A/S NYT. Det kan være dyrt ikke at have en whistleblowerordning Side Læs også side 4-6 om chefernes hemmelige løn. Nr.

Transkript

1 Nr. 1 - Marts 2012 A/S NYT Det kan være dyrt ikke at have en whistleblowerordning Side Læs også side 4-6 om chefernes hemmelige løn A/S NYT nr. 1,

2 Indhold Leder... side 3 Hemmelige direktørlønninger... side 4 Småhistorier... side 7 Topmødet... side 8 Topmødet: Moralen har ændret sig... side 10 Kursus for medarbejdervalgte... side 15 Jeg er tilhænger af intelligent boligbeskatning... side 16 Fejl og snyd i virksomhedernes skat... side 18 Ændringer Er du flyttet eller er der andre ændringer i dine personlige data, så giv os besked. Er du ikke længere medarbejdervalgt, så vil vi også gerne vide det, evt. med oplysning om, hvem der har afløst dig. Mail til su@co-industri.dk qw (husk at oplyse navn, cpr.nr. og virksomhed) 2 A/S NYT nr. 1, 2012

3 Flere arbejdspladser et fælles ansvar De fleste overenskomster på det private arbejdsmarked skal fornys her i foråret. Det ser ud til at bringe ganske beskedne lønstigninger i de kommende to år. Hvor store eller små ved vi ikke, før der har været forhandlet lokalt i de enkelte virksomheder. Ingen forventer vel et samlet resultat der udvider forbrugsmulighederne, men håber på at kunne holde skindet på næsen. Med det har lønmodtagerne taget et stort ansvar i håbet om at bevare og få skabt flere arbejdspladser. Der er brug for jobfest i Danmark. Produktiviteten er inde i en gunstig udvikling. Fra var den danske udvikling lidt højere end udviklingen i EU gennemsnitligt set. Virksomhederne skal spille positivt med i denne udvikling. Der er ikke behov for at bruge situationen til at øge overskuddet og præmiere ejerne unødigt. Resurserne skal bruges på øget udvikling og innovation. Her har virksomhedernes øverste ledelse en opgave og et ansvar. Som medarbejdervalgt kan du være med til at skubbe på de rigtige beslutninger i den ledelse, hvor du sidder. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer godt nok, at vi stadig står over for et par magre år efter recessionen i 2008 og 2009, men der er ikke brug for, at vi gør det værre end højst nødvendigt. Derfor er det vigtigt, at vi alle, lønmodtagere og virksomhedernes ledelser, tager et fælles ansvar. Dette gerne understøttet af det politiske liv. A/S NYT nr. 1,

4 Hemmelige direktørlønninger Komiteen for god selskabsledelse anbefaler åbenhed om ledelsens løn. Men det er sjældent, den drøftes i bestyrelsen Af Ingrid Pedersen I NKT bliver direktionens og bestyrelsens lønninger drøftet i bestyrelsen, i Gram gør de ikke men det kunne de i princippet godt blive, og i B. Rustfri Stål har bestyrelsesmedlemmerne fået besked om, at alt hvad der drejer sig om løn og honorarer ikke hører hjemme på bestyrelsesmøderne. Selv om Fondsbørsens komité for god selskabsledelse er kommet med en række anbefalinger, der bl.a. foreslår åbenhed om cheflønningerne, er det mere undtagelsen end reglen, at de bliver offentliggjort eller drøftet i bestyrelsen. Fire ud af ti Nyhedsbrev for bestyrelser kortlagde sidste år åbenheden i 47 børsnoterede selskaber. Det viste sig, at fire ud af ti børsnoterede selskaber ikke fulgte retningslinjerne om offentliggørelse af topchefernes løn. Retningslinjerne er ikke bindende hverken for 4 A/S NYT nr. 1, 2012

5 børsnoterede eller andre selskaber. NKT er en af de virksomheder, der lever op til alle anbefalingerne, men bl.a. smykkefirmaet Pandora var et af dem, der ikke gjorde. Ugebrevet understreger, at Danmark skiller sig ud fra resten af verden ved ikke at oplyse topchefernes løn, så aktionærerne får mulighed for at vurdere, om de er pengene værd. Medarbejdervalgte og andre bestyrelsesmedlemmer har mulighed for at foreslå, at emnet kommer på dagsordenen på bestyrelsesmøderne. Vi snakker om det Arne Kjærulff er medarbejdervalgt i bestyrelsen i NKT, der er en af de få virksomheder, der lever op til alle anbefalingerne om god selskabsledelse. Han siger, at direktionens løn og bestyrelsens honorar bliver drøftet i bestyrelsen. -De kan jo ikke bare sætte deres egen løn op, som de har lyst til, siger han. Han fortæller, at der kommer et oplæg om løn fra formandskabet. Det drøfter bestyrelsen. -Og det bliver ikke altid som i oplægget, siger han. Han siger, at det nogle gange kan være svært at se sammenhængen mellem de beskedne lønstigninger, folkene får i produktionen, og de lønstigninger, der gives på direktionsgangen. -Det er altid svært, for vi er jo også interesseret i, at virksomheden kan beholde dygtige folk, siger han og tilføjer, at ligesom virksomheden gerne vil have arbejdskraften så billigt som muligt, vil bestyrelsen jo også gerne have direktionen billigst muligt. -Men jeg har indtryk af, at vores ledelse Åbenhed anbefales Københavns Fondsbørs Komité for god Selskabsledelse anbefaler åbenhed om topledelsens aflønning både direktionens og bestyrelsens. Anbefalingen lyder: Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan (bestyrelsen) nedsætter et vederlagsudvalg, som har mindst følgende forberedende opgaver: fremkomme med forslag til det øverste ledelsesorgan om vederlag til medlemmer af det øverste ledelsesorgan og direktionen samt sikre, at vederlaget er i overensstemmelse med selskabets vederlagspolitik og vurderingen af den pågældendes indsats. Udvalget skal have viden om det samlede vederlag, medlemmer af det øverste ledelsesorgan og direktionen oppebærer fra andre virksomheder i koncernen, og overvåge, at oplysningerne i årsrapporten om vederlaget til det øverste ledelsesorgan og direktionen er korrekt, retvisende og fyldestgørende. Der er kun tale om anbefalinger til aktieselskaber. Retningslinjerne er ikke bindende. Lønfest I forbindelse med resultatet af overenskomstforhandlingerne skrev Jyllands-Posten, at topchefernes løn i 2011 i gennemsnit steg 13 procent, foruden bonus og aktieprogrammer, mens lønmodtagerne i industrien i gennemsnit stiger 1,26 procent. I kroner steg direktørlønningerne fra 4,5 millioner til 5,1 millioner. A/S NYT nr. 1,

6 ikke er specielt højtlønnet, og danske topchefer får åbenbart en lavere løn end udenlandske, konstaterer han. Det ku vi godt Thomas Donovan Kruse, 3F, har i fire år været medlem af A/S-bestyrelsen i Gram Commercial. Her har de aldrig diskuteret ledelsens løn. -Og det kommer faktisk bag på mig, at vi kan det. Jeg har aldrig tænkt på det, for det er en meget åben og ærlig ledelse, siger han og tilføjer, at virksomheden i dag er japansk ejet, og den lever op til en lang række etiske og moralske krav. -Men spørgsmålet om ledelsens løn har aldrig været på dagsordenen. Thomas Donovan Kruse overvejer at bringe spørgsmålet op i bestyrelsen, selv om han understreger, at han har 100 procent tillid til ledelsen, og at han bestemt ikke mener, at hverken direktion eller bestyrelse scorer kassen. Den samlede ledelses løn fremgår af årsregnskabet, men er ikke specificeret ud på enkeltmedlemmer. -Men jeg kan se på det samlede beløb, at de ikke er specielt højt lønnede, siger han. Når han alligevel overvejer at rejse spørgsmålet, er det fordi han mener, diskussionen ligger meget godt i forlængelse af virksomhedens generelle holdning. -Og vores direktion har tit været gale over, at andre ledere henter lønstigninger på procent hjem samtidig med, at vi andre skal nøjes med nogle få procent, siger han. Ikke her Torben Schmidt, Dansk Metal, er medarbejdervalgt i bestyrelsen i den familieejede virksomhed B. Rustfrit Stål i Horsens. -Nej, hos os bliver direktionens løn ikke drøftet i bestyrelsen, erklærer han. I det hele taget har samarbejdet mellem de medarbejdervalgte og de generalforsamlingsvalgte i bestyrelsen været en smule anstrengt, siden medarbejderne fik gennemtrumfet, at de har ret til to bestyrelsesposter, og at de vil bruge dem. -Samarbejdet er dog med tiden blevet meget bedre, siger han. Han og kollegaen er blevet pålagt fuldkommen tavshedspligt om alt, hvad der foregår i bestyrelsen, men selv om bestyrelsesarbejdet somme tider kan være lidt anstrengt, vil han gerne kæmpe for, at medarbejderne i de små og mellemstore virksomheder også får plads i virksomhedsbestyrelserne, for han hører tit fra kolleger, at medarbejdernes input i bestyrelserne er værdifulde for virksomheden. -Men som sagt bliver hverken løn eller honorarer drøftet i vores bestyrelse, siger han. 6 A/S NYT nr. 1, 2012

7 Småhistorier Kvinder giver gevinst Flere kvinder i bestyrelsen giver gevinst på bundlinjen, skriver den australske forening af institutionelle investorer i et nyhedsbrev med titlen Women Directors will lift company performance. Organisationen henviser til, at virksomheder, der har kvinder i bestyrelsen, har en forrentning af egenkapitalen, der er 11 procent bedre end de virksomheder, der kun har mænd i bestyrelsen. Datatilsyn tjekker whistleblower-regler Datatilsynet er i gang med at kontrollere, om de virksomheder, der har indført en whistleblowerordning, overholder reglerne. Hidtil har tilsynet kontrolleret fire virksomheder, og der var ingen problemer. Datatilsynet vil i løbet af året foretage stikprøver på nogle af de øvrige virksomheder, der har indført en ordning, så medarbejderne anonymt kan anmelde uregelmæssigheder. Ifølge DR-nyhederne havde 68 virksomheder ved årsskiftet indført en whistleblowerordning. Nu skal kvinder ind Det er slut med det frivillige forsøg på at give plads til kvinderne i virksomhedsbestyrelser. Frivilligheden har ikke bragt flere kvinder ind i bestyrelserne, så nu truer EU-Kommissionen med et direktiv, der skal få virksomhederne til at gøre plads til kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Virksomhederne fik i marts måned 2011 et år til at gøre noget frivilligt men der er stort set ingenting sket. Det danske medlem af Europa-Parlamentet, socialdemokraten Britta Thomsen siger, at direktivet forventes at kræve, at 30 procent af bestyrelsespladserne i 2015 skal besættes af kvinder og i 2020 skal det være 40 procent. A/S NYT nr. 1,

8 Topmødet CO-industris topmøde for medarbejdervalgte i selskabsbestyrelser blev holdt i november måned i Odense Congress Center. De ca. 150 deltagere hørte Thomas Gyldal Petersen, tidligere ansat i Metals formandssekretariat, fortælle om DI og CO-industris vækstudspil, Stig Strøbæk, medarbejdervalgt i Novo Nordisk fortælle, hvordan virksomheden stadig skaber arbejdspladser i Danmark, og Gunnar Andersen og Jørn Sand fra Cheminova fortælle om det gode samarbejde mellem de medarbejdervalgte og de generalforsamlingsvalgte i Cheminovas bestyrelse. Om eftermiddagen fordelte deltagerne sig i tre workshops. Den ene var Jesper Kragh-Stettings populære juridiske spørgehjørne, den anden om whistleblowerordninger, og den tredje om personlig gennemslagskraft. Dagen sluttede med tidligere overvismand, professor Christen Sørensen, der fortalte om den aktuelle økonomiske situation. Der holdes topmøde igen tirsdag den 6. november De cirka 150 deltagere i topmødet hørte bl.a. om vækstudspillet fra DI og CO-industri 8

9 A/S NYT nr. 1,

10 TOPMØDET Moralen har ændret sig For 20 år siden var det i orden at tage imod golfrejser og andre dyre gaver fra kunder. Det er det ikke i dag. I 2008 udgav Danfoss en etikhåndbog, der skal hjælpe medarbejderne med at forstå, hvad der er rigtigt og forkert. Nu har firmaet oprettet en whistleblowerordning, kaldet Etiklinjen, hvor de anonymt kan indberette mistanker om uacceptabel adfærd Af Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard Torsten Kranz, Danfoss: -Der er ingen tvivl om, at whistleblowerordningen har kostet os penge. Vi oplever sælgere, der kommer tomhændet hjem. Fifler en kollega med firmaets penge? Lader en sælger sig beværte lidt for godt af en mulig kunde? De ansatte i Danfoss har fået en whistleblowerordning, så de 100 procent anonymt kan indberette deres mistanke om uregelmæssigheder til firmaets vagthund, Etiklinjen. 10 A/S NYT nr. 1, 2012

11 Torsten Kranz, der er leder i Risk Management, er Ethics Hotline Manager og dermed ansvarlig for Etiklinjen. På topmødet for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fortalte han, hvordan linjen er bygget op og hvordan den bliver brugt. -Systemet er lavet på den måde, at man henvender sig på linjen, udfylder et rapporteringsskema og får et pasord, så jeg efterfølgende kan kommunikere med den anonyme anmelder om sagen, forklarede Torsten Kranz. Alt bliver opbevaret på en krypteret server og kun fire personer har adgang til den. Torsten Kranz er den eneste, der har det fulde overblik over indberetningerne, og han rapporterer til to personer højere oppe i hierarkiet. Han understreger, at medarbejderne ikke har pligt til at rapportere om uetisk adfærd. Linjen er et tilbud til dem om at de kan gøre det, hvis de vil. Der er ingen straf for manglende rapportering og heller ikke for at rapportere om noget, som det viser sig der ikke er nogen sag i. Men det er afskedigelsesgrund bevidst at misbruge linjen for selv at opnå vinding ved det. Der er helt faste retningslinjer for, hvordan sagen derefter undersøges og behandles internt. Alt undersøges Han understreger, at langt de fleste problemer fortsat bliver løst ad de normale kanaler, men han tager sig af alle de indberetninger, der kommer, og undersøger dem. Håndbogen skal hjælpe medarbejderen med at forstå og rette sig efter virksomhedens etiske retningslinjer, selv om de kommer fra og arbejder i en anden kultur. -I andre kulturer er det OK at tage kunder med på bordel. Det er fyringsgrund Whistleblower En whistleblowerordning er et anonymt meldesystem. Ordet betyder fløjteblæser og henviser til, at man blæser i en fløjte for at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold. Ordet stammer fra engelske politifolk, der brugte en fløjte, når de opdagede forbrydere. Komiteen for god selskabsledelse anbefaler, at man laver sådan en ordning, og for børsnoterede virksomheder i USA er det et krav, at de har det. hos os, understreger han og tilføjer, at lederne selvfølgelig skal gå foran som rollemodeller. Han tilføjer, at normerne ændrer sig. -For 20 år siden var det i orden at blive inviteret på en dyr golfweekend af en kunde. Det er det ikke i dag, og vi har indset, at korruption er alvorligt for verdensøkonomien, fremhæver han. I dag må gaver højst have en værdi på 100 dollars, og gaver, der bliver givet til firmaets medarbejdere, indgår i en pulje og bliver fordelt til jul. Dyrt for firmaet Han er ikke i tvivl om, at ordningen har koster firmaet penge. -Vi oplever sælgere, der kommer tomhændede tilbage, siger han. Men han tror, at det på længere sigt kan betale sig at have nogle moralske standarder og følge dem, selv om det i første omgang koster penge. Han er godt klar over, at ikke alle i Danfoss er glade for ordningen. A/S NYT nr. 1,

12 Der var stor interesse for at høre, hvordan medarbejdere anonymt kan indberette svindel og uregelmæssigheder. -Men undervejs blev den diskuteret i bestyrelsen, Samarbejdsudvalget og direktionen. Alligevel kan der godt være nogle, der føler utryghed ved den, siger han. Ikke os Fællestillidsrepræsentant Gunnar Jensen, Danfoss, er tilfreds med ordningen, men han siger, at den ikke betyder så meget i dagligdagen. -Det er som regel ledelsespersoner, det går ud over. Vi andre mærker den ikke, men der er jo eksempler fra virksomheden på, at ordningen har betydning, siger han. -Vi læste forslaget igennem, inden det blev indført, og vore rettelser og indvendinger blev taget alvorligt, siger han. -Den nyeste sag om karteldannelser viser også, at det kan være dyrt, hvis man ikke har en ordning eller hvis uheldige forhold ikke bliver rapporteret i tide, siger han. Han kan ikke komme i tanker om negative sider ved ordningen og opfordrer andre Allan Rasmussen, Kommunekemi: -Vores virksomhed er så lille, at vi ikke behøver en ordning. Sidste år var der en del snak i krogene, men det blev løst på anden vis. tillidsrepræsentanter og medarbejdervalgte til at gå aktivt ind i arbejdet med at skabe en nem mulighed for at fortælle om chefers eller kollegers uregelmæssigheder. Mindst 69 har mistet jobbet Thorsten Kranz vil ikke tale om konkrete sager, hvor medarbejdere har brugt whistleblowerordningen til at gøre opmærksom på snyd eller problemer. Men Danmarks Radio og flere aviser har fortalt, at mindst 69 personer mistede jobbet i Danfoss i 2009 og Danmarks Radio og dagbladene har blandt andet omtalt, at 40 i 2010 mistede jobbet på grund af uetisk adfærd. Året før, i 2009, fratrådte 29 medarbejdere på grund af uetisk adfærd. Til gengæld blev den ulovlige karteldannelse, som betød, at Danfoss i slutningen af 2011 blev idømt en bøde på 670 millioner kroner, ikke afsløret af medarbejderne. Nysgerrig Ulrik Theodorsen fra Nassau Doors deltog 12 A/S NYT nr. 1, 2012

13 i workshoppen af nysgerrighed, men han mener ikke, det er nødvendigt med den type ordning på hans egen virksomhed, hvor de kun er 500 ansatte. -Men ordningen lyder spændende på Danfoss, som jo er meget større end vi er og har afdelinger i mange lande, siger han. Han mener, revisoren opfanger, hvis der er noget galt i en lille virksomhed som den han er ansat i, og som tillidsrepræsentant og medarbejdervalgt er han ikke i tvivl om, at han bare kan gå til bestyrelsesformanden, hvis han har mistanke om uregelmæssigheder. Poul Johannesen fra Haarslev Industries deltog også i workshoppen. -Mest af personlig interesse, siger han men tilføjer, at det da er muligt, at han vil foreslå sådan en ordning i hans egen bestyrelse. Han mener dog, at det er mindre vigtigt i hans firma, da det ikke er børsnoteret, men ejet af en kapitalfond, så det er ikke aktionærernes penge, de tager af, hvis der bliver svindlet, sagde han. -I øvrigt er vi kun ca. 200 ansatte, og jeg tror, vi alle kender hinanden, siger han. Også Allan Rasmussen, der er medarbejdervalgt på Kommunekemi, siger, at hans virksomhed er så lille, at det er overflødigt at lave en ordning. -Jeg tror ikke, der er behov for det, siger han. Men emnet var oppe for nogle år siden, fordi der var en masse snak i krogene. Nogle mente, at enkelte kolleger ikke passede deres arbejde godt nok. -Det blev løst på en anden måde, og siden har der ikke været snak om at få en whistleblowerordning, siger han. SU skal inddrages Professor i Human Ressource Management på CBS Henrik Holt Larsen finder det rimeligt, at samarbejdsudvalget A/S NYT nr. 1,

14 inddrages i udarbejdelsen af en whistleblowerpolitik. -Hvis ikke både ledelsen og medarbejderne siger OK, kommer det ikke til at virke, siger han. Han mener ikke, at alle tillidsrepræsentanter skal være involveret i at udarbejde reglerne. -Derimod er de meget vigtige i forbindelse med den daglige forvaltning af dem. -Ofte har tillidsrepræsentanten jo i forvejen spillet en rolle som uformel whistleblower. Man går til sin TR, som så går videre til ledelsen eller andre, siger han. Der er barrierer Han siger, at man uvilkårligt balancerer på en knivsæg, når man har en whistleblowerordning. På den ene side åbner det en kanal for videndeling, fri passage af vigtig information, stop for misbrug og kriminelle handlinger osv. På den anden side kan det risikere at føre til angiveri og at folk får knive i ryggen. Overordnet mener han dog, at hvis virksomhederne ikke har noget at skjule, kan en ordning ikke være et problem, for alt kan tåle at komme frem i lyset. Men i den reelle verden er der smuds i krogene og som regel mange filtre og barrierer, der forhindrer, at viden kommer frem til de rigtige, så der bliver gjort noget ved det. Erfaringerne siger, at når man først har indført en whistleblowerordning, bliver det opfattet positivt og har en præventiv virkning. tigste ressource og konkurrencekraft ud ad bagdøren og smækker den måske bag sig. Paradoksalt nok kan noget af dét, de hvæser på vej ud, netop være noget, som ellers kunne være kommet frem via en WO, understreger han. I fokus Efter topmødet har der været fokus på medarbejdere i to kommuner, der er blevet fyret, efter de har gjort opmærksom på uregelmæssigheder på deres arbejdsplads. I det ene tilfælde fortalte en kontoransat, at der blev svindlet med afregningen for affald på en kommunal genbrugsplads. Hun fortalte det til en overordnet, som desværre var med i svindelen, og blev fyret. I en anden sag underrettede en bekymret pædagog kommunen flere gange om sin mistanke om, at en mand begik seksuelle overgreb mod sine børn. Da kommunen ikke reagerede, sendte hun sine underretninger til politiet og blev herefter fyret. Den pågældende far blev varetægtsfængslet, men er endnu ikke dømt. Ingen af de to arbejdspladser har en officiel whistleblowerordning, men de var med til at skabe debat om behovet for at lave en ordning. Stemmer med fødderne Moderne videnmedarbejdere er meget lidt overbærende over for smuds i krogene, og de vil ofte stemme med fødderne og forlade virksomheden, hvis de føler, der ikke bliver muget ud. -Hermed marcherer virksomhedens vig- 14 A/S NYT nr. 1, 2012

15 Kurser for medarbejdervalgte Bestyrelsesmedlemmer, der endnu ikke har gennemført grundkurset, har mulighed i efteråret. Cefal afvikler nye grundkurser i august/september og igen i oktober/november, hvor nye bestyrelsesmedlemmer lærer om: Selskabslovgivning. Rettigheder og pligter for medarbejderrepræsentanten. Faldgruber og risici f.eks. ved tavshedspligt. Forstå og analyser grundlæggende et regnskab. Arbejd med egne regnskaber, vedtægter og forretningsorden. Medarbejderrepræsentantens rolle og egen udvikling. Ledelse og strategi du er medlem af selskabets ledelse. Hver del af kurset varer i fem dage, og kurset henvender sig til alle medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og lignende. Kontakt den kursusansvarlige Niels Erik Thorsen, Center for arbejdsliv og læring A/S Lo-skolen (net@cefal.dk), hvis du vil høre mere. Kurserne finder sted på Cefal (tidligere LO-skolen) i Helsingør. Tilmelding sker via forbund eller afdeling. A/S NYT nr. 1,

16 Christen Sørensen: -Jeg er tilhænger af intelligent boligbeskatning Det var en fejl at fastfryse boligskatterne, sagde tidligere overvismand Christen Sørensen på A/S Topmødet Af Ingrid Pedersen Foto: Heidi Lundsgaard Christen Sørensen. Tyskland og Sverige er ikke så hårdt ramt af den økonomiske krise, som Danmark er. Det konstaterede professor og tidligere overvismand Christen Sørensen på A/S Topmødet. -Danmark er det land i Europa, der har mistet flest arbejdspladser under krisen, og vi har et alvorligt problem, konstaterede han og tilføjede, at når Tyskland og Sverige er mindre hårdt ramt, skyldes det blandt andet, at de har haft mere styr på boligbyggeriet. Allerede i 2006 advarede Christen Sørensen mod udviklingen i den danske økonomi og opfordrede til en stramning. Men dengang følte han sig meget alene med sin bekymring. -Og Fogh turde ikke gøre noget, der gjorde ondt på befolkningen. Derfor gik boligmarkedet agurk, sagde han. Den uansvarlige politik overophedede økonomien og bragte den ud af kurs i 2006 og Det svækkede økonomien i Danmark før den verdensomspændende økonomiske nedtur. Intelligent boligskat Han mener, det var en alvorlig fejl, at den tidligere regering fastfrøs ejendomsskatterne, og at bankerne fik lov til at låne 500 milliarder kroner i udlandet. -Jeg er tilhænger af intelligent boligbeskatning, så skatten stiger, når priserne stiger og omvendt. Den skal man indføre nu, mens priserne falder, understregede han. Han ærgrer sig over, at regeringen har opgivet at indføre en millionærskat og opgivet at lave en kommission, der skal undersøge, hvordan finanssektoren har destabiliseret landet. I mellemtiden Christen Sørensen nævnte, at der er meget fokus på 2020, men han opfordrede til i 16 A/S NYT nr. 1, 2012

17 højere grad at beskæftige sig med, hvad man skal gøre i mellemtiden eksempelvis hvad der skal ske, når dagpengeperioden udløber for en masse mennesker og efterlønsreformen træder i kraft. - Det kan være OK at nedsætte dagpengeperioden, men timingen er gal, understregede han. Han opfordrede til, at regeringen har en række projekter klar, f.eks. renovering af kloaknettet, elnettet og andre tiltrængte, offentlige arbejder. -Få det dog lavet, sagde han og tilføjede, at hvis der er tale om fornuftige investeringer, betaler de sig tilbage. -Først og fremmest handler det om at føre en ansvarlig finanspolitik. Det gjorde den gamle regering ikke, og det betyder, at mange mennesker har sat sig i gæld, sagde han. Test og kontrol -Den offentlige sektor er et problem. Der er blandt andet givet milliarder til skolerne til administration og indførsel af test, der ikke virker. Han undrede sig over, at en liberal regering har lavet alle de kontrolmekanismer i det offentlige og fået lavet et utal af rapporter, som man kan bruge til at vaske sig med. Han mener, at regeringen skal bruge kræfterne på at fortælle, at det er godt at producere i Danmark, så der kan skabes flere arbejdspladser, og under trepartsforhandlingerne må der stilles krav til fagbevægelsen, sagde han. Christen Sørensen nævnte også, at direktørlønningerne var ude af kurs, og at det er helt urimeligt, at direktørerne skal belønnes for at køre en virksomhed ned. Uansvarlige banker Torben Schmidt, B. Rustfrit Stål, syntes ikke Christen Sørensen havde berørt problemet med bankernes uansvarlighed. - Jeg er nok den, der ved mest om det emne, og det værste er, at bankerne har ladet de fattigste finansiere deres hus med de mest elendige lån. Bankrådgiverne skal fortælle, hvis de har en bonusordning ellers skal bankerne være erstatningsansvarlige, når de giver dårlig vejledning. Lige præcis den problemstilling var argumentet for en finansiel kommission, sagde han. Finn Andreassen, SFK-Systems A/S, ville gerne høre, hvordan man kan stoppe spekulationen i råvarer og mad. Christen Sørensen mente, at det nok kan være svært at forhindre. A/S NYT nr. 1,

18 Fejl og snyd i virksomhedernes skat 10 procent af virksomhederne snyder i skat, og 42 procent laver fejl. Mistanke om skattesnyd kan anmeldes anonymt. Af Ingrid Pedersen Under en halv procent af de private borgere laver fejl i deres selvangivelse. 99,6 procent af os betaler skat uden problemer. Helt anderledes ser det ud med virksomhederne. Her finder skattevæsenet fejl hos flere end halvdelen 52 procent, og i 10 procent er fejlene af en sådan art, at der er tale om skattesnyd. SKAT finder fejl i over halvdelen af virksomhedernes skatteindberetninger. Mangel på 27,5 millioner kroner Fagbevægelsen og håndværkere har i årevis klaget over, at det er for nemt for udenlandske konkurrenter at snyde for moms og skat. Ugebrevet A4 fik i december måned Skat til at lave en opgørelse over, hvor mange penge Skat har måttet opgive at drive ind fra små udenlandske firmaer. Det viste sig, at 344 firmaer havde snydt statskassen for mindst 27,5 millioner kroner i sager, der nu er forældede, og som SKAT ikke kan inddrive. 809 andre udenlandske firmaer, der ikke længere er aktive i Danmark, skylder 220 millioner kroner. Skatteminister Thor Möger Pedersen siger, at SKAT skal samarbejde med andre landes myndigheder bl.a. polske om at inddrive skatten. Han indrømmer, at det er vanskeligt, men skattevæsenet vil i fremtiden være hurtigere til at gribe ind, når udenlandske firmaer ikke betaler moms. 18 A/S NYT nr. 1, 2012

19 Skat har fået 20 millioner kroner ekstra i år bl.a. for bedre at forhindre social dumping. En række små udenlandske firmaer, bl.a. inden for byggeri, rengøring og landbrug, opererer i Danmark i en periode og rejser derefter hjem uden at betale hverken moms eller skat. Skat har også kig på de transnationale virksomheder, der har stor aktivitet i Danmark, men fører pengene ud af landet, og derfor sørger for ikke at have overskud, der kan beskattes i Danmark. Anmeld det A/S Nyt har spurgt Skatteministeriet og skattevæsenet, hvad medarbejdervalgte i virksomhedens bestyrelse kan gøre, hvis de har mistanke om, at virksomheden ikke betaler moms eller skat. I Skatteministeriet siger informationsmedarbejder Finn Serup Jensen, at bestyrelsesmedlemmer ikke har nogen særlige muligheder for at anmelde en virksomheds manglende skattebetaling, men alle borgere kan kontakte skattevæsenet, hvis de har mistanke om snyd. Skat er på vej til at lave et link på sin hjemmeside, så man på den måde kan fortælle som sin mistanke. Man kan også ringe anonymt til skat og fortælle, hvis man har en konkret mistanke. Også de store Skat er også på jagt efter manglende skattebetalinger fra store, multinationale firmaer og fører eller har ført sager mod bl.a. den amerikanske it-koncern NetApp, som for 5-6 år siden førte 650 millioner kroner ud af landet. Skat mener, virksomheden skulle betale 200 millioner kroner i skat. Ifølge dagbladet Børsen har Skat kig på yderligere 30 multinationale selskaber, der uretmæssigt har undgået at betale Anonym anmeldelse SKAT vil gøre det muligt, at anmelde skattesnyd anonymt på nettet. Endnu er det ikke afgjort, hvordan anmeldelsen skal foregå. Men alle, der har mistanke om, at arbejdsgiveren eller andre snyder i skat, kan anmelde det på telefonnummer Fra det centrale nummer bliver man omstillet til den rigtige skatteregion. Her kan man også anmelde mistanke om sort arbejde og andet. Anmeldelsen kan ske anonymt. skat i Danmark. Mod 16 af dem har Skat rejst krav om skattebetaling på fem milliarder kroner. I første omgang har Skat tabt kampen mod et par af de multinationale i Landsskatteretten, men nogle af sagerne vil senere blive ført ved domstolene. En skattesag mod to kapitalfonde, der i 2005 købte rengøringskoncernen ISS, har Skat tabt i Østre Landsret. Skat havde rejst krav om tre milliarder kroner, tabte sagen og har netop besluttet ikke at anke den til Højesteret. Offentliggørelse Skatteminister Thor Möger Pedersen har sagt, at der i fremtiden ikke vil være ubetinget tavshedspligt om alle selskabers skatteforhold. Ministeren har planer om at offentliggøre visse oplysninger om virksomheders skatteforhold. A/S NYT nr. 1,

20 Kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktperson: Jesper Kragh-Stetting BAT-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard GIMK Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kurt Bosse HANDELSKARTELLET I DANMARK C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET Redaktion: Peter Rimfort (ansvh.), Ingrid Pedersen Fotografer: Heidi Lundsgaard og arkiv. Layout/tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk/ Marts 2012 Oplag: CO-Meddelelsesnr.: 2011/029 ISSN: A/S NYT nr. 1, 2012