Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 DEN GODE FØDSEL Afrapportering fra arbejdsgruppen under DADJ og DSOG Kommissorium At belyse og definere Den gode fødsel i tværfagligt regi, herunder belyse hvordan Den gode fødsel sikres, bl. a. ved at fokusere på: Arbejdsmetode organisering af fødselshjælpen samarbejdet kvinden/parret - jordemoder - obstetriker beslutning om fødselsmåde beslutning om indgreb i fødslen smertelindring information fysisk miljø den direkte fødselshjælp ressourceanvendelse Arbejdsgruppen har holdt 4 møder: i Jordemoderforeningens lokaler, på Skive fødeklinik, på Rigshospitalet, og på Pharmacia, København. Vi har efter det første møde foretaget litteratursøgning, kopieret artikler og fordelt dem mellem os. Efter det andet møde har vi forsøgt at kondensere resultatet af vores diskussioner. Arbejdsgruppens medlemmer Jordemoder Ellen Tobiassen, Holbæk, jordemoder Lene Nielsen, Skejby, jordemoder Karin Asmussen, Skive, overlæge Lone Hvidman, Skejby, overlæge Jens Langhoff-Roos, Rigshospitalet, afdelingslæge Nini Møller, Hillerød, overlæge Ditte Trolle, Holstebro. Jordemoder Margrethe Nielsen deltog i de første tre møder. Arbejdsgruppen har således været ret ensidigt sammensat, i det den udelukkende har bestået af fagpersoner. Indledning Hvordan Den gode fødsel defineres, vil være bestemt dels af den kultur den finder sted i, dels af de individer der er berørt af den. Der vil derfor aldrig være en entydig

2 definition, der er uforanderlig over tid. Vi har brugt meget tid i gruppen på at diskutere, om vi skulle betragte fødslen som en medicinsk eller en eksistentiel begivenhed, og har måtte erkende vores relative inkompetence med hensyn til det sidstnævnte aspekt. Vi må også erkende, at vi står på bar bund hvad angår de fødendes mening om en god fødsel. Der eksisterer ikke nogen dansk undersøgelse af dette, og rapporten bliver derfor i høj grad baseret på udenlandske studier. Fagpersonernes mening kan meget vel være meget forskellig fra de fødendes mening, da arbejdsgruppens medlemmer også overvejende er kvinder født omkring midten af sidste århundrede, der mere eller mindre aktivt har oplevet feminismen i 70-erne og 80-erne. Et element af feminismen bestod i oprøret mod læger og hospitalsfødsler (læs: mænd og teknologi). Det er ikke givet, at dagens fødende kvinder har samme behov for dette oprør (1). Forudsætningerne for fødsel og forældreskab kan også variere. I rapporten forudsættes det at det drejer sig om en begivenhed hvor en kvinde bringer et barn til verden, som hun er biologisk mor til og også skal være social mor til. Der er tre interessenter i fødslen: De fødende (der også omfatter manden/familien), fagpersonerne og samfundet. De fødende De fødende ønsker et raskt barn og at kvinden kommer igennem fødslen uden men, men det er ikke nok - og i øvrigt heller ikke en forudsætning - for at en fødsel skal kaldes god. Tryghed, baseret på tillid til behandlernes faglige kompetence, synes at være er afgørende (3). Jo større denne tryghed er, desto bedre er de fødende rustet til at håndtere (cope with) uforudsete og evt. dramatiske forløb, der kan indebære en oplevelse af at kontrollen fuldstændig overgives til fagpersonerne. At blive forstået og respekteret som individ er ligeledes uhyre væsentligt. Det betyder at man får den information man ønsker, at man under fødslen er centrum for behandlernes omsorg og opmærksomhed, og at man selv afgør hvilken grad af kontrol over forløbet man skal have. Nøgleordene er de fire C er (2): Continuity (få behandlere) Choise (informeret valg) Control (indflydelse på processen) Coping (evne til at håndtere fødslen på et emotionelt plan) Ud fra den foreliggende litteratur er det de ovennævnte forhold, der synes at være afgørende for de fødendes oplevelse af fødselsforløbet, og det er tilsyneladende relativt uvæsentligt for de fødende, at fødslen er hvad vi definerer som normal - dvs. uden indgreb. Fagpersonerne Målet for de involverede fagpersoner er også raske børn og tilfredse forældre, men overvejende ud fra andre bevæggrunde. Drivkraften her er et grundlæggende humanistisk værdigrundlag, men også den faglige stolthed og glæden ved at gøre et

3 godt arbejde. Fagligheden kan blive uforenelig med den humanistiske holdning i situationer, hvor den fødende kvinde f.eks. har et ønske om en anden behandling end den der medicinsk er mest forsvarlig. Et fremsat ønske om andre behandlingsmetoder end de gængse kan også betyde, at fagpersonen føler at der sættes spørgsmålstegn ved hans/hendes faglige kompetence, og i sidste ende kan en diskussion udarte til et spørgsmål om, hvem der skal have magten over forløbet. Den faglige kompetence baseres i størst mulige udstrækning på videnskabelig evidens, men må også delvis hvile på et empirisk grundlag, da kun overvejende relativt enkle problemstillinger er testet videnskabeligt. Dette forhold giver rige muligheder for, at den enkelte behandlers personlige erfaring og holdninger i høj grad præger det faglige udtryk. Det kan skabe utryghed hos de fødende, der kan opfatte det som uenighed i faggrupperne. Fagpersonerne har også et forhold til ressourceforbrug, dog mest udtalt når der opleves at der ikke er ressourcer nok til at arbejdet kan udføres så godt som man gerne vil. Samfundet Samfundets interesse i fødslen er at den resulterer i borgere, der kan bidrage positivt til samfundets udvikling. Konkret vil det sige sunde og raske børn og tilfredse forældre. Samtidig må fødslen være ressourcemæssigt forsvarlig. Endelig har samfundet også etiske grundprincipper, der forventes overholdt. De enkelte punkter i kommissoriet Organisering af fødselshjælpen Kontinuitet (personlig eller faglig) opleves af de fødende som væsentlig for kommunikation og tryghed (3) og ser ud til at kunne mindske antallet af indgreb (4). En organisering af svangreomsorg og fødselshjælp baseret på en høj grad af kontinuitet, burde også kunne mindske tidsforbruget ved de enkelte kontakter og derved være ressourcebesparende. I forbindelse med fødslen kan kontinuiteten evt. understøttes ved hjælp af en doula (ikke faguddannet støtteperson), hvilket i udenlandske undersøgelser har øget de fødendes tilfredshed med fødselsforløbet og haft positive medicinske virkninger for mor og barn(5). For fagpersonerne opleves kontinuitet sædvanligvis også positivt. Herudover er det vigtigt at basale arbejdsmiljømæssige forudsætninger er i orden, dvs. indflydelse på egen arbejdssituation, funktion i overskuelige hold og en begrænset mængde strukturelle omorganiseringer. Samarbejdet kvinden/parret - jordemoder - obstetriker For de fødende er det væsentligt at samarbejdet baseres på respekt for individet. De fødende forventer også at fagpersonerne er fagligt kompetente, og at de får sandfærdig og dækkende information (6), så de er i stand til at træffe et informeret

4 valg. De fleste ønsker formentlig som udgangspunkt en lavteknologisk fødsel, men ønsker samtidig umiddelbar tilstedeværelse af medicinske specialister, hvis det bliver nødvendigt (3, 7). I det tværfaglige samarbejde mellem jordemoder og obstetriker gælder, at det netop skal dreje sig om et samarbejde, hvor målet er bedst mulig kvalitet for den fødende og ikke individuel positionering. Forudsætningen er en fælles faglig platform, kombineret med respekt for hinandens forskellige viden og kunnen. Beslutning om fødselsmåde De fødende ønsker i stigende grad selv at bestemme, hvordan de skal føde (3, 8). Vi tror at de fleste skandinaviske kvinder stadig synes den vaginale naturlige fødsel er at foretrække, når der ikke er komplikationer, men sådan er det ikke f.eks. i Brasilien (9). Et elektivt kejsersnit indebærer en grad af forudsigelighed og kontrol, som den vaginale fødsel aldrig vil kunne nå. Det er også efterhånden et indgreb behæftet med så få bivirkninger, at de medicinske argumenter for vaginal fødsel kontra elektivt kejsersnit er svindende(10). Dette opleves som et tab for mange fagpersoner, der dels føler at et spændende arbejdsfelt tages fra dem, dels at deres medicinske viden om og holdninger til fødslen negligeres. Det psykologiske og eksistentielle aspekter er uafklarede, ligesom de økonomiske. Beslutning om indgreb i fødslen Vi har indtryk af at det for de fleste fødende er vigtigt at der er fremgang i fødslen, når først den er begyndt, og de har en positiv holdning til indgreb der understøtter progressionen når det fagligt tolkes at være nødvendigt (11). Også her gælder dog de grundlæggende regler om respekt for individet og tryghed ved behandlernes faglige kompetence. I praksis vil den fødende oftest overlade beslutningen om indgreb til de involverede fagpersoner, således at der bliver tale om informeret samtykke, snarere end informeret valg. Det er en forudsætning for informeret samtykke under fødslen at kvinden forinden har kendskab til de tilbud og rutiner der er på fødestedet. Fagpersonerne oplever, at der i konkrete situationer kan blive nødvendigt at i nogen grad overtage beslutningsmyndigheden, og at det ville være at svigte dels den fødende, dels sin egen faglighed at undlade dette. Smertelindring Fødselssmerte bliver ofte omtalt negativt, og i henhold til den foreliggende litteratur ønsker kvinder generelt at have mulighed for effektiv smertelindring, når de spørges før fødslen (11, 7) Når kvinderne spørges efter fødslen, kan smerten imidlertid også opfattes positivt, og der er tilsyneladende ikke korrelation mellem smertelindring og tilfredshed med fødselsforløbet (1, 12). Det er muligvis graden af coping der har indflydelse på hvordan smerten opfattes. Den psykologiske betydning af smerten er der meget lidt viden om, og den er svær at måle. Specielt blandt jordemødre er der

5 en udbredt opfattelse af at smerten og håndteringen af denne er positiv for kvindens personlige udvikling og transitionen til mor. Information De fødende ønsker tilsyneladende information der gives i form af en dialog, hvor oplevelsen at blive hørt og taget alvorligt er afgørende (3). Information uden vejledning, hvor der tages hensyn til den enkelte, kan dog virke følelseskold og uengageret. For fagpersonerne er det et problem, at der mangler videnskabelig evidens for en stor del af de obstetriske behandlingsmetoder og rutiner, og at naturvidenskabelig argumentation ofte kommer til kort overfor de fødendes erfaringsbaserede holdninger. Fysisk miljø For de fødendes vedkommende er det svært at evaluere betydningen af det fysiske miljø per se. Det vil oftest dreje sig om et miljø der tilstræbes at virke hjemligt og lavteknologisk, og det vil ofte være kombineret med en fødselshjælp der baseres på et ønske om så naturligt et forløb som muligt, typisk på fødeklinikker. Det vil derfor være raske kvinder med ukomplicerede fødsler, der føder i sådanne omgivelser. Hos disse ser det ud til, at hjemlige omgivelser øger tilfredsheden og mindsker indgrebsfrekvensen (13, 14, 15). Tiltalende fysiske omgivelser har en positiv virkning på de fagpersoner der skal arbejde i det, ligesom det naturligvis er af betydning at lokalerne er praktisk indrettet og hygiejnisk i orden. Den direkte fødselshjælp Dette punkt er diskuteret i de ovenstående rubrikker. Ressourceanvendelse Vi har ikke kunnet finde undersøgelser eller litteratur, der direkte omhandler forbindelsen mellem ressourceforbrug og gode fødselsforløb. I en dansk rapport (Skive - Viborg) (16) hvor klinikfødsler og hospitalsfødsler blev sammenlignet bl.a. med hensyn til pris og patienttilfredshed var der ikke forskel i kvindernes tilfredshed med fødslen, men klinikfødslerne var dyrere end hospitalsfødslerne. Konklusion, anbefalinger Der foreligger meget begrænset viden om hvad der karakteriserer Den gode fødsel for de fødende, fagpersonerne og samfundet i Danmark. Da denne viden må være essentiel for rationel brug af de forhåndenværende ressourcer, foreslår arbejdsgruppen derfor at der foretages en undersøgelse af, hvad danske fødende, fagpersoner og sundhedspolitikere i amterne forstår ved en god fødsel. Vi forestiller os at kvinderne spørges to gange - dels under graviditeten, hvor formålet er at

6 klarlægge hvilke faktorer kvinderne på forhånd mener er vigtige for en god fødsel, dels efter fødslen, hvor der fokuseres på hvad der havde betydning i praksis. I arbejdsgruppen har vi fundet det værdifuldt at samarbejde ud fra vores forskellige forudsætninger. Vi vil derfor foreslå at DSOG og DADJ tager initiativ til tiltag på landets fødeafdelinger, der kan bedre kommunikation og forståelse mellem faggrupperne, opdatere vores fælles viden og bearbejde vores holdninger. I arbejdsgruppen er der en positiv stemning over for at stille sig til rådighed for denne opgave. Litteratur 1. Kjeldsen ACM. Når kvinder føder. Et essay om kropslig, kvindelig og delt erfaring. Institut for antropologi, Københavns Universitet, 1997 (bachelor essay). 2. Hundley VA et al. Satisfaction and the three C s. Br J Obstet Gynaecol 1997; 104: Legkvinnekonferansen om fødsels- og barselsomsorgen. Statens Helsetilsyn, Norge, Page L, et al. Clinical interventions and outcomes of One-to-One midwifery practice. J Publ Hlth Med 1999; 21 (3): Hodnett 6. Caregiver support for women during childbirth (Cochrane Review) In: The Cochrane Library, Issue 1, Oxford. Update Software. 6. Wilde B et al. Quality of Care. Scand J Caring Sci 1994; 8: Trovik J, et al. Hvis de fødende selv kunne velge... Tidsskr Nor Lægefor 1995; 115: Bundgaard Y. Det er den fødende - ike jordemoderen - der foretager det informerede valg! Tidsskrift for jordemødre 2000; 8: 14 (læserbrev). 9. Mello e Souza, C de. C-sections as Ideal Births: The Cultural Constructions of Beneficience and Patients Rights in Brazil. Cambridge Quaterly of Healthcare Ethics 1994; 3: Hannah ME et al. Planned caecarean section versus planned vaginal birth for breech presentation at term: a randomized multicentre trial. Lancet 2000 Oct 21; 356 (9239):

7 11. Impey L. Maternal Attitudes to Amniotomy and Labour Duration. Birth 1999; 26: Waldenström U. Modern maternity care: does safety have to take the meaning out of birth? Midwifery 1996; 12: Waldenström U, Nilsson CA. Experience of childbirth in birth center care. Acta Obstet Gynecol Scand 1994; 73: Waldenström U, Nilsson CA. Women s Satisfaction with Birth Center Care: A Randomized, Controlled Study. Birth 1993; 20: Hodnett ED. Home-like versus conventional institutional settings for birth (Cochrane Review) In: The Cochrane Library, Issue 1, Oxford. Update Software. 16. Kallestrup L, Høst S. Evaluering af Fødeklinikken i Skive, Viborg Amt

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Forældrenes oplevelser af fødegangene Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger LUP fødende 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Projektets problemstilling og formål: Baggrund

Projektets problemstilling og formål: Baggrund Den gode fødsel Projektets problemstilling og formål: Projektet ønsker at beskrive og analysere fænomenet den gode fødsel. På fødeafdelinger landet over oplever lægerne og jordemødrene i stigende grad

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested:

Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: Dato: 6. marts 2012 Brevid: 1621031 Bilag 1: Beregninger for etablering af fødeklinikker Fødetilbud: Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2009 beskrives der 3 følgende muligheder for fødested: 1.

Læs mere

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION

FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION 1 FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION Metropols forskningsdag 2014 Kirsten Hasman Cand. Scient. San, Jordemoder BAGGRUND Vestimulation

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/28913 Dato: 16. januar 2012 Notat Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Baggrund: Notatet: Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud

Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd om fødsler og lægemidler. Jeg er af Sundhedsudvalget blevet stillet to samrådsspørgsmål. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 740 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets sundhedsudvalg

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Overordnet bilagstabel

Overordnet bilagstabel LUP Fødende 2015 - Partnere Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation August 2012 Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Deltagerinformation for det videnskabelige forsøg: Formodning af livmoderhalsen med misoprostol ved graviditet efter terminen Modning af de

Læs mere

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent.

Projektets konkrete mål er at nedbringe antallet af børn med iltmangel i forbindelse med fødslen med 50 procent. Sikre fødsler D. 30. august 2012 Om Sikre fødsler Sikre fødsler har som formål at opnå konsistent høj patientsikkerhed på alle landets fødeafdelinger, sådan at alle fødsler forløber sikkert. Projektets

Læs mere

Kvalitet og organisering af fødselshjælp er der en sammenhæng? Lillian Bondo Jordemoder, MPH, Formand for Jordemoderforeningen

Kvalitet og organisering af fødselshjælp er der en sammenhæng? Lillian Bondo Jordemoder, MPH, Formand for Jordemoderforeningen Kvalitet og organisering af fødselshjælp er der en sammenhæng? Lillian Bondo Jordemoder, MPH, Formand for Jordemoderforeningen JA Tak for opmærksomheden Enkelte spørgsmål? Sundhedsstyrelsen Formålet med

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

Svangrepraksis i Danmark En rundringning

Svangrepraksis i Danmark En rundringning Svangrepraksis i Danmark En rundringning Sarah Fredsted Villadsen, Hodan Jama Ims og Anne-Marie Nybo-Andersen Afdeling for Social Medicin Dias 1 Baggrund i europæisk sammenhæng - Etnisk ulighed i reproduktiv

Læs mere

Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder

Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder Indledning Undervisningsministeriet igangsatte i foråret 2000 et reformarbejde vedr. de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. I den forbindelse blev

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1

SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 SYGEHUSFORDELTE KVALITETSINDIKATORER FOR LAVRISIKO FØRSTEGANGSFØDENDE 2005 2006 (1.-3.kvartal)* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300

Læs mere

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende

LUP 2013 resultater For LUP indlagte, LUP ambulante, LUP fødende Sundhedssamordningsudvalget.4.4 LP resultater For LP indlagte, LP ambulante, LP fødende Fortroligt indtil offentliggørelsen i uge 8 4 844 LP Samlet indtryk Region Syddanmark, regionsniveau LP indlagte

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

U-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK

U-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK PROGRAM U-KURSUS I INTRAPARTAL OBSTETRIK 12.12.12 14.12.2012 Kursussted: Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29 Klinikbygningen indgang 50 Lokale Marie Krogh Kursusledelse: Overlæge, ph.d. Jan

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message

Læs mere

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet. 1 Li Thies-Lagergren er medfvorfatter til en artikel, som har publiceret

Læs mere

Patientoplevet kvalitet LUP fødende resultater 2013

Patientoplevet kvalitet LUP fødende resultater 2013 Patientoplevet kvalitet LP fødende resultater 2013 SASFREMSTILLIN Region Syddanmark inviterer hvert år en stor gruppe af fødende kvinder til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse omhandlende kvindernes

Læs mere

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

P O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler.

Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. Dato 30. august 2013 Sagsnr. 2013070690 hgj hgj@dkma.dk Til: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Plan for overvågning og tilsyn med regionernes brug af lægemidler til igangsættelse af fødsler. 1. Indledning

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau LUP Fødende 2015 - Kvinder Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og fødestedsniveau Svarfordeling for alle spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen på: www.patientoplevelser.dk/lupf15/vejledning

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv

Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Håndtering af PROM i et jordemoderfagligt perspektiv Maria Lundbo Marie Badsberg Dittmer Signe Brems Kristensen Hold J09v Modul 14 Bacheloropgave 6. juni 2012 Vejledere: Lene Toxvig Margrethe Møller University

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Hvordan opleves et fødselsforløb med epiduralblokade som smertelindring af fødende kvinder?

Hvordan opleves et fødselsforløb med epiduralblokade som smertelindring af fødende kvinder? Hvordan opleves et fødselsforløb med epiduralblokade som smertelindring af fødende kvinder? Ingrid Jepsen, jordemoder, lektor, SD, MPH; jordemoderuddannelsen, UCN Kurt Dauer Keller, cand.psyk., PhD, associate

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2014 1. september 2013-31. august 2014 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter for Epidemiologi

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Idet både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har ansøgt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4

Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Selvevaluering 2017 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2017... 4 Formål... 4 Undersøgelsen... 4 Inden skolestart... 6 I løbet af skoleåret... 6 Indplacering

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid 1.lægebesøg Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid og hva så? Hvad skal den gravide gøre? Besøg hos egen læge Fødested? Gravid og hva

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending

Læs mere

Fødeplanambulatoriet. Information til gravide. Vælg farve. Samtaler og fødselsaftaler. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Fødeplanambulatoriet. Information til gravide. Vælg farve. Samtaler og fødselsaftaler. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til gravide Fødeplanambulatoriet Samtaler og fødselsaftaler Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Velkommen til Fødeplanambulatoriet Fødeplanambulatoriet

Læs mere

Vending af foster i sædestilling

Vending af foster i sædestilling Information til gravide Vending af foster i sædestilling Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012

Bilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012 Bilag til dagsordenspunkt vedrørende NIP Fødsler, Regionsrådet 22. februar 2012 Nedenstående tabel viser resultaterne for indikatorerne for NIP Fødsler og regionens samlede opfyldelse af standarderne fra

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere