Forebyggelse af ~ svampeangreb i ældre etageejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelse af ~ svampeangreb i ældre etageejendomme"

Transkript

1 ,,5BI-?aD~ Forebyggelse af ~ svampeangreb i ældre etageejendomme SBI ANVISNING 131. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1982

2 Forebyggelse af svampeangreb i ældre etageejendomme KAARE KJERULF STATENS RVGr;FFOR~I{NINr,RINSTITUT 2 4 JUNI 1996 SBI-ANVISNING 131. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1982

3 SBI-anvisninger er egne eller andres forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering, udførelse og drift af bygninger og bebyggelser. Indhold SBI-publikationer Statens Byggeforskningsinstituts publikationer findes i følgende serier: Anvisninger, Rapporter, Meddelelser, Landbrugsbyggeri, Byplanlægning, Pjecer, Ydeevnebeskrivelser, Særtryk og Nomogrammer. Salg sker gennem boghandelen eller direkte fra SBI. Instituttets årsberetning og publikationsliste er gratis og kan rekvireres fra SBI. SBI-abonnement Instituttets publikationer kan også fås ved at tegne et abonnement. Det sikrer samtidig løbende orientering om alle nye udgivelser. Information om abonnementernes omfang og vilkår fås hos SBI. Forord Undersøgelse af kældre og trapper 5 Kontrolrutine l Kontrolrutine Længerevarende undersøgelser 10 Fjernelse af fugtkilder 11 Forbedring afventilationen 12 Bekæmpelse afsvampeangreb 17 Bilag A: Fugt i luft 20 Bilag B: Fugt i træ 21 Bilag C: Svampes vækst 22 Bilag D: Fællesudtalelse vedrørende råd og svamp ISBN ISSN Pris: Kr. 25,00 inkl. 22 pet. moms. Oplag: Tryk: Dyva Bogtryk, Glostrup. Statens Byggeforskningsinstitut: Postboks 119,2970 Hørsholm. Telefon Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBJ-anvisning 131: Forebyggelse afsvampeangreb i ældre etageejendomme Litteratur 24

4 Forord Undersøgelse af kældre og trapper Kældre i ældre ejendomme er ofte kolde og samtidig dårligt ventilerede. Det giver høj fugtighed og gode betingelser for råd og svamp i træbjælkelaget over kælderen og i de nederste dele af trætrapperne. Denne anvisning gennemgår de forholdsregler, som må træffes for at forebygge høj fugtighed og svamp i ældre etageejendommes kældre. Et regelmæssigt kontroleftersyn hvert halve år, om fornødendt suppleret med måling af træets fugtindhold, er et nødvendigt led heri. Når løbende kontrol, suppleret med de foranstaltninger, der beskrives i anvisningen, gennemføres, vil der være rimelig sikkerhed mod svampeangreb. Men lokale bebyggelsesforhold og bygningers vedligeholdelsesstandard medfører dog, at en 100 procents sikkerhed ikke er opnåelig. De anviste ventilationsløsninger er godkendt afboligministeriets byggestyrelse samt Københavns brandvæsen, og de kan anvendes både i brandsikrede og ikke brandsikrede beboelsesejendomme. Der findes formentlig flere praktiske måder til at forbedre ventilationen i kældre og trapper end de, der er omtalt i anvisningen. SBI opfordrer derfor projekterende og ejendomsadministratorer til at henvende sig til instituttet, hvis de har gode erfaringer med andre løsninger. SRI takker byggestyrelsen, det af boligministeriet nedsatte udvalg vedrørende svampeskader og Københavns brandvæsen, for samarbejdet ved udarbejdelsen af anvisningen. Statens Byggeforskningsinstitut December 1981 Fugtindholdet i bygningstræ er altid i en tilstand af ligevægt med den omgivende lufts relative fugtighed. Når den relative luftfugtighed kommer op over 85 procent (se bilag A), vil træet hurtigt optage så megen fugt fra luften, at dets fugtindhold når op mod 20 procent. Fugtindholdet angives i procent af træets tørvægt. Uimprægneret bygningstræ angribes af træødelæggende svampe, hvis dets fugtindhold er 20 procent eller derover. Fugtighed af denne størrelse optræder, hvor træ anvendes uden beskyttelse mod vejrliget, hvor fugt til stadighed trænger ind i bygningskonstruktioner eller hvor træ er anbragt i kolde og dårligt ventilerede rum. Det sidste er meget ofte tilfældet i ældre etageejendomme, hvor kælderbjælkelaget og den nederste del af trætrapperne vender mod uopvarmede kælderrum. I mange tilfælde er ventilation i kælderen blevet forringet på grund af bygningsmæssige ændringer, fx brandsikring. Da forebyggelse af fugt- og svampeangreb naturligvis er langt at foretrække fremfor senere udskiftning og reparation af ødelagte trækonstruktioner, beskrives her hvordan løbende kontrol kan gennemføres. Ved en ældre etageejendom kan det være nødvendigt jævnligt at gennemgå praktisk taget hele bygningen for at konstatere eventuelle fugtskader. Ikke blot træværk i kælderen, men også tagkonstruktionen, kvistene, toiletrummene og køkkenerne kan være fugtskadede. Denne anvisning behandler dog kun problemerne i kælderetagen. Bygningsdele af træ I ældre etageejendomme er det især vigtigt at undersøge, om der er megen fugtighed eller tegn på svampeangreb i følgende bygningsdele af træ: Hovedtrapper: Vanger og trin i nederste løb, bjælker der bærer indgangsreposen - især bjælkeenderne, gulvbrædder på indgangsreposen. Bi/rapper (køkkentrapper): Vanger og trin i nederste og næstnederste løb, bjælker der bærer indgangsreposen, gulvbrædder på indgangsreposen. 4 5

5 Kæ/derbjæ/ke/ag: Hele bjælkelaget - dog især bjælkeender - samt træ i nærheden af faldstammer, vandrør og gasledninger (fare for kondens). I det følgende beskrives, hvordan en undersøgelse af kældre og trapper kan gennemføres. Undersøgelse er nødvendig både i bygninger, hvor der ikke har været fugtskader, og i bygninger, hvor svampeangreb er blevet standset eller fugtforholdene forbedret ved bygningsmæssige indgreb. Undersøgelsen bør i det mindste omfatte et kontroleftersyn hvert halve år: kontra/rutine l. Og i tilfælde af mistanke om for stor fugtighed må der yderligere foretages måling af fugtindholdet i de udsatte bygningsdele af træ: kontra/rutine 2. Kontrolrutine 1 Denne kontrol foretages uden brug af instrumenter. Særlig teknisk sagkundskab er ikke nødvendig. ~ ~ '- f----,j; C;; 11.- I- '""""' Det konstateres, om luften - især i kælderen ved trapperne - virker frisk eller muggen. Det konstateres, om træværk virker tørt eller fugtigt. Alle bygningsdele af træ inspiceres for svamp og mug (skimmelsvampe). Figur 2. Vand som trænger ind gennem gulv el/er kælderydermure kan give betingelser for svampeangreb. Råd og svamp kan også opstå på grund af en uisoleret koldtvandsledning, hvorpå luftens fugt fortælles til vand. Gulve og murede vægge inspiceres for tegn på, om vand er trængt ind udefra. Eventuelle aflukkede rum under trappeløb og reposer skal også inspiceres. Riste og gitre må om nødvendigt åbnes eller afmonteres for at gøre rummene tilgængelige for inspektion. Figur]. Typisk kælderbjælkelag i en ældre beboelsesejendom. Farven angiver træværk i direkte kontakt med kældermurene, bl.a. bjælkeender. især på disse steder kan fugt, mugdannelse og eventuel svamp vise sig. 6 Hvis alt forekommer tørt og frisk, er det ikke nødvendigt at gøre mere. Kontra/rutine l bør gennem/øres mindst to gange om året. Hvis kontrolrutine 1 giver anledning til mistanke om et for højt fugtindhold, overgås til kontrolrutine 2. 7

6 Kontrolrutine 2 Denne kontrol kræver blandt andet brug af instrumenter. Den bør udføres af en byggeteknisk sagkyndig. Om forbedring af ventilationen, se side 12. Fugtindholdet i udsatte bygningsdele af træ måles. Målingen kan ske på stedet med en fugtmåler, der måler den elektriske modstand imellem to nåle, som presses ind i det træværk, der skal undersøges. Træ i eventuelle aflukkede rum under trappeløb og reposer skal også kontrolleres. Riste og gitre må om nødvendigt åbnes eller afmonteres, for at der kan udføres fugtmåling. Hvis fugtindholdet i træet måles til at være 20 procent eller derover, skal der hurtigt foretages bygningsmæssige indgreb for at nedbringe det. Ventilationen i kælderen skal forbedres og fugtkilder fjernes. Om forbedring af ventilationen, se side 12. Om fjernelse affugtkildel~ se side ll. Figur 3. Tilmåling af træfugtighed kan benyttes et transportabelt, elektrisk måleapparat, som måler den elektriske modstand mellem to nåle, der presses ind i træet. Træfugtigheden kan aflæses direkte, når der måles på fyrretræ. Figur 4. Ved grundigere undersøgelser af fugtforholdene i ældre ejendommes kældre og trapper kan anvendes en termohygrograf, SOI11 automatisk aftegner kurver for luftens fugtighed og temperatur på et roterende kurveblad. Hvis træets fugtindhold er mellem 18 og 20 procent, er dette nok lovlig højt, men dog under faregrænsen (se bilag C). Fugtindholdet kan være sæsonbetonet, størst om sommeren. For at konstatere om tilstanden er permanent, gennemføres yderligere tre fugtmålinger med ca. tre måneders mellemrum. Hvis træets fugtindhold ved de tre yderligere fugtmålinger fortsat er mellem 18 og 20 procent, må det anbefales i hvert fald at forbedre ventilationen i kælderen. Gøres der intet, kan blot en svag forværring af fugtforholdene i kælderen få fugtindholdet i træet til at passere faregrænsen på 20 procent, og træet vil blive angrebet af råd og svamp. Hvis der er tegn på eller mistanke om, at træværk kan være angrebet af svamp, udtages prøver for laboratorieundersøgelse. Bekræftes mistanken, foretages bekæmpelse af svampeangrebet. Om bekæmpelse af svampeangreb, se side 17. Når forbedringsarbejderne er afsluttede, skal kontrolrutine 2 gentages med seks måneders mellemrum. Når kontrolrutine 2 igennem to år har vist, at fugtforholdene er tilfredsstillende dvs. at træfugtigheden er under 18 procent - overgås til kontrolrutine l. 8 9

7 Længerevarende undersøgelser Fjernelse af fugtkilder I beboelsesejendomme med unormalt højtliggende grundvandsspejl kan det være vanskeligt eller umuligt at nedbringe luftfugtigheden i kælderen så meget, at træværkets fugtindhold ikke overstiger den ønskelige grænseværdi på 18 procent. Selv med de i denne anvisning beskrevne foranstaltninger til forbedring af ventilationen vil fugtigheden med mellemrum blive betænkelig høj. Det betyder, at der er fare for, at svampeangreb i kælderen vil udvikle sig under og efter perioder med kraftig og langvarig nedbør. For at vurdere, om og hvornår der bør træffes særlige forholdsregler, må fugtforholdene følges igennem et længere tidsrum. Det kan fx anbefales på de udsatte steder at indbygge permanente fugtmålere (fugtmålerondeller), som muliggør jævnlig registrering af træfugtigheden med stor nøjagtighed. Desuden bør der udføres løbende måling af luftens fugtighed og temperatur, fx med en termohygrograf. Kun efter en sådan grundig undersøgelse af mindst et års varighed kan der tages stilling til, om udtørring ved hjælp af et mekanisk ventilationsanlæg, der sættes i funktion i perioder med stor fugtighed, er påkrævet. En anden mulighed kan være at gennemføre en efterimprægnering af træværkets mest udsatte dele, forudsat at disse ikke er kraftigt angrebet af svamp. Se side 18. Figur 5. Fugtmålerondel til indbygning. Foruden træfugtigheden måles også temperaturen på det sted i træet, hvor rondellen er placeret. Aflæsning foretages med ca. 14 dages mellemrum ved at tilslutte et transportabelt måleapparat. Svamp vil ødelægge bygningsdele af træ, når de rigtige vækstbetingelser er til stede. Træ opfugtet til over 20 procent er udsat for svampeangreb. En første forholdsregel til at undgå opfugtning af træ i kælderen er at hindre, at vand trænger ind i kælderen. Overfladevand Nedbør skal ledes bort fra bygningen. Tagvand skal opfanges i tagrender, og nedløbsrør skal føres direkte til kloak. Terræn, gårdspladser, fortove m.m. skal have fald bort fra bygningen, således at overfladevand bortledes effektivt. Faldet skal være mindst 2 cm pr. m indtil en afstand af 3 m fra bygningen. Hvor terrænets form gør det påkrævet, etableres nye brønde til bortledning af overfladevand. Ledningsvand Det konstateres, om nødvendigt ved opgravning, om fugtudslag i kælderen skyldes et utæt kloaksystem eller en utæt vandledning i jorden. Er dette tilfældet, skal skaden udbedres. Grundvand Grundfugt skal forhindres i at trænge ind i kælderen. På kældergulve, som er fugtige på grund af højtliggende grundvandsspejl, bør udstøbes et lag beton, eventuelt et vandtæt pudslag. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at udstøbe et helt nyt gulv oven på et mindst 15 cm tykt drænlag (af fx ral) og med en damptæt folie mellem det drænende lag og overbetonen. Kældervægge, der i ældre ejendomme som regel er af tegl, kan forbedres med et indvendigt, vandtæt pudslag. En mere effektiv, men også dyrere foranstaltning, er at udføre et omfangsdræn som i nybyggeri og forsyne kældervæggene med en udvendig fugtbeskytteise. Nærmere beskrivelser heraf findes i SBI-fugtpjece 4: Fugt og kældre. IO 11

8 Forbedring af ventilationen Der opstår ofte for stor fugtighed i kældre, fordi kulde fra jorden nedsætter lufttemperaturen, så luftens relative fugtighed nærmer sig 100 procent (se bilag A). Når ventilationen samtidig er utilstrækkelig, indespærres den fugtige luft, og træet i de konstruktioner, som er i forbindelse med kælderen, bliver truet af angreb af råd og svamp. En effektiv ventilation af kældre og kryberum er en forudsætning for at holde fugtigheden i kælderbjælkelag og de nederste dele af trapperummene på et acceptabelt lavt niveau. Meget forenklet kan det siges, at der skal være gennemtræk i alle kælderrum. Afhængigt af hvor i kælderen den for store fugtighed forekommer, kan forskellige bygningsændringer forbedre ventilationen. De løsninger, der anvises i det følgende, har været forelagt boligministeriets byggestyrelse og Københavns brandvæsen. De kan anvendes både i brandsikrede og i ikke brandsikrede beboelsesejendomme. Ingen uventilerede rum i kældre I kældre under træbjælkelag og trætrapper må der ikke findes lukkede, uventilerede rum. Hvis et sådant lukket rum kun er forsynet med en lille ventilationsåbning, er der i fugtige sommerperioder risiko for, at varm luft med højt vandindhold kommer ind i rummet, hvorefter der afsættes fugt, når Figur 6. Naturlig ventilation ajkælderen opnås ved at udnyffejorskel/en i lujfflyk på de to sider aj huset. Der skal være»gennemtræk«jra ydermur til ydermur gennem al/e kælderrum. luften afkøles. Dette kan give vækstbetingelser for svamp i de dele af trætrappen eller bjælkelaget, som vender mod rummet. Risikoen for et svampeangreb nedsættes ved kraftig ventilation, som medfører, at det fugtige træ hurtigt tørrer ud, når udeluften igen kan optage fugt. Ventilation fra ydermur til ydermur En betingelse for at naturlig ventilation kan fungere efter hensigten er, at der er mulighed for fri luftgennemstrømning fra ydermur til ydermur. I mange bygninger er det ret simpelt at få lavet ventilationsåbninger i ydermurene. Det kan fx gøres ved at fjerne glas og indsætte net i et antal kældervinduer eller ved at indmure ventilationsriste i ydermurene. Figur 7. Hvis en lavtliggende kælder ikke kan ventileres gennem lyskasser, må der etableres åbninger til det jripå anden måde. Der kan/xjøres kanaler op gennemjacaden i vinduesblystningel'l1e. l en del ældre ejendomme ligger kælderbjælkelaget i højde med det omgivende terræn eller lavere. I sådanne bygninger kan den nødvendige ventilation af kældrene ofte opnås gennem lyskasser. En anden mulighed er at føre kanaler (tværsnit mindst 300 cm 2 ) op fra kælderen ved vinduesbrystningerne og afslutte dem i facaden med riste. Ud fra erfaringer vil en tilstrækkelig naturlig ventilation kunne sikres, når gennemstrømningsåbningernes samlede areal er ca. 1/500 af det bebyggede areal. Flertallet af ældre etageejendomme har en husdybde på omkring 9 m, og her kan fx benyttes ventilationsåbninger på 900 cm 2, anbragt for hver 5 m i ydermurene og de langsgående skillevægge. I bygninger med store husdybder kan det blive nødvendigt at anvende mekanisk ventilation. Ventilation af kælderrum under hovedtrappe Kælderrum og lokale kryberum under indgangsrepos og trappeløb af træ (forekommer normalt kun under hovedtrappen) kan i nogle tilfælde ikke ventileres direkte til det fri. Et sådant rum skal derfor bringes i ventilationsmæssig forbindelse med resten af kælderen og dermed til det fri. Brandmyndighederne kan tillade, at der anbringes ventilationsåbninger i vægge, som begrænser et rum under en trætrappe (brandcellevægge). Det er dog en forudsætning, at der højst må være to åbninger mellem rummet under trappen og den øvrige kælder og at åbningerne forsynes med riste, udformet og placeret som anført side

9 Samtidig skal alle overflader i rummet brandteknisk være af klasse l beklædning, fx rør og puds, og rummet skal holdes aflåset, så oplag af brandfarligt materiale forhindres. I ældre ejendomme med et par trappetrin foran gadedøren er der ofte indsat ventilationsriste i et eller flere af stødtrinene. I bygninger med udvendige trappetrin, hvor en sådan rist ikke allerede findes, men hvor det er muligt at indsætte den, vil der på denne måde kunne etableres en tilstrækkelig stor ventilationsåbning mellem rummet under indgangsreposen og det fri. Ventilation af bitrappens bund Ved at udnytte den naturlige skorstensvirkning i bitrapperummet kan der op- nås en effektiv ventilation af bitrappens bund og de tilstødende kælderrum. Gennem en ventilationsåbning i væggen mellem kælderen og trappens bund trækkes luft ud i trapperummet. Ventilationsåbningen skal forsynes med en rist, hvis udformning og placering er beskrevet side 16. For at sikre skorstensvirkningen skal der etableres aftræk til det fri øverst i trapperummet, fx en medløberventil. Af brandtekniske grunde må der ikke være luftforbindelse tværs gennem kælderen fra rum under hovedtrappen til bitrappen. Trappeventilationen bør udføres således, at den samme luft ikke ventilerer under begge trapper. Denne forholdsregel mindsker risikoen for samtidig røgudvikling på begge trapper. Mekanisk ventilation I ejendomme med store husdybder, dybere liggende kældre, fx 2 kælderetager, eller med kælderrum i bygningshjørner osv., kan naturlig ventilation være vanskelig eller umulig at opnå. Her må luftfugtigheden nedbringes ved mekanisk ventilation. Der bør ventileres mindst svarende til 1-2 luftskifter pr. time. Afspærring under trappeløb og reposer For at hindre at der oplagres brændbart materiale i bunden af et trapperum, bør arealer under nederste trappeløb og repos af træ afspærres. Afspærringen skal udformes som et gitter, således at der sikres god ventilation. Gitteret fremstilles af varmforzinket stålplade med udstansedehullerpåca. 10 x 10 mm. Hularealet skal udgøre mindst 50 pro- Figur 8. Rummet under hovedtrappens indgangsrepos kan ofte ventileres ved, at der indsættes riste i trinene foran gadedøren. Rummet under trappen skal desuden være i ventilationsmæssig forbindelse med den øvrige kælder. Figur 9. Ventilation afbitrappens bund kan opnås ved at udnytte trappen som ventilationskanal. Gennem en rist ledes luften fra kælderen ud i trappeskakten, og øverst i denne etableres aftræk til det fri, fx en medløberven til. Figur la. Kælderplan. Ventilation af kælderen opnås ved at sikre»gennemtræk«. Men for at mindske risikoen for samtidig røgudvikling på hoved- og bitrappe i tilfælde afbrand, må»den samme luft«ikke ledes gennem begge trapperum

10 cent. Såfremt arealerne under trappen ikke er afspærret, skal undersiden af trappeløb og repos være forsynet med en overflade af klasse r/beklædning, fx rør og puds, i henhold til brandsikringsbestemmelserne. øget ventilation kræver mere varmeisolering En effektiv ventilation med udeluft i kælderen vil som regel kræve ekstra varmeisolering af kælderbjælkelaget. Det kan også blive nødvendigt at isolere afløbs- og vandledninger i kælderen for at undgå frostskader. Ventilationsriste i vægge mod trapperum I ældre etageejendomme er trapperum begrænset af murede vægge både i etagerne og i kælderen, uanset om selve trappen er ført ned i kælderen. Et trapperum skal udgøre en selvstændig brandcelle, og et rum under en trappe af træ hører med til brandcellen. Hvis det er nødvendigt at lave en ventilationsåbning i en væg mod et trapperum eller mod et rum under en trætrappe, skal åbningen forsynes med en rist. Risten skal udføres af varmforzinket stål med huller på højst 20 x 40 mm og skrå lameller. Det samlede hulareal bør mindst være 80 procent af ristens areal. Ristens højde skal svare til 6 skifter mursten (ca. 38 cm) og dens bredde til 1VI mursten (ca. 35 cm). Risten skal placeres så tæt ved gulv som muligt. Afstanden fra gulv til ristens underkant skal dog være mindst 6 cm, og afstanden fra gulv til ristens overkant må højst være 100 cm. Formålet med ristens skrå lameller er at gøre det vanskeligt for pyromaner at få brandbart materiale, især væsker, ind gennem ventilationsåbningen. En rist i en væg mellem bitrappens bund og kælderen skal derfor vendes sådan, at lamellerne peger nedad mod bitrapperummet. Og en rist i en væg mellem kælderen og et rum under en trætrappe skal vendes sådan, at lamellerne peger nedad mod kælderen. K 35cm )! :: ~~~ <Il ~E ce.- () E(O Figur 11. Ventilationsrist udført af varmforzinket stål. En rist afdenne størrelse og udformning kan anvendes i en brandcellebegrænsning i en ældre ejendoms kældel~ dvs. i en væg mellem bunden af en trappeskakt og et tilgrænsende kælderrum. Bekæmpelse af svampeangreb Bekæmpelse af et svampeangreb vil kun få virkning på langt sigt, hvis årsagen til angrebet fjernes, så der ikke længere er vækstbetingelser for svampene. De to vigtigste indgreb er at fjerne fugtkilder og at forbedre ventilationen i kældre, som beskrevet i de foregående afsnit. Når disse forhold er bragt i orden, gennemføres bekæmpelsen af selve svampeangrebet. Hvis en konstruktion blot mistænkes for at være angrebet af svamp, bør der udtages en træprøve, som i en lufttæt pose sendes til et laboratorium (fx Træbeskyttelseslaboratoriet, Teknologisk Institut, Postboks 141, Gregersensvej, 2630 Tåstrup). Laboratorieundersøgelsen vil kunne fastslå, hvilken svampetype det drejer sig om, og det er afgørende for, hvordan angrebet kan bekæmpes. Ægte hussvamp Et angreb af ægte hussvamp bør betragtes med den største alvor, da erfaringen viser, at ægte hussvamp kan brede sig hurtigt og ofte ove'rlever forsøg på bekæmpelse. Den ægte hussvamp kan ødelægge også tørt træværk, idet den er i stand til selv at transportere vand frem og opfugte træværket til over 20 procent fugtindhold. Bekæmpelse af ægte hussvamp bør ske i samråd med en svampekyndig specialist. Ved bekæmpelse af ægte hussvamp skal mindst 50 og ofte 100 cm af det omgivende træværk fjernes for at sikre, at skjulte svampedele ikke bliver ladt tilbage i bygningen efter reparationen. Ved genopbygning af trækonstruktionen anvendes trykimprægneret træ efter Dansk Standard DS 2122, klasse AogB. Det er også nødvendigt at behandle det omgivende murværk, hvis angrebet har bredt sig til dette. Angrebne pudsflader skal nedhugges og fuger skal udkradses. Dernæst afbrændes eventuelle svamperester med blæselampe (pas på: Brandfare!). Ved genfugning og pudsning tilsættes et svampedræbende specialmiddel til mørtelen. Bemærk at sådanne midler ofte er meget giftige for mennesker. Arbejdet må derfor udføres af personer, der har erfaring med det og kender de nødvendige forholdsregler. Andre svampeangreb Såfremt der ikke er tale om angreb af ægte hussvamp, er det nok at fjerne det angrebne træ og ca. 20 cm af det omgivende træ. For at vanskeliggøre fornyede angreb bør der ved genopbygning fx anvendes træ, der er vacuumeller trykimprægneret efter Dansk Standard DS 2122, klasse B. 17

11 Efterimprægnering I visse tilfælde, hvor træbjælker kun er lidt angrebet af råd og svamp, kan bekæmpelsen ske ved efterimprægnering på stedet. Fx kan der foretages borehuls-trykimprægnering eller indføring af boroxydstænger. Efterimprægnering må altid følges op med en nøje kontrol af, om svampeangrebet er standset. Efterimprægnering må ikke foretages, hvor råd og svamp har beskadiget træbjælker så kraftigt, at deres bæreevne er svækket. I sådanne tilfælde er der ingen anden mulighed end at udskifte alt angrebet træ med nyt, trykimprægneret træ, som beskrevet ovenfor. Figur 12. Svampeangreb under hovedtrappe. Væggens fugt og svampen har bredt sig til trappevange og nyligt udskiftede trin... Figur 13. Efterimprægnering af bjælkeender kan ske ved indboring afboroxydstænger. Opløst boroxyd diffunderer ud til de partier af træet, der opfugtes. Ved meget fugtige fundamenter kan det være aktuelt at frihugge bjælkeenden således, at det er muligt også at påstryge overfladebeskyttelse. Ligeledes kan det være nødvendigt at foretage en fugtisolering af bjælkeenden mod murværket, fx med asfaitpap. Figur 14. Bag et stødtrin blev afsløret et kraftigt svampeangreb, forårsaget affugt i uventileret rum under køkkentrappe... II 1\ l LJI.:: ~ ~ I\~~,, I",~~, O II ni I

12 Bilag A: Fugt i luft Bilag B: Fugt i træ Luftens relative fugtighed Ved forsøg er fundet de mængder vanddamp, som luft kan indeholde ved forskellige temperaturer. Eksempelvis vil der i en lukket beholder (hulrum) med frit vand på bunden ved hver temperatur være et ganske bestemt vanddampindhold pr. m 3 i luften over vandet. Er temperaturen 10 DC, vil luftens vanddampindhold være 9 g/m 3, ved 20 DC 17 g/m 3 og ved 30 DC bliver det 30 g/m 3 Luftens evne til at indeholde vanddamp stiger altså stærkt med temperaturen. Lufts indhold af vanddamp ligger som regel under det størst mulige. Eksempelvis kan luft ved 14 DC maksimalt indeholde 12 g vanddamp pr. m 3, men indeholder måske kun 6 g vand, dvs. 50 procent af det maksimale, se figur A. GRRM VAND PR. m ' o LUFT I II 100% ~ 50 % I I ' H vis luft indeholder 50 procent af den mængde vanddamp, den maksimalt kan indeholde ved den pågældende temperatur, bruges herom udtrykket, at den relative fugtighed (forkortet: RF) er 50 procent. Dugpunkttemperaturen Hvis luft med en given temperatur og relativ fugtighed opvarmes, uden tilførsel af yderligere vanddamp, vil dens relative fugtighed falde. Tilsvarende vil afkøling af den samme luft bevirke, at dens relative fugtighed stiger. Tager man eksempelvis luft på 14 DC og med en relativ fugtighed på 50 procent, vil opvarmning til 22 DC få denne lufts relative fugtighed til at falde til 30 procent. Omvendt vil den relative fugtighed stige til 80 procent, hvis den samme luft afkøles til 6 DC. Fortsættes afkølingen af luft med et givet indhold af vanddamp, vil den relative fugtighed stige, til den når 100 procent. Fortsættes afkølingen af luften yderligere, vil en del af vanddampen i luften blive fortættet til vand og udskilt, se figur B. GRAM VRND PR. rn' WFr o esoc Den temperatur, luften skal afkøles til, før den begynder at udskille vand, kaldes for dugpunkttemperaturen. Hvis overfladekondensation skal undgås, må overfladetemperaturen være højere end dugpunkttemperaturen. Træfugtighed Træfugtighed angiver træets indhold afvand (vandets vægt) i procent af træets tørvægt. I levende træ er der meget stor træfugtighed, i splinten ofte over 100 procent og i kernen omkring procent. I bygningstræ indstiller træfugtigheden sig i ligevægt med luftens relative fugtighed. Se kurven. %vand J 'I AI' FAREGRFEN5E+----j~'--_+ <o TRÆ's I FUGTINDHOLD %RF Bygningstræ er et af de gængse materialer, der kan indeholde mest fugt. Helt op til et fugtindhold på to gange træets tørvægt. Når uimprægneret træ jævnlig er udsat for en relativ luftfugtighed på over 85 procent eller for vandpåvirkning, vil træfugtigheden let komme over 20 procent, hvorved råd og svamp får gode vækstbetingelser. Hvis træ derimod er beskyttet mod nedbør og i øvrigt ikke udsat for anden vandpåvirkning (fx fra utætte ledninger, grundvand og kondensvand), vil træfugtigheden holde sig på 20 procent eller derunder, blot udeluften har fri adgang. Det vil sige, at god ventilation kan forebygge angreb af råd og svamp i træ i uopvarmede lokaler. I Gennem sin evne til at optage og afgive vand søger træ altid at holde en fugtighed, som er i ligevægt med den omgivende lufts relative fugtighed og temperatur. Relativ luftfugtighed, pet. Træfugtighed, pet. Centralopvarmet rum Lejlighedsvis opvarmet rum Baderum Udendørs, under tag Uventileret, fugtigt ea. 150 Sammenhæng mellem relativ fugtighed og træfugtighed. Måling af træfugtighed Inden for området ca. 5-ca. 30 procent træfugtighed kan benyttes elektrisk fugtighedsmåler. Metoden udnytter det forhold, at træets evne til at lede elektricitet øges eller formindskes med stigende eller faldende træfugtighed. Fra den elektriske fugtighedsmåler, udstyret med to nåle, der presses ind i træet, sendes en elektrisk strøm gennem træet. Træfugtigheden i procent af træets tørvægt kan da direkte aflæses på en skala. Der må påregnes en måleunøjagtighed på ± 1-2 procent. En mere kompliceret, men nøjagtigere, måling kan ske efter»veje-tørre-metoden«. Her udtages og vejes en prøve af træet, hvorefter den nedtørres ved 103 DC ± 2 DC til konstant vægt (tørvægten). Vægttabet (= vandmængden) udregnes i procent af tørvægten. 21

13 Bilag C: Svampes vækst Bilag D: Fællesudtalelse vedrørende råd og svamp Et svampeangreb kan kun opstå og udvikles, når der findes næring for svampene og når fugtighed og temperatur ligger inden for bestemte intervaller. En nødvendig grobund for svampe er træ eller andet organisk materiale, som ikke er imprægneret med svampegift. Fugtighed er også nødvendig for svampe, men både i forholdsvis tørt træ (under 20 procent træfugtighed) og i meget opfugtet træ ( procent træfugtighed) standses svampenes vækst. Temperaturen har stor indflydelse på svampes vækst. Ved temperaturer lige over frysepunktet er væksthastigheden meget ringe og ved høje temperaturer ( c) dræbes svampene. Ægte hussvamp Gul tømmersvamp Hvid tømmersvamp Korkhat Viftesvamp Barksvamp Gunstigste vækstbetingelser: træfugtighed temperatur pet pet pet pet pet pct. ca. 23 C ca. 23 C ca. 28 C ca. 35 C ca. 28 C ca C Nogle svampes krav til træjugtighed og temperatur. Indledning: Ved handel med ogforsikring afhuse og træskibe er der i Danmark tradition for at skelne mellem skader forårsaget ved svamp og ved råd. En afgørelse kan være vanskelig at træffe, og derfor fremsættes følgende vejledende udtalelse. Generelt: Skader forvoldt af svamp i træ og trækonstruktioner er skader, mod hvis økonomiske følger en ejer i almindelighed kan tegne forsikring. Ansvaret for og de økonomiske konsekvenser af sådanne skader vil ofte - bl.a. afhængigt af indgåede aftaler - kunne pålægges en sælger af fast ejendom eller skibe. Skader forvoldt af råd i træ og trækonstruktioner er skader, mod hvis økonomiske følger en ejer i almindelighed ikke kan tegne forsikring. Ansvaret for og de økonomiske konsekvenser af sådanne skader vil kun sjældent - bl.a. afhængigt af indgåede aftaler - kunne pålægges en sælger af fast ejendom eller skibe. Svamp: Som svamp (svampeskade) betegnes enhver skade på træ forårsaget ved svampeangreb, der er karakteristisk ved en hurtigt forløbende ødelæggelse og som viser sig ved en lysere eller mørkerebrunlig misfarvning - sjældnere afblegning - af træet, der mørnes, skrumper og revner på langs og tværs af træets fibre. Svampeskade skyldes uventet tilgang af fugtighed til eller indespærring af byggefugt i den pågældende trækonstruktion, og den kan fremkaldes af forskellige svampearter. Skade forårsaget af Ægte Hussvamp (Serpula (Merulius) lacrymans) betegnes uanset angrebets alder altid som svamp. Skader forårsaget af visse andre svampearter, f.eks. Gul Tømmersvamp (Coniophora cerebella), kan ved langvarig indvirkning og ændring i de ydre forhold overgå til råd, og en bedømmelse af skadens karakter må her foretages ved at tage alle forhold i betragtning. Råd: Som råd betegnes skader på træ forårsaget ved svampe og bakterier, og som er karakteriseret ved en langsomt forløbende ødelæggelse, og som viser sig ved, at træet mørkfarves, mørnes og gennemsættes af ret tætliggende revner, og som normalt må forventes i træ i fugtige omgivelser, med mindre der er truffet særlige foranstaltninger, f.eks. ved kemisk træbeskyttelse. Råd skyldes, at træ og trækonstruktioner ved mangelfuld vedligeholdelse og/eller uhensigtsmæssig konstruktion ledsaget af stigende alder har været udsat for langvarig fugttilgang. Skade forårsaget ved overfladeråd (synonym: Gråmuld, soft rot m.fl.) betegnes som råd. Udarbejdet af Teknologisk Institut i samarbejde med Advokatrådet, Assurandør-Societetet, Danske Arkitekters Landsforbund, Dansk Ejendomsmæglerforening, Håndværksrådet og Jydsk Teknologisk Institut

14 Litteratur Træødelæggende svampe og dyr. L. Harmsen. Teknologisk Institut Fugt i luft. SBI-fugtpjece 1, Fugt og kondensation, SBI-fugtpjece 3, Fugt og kældre. SBI-fugtpjece 4,1973. Svampe, råd og insektangreb i træ, kortfattet oversigt. J. Bech-Andersen, Teknologisk Institut Ægte hussvamp og indvendige reparationer. Byg-Erfa erfaringsblad , Gul tømmersvamp i indmuret træ. Byg-Erfa erfaringsblad , Efterimprægnering af træ, teknologirådsprojekt. Boligselskaberne i Brøndby Strand, KAB, Teknologisk Institut og Cowiconsult. Cowi-publ. nr. 397, 1981.

15 Kælderbjælkelaget og trætrapperne i ældre ejendomme med fugtige kældre angribes ofte af råd og svamp. Denne SBI-anvisning beskriver, hvordan kældre undersøges for svamp, hvordan ventilationen kan forbedres, og hvordan svampeangreb bekæmpes, hvis skaden er sket. De anviste ventilationsløsninger er godkendt af boligministeriets byggestyrelse og Københavns brandvæsen og kan anvendes både i brandsikrede og ikke brandsikrede beboelsesejendomme. Anvisningen henvender sig såvel til husejere og ejendomsadministratorer som til byggeteknisk sagkyndige. en til j; Z < Cii z zg>... (,.)... s: s: m...,,~ "TI o ::lj m til -< G> " r m en m :t> "TI en ~ s: "'tj m :t> z " m ::lj til jin r e ::lj m m ~ G) m e:- m zoo

16 Undgå svampeangreb i kældre i ældre etageejendomme Ved halvårlige eftersyn i kælderen imødegås angreb. Eftersynet foretages i første omgang uden brug af instrumenter. Særlig teknisk sagkundskab er ikke nødvendig. Det konstateres, om luften - især i kælderen ved trapperne - virker frisk eller muggen. Det konstateres, om træværk virker tørt eller fugtigt. Alle bygningsdele af træ inspiceres for 'svamp og mug (skimmelsvampe). Gulve og murede vægge inspiceres for tegn på, om vand er trængt ind udefra. Eventuelle aflukkede rum under trappeløb og reposer skal også inspiceres. Riste og gitre må om nødvendigt åbnes eller afmonteres for at gøre rummene tilgængelige for inspektion. Hvis alt forekommer tørt og frisk, er det ikke nødvendigt at gøre mere. Træbjælkelag Trappe Kælder Hvis der ved k~ntroleftersynet observeres tegn på indtrængen af vand fugtighed i bygningsdele af træ muggen luft svamp og mug på træværk skal husejeren underrettes, så der kan blive foretaget undersøgelse og foranstaltninger til nedsættelse af fugtigheden. Læs mere om emnet i SBI-anvisning 131: Forebyggelse af svampeangreb i ældre etageejendomme. Anvisningen kan købes i boghandelen eller direkte hos Statens Byggeforskningsinstitut, tlf Pris kr. 25,00. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1982

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører

HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Konstruktiv beskyttelse Svampemidler Kontraktforskning

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej 16 1439 København K. Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 E-mail: goritas@goritas.dk Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisions Projektteam Øst Spanteloftvej

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V.

EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København V. Vedr.: Krusågade 35, 1719 København V. Herlev Hovedgade 119 DK 2730 Herlev SBR/xx Telefon: + 45 44 85 86 00 Telefax: + 45 44 85 86 09 Email: goritas@goritas.dk EF Krusågade 35 - Ingerslevgade 108 v/ Thomas Sørensen Krusågade 35 1 tv. 1719 København

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Planlæg Vedligehold. det betaler sig

Planlæg Vedligehold. det betaler sig Planlæg Vedligehold det betaler sig 1 Planlæg vedligehold det betaler sig Lav småskavankerne på din ejendom, før de udvikler sig til dyre reparationer det kan betale sig. Måske lyder det indlysende, men

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.)

SKØNSERKLÆRING. J. nr. 10146. Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) SKØNSERKLÆRING J. nr. 10146 Besigtigelse d. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som inklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter

RIOS. E/F Fiskedamsgade 9-11. Ejendommen: Fiskedamsgade 9-11, 2100 København Ø. RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter E/F Fiskedamsgade 9-11 RIOS RIOS as Rådgivende ingeniører og arkitekter Lipkesgade 23 2100 København Ø Tlf.: 3538 7988 Fax: 3538 7938 post@rios.dk www.rios.dk Cvr. nr. 2727 1006 Ejendommen: Fiskedamsgade

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence

Læs mere

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse

KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse KAB Otto Mønsted Kollegiet Kloakker Forundersøgelse Udarbejdet af: Godkendt af: MOL PKH Indholdsfortegnelse Side: 1 Dato: 2. april 2013 1 Orientering.... 2 1.1 Sammenfatning af beskrivelse... 2 1.2 Kunde...

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7204 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Punkterede termoruder. 2. Revnede klinker på fortrappe. 3. Gulvafløb i kælder. 4. Revnede fliser i bruseområde. 5. Intet afløb

Læs mere

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE

Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer FUNDAMENTER, SOKLER, KÆLDRE Tirsdag den 3. juni 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121

SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 SKØNSERKLÆRING J.nr. 12121 Besigtigelsesdato: 13. november 2012 kl. 9,00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Reducér fugtproblemer i huset

Reducér fugtproblemer i huset Reducér fugtproblemer i huset Fire gode vaner kan begrænse skader fra den væde, husets indbyggere selv dunster ud i indeluften. Mod fugt fra fx jorden gælder det om at få vandet trukket ud af luften og

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 2. rapport. Storegade 39 6800 Vamdrup. Sagsnr. B-9144 Maj 2012

BYGNINGSUNDERSØGELSE. 2. rapport. Storegade 39 6800 Vamdrup. Sagsnr. B-9144 Maj 2012 Hovedafdeling & Laboratorier: Pakhustorvet 4 DK 6000 Kolding Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 75 50 83 10 Lyngby afdeling: Stades Krog 6 DK 2800 Kgs. Lyngby Tel +45 75 50 83 00 Fax +45 45 93 17 40 CVR-nr. 14350330

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1472 København K Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation 3. juni 2014, København Morten Hjorslev

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 Besigtigelse d. Ejendommen : Klager : klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab: Forsikringsselskab/S.S.) Tilstede ved skønsmødet : (Hvis

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Bøgh & Helstrup. Professionel og

Bøgh & Helstrup. Professionel og Bøgh & Helstrup Professionel og uvildig Bøgh & Helstrup bygningsrådgivning Bøgh & Helstrup A/S har siden 1996 ydet uvildig og professionel ekspertrådgivning ved skader på bygninger forårsaget af skimmel,

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

REPARATION AF RÅD- OG SVAMPESKADER

REPARATION AF RÅD- OG SVAMPESKADER REPARATION AF RÅD- OG SVAMPESKADER Træ er et organisk materiale, som i nedbrudt form indgår i naturens kredsløb og medvirker til dannelsen af nye planter. Som byggemateriale har træ de fordele, at det

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks

BUDGETOVERSIGT. Budgetoversigt. Arbejder der bør udføres inden for de næste 2-5 år. Arbejder der bør udføres straks BUDGETOVERSIGT Peter Jahn & Partnere A/S Hjalmar Brantings Plads 6, 2100 København Ø, tlf.: 35 43 10 10 Sagsnavn: Alléhusene Sags nr. 14.3557.60 Økonomisk oversigt over budgetramme Dato: 23. april 2014

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III

Budget for diverse opgaver til udførelse ejendommen E/F Nannasgården I og III - afdeling Nannasgården III Samlet økonomi Bemærk: Omkostninger til administrator, finansieringsomkostninger og evt. øvrige bygherreomkostninger er ikke medregnet. Alle delpriser er eksklusiv moms. Budget for diverse opgaver til

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C

Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Sten Ejsing A Rådgivende Ingeniørfirma A/S Skolegade 7 B, 3.tv. 8000 Århus C Ejerforeningen Mejlgade 67-69 VChristian Ratenburg Mejlgade 67 *""- 8000 Århus G Århus den 19.10.99 21219/SHa/ltr Vedr.: Tilstandsvurdering

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19

Vores sag nr.: R2153-003 2010-01-19 Kortlægning og erfaringsopsamling fra projekter vedrørende energibesparelser i eksisterende etageboligbyggeri Rekvirent: Velfærdsministeriet under j.nr.: 2007-4735 iht. lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Grønnemose Alle 59, 2860 Søborg 26. august 2015 H-15-02235-0186 159-50742 2235-Olekjølhede Som sælger

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen

GRATIS ejendomstjek af ejendommens klimaskærm Notat af besigtigelsen Rådgivende ingeniører FRI arkitekter energirådgivere A/B Damhjørnet Roskildevej 193-201 og Valby Langgade 264-278 2500 Valby Att.: bestyrelsen Dato: 18/5-2015 Vedr.: Emne: GRATIS ejendomstjek af ejendommens

Læs mere

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12

Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Monteringsvejledning Surestep PUR, Safestep, Safestep Grip og Safestep R12 Forudsætninger Underlaget skal være jævnt og tørt, uden revner og have en tilstrækkelig styrke. Ved lægning uden fugtisolering

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003 Typiske svigt fra de seneste eftersyn. Undertage, fugt og skimmel i tagrum, træelementer m.v. v/ Jens Dons Klassifikationsordning for undertage! Byg

Læs mere

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING

TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING TØR KÆLDER. HELT ENKELT HVORFOR DRYMAT SYSTEM ER DEN MEST EFFEKTIVE LØSNING 1 FUGTIGHEDSANALYSE Fugtigheden måles i murværket. Målingsresultaterne vurderes og er der tale om opstigende grundfugt planlægges

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Etageadskillelse - nabostøj 2004

Etageadskillelse - nabostøj 2004 Etageadskillelse - nabostøj 2004 11 Indhold Etageadskillelse... 3 Træbjælkelag... 4 Jernbjælkelag... 5 Kappedæk... 6 Massive betondæk... 7 Hulstensdæk... 8 Præfabrikeret huldæk... 10 Trapper... 11 SIDE

Læs mere