MarieBladet. Åbent brev - nogle meninger om lægebetjening på plejehjem. Tilsyn eller tillid? - tilsynsrapporterne bør anvendes til udvikling

Transkript

1 MarieBladet Fællesgruppen - medarbejdernes forum Tilsyn eller tillid? - tilsynsrapporterne bør anvendes til udvikling Åbent brev - nogle meninger om lægebetjening på plejehjem Igen! - får de gamle for meget medicin Leder Fripleje riplejebolig boligerne kommer i 2007 Februar 2007 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet bringes med tilladelse af Harry Jensen, som er manden på billedet. Harry har boet på Karen Marie i 30 år. 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Friplejeboliger bliver til noget i 2007 I forrige nummer vovede jeg at spå, at vi i Mariehjemmene får meget travlt i 2007; men som erfaringen viser, så er det godt nok svært at spå om fremtiden. Vi har ikke fået alle vores byggeønsker igennem endnu, men til gengæld ser det i skrivende stund ud til, at friplejeboligloven træder i kraft 1. februar i år, så der får vi så nogle nye rammer at arbejde efter. Friplejeboligloven har vi som bekendt støttet vedtagelsen af sammen med Organisationen af Selvejende Institutioner. Der er imidlertid et problem med den, som vi har svært ved at forstå og acceptere. Det er sådan, at begrundelsen for at give regler om friplejeboliger er, at folk der er visiteret til en plejebolig, skal kunne vælge en bolig, der drives på en anden måde end de kommunale plejeboliger f.eks. med et særligt værdigrundlag, der skaber en anden kultur. Men i lovforslaget står der, at når man har drevet nogle friplejeboliger i 10 år, vil Socialministeriet udbyde dem i licitation, så andre, der kan drive plejen i dem billigere kan overtage driften og ejendommen! Efter 10 år er der således lagt op til, at der helt skal ses bort fra andet end den pris, der skal til for at drive plejen i boligerne. Det indholdsmæssige skal så ikke længere være væsentligt. Begrundelsen, der bruges, er, at EU s konkurrenceregler betyder, at der skal være en løbende konkurrence også på plejeområdet. Med friplejeboligerne knæsætter man ellers det princip, vi kender i Mariehjemmene, nemlig, at man kun får betaling for det, man leverer, og der er ikke nogen, der er forpligtet til at købe sådanne konkurrencevilkår er der ikke mange kommuner, der udsættes for. Så mon ikke der er konkurrence nok i forvejen?! Heldigvis har Organisationen af Selvejende Institutioner levere et yderst kvalificeret modspil, hvor der sættes spørgsmålstegn ved ministeriets fortolkning af EU-reglerne. Det er så kvalificeret, at man har set sig nødsaget til at få Kammeradvokaten til at vurdere sagen så der er stadig håb om en normalisering af den frie drift! God læselyst i det nye år! Redaktionsgruppen

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre Leder Friplejeboliger bliver til noget i Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Medarbejderindflydelse Åbent brev til dfpirk@ft.dk fra Ellen Marie fra Louise Marie fra Dorthe Marie fra Rikke Marie fra Else Marie... 9 Fra den store verden Tilsyn eller tillid? De gamle bliver fyldt med medicin Bagsiden Mariehjemmene lige nu Kristian Wedel Andersen ny konsulent - Louise Mariehjemmet skal ombygges MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Medarbejderindflydelse Fagligt forum for medarbejdere på Mariehjemmene Af Niels Kindtler, Pensionatet Mette Marie Ingrid Frøsig, Dorthe Mariehjemmet Medarbejderrepræsentanter i Fonden Mariehjemmenes bestyrelse Fællesgruppen er opstået på initiativ af direktør Arne Skovgaard Nielsen i starten af Det første møde blev afholdt på Ellen Mariehjemmet i marts Ideen med medarbejdermøder er at styrke det indbyrdes fællesskab og fagligheden på Mariehjemmene. Rammerne er fire årlige møder, der afholdes på skift på de forskellige Mariehjem. Der deltager to medarbejdere fra hvert hjem. Disse medarbejdere er valgt på det enkelte hjem. Fællesgruppen er for tiden på 18 personer, da enkelte hjem kun har én repræsentant. Ud af disse 18 personer skal der hvert år vælges to medarbejdere til repræsentanter i fondens bestyrelse. Både valg til Fællesgruppen og som medarbejder repræsentanter gælderfor et år. Valg til bestyrelsen hvert år I januar måned indkalder Arne Skovgaard til valgmøde. I dette forum vælges de to repræsentanter til fondens bestyrelse og en suppleant. Udover deltagelse i fondens bestyrelsesmøder forpligtiger de valgte sig også til at formidle nye tiltag i fondens arbejde til fællesgruppen og til at være de gennemgående personer, som deltager i seminarer m.m., arrangeret af fonden. Forventningerne til de valgte medarbejder repræsentanter er, at de lever op til gældende regler om bestyrelses arbejde og at de udfylder opgaven med at være bindeled mellem fondens bestyrelse og medarbejderne på de enkelte hjem. Mariehjemmet, som står for afholdelse af fællesgruppemødet indkalder, og tager referat, som bliver godkendt på det efterfølgende møde, hvorefter det bliver sendt til hovedkontoret, som videre formidler det til Mariehjemmenes forstandere. 4 Ingrid Frøsig har været ansat i Mariehjemmene i 22 år som administrativ medarbejder. De første 11 år på Hovedkontoret i Hellerup og siden 1995 på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre Fælles menneskesyn på tværs af hjemmene Fællesgruppemøderne er en rigtig god mulighed for at drøfte områder, der har fælles interesse for alle medarbejdere på Mariehjemmene. Skønt vi arbejder med forskellige grupper af borgere, er der mange fælles problemer og løsningsmodeller at gøre godt med. Menneskesynet er det samme om man arbejder med gamle, hjerneskadede, prostituerede eller mennesker med psykiske lidelser. Vi mødes, vi ser og hører og deler vor viden Når vi kommer rundt på de forskellige Mariehjem, oplever vi ved selvsyn, hvordan man gør arbejdet andre steder. Det er noget, man kan bruge i sin hverdag på sin egen arbejdsplads. Fællesgruppen har derfor prioriteret, at få en rundvisning på det hjem, som afholder mødet.

5 Medarbejderindflydelse Fællesgruppemødene har allerede nu haft mange emner oppe og vende. Vi har i det forgangne år bla. drøftet: ykisk arbejdsmiljø, sikkerhed, tiltrækning af medarbejdere, personalegoder og seniorpolitik. Med hensyn til seniorpolitikken har det været en stor hjælp for mig og mine kollegaer på Mette Marie, at vi kunne høre, hvor- Niels Kindtler har været ansat i Mariehjemmene i 2 år som pædagogisk medarbejder ved det socialpsykiatriske pensionat Mette Marie i Vanløse dan man på de andre hjem har tacklet dette emne. Det, vi troede var et let emne, viste sig at indeholde flere aspekter, end vi lige først havde regnet med. Da vi er en lille arbejdsplads med otte ansatte, er det en stor hjælp at få input fra andre Mariehjem. I forbindelse med nedsættelse af en arbejdsgruppe til drøftelse af den faglige og strukturelle udvikling i Mariehjemmene, deltog en repræsentant fra fællesgruppen i gruppearbejdet. Det at være med i et sådant forum og blive hørt er også med til at fremme interessen for Mariehjemmene. 5 Et fremtidigt emne er, hvordan vi opbevarer/formidler følsomme personoplysninger. Det er et spændende emne, da vi på mange hjem befinder os i en periode mellem håndskrevene data og data, opbevaret på elektroniske medier. Et forum hvor ideer kan vokse og modnes Fællesgruppen er ung endnu, så den har ikke fundet sin endelige form. Vi mener, at alle ansatte, såvel medarbejdere som forstandere, kan have stor glæde af, at der er mulighed for på medarbejderplan at drøfte problemer og metoder. Forummet har ikke bemyndigelse til at disponere på institutionernes vegne, men kan alene opfordre og henstille. Med andre ord er det et forum, hvor ideer skal vokse og modnes. De enkelte repræsentanter i fællesgruppen skal så gå hjem til deres arbejdssted og på personalemøder prøve ideerne af på deres kolleger og ledelse. Jeg tror, at tiden, der gives til de enkelte medarbejdere, kommer mangfoldigt igen, da det øger den enkeltes arrangement, at deltage i opgaver, der ligger udenfor dagligdagens rutiner. Og giv os tid og rum til at mødes På Mariehjemmene vil vi gerne gøre tingene bedre og anderledes end de andre tilbud, der er på vores områder; derfor er en opbakning til deltagelse i fællesgruppen en nødvendighed. Som forstander på det enkelte hjem må man give plads til, at repræsentanterne i fællesgruppen fire gange om året bruger det meste af en arbejdsdag på at transportere sig og holde møde. Vores arbejdspladser ligger geografisk spredt over et stort område. På den baggrund ville det måske være en ide, at man udvidede møderne til 3 timers varighed, da de to timer hurtigt er gået, når vi også gerne vil nå en rundvisning og snak om stedet. Med fire møder årligt, er det ikke mange timer gruppen er samlet. Derfor er det måske en mulighed at drøfte en større udnyttelse af de elektroniske hjælpemidler, nu da alle Mariehjemmene er kommet på fælles centralt itsystem? Dette kræver imidlertid, at alle medarbejdere har adgang til og viden om det elektroniske kommunikationssystem. Lad os benytte adgangen til medarbejderindflydelse Vi håber på fortsat opbakning til fællesgruppen, for det er en enestående mulighed for at skabe fællesskab og fælles faglighed Mariehjemmene imellem. Og det ligger også som en naturlig del af 2007 med medarbejderindflydelse.

6 Fra vores egen verden Åbent brev til Praktiserende lægers betjening af plejehjemmene er - og har længe været - genstand for opmærksomhed. Ved forskellige lejligheder har der været rejst kritik af kvaliteten af den hjælp, beboere på plejehjem får af lægepraksis. Denne diskussion har bl.a. fået Dansk Folkeparti til at stille forslag til Folketingsbeslutning om at ændre loven, sådan at der knyttes en fast læge til hvert plejehjem. Partiets socialordfører, Pia Kristensen, har - som en del af forberedelsen til den debat, der vil komme i Folketinget -, sendt et brev til en række modtagere og efterlyst kommentarer eller bemærkninger til forslaget. I brevet skriver Pia Kristensen bl.a.: De mange vidnesbyrd om utilfredsstillende lægehjælp for plejehjemsbeboere gør det nødvendigt, at Folketinget og regeringen tager initiativ til at få forbedret forholdene. Redaktionen har valgt at sende Pia Kristensen brev og forslag rundt til forstanderne på de Mariehjem, der huser plejehjemsbeboere, og bringer her deres reaktioner på henvendelsen. Det mener vi på Ellen Mariehjemmet: Kære Pia Kristensen. Vi er ikke enige i de betragtninger, der bliver lagt til grund for lovforslaget. Det er ikke længe siden at fast læge-ordningen blev skrinlagt på de fleste plejehjem/centre. I Danmark ønsker vi at vores gamle skal have samme mulighed for selvbestemmelse som alle andre borgere. For nogle år tilbage blev pensionsudbetalingen ændret, så alle borgere får deres pensionen udbetalt og selv sørger for betaling af regninger o.a. De skulle også selv bestemme hvilken læge de ønskede. Når man selv vælger sin læge, vælger man, fordi man har tillid til pågældende, måske er lægen endog kendt 6 med hele familien, eller der er andre forhold, der gør sig gældende. Hvis den læge, man har valgt ikke lever op til forventningerne, kan man, som det er nu, frit skifte. Hvis der kun kommer én læge på et plejehjem/center, skal vedkommende have både plads og rum (træffetid) samt personalebetjening og materialer stillet til rådighed, da opholdet vil være af længere varighed. Udviklingen og dialog er bedre, når flere synspunkter kommer frem i lyset og ikke kun fra en person. Der kan også ligge en

7 fare i, at medarbejderne af nemheds hensyn kun ser den faste læge, og ikke får gjort opmærksom på, at der er andre valgmuligheder. I forslaget nævnes nogle problematiske samarbejder med læger i København. Men det er jo ikke det samme som at det er dårligt i hele landet. Vi er nogle, der har helt andre positive oplevelser med engagerede læger, der kommer på sygebesøg, når der er behov for det, og de kommer endog med gode råd og vejledning til personalet, hvis de har behov for det. Er en af byens praktiserende læger fraværende, har de selv sørget for at en kollega tager over. Åbent brev Forstander Lene Tronier. Ellen Mariehjemmet er et såkaldt friplejehjem, der rmmer 26 plejeboliger for ældre. men ikke alle skifter læge ved en indflytning på plejehjem. Står man imidlertid i den situation, at man ikke skal skifte læge, vil man ofte beholde sin gamle læge. Når samarbejdet med den gamle læge evt. begynder at halte, vælger man ofte at skifte til den læge, som har plejehjemmet har et godt samarbejde med. Derfor: lovforslaget ændrer intet i forhold til det, vi lever med i dag. Derimod har vi en katastrofal forskel på serviceniveauet når vores læge holder lukket (ferie, sygdom, kursus). Afløserne er meget svære at få fat i, og de opgaver, som han kan viderestille til vagtlægen, bliver det!! -Med dårligere betjening af de gamle og merarbejde for vore aftenvagter til følge. Forstander Maria Hedin. Louise Mariehjemmet er et almindeligt plejehjem med plads til 39 beboere. Ombygges til plejeboliger i Med venlig hilsen Lene Tronier, forstander, Ellen Mariehjemmet Det mener vi på Louise Mariehjemmet: Kære Pia Kristensen! Louise Mariehjemmet har i dag en praktiserende læge, som i praksis fungerer på samme måde som skitseret i det udarbejdede lovforslag. Det er en ordning, som fungerer udmærket. Lovforslaget ændrer altså intet for vores vedkommende. Vi har enkelte beboere, som ikke er tilknyttet vores læge, og det er rigtigt, at det har større omkostninger i tid og arbejde for medarbejderne, når den/de læger skal kontaktes. Min erfaring er dog, at plejehjemmene hurtigt lærer sig, hvilke af de praktiserende læger, der er samarbejdsvillige, og hvilke der ikke er det. Valget træffes naturligvis af den enkelte beboer; men vi bør være opmærksomme på plejehjemmets magt i situationen! Hvis plejehjemmet beskriver et samarbejde med en læge som godt, tager man som beboer eller pårørende den anbefaling seriøst. Vi har med andre ord ganske betydelig indflydelse på beboernes lægevalg; 7 Noget andet er, at vi for så vidt sagtens kan forstå afløser-lægens handlemåde! Det er dobbelt arbejdsbyrde at være vikarierende læge. Vedr. medicinadministrationen på plejehjemmet vil lovforslaget ikke ændre på de fejl, som sker på hospitalerne. Det er alene det enkelte plejehjems medicinrutiner og ihærdigheden i forhold til hospitalskontakten, som kan garantere, at der ikke sker fejl eller forglemmelser! Det er jo ikke praksislægen, der ringer til hospitalet ved en udskrivning!! Med venlig hilsen Maria Hedin, forstander, Louise Mariehjemmet Det mener vi på Dorthe Mariehjemmet: Kære Pia Kristensen! Tak for dit brev! Det er jo ikke hverdagskost at få et brev fra et menneske, der hedder Pia, og som er medlem af Dansk Folkeparti.. Tak for dit initiativ! Det er godt, at der er focus på de

8 vilkår, der gælder for samfundets gamle, og hvad det angår, har I bestemt en synlig profil. Lovforslaget er et godt bud på at få set på et element af de gamles liv! Der er også andre elementer, som med fordel også kan gøres til genstand for debat. Intentionerne, som du streger op i bemærkningerne, er vel to: at sikre, at der skabes en ordning, der gør det nemt og sikkert at få sygebesøg og at skabe en ordning, der er så lidt omkostningskrævende som muligt. -For læger og personale! Det forekommer at være særdeles fornuftige intentioner. Hvad skulle kunne tale derimod? Efter min opfattelse: én Åbent brev Forstander Flemming Høj Jermiin. Dorthe Mariehjemmet er almindeligt plejehjem under om- og tilbygning til plejeboliger og kommer til at rumme 90 boliger. meget grundlæggende pointe: Vi lever i et samfund og en tid, hvor selvbestemmelsesretten og den personlige frihed, individualiteten og respekten for enkeltindividet er markante pejlemærker i vor omgang med hinanden. Din og min generation er resultatet af en opvækst og opdragelse, der eklatant mere tydeligt end nogensinde før har nedbrudt autoriteter og udviklet samfundet i retning af: den personlige integritet er uantastelig, og vi vil ikke finde os i, at andre træffer beslutninger for os. Det slår igennem i alle felter af samfundet, men for at blive i vor verden: frit sygehusvalg, frit plejehjemsvalg, valgmulighed mellem flere udbydere af hjemmehjælpsydelser, adgang til alle typer noteringer, samfundet gør om hver enkelt af os (herunder journaler), styrkelse af patientklagenævn og regresmuligheder over for offentligt ansatte, fx sundhedspersonale, der begår fejl., etc., etc,. etc. Utallige eksempler på, at vi som samfund styrer imod, at vi vil gennemsigtighed og selvbestemmelse i alle facetter af tilværelsen. I det lys forekommer det mig forkert (og jeg kan allerede mærke mig selv stritte imod med alt, hvad jeg har i mig, hvis andre skal bestemme, hvem jeg en gang skal have som læge!!) at bevæge sig ud ad den vej, du læg- 8 ger op til. Jeg mener, du skal kikke andre steder hen. Hvorfor har vi indrettet (eller rettere: tilladt praksislægerne selv at indrette sig) os sådan, at vi finder os i, at en læge, som jo dybest set er ansat af og betalt af os -samfundet!- for at udføre nogle ydelser for os, som vi har brug for.at en læge både med argumenter om, hvad han tjener mest ved og hvad han har lyst til selv kan tage stilling til, om han vil tage på hjemmebesøg? Hvorfor er det ikke indført som et grundvilkår i det at have en lægepraksis? -Og hvorfor indregnes det ikke i honoreringen, sådan at lønnen ikke bliver tilfredsstillende uden at man løser den indlysende samfundsopgave, det er at besøge patienter i deres naturlige miljø? Hvordan kan det være, at dyrlægerne ude på landet har fundet ud af at tage ud til patienterne, mens vi har tvunget (næsten) alle mennesker til at stavre hen til lægen? - Mohammed og Bjerget, du véd!! Vi stiller jo krav til ham Mohammed, ikke sandt? hvis du vil tillade mig den finte. Hvad skal vi tænke om den gamle fru Olsen, der bor i blokken her ved siden af? Hun er 93, men -og godt for det!- ikke plejehjemskandidat. Hun klarer sig, men kommer ikke på gaden. Hendes læge er også én af dem, der ikke gider ta hjem til hende, så familien må stavle hende på benene og bringe hende til lægen, når hun har fået sig en svær influenza og er ved at komme ud af balance.og blive sygehuspatient. -Og der er rigtig mange gamle, der bor hjemme og ligner fru Olsen Hun bliver jo ikke hjulpet af forslaget Efter min opfattelse lider forslaget af to mangler: du accepterer et udgangspunkt, vi ikke nødvendigvis behøver at acceptere, og du giver køb på din og min selvbestemmelsesret og dermed respekten for os som enkeltindivider. Lige så længe man overhovedet kan sanse og samle -og helst en lille smule længere!!- skal vi selv bestemme! -Osse, hvem vi vil ha som læge. Det er os ansatte - herunder lægerne!, der ikke selv skal bestemme, når vi er på arbejde! Så skal vi løse de opgaver, vi sættes til at løse og selvfølgelig for den løn, vi aftaler. Med venlig hilsen Flemming Høj Jermiin, forstander, Dorthe Mariehjemmet Det mener vi på Rikke Mariehjemmet: Kære Pia Kristensen. Hermed Rikke Mariehjemmets svar vedrørende Dansk

9 Folkepartis forslag om praktiserende fast læge til plejehjem hvilket vi kun kan synes, er en rigtig god ide. Det synes vi af disse grunde: Lette forretningsgangen i hverdagen. Slippe for at ringe til forskellige læger, som har svært Åbent brev Forstander Haldis Seedorff. Rikke Mariehjemmet er et almindeligt plejehjem. Plejehjemmet lukker i år. læge, man bedst synes om og evt. har brugt gennem mange år. Forstander Hanne Munkholm. Hvis man kun har én læge til rådighed i huset, vil man meget nemt blive meget afhængig af denne enkelte læges kompetencer/betragtninger/beslutninger. Det kan give en vis risiko for indspisthed /låsthed i holdninger til f. eks medicin, som vel også var en del af problemet i Plejebosagen for år tilbage? Det kan som plejehjemspersonale være svært at gøre noget ved i dagligdagen, medmindre det er meget alvorlige ting, der er tale om. Jeg tror desuden, at man nemmere kommer til at betragte de ældre som patienter, hvis man går stuegang på faste dage! Detved at besvare opkaldet. Småbagateller kan samles op og gennemgås med plejehjemslægen under ét ved det faste (f.eks. ugentlige) besøg. Lægen får, ved at være fast tilknyttet huset, bedre kendskab til den enkelte borger samt bedre samarbejde med det faste, ansvarlige personale. Bedre mulighed for at regulere borgerens medicinforbrug ved fast gennemgang af medicinjournaler f.eks. hvert halve år. Bedre mulighed for at varetage hver enkelt borgers behov, for et så optimalt ophold på plejehjemmet som muligt herunder samarbejde med speciallæger. Med venlig hilsen Haldis Seedorff, forstander, Rikke Mariehjemmet Det mener vi på Else Mariehjemmet: Kære Pia Pia Kristensen! Jeg synes ikke, at ideen med en fast tilknyttet læge er uden problemer. Vi har et supergodt samarbejde med de praktiserende læger, som vores beboere hver i sær har valgt. Dette, at mange læger har deres gang i huset, sikrer en vis bredde og nuancering i kompetence og holdninger til vores beboeres lidelser og behov for behandling og hjælp. F. eks udarbejder alle læger med jævne mellemrum gennemgang af medicinskema m.v. Desuden synes jeg, det fortsat er en menneskeret at vælge den 9 Else Mariehjemmet er et såkaldt friplejehjem, der rmmer 29 plejeboliger for ældre. te at man skal kontakte lægen, når der er et lægebehov, giver også anledning til en ekstra overvejelse, i sammenligning med, at lægen alligevel lige kommer forbi. I mit tilfælde, hvor jeg driver et friplejehjem, vil mange af beboerne ofte kommer langvejs fra, og de vil derfor nok ofte vælge en sådan fast tilknyttet læge, da man ikke kender de lokale læger - også selvom, der ville være mulighed for andet lægevalg - ville det uden tvivl være det der ligger lige for. Den eneste fordel, jeg kunne se ved at få en fast læge til huset, ville være en mere rationel stuegang og noget konsulentsparring i dagligdagen, som måske ikke gøres så meget nu. Men den fordel opvejer for mig ikke de ulemper, jeg lige har skitseret ovenfor. Med venlig hilsen Hanne Munkholm, forstander, Else Mariehjemmet

10 Fra den store verden Artikel Jesper Maarbjerg En politiker fra Christiansborg sagde i radioen for nylig, at man havde indført en masse tilsynsbestemmelser på plejehjemsområdet, fordi der var de kendte problemer med de vendte bleer i Odder for nogle år siden. Hun sagde samtidigt, at man faktisk ikke byggede sine beslutninger på en viden om, i hvilket omfang Odderplejehjemmets praksis var almindelig i Danmark. Hun brugte derimod eksemplet på at vise, hvordan offentligheden kræver handling hurtigere end det er hensigtsmæssigt. Tilsyn eller tillid? Emnet blev aktuelt igen, da en fjernsynsudsendelse - ret tendentiøst - viste hvordan Fælledgården i København behandlede nogle af beboerne. Kravet blev stillet med det samme Nu skal tilsynet skærpes. Nu skal det gøres uafhængigt af kommunen - osv. Det vanskelige ved den slags episoder er, at det ikke er muligt at afvise tilsyn som nødvendige. Hvis man gør det, så er det fordi man nok har noget at skjule. At man kan sikre kvalitet på andre måder end ved tilsyn, er svært at overbevise andre om, når netop tilsynene i disse år faktisk afslører nogle kritisable forhold især på fødevareområdet er vi blevet overrasket et par gange. Som Mariehjem uden et kommunalt sikkerhedsnet i form af en driftsoverenskomst med en kommune, skal vi være særligt opmærksomme på ikke at få dårlige tilsynsrapporter og at modsætte sig tilsyn vil være farligt! Dokumentation af god pleje er vanskelig Problemet med al det tilsyneri er imidlertid tidsforbruget, der både ligger i den tid, selve tilsynene finder sted, men endnu mere i det noteringsarbejde, der er en forudsætning for tilsynsarbejdet. Vi kan ikke afvise, at vi skal kunne redegøre for, hvorfor vi har handlet på den ene eller anden måde. Men det er vigtigt, at tilsyn ikke handlingslammer gode medarbejdere, fordi man hele tiden i baghovedet tænker på, hvordan man nu skal beskrive det, man gør. Supplerende er det problematisk, at der næppe er mange, der er gået ind til arbejdet med ældre, fordi de har ønsket at skrive i journaler. 10 Udover tidsforbruget ligger der yderligere en fare for en falsk tryghed. Fælledgården var typisk en respekteret institution, hvor der var fine tilsynsrapporter. Men et skjult kamera kunne alligevel samle nogle kritisable situationer sammen. Er skærpede tilsyn tegn på mistillid Københavns Kommune er fremkommet med nogle reviderede regler for tilsynet, hvor man godt nok stiller store krav, men søger at gøre det på en måde, så tilsynsbesøgene og rapporteringerne bliver relevante for beboere og personalet på plejehjemmene ambitionen er at de ligefrem skal være inspirerende. Lad os se hvordan de kommer til at virke. Der er ingen vej udenom kravene om tilsyn er kommet for at blive, og de er delvist et symptom på den mistillid, man har til hinanden i et moderne samfund. Hvis der basalt havde været en stor tillid til det, der sker på plejehjemmene, så ville de påpegede og kritisable forhold nok være blevet betegnet som konkrete afvigelser fra det almindelige, men de dramatiske beskrivelser indebærer, at forholdene i stedet er blevet opfattet som reelle beskrivelser. Vores opgave for Mariehjemmene er at sikre et så tillidsfuldt forhold som muligt mellem det enkelte hjem, dets brugere og ansatte. Udviklingen at et tillidsfuldt forhold starter med, at den ældre selv har ønsket at blive beboer dér, hvor hun eller han skal bo. Vi skal have et godt renommé, så de fremtidige beboere og/eller deres pårørende får lyst til at se

11 Tilsyn eller tillid? nærmere på os. Vores status som friplejehjem understøtter denne start. Samtidig må vi imidlertid ikke give falske forventninger til den tilværelse, der kan leves i den nye bolig, for når dagligdagen indtræder, skal man kunne leve op til forventningerne. En ligeværdig dialog med beboere og pårørende er central for at skabe en tillidsfuld tilværelse, ligesom en moderne personalepolitik understøtter kvalitativt arbejde hos de ansatte, så de er i stand til at varetage opgaverne ordentligt. Man kan gentage et postulat så mange gange, at det til sidst får sandhedsværdi.. En kendt århusiansk læge, gerontopsykiateren Nils Gulmann, har haft det som sit synspunkt i flere år, og en kendsgerning er det, at der til stadighed er behov for at have fokus på medicinering af ældrebefolkningen, både den del af den, der bor i plejeboliger og de, som bor i andre boligformer. En anden kendsgerning er det, at medicin af de typer, der her har interesse, nemlig sovemedicin, beroligende medicin (tranquelizers) og de såkaldte lykkepiller (antidepressiva) alle er præparater, der fordrer en lægeordination.. Det er derfor en glidning, der er sket, når billedet tegner sig som om at det er plejehjemmene og plejepersonalet, der er de formastelige. Naturligvis må lægerne holdes fast på det den frie og ukrænkelige ordinationsret, som de i alle sammenhænge lovsynger i høje toner. - Og med til denne ret hører helt selvfølgeligt pligten til at forholde sig konkret og individuelt i hvert enkelt tilfælde af ordination. Muligvis er det dette sidste, det kniber med, hvis der er sandhed i det indledende postulat? I FOA s fagblad, fag og arbejde, januar 2007, bringes en artikel, som behandler emnet. Her gentages, at forbruget af antipsykopharmaca og benzodiazepiner (beroligende medicin) er alt for højt. Artiklens citerer Nils Gulmann, der især fremhæver, at de demente ikke er korrekt medicinerede ved at anvende disse to medicingrupper, og det er dette forhold, der lægges til grund for pointen om det for store forbrug. En anden artikel i samme fagblad belyser, hvilken særlig 11 Et tillidsfuldt arbejde i Mariehjemmene er således helt centralt. Man kan ikke med det forhindre, at der skal føres tilsyn men det kan forebygge sager, hvor den generelle utilfredshed er bevæggrunden for kritikken. Derved kunne det være, at tilsynsbesøg bliver inspirerende, og anmærkninger fra tilsynet får den konkrete status, de er ment som. Man kunne måske efterhånden få flyttet ressourcer der bruges til at beskrive fejl, så de i stedet bruges til at gøre det rigtige. De gamle bliver fyldt med medicin medicin, der efter speciallæge Peter Johannsens faglige opfattelse er den rette til demente mennesker, nemlig medicin, der hæmmer nedbrydningen af det stof, der sørger for nevecellernes evne til at sende signaler videre i nervebanerne, Alzheimer-medicin. I Rødovre kommune har Ældre- og Handicapafdelingen i lyset af den standende debat foretaget en opgørelse af medicinforbruget blandt kommunens 277 borgere på 4 plejehjem. I anden sammenhæng er det opgjort, hvor mange af de samme borgere, der af fagfolk har fået diagnosen demens. Mens gruppen af demensramte i kommunen, totalt set, udgør 6 % af de over-65-årige (marts 06), udgør den i plejeboligerne 26 %., idet undersøgelsen dog fremhæver, at en stor del af de demente ikke er diagnosticerede. -Tallet må således forventes reelt at være højere. I opgørelsen fra nov. 06 om medicinforbruget får 31 % af borgerne i plejehjemsboliger psykopharmaca. Lægges det til grund, at der er et mørketal i opgørelse af demente (jfr. ovenfor), og at der i gruppen er et antal personer, der får præparatet på skizzofren eller skizzoid indikation, forekommer der at være en balance, om end en egentlig sammenhæng vil kræve nærmere udredning. I Rødovreopgørelsen er der ikke mulighed for at gøre op, hvor mange af de diagnosticerede demens-ramte, der får den særlige medicin, omtalt ovenfor, Alzheimer-præparater. Flemming Høj Jermiin, forstander, Dorthe Mariehjemmet

12 MarieBladets bagside Så blev det Louises tur Louise Mariehjemmet, Svenskelejren 1 i Brønshøj, skal bygges om og udvides. Byggeriet starter til oktober 2007 og omfatter hele ejendommen, hvor der i dag bor 39 plejehjembeboere. Inden man ser sig om skal Louise Mariehjemmet omdannes til en byggeplads. Det har ellers holdt hårdt med at komme så langt. Allerede i 2003 traf bestyrelsen beslutning om at den ville sætte alle kræfter ind på ikke blot en tiltrængt renovering af ejendommen men en modernisering til tidssvarende plejeboliger. Fonden Mariehjemmene overtog det daværende Plejehjem Degnemosegård i 2002 og allerede på overtagelsestidspunktet trængte den godt 30 årige ejendom til en renovering. Det var der for så vidt sat penge af til, men renoveringen rummede ikke en nødvendig modernisering af ejendommen til tidssvarende pleboliger. Mange forhindringer senere modtog man så endelig i december 2006 meddelelse om, at det såkaldte Skema A var blevet godkendt. Moderne 2 rums lejligheder Ombygningen rummer også en udvidelse, idet der bliver bygget en etage mere på ejendommen. Ved ombygningen bevares antallet af boliger med 13 boliger på hver af de 3 øverste etager. Alle servicearealer lægges i den underste etage. De nye boliger bliver 2 rums lejligheder med eget køkken og toilet / bad og får et bruttoareal på ca. 75 m 2. Ombygningens karakter og omfang betyder, at den ikke kan gennemføres etapevist eller på anden måde, hvor beboerne helt eller delvist opholder sig i ejendommen. Der er derfor brug for genhusning af alle beboerne under hele den 14 måneder lange ombygningsperiode. I skrivende stund arbejdes der på at finde det helt rigtige sted, som ikke forringer beboernes vilkår, og som ikke mindst af hensyn til personale og pårørende ikke ligger for langt fra Louise Mariehjemmet. Arne Skovgaard Nielsen Kristian Wedel Andersen ny udviklingskonsulent fra 1. marts 2007 Kristian er 46 år, ergoterapeut og har videreuddannelse i offentlig administration og politik, Master of Public Policy (MPP). Kristian har de seneste tre år været ansat i Socialt Udviklingscenter SUS, som giver ham følgende omtale på sin hjemmeside Projektleder i projekterne: Boliger til mennesker med handicap og Vidensformidling og udvikling af indsatser for socialt udsatte grønlændere. Arbejder desuden i projekterne: Tværfaglig Netværk Socialpsykiatri, Udviklingshæmmede med sindslidelser, Kvalitetsudvikling gennem brugerindflydelse - KUBI. Derudover med supervision og personaleudvikling. Kristian har tidligere været ansat som udviklingskonsulent i Mariehjemmene i en 3-årig periode fra Arne Skovgaard Nielsen 12