Spørgeskemaer i klinisk forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørgeskemaer i klinisk forskning"

Transkript

1 Spørgeskemaer i klinisk forskning Fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer Hanne Thorsen, seniorforsker, fysioterapeut, læge, ph.d., Institut for Folke sundhedsvidenskab, Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet Thorsen H (2005, 15. november). Spørgeskemaer i klinisk forskning fokus på oversættelse, tilpasning og afprøvning af fremmedsprogede spørgeskemaer. Forskning i Fysioterapi (online), 2. årg.) s. 1-10: URL: /sw6351asp Forskning i fysioterapi Spørgeskemaer i sundhedsfaglig sammenhæng Spørgeskemaer har deres naturlige plads i undersøgelser af befolkningens sundhedstilstand, og resultaterne fra sådanne befolkningsundersøgelser har i mere end et halvt århundrede haft stor betydning for initiativer på sundhedsområdet. I klinisk forskning er det gennem de sidste årtier blevet mere og mere almindeligt at inddrage patienters mening om f.eks. effekten af en behandling. Til dette formål har spørgeskemaer også holdt deres indtog. Når nye medikamenter, som ikke forventes at kurere patienter, afprøves, anbefaler f. eks. The Food and Drug Administration (FDA) i USA, at der som ét blandt flere effektmål anvendes Patient Reported Outcome, det vil sige patientbesvarede spørgeskemaer. I klinisk praksis anvendes spørgeskemametoden også. Det sker enten ved, at patienten stilles standardiserede spørgsmål eller ved, at man beder patienterne selv besvare et spørgeskema. Fremgangsmåden startede inden for psykiatrien (1) og har bredt sig til andre sundhedsfaglige områder, inklusive fysioterapien. Pålideligheden og gyldigheden af de standardiserede spørgeskemaer, som anvendes f.eks. inden for psykiatrien, kan drages i tvivl (2). Man kan også i mange andre tilfælde sætte spørgsmålstegn ved værdien af de resultater, man opnår, og dermed ved de følgeslutninger, der drages på grundlag af spørgeskemabesvarelser. Denne artikel vil herefter: gennemgå krav til spørgeskemaer som måleinstrumenter; gennemgå nogle af de overvejelser, man bør gøre sig før valg af et spørgeskema som effektmål; kritisere de almindeligt forekommende oversættelsesmetoder for spørgeskemaer; gennemgå en velafprøvet metode til oversættelse af et fremmedsproget spørgeskema, hvori der indgår en kvalitetskontrol, som sikrer, at det oprindelige formål med spørgeskemaet bevares; nævne sproglige faldgruber ved formulering af skrivelser til patienter, herunder spørgeskemaer, og understrege betydningen af høj indholdsvaliditet af disse; kort redegøre for nyere statistiske metoder, som er nødvendige at anvende, hvis resultater af en spørgeskemabesvarelse skal udregnes som en score. Krav til spørgeskemaer som måleinstrumenter Der er forskel på de krav, man bør stille til et spørgeskema, som anvendes i en befolkningsundersøgelse, sammenlignet med de krav, man bør stille, hvis det skal anvendes i et klinisk forsøg eller i klinisk praksis. Når mange personer besvarer et spørgeskema i en befolkningsundersøgelse, vil mindre usikkerheder, som følge af spørgeskemaets udformning sandsynligvis blive udjævnet. Kravet til et spørgeskema er langt større ved klini- 1 Spørgeskemaer i klinisk forskning

2 Forskning i fysioterapi ske forsøg end i befolkningsundersøgelser, og de er specielt store, hvis man med et spørgeskema monitorerer enkelte patienter i klinisk praksis og sammenligner gentagne målinger for at vurdere, om der er forskel på resultaterne over tid. I klinisk forskning og klinisk praksis kommer et spørgeskema til at fungere som et måleinstrument og kan i virkeligheden sammenlignes med et apparat til måling af f.eks. blodtrykket. Et måleinstrument skal først og fremmest have begrebsvaliditet, være gyldigt, dvs. at det skal måle det, man ønsker at måle og være behæftet med så få systematiske fejl som muligt (construct validity 1 ). Det skal også, hvis man vil bruge det til at sammenligne gentagne målinger, f.eks. ved en opfølgning over tid, fungere pålideligt og stabilt fra gang til gang. Det vil sige, at resultater skal kunne reproduceres ved gentagen brug af instrumentet under de samme betingelser (test-retest reliability) (3,4). Et eksempel fra det virkelige liv kunne være en gammel, slidt og i sin tid billigt indkøbt badevægt til at vurdere ens egen vægt. Den kan være blevet rusten i maskineriet og dermed måle forkert hver gang, altså være behæftet med en systematisk fejl. Den kan også den ene dag være løs i én skrue og en anden dag løs i en anden skrue. Hvis det er tilfældet, kan man ikke vide, om den måler for meget den ene dag og måske lidt for lidt den næste. Den er behæftet med tilfældige fejl og er upålidelig. Hvem ville bruge en badevægt af den kvalitet til at drage følgeslutninger om en eventuel slankekur ud fra måleresultaterne? Valg af et egnet spørgeskema Når man ønsker at inddrage patienter i vurdering af f.eks. en behandlingseffekt, må man gøre sig klart, om de patienter, som skal indgå i den aktuelle undersøgelse, er i stand til selv at besvare et spørgeskema. Hvis der er tvivl om dette, bør man overveje at anvende et spørgeskema, som udfyldes af andre end patienterne selv, eventuelt en projektmedarbejder. Når dette er overvejet, og man mener, at et patientbesvaret spørgeskema er den bedste metode, er næste overvejelse, om man skal anvende et allerede eksisterende pålideligt og gyldigt spørgeskema, eller man skal udvikle og validere et nyt. Udvikling af et spørgeskema til brug som et måleinstrument over for en særlig patientgruppe, f.eks. en gruppe med en afgrænset sygdom, er ressourcekrævende og kan tage flere år. En genvej er derfor, at man gennem en litteratursøgning i relevante databaser finder frem til et allerede udviklet spørgeskema, som umiddelbart ser ud til at være egnet til et aktuelt formål. En optimal fremgangsmåde, som alt for sjældent udnyttes, er, at projektmagerne fra allerførste færd gennemfører interviews med repræsentanter for målgruppen. Resultater af en sådan forundersøgelse danner så grundlag for litteratursøgningen efter et egnet spørgeskema. De fleste spørgeskemaer til brug både i kliniske forsøg og klinisk praksis stammer fra USA eller Storbritannien og er derfor udviklede og validerede på engelsk. Ved læsning af artikler i faglige tidsskrifter om resultater af danske kliniske forsøg, hvori der er anvendt spørgeskemaer til måling af en behandlingseffekt, opleves ikke sjældent, at der, hvad angår det anvendte spørgeskema, er henvist til en engelsksproget originalartikel. Det er sjældent, at der henvises til en artikel, som rapporterer, hvordan den danske version af et oprindelig fremmedsproget spørgeskema er oversat og afprøvet i en dansk population (6). Mange redaktører af sundhedsfaglige tidsskrifter er efterhånden blevet opmærksomme på sådanne mangler, og der er ingen tvivl om, at det i fremtiden vil blive krævet, at der i en artikel redegøres for, hvordan et spørgeskema er oversat fra originalsproget, og hvordan den oversatter version er afprøvet. Hvis en fintfølende vægt bliver flyttet fra et laboratorium til et andet, vil man ikke finde på at anvende den, før den atter er blevet kalibreret. Samme omhu bør iagttages, inden et fremmedsproget spørgeskema efter oversættelse til dansk bliver anvendt som et måleinstrument. Oversættelse og kvalitetskontrol af oversættelsen Der er flere måder at gribe en oversættelse af et spørgeskema an på. Den simpleste er, at projektmagerne selv oversætter, eller at de overgiver oversættelsen til professionelle translatører og 1 Construct validity: engelsk for begrebsvaliditet. Bemærk at trykket på ordet construct i denne sammenhæng ligger på første stavelse, og ordet kan oversættes til dansk med begreb. Hvis trykket lægges på anden stavelse, betyder ordet på dansk konstruere (5). 2 Spørgeskemaer i klinisk forskning

3 Forskning i fysioterapi derefter anvender spørgeskemaet uden at kontrollere oversættelsens kvalitet. Hermed forstås blandt andet, at det kontrolleres, om det oversatte er formuleret i et letforståeligt dansk, som ikke kan misforstås af lægfolk, og om de personer/patienter, som skal besvare spørgeskemaet, virkelig forstår meningen med det skrevne. Hvis projektmagerne selv oversætter, kan oversættelsen blive uheldig, fordi de mangler en dybere indsigt i det aktuelle fremmedsprog. Hvorfor skulle han eller hun være lige så god til at oversætte som til sit eget fag? Hvis en professionel translatør oversætter, kan oversættelsen blive uheldig, fordi han eller hun mangler indsigt, enten på fremmedsproget eller på dansk, i den helt nøjagtige betydning af udtryk, som er specifikke for det aktuelle fagområde. Hvis der ikke foretages en kvalitetskontrol af oversættelsen, er det uhensigtsmæssige i denne fremgangsmåde indlysende. Kritik af den almindeligste metode til oversættelse af spørgeskemaer I adskillige oversigtsartikler anbefales en metode til oversættelse og kvalitetskontrol af spørgeskemaer, som er blevet internationalt udbredt inden for det sundhedsfaglige område (7). Metoden består af en primær oversættelse, som foretages af fl ere af hinanden uafhængige oversættere. Disse skal sammen blive enige om én version af oversættelsen, som derefter tilbageoversættes til det oprindelige sprog af en uafhængig oversætter. De to versioner af spørgeskemaet, den oprindelige og den tilbageoversatte, sammenlignes derefter for at vurdere, om der er uoverensstemmelser mellem dem. Hvordan ideen om tilbageoversættelse som kvalitetskontrol af en oversættelse er opstået, fortoner sig i det uvisse, og undrer i høj grad sprogkyndige. Antagelig skyldtes det i sin tid et behov for en eller anden form for videnskabelig kvalitetskontrol af den oversatte version. Der findes intet klart videnskabeligt grundlag for metoden, og dens udbredte anvendelse inden for det sundhedsfaglige område er derfor betænkelig (8). Målet for en oversættelse af et spørgeskema må være, at al tekst, både instruktioner i hvordan spørgsmålene skal besvares, de enkelte spørgsmål og deres svarkategorier, oversættes så det, der oprindelig er ment, bevares i den oversatte version. Det har især betydning, hvis man over landegrænser vil sammenligne resultater, opnået med oversatte versioner af et spørgeskema. Det behøver ikke nødvendigvis betyde, at den primære version og tilbage oversættelsen er enslydende. Faldgruberne ved at anvende en tilbageoversættelse som en kvalitetskontrol af en primær oversættelse kan illustreres med tre forskellige situationer. 1. Hvis den primære oversættelse er god, og indholdet i hver enkelt sætning er korrekt overført til det nye sprog, så er det højst sandsynligt, at tilbageoversættelsen slet ikke ligner originalen (se eksempler på side 4). Herved giver tilbageoversættelsen ingen brugbar information, medmindre sammenligningen bliver foretaget af en person, som har et så grundigt kendskab til det sprog, der oversættes til, at vedkommende kan gennemskue, at der er overensstemmelse mellem de to versioner. Da denne forudsætning sjældent forekommer, er øvelsen af tvivlsom værdi. 2. Der er ikke grund til at antage, at den person, som tilbageoversætter, er bedre til sit job end den primære oversætter. Det er i virkeligheden det, man antager, når man beder en tilbageoversætter vurdere om en primær oversættelse er god. I et sådant tilfælde kan en tilbageoversætter foreslå, at en primær oversættelse er dårlig. I bedste tilfælde er de informationer, man opnår i denne situation, forvirrende. 3. Den primære oversættelse kan også være foretaget alt for bogstaveligt eller være alt for tæt på formelle aspekter i originalsproget, hvad angår sætningsstruktur eller valg af ord. Det værste, der kan ske i den situation, er, at tilbageoversætteren gør, hvad der er muligt for at få tilbageoversættelsen til at blive så læselig som mulig og finder frem til de korrekte ord, som var brugt i den originale version. En dårlig oversættelse er let for en sprogkyndig at gennemskue, og en tilbageoversætter vil eventuelt bevidst eller ubevidst finde frem til den oprindelige ordlyd. På den måde vil tilbageoversættelsen, som skulle være en kontrol af en oversættelse - ved en misforståelse - komme til at indikere, at den primære oversættelse er god. 3 Spørgeskemaer i klinisk forskning

4 Forskning i fysioterapi To eksempler på oversættelse, hvor det oprindelige indhold ikke kommer frem, og på, at en tilbageoversættelse ikke ville ligne det oprindelige: I en ikke-autoriseret oversættelse af et udtryk fra Nottingham Health Profi le (NHP), som på engelsk lyder: I wake up in the early hours of the morning, blev det på dansk til. Jeg vågner tidligt om morgenen. På engelsk betyder det imidlertid, at man vågner klokken 1 eller 2 om natten, hvilket eventuelt kan være et tegn på en begyndende depression. Den ikke-autoriserede danske oversættelse fangede ikke dette problem, og den blev derfor ændret til Jeg vågner alt for tidligt. Et andet udtryk fra NHP lyder på engelsk I feel on edge. Dette udtryk kan ikke umiddelbart oversættes til dansk og blev derfor for at sikre meningen med udtrykket til Jeg føler mig nervøs. En tilbageoversættelse ville i ingen af tilfældene ligne det oprindelige engelske udtryk (6). Hvordan opnår man god kvalitet ved oversættelse af et spørgeskema? Det er nærliggende at foreslå, at kvaliteten i oversættelsesproceduren søges opnået i den primære oversættelse og ikke som en efterfølgende kontrol af en allerede gennemført oversættelse. The European Group for Quality of Life Assessment and Health Measurement (9) anvender en metode, som i højere grad end den ovenfor nævnte kontrollerer kvaliteten under hele processen. Metoden fokuserer tillige på en reel tilpasning af spørgeskemaet til det nye sprog og/eller kultur, og ikke kun på oversættelsen. For at opnå dette, inddrages rigtige mennesker/ patienter for at sikre sig, at spørgeskemaet fungerer efter hensigten. Baseret på mange års arbejde med metoden og oversættelse af utallige spørgeskemaer til mere end 30 sprog, herunder til dansk (10-12), anbefaler gruppen, at der nedsættes to paneler, et oversættelsespanel og et panel bestående af lægfolk. Fremgangsmåden er, at der rekrutteres 4-6 oversættere til et oversættelsespanel. Gruppen skal have en varieret sammensætning, men fælles for paneldelta- gerne er, at de er dobbeltsprogede, hvad angår fremmedsproget og dansk; at deltagerne i oversættelsespanelet ved et gruppemøde oplyses om en eventuel tilgrundliggende model for formulering af spørgeskemaet, hvordan det er udviklet, og oplyses om karakteristika for den gruppe personer, som efterfølgende skal besvare spørgeskemaet; at de oplyses om, at oversættelsen sprogligt ikke nødvendigvis skal ligne den originale version, men at den indholdsmæssigt skal være i overensstemmelse med den; at oversættelsespanelet arbejder under supervision af en eller flere personer, som skal sikre, at metoden overholdes. Det ideelle er, at den person, som har udviklet det originale spørgeskema, deltager i denne del af oversættelsesprocessen; at der i tilfælde, hvor oversættelsespanelet ikke kan nå til enighed om oversættelse af enkelte mindre dele, sætninger eller spørgsmål og svarkategorier, efterlader alternative forslag, som det efterfølgende panel, bestående af lægfolk, skal tage stilling til; at den foreløbige oversættelse præsenteres for et lægpanel, der arbejder som en fokusgruppe. Dette panel har til opgave at vurdere, om spørgeskemaet sprogligt repræsenterer almindeligt, let forståeligt dansk. Gruppen ser ikke den oprindelige fremmedsprogede version af spørgeskemaet. Dens opgave er nemlig ikke at finde frem til, hvad de oprindelige spørgsmål kunne betyde, men hvad den danske version af spørgeskemaet reelt betyder. at mindst en af koordinatorerne fra oversættelsespanelet skal deltage i lægpanelet for at sikre, at den originale betydning af spørgsmålene bevares. hvis oversættelsespanelet har efterladt alternativer at vælge imellem, er det lægpanelets opgave at beslutte hvilken, der er bedst, det vil sige lettest af forstå og bedst repræsenterer almindelig dansk. Da et spørgeskema skal besvares af ganske almindelige mennesker, er det vigtigt, at sproget er almindeligt. Da personer med et relativt højt uddannelsesniveau er overrepræsenterede blandt dobbeltsprogede personer, kan der være en tendens til, at oversættelsen bliver lidt for akademisk. Dette problem udjævnes ved, at deltagere til det efterfølgende lægpanel rekrutteres blandt 4 Spørgeskemaer i klinisk forskning

5 personer med en mellemlang uddannelse, som et maksimum. I oversættelsespanelet er det en fordel, at der er mindst én, som har det oprindelige sprog som modersmål. Det er unødvendigt og kan endog være uhensigtsmæssigt, at der er sundhedsfaglige personer eller personer, som er specialister i design og layout af spørgeskemaer til stede under panelernes arbejde. De tekniske detaljer skulle der, på oversættelsestidspunktet, være taget stilling til. Feltundersøgelsen gennemføres ved, at man beder de interviewede besvare spørgeskemaet og samtidig tænke højt. Hvis man under processen oplever en tøven under markering af et svar, spørger man ind til, om den skyldes problemer med at beslutte, hvor krydset skal sættes, problemer med at forstå, hvad spørgsmålet eller en instruktion går ud på, eller andre problemer. Intervieweren, som sidder med et eksemplar af spørgeskemaet, gør notater ud for de steder i skemaet, hvor der opstår problemer. Når denne del er overstået, beder man patienter vurdere, om der er områder, relevante for den enkelte, som ikke er med i skemaet og noterer sig dette (se nedenfor under Indholdsvaliditet). Eventuelle rettelser, som måtte ske efter de første 4-5 interviews i feltundersøgelsen, indføjes i den næste version af spørgeskemaet, som så afprøves i de efterfølgende interviews. Forskning i fysioterapi Det er en fordel, at begge køn er repræsenteret i lægpanelet, medmindre spørgeskemaet henvender sig udelukkende til det ene køn. Aldersfordelingen af paneldeltagerne bør i begge paneler afspejle målgruppen for spørgeskemaet, og en rimelig fordeling med hensyn til høj og lav social status og beskæftigelse bør også tages med i overvejelserne ved udvælgelse af deltagere til lægpanelet. Deltagere, som har den sygdom, som spørgeskemaet er udviklet til at dække, bør ikke deltage i nogle af panelerne. Grunden er, at de vil være alt for koncentrerede om indholdet i spørgeskemaet (som ikke kan ændres, da der jo er tale om et allerede udviklet spørgeskema), i stedet for at koncentrere sig om en vurdering af den sproglige formulering. Feltundersøgelse af oversættelsen Når oversættelsesproceduren er gennemført, hører det med i metoden, at testversionen af spørgeskemaet skal vurderes i en feltundersøgelse. I denne gennemgås spørgeskemaet med ca. 10 personer/ patienter svarende til dem, som senere skal besvare det. Feltundersøgelsen foregår bedst som individuelle interviews. De interviewede skal tage stilling til, om spørgeskemaet et let at overskue og let at besvare samt, om det indholdsmæssigt er relevant og dækkende for deres egen situation. At rekruttere et tilstrækkeligt stort antal patienter til mindre kliniske forsøg kan være en vanskelig opgave. Det er videnskabeligt acceptabelt, at de patienter, som indgår i feltundersøgelsen, også indgår i det efterfølgende kliniske forsøg (se oversigt over procedure på side 6). Sproget i et spørgeskema og indholdsvaliditet Hvis en høj motivation for at besvare et spørgeskema skal sikres, ligegyldigt om det er et oversat spørgeskema eller et nyudviklet, er det afgørende, at spørgsmålene, svarkategorierne og eventuelle instruktioner er forståelige for lægfolk og ikke kan misforstås. Det sprog, som fagfolk anvender, behøver ikke nødvendigvis være forståeligt for lægfolk. Der er evidens for, at ganske almindelige ord, anvendt i en - for læseren - usædvanlig sammenhæng, let bliver misforstået (13,14). Der findes også evidens for, at fagfolk har svært ved at frigøre sig fra deres eget stamme-sprog, når de formulerer sig skriftligt (15). En hyppigt forekommende kilde til misforståelse af skriftlige meddelelser til patienter (f.eks. spørgeskemaer), er, at sundhedsfagligt personale tror, at danske ord for fagudtryk forstås af lægfolk. En aktuel undersøgelse har afsløret, at et udtryk som hjertekarsygdomme, der er en sammensætning af tre almindelige danske ord, misforstås af størstedelen af danskere på tiende klasses læseniveau (16). En anden undersøgelse, ligeledes med deltagelse af danskere på tiendeklasses læseniveau, viste, at et ord som akut blev misforstået af 25 procent i den sammenhæng, det blev anvendt (17). 5 Spørgeskemaer i klinisk forskning

6 Oversigt over proceduren Trin Deltagere Fremgangsmåde og formål Ekspert - panel 1) 4-6 personer, som er dobbeltsprogede i dansk og spørgeskemaets oprindelige sprog Mindst én af personerne skal have det oprindelige sprog som modersmål 2) Mindst én koordinator, som kender baggrunden for spørgeskemaet og som kan forklare formålet med dette og metoden i oversættelse for panelet Gruppen samles og oversætter indtil der er enighed om items, og eventuel tekst, så alt indholdsmæssigt svarer til det oprindelige spørgeskema. Enkelte dele af oversættelsen, som panelet ikke kan blive enige om, overlades til det efterfølgende panel at tage stilling til Lægpanel 1) 4-6 personer uden særligt kendskab til det sprog, som spørgeskemaet oprindelige er udviklet på. Ingen af deltagerne må have den sygdom, som spørgeskemaet handler om 2) Mindst én af koordinatorerne fra ekspertpanelet Paneler skal tage stilling til om den oversættelse, de præsenteres for, er let forståeligt dansk, og hvad items angår, om svarkategorierne hænger naturligt sammen med spørgsmålene. Panelet ser ikke det oprindelige spørgeskema og har ikke til formål at kommentere indholdet Forskning i fysioterapi Feltundersøgelse 1) personer/patienter svarende til den gruppe, som spørgeskemaet henvender sig til. Om muligt skal deltagerne i køn og alder svare til de personer, som fremtidigt skal besvare spørgeskemaet. 2) En af de personer, som har deltaget i de to første paneler som koordinator, gennemfører feltundersøgelsen. Personerne interviewes individuelt eller i 2-3 grupper. Ved individuelle interviews besvarer deltagerne spørgeskemaet samtidig med, at de tænker højt. Det søges afdækket om en eventuel tøven med at besvare et spørgsmål skyldes problemer med at forstå spørgsmålene og svarkategorierne. I gruppeinterviews besvarer deltagerne først spørgeskemaet og derefter gennemgås de enkelte spørgsmål for forståelighed og for hvordan indholdet opfattes. I begge interviewformer kommenterer deltagerne til slut indholdet af spørgeskemaet (dækningsgrad)*). *) Hvis feltundersøgelsen afslører væsentlige mangler i indholdet af spørgeskemaet, kan der tilføjes nye items. Disse testes derefter for forståelighed i de sidst planlagte individuelle interviews eller gruppeinterviews, og de behandles senere statistisk som enkeltstående items. 6 Spørgeskemaer i klinisk forskning

7 Forskning i fysioterapi Ikke sjældent vil en patient få et spørgeskema tilsendt og blive bedt om at returnere det efter besvarelsen. I sådanne situationer har patienterne kun få muligheder for at få forklaret sproglige uklarheder. Det bør derfor undgås, at det sprog, der anvendes, skaber grundlag for usikkerhed, og resultaterne af ovennævnte undersøgelser viser betydningen af, at lægfolk inddrages i vurderingen af sproget i et spørgeskema. Hvis indholdsvaliditeten (content validity) er lav, kan det også påvirke motivationen for besvarelse (3,4). Selv om patienter, som besvarer et spørgeskema, finder mange af spørgsmålene irrelevante, svarer de, som de pæne mennesker de er, uden at kunne identificere sig med det, der bliver spurgt om. De spilder derfor deres tid på noget, som ikke kan bruges til ret meget. Hvis spørgeskemaet på den anden side ikke dækker alle væsentlige aspekter af det begreb, som det er udviklet til at dække, får projektmageren ikke svar på det, der er værd at vide. Når meningen med spørgeskemaet er vanskelig at gennemskue for den enkelte patient, hvad enten det skyldes sproglige uklarheder, irrelevans eller væsentlige mangler, kan det betyde, at deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse ikke gider besvare skemaet eller endnu værre, at de bliver så irriterede, at de besvarer det på skrømt eller med bind for øjnene. Gennem primære interviews, dvs. før man vælger, om man vil oversætte et spørgeskema eller udvikle et nyt, får man indsigt i, hvad patienterne har af meninger om det emne, man gerne vil udforske. Gennem en feltundersøgelse som inddrager patienter i vurderingen af en foreløbig version af et spørgeskema, får man undersøgt dækningsgrad, relevans og eventuel irrelevans. På den måde kan man eventuelt undgå uheldige situationer, f.eks. en lav svarprocent. Hvis mange af de interviewede i en feltundersøgelse af et oversat spørgeskema sammenfaldende giver udtryk for, at et bestemt område burde være bredere dækket, må det overvejes at formulere et eller flere lokale tillægsspørgsmål. I de efterfølgende statistiske analyser behandles sådanne tilføjelser uafhængigt af det oprindelige spørgeskema. Statistisk afprøvning af et oversat spørgeskema Selvom oversættelsen og tilpasningen af det fremmedsprogede spørgeskema, og afprøvningen af den danske version for forståelighed, gennemføres uden de store problemer, er arbejdet ikke slut. I en fuld tilpasningsproces af et spørgeskema fra et sprog til et andet bør det indgå, at spørgeskemaets psykometriske egenskaber, det vil sige blandt andet dets pålidelighed og gyldighed, undersøges i den nye kultur. Man kan ikke, hvis man vil holde en høj videnskabelig standard, umiddelbart tillade sig at antage, at disse egenskaber kan overføres, selv om der er gjort alt for at sikre en ordentlig sproglig tilpasning (18). Ved undersøgelse af de psykometriske egenskaber anvendes både klassiske og nyere statistiske metoder. Gode beskrivelser af de klassiske metoder findes blandt andet hos Streiner & Norman og McDowell & Newell (se Supplerende litteratur). Hvis spørgeskemaresultaterne skal rapporteres som en score på en eller flere skalaer, som det så ofte gøres, kræver det, at det er undersøgt, om et spørgeskema indeholder en eller flere skalaer/dimensioner, der hver for sig dækker ét begreb. Hvis dette ikke er undersøgt, og man alligevel anvender spørgeskemaet som et måleinstrument og afrapporterer scores, svarer det til, at man adderer små og store æbler med små og store gulerødder og derefter udregner en middelværdi af denne blanding. De moderne statistiske metoder, som går under betegnelsen Item Response Theory (IRT), f.eks. Rasch analyser, kan i dag bruges til at undersøge mange af de psykometriske egenskaber ved et spørgeskema (19). Georg Rasch var dansk matematiker. Han skabte sin statistiske model til brug ved udvikling af redskaber til evaluering inden for undervisningssektoren, f. eks. af læsefærdigheder. Modellen bygger på sandsynligheden for, at en elev, som har et givent færdighedsniveau, vil være i stand til at løse opgaver op til en sværhedsgrad, som svarer til elevens aktuelle kompetence. Modellen er siden 1980 erne kommet i brug ved validering af spørgeskemaer inden for sundhedssektoren og psykologien over hele verden. 7 Spørgeskemaer i klinisk forskning

8 Forskning i fysioterapi Ved at anvende Rasch-modellen i analyser af data fra et relativt stort antal besvarede spørgeskemaer, er det muligt at finde frem til hvilke items, der hører sammen og derved danner en dimension, som ikke består af både æbler og gulerødder (dimensionalitet); (et item udgøres af de enkelte elementer i et spørgeskema, det vil sige et spørgsmål med tilhørende svarkategorier, og scoren for ét item er værdien af den svarkategori, der er afkrydset). hvilke items som ikke kan indgå i en skala, fordi de måler noget, som afviger fra resten af items i den pågældende skala; (hvis sådanne items identificeres, men har høj relevans for deltagerne i en spørgeskemaundersøgelse, bør det overvejes nøje, om de kan fjernes, eller om de skal besvares og behandles statistisk som enkelt-items). hvor de enkelte items i én dimension er placeret på et kontinuum fra, f. eks. mindst handicappet til mest handicappet eller ingen smertepåvirkning til ekstrem smertepåvirkning, naturligvis afhængig af, hvad skalaen er udviklet til at måle (skalérbarhed). Hvis analyser baseret på Item Response Theory (IRT) er anvendt i validering af det oprindelige spørgeskema, er det muligt ved gentagelse af IRT-analyser på data fra den tilpassede version, at få at vide, om de enkelte items i det tilpassede spørgeskema er placeret i samme rækkefølge som i det oprindelige. Resultater af sådanne analyser kan indirekte fortælle noget om kvaliteten af oversættelsen, men også om eventuelle kulturelle forskelle (20). Afslutning Blot 20 år tilbage blev spørgeskemametoden meget lidt anvendt inden for fysioterapien, men den er sandsynligvis kommet for at blive. Hvis man vil kunne stole på sine resultater af målinger ved hjælp af et spørgeskema, må instrumentet/målebåndet være både pålideligt og gyldigt, og hvis den enkelte patient ikke skal blive træt af eller opgive at besvare de spørgsmål, som er så vigtige for os at få svar på, må sproget i skemaet være forståeligt og spørgsmålene være relevante og dækkende for patienten i den givne sammenhæng. Der er heldigvis noget, der tyder på, at der er ved at blive sat fokus på en høj grad af relevans af et spørgeskema for de enkelte grupper af personer/patienter, som indgår i en spørgeskemaundersøgelse (21). Redaktørerne på internationale sundhedsfaglige tidsskrifter kræver efterhånden, at de metoder, som er anvendt til oversættelse og kvalitetskontrol af oversættelsen beskrives i artikler, der handler om kliniske forsøg, hvor der er anvendt et oversat spørgeskema. Hvis man i fremtiden vil afrapportere score på grundlag af spørgeskemadata, vil det uden tvivl blive en forudsætning for godkendelse af en artikel om et projekt, hvori der er anvendt et spørgeskema, at der er anvendt analyser baseret på IRT i valideringen af spørgeskemaet. Undersøgelser af dimensionalitet og skalérbarhed bør altså gennemføres for et spørgeskema, hvis man ønsker at benytte sig af det som et måleinstrument og udregne score. Med lidt god vilje er det acceptabelt at gennemføre analyser baseret på IRT, når resultaterne fra anvendelse af spørgeskemaet foreligger. Hvis sådanne analyser ikke gennemføres, må man nøjes med at rapportere de faktuelle oplysninger, som kan udledes fra analyser af svarene på de enkelte items. For uddybning af den teoretiske baggrund og detaljer vedrørende disse analysemetoder henvises til Embretson & Steven samt Bond & Fox (se under Supplerende litteratur). 8 Spørgeskemaer i klinisk forskning

9 Referencer 1. Bech P, Kastrup M, Rafaelsen OJ. Mini-compendium of rating scales for states of anxiety depression mania schizophrenia with corresponding DSM-III syndromes Acta Psychiatr Scand Suppl. 1986; 326: Thorsen H, la Cour P, Brodersen J, Waldorff FB. En kritisk gennemgang af to skalaer til måling af depression i almen praksis. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 2003; 3: Doward LC, McKenna SP, Kohlmann T, Niero N, Patrick D, Spencer B, Thorsen H. The International Development of the RGHQoL: A Quality of Life Measure for Recurrent Genital Herpes. Quality of Life Research. 1998; 7: Thorsen H, Hansen TM, McKenna SP, Sørensen SF, Whalley D. Adaptation into Danish of the Stanford Health Assessment Questionnaire (HAQ) and the Rheumatoid Arthritis Quality of Life Scale (RAQoL). Scandinavian Journal of Rheumatology. 2001; 30: Forskning i fysioterapi 3. Streiner DL, Norman GR. Health measurement scales: A practical guide to their development and use. Oxford: Oxford University Press, McDowell I., Newell C. Measuring Health. A guide to rating scales and questionnaires. Oxford: Oxford University Press, Kjærulff Nielsen B. Engelsk-Dansk Ordbog Gyldendals Røde Ordbøger, 6 Udgave, 4.oplag. Nordisk Forlag 6. Hanne Thorsen: Helbredsstatusmål, Erfaringer med Edinburgh Rehabilita tion Status Scale og Nottingham Health Profile. 1995; FADL s Forlag. København - Århus - Odense (Ph.d.-afhandling). 7. Guillemin F, Bombardier C, Beaton D. Crosscultural adaptation of health-related quality of life measures: literature review and proposed guidelines. J Clin Epidemiol Dec;46: Swaine-Verdier A, Doward LC, Hagell P, Thorsen H, McKenna SP. Adapting Quality of Life Instruments. Value in Health S1: S27- S European Group for Quality of Life Assessment and Health Measurement. European Guide to the Nottingham Health Profile. Brookwood, Surrey: Brookwood Medical Publication McKenna SP, Doward LC, Kohlmann T, Mercier C, Niero M, Paes M, Patrick D, Ramirez N, Thorsen H, Whalley D. International development of the Quality of Life in Depression Scale (QLDS). Journal of Affective Disorders.2001;63: Elbro C. Møller S. Nielsen EM. Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af åriges læsning af dagligdags tekster. Projekt Læsning og Undervisningsministeriet. København Dalby MA et al (ed) Bogen om læsning - set i et udviklingsperspektiv. Munksgaard. Danmarks Pædagogiske Institut Larsen PH: Skriv sundere - en kritisk brugsbog for sygeplejersker om skriftlig kommunikation. Teknisk Forlag Thorsen H, Witt K. Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet. Foreløbige upublicerede resultater fra projektet: Forbedring af skriftlig kommunikation fra sundhedsvæsenet til patienter. 17. Eriksen J-M. Møller B. Svære ord - og lette. En undersøgelse af, hvordan folk forstår - og ikke forstår - en række udvalgte ord, som bruges i skrivelser fra det offentlige og andre steder. Statens Information McKenna SP, Doward LC.The translation and cultural adaptation of patient-reported outcome measures. Value in Health. 2005, 8: Spørgeskemaer i klinisk forskning

10 19. Tennant A, McKenna SP, Hagell P. Application of Rasch Analysis in the Development and Application of Quality of Life Instruments. Value in Health 2004; 7:S22-S Petersen MA, Groenvold M, Bjorner JB, Aaronson N, Conroy T, Cull A, Fayers P, Hjermstad M, Sprangers M, and Sullivan M. Use of differential item functioning analysis to assess the equivalence of translations of a questionnaire. Qual.Life Res. 2003; 12: Zarins B. Are Validated Questionnaires Valid? J. Bone Joint Surg. Am. 2005; 87: Supplerende litteratur Forskning i fysioterapi Bond TG, Fox CM. Applying the Rasch Model: Fundamental Measurement in the Human Sciences. Lawrence Erlaum Associates Publishers. Mahwah, New Jersey, London Embretson SE, Steven PR. Item Response Theory for Psychologists Lawrence Erlaum Associates Publishers. Mahwah, New Jersey, London McDowell I, Newell C. Measuring Health. A guide to rating scales and questionnaires. Oxford: Oxford University Press, Streiner DL, Norman GR. Health measurement scales: A practical guide to their development and use. Oxford: Oxford University Press,

Canadian Occupational Performance Measure

Canadian Occupational Performance Measure Canadian Occupational Performance Measure ERGO15 Odense, 12. november. 2015 Lektor, MScOT Ergoterapeutuddannelsen / Institut for Fysioterapi og Ergoterapi Et oversættelses og validerings projekt I 8 studier

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish

Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish Linguistic and cross-cultural translation of KOOS-child from Swedish to Danish The linguistic and cross-cultural adaptation process of KOOS-child from Swedish to Danish followed international guidelines

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

Model for praktisk færdighedsudøvelse

Model for praktisk færdighedsudøvelse Model for praktisk færdighedsudøvelse Indhold Præsentation af Model for praktisk færdighedsudøvelse Modelforståelse Anvendelse af modellen som et vejlednings- og læringsredskab i forskellige arenaer Udvikling

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom

Pilottest af spørgeskema. til patienter med muskelsygdom Pilottest af spørgeskema til patienter med muskelsygdom AmbuFlex VestKronik Maj 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med en klinisk ekspertgruppe ved Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Af Karl Bang Christensen Associate Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet kach@sund.ku.dk Ved dannelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk 11. marts 2010 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.

METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema. METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Referenceintervaller

Referenceintervaller Referenceintervaller Før, nu og i fremtiden KBI :: CER DEKS Brugermøde 08-09-2010 Ulrik Gerdes Overlæge, dr.med. Klinisk Biokemisk Laboratorium Århus Universitetshospital Risskov 1 Anbefalet litteratur

Læs mere

Surveys. processer, muligheder og faldgruber

Surveys. processer, muligheder og faldgruber Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

survey, december 1999

survey, december 1999 www.folketinget.dk survey, december 1999 Indhold Indledning...3 Demografisk profil...5 Brug af www.folketinget.dk...7 Generel internetbrug...10 Hvad søger brugerne af www.folketinget.dk efter?...12 Folketinget.dk's

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø

Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø Pilottest af spørgeskema Opfølgning på behandling for søvnapnø VestKronik AmbuFlex Marts/ april 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Metode...3 2. Resultater...4 2.1 Kommentarer til de enkelte

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten?

Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? Hvordan sikrer man sig, at et spørgeskema fungerer efter hensigten? John Brodersen, speciallæge i almen medicin, ph.d., lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala. 39 emner AALS- 39. Testmanual. Anja Gadegaard Andersen

Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala. 39 emner AALS- 39. Testmanual. Anja Gadegaard Andersen Apopleksi og Afasi Livskvalitets Skala 39 emner AALS- 39 Testmanual Anja Gadegaard Andersen 1 Indhold Introduktion side 3 Beskrivelse af AALS- 39 side 4 Administration side 6 Scoring side 9 Referencer

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?

Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium

Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Afrapportering. Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov

Afrapportering. Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov Afrapportering Vedr. opfølgning på redegørelse om Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov Maj 2009 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål 2 2. Resultater 3 3. Metode 4 3.1 Pilotstudie 4 3.2 Udvælgelse

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Testrapport. Resultater for test af appen BetterOff i Psykiatriens hverdagstestere

Testrapport. Resultater for test af appen BetterOff i Psykiatriens hverdagstestere Testrapport Resultater for test af appen BetterOff i Psykiatriens hverdagstestere Oktober 2017 Indhold 1. Baggrund 2. Formål med testen 3. Appen BetterOff 4. Målgruppe 5. Metode 6. Testresultater og anbefalinger

Læs mere

LEFT MARGIN

LEFT MARGIN Om undersøgelsen TNS Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omhandlende bryllup og økonomi for danskere der er inden for de seneste 36 måneder har indgået deres første

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere