.dk Studieleder Christine Dalgård, lektor, Miljømedicin, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / cdalgaard@health.sdu.dk Uddannelsesledere Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse: Marie Konge Nielsen, lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU / mkni@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Fysioterapi: Carsten Juhl, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU / cjuhl@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Jordemodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, lektor, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Ergoterapi: Jeanette R. Christensen, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / jrchristensen@health.sdu.dk Kandidatuddannelsen i Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, Klinisk Institut, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Undervisere Alice Ørts Hansen: Ergoterapeut, ph.d.-studerende. Forskningsenheden i rehabilitering, OUH, Klinisk institut, SDU. alice.oerts@rsyd.dk. Anna Thit Johnsen, Adjunkt, PhD, Institut for psykologi atjohnsen@health.sdu.dk Claire Gudex, læge, phd. klinisk institut og OUH, Claire.Gudex@rsyd.dk Henrik Hein Lauritsen: Kiropraktor, ph.d., lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Klinisk biomekanik, SDU hlauridsen@health.sdu.dk Eva Elisabet Wæhrens: Ergoterapeut, ph.d., lektor, Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Ergoterapi, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU ewaehrens@health.sdu.dk Udarbejdet: Alice Ørts Hansen Opdateret: Side 12 af 12