Evaluering af BedreBolig-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af BedreBolig-ordningen"

Transkript

1 Evaluering af BedreBolig-ordningen Testforløb i ni kommuner Geelmuyden Kiese Denmark Jorcks Passage 1 A, 3. Sal, 1162 Copenhagen (+45) , gknordic.com/dk

2 Dato: Til: Energistyrelsen Attn.: Lars Korsholm Fra: Geelmuyden Kiese Trine Wichmand Larsen Mia Baltzer-Andersen Evaluering af BedreBolig-ordningens testforløb Baggrund Ni testkommuner har deltaget i testforløbet af BedreBolig-ordningen. De ni kommuner er: Fredensborg Kommune Høje Taastrup Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Esbjerg Kommune Skanderborg Kommune Morsø Kommune Energibyen Frederikshavn Testkommunerne har undervejs i forløbet deltaget i en række møder med Energistyrelsen og derudover fået tilbudt sparing og rådgivning fra Energistyrelsens Rejsehold. Inden den nationale lancering af BedreBolig er Geelmuyden Kiese (GK), som sekretariatsfunktion for BedreBolig, blevet bedt om at gennemføre en evaluering af testforløbet. Formål Formålet med evalueringen af BedreBolig-ordningens testforløb er at afdække udfordringer og løsninger i forhold til forankringen af ordningen i de ni testkommuner, herunder: testforløbet, den organisatoriske sammensætning, samarbejdet med aktørerne, brug af og erfaringer med BedreBolig-værktøjerne, den oplevede effekt og værdi af ordningen, kommunernes behov for sparring og støtte etc. Testkommunernes erfaringer skal bidrage til at forbedre og optimere BedreBolig-ordningen, inden ordningen bliver udrullet nationalt. Fremgangsmåde Evalueringen blev gennemført som telefoninterviews med de ni testkommuner á to runder. Første evalueringsrunde blev foretaget i uge 19 og havde til formål at afdække udfordringer og løsninger på det organisatoriske plan i forhold til den interne forankring af BedreBolig-ordningen i de ni testkommuner. Anden runde blev foretaget i uge 22 og fokuserede på at afdække udfordringer og løsninger i forhold til den eksterne forankring, dvs. arbejdet med de eksterne aktører (BedreBolig-rådgivere, banker, ejendomsmæglere, forsyningsselskaber, borgere). Kontaktpersonerne i de ni testkommuner havde på forhånd modtaget den godkendte spørgeramme per mail. Hvert evalueringsinterview tog i gennemsnit mellem min.

3 Hovedkonklusioner På baggrund af de to evalueringsrunder har GK samlet og opsummeret hovedkonklusionerne fra evalueringen. Overordnet set har tilbagemeldingerne fra de ni testkommuner været: Kommunerne var positive over at være med i testforløbet af BedreBolig, fordi det har været spændende at være med i noget nyt og interessant at være udvalgt som fokuskommune. Mange af kommunerne betragtede ordningen som det bedste alternativ på markedet. Samtidig har der dog også været en del frustrationer forbundet med at være i et testforløb, hvor tidsplanen var meget stram og implementeringen var sammenfaldende med udviklingsfasen. Kommunerne lagde stor vægt på, at BedreBolig er en national ordning, der er tilrettelagt med en bred vifte af aktører og med en autoritet som Energistyrelsen bag, da det gav flere muligheder og åbnede flere døre til landsdækkende aktører, som kommunen ikke selv formår at skabe. Alle kommuner har fremhævet sparring med Energistyrelsen, Rejseholdet og især de øvrige testkommuner som meget værdifuld (en eller flere parter). Den interne forankring var det mindst problematiske i forløbet, hvorimod kommunerne har mødt størstedelen af deres udfordringer omkring den eksterne forankring og samarbejdet med aktørerne. Flere kommuner nævnte vigtigheden af at kunne fremsætte en business case i dialogen med aktørerne som salgsredskab for at få aktørerne til at købe ind på konceptet og se deres eget potentiale/formål i at deltage. Da evalueringen blev gennemført, var mange af kommunerne stadig kun i den begyndende implementeringsfase, hvilket betyder, at værdien af ordningen ikke står klar endnu. De ni testkommuners tilbagemelding er sammenfattet nedenfor i mere uddybende form. Samarbejdet med Energistyrelsen Energistyrelsen og Rejseholdet har generelt fået ros for deres lydhørighed, engagement samt dialogorienterede og interesserede tilgang, især senere hen i forløbet. Flere nævnte, at både Energistyrelsen og Rejseholdet også har vist stor velvillighed for eksempel omkring at deltage på de første møder med aktørerne, hvilket har været en vigtig støtte for kommunerne i forhold til at kunne hjælpe dem med at besvare spørgsmål, når de skulle præsentere det nye koncept for aktørerne. Dog virkede det som om, at Energistyrelsen har haft svært ved at imødekomme alle forespørgsler, men at det har været positivt, at en repræsentant fra Rejseholdet kunne deltage i deres sted. Kritik af projektledelsen Næsten alle kommuner har kommenteret timingen og den meget pressede tidsplan, der blandt andet gjorde opstartsfasen meget hektisk især op til 6. januar, hvor der var tilmelding til rådgiveruddannelsen. Flere kommuner tilføjede dog, at det meget pressede forløb formentlig ikke skyldtes Energistyrelsen, men at der var nogle højere oppe i systemet, som pressede på. Derudover blev det også påpeget, at tunge arbejdsgange hos Energistyrelsen forsinkede tingene, herunder at der for eksempel gik tre uger fra møderne fandt sted til, at der blev sendt referat ud. Derudover blev det også nævnt, at nogle af materialerne og værktøjerne (templates, breve etc.) blev sendt for sent ud til kommunerne, så de enten blev nødt til at udarbejde materialet selv eller skulle nå at tilpasse det, inden det fungerede til kommunalt brug. I nogle kommuner gav den lidt ustrukturerede projektledelse nogle problemer i forhold til baglandet, fordi ordningen dermed mistede noget troværdighed, da det gav indtryk af, at der ikke var styr på tingene. En kommune nævnte, at testforløbet ikke var blevet gennemført som et egentligt pilotprojekt, fordi timingen og blandt andet markedsføringsdelen ikke ville være sammenligneligt i forhold til, når det nationale projekt bliver udrullet. Det blev påpeget, at det virkede som om, at Energistyrelsen ville for mange ting på en gang; køre et testforløb, samtidig med at udrulle nationalt inden testforløbet var helt færdigt at Energistyrelsen red på flere forskellige heste i forskellige tempi. Men som det også blev nævnt, anså flere det også som forventeligt i et testforløb. Rejseholdets rolle Der hersker divergerende opfattelser af Rejseholdets rolle. Nogle kommuner har udtryk meget stor begejstring for Rejseholdet og den sparring, de har haft med dem. Andre har ikke følt, de fik så meget ud af deres input, at de ikke bistod med tilstrækkelig inspirerende ideer til at hjælpe kommunen videre og ikke havde nok ressourcer eller kunne hjælpe med konkrete ting. Dette afspejler formentlig, at der var spredning i, hvor stor erfaring 3

4 kommunerne har med at arbejde med projekter af denne art tidligere, hvor nogle har følt et større behov for at få mere støtte end andre, som har prøvet denne type processer før. Problemer med BedreBolig-uddannelsen Ud over den korte deadline for tilmelding til BedreBolig-uddannelsen har flere kommuner nævnt, at det har været svært at få plads på uddannelserne. Derfor fremsatte nogle af kommunerne et ønske om, at testkommunerne var blevet prioriteret, så de i hvert fald var sikre på en plads, da det var helt essentielt for, at de kunne fungere som testkommune. I nogle kommuner har gruppen af rådgivere været for lille som udgangspunkt. Nogle kommuner har derudover stået med en udfordring i forhold til, hvem der blev uddannet, men også hvor mange der rent faktisk kommer til at gennemføre både modul 1 og modul 2. Nogle håndværkere har gennemført modul 1, men forventede ikke at gå videre med modul 2 på grund af kravet om et kvalitetssikringssystem, som er for dyrt at etablere for mange i denne aktørgruppe. Derfor foreslog en kommune, at man ændrede kravene til kvalitetssikringssystemet og lavede en ny opbygning af uddannelsen, der sikrede en større sandsynlighed for, at håndværkere ville gennemføre hele uddannelsen ved at nedsætte kravene til at have et kontrolsystem. Nogle kommuner fremhævede også, at det var en udfordring, at det tog tid, før de nye BedreBolig-rådgivere var blevet godkendt, da der dermed gik meget tid, før de første BedreBolig-planer kunne laves, selvom de var bestilt (boligejerne skulle vente op til to måneder). Derudover forudser en del kommuner også, at der på sigt er for få pladser at tilbyde kommunerne som er grundlaget for, at en kommune vælger at gå med i ordningen. Der er allerede en lang venteliste af rådgivere, der gerne vil have pladser på uddannelsen og det er inden ordningen er rullet ud nationalt. Flere har nævnt, at BedreBolig-rådgiverne ikke har været helt tilfredse, både på grund af uddannelsen og fordi ordningen er blevet mere kompliceret for boligejerne at forstå. En kommune har meldt tilbage, at den oprindelige tanke om, at ordningen skulle være meget simpel har fået et knæk undervejs, fordi borgeren skal vide hvilken type BedreBolig-rådgiver, de skal have, hvilket gør ordningen mindre simpel og besværlig for håndværkerne at forklare og dermed sælge. Mange af testkommunerne har erfaring med tværgående projekter Alle testkommunerne havde erfaring inden for gennemførelse af energirenoveringsprojekter. Det betød også, at den interne forankring af ordningen var det mindst problematiske, da den interne organisering og rollefordeling var på plads, og de har været vant til at køre lignende projekter før. Flere har også tidligere samarbejdet med de involverede BedreBolig-aktører. Disse kommuner anså derfor ikke ordningen eller arbejdet med tværgående projekter som noget nyt eller revolutionerende. Generelt har der ikke været problemer med at integrere BedreBolig-ordningen med nuværende energirenoveringsprojekter. Kommunerne har anset BedreBolig som en naturlig fortsættelse eller komplimenterende i forhold til tidligere projekter, så BedreBolig-ordningen kunne integreres nogenlunde naturligt selvom det i nogle kommuner har krævet tilpasning. Men BedreBolig-ordningen har generelt ikke været anset som en konkurrerende, men mere en supplerende ordning. Da BedreBolig-ordningen allerede lå fint i tråd med mange af kommunernes eksisterende energirenoveringslinjer, har flere blot orienteret den politiske ledelse og derfor kun involveret det politiske niveau i mindre omfang. De meget stramme deadlines i projektets første fase havde også haft betydning for, hvor meget de enkelte kommuner havde tid til at inddrage og nå at skabe ejerskab blandt den politiske ledelse omkring beslutningen om at deltage som testkommune. Rollefordeling Mange testkommuner nævnte, at det havde stor betydning, at Energistyrelsen stod bag ordningen, fordi det gjorde den autoritativ. Derudover har Energistyrelsen været i stand til at gå i dialog med aktørerne på landsplan og brancheplan og på et højere organisatorisk niveau, som den enkelte kommune selv ikke havde format til. Da mange organisationer er topstyret, har denne overordnede dialog med aktørerne været værdifuld for kommunerne, da det har gjort det nemmere for kommunerne at følge op og etablere en lokal kontakt efterfølgende. Dog pointerede nogle kommuner, at det ville have været rart at vide, hvad der blev kommunikeret ud nationalt, når Energistyrelsen tog den indledende dialog, så kommunerne havde et bedre udgangspunkt for at påbegynde den lokale dialog. 4

5 Nogle kommuner satte spørgsmålstegn ved, om de skulle fungere som den centrale part i ordningen, da de i langt højere grad anså sig selv som faciliterende. Dermed var kommunens opgave at hjælpe og bistå aktørerne (de centrale parter), som har kontakten til borgerne, slutkøberne, og som i sidste ende er forudsætningen for ordningens succes. Men det har været en udfordring, fordi aktørerne ikke har været specielt offensive, og kommunerne skulle presse meget på for at etablere et samarbejde, hvilket har gjort at kommunerne fortsat har en central rolle. Som nævnt har kommunerne været positive omkring samarbejdet med Energistyrelsen og Rejseholdet, men påpegede at det skabte noget signalforvirring, når Rejseholdet deltog som repræsentant eller Energistyrelsens forlængede arm og så præsenterede sig som Energitjenesten og ikke Energistyrelsen. Vigtigt med en tydelig, national og langvarig ordning Flere kommuner lagde vægt på, at det var en national og certificeret ordning, som er forankret i lovgivning, da det i sig selv har været et salgsargument, når kommunerne skulle i dialog med aktørerne. For aktørerne betyder det, at de kun skal forholde sig til ét produkt, og det giver et signal om, at der er en vis kvalitetssikring forbundet med ordningen. Derudover udtrykte en del et håb om, at ordningen blev langvarig, så der kunne skabes en fælles forståelse for, hvad ordningen var og et fælles vokabular ligesom med Energimærket. Det har været svært for nogle kommuner at tydeliggøre og kommunikere klart, hvad forskellen på BedreBolig var i forhold til andre ordninger, som netop Energimærket. Et forslag var, at man kunne sige at BedreBolig-planen er lidt ekstra, et appendix i forhold til Energimærket. Værktøjer: Find business casen frem De fleste kommuner har været tilfredse med de værktøjer, som Energistyrelsen har tilbudt. Kommunerne har gjort brug af blandt andet PowerPoint-præsentationer, pressemeddelelser, breve, foldere, roll-ups (nogle synes, de skulle tilpasses en del for at passe til kommunalt regi). Men det har været forskelligt, hvor meget kommunerne har gjort brug af de centralt udviklede værktøjer; nogle har brugt mange, andre har brugt nogle få udvalgte eller justeret til egne behov. En kommune understregede, at responsen på den nye beregner har været rigtig positiv. Der kom også forslag om, at værktøjskassen gøres mere målrettet, så det ikke bare er basisværktøjer, men for eksempel målrettet den enkelte aktørgruppe. Tilgengæld har kommunerne efterspurgt flere værktøjer, herunder invitationer til første aktørmøde, en dagsorden til første aktørmøde, guideline til hvordan man håndterer de forskellige aktører. Derudover har der været bred efterspørgsel på en business case eller andet materiale indeholdende argumentation for what s in it for you, så kommunerne har nogle redskaber til at fremhæve fordelene eller værdien af ordningen overfor den enkelte aktør. Kommunerne skal kunne uddanne aktørerne til at se et forretningspotentiale. Som en af kommunerne påpegede, er salgsrollen ny for mange kommuner, så det ville være brugbart at få nogle gode argumenter og cases, når de skulle i dialog med de forskellige aktører for at få dem ombord og interesseret i projektet. I møderne med virksomhederne og aktørerne har flere kommuner påpeget, at det afgørende er, hvordan aktørerne kan tjene penge på det. Generelt efterspurgte flere kommuner, at der blev udviklet et idékatalog eller casebank med best practices, som de nye kommuner kunne lade sig inspirere af og få indblik i, hvilke tiltag de ni testkommuner har gennemført, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Manglende økonomisk incitament Flere kommuner påpegede den manglende økonomiske gulerod som en udfordring: at ordningen ikke kommer med finansiel støtte, da Energistyrelsen ikke har afsat midler til at borgerne kan få tilskud til at få lavet et energitjek, og kommunerne ikke har mulighed for at give denne type tilskud med mindre de griber til egne lommer (som nogle kommuner dog har valgt for at kick-starte ordningen). Så flere at kommunerne synes, det er et problem, at der ikke er fulgt penge med ordningen, hvilket har betydet, at der ikke har været nok ressourcer til udrulningen eller til at lave lokale reklamekampagner. Dette påpegede flere som kritisk, da det er vigtigt at få kommunikeret bredt omkring ordningen og skabt bevidsthed omkring den for, at den skal lykkedes. Nogle kommuner har udtrykt en underen over, at der skal bruges 15 millioner kroner på en reklamekampagne, når ordningen ellers ikke bliver støttet. For ifølge nogle af kommunerne er borgerne ikke villige til at betale kroner for en BedbreBolig-plan, hvilket er en udfordring for at gøre BedreBolig-ordningen en succes. 5

6 Sparringen har været værdifuld for kommunerne Alle kommuner har påpeget, at en tæt hjælp og sparring gør en forskel for en succesfuld implementering. Møderne, sparringen og vidensdelingen med de øvrige kommuner har flere nævnt som meget givende. Flere anbefalede derfor, at Energistyrelsen faciliterede eller organiserede, at de nye kommuner fik mulighed for at mødes og spare med andre kommuner, for eksempel på regionsbasis, da det giver en god platform for at kunne vidensdele og inspirere hinanden til, hvordan man godt og effektivt kan implementere BedreBolig-ordningen. Derudover var der forslag om, at Energistyrelsen lavede en mentorordning, hvor testkommunerne kunne blive tilknyttet en gruppe kommuner og agere mentor for dem, nu de nye kommuner ikke vil have mulighed for at spare med et Rejsehold. På tilsvarende vis var der forslag om at etablere en central hotline, hvor folk fra Energistyrelsen eller Rejseholdet sad, som kunne spare med de nye kommuner. Det at kunne få information, være i dialog og stille spørgsmål betyder meget for folks engagement og slutresultat. Forløbet testkommunerne er stadig i opstartsfasen En stor del af kommunerne har enten lige eller er stadig i gang med at få etableret et samarbejde med aktørerne, hvorfor det er begrænset, hvor meget de har iværksat omkring den egentlige udrulning. Nogle af kommunerne afventer også den nationale udrulning og markedsføring, samt at sommerferien er afsluttet, før de sætter yderligere initiativer i værk. Eksempler på nogle af de initiativer, som kommunerne har lavet eller har på tegnebrættet er: udvikling af en casefolder, borgermøde, individuelle møder med aktører, lokal markedsføring, nyhedsbrev, event, udviklet BedreBolig-planer og forberede hvad de gør til den nationale lancering. Kontakt til aktører og indledende møder Der har været stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner er vant til at samarbejde med aktørerne og dermed, hvor gode udgangspunkter de har haft for at kunne etablere et samarbejde i forbindelse med BedreBoligordningen. For nogle kommuner har det været givet, hvem de kontaktede (eksisterende netværk og samarbejdspartnere), og i andre tilfælde har man researchet bredt og inviteret ud fra lister og søgninger. De fleste kommuner har inviteret bredt ud via mail eller e-post (evt. suppleret med lokal annoncering og pressemeddelelser) til en form for informationsmøde eller kick-off møde med alle aktører for at få aktørerne til at føle sig som et samlet hele og ideudvikle på tværs af faggrupper for nogle kommuner er dette lykkedes bedre end andre, som har oplevet, at de fælles møder var for brede og ikke talte nok til den enkelte aktørgruppe. Nogle har efterfølgende valgt også at holde individuelle møder med bestemte aktører eller aktørgrupper eller gået videre med en kontaktgruppe/taskforce. En enkelt kommune har foretrukket kun at afholde 1:1 møder, da deres fornemmelse var, at det ville sikre en støre åbenhed med individuelle møder, fordi der ikke sad flere konkurrerende virksomheder samlet. Størstedelen af kommuner har enten haft en repræsentant fra Energistyrelsen eller Rejseholdet med til de indledende møder, hvilket har fungeret godt, så autoriteten kunne præsentere konceptet og skabe et tydeligt signal om, at det var en national ordning. Samtidig var det også rart for kommunen, at Energistyrelsen også kunne hjælpe med at besvare nogle af de indledende spørgsmål fra aktørerne. Det har været meget forskelligt, hvor mange aktører, der deltog på de første møder i plenum i gennemsnit mellem stk. Blandet interesse fra aktørerne svært at få ejendomsmæglerne om bord Responsen fra de forskellige aktører har generelt været positiv, men for nogle aktøres vedkommende lidt afventede omkring kommer denne ordning til at blive til noget, så nogle aktører afventer den landsdækkende kampagne. Generelt har tilbagemeldingen været, at aktørerne ikke er super offensive i deres tilgang selvom de er nysgerrige og har været positive overfor at have de udførende tæt på så er de ikke så villige til at forpligte sig eller igangsætte konkrete tiltag, så det er kommunerne, der trækker læsset i øjeblikket. Der har helt klart været en tendens til, at ejendomsmæglerne har haft svært ved at se business casen i ordningen. Nogle kommuner har derudover prioriteret ejendomsmæglerne fra i første omgang på grund af ressourcespørgsmål eller følger først op på dem senere. En kommune har dog oplevet interesse fra en mægler, fordi han ser det som en service, han kan give sine kunder en del af hans professionelle rådgivning. 6

7 Bankerne har derimod været mere interesserede og kunne se et potentiale. En del kommuner har også peget på bankerne som en af de væsentligste aktører ud over rådgiverne - fordi bankerne var essentielle for at kunne finansiere projekterne, og rådgiverne fordi de i sidste ende skal sælge produktet til boligejerne. En udfordring har også været, at energiselskaberne selv har rådgivere tilknyttet, som de bruger og nogle banker har bundet sig til rådgivere fra bestemte rådgivningsvirksomheder. Så hvis ikke disse rådgivere er BedreBoligrådgivere, så er forventningen, at de bare fortsætter dette samarbejde alligevel. Tværfagligt samarbejde Alle kommuner anser samarbejdet med de forskellige aktører som utrolig vigtigt og alfa omega for, at ordningen slår igennem og bliver en succes, for ellers vil den ikke kunne nå så langt ud. I nogle kommuner har det været en udfordring, at flere aktører ikke har været vant til at arbejde sammen i et netværk, så for dem handler det også om, at de tør samarbejde, og at kommunen er med til at skabe en fortrolighed og tryghed for et bredere samarbejde. Nogle kommuner påpegede også, at aktørerne skal indse, at det er et langvarigt projekt. At det kommer til at tage tid at få det helt implementeret Motivation blandt aktørerne En af kommunerne pointerede, om man hellere skulle arbejde på at forstærke samarbejdet med brancheforeningen på Energistyrelsens plan, så brancheorganisationerne kunne få aktørerne motiveret, og det derved ville blive lettere for kommunerne at etablere lokale samarbejder. En anden kommune påpegede, at de selv manglede motivation og en gulerod for gå ind i projektet at det ikke var helt tydeligt, og at det derfor ville have været rart, hvis Energistyrelsen var gået i dialog med den enkelte kommune for at afklare incitamentet for at være med i ordningen. Anbefalinger til national udrulning På baggrund af de ni testkommuners evaluering af BedreBolig-ordningen har GK udviklet følgende anbefalinger, der skal sikre en succesfuld national udrulning. Sparringsmuligheder Ud fra kommunernes tilbagemelding omkring Rejseholdet kan der ikke drages en entydig konklusion omkring, hvor meget værdi, Rejseholdet har bidraget med. Som nævnt ovenfor har der været divergerende opfattelser af Rejseholdet, hvilket formentlig skyldes, at kommunernes udgangspunkt for at igangsætte et projekt som BedreBolig er forskelligt og behovet for og det oplevede udbytte af sparringen med Rejseholdet har derfor også været forskelligt. Kommunerne har dog generelt givet udtryk for, at de anså en god sparring og dialog omkring ordningen som værdifuld herunder sparring med Energistyrelsen, Rejseholdet og vidensdeling med de øvrige testkommuner. Derfor anbefaler GK, at der gennemføres et eller flere af følgende tiltag: Mentorordning: idet Rejseholdet ikke per automatik vil agere sparringspartner under den nationale udrulning, anbefaler GK, at kommunerne i stedet bliver tilbudt at få tilknyttet en mentor i form af en af testkommunerne, som kan agere sparingspartner i opstartsfasen og eventuelt i første del af udrulningsfasen. Dette forudsætter, at nogle af de ni testkommuner indvilliger i at påtage sig rollen som mentor for de nye BedreBolig-kommuner. Hotline: alternativt, eller som et supplement til ovenstående mentorordning, anbefaler GK, at der oprettes en central hotline, hvor kommunerne kan ringe ind og få svar og eventuelt sparing omkring ordningen. Denne Hotline kunne betjenes af BedreBolig-sekretariatet i det omfang, der afsættes ressourcer til det. Regionale møder: de ni testkommuner lagde i evalueringen vægt på vigtigheden af at inspirere og vidensdele med hinanden. På den baggrund anbefaler GK, at kommunerne tilbydes muligheden for at mødes (fysisk eller virtuelt) i mindre grupper, for eksempel på regionalt plan, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden og på den måde støtte hinanden i udviklings- og implementeringsfasen. 7

8 Best practice/idékatolog og casebank Selvom mange af de ni testkommuner først rigtigt er kommet i gang med implementeringen af BedreBoligordningen nu, har de alle allerede gjort sig nogle erfaringer om fremgangsmåde for kontakt med aktører, tilpasning af materiale, opsætning af aktørmøder, gjort sig overvejelser om fra- og tilvalg af aktiviteter etc. Baseret på disse erfaringer vil GK anbefale, at Energistyrelsen indsamler og udvikler et centralt best practice/idékatalog og casebank (når testkommunerne kan præsentere færdige cases), som kommunerne kan lade sig inspirere af og tage med i deres overvejelser i forhold til en effektiv implementering af BedreBolig-ordningen, inklusiv erfaringer om hvad der virkede, og hvad der ikke havde effekt. Business case og salgsmateriale Testkommunerne pointerede vigtigheden af at have en business case og andet salgsmateriale, som værktøj til at fremhæve salgspotentialet i BedreBolig-ordningen, når de skulle etablere et samarbejde med de forskellige aktører. GK anbefaler derfor, at der gennemføres et eller flere tiltag: Business case: en business case som kommunerne kan tage med ud til det første møde med aktørerne. Casen skal være målrettet de forskellige aktørgrupper for at tydeliggøre og fremhæve what s in it for you, dvs potentialet hos den enkelte aktør. Faktaark: som supplement til business casen, anbefaler GK, at der udvikles et faktaark med nøgletal, der er målrettet den enkelte aktørgruppe, der ligeledes kan hjælpe kommunerne med at fremhæve salgspotentialet i BedreBolig-konceptet. Faktaarket kan indeholde beregningseksempler, besparelsespotentialer etc. FAQ: et overordnet FAQ kan yderligere bidrage til at klæde kommunerne på til tydeligt at kommunikere, hvad BedreBolig-ordningen er, herunder: hvad består ordningen af, hvad indebærer den for de forskellige aktørgrupper, hvad er potentialet, hvem står bag, hvad er forskellen mellem BedreBolig-ordningen og andre ordninger, som for eksempel energimærket. Templates De ni testkommuner har overordnet set haft god nytte af de forskellige templates, som Energistyrelsen har udviklet til BedreBolig, men brugt dem i større eller mindre omfang. Dog blev der efterspurgt nogle yderligere værktøjer, som kunne være en hjælp for kommunerne at have til rådighed under den nationale lancering: PowerPoint præsentationer målrettet de forskellige aktørgrupper (hvis kommunerne vælger at holde aktørgruppe-opdelte møder) Invitation til det første aktørmøde Dagsorden til første aktørmøde Dialogværktøjer der kan fremme samarbejdet på tværs af aktørgrupperne (hvis kommunerne vælger at holde et samlet møde) Mødeform Baseret på testkommunernes tilbagemeldinger kan det ikke konkluderes, hvilken mødeform for første aktørmøde, der er at anbefale, eftersom nogle kommuner har haft gode erfaringer med at afholde det i plenumformat med alle aktørerne samlet, hvor andre har foretrukket de individuelle møder. Dog tyder det på, at opfølgende møder enten med en enkelt aktørgrupper eller 1:1 møder kan være en fordel for at afklare eventuelle aktørspecifikke spørgsmål og for at etablere en tættere dialog med den enkelte aktør/aktørgruppe. 1:1 møder anbefales, hvis det konkurrencemæssige aspekt internt i en aktørgruppe kan være en hindring for at etablere et samarbejde. Aktøropdelte møder kan eventuelt også afhjælpe, at der i en aktørgruppe rodfæster sig en negativ indstilling til ordningen, som det i nogle tilfælde sås med nogle håndværkergrupper under testforløbet. Energistyrelsens rolle Det har i mange kommuner haft stor betydning, at Energistyrelsen deltog på det første aktørmøde i forhold til at kunne understrege tyngden af BedreBolig-ordningen; at den er national, at det er Energistyrelsen, der står bag etc. GK vil derfor anbefale, at Energistyrelsen i vidst mulige omfang afsætter ressourcer til at kunne deltage på kommunernes første aktørmøde. Det er derudover vigtigt, at Energistyrelsen fortsat tager en indledende og overordnet dialog med hovedkontorerne blandt aktørerne for at bane vejen for en nemmere dialog på lokalt plan. I denne sammenhæng kan det også overvejes, om Energistyrelsen kunne indgå dialog med rådgiverbranchen og andre relevante brancheforeninger for at styrke presset oppefra. 8

9 Bedre planlægning inden udrulning GK anbefaler, at kommunerne under den nationale udrulning får tilstrækkelig med tid til at kunne identificere de aktører, de ønsker inddraget i BedreBolig-projektet. Derudover skal kommunerne også varsles i bedre tid omkring deadlines i forhold til BedreBolig-uddannelse. I den forbindelse er det vigtigt at kommunerne får indsigt i antal pladser, der vil være tilgængelige. Optimalt set bør der etableres flere uddannelseshold for at imødekomme den nuværende og kommende interesse for uddannelsen. Centralt er også en stram projektstyring fra Energistyrelsens/GKs side af den nationale udrulning, så kommunerne får de bedste forudsætninger for at kunne implementere BedreBolig-ordningen, herunder overholdelse af deadlines, rettidig information, hurtig tilbagemelding og hjælp til kommunerne, når de henvender sig etc. Dette skal sikre ordningens troværdighed. Økonomisk incitament Tilbagemeldingen fra nogle kommuner har peget i retningen af, at det er et problem, at der ikke fulgte økonomiske midler med, da der derfor ikke har været noget økonomisk incitament for at indgå i ordningen. GK anbefaler derfor, at der som en del af business casene rettet mod de forskellige aktørgrupper eller i FAQ indarbejdes finansielle modeller, der integrerer udgiften til BedreBolig-tjekket som en del af pakken, der tilbydes boligejerne. Da den nationale kampagne bliver understøttet med en reklamekampagne, anser GK det ikke som et lige så stort problem, at der ikke følger markedsføringsstøtte med projektet. Det er bare vigtigt at italesætte betydningen for kommunerne af den nationale kampagne. 9

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig status på grundlag og indhold BedreBolig-rådgiverens værktøjskasse : - BedreBolig-beregner, BedreBolig-plan, - Vejledning, tjeklister og kommunikationsguide,

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

De 9 testkommuner er godt i gang

De 9 testkommuner er godt i gang Nyhedsmail nr. 6 maj 2014 De 9 testkommuner er godt i gang Der har på nuværende tidspunkt været afholdt både netværksmøder og borgerrettede aktiviteter i de 9 testkommuner. Flere kommuner har taget initiativ

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013 BEDRE BOLIG Opstartsmøde for de 9 første kommuner 4. december 2013 Dagsorden 11.00-11.15 Velkomst og præsentation 11.15-11.45 Indhold i BedreBolig-ordningen Baggrund og introduktion Strategi for lancering

Læs mere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse 13. december 2013 Baggrund BedreBolig en ny ordning til energirenovering

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor BedreBolig i Gate 21 26. Marts 2014 Tom Saxlund, Nykredit Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredits klima- og miljøstrategi

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews.

Gateways. Rapporten indeholder en opsummerende oversigt over de otte interviews. Gateways Projekt Rekreative Ruter har haft som mål at skabe udvikling i brugen af vandre- cykel- og rideruter i projektområdet, blandt andet ved at gøre disse ruter bedre, og give nemmere adgang til information,

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg

IBC Innovationsfabrikken Salg. Bliv skarp på salg IBC Innovationsfabrikken Bliv skarp på salg Er du klar til at gå fra nul til hundrede og få værktøjer til at skabe resultater med dit salg? Bliv skarp på salget med forløb, der er målrettet dig. IBC Innovationsfabrikken

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it)

Opgavebeskrivelse. Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) Opgavebeskrivelse Facilitering af netværk for statslige programledere (på programmer med væsentligt indhold af it) 1 Bilag 1 til fastpriskontrakt: Kundens opgavebeskrivelse Indledning Kunden ønsker ekstern

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Projektet er finansieret af resultatkontrakten for 2013 mellem Cabi og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne i job via de sociale kapitler som alternativ til fleksjob eller som forudsætning for evt. ansættelse i fleksjob på hidtidig arbejdsplads Projektbeskrivelse

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004

Totalkredit. learning som hjørnesten i intern ring. 10. september 2004 Totalkredit Anders Heick-Poulsen Blended learning som hjørnesten i intern markedsføring ring 1 Totalkredit A/S Totalkredit blev dannet i 1990 på p basis af Provinsbankernes Reallånefond Forretningsmæssigt

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade 9-11 5500 Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott Middelfart d. 23.01.2012 Vedr. Ansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere