Udviklingsplan for Hadsten Kultur & Idrætscenter

Transkript

1 Udviklingsplan for Hadsten Kultur & Idrætscenter Nuværende forhold - Billedregistrering Hadsten hallen og de udendørs arealer DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

2 Indhold Projektleder Charlotte Hvid 1. Baggrund for udviklingsplanen 4 2. Anbefaling 6 3. Demografi, interessenterne og borgerne i Hadsten 8 4. Drift- og organiseringsmuligheder Litteraturliste 30 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Konsulent Ole Brændgaard. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Grafiker Erik Reinert DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

3 3 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

4 1. Baggrund for udviklingsplanen Baggrund I sommeren 2013 afsatte Favrskov Kommune midler til 3 haller, herunder en ny hal i Hadsten ved den gamle Hadsten Hal Vestjysk Bank Arena. Kommunen meddelte, at der var afsat kr. 21 mio. til hallen. Kr. 4 mio. skulle skaffes af brugerne selv, og hvis foreningslivet eller andre ville drive hallen, i en forening eller fond, ville der være kr. 2 mio. til denne driftsorganisation altså i alt kr. 21 mio. Heraf var kr. 15 mio. kommunens direkte anlægsinvestering til en ny hal. Der var endvidere fra kommunens side udtrykt ønske om, at Hadsten Idrætskreds og Hadstens Skoles udviklingsprojekt om M1 og M2 blev indtænkt i projektet. Da foreningerne i den nuværende hal, især HSK, ikke så sig i stand til at skaffe kr. 4 mio., meldte tre personer fra erhvervslivet sig på banen. De tre etablerede en styregruppe (forening), der blev suppleret med en person fra henholdsvis HSK, Hadsten Motionsforening og HIK. Foreningens formål er at etablere og udvikle Hadsten Kultur & Idrætscenter. Den overordnede vision med Hadsten Kultur & Idrætscenter er at skabe et sted for alle de borgere i Hadsten, som vil dyrke idræt og motion, men samtidig også et kulturelt samlingssted, der kan bygge på synergiskabende samarbejde med Sløjfen. Styregruppen (foreningen) blev stiftet af Gregers Petersen som formand for foreningen, Kristen Mark og Lars Persson som repræsentanter fra erhvervslivet, Michael Hertz fra HSK, Knud Christensen fra Hadsten Motionsforening og Lars Lisby fra HIK. Den nedsatte styregruppen besluttede sig for, at udarbejde en udviklingsplan for Hadsten Kultur & Idrætscenter. Styregruppen ville i arbejdet med udviklingsplanen have stor fokus på de 84 % motionsaktive, der dyrker idræt udenfor foreningsregi, og samtidig fokus på at understøtte de 41 % borgere der er foreningsaktive (Laub 2011). Styregruppen ville i arbejdet med udviklingsplanen bl.a. undersøge følgende forhold: Hvordan kan Hadsten Kultur & Idrætscenter etableres og udvikles, så det bliver et center for byens borgere, og ikke kun de foreninger der benytter Hadsten Hallen i dag? Hvordan kan der skabes et center, i en driftsform der genererer egenindtjening? Hvordan kan centret udvikles til at blive byens samlingssted? Hvilke målgrupper skal tænkes ind som brugere og vigtige interessenter, og hvordan tilgodeses behov og ønsker? Hvordan kan centret gøres økonomisk bæredygtigt? Hvordan skal en ny tilbygning placeres og indrettes, så det nye center i videst mulig omfang tilgodeser alles interesser? Nuværende forhold - Billedregistrering Hadsten hallen Gymnastiksalene M1 og M2 4 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

5 DGI Faciliteter & Lokaludvikling blev, af bestyrelsen for Hadsten Kultur & Idrætscenter, bedt om at se på de udviklingspotentialer, der vil ligge i, at driften af Hadsten Hallen udlægges til drift under selvejende forhold og udbygges med det antal m2, der er behov for i forhold til borgernes, brugernes og øvrige interessenters ønsker. Behov og ønsker der skal realiseres, så det bliver muligt at drive et bæredygtigt og moderne idrætscenter i Hadsten. Det har været nødvendigt for styregruppen, at udviklingsplanen blev illustreret i skitsetegninger, så projektet blev klart for de mange involverede interessenter. I opdraget lå endvidere at komme med forslag til placering af en svømmefacilitet ved Hadsten Hallen. n ny bygningsmasse herunder placering g og område Ud- og sambygningsfelt Afgrænsning Opgaven har været begrænset til kun at se på potentialerne i udviklingen af indendørsfaciliteten. Udeområderne har ikke været bragt i spil, ligesom behov for nye parkeringsmuligheder ikke har været en del af opdraget. Metodevalg I videst mulig omfang har bestyrelsen for Hadsten Kultur & Idrætscenter ønsket, at alle borgere og vigtige potentielle interessenter fik mulighed for at sætte deres præg på den fremtidige udvikling af centret. Der har derfor været afviklet en kvantitativ borgerundersøgelse, hvor 339 borgere deltog, samt en ungeundersøgelsen blandt Hadsten Skoles klasser, hvor 125 elever deltog. En række af potentielle interessenter var endvidere inviteret til dialogmøder, for at sikre deres input til og indflydelse på, hvordan de hver i sær kunne se sig selv som en del af fællesskabet i et nyt, bæredygtigt og moderne idrætscenter i Hadsten by. Se hele afsnittet og borger-, bruger-, og interessentinddragelsen i afsnit 3. De har alle med deres vigtige input været en vigtig part i forhold til det fundament og de skitsetegninger, bestyrelsen nu kan fremlægge i nærværende skriftlige udgave af udviklingsplanen, og det tegningsmateriale der ses i appendiks 1 til rapporten. Elementer fra DGI-huse og hallers mange undersøgelser, erfaringer med udvikling af idrætscentre, samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder er endvidere en del af metodeanvendelsen. De mange perspektiver er forsøgt bragt i spil, så der tegnes et samlet billede af at et moderne og bæredygtigt idrætscenter i Hadsten By. ner udtryk kitseprojektet skitseprojekt omkring M1 og M2 inddragymnastiksale bør indtænkes i projekil en fremtidig svømmehal skal ingå i bygningsmasse. me er 21 millioner. (15 til hal og 6 til lde en ny multifunktionel træningshal i en nuværende halbygning. lde et multifunktionelt ankomstområde g en aktiv opholdszone. lde et motionscenter med muligheder Opbygning af rapporten Rapporten her er den skriftlige del af udviklingsplanen. Den er bygget op, så læseren i første afsnit bliver præsenteret for de konklusioner og anbefalinger DGI Faciliteter & Lokaludvikling giver projektet med på vejen. Udviklingspotentialer er begrundet og dokumenteret med udgangspunkt i delkonklusionerne i de efterfølgende afsnit om den demografiske sammensætning i Hadsten, borgernes og interessenterne ønsker og behov samt organiserings- og driftsmulighederne for et nyt, moderne og bæredygtigt idrætscenter i Hadsten By. eal til en sundhedsklinik. gode forbindelseslinjer til nærområdet ivet. rbejdelsen 5 DGI Faciliteter af & skitserne Lokaludvikling vil der løbende ilbagemeldinger fra analysearbejdet.

6 2. Anbefaling Nuværende forhold - Billedregistrering Hadsten hallen Med udgangspunkt i analyseafsnittene 3 og 4, har det været muligt for DGI Faciliteter og Lokaludvikling at pege på det scenarie, der er skitseret i appendiks 1 til rapporten. Det er det scenarie borgerne, foreningerne og de mange interessenter i dialogen har peget på, og det scenarie, der ifølge DGI Faciliteter & Lokaludviklings faglige vurdering har det bedste aktivitetsudviklingspotentiale og perspektiv, ligesom det vil give de bedste betingelser for rentabel drift. Anbefaling Med udgangspunkt i de opstillede anlægs- og driftsbudgetter (afsnit 4.1 og 4.2) og resultatet af hele interessentprocessen (afsnit 3), anbefaler DGI Faciliteter & Lokaludvikling at centret, allerede fra dag 1, etableres med fitness- og motionsafdeling. Det er den model, der vil give den mest rentable drift, og den model der vil sikre en fortsat udvikling af centret. Samtidig er det den model, der vil give flest mulige borgere i Hadsten by mulighed for at dyrke idræt og motion, og den model der vil kunne integrere byens mange institutioner og erhvervslivet i centrets fællesskab. Dermed er det også sagt, at DGI Faciliteter & Lokaludvikling ikke anbefaler opførelse af en traditionel idrætshal. Opførelse af en traditionel idrætshal vil ikke kunne oppebære en sund og bæredygtig drift, da den i meget høj grad blot vil kunne anvendes i regi af de eksisterende foreninger i byen, og ikke af de mange borgere i Hadsten, der ønsker at dyrke idræt under individuelle, fleksible former og i selvvalgte fællesskaber, men meget gerne i regi af en forening. Etableringen med et fitness- og motionscenter vil i år 1 generere et mindre underskud på kr Et underskud der allerede i år 2 vil kunne indhentes ved fornuftig drift. Det anbefales, at driften udlægges til den allerede eksisterende forening for Hadsten Kultur & Idrætscenter. Denne organiseringsform vil sikre momsfritagelse ved byggeriet, muligheden for at kunne agere kommercielt på markedet samt endelig lokal forankring og lokalt ejerskab til det nye center. Idrætsbilledet er i forandring Hadsten Kultur & Idrætscenter skal være bredt fagnende Idrætsbilledet er i forandring! Idrætsfaciliteter er ikke længere blot rammen om aktiviteten, men er også med til at facilitere udviklingen af aktiviteterne og i sig selv skabe interessen for aktiviteterne. Der er i de seneste årtier sket markante udviklingstræk i idrætsbilledet. Hvor foreningsidrætten tidligere var det naturlige afsæt for idrætsudøvelsen, tegner der sig i dag et mere nuanceret billede. Stadig flere er aktive og dyrker idræt. Særligt i de ældre aldersgrupper og blandt kvinder er der set markant stigning i aktiviteten. Blandt børn og unge ses en polarisering i deltagelsen, mens der under ét er en klar tendens til, at en stadig større del af idrætten sker med afsæt i den selvorganiserede idræt. 6 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

7 Idrætten skal kunne dyrkes individuelt, fleksibelt og gerne i skiftende og selvvalgte fællesskaber. Hvor foreningerne tidligere var den eneste indgang til idræt og aktivitet, er de i dag én af flere veje til høj puls. Foreningslivet er i dag en af flere indgange til idrættens verden, men stadig i vækst. Samtidig er der på tværs af aldersgrupper og socioøkonomiske faktorer stor variation i deltagelsen. Der skal skabes en facilitet, hvor den selvorganiserede idrætsudøver møder foreningsidrætten. Det skaber såvel foreningsudvikling som fastholdelse og motivation af udøvere. Det er et mangfoldigt idrætsbillede, der skal faciliteres i Hadsten Kultur & Idrætscenter. Mange af de eksisterende kommunale, men også enkelte selvejende idrætsfaciliteter i Favrskov Kommune er traditionelle og endimensionale i den forstand, at de er bygget af mænd til mænd, og kun bruges til traditionelle foreningsaktiviteter. Behovene i dag og i fremtiden er anderledes, såfremt befolkningen skal favnes bredt. Tilsvarende står foreningerne overfor store udfordringer i form af nytænkning af deres tilbud og målgrupper. Dette skal anskues i positiv optik. Der er således et stort potentiale, såfremt udviklingstendenserne spottes og indarbejdes i udviklingen. Forudsætningen og udfordringen er derfor at Hadsten Kultur & Idrætscenter skal fremtidssikres med fleksible anvendelsesmuligheder - samtidig med at den specialiseres - så faciliteten også understøtter de primære og traditionelle idrætsgrene. Fra evalueringen af projektet Nyt liv i gamle haller (Lokale- og Anlægsfonden 2014) træder særligt tre forhold frem som vigtige parametre i forhold til nyt liv i gamle haller: Fitnessfaciliteter giver mulighed for nye aktiviteter, der tiltrækker flere og nye brugere i hallerne. Integrerering af de lokale forsamlingshus bidrager til at gøre hallerne til samlingspunkt for ikke-idrætslige aktiviteter. D e nfl e k s ib l ea d g a n gt ilh a ll e nun d e r s t ø t t e r1)f r e m g a n gis e l vo r g a ni s e r e d e aktiviteter 2) generel intensivering i brugen af hallen. Hovedgreb De tre zoner integreres i den nuværende bygningsmasse, hal og skole. Der sker både en bygnings- og funktionsmæssig fortætning. Derved opstår der mulighed for : - multifunktionalitet og synergi - omfunktionalisering - funktionsudvidelse De to etager i hallens gavl og skolens omklædningsfaciliteter indgår i planlægningen af motionszonen og kultur/erhvervs- og foreningszonen. Skolens to gymnastiksale indgår i planlægningen af den ny træningshal. Der er direkte forbindelse til ny træningshal. Nuværende p-plads er den centrale opkoblingszone til fremtidens rekreative parkanlæg for idræt- og bevægelse på nordsiden af Hadbjervej. Forbindelseslinje Forbindelseslinje til ungdomsuddannelserne Hovedindgang Sideindgang Sideindgang Fremtidens rekreative parkanlæg for idræt- og bevægelse Parkering Byggefelt Svømmehal ca m2 Kultur-, erhvervs- og foreningszone ca. 400 m2 Hovedindgang Parkering Motionszone i to plan ca m2 Byggefelt Træningshal ca.1200 m2 Forbindelseslinjer villavej med bevægelsesrambla Udsigtsplateau Fodboldbane Udfordring En stor udfordring er, at styregruppen ikke har kunnet tage stilling til den endelige finansiering- og anlægsinvestering på grund af undervejs opstående problemkomplekser om påkrævede investeringer i de eksisterende bygninger og udvidelse af parkeringsanlæg m.v. Forhold som styregruppen først sent i forløbet blev bekendt med skulle finansieres af de 15 mio. kr., kommunen har henlagt til projektet. Hovedgreb Omstående skitsetegning illustrerer den model DGI Faciliteter & Lokaludvikling anbefaler, som mulig model for et sundt og bæredygtigt idræts- og kulturcenter i Hadsten by. Hele tegningsmaterialet kan ses i appendiks 1 til nærværende rapport. 7 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

8 3. Demografi, interessenterne og borgerne i Hadsten Situationsplan I hele udviklingsplanen for Hadsten Idræts & Kulturcenter har det været vigtigt for bestyrelsen, at se på befolkningssammensætningen, borgernes tegnet i 1:1000 og de mange andre interessenters ønsker og behov til et nyt og moderne center til idræt og kultur i Hadsten. I afsnittet her beskrives, det gode input der er fremkommet i hele inddragelsessprocessen, og slutteligt opsummeres de elementer, der ifølge interessenterne og borgerne, vil kunne udgøre et moderne center for idræt og kultur i Hadsten by. Demografien og nye tilbud Den samlede befolkningsprognose for Favrskov Kommune viser, at folketallet vil stige fra personer 1. januar 2013 til personer 1. januar Det er en stigning på personer, eller en samlet stigning på knap 19 % over de 20 år. Danmarks Statistik regner med en vækst for hele landet på godt 6 % i samme periode (Favrskov Kommune 2012). Ser vi nærmere på de tre skoledistrikter, der må siges at være en af mange afgørende faktorer for Hadsten Idræts- og Kulturcenters udvikling, ser tallene ud som følger: P-zone med plads til min. 115 pladser Byggefelt ca m2 svømmehal Kultur og ankomstzone Motionscenter Hadsten Skole År 2013 År 2022 Forskel År 2031 Forskel år år år år år år år år år I alt Bavnehøjskolen År 2013 År 2022 Forskel År 2031 Forskel år år år år år år år år år I alt Eksisterende legeog bevægelseszone meter Træningshal Opholds- og træningsgård Støttemur med trappeanlæg Grønt træningsplateau Trappeanlæg Forbindelsesstier Kunstbane med hegn 8 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

9 Østervangskolen År 2013 År 2022 Forskel År 2031 Forskel år år år år år år år år år I alt Grundplan stueplan I alt År 2013 År 2022 Forskel År 2031 Forskel år år år år år år år år år I alt Den samlede befolkningstilvækst synes specielt at skulle finde sted i Østervangsskolens skoledistrikt. I forhold til Østervangsskolen og Østervangshallen er borgerne omkring disse faciliteter medtænkt som en naturlig del af det nye centers målgruppe. Allerede i projektfasen, har der været tæt dialog med foreningerne og lokalbefolkningen i området. I forvejen er disse borgere involveret og engageret i forhold til tilbuddene i Hadsten Hallen. Derfor peges der på, at Østervangshallen på sigt kan blive en del af den samlede drift i Hadsten Kultur & Idrætscenter. Samlet set ser det ud til, at de tre skoledistrikter vil have en tilvækst på borgere. Væksten ses specielt i livsfaserne voksne med hjemmeboende børn, voksne med børn der er flyttet hjemmefra og i livsfasen seniorer. En traditionel idrætshal i Favrskov Kommune, med en størrelse til eksempelvis håndbold, favner i gennemsnit borgere. Tallet er meget tæt på gennemsnittet for Midtjylland, hvor en idrætshal i gennemsnit favner borgere. Albertslund Kommune er den kommune i Danmark med de ringeste vilkår med indbyggere pr. idrætshal og Fanø Kommune den kommune med de bedste vilkår med indbyggere pr. idrætshal (Lokale- og Anlægsfonden 2013). Tilbud til de forskellige livsfaser I livsfasen voksne med hjemmeboende børn, er det specielt vigtigt, at der fokuseres på tilbud der kan dyrkes individuelt og fleksibelt (Breddeidrætsudvalget 2009). Det er tilbud som løbehold, cykelhold, fitnesstræning på hold eller individuelle muligheder, crossfitt o.s.v. Livsfasen 9 DGI Faciliteter & Lokaludvikling Fo og

10 voksne med hjemmeboende børn dyrker signifikant mindre sport end voksne med børn der er flyttet hjemmefra (49 % mod 59 %). I livsfasen voksne med børn der er flyttet hjemmefra, er det de samme tilbud der efterspørges, men i højere grad kan denne livsfase finde tid i kalenderen til mere faste træningstider og tilbud. Vandretur, løb, gymnastik og svømning er de mest foretrukne motionsformer i denne livsfase. Begge livsfaser har en tendens til, i højere grad end tidligere, at dyrke idræt og motion i valgte fællesskaber. Livsfasen seniorer foretrækker mere fællesskabsorienterede og organiserede aktiviteter. Det kan være forskellige holdaktiviteter fra gang til gang, gåture, gymnastik, hockeyaktivitet, cirkeltræning med henblik på genoptræning eller vedligeholdelse, dans o.s.v. De tre mest foretrukne idrætter for seniorer er gymnastik, vandreture og svømning (Breddeidrætsudvalget 2009). Voksne uden børn og specielt seniorerne er de målgrupper, der specielt er fleksible i forhold til tidspunkter. Der vil i fremtiden blive meget større fokus på aktivitet i morgen- og formiddagstimerne samt de første eftermiddagstimer, hvor idrætsfaciliteterne i dag ofte står ubenyttet hen. Det siger foreningerne og andre interessenter Forskellige interessenter er blevet bedt om at komme med input til, hvordan de kan se sig tænkt ind i et fællesskab i Hadsten Kultur & Idrætscenter. Nedenstående er korte resuméer af de afviklede dialogmøder med interessenterne. Musikskolen v/ musikskoleleder Mette Sundahl samt Jørgen Lakkenborg Musikskolen ønsker et mødested. Musikskolen skal være decentral og have tilbud i alle byer. De vil gerne flytte fra nuværende lokaler, og drømmer i den forbindelse om en meget central placering. Fra Spektrum i Odder har man fået den viden, at det er væsentlig at tænke akustik. Der skal tænkes meget kulturel integrering. Specifikke ønsker: - Et samlingssted, hvor man kan have kontor, mødes og være en del af fællesskabet. - Hvis musikskolen skal øve i centret eller have muligheder for at have musikaftener mv., så er det vigtigt med ekstra lydisolering. - Hvis musikskolen skal tænkes ind i huset, skal der være et økonomisk incitament. - Hvis musikskolen skal tage udgangspunkt i nuværende lokaliteter, er der et behov for kvadratmeter. Et kontor er tænkt ind, og der kan arbejdes med fleksible rum. 1-2 rum á 40 kvadratmeter. - Der er 3 4 medarbejdere. Herudover rum til fleksible mødelokaler. - Det er væsentligt, at musikskolen kan bruge lokalerne i dagtimerne. 10 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

11 Folkeoplysningsudvalget v. Peter Lauresen Har et ønske fra spejderforeningerne om at tænke dem ind i hallerne. Specielt er der fokus på en klatrevæg. 9 spejdergrupper bakker op med 800 medlemmer. Gerne med online booking på væggen, så spejdergrupperne kan skiftes til at booke sig ind. Et øget fokus på klatring kunne måske også sikre mere brug af de eksisterende faciliteter. F.eks. på Sløjfen. Den Jyske Håndværkerskole v/ Direktør Henrik Ø Skolen har 800 årselever. Heraf ca unge under 20 og over 20. I dag er skolens fitnessafdeling mest benyttet. Den bliver brugt fra tidlig morgen. Der er ca. 18 stationer på ca. 60 kvadratmeter. Næstmest anvendt er multibanen mellem gymnasiehallen og DJH. Den bruges 4 dage om ugen - også om vinteren. Desuden spilles der tennis og volleyball på banen. Udstyr indlånes. Eleverne ligger på et meget højt niveau. M1, Gymnasiehallen samt Voldumhallen benyttes i dag. Kommunikationen foregår via årshjul, sms, opslag mv. Der mangles kapacitet også traditionel halkapacitet - da Gymnasiehallen ikke er stor nok og megen tid og mange ressourcer går på transport til Voldum. Der vil være en stor besparelse på transportudgifter. Udgifter der i stedet kan bruges til aktivitet og facilitet. Som udgangspunkt vil det være elevbetaling, som skal dække brugen af fitnesscentret. DJH har i dag en forening, som er med på samme vilkår som de andre lokalforeninger i kommunen. Der betales 50 kr. pr haltime, mens kommunen støtter med normalprisen på ca. kr. 350,-. Eleverne får længere og længere ophold, så der bliver større og større ønske om et struktureret fritidsliv. Der bor ca. 430 elever på skolen ad gangen. Den videre udbygning på området sker med Frank. Favrskov Gymnasium v/ Jørgen Christiansen Gymnasiet kan se sig selv ind i et nyt kultur- og idrætscenter. De har 760 elever var bygget til 460 elever - så der er større behov nu. Skolen har brug for er en hel hal. Gerne en hal, der kan deles op med en foldevæg. Der skal gerne tænkes omklædning ind i mindre rum. Pt. har de et behov for ca timer om ugen. Herudover afholdes events som bl.a. skolefodboldturnering. Behovet for halkapacitet er størst i dagtimerne. Det er vigtigt, der bliver grønne områder og absolut ikke færre boldbaner. Der skal være muligheder for at kunne dyrke atletik, fordi det er et undervisningskrav til gymnasiet. Hadsten Motionscenter v/ Knud og Ulla Christensen Hadsten Motionscenter har et stort ønske om at komme med i projektet fra begyndelsen. Vil meget gerne se sig ind, og er fleksibel. De har specielle ønsker til bl.a. bade- og omklædningsfaciliteter. Har afleveret skitsetegninger til DGI s tegnestue, til afsæt for tegningsarbejdet. De er en del af den løbende udvikling, da man først kan tage endelig beslutning til, om man er med, når man ser, hvilke muligheder centret rummer for motionsforeningen. De vil 11 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

12 gerne have så meget plads som muligt i det nye center, som foreningen selv kan råde over. Til en vis udstrækning er de villige til at anvende andre eksisterende rum. Favrskov Produktionsskole v/ Claus Nyegaard Favrskov Produktionsskole har ca. 25 unge, og der arbejdes på at få det dobbelte antal. Muligheder for klatring og parkour vil være spændende for produktionsskolen, og som udgangspunkt kan hele centrets udviklingstanker være interessante for skolen. Hadsten Højskole V/ forstander Jakob Kjærsgaard Hadsten Højskole kan godt se sig ind i Hadsten Kultur & Idrætscenter, men de har ikke noget konkret her og nu. Er interesseret i nicheaktiviteter. Brugen af centret vil til enhver tid afhænge af elevtallet. HSK - Hadsten Fodbold Hadsten Fodbold har ønsker om bander, som kan stå i længere perioder, så man ikke skal sætte op og tage ned. De har et meget stort ønske om en fast hal til indefodbold. Det vil være fint med en kunstgræsbane, som kan bruges hele året og skabe sammenhæng i hele foreningen. HSK synes, at det kommende idrætscenter, vil være et rigtig godt sted at samles i vintermånederne, gøre aktiviten mere synlig og blive en del af de øvrige aktiviteters fællesskab. Gerne med forskellige mål, størrelser af baner og forskellige muligheder. Der blev snakket renovering af nuværende hal i forhold til tilskuerpladser. Hadsten Badmintonklub Hadsten Badmintonklub har de spillere, der er plads til i Østervanghallen. Til gengæld føler badmintonklubben, at de er overset. Ved indretning af ny hal er det vigtigt med de rigtige lysforhold til aktiviteten. Badmintonklubben ser sig meget gerne tænkt ind i det ny center. Når det er ved at stå klar, vil man gerne drøfte, hvordan det nye idrætscenter kan være med til at profilere badminton. De vil specielt gerne drøfte, hvordan foreningerne i Østervangshallen kan blive en del af det nye idrætscenter. Det vil de gerne være. HSK Basketball Der er ca. 70 medlemmer i basketballklubben. Der er flest børn og unge. Seniorafdelingen er ikke stor. Basketballklubben vil utrolig gerne være med i et stærkere børneidrætsmiljø. De føler, at der er et hierarki i forhold til aktiviteterne. Nogle har lettere ved at komme ind end andre. Klubben kan på mange områder nøjes med en sal i stedet for en hal. I samarbejde med andre, bl.a. HIK, vil det være optimalt at tænke en sal ind som motoriksal. DK s næstbedste motoriksal! 12 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

13 HSK Håndbold HSK Håndbold ønsker at der udover hallen også tænkes i festlokaler, fitness- og opvarmningsrum - gerne gange eller andet - til opvarmning. Opvarmningsområderne må gerne være fleksible, så opvarmningen kan selvfølgelig flytte i forhold til anden aktivitet i centret. Caféen ønskes flyttet ned i forgangen. Fleksibiliteten skal tænkes ind i alt - også lofterne i multirum i forhold til bold. Det vil være oplagt med legeareal i midten af centret, hvor forskellige aktiviteter kan foregå. Rumdeling skal være præget af gennemsigtighed. HIK HIK præsenterede det tegningsmateriale der tidligere har været arbejdet på. De bakker absolut projektet op. De er helt enige i, at man skal sikre, at det bliver et center for alle og ikke et center til dem og os. Vil arbejde hårdt for, at der bliver et specielt gymnastik/springområde i centret. Et område der kan deles af alle brugergrupperne i centret. Hadsten Tennisklub De er i Hadsten tennisklub (HTK) bekymret over overskudskapaciteten for hallerne. De har derfor naturligvis en bekymring i forhold til om denne vil forårsage et finansielt dræn af de ressourcer der fordeles til idræts- og fritidsområdet. HTK ser gerne, at en hal har et underlag og aftegning af linjer, som muliggør at der kan spilles tennis. HTK opfordrer til at idrætstilbuddene i Hadsten sammentænkes med henblik på at skabe synergieffekter. I tilfælde af, at der skal udvikles en sammenhængende idrætsstrategi for Hadsten området, og et evt. idrætscenter, vil HTK gerne inddrages og bidrage. De er klar over, at dette kan medfører en evt. flytning af banerne i Hadsten. Tennisklubben gør opmærksom på, at squash er en oplagt integrationsmulighed i et idrætscenter. Her kan hentes kommerciel indtjening. Favrskov Taekwondo Klub. De vil utrolig gerne være en del af foreningslivet i byen. Lige pt. har de brug for 250 m2, som de kan råde over og bruge fra 16 til 22 hver dag, også i weekends. Hvis HKIC, som planen er, bliver et sted, hvor man fleksibelt anvender lokalerne efter behov og muligheder, kan klubben ikke se sig selv ind i centret. Indtil videre betaler de for lejen af det private center, de råder over nu. Det beløb, der betales i øjeblikket for det private center, rækker langt fra til en ny tilbygning på 250 m2 i forbindelse med det nye idrætscenter. Foreningen forstår ikke, at nogle aktiviteter, som det er i dag, har ejerskab over lokaler. Mens andre slet ikke kan komme ind eller få tilskud til deres lejede lokaler. Hadsten Skole Hadsten Skole har p.t. 620 elever. Udover Hadsten Skole bruger 13 DGI Faciliteter & Lokaludvikling

14 Bavnehøjskolen også hallen. Så alt i alt er der brug for meget plads. Skolen har allerede nu brug for ekstra kvadratmeter. Ikke mindst den nye folkeskolelov kan betyde meget for brugen af det nye idrætscenter. De ser sig gerne tænkt ind i den helt store sammenhæng, men har brug for selv at råde over egne lokaler i undervisningstiden. Der arbejdes med en eliteklasse og 10. klasse er også en central bruger af hallen. Der var meget fokus på ikke at ødelægge eksisterende arealer. Når man i udviklingsplanerne nedlægger 1 2 små fodboldbaner, skal der findes alternative parkeringsmuligheder, da parkeringsproblemet allerede nu er stort. Skolen har været med i HIK s plan om M1 og M2 og synes, det kan være rigtig spændende. Skolen håber, at en kommende café kan servicere skolen med skolebespisning. Det er væsentligt, at skolen kan være sig selv, og at adgangsveje kan føres rundt om selve skolen. Generelt om fleksibilitet I interessentinterviewene har det generelt været drøftet, hvordan man udnytter lokalerne optimalt. Hvordan sikrer man, at det ikke kun er i primetime, der er fyldt op, men generelt god dækning i løbet af hele døgnet i ugens 7 dage. Der var stor opbakning til, at individuelle klublokaler ikke længere bliver en mulighed. I fremtiden er det foreningszoner og gode caféforhold der sikre, at man får lyst til at blive lidt længere. På den måde undgår man samtidig, at nogle foreninger bliver forfordelt. Et synspunkt der har været tydelig i interessentdialogen. Delkonklusion for interessentanalysen Der er blandt alle interessenterne, jf. ovenstående, stor opbakning til styregruppens vision for det nye center. Fleksibiliteten, tilgængelighed, lyst og behov for at flytte for andre og opbakning til en meget større tilgængelighed. Der er opbakning til et center, hvor der skabes plads til både foreningshold, og de mange borgere der ønsker at dyrke deres idræt under individuelle, fleksible former og i selvvalgte fællesskaber. Foreningerne var helt parate til at bakke op om foreningszoner fremfor eksklusivretter til klublokaler. Tanken om, at centret drives af en bestyrelse, og foreningerne tager sig af aktiviteterne, var der ligeledes opbakning til. Foreningerne ser gerne, at centret udbyder den aktivitet, de ikke selv har mulighed for. Opstartsaftenen og hele dialogen med interessenterne, skabte ikke blot et håb, men en forventning om, at Hadsten i fremtiden ikke som nu har etableret nogle haller for en snæver kreds af aktiviteter, men et center, som har tilbud til alle borgere og imødekommer ønsker om nye aktiviteter og nye målgrupper. I første omgang var det kun Favrskov Taekwondo Klub, der ikke kunne se sig ind i centret i opstartsfasen. 14 DGI Faciliteter & Lokaludvikling