Evaluering af BedreBolig-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af BedreBolig-ordningen"

Transkript

1 Evaluering af BedreBolig-ordningen Testforløb i ni kommuner Geelmuyden Kiese Denmark Jorcks Passage 1 A, 3. Sal, 1162 Copenhagen (+45) , gknordic.com/dk

2 Dato: Til: Energistyrelsen Attn.: Lars Korsholm Fra: Geelmuyden Kiese Trine Wichmand Larsen Mia Baltzer-Andersen Evaluering af BedreBolig-ordningens testforløb Baggrund Ni testkommuner har deltaget i testforløbet af BedreBolig-ordningen. De ni kommuner er: Fredensborg Kommune Høje Taastrup Kommune Næstved Kommune Roskilde Kommune Odense Kommune Esbjerg Kommune Skanderborg Kommune Morsø Kommune Energibyen Frederikshavn Testkommunerne har undervejs i forløbet deltaget i en række møder med Energistyrelsen og derudover fået tilbudt sparing og rådgivning fra Energistyrelsens Rejsehold. Inden den nationale lancering af BedreBolig er Geelmuyden Kiese (GK), som sekretariatsfunktion for BedreBolig, blevet bedt om at gennemføre en evaluering af testforløbet. Formål Formålet med evalueringen af BedreBolig-ordningens testforløb er at afdække udfordringer og løsninger i forhold til forankringen af ordningen i de ni testkommuner, herunder: testforløbet, den organisatoriske sammensætning, samarbejdet med aktørerne, brug af og erfaringer med BedreBolig-værktøjerne, den oplevede effekt og værdi af ordningen, kommunernes behov for sparring og støtte etc. Testkommunernes erfaringer skal bidrage til at forbedre og optimere BedreBolig-ordningen, inden ordningen bliver udrullet nationalt. Fremgangsmåde Evalueringen blev gennemført som telefoninterviews med de ni testkommuner á to runder. Første evalueringsrunde blev foretaget i uge 19 og havde til formål at afdække udfordringer og løsninger på det organisatoriske plan i forhold til den interne forankring af BedreBolig-ordningen i de ni testkommuner. Anden runde blev foretaget i uge 22 og fokuserede på at afdække udfordringer og løsninger i forhold til den eksterne forankring, dvs. arbejdet med de eksterne aktører (BedreBolig-rådgivere, banker, ejendomsmæglere, forsyningsselskaber, borgere). Kontaktpersonerne i de ni testkommuner havde på forhånd modtaget den godkendte spørgeramme per mail. Hvert evalueringsinterview tog i gennemsnit mellem min.

3 Hovedkonklusioner På baggrund af de to evalueringsrunder har GK samlet og opsummeret hovedkonklusionerne fra evalueringen. Overordnet set har tilbagemeldingerne fra de ni testkommuner været: Kommunerne var positive over at være med i testforløbet af BedreBolig, fordi det har været spændende at være med i noget nyt og interessant at være udvalgt som fokuskommune. Mange af kommunerne betragtede ordningen som det bedste alternativ på markedet. Samtidig har der dog også været en del frustrationer forbundet med at være i et testforløb, hvor tidsplanen var meget stram og implementeringen var sammenfaldende med udviklingsfasen. Kommunerne lagde stor vægt på, at BedreBolig er en national ordning, der er tilrettelagt med en bred vifte af aktører og med en autoritet som Energistyrelsen bag, da det gav flere muligheder og åbnede flere døre til landsdækkende aktører, som kommunen ikke selv formår at skabe. Alle kommuner har fremhævet sparring med Energistyrelsen, Rejseholdet og især de øvrige testkommuner som meget værdifuld (en eller flere parter). Den interne forankring var det mindst problematiske i forløbet, hvorimod kommunerne har mødt størstedelen af deres udfordringer omkring den eksterne forankring og samarbejdet med aktørerne. Flere kommuner nævnte vigtigheden af at kunne fremsætte en business case i dialogen med aktørerne som salgsredskab for at få aktørerne til at købe ind på konceptet og se deres eget potentiale/formål i at deltage. Da evalueringen blev gennemført, var mange af kommunerne stadig kun i den begyndende implementeringsfase, hvilket betyder, at værdien af ordningen ikke står klar endnu. De ni testkommuners tilbagemelding er sammenfattet nedenfor i mere uddybende form. Samarbejdet med Energistyrelsen Energistyrelsen og Rejseholdet har generelt fået ros for deres lydhørighed, engagement samt dialogorienterede og interesserede tilgang, især senere hen i forløbet. Flere nævnte, at både Energistyrelsen og Rejseholdet også har vist stor velvillighed for eksempel omkring at deltage på de første møder med aktørerne, hvilket har været en vigtig støtte for kommunerne i forhold til at kunne hjælpe dem med at besvare spørgsmål, når de skulle præsentere det nye koncept for aktørerne. Dog virkede det som om, at Energistyrelsen har haft svært ved at imødekomme alle forespørgsler, men at det har været positivt, at en repræsentant fra Rejseholdet kunne deltage i deres sted. Kritik af projektledelsen Næsten alle kommuner har kommenteret timingen og den meget pressede tidsplan, der blandt andet gjorde opstartsfasen meget hektisk især op til 6. januar, hvor der var tilmelding til rådgiveruddannelsen. Flere kommuner tilføjede dog, at det meget pressede forløb formentlig ikke skyldtes Energistyrelsen, men at der var nogle højere oppe i systemet, som pressede på. Derudover blev det også påpeget, at tunge arbejdsgange hos Energistyrelsen forsinkede tingene, herunder at der for eksempel gik tre uger fra møderne fandt sted til, at der blev sendt referat ud. Derudover blev det også nævnt, at nogle af materialerne og værktøjerne (templates, breve etc.) blev sendt for sent ud til kommunerne, så de enten blev nødt til at udarbejde materialet selv eller skulle nå at tilpasse det, inden det fungerede til kommunalt brug. I nogle kommuner gav den lidt ustrukturerede projektledelse nogle problemer i forhold til baglandet, fordi ordningen dermed mistede noget troværdighed, da det gav indtryk af, at der ikke var styr på tingene. En kommune nævnte, at testforløbet ikke var blevet gennemført som et egentligt pilotprojekt, fordi timingen og blandt andet markedsføringsdelen ikke ville være sammenligneligt i forhold til, når det nationale projekt bliver udrullet. Det blev påpeget, at det virkede som om, at Energistyrelsen ville for mange ting på en gang; køre et testforløb, samtidig med at udrulle nationalt inden testforløbet var helt færdigt at Energistyrelsen red på flere forskellige heste i forskellige tempi. Men som det også blev nævnt, anså flere det også som forventeligt i et testforløb. Rejseholdets rolle Der hersker divergerende opfattelser af Rejseholdets rolle. Nogle kommuner har udtryk meget stor begejstring for Rejseholdet og den sparring, de har haft med dem. Andre har ikke følt, de fik så meget ud af deres input, at de ikke bistod med tilstrækkelig inspirerende ideer til at hjælpe kommunen videre og ikke havde nok ressourcer eller kunne hjælpe med konkrete ting. Dette afspejler formentlig, at der var spredning i, hvor stor erfaring 3

4 kommunerne har med at arbejde med projekter af denne art tidligere, hvor nogle har følt et større behov for at få mere støtte end andre, som har prøvet denne type processer før. Problemer med BedreBolig-uddannelsen Ud over den korte deadline for tilmelding til BedreBolig-uddannelsen har flere kommuner nævnt, at det har været svært at få plads på uddannelserne. Derfor fremsatte nogle af kommunerne et ønske om, at testkommunerne var blevet prioriteret, så de i hvert fald var sikre på en plads, da det var helt essentielt for, at de kunne fungere som testkommune. I nogle kommuner har gruppen af rådgivere været for lille som udgangspunkt. Nogle kommuner har derudover stået med en udfordring i forhold til, hvem der blev uddannet, men også hvor mange der rent faktisk kommer til at gennemføre både modul 1 og modul 2. Nogle håndværkere har gennemført modul 1, men forventede ikke at gå videre med modul 2 på grund af kravet om et kvalitetssikringssystem, som er for dyrt at etablere for mange i denne aktørgruppe. Derfor foreslog en kommune, at man ændrede kravene til kvalitetssikringssystemet og lavede en ny opbygning af uddannelsen, der sikrede en større sandsynlighed for, at håndværkere ville gennemføre hele uddannelsen ved at nedsætte kravene til at have et kontrolsystem. Nogle kommuner fremhævede også, at det var en udfordring, at det tog tid, før de nye BedreBolig-rådgivere var blevet godkendt, da der dermed gik meget tid, før de første BedreBolig-planer kunne laves, selvom de var bestilt (boligejerne skulle vente op til to måneder). Derudover forudser en del kommuner også, at der på sigt er for få pladser at tilbyde kommunerne som er grundlaget for, at en kommune vælger at gå med i ordningen. Der er allerede en lang venteliste af rådgivere, der gerne vil have pladser på uddannelsen og det er inden ordningen er rullet ud nationalt. Flere har nævnt, at BedreBolig-rådgiverne ikke har været helt tilfredse, både på grund af uddannelsen og fordi ordningen er blevet mere kompliceret for boligejerne at forstå. En kommune har meldt tilbage, at den oprindelige tanke om, at ordningen skulle være meget simpel har fået et knæk undervejs, fordi borgeren skal vide hvilken type BedreBolig-rådgiver, de skal have, hvilket gør ordningen mindre simpel og besværlig for håndværkerne at forklare og dermed sælge. Mange af testkommunerne har erfaring med tværgående projekter Alle testkommunerne havde erfaring inden for gennemførelse af energirenoveringsprojekter. Det betød også, at den interne forankring af ordningen var det mindst problematiske, da den interne organisering og rollefordeling var på plads, og de har været vant til at køre lignende projekter før. Flere har også tidligere samarbejdet med de involverede BedreBolig-aktører. Disse kommuner anså derfor ikke ordningen eller arbejdet med tværgående projekter som noget nyt eller revolutionerende. Generelt har der ikke været problemer med at integrere BedreBolig-ordningen med nuværende energirenoveringsprojekter. Kommunerne har anset BedreBolig som en naturlig fortsættelse eller komplimenterende i forhold til tidligere projekter, så BedreBolig-ordningen kunne integreres nogenlunde naturligt selvom det i nogle kommuner har krævet tilpasning. Men BedreBolig-ordningen har generelt ikke været anset som en konkurrerende, men mere en supplerende ordning. Da BedreBolig-ordningen allerede lå fint i tråd med mange af kommunernes eksisterende energirenoveringslinjer, har flere blot orienteret den politiske ledelse og derfor kun involveret det politiske niveau i mindre omfang. De meget stramme deadlines i projektets første fase havde også haft betydning for, hvor meget de enkelte kommuner havde tid til at inddrage og nå at skabe ejerskab blandt den politiske ledelse omkring beslutningen om at deltage som testkommune. Rollefordeling Mange testkommuner nævnte, at det havde stor betydning, at Energistyrelsen stod bag ordningen, fordi det gjorde den autoritativ. Derudover har Energistyrelsen været i stand til at gå i dialog med aktørerne på landsplan og brancheplan og på et højere organisatorisk niveau, som den enkelte kommune selv ikke havde format til. Da mange organisationer er topstyret, har denne overordnede dialog med aktørerne været værdifuld for kommunerne, da det har gjort det nemmere for kommunerne at følge op og etablere en lokal kontakt efterfølgende. Dog pointerede nogle kommuner, at det ville have været rart at vide, hvad der blev kommunikeret ud nationalt, når Energistyrelsen tog den indledende dialog, så kommunerne havde et bedre udgangspunkt for at påbegynde den lokale dialog. 4

5 Nogle kommuner satte spørgsmålstegn ved, om de skulle fungere som den centrale part i ordningen, da de i langt højere grad anså sig selv som faciliterende. Dermed var kommunens opgave at hjælpe og bistå aktørerne (de centrale parter), som har kontakten til borgerne, slutkøberne, og som i sidste ende er forudsætningen for ordningens succes. Men det har været en udfordring, fordi aktørerne ikke har været specielt offensive, og kommunerne skulle presse meget på for at etablere et samarbejde, hvilket har gjort at kommunerne fortsat har en central rolle. Som nævnt har kommunerne været positive omkring samarbejdet med Energistyrelsen og Rejseholdet, men påpegede at det skabte noget signalforvirring, når Rejseholdet deltog som repræsentant eller Energistyrelsens forlængede arm og så præsenterede sig som Energitjenesten og ikke Energistyrelsen. Vigtigt med en tydelig, national og langvarig ordning Flere kommuner lagde vægt på, at det var en national og certificeret ordning, som er forankret i lovgivning, da det i sig selv har været et salgsargument, når kommunerne skulle i dialog med aktørerne. For aktørerne betyder det, at de kun skal forholde sig til ét produkt, og det giver et signal om, at der er en vis kvalitetssikring forbundet med ordningen. Derudover udtrykte en del et håb om, at ordningen blev langvarig, så der kunne skabes en fælles forståelse for, hvad ordningen var og et fælles vokabular ligesom med Energimærket. Det har været svært for nogle kommuner at tydeliggøre og kommunikere klart, hvad forskellen på BedreBolig var i forhold til andre ordninger, som netop Energimærket. Et forslag var, at man kunne sige at BedreBolig-planen er lidt ekstra, et appendix i forhold til Energimærket. Værktøjer: Find business casen frem De fleste kommuner har været tilfredse med de værktøjer, som Energistyrelsen har tilbudt. Kommunerne har gjort brug af blandt andet PowerPoint-præsentationer, pressemeddelelser, breve, foldere, roll-ups (nogle synes, de skulle tilpasses en del for at passe til kommunalt regi). Men det har været forskelligt, hvor meget kommunerne har gjort brug af de centralt udviklede værktøjer; nogle har brugt mange, andre har brugt nogle få udvalgte eller justeret til egne behov. En kommune understregede, at responsen på den nye beregner har været rigtig positiv. Der kom også forslag om, at værktøjskassen gøres mere målrettet, så det ikke bare er basisværktøjer, men for eksempel målrettet den enkelte aktørgruppe. Tilgengæld har kommunerne efterspurgt flere værktøjer, herunder invitationer til første aktørmøde, en dagsorden til første aktørmøde, guideline til hvordan man håndterer de forskellige aktører. Derudover har der været bred efterspørgsel på en business case eller andet materiale indeholdende argumentation for what s in it for you, så kommunerne har nogle redskaber til at fremhæve fordelene eller værdien af ordningen overfor den enkelte aktør. Kommunerne skal kunne uddanne aktørerne til at se et forretningspotentiale. Som en af kommunerne påpegede, er salgsrollen ny for mange kommuner, så det ville være brugbart at få nogle gode argumenter og cases, når de skulle i dialog med de forskellige aktører for at få dem ombord og interesseret i projektet. I møderne med virksomhederne og aktørerne har flere kommuner påpeget, at det afgørende er, hvordan aktørerne kan tjene penge på det. Generelt efterspurgte flere kommuner, at der blev udviklet et idékatalog eller casebank med best practices, som de nye kommuner kunne lade sig inspirere af og få indblik i, hvilke tiltag de ni testkommuner har gennemført, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Manglende økonomisk incitament Flere kommuner påpegede den manglende økonomiske gulerod som en udfordring: at ordningen ikke kommer med finansiel støtte, da Energistyrelsen ikke har afsat midler til at borgerne kan få tilskud til at få lavet et energitjek, og kommunerne ikke har mulighed for at give denne type tilskud med mindre de griber til egne lommer (som nogle kommuner dog har valgt for at kick-starte ordningen). Så flere at kommunerne synes, det er et problem, at der ikke er fulgt penge med ordningen, hvilket har betydet, at der ikke har været nok ressourcer til udrulningen eller til at lave lokale reklamekampagner. Dette påpegede flere som kritisk, da det er vigtigt at få kommunikeret bredt omkring ordningen og skabt bevidsthed omkring den for, at den skal lykkedes. Nogle kommuner har udtrykt en underen over, at der skal bruges 15 millioner kroner på en reklamekampagne, når ordningen ellers ikke bliver støttet. For ifølge nogle af kommunerne er borgerne ikke villige til at betale kroner for en BedbreBolig-plan, hvilket er en udfordring for at gøre BedreBolig-ordningen en succes. 5

6 Sparringen har været værdifuld for kommunerne Alle kommuner har påpeget, at en tæt hjælp og sparring gør en forskel for en succesfuld implementering. Møderne, sparringen og vidensdelingen med de øvrige kommuner har flere nævnt som meget givende. Flere anbefalede derfor, at Energistyrelsen faciliterede eller organiserede, at de nye kommuner fik mulighed for at mødes og spare med andre kommuner, for eksempel på regionsbasis, da det giver en god platform for at kunne vidensdele og inspirere hinanden til, hvordan man godt og effektivt kan implementere BedreBolig-ordningen. Derudover var der forslag om, at Energistyrelsen lavede en mentorordning, hvor testkommunerne kunne blive tilknyttet en gruppe kommuner og agere mentor for dem, nu de nye kommuner ikke vil have mulighed for at spare med et Rejsehold. På tilsvarende vis var der forslag om at etablere en central hotline, hvor folk fra Energistyrelsen eller Rejseholdet sad, som kunne spare med de nye kommuner. Det at kunne få information, være i dialog og stille spørgsmål betyder meget for folks engagement og slutresultat. Forløbet testkommunerne er stadig i opstartsfasen En stor del af kommunerne har enten lige eller er stadig i gang med at få etableret et samarbejde med aktørerne, hvorfor det er begrænset, hvor meget de har iværksat omkring den egentlige udrulning. Nogle af kommunerne afventer også den nationale udrulning og markedsføring, samt at sommerferien er afsluttet, før de sætter yderligere initiativer i værk. Eksempler på nogle af de initiativer, som kommunerne har lavet eller har på tegnebrættet er: udvikling af en casefolder, borgermøde, individuelle møder med aktører, lokal markedsføring, nyhedsbrev, event, udviklet BedreBolig-planer og forberede hvad de gør til den nationale lancering. Kontakt til aktører og indledende møder Der har været stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner er vant til at samarbejde med aktørerne og dermed, hvor gode udgangspunkter de har haft for at kunne etablere et samarbejde i forbindelse med BedreBoligordningen. For nogle kommuner har det været givet, hvem de kontaktede (eksisterende netværk og samarbejdspartnere), og i andre tilfælde har man researchet bredt og inviteret ud fra lister og søgninger. De fleste kommuner har inviteret bredt ud via mail eller e-post (evt. suppleret med lokal annoncering og pressemeddelelser) til en form for informationsmøde eller kick-off møde med alle aktører for at få aktørerne til at føle sig som et samlet hele og ideudvikle på tværs af faggrupper for nogle kommuner er dette lykkedes bedre end andre, som har oplevet, at de fælles møder var for brede og ikke talte nok til den enkelte aktørgruppe. Nogle har efterfølgende valgt også at holde individuelle møder med bestemte aktører eller aktørgrupper eller gået videre med en kontaktgruppe/taskforce. En enkelt kommune har foretrukket kun at afholde 1:1 møder, da deres fornemmelse var, at det ville sikre en støre åbenhed med individuelle møder, fordi der ikke sad flere konkurrerende virksomheder samlet. Størstedelen af kommuner har enten haft en repræsentant fra Energistyrelsen eller Rejseholdet med til de indledende møder, hvilket har fungeret godt, så autoriteten kunne præsentere konceptet og skabe et tydeligt signal om, at det var en national ordning. Samtidig var det også rart for kommunen, at Energistyrelsen også kunne hjælpe med at besvare nogle af de indledende spørgsmål fra aktørerne. Det har været meget forskelligt, hvor mange aktører, der deltog på de første møder i plenum i gennemsnit mellem stk. Blandet interesse fra aktørerne svært at få ejendomsmæglerne om bord Responsen fra de forskellige aktører har generelt været positiv, men for nogle aktøres vedkommende lidt afventede omkring kommer denne ordning til at blive til noget, så nogle aktører afventer den landsdækkende kampagne. Generelt har tilbagemeldingen været, at aktørerne ikke er super offensive i deres tilgang selvom de er nysgerrige og har været positive overfor at have de udførende tæt på så er de ikke så villige til at forpligte sig eller igangsætte konkrete tiltag, så det er kommunerne, der trækker læsset i øjeblikket. Der har helt klart været en tendens til, at ejendomsmæglerne har haft svært ved at se business casen i ordningen. Nogle kommuner har derudover prioriteret ejendomsmæglerne fra i første omgang på grund af ressourcespørgsmål eller følger først op på dem senere. En kommune har dog oplevet interesse fra en mægler, fordi han ser det som en service, han kan give sine kunder en del af hans professionelle rådgivning. 6

7 Bankerne har derimod været mere interesserede og kunne se et potentiale. En del kommuner har også peget på bankerne som en af de væsentligste aktører ud over rådgiverne - fordi bankerne var essentielle for at kunne finansiere projekterne, og rådgiverne fordi de i sidste ende skal sælge produktet til boligejerne. En udfordring har også været, at energiselskaberne selv har rådgivere tilknyttet, som de bruger og nogle banker har bundet sig til rådgivere fra bestemte rådgivningsvirksomheder. Så hvis ikke disse rådgivere er BedreBoligrådgivere, så er forventningen, at de bare fortsætter dette samarbejde alligevel. Tværfagligt samarbejde Alle kommuner anser samarbejdet med de forskellige aktører som utrolig vigtigt og alfa omega for, at ordningen slår igennem og bliver en succes, for ellers vil den ikke kunne nå så langt ud. I nogle kommuner har det været en udfordring, at flere aktører ikke har været vant til at arbejde sammen i et netværk, så for dem handler det også om, at de tør samarbejde, og at kommunen er med til at skabe en fortrolighed og tryghed for et bredere samarbejde. Nogle kommuner påpegede også, at aktørerne skal indse, at det er et langvarigt projekt. At det kommer til at tage tid at få det helt implementeret Motivation blandt aktørerne En af kommunerne pointerede, om man hellere skulle arbejde på at forstærke samarbejdet med brancheforeningen på Energistyrelsens plan, så brancheorganisationerne kunne få aktørerne motiveret, og det derved ville blive lettere for kommunerne at etablere lokale samarbejder. En anden kommune påpegede, at de selv manglede motivation og en gulerod for gå ind i projektet at det ikke var helt tydeligt, og at det derfor ville have været rart, hvis Energistyrelsen var gået i dialog med den enkelte kommune for at afklare incitamentet for at være med i ordningen. Anbefalinger til national udrulning På baggrund af de ni testkommuners evaluering af BedreBolig-ordningen har GK udviklet følgende anbefalinger, der skal sikre en succesfuld national udrulning. Sparringsmuligheder Ud fra kommunernes tilbagemelding omkring Rejseholdet kan der ikke drages en entydig konklusion omkring, hvor meget værdi, Rejseholdet har bidraget med. Som nævnt ovenfor har der været divergerende opfattelser af Rejseholdet, hvilket formentlig skyldes, at kommunernes udgangspunkt for at igangsætte et projekt som BedreBolig er forskelligt og behovet for og det oplevede udbytte af sparringen med Rejseholdet har derfor også været forskelligt. Kommunerne har dog generelt givet udtryk for, at de anså en god sparring og dialog omkring ordningen som værdifuld herunder sparring med Energistyrelsen, Rejseholdet og vidensdeling med de øvrige testkommuner. Derfor anbefaler GK, at der gennemføres et eller flere af følgende tiltag: Mentorordning: idet Rejseholdet ikke per automatik vil agere sparringspartner under den nationale udrulning, anbefaler GK, at kommunerne i stedet bliver tilbudt at få tilknyttet en mentor i form af en af testkommunerne, som kan agere sparingspartner i opstartsfasen og eventuelt i første del af udrulningsfasen. Dette forudsætter, at nogle af de ni testkommuner indvilliger i at påtage sig rollen som mentor for de nye BedreBolig-kommuner. Hotline: alternativt, eller som et supplement til ovenstående mentorordning, anbefaler GK, at der oprettes en central hotline, hvor kommunerne kan ringe ind og få svar og eventuelt sparing omkring ordningen. Denne Hotline kunne betjenes af BedreBolig-sekretariatet i det omfang, der afsættes ressourcer til det. Regionale møder: de ni testkommuner lagde i evalueringen vægt på vigtigheden af at inspirere og vidensdele med hinanden. På den baggrund anbefaler GK, at kommunerne tilbydes muligheden for at mødes (fysisk eller virtuelt) i mindre grupper, for eksempel på regionalt plan, hvor de kan udveksle erfaringer med hinanden og på den måde støtte hinanden i udviklings- og implementeringsfasen. 7

8 Best practice/idékatolog og casebank Selvom mange af de ni testkommuner først rigtigt er kommet i gang med implementeringen af BedreBoligordningen nu, har de alle allerede gjort sig nogle erfaringer om fremgangsmåde for kontakt med aktører, tilpasning af materiale, opsætning af aktørmøder, gjort sig overvejelser om fra- og tilvalg af aktiviteter etc. Baseret på disse erfaringer vil GK anbefale, at Energistyrelsen indsamler og udvikler et centralt best practice/idékatalog og casebank (når testkommunerne kan præsentere færdige cases), som kommunerne kan lade sig inspirere af og tage med i deres overvejelser i forhold til en effektiv implementering af BedreBolig-ordningen, inklusiv erfaringer om hvad der virkede, og hvad der ikke havde effekt. Business case og salgsmateriale Testkommunerne pointerede vigtigheden af at have en business case og andet salgsmateriale, som værktøj til at fremhæve salgspotentialet i BedreBolig-ordningen, når de skulle etablere et samarbejde med de forskellige aktører. GK anbefaler derfor, at der gennemføres et eller flere tiltag: Business case: en business case som kommunerne kan tage med ud til det første møde med aktørerne. Casen skal være målrettet de forskellige aktørgrupper for at tydeliggøre og fremhæve what s in it for you, dvs potentialet hos den enkelte aktør. Faktaark: som supplement til business casen, anbefaler GK, at der udvikles et faktaark med nøgletal, der er målrettet den enkelte aktørgruppe, der ligeledes kan hjælpe kommunerne med at fremhæve salgspotentialet i BedreBolig-konceptet. Faktaarket kan indeholde beregningseksempler, besparelsespotentialer etc. FAQ: et overordnet FAQ kan yderligere bidrage til at klæde kommunerne på til tydeligt at kommunikere, hvad BedreBolig-ordningen er, herunder: hvad består ordningen af, hvad indebærer den for de forskellige aktørgrupper, hvad er potentialet, hvem står bag, hvad er forskellen mellem BedreBolig-ordningen og andre ordninger, som for eksempel energimærket. Templates De ni testkommuner har overordnet set haft god nytte af de forskellige templates, som Energistyrelsen har udviklet til BedreBolig, men brugt dem i større eller mindre omfang. Dog blev der efterspurgt nogle yderligere værktøjer, som kunne være en hjælp for kommunerne at have til rådighed under den nationale lancering: PowerPoint præsentationer målrettet de forskellige aktørgrupper (hvis kommunerne vælger at holde aktørgruppe-opdelte møder) Invitation til det første aktørmøde Dagsorden til første aktørmøde Dialogværktøjer der kan fremme samarbejdet på tværs af aktørgrupperne (hvis kommunerne vælger at holde et samlet møde) Mødeform Baseret på testkommunernes tilbagemeldinger kan det ikke konkluderes, hvilken mødeform for første aktørmøde, der er at anbefale, eftersom nogle kommuner har haft gode erfaringer med at afholde det i plenumformat med alle aktørerne samlet, hvor andre har foretrukket de individuelle møder. Dog tyder det på, at opfølgende møder enten med en enkelt aktørgrupper eller 1:1 møder kan være en fordel for at afklare eventuelle aktørspecifikke spørgsmål og for at etablere en tættere dialog med den enkelte aktør/aktørgruppe. 1:1 møder anbefales, hvis det konkurrencemæssige aspekt internt i en aktørgruppe kan være en hindring for at etablere et samarbejde. Aktøropdelte møder kan eventuelt også afhjælpe, at der i en aktørgruppe rodfæster sig en negativ indstilling til ordningen, som det i nogle tilfælde sås med nogle håndværkergrupper under testforløbet. Energistyrelsens rolle Det har i mange kommuner haft stor betydning, at Energistyrelsen deltog på det første aktørmøde i forhold til at kunne understrege tyngden af BedreBolig-ordningen; at den er national, at det er Energistyrelsen, der står bag etc. GK vil derfor anbefale, at Energistyrelsen i vidst mulige omfang afsætter ressourcer til at kunne deltage på kommunernes første aktørmøde. Det er derudover vigtigt, at Energistyrelsen fortsat tager en indledende og overordnet dialog med hovedkontorerne blandt aktørerne for at bane vejen for en nemmere dialog på lokalt plan. I denne sammenhæng kan det også overvejes, om Energistyrelsen kunne indgå dialog med rådgiverbranchen og andre relevante brancheforeninger for at styrke presset oppefra. 8

9 Bedre planlægning inden udrulning GK anbefaler, at kommunerne under den nationale udrulning får tilstrækkelig med tid til at kunne identificere de aktører, de ønsker inddraget i BedreBolig-projektet. Derudover skal kommunerne også varsles i bedre tid omkring deadlines i forhold til BedreBolig-uddannelse. I den forbindelse er det vigtigt at kommunerne får indsigt i antal pladser, der vil være tilgængelige. Optimalt set bør der etableres flere uddannelseshold for at imødekomme den nuværende og kommende interesse for uddannelsen. Centralt er også en stram projektstyring fra Energistyrelsens/GKs side af den nationale udrulning, så kommunerne får de bedste forudsætninger for at kunne implementere BedreBolig-ordningen, herunder overholdelse af deadlines, rettidig information, hurtig tilbagemelding og hjælp til kommunerne, når de henvender sig etc. Dette skal sikre ordningens troværdighed. Økonomisk incitament Tilbagemeldingen fra nogle kommuner har peget i retningen af, at det er et problem, at der ikke fulgte økonomiske midler med, da der derfor ikke har været noget økonomisk incitament for at indgå i ordningen. GK anbefaler derfor, at der som en del af business casene rettet mod de forskellige aktørgrupper eller i FAQ indarbejdes finansielle modeller, der integrerer udgiften til BedreBolig-tjekket som en del af pakken, der tilbydes boligejerne. Da den nationale kampagne bliver understøttet med en reklamekampagne, anser GK det ikke som et lige så stort problem, at der ikke følger markedsføringsstøtte med projektet. Det er bare vigtigt at italesætte betydningen for kommunerne af den nationale kampagne. 9

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014

BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 BedreBolig Møde i finansarbejdsgruppen, 24. april 2014 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på BedreBolig-ordningen, herunder udrulning i de 9 kommuner 3. Gennemgang og drøftelse af BedreBolig-planen, herunder

Læs mere

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014

BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig Energisparerådet den 3. juni 2014 BedreBolig status på grundlag og indhold BedreBolig-rådgiverens værktøjskasse : - BedreBolig-beregner, BedreBolig-plan, - Vejledning, tjeklister og kommunikationsguide,

Læs mere

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014

Møde i følgegruppen for BedreBolig. Mandag d. 8. september 2014 Møde i følgegruppen for BedreBolig Mandag d. 8. september 2014 Agenda 13.00 13.15 Velkomst og præsentation af deltagere 13.15 13.30 Sidste nyt om BedreBolig 13.30 14.30 Lancering og markedsføring - Hvad

Læs mere

De 9 testkommuner er godt i gang

De 9 testkommuner er godt i gang Nyhedsmail nr. 6 maj 2014 De 9 testkommuner er godt i gang Der har på nuværende tidspunkt været afholdt både netværksmøder og borgerrettede aktiviteter i de 9 testkommuner. Flere kommuner har taget initiativ

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Referat fra 1. møde den 4. december 2013

Referat fra 1. møde den 4. december 2013 BedreBolig Opstartsmøde for de 9 første kommuner 04. december2013 J.nr. Ref.XNE Side 1 Referat fra 1. møde den 4. december 2013 Formål med mødet: Præsentation, drøftelse og igangsættelse af projekt til

Læs mere

Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere

Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Evaluering af BedreBolig-ordningen blandt BedreBolig-rådgivere Energistyrelsen 23. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK), som

Læs mere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

BedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune

BedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune BedreBolig-ordningen i forhold til andre energispareaktiviteter i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen Rejseholdet for BedreBolig (Energistyrelsen) & Klimakonsulent (Høje-Taastrup Kommune) En kommunes fokus

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune. Steen Olesen, klimakonsulent

Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune. Steen Olesen, klimakonsulent Erfaringer med borgerinddragelse i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen, klimakonsulent Høje-Taastrup Kommune Klimakommune med forpligtelse til at reducere CO 2 - udledning Klimaplan 2009-2013 (realiseret

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer

Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Steen Olesen, klimakonsulent. Gate21 26.03.2014 Pilotudrulning Erfaringer og Udfordringer Nr. 1 Det skal være enkelt og rentabelt at energimodernisere, men sådan

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013

BEDRE BOLIG. Opstartsmøde for de 9 første kommuner. 4. december 2013 BEDRE BOLIG Opstartsmøde for de 9 første kommuner 4. december 2013 Dagsorden 11.00-11.15 Velkomst og præsentation 11.15-11.45 Indhold i BedreBolig-ordningen Baggrund og introduktion Strategi for lancering

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV

case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE OM FLOWIT A/S BAGGRUND OG BEHOV case ESBJERG KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ PROJEKTKULTUR OG VÆRKTØJER OM ESBJERG KOMMUNE Esbjerg Kommune er landets femtestørste kommune med 115.000 indbyggere og 9.000 ansatte. OM FLOWIT A/S FlowIT A/S er et

Læs mere

1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI

1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI 1. MØDE I FØLGEGRUPPEN D. 17. JUNI Dagsorden 1. Møde i følgegruppen for Grøn Boligkontrakt Velkomst og præsentation af deltagere v/henrik Andersen, ENS 13.00 13.10 Baggrund og præsentation af Grøn Boligkontrakt

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse 13. december 2013 Baggrund BedreBolig en ny ordning til energirenovering

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek

REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK. 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek REFERAT OPSTARTSMØDE I DET NATIONALE BENCHMARKNETVÆRK 17. JANUAR 2012 Odense Centralbibliotek TILSTEDE: Elisabeth Kaper Buch, Herning Bibliotekerne Lone Westphall, Herning Bibliotekerne (Konsulent) Henrik

Læs mere

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor

Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor Energieffektive boliger perspektivet fra den finansielle sektor BedreBolig i Gate 21 26. Marts 2014 Tom Saxlund, Nykredit Nykredits Klima- og miljøstrategi frem mod 2020 Nykredits klima- og miljøstrategi

Læs mere

INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE

INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INTEGRATION AF BEDREBOLIG I KOMMUNENS KLIMAINDSATS - EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE KOMMUNETILGANGE INDLEDNING Cases til inspiration for kommuner og aktører - med udgangspunkt i forskellige kommunetilgange Beskrivelse

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Præsentationsrunde. Hvem? Hvorfra? Overvejelser i forhold til Vild med Vand? Forventninger?

Præsentationsrunde. Hvem? Hvorfra? Overvejelser i forhold til Vild med Vand? Forventninger? Præsentationsrunde Hvem? Hvorfra? Overvejelser i forhold til Vild med Vand? Forventninger? Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Danboat. 27. november 2015

Danboat. 27. november 2015 Danboat 27. november 2015 Hvorfor projekt Vild med Vand? Dansk Sejlunion Færre og ældre medlemmer 1/3-del af klubberne mister medlemmer 1/3-del har status quo Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer?

Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Hvordan kan vi opbygge stærkere og mere værdifulde partnerskaber på tværs af sektorer? Top Præsentation of mind why cross-sector partnerships matter Simone Kofoed Clausen Projektleder Projektleder, Fundraising

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Dynamisk Virksomhedsmentornetværk Projektperiode: 12 måneder startende

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter:

Hvad kan der søges om støtte til? Under tilskudspuljens 2. udmøntning kan der ansøges om midler til følgende tre typer af projekter: 2. udmøntning af tilskudspuljen til iværksættelse af kommunalt og regionalt forankrede vægtstoprådgivere og nøglepersoner på særligt udsatte arbejdspladser Sundhedsstyrelsen udmønter nu ca. 21 mio. kr.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013

Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats. Herning 5. september 2013 Afrapportering Turismefokuseret erhvervsserviceindsats Herning 5. september 2013 1 Indledning Torsdag den 5. september mødtes 21 deltagere til workshop i Innovatorium, Herning for at diskutere og følge

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 1. møde d. 20. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 1. møde d. 20. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 1. møde d. 20. juni 2013 BOLIGEJERNE I FOKUS Arbejdsgruppens formål Overordnet: Sikre at udviklingen af Grøn Boligkontrakt tager udgangspunkt i boligejernes behov - via

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring

Kom godt i gang. Inspiration til lokal forankring Kom godt i gang Inspiration til lokal forankring 0 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Enkel energirådgivning for boligejere...4 BedreBolig i din kommune...7 En landsdækkende indsats...8 Sekretariat og rejsehold

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder

1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder 1. Genbehandling - Samfundsansvar (CSR) i små og mellemstore virksomheder RESUMÉ Stamdata Journalnummer Ansøger: Indsatsområde Fokusområde: 2011-155143 Væksthus Nordjylland Virksomhedsrettet Kompetenceudvikling

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering

Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering 09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere