- Bilag 1: Notat om Sundhedsdatanettet og den Nationale Serviceplatform - Bilag 2: Notat om Den gode webservice og den Nationale Serviceplatform
|
|
- Minna Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG august 2007/Lars Hulbæk Etablering af national serviceplatform Indstilling til EPJ styregruppens møde 24. august. 1. Baggrund EPJ bestyrelsen vedtog på mødet den 21. juni 2007, som en del af handlingsplanen vedr. etablering af den nationale serviceplatform, at anmode MedCom om at varetage fire hovedopgaver i forbindelse med indførelsen af SOA i det danske sundhedsvæsen: 1) Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform 2) Opgradering af Sundhedsdatanettet (SDN2) 3) Dokumentation af webservice snitflader og leverandør test- og certificering 4) Implementering af SOA infrastrukturen via FAME projektet Til EPJ bestyrelsesmødet den 21. juni 2007 var det foreslået at afsætte økonomiske rammer for at understøtte en hurtig igangsætning af MedComs arbejde med ovenstående opgaver i 2. halvår EPJ bestyrelsen ønskede imidlertid en uddybning af, hvilke aktiviteter MedCom konkret vil iværksætte. Delaktiviteter og finansieringsbehov i relation til MedComs begyndende løsning af ovennævnte fire hovedopgaver er vist i oversigtsform herunder og er uddybet yderligere i to ledsagende bilag - Bilag 1: Notat om Sundhedsdatanettet og den Nationale Serviceplatform - Bilag 2: Notat om Den gode webservice og den Nationale Serviceplatform MedCom aktiviteter efterår 2007 Finansieringsbehov 1. Koordinering og fælles brugersupport for den nationale serviceplatform 0 - Erfaringsopsamling fra nedenstående aktiviteter *) 2. Opgradering af sundhedsdatanet (SDN2) årig ansættelse af SDN koordinator Etablering af faste forbindelser fra fem regioner til SDN Analyse vedr. øgede supportkrav Analyse vedr. øget centralt ansvar og forbedret overvågning Dokumentation af webservice snitflader, leverandør test- og certificering Opbygning af webservice testcenterfnktion Opbygning af webservice snitfladefunktion *) - Teknisk klargøring af praksislægesystemer til den gode webservice Implementering af SOA infrastrukturen via FAME projektet 0 - Gennemføres som traditionelt MedCom projekt med EPJ best. opbakning *) *) Udgifter i 2007 afholdes indenfor de af MedComs styregruppe allerede vedtagne budgetter 1
2 Bilag 1: Notat om Sundhedsdatanettet og den Nationale Serviceplatform 1. Baggrund Behovet for et sundhedsdatanet opstår, når der skal udveksles informationer mellem lukkede lokalnet i sundhedssektoren. Eksempelvis mellem regions net, kommune net, apoteks net, praksisydere, privathospitaler og andre private leverandører. EPJ reviewet fra Deloitte foreslår som ét af flere initiativer etablering af et nationalt sundhedsdatanetværk, der egner sig til understøttelse af en kritisk kommunikation med nationale services, herunder services med billeder og som i øvrigt vil kunne skaleres op til også at understøtte videokonferencer etc. Udgangspunktet for et netværk af denne karakter vil være det nuværende Sundhedsdatanet (p. 103) 2. Den sundhedsfaglige effekt Helt overordnet er et velfungerende tvær-sektorielt og tvær-regionalt sundhedsdatanet en forudsætning for smidige og sammenhængende patientforløb, hvor patientinformationer udveksles hurtigt og sikkert mellem de involverede parter, herunder patienten selv via sundhed.dk. Visse former for sundhedsdatakommunikation stiller særligt store krav til sundhedsdatanettets kapacitet og svartider, herunder især: Opdaterede medicindata I stedet for som nu at sende patientinformation fra ét journal system (fx sygehus EPJ) til et andet (fx praksis EPJ) er der i en række kliniske situationer behov for at få opdateret patientinformationer i eget IT system, ved aktivt at forespørge i andre IT systemer. Eksempelvis automatisk opdatering af medicinoplysninger mellem den centralt placerede Personlige Elektroniske Medicin Profil (PEM) og de lokale IT systemer på sygehuse, apoteker, i hjemmeplejen og i praksissektoren. I forhold til den nuværende situation, hvor alle manuelt opdaterer egne medicinskemaer og blot som supplement har adgang til manuelt opslag i PEM databasen, vil det være muligt at træffe kliniske beslutninger på baggrund af fælles og opdaterede medicindata. Alt sammen under forudsætning af høj kapacitet og lave svartider i sundhedsdatanettet. Akut udveksling af røntgenbilleder I forbindelse med overvejelse om overflytning af akutte patienter fra lokalt sygehus til højt specialiseret sygehus kan der med stor fordel udveksles røntgenbilleder, med henblik på specialistens vurdering af behovet for overflytning. Det billeddiagnostiske område er i stadig udvikling og teleradiologiske løsninger indebærer udveksling af stadig større datamængder. I forhold til den nuværende situation, hvor røntgenbilleder stadig i et vist omfang transporteres i ambulancen, sammen med patienten, vil det være muligt på forhånd at vurdere behovet for overflytning. Og hvis patienten alligevel overflyttes, vil det modtagne sygehus på baggrund af billedudvekslingen være bedre forberedt på at modtage den konkrete patient. Alt sammen under forudsætning af høj kapacitet og mulighed for prioritering af akutte dataoverførsler i sundhedsdatanettet. Videokonference Videokonference er et anerkendt klinisk redskab indenfor psykiatrien og anvendes herudover på projekt niveau i forbindelse med fx tilsynsfunktioner, supervision, operationsforberedelse og undervisning. Videokonference giver populært sagt mulighed for at levere den kliniske ydelse på 2
3 distancen. Videokonference er imidlertid kapacitetskrævende og uhyre følsomt overfor forsinkelser og svingende kapacitet i sundhedsdatanettet, hvis billedudfald og manglende sammenhæng mellem billede og lyd skal undgås. Professionel og udbredt anvendelse af videokonference til kliniske formål forudsætter derfor høj og stabil kapacitet i sundhedsdatanettet. 3. De tekniske udfordringer Den danske sundhedssektor understøttes i dag af to typer af netværk: Et kommercielt lukket net til understøttelse af den meddelelsesbaserede EDI og XML kommunikation (herefter VANS-nettet) og et VPN-netværk, der, baseret på internettet og et centralt knudepunkt, skaber sikker forbindelse i sektoren til den øvrige elektroniske sundhedskommunikation imellem lokale, sikrede netværk (herefter SDN-nettet). SDN anvendes bl.a. til webservice kommunikation, billedudveksling, webopslag i eksterne systemer og videokonference Begge net er udviklet og udbredt i MedCom samarbejdet. VANS nettet har fungeret siden begyndelsen af 1990 erne og SDN er etableret i IT strategiens målsætning om i fremtiden at basere sundhedskommunikationen i Danmark på principperne i Service Orienteret Arkitektur (herefter SOA), stiller store krav til et fremtidigt sundhedsdatanet. VANS nettet håndterer i stor stil de meddelelser, der sendes fra én part i sundhedsssektoren til en anden. For eksempel elektroniske udskrivningsbreve fra sygehuse til patientens egen læge, efter endt sygehusindlæggelse. VANS nettet er derimod ikke rettet mod SOAs direkte og online baserede kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter, som vil blive mere fremherskende i takt med at meddelelser erstattes af mulighed for opslag, forespørgsler og opdatering. SDN nettet kan ses som et første skridt i retning af den moderne infrastruktur, der skal understøtte SOA, men har i sin nuværende udformning en række svagheder. De tekniske udfordringer vedrører: a) Internet som bæremedie for akut sundhedsfaglig informationsudveksling b) Ansvarsdelingen for drift og overvågning c) Fremtidens kapacitetskrav Ad a) Internettet Oplevelsen af fremkommelighed på Internettet er god, men kan i princippet ikke garanteres. Selv med 100% oppetid i SDNs knudepunkt og 100% oppetid i de tilkoblede lokalnet og servere er den 3
4 samlede fremkommelighed afhængig af servicevinduer og anden planlagt nedetid hos den Internetudbyder fx den enkelte region anvender. Hertil kommer, at internetbåren trafik normalt ikke kan prioriteres. Eksempelvis kan en akut overførsel af røntgenbilleder ikke teknisk set prioriteres højere end en samtidig rutinemæssig opdatering af en klinisk database. Ad b Ansvarsdeling Når en klient skal udveksle data med en server på SDN gennemløber kommunikationen flere ansvarsforhold: Serveradministrator (fx PACS server på et sygehus), intern firewall administrator (fx sygehuset firewall), lokal SDN administrator (fx regionens router til SDN), Internetudbyder (fx regionens internetudbyder) og administatoren af det centrale SDN knudepunkt (for nuværende UNI- C). Dette giver praktiske udfordringer ved oprettelse af nye forbindelser i SDN samt ved fejlsøgning. Ad c) Kapacitetskrav I det nuværende setup afhænger den af brugeren oplevede kapacitet af kapacitet i eget lokalnet, størrelsen på organisationens lokale SDN router, størrelse og belastning af Internetforbindelsen samt den centrale SDN router. Mængden af sundhedsdata er stærkt stigende og kapacitetskravene stilles først og fremmest ifm. billeddiagnostik og høj kvalitets videokonference. Datamængder i Gigabyte må forventes indenfor de kommende år og opgradering af PACS tilslutninger til lokalnet til 1 gigabyte er ved at være standard på området. 4. Foreslået løsning Der skelnes af praktiske grunde mellem muligheder i den nuværende kontrakt og yderligere centralisering af driften. Muligheder i den nuværende kontakt Den nuværende driftskontrakt med UNI-C om drift af SDNs knudepunkt løber i perioden februar februar 2008, med mulighed for to gange ét års forlængelse. Kontrakten kan af MedCom til enhver tid opsiges med et skriftligt varsel på tre måneder. Kontrakten indeholder option på etablering og drift af faste forbindelser fra tilkoblede lokalnet til SDNs knudepunkt på op til 1 Gigabyte pr. sekund. Optionen er prissat pr. fast forbindelse der ønskes etableret samt en tillægspris på driften af det centrale knudepunkt. 4
5 Etablering af faste forbindelser til SDNs knudepunkt fra fx de kommende fem Regioner vil betyde eliminering af risikoen for nedbrud som følge af internetudbyderen mulighed for prioritering af trafik mellem parter med faste forbindelser markant forbedring af SDNs kapacitet og hastighed for brugerne, for parter med faste forbindelser, bla. som følge af, at kryptering af faste linier kan undlades mulighed for kontinuerlig overgang fra internetbårne VPN for de øvrige tilkoblede parter (fx privathospitaler, praksissektoren og kommuner) i takt med at øgede krav til fremkommelighed og kapacitet identificeres blandt disse parter og deres dataudveksling med sygehusvæsenet, herunder ikke mindst i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af FAME projektet. Etablering af faste forbindelser vil isoleret set ikke ændre på udfordringerne i den eksisterende ansvarsdeling mellem lokale netværksadministratorer og det centrale knudepunkt. Yderligere centralisering af driften Driften af SDN kan centraliseres yderligere i to trin: Trin 1: Udvidelse af knudepunktets ansvarsområde til også at omfatte netværksforbindelserne til de tilkoblede net. Trin 2: Yderligere udvidelse af knudepunktets ansvarsområde til også at omfatte både netværksforbindelserne og den lokale Firewall/router, hvorfra netværksforbindelsen initieres til knudepunktet. Disse trin vil have karakter af en central overtagelse af driften af det samlede sundhedsdatanet gennem en kraftig opgradering af det eksisterende sundhedsdatanet til, fra centralt hold at kunne imødekomme båndbredde krav, døgnbemanding, support, overvågning, trafikprioritering og alarmering til de implicerede parter i fejlsituationer. 5
6 5. Praktisk igangsætning i efteråret 2007 MedCom arbejde med opgradering af sundhedsdatanettet omfatter igangsætning af følgende elementer i efteråret 2007: 1) Forlængelse af den nuværende driftskontrakt med Uni-C til februar 2009, som vedtaget i EPJ bestyrelsen den 21. juni Kontraktforlængelsen finansieres gennem den eksisterende finansieringmodel for sundhedsdatanettet. 2) Etablering af fast højhastighedsforbindelser fra alle Regioner til SDN inden udgangen af 1. kvartal 2008, hvilket indebærer a. Samarbejdsaftaler á kr. med fem regioner. I alt kr. b. Udstyrsanskaffelse til SDNs knudepunkt. I alt kr. c. 5 x etablering af modtagelse af faste forbindelse á kr. I alt kr. 3) Analyse vedr. øget centralt ansvar og forbedret overvågning med totalansvar for forbindelser fra det centrale knudepunkt til og med kantroutere til Sundhedsdatanettet ude på institutionerne. Analysen gennemføres i samarbejde med Uni-C (40 timer, svarende til kr.) 4) Analyse vedr. øgede supportkrav, gennem beskrivelse af virtuel maskinstue og den first line support, der skal kunne ydes. Analysen gennemføres i samarbejde med Uni-C (40 timer, svarende til kr.) 5) 2-årig ansættelse af fuldtids SDN koordinator med henblik på varetagelse af opgradering, udbud, daglig kontakt til leverandør og brugere samt øvrig videreudvikling af SDN. I alt kr Indstillinger til EPJ styregruppen Det indstilles til EPJ styregruppen, at opgraderingen af sundhedsdatanettet (SDN) igangsættes af MedCom gennem etablering af faste højhastighedsforbindelser mellem alle fem regioner og sundhedsdatanettets knudepunkt, og at der gennemføres analyser vedr. forbedret support og overvågning af SDN med henblik på det senere udbud af drift af et opgraderet sundhedsdatanet. Der udløses et éngangsløb på kr til disse formål, herunder 2-årig ansættelse af SDN koordinator. 6
7 Bilag 2: Notat om Den gode webservice og den Nationale Serviceplatform 1. Baggrund Introduktionen af en national serviceplatform baseret på Service Orienteret Arkitektur (SOA) indebærer et paradigmeskifte for informationsudvekslingen i sundhedssektoren. I den eksisterende arkitektur fremsendes i udbredt omfang informationer integreret mellem IT systemer. Eksempelvis recepter mellem lægepraksis og apoteker. Desuden tilgås informationer i mindre omfang ved manuelt at slå op i andres IT systemer. Eksempelvis opslag i den Personlige Elektroniske Medicinprofil via sundhed.dk. SOA giver mulighed for integrerede opslag og opdateringer af patientinformationer til og fra eget IT system. Eksempelvis anvendelse af én fælles landsdækkende medicindatabase direkte og integreret i alle elektroniske journal systemer. Dataudvekslingen i SOA baseres på såkaldte webservice standarder, der fastlægger dataindhold, sikkerhedshåndtering og ensartede retningslinier for on-line forespørgsler og svar mellem IT systemerne. EPJ reviewet fra Deloitte foreslår (p.149) fastlæggelse af en nationalstandard for webservices, som skal sikre ensartethed på tværs af de etablerede og kommende services i sundhedssektoren, som en væsentlig del af en fremtidig teknisk infrastruktur 2. Den sundhedsfaglige effekt Helt overordnet er indførelse af SOA i sundhedssektoren en forudsætning for, at sundhedsfagligt personale i alle relevante dele af sundhedssektoren kan foretage kliniske beslutninger på basis af fælles og opdaterede patientdata. Hertil kommer understøttelsen af hensigtsmæssige arbejdsgange for klinikerne, der kan arbejde i et eget IT system og derfra udveksle informationer automatisk med IT systemer i andre dele af sundhedssektoren, herunder nationale services. Medicin området er det oplagte eksempel og der er stor sundhedsfaglig efterspørgsel efter forbedrede elektroniske løsninger på området, udtrykt igennem forberedelserne til FAME projektet. FAME projektet forfølger nedenstående vision: Patienter skal altid modtage rigtig og dermed også sikker lægemiddelbehandling i det danske sundhedsvæsen. Det gælder lægemiddelbehandling på sygehus, ved egen læge, i hjemmeplejen, på plejehjem eller i forbindelse med aftalt og planlagt egenbehandling. Derfor skal: Sundhedspersonalet have let adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger om de patienter, som personalet skal behandle og pleje. Lægen have nem adgang til komplet og let tilgængelig information om lægemidler, deres anvendelse og virkning i forbindelse med ordination af medicin. Patienten have let adgang til korrekte og opdaterede oplysninger om egen medicin samt rigtig indtagelse heraf. Den konkrete løsning i FAME projektet baseres på, at hjemmeplejen, sygehuse, lægepraksis, apoteker samt og mange andre typer institutioner i sundhedssektoren anvender IT systemer indeholdende et medicinkort (en medicinliste), hvor den enkelte patients medicinoplysninger 7
8 løbende ajourføres. Indførelse af fælles medicindata vil indebære at disse lokale medicinkort opdateres med aktuel medicinering fra et medicinkort placeret på en central server. Tilsvarende vil det indebære, at data fra de lokale medicinkort overføres til den centrale løsning. 3. De tekniske udfordringer At indføre fælles medicindata vil derfor være et omfattende projekt der vil involvere stort set hele sundhedssektoren (mere end 4000 sundhedsinstitutioner) og over 30 forskellige IT leverandører. Hvis alle disse lokale IT systemer skal kunne benytte fælles medicindata forudsætter det etableringen af den beskrevne Nationale Serviceplatform, hvor medicinoplysninger hurtigt, stabilt og sikkert kan opdateres mellem en central server og decentrale klientsystemer. På medicin området vil anvendelse af den Nationale Serviceplatform således indebære At den centrale receptserver udstiller services for serviceaftagere (klientsystemer) på sundhedsdatanettet At dataudvekslingen foregår via standardiserede snitflader og underlagt en fælles sikkerhedsmodel, som fastlagt i Den gode webservice, herunder SOSI At den samlede løsning er omfattet af en fælles brugersupport for serviceplatformen SOA infrastrukturen vil fremover kunne genbruges til mange andre kommunikationsformål i sundhedssektoren end medicinopdatering. Implementeringen af Den Gode Webservice vil bl.a. direkte understøtte ensartet tilgang til og anvendelse af - Nationalt patientindeks - Sundhed.dk s dataudveksling med grundsystemerne i sundhedssektoren - SEI (Sundhedsstyrelsens elektroniske indberetningssystem) - Kliniske kvalitetsdatabaser - Blanketservere - Nationalt røntgenindeks - Opdatering af cpr numre - LPR (Landspatientregistret) - SOR (sundhedsvæsenets organisations register) SOA infrastrukturen er illustreret herunder. 8
9 Kilde: Sammenhængende IT på sundhedsområdet, Devoteam Consulting (januar 2007) 4. Foreslået løsning Fælles dokumentation af webservices, ledsaget af leverandør test- og certificering, er en forudsætning for at sikre en landsdækkende ensartet sundhedsfaglig og teknisk implementering af en serviceorienteret arkitektur, der gør det muligt at udveksle sundhedsfaglige informationer mellem alle relevante aktører og leverandører i Danmark. Arbejdet med webservices kan opdeles i fire konkrete opgaver Definition af service funktionalitet Test og certificering af IT leverandører (Compliance) Versionsopdatering af webservices Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af etablerede webservices Opgaverne vil i modsætning til MedComs hidtige arbejde í det væsentlige være rettet mod at understøtte brug og udbredelse af andre sundhedsparters webservices, typisk services der udbydes af styrelser, regioner og kommuner. Webservices kan bl.a. udvikles indenfor rammerne af Den gode webservice, Den Dynamiske Blanket, De gode XML breve og De gode EDI breve. Definitionen af en konkret webservice indebærer sundhedsfaglig og teknisk konsensus om dataindhold, forsendelsesmetode og sikkerhedsniveau. Hertil kommer elektronisk publicering af webservices i OIOs nationale database. Test og certificering af IT leverandører (compliance) indebærer tilvejebringelse af on-line testværktøj til brug for programmører, gennemførelse af afsender- og modtagertest, afholdelse af 9
10 udviklerkurser og endelig certificering. Test og certificering er en løbende opgave som følge af nye systemleverandører og nye systemer til den danske sundhedssektor. Versionsopdatering af Webservices er en nødvendig opgave som følge af fejl og mangler, brugerønsker om marginale tilføjelser i snitfladerne og nationale krav om markante ændringer, hvor sidstnævnte har karakter af udarbejdelse af helt ny webservices. Alle store og små ændringer af Webservices afføder behov for ny test og cerfiticering. Understøttelse af den sundhedsfaglige anvendelse af Webservices omfatter den ikke-tekniske vejledning i forbindelse med anvendelse af de udstillede services, herunder kursus og konference aktivitet, deltagelse i brugermøder og udarbejdelse af informationsmateriale. 5. Praktisk igangsætning i efteråret 2007 Webservice standarder implementeres af forskellige parter i sundhedsvæsenet med henblik på at udveksle oplysninger på en standardiseret måde. Dette bliver imidlertid kun en realitet for så vidt, at standarderne implementeres korrekt af alle parter. MedCom etablerer derfor et Webservice Testcenter, der støtter implementationsprocessen ved at yde vejledning, værktøjsunderstøttelse, samt egentlig test og certificering. Målgruppe: Leverandører, der skal implementere MedCom standarder. Opgaver: Der oprettes et Testcenter for webservice interoperabilitet, som løser følgende opgaver: 1) Support og vejledning i brug af MedComs webservice standarder. 2) Support og vejledning i brug af MedComs værktøjer. 3) Opsætning af ny standard til test i Testcenteret. 4) Planlægning af testforløb for leverandør. 5) Gennemførsel af testforløb for leverandør. 6) Certificering og blåstempling af leverandør, en standard ad gangen. MedCom har i foråret 2007 i samarbejde med flere af sundhedssektorens parter, og IT leverandører til samme, igangsat pilotprojekter med anvendelse af Den gode Webservice. Enkelte leverandører er nu som de første klar til at gennemgå aftestning og certificering i brug af Den gode Webservice, herunder sundhed.dk. Samtidig er flere praksislægesystemer klar til teknisk at afprøve dataudveksling via Den gode Webservice, forud for udbredelsen i FAME projektet. Dermed er der mulighed for at opnå konkrete erfaringer med MedComs webservice testcenter og den gode webservice i praksislægesystemerne inden igangsætning af FAME projektet primo Etablering af testcenter i samarbejde med Silverbullet Testcenteret etableres og drives i efteråret 2007 af Silverbullet, med MedCom personale som assistance til bl.a. planlægning, gennemførsel og certificering. Programleder, Testcenter (ansvarlig: Silverbullet) Når leverandører skal godkendes som understøttende en af MedComs standarder, planlægges forløbene af programlederen i samråd med projektlederen for den enkelte standard. Programlederen har ansvaret for kundekontakten og for at drive certificeringsprocessen igennem. 10
11 Projektleder, Testcenter (ansvarlig: MedCom) Når en standard skal rulles ud, er projektlederen ansvarlig for at tage kontakt til de leverandører der skal i gang, planlægge forløbet sammen med programlederen og koordinere og planlægge evt. kursusaktiviteter. Projektlederen har desuden ansvaret for at sikre at testene gennemføres i samarbejde med teknikeren. Tekniker, Testcenter (ansvarlig: Silverbullet og MedCom) Den faktiske test gennemføres bla. ved brug af MedComs værktøjer, noget der kræver en vis indsigt i XML, XML Schema, WSDL og SOAP. Dette varetages af teknikeren i samarbejde med projektlederen. Silverbullets samlede indsats i forbindelse med webservice testcentret forventes i efteråret 2007 at svare til 68 arbejdsdage. Fordeling af arbejdsdage på delopgaver findes i bilag. Samarbejdet med Silverbullet om etblering af testcentret udløser således et finansieringshov i størrelsesordenen kr. Parallelt med etablering af webservice testcenterfunktionen opbygges en webservice snitflade funktion via allerede igangsatte projekter, finansieret af MedComs styregruppe. 5.2 Samarbejde med praksislægesystemer om den gode webservice For lægesystemernes vedkommende indebærer ibrugtagning af den gode webservice i forbindelse med FAME projektet, at der etableres et pilotprojekt, der har til formål at udvikle og afteste en funktionalitet, som giver lægen adgang til at se, opdatere og tilrette et medicinskema, således at det til enhver tid udgør et korrekt billede af patientens aktuelle medicinering. Projektet består af: Workshop med diskussion af indhold og funktionalitet. Udvikling af lægesystemernes funktionalitet Afprøvning af DGWS sikkerhedsløsning Centrale services udvikles på PEM/Receptserver Afprøvning af integration mellem lægesystem og Medicinprofilen med de til formålet udviklede standarder. Afprøvningen skal illustrere hvorledes integrationen til et lægepraksissystem kan implementeres via de udviklede standarder og metoder. MedCom standarden Den gode web service (DGWS) skal afprøves i projektet. For sikre den tekniske afprøvning jf. ovenstående indgås samarbejdsaftaler med tre praksislægesystemer, der forpligter til udvikling, test og afprøvning af relevante webservice snitflader og brugergrænseflade, samt efterfølgende udbredelse hos egne brugere. Samarbejdsaftalerne udløser et samlet finansieringsbehov på kr. MedCom forpligter sig til projektkoordinering og afholdelse af programmørkurser og leverandørgruppemøder, hvilket forventes at udløse et samlet finansieringsbehov på kr. Samlet ser udgør finansieringsbehovet i relation til samarbejde med praksislægesystemerne om den gode webservice således kr. 11
12 6. Indstillinger til EPJ styregruppen Det indstilles til EPJ styregruppen, at etablering af webservice testcenter i regi af MedCom iværksættes hurtigst muligt med det formål at opnå erfaringer med aftestning og certificering af IT leverandørers implementering af Den gode Webservice i efteråret 2007, med henblik på at have et fuldt funktionsdygtigt webservice testcenter inden igangsætning af FAME projektet primo Der udløses et éngangsbeløb på kr til dette formål. implementering af den gode webservice i praksislægernes elektroniske journalsystemer afprøves i samarbejde mellem lægesystemleverandører og MedCom, med det formål at høste praktiske erfaringer inden igangsætning af FAME projektet primo Det udløses et éngangsbeløb på kr til dette formål. 12
13 Bilag: Fordeling af Silverbullets indsats ifm. MedComs webservice testcenter Estimater for E2007 (August - December) opgjort i arbejdsdage Etablering af testcenter Def. af udviklingsproces 4 Dokumentation: Hvordan skal processen være for leverandører der skal udvikle med Tools + testcenter hjælp Def. af certificeringsproces 4 Dokumentation: Hvordan skal certificeringsprocessen være. Projektledelse 20 Koordinering med leverandører, udviklere, planlægning af forløb, Hardware Udarbejdelse af plan 1 Hvilken hardware, hvornår. Driftscenteraftale 1 Aftale med driftsleverandøren Bestilling og opfølgning 2 Bestilling og sikring af leverance + installation Software Installation + tilpasning 3 Konfiguration af testcenter software på servere Uddannelse Udarbejdelse af materiale 4 Forberedelse til internt kursus Kursusafholdelse 4 Internt kursus for MedCom medarbejdere Drift af testcenter Support til leverandører 10 Diverse support til leverandører der skal certificeres Certificering af leverandør 15 Omkostning er per certificering Budgetterer med 3 certificeringer Total testcenter 68 13
MedCom og den nye IT strategi
23. maj 2007/Lars Hulbæk/HBJ MedCom og den nye IT strategi Notat om potentielle MedCom opgaver i lyset af rapporten Strategiske udviklingsveje for EPJ eksternt review af det hidtidige EPJ arbejde MedCom
Læs mereMedComs understøttelse af den kommende IT strategi på sundhedsområdet
MedComs understøttelse af den kommende IT strategi på sundhedsområdet Forslag om fremadrettet fokus på: Nationale fælles krav Teknisk infrastruktur Nationale portaler Klinisk infrastruktur Nationalt Patient
Læs mereInfrastrukturgruppe 25/ Kl max 14
Infrastrukturgruppe 25/10-07 Kl. 10 - max 14 Opsamling på SDN temadag 8/5-07 94 deltagere - Lokale SDN-administratorer i bl.a. kommuner, regioner, staten og hos IT-leverandører - Medarbejdere fra supportfunktioner
Læs mereFælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag.
Odense juni 2007 Forslag til Samarbejdsaftale* Lægesystempilotprojekt Medicinprojekt FAME første fase Fælles medicingrundlag - etablering af et énstrenget, landsdækkende og tværsektorielt ordinationsgrundlag.
Læs mere7. maj 2012/Lars Hulbæk. Status på Sundhedsdatanettet (SDN)
7. 2012/Lars Hulbæk Status på Sundhedsdatanettet (SDN) Den nationale bestyrelse for sundheds-it har besluttet at igangsætte arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsnet. Den nuværende
Læs mereSkitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? HBJ
Skitse til Nationalt Patient Indeks (NPI) - en genvej til landsdækkende kommunikation på tværs? 28-05-2007 HBJ Baggrund...2 Svensk National Patientoversigt...3 Dansk National Patient Indeks (NPI)...5 Forslag...7
Læs mereForslaget skal godkendes på MedCom styregruppemøde d. 6. marts, 2008.
Odense februar 2008 FORSLAG TIL Samarbejdsaftale SIP Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren LÆ-blanketter FMK-Fælles Medicin Kort Aftaleparter: Forslaget skal godkendes på MedCom styregruppemøde
Læs mereForslag til MedCom6-projekt: SIP: Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren
Forslag til MedCom6-projekt: SIP: Standardiseret Indberetning fra Primærsektoren 8. februar 2008/Ib Johansen-Lars Hulbæk 1. Baggrund De praktiserende læger har via MedComs udbredelsesprojekter og EDI standarder
Læs mereNotat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice
Notat om teknisk opgradering af sundhed.dk til MedComs kommunikation-standard for Den Gode Webservice Lars Hulbæk/10. November 2006 1. Teknisk sammenhæng mellem sundhed.dk og MedCom Arbejdsdelingen mellem
Læs mereStatus på opkoblinger til SDN I skemaet herunder ses en oversigt over institutioner med fungerende forbindelse til SDNs knudepunkt.
12. november 2008/Lars Hulbæk MedCom6, projektlinie 3 Sundhedsdatanettet (SDN) - siden sidst Driftsstatus Driften af SDNs knudepunkt fungerer fortsat tilfredsstillende og der er ikke konstateret driftsudfald
Læs mereTemadag om sundhedsdatanettet (SDN) 1. oktober 2009 VELKOMMEN! Lars Hulbæk
Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 1. oktober 2009 VELKOMMEN! Tværsnit fra evalueringerne fra sidste års SDN temadag Generel tilfredshed med dagen Oplægget om support og overvågning vakte opsigt SDN for
Læs mere4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering
Indstillinger 17-11-2008 4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november 2008 Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering Status på arbejdet med det nationale program for telemedicin
Læs mereSDN temadag 30. september Velkommen! Lars Hulbæk
SDN temadag 30. september 2008 Velkommen! SDN temadag 30. september 2008 ADVARSEL!!! Pas på med at udfylde evalueringsskemaet - vi bruger Jeres besvarelser! SDN temadag 30. september 2008 Velkommen! Status
Læs mereDigitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger
Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter
Læs mereStyregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)
Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) KOMMISSORIUM Basisinformation Titel Dato + version Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) 21-09-2018 + version 1.0 (MedCom)
Læs mereIT infrastruktur og standarder
MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder MedCom Danish Centre for Health Telematics IT infrastruktur og standarder Relationen til National Sundheds IT VANS net og Sundhedsdatanet
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne for 2015.
MEDCOM KORT FORTALT 2 HVEM ER MEDCOM? MedCom understøtter sammenhængen i sundhedsvæsenet med digitale løsninger, der er med til at sikre patienten og borgeren bedre service samt minimere fejl. Vi understøtter
Læs mereBasisbidrag: De 3 ejere finansierer MedComs basisbidrag med hver 1/3. Finansieringsmodellen er aftalt i økonomiaftalerne.
MEDCOM KORT FORTALT HVAD ER MEDCOM? 2 MedCom er bindeleddet i det samarbejdende sundhedsvæsen, idet vi udvikler og udbreder tværsektorielle digitale kommunikationsløsninger. Med andre ord er MedCom et
Læs mereAffødte krav til SDN fra Arkitekturen. Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD)
Affødte krav til SDN fra Arkitekturen Ved Esben P. Graven, Digital sundhed (SDSD) Indledende betragtninger Infrastrukturen opbygges efter Digitaliserings Strategiens principper om trinvis- og behovsdrevet
Læs mereInteroperabilitet - hvor dybt
Interoperabilitet - hvor dybt stikker det? Hvilken arkitektur er nødvendig for at skabe interoperabititet på nationalt plan? Esben Dalsgaard Chef IT-arkitekt, Digital Sundhed Indledende betragtninger Den
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereAktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11. Afgjort den 23. marts 2011. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011.
Aktstykke nr. 92 Folketinget 2010-11 Afgjort den 23. marts 2011 92 Indenrigs- og Sundhedsministeriet. København, den 15. marts 2011. a. Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereSHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb
SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereFælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside
Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over
Læs mereSmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0
SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med
Læs mereHvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde
Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk
Læs mereDer gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata fra forskellige IT-systemer:
Notat til MedComs styregruppe 22-08-2010 Adgang til patientdata fra praksislæger: Projekt Praksisjournal Der gives i dag internetadgang for borgere, sygehuslæger og praksislæger til en række patientdata
Læs mereTemadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 VELKOMMEN
Temadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 VELKOMMEN Temadag om Sundhedsdatanettet (SDN) 5. oktober 2011 Velkomst, program - og status på anvendelsen af SDN Lars Hulbæk Souschef, MedCom LHF@medcom.dk
Læs mereKrav til SDN i forbindelse med Det Fælles Medicingrundlag
Krav til SDN i forbindelse med Det Fælles Medicingrundlag 17. Oktober C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Lidt historik 2 1999 Lovændring forbrugsafhængigt tilskud til receptpligtig
Læs mereStatus SundhedsDIXen (SDN)
10. marts 2006/Lars Hulbæk Status SundhedsDIXen (SDN) Driftsstatus Driften af SDN fungerer fortsat tilfredsstillende. Et meget kort ikke planlagt udfald i servicetiden er registreret den 9. januar 2006,
Læs mereTemadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Lars Hulbæk
Temadag om sundhedsdatanettet (SDN) 22. september 2010 VELKOMMEN! Program for SDN temadagen 09.30-10.00 Morgenmad og registrering 10.00-10.30 Velkomst, program og status på anvendelsen af SDN v/, MedCom
Læs mereDagsorden og indstillinger for 6. møde i styregruppen for MedCom VI
Styregruppen for MedCom Dagsorden og indstillinger for 6. møde i styregruppen for MedCom VI Der indkaldes hermed til 6. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 28.maj 2009 kl. 10-13. Mødet afholdes
Læs mereNational infrastruktur
Support og overvågning af national infrastruktur set med regionale briller Kontorchef Mogens Engsig-Karup, Sundhedsinformatik www.regionmidtjylland.dk Illustration af den planlagte nationale it-infrastruktur
Læs mereKvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler
Kvalitetsstyringssystem for test af leverandørernes implementering af MedCom s profiler Version 1.0 9. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 2 ANTILOPE PROJEKTET... 4 3 FASEPLAN
Læs mereEDI fejlsituationer Kvalitet i EDI - KOMMUNIKATIONEN
EDI fejlsituationer Kvalitet i EDI - KOMMUNIKATIONEN 1. Velkomst 2. Gennemgang af forslag fra udvalgt gruppe, 17 punkter 3. Mangler der noget? Rettelser? 4. Prioritering af forslagene samt tidsplan 5.
Læs mereMedComs infrastrukturopgaver status og det videre arbejde
Bilag 5 22. november 2007/Lars Hulbæk MedComs infrastrukturopgaver status og det videre arbejde 0. Indstilling Det indstilles til SDSDs bestyrelse, at Status for MedComs varetagelse af de af SDSD igangsatte
Læs mereB U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT
B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles
Læs mereHvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Hvor langt er vi? - længere end i tror! Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed STOP Janteloven Udlandet siger: Denmark is world leading in E-health Mange i DK siger: Ja, MEN der er jo et PROBLEM..
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereRSI statusrapport for pejlemærke MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehus MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse
1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projekt id Projekt titel 3.6 MedCom standarder MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse Version 1.0 Dato 24111/Lars Hulbæk-Ib Johansen-Dorthe Skou
Læs mereSammenhængende Digital Sundhed i Danmark. Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007
Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark Direktør Otto Larsen otl@sst.dk www.sdsd.dk september 2007 Organisation Dannet i Juni 2006 Aftale mellem regeringen, regionerne, kommunerne Bestyrelse 3:2:1 Budget
Læs mereNotat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort
LÆGEMIDDELSTYRELSEN Lægemiddeløkonomi J.nr. 5100-131 Den 5. februar 2008 LL Notat om status for pilotprojekt om udvikling af et fælles medicinkort Pilotprojektets formål Det overordnede formål er at give
Læs mereSundhedsdatanetværket Regionsnettene
Sundhedsdatanetværket Regionsnettene Erling Wad Sørensen Sekretær for gruppen af netværksansvarlige 11/17/2006 Amtsnettet 1 Guppen af netværksansvarlige ERFA gruppe Består af de netværksansvarlige i Amterne
Læs mereÅtkomst till läkemedelsinformation hur hanteras frågan av våra grannländer? Ivan Lund Pedersen, Chefkonsulent, Statens Serum Institut, Danmark
Åtkomst till läkemedelsinformation hur hanteras frågan av våra grannländer? Ivan Lund Pedersen, Chefkonsulent, Statens Serum Institut, Danmark HUR HANTERAR VI TILLGÅNGEN AV LÄKEMEDELSINFORMATION I DANMARK?
Læs mereEPJ-OBSERVATORIET. GOP på tværs. Hotel Nyborg Strand
EPJ-OBSERVATORIET GOP på tværs Årskonference d. 11. og 12. oktober 2007 Hotel Nyborg Strand Agenda 1. Hvem er MedCom 2. Baggrund for kommunikations-standard for genoptræningsplan (DGOP) 3. Dynamisk blanket
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs merePOC modernisering af MedCom infrastruktur. Bilag 1: Projektplan
POC modernisering af MedCom infrastruktur Bilag 1: Projektplan Version 0.99 3. juli 2018 Dato: 15. august 2018 Ref.: MJO/OVI/LHF INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 POC for moderniseret infrastruktur...
Læs mereERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK
ERFARINGER MED FÆLLES MEDICINKORT I DANMARK Oplæg på Vitalis 9. april 2014 Chefkonsulent, MD Ivan Lund Pedersen Statens Serum Institut HOVED PUNKTER Lang tradition for at arbejde med e-medication i Danmark.
Læs mereUdkast til svar på Rigsrevisionens rapport om it-sikkerheden på SDN [Godkendt af MedComs styregruppe den 12. februar 2016]
Udkast til svar på Rigsrevisionens rapport om it-sikkerheden på SDN [Godkendt af MedComs styregruppe den 12. februar 2016] Indhold 1. Indledning... 2 2. Kommentarer til de enkelte punkter... 2 2.1. Hensigtsmæssig
Læs merePOC modernisering af MedCom infrastruktur. Bilag 1: Projektplan
POC modernisering af MedCom infrastruktur Bilag 1: Projektplan Version 1.1 10. oktober 2018 Dato: 10. oktober 2018 Ref.: MJO/OVI/LHF INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 3 1.1 POC for moderniseret infrastruktur...
Læs mereProjektlinje FMK og DDV
MedCom Danish Centre for Health Telematics Projektlinje FMK og DDV Formålet med Fælles Medicinkort er at skabe et samlet overblik over den enkelte borgers aktuelle medicinering. MedComs rolle i FMK-program
Læs mereBeskrivelse af løsningsmodeller til fordeling af MedCom Advis til flere kommunale fagsystemer
Beskrivelse af løsningsmodeller til fordeling af MedCom Advis til flere kommunale fagsystemer Indhold Baggrund... 1 Løsningsforslag 1: Omkuvertering i VANS... 2 Teknisk Beskrivelse... 2 Forudsætninger...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver. November 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om it-understøttelsen af sygehusenes opgaver November 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om it-understøttelsen af sygehusenes
Læs mereTeletolkeprojektet Implementeringsmøde d. 22. april v/ Lone Høiberg
Teletolkeprojektet Implementeringsmøde d. 22. april v/ Lone Høiberg Formål / Mål Formål Sikre national udbredelse af teletolkning pr. videokonference i hele sundhedssektoren, således at videokonference
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereFMK-følgegruppemøde. Dagsorden til National FMK-følgegruppemøde kl
FMK-følgegruppemøde Dagsorden til National FMK-følgegruppemøde 20.03.2013 kl. 10.00-14.00 1 Velkomst og beskeder v/alice 2 FMK_PRIMÆR 2013 - Information om projektet - Præsentation af implementeringsteam
Læs mereElektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation
MedCom 2004 Elektronisk samarbejdsplatform til sundhedskommunikation MedCom udvikler og udbreder en elektronisk samarbejdsplatform til informationsudveksling og dialog mellem sundhedsvæsenets parter. 1
Læs mereTillid og sikkerhed om data
INDSATSOMRÅDE 4 Tillid og sikkerhed om data 58 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informationssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løsninger og datamængder og med et skærpet
Læs mereUDKAST 23. januar Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis
UDKAST 23. januar 2018 Rammeaftale for anvendelse af telemedicinske løsninger i almen praksis 1 Generelt 1.1 Tema og grundlag Der er enighed om at understøtte afprøvning og ibrugtagning af telemedicinske
Læs mereBilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME).
Bilag 5: Notat om program styregruppen for det samlede fælles medicingrundlags projekt (FAME). 1. Baggrund SDSD bestyrelse har drøftet organiseringen af FAME projektet på bestyrelsesmødet den 6. december
Læs mereMedCom. Danish Centre for. Health Telematics. Velkommen. Lars Hulbæk
MedCom Danish Centre for Health Telematics Velkommen Lars Hulbæk LHF@medcom.dk Agenda 1) Kort om MedCom 2) Den nationale strategi og MedCom9 3) MedComs basis opgaver 4) Afklaring af MedComs fremtidige
Læs mereFunktionsevne Sundhedsaftaler
Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort?
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereMedCom7 koordineringsgruppemøde. Tema Sundhed.dk Præciseret fokus
Tema Sundhed.dk Præciseret fokus Overblik Hvad er sundhed.dk? Overordnet It-arkitektur Hvad er det præciserede fokus og hvad betyder det? It-løsninger Brugerinvolvering Indhold Processer og specialister
Læs mereMedicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce
Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier
Læs mereMedComs internetstrategi EPJ-OBS årsmøde oktober 2003
MedComs internetstrategi EPJ-OBS årsmøde 27. 28. oktober 2003 Disposition Baggrund Infrastruktur projektet Hvordan kommer man på sundhedsdatanettet, og etablering af services Eksempel på service Næste
Læs mereTemadag om MedCom11 VELKOMMEN!
Temadag om MedCom11 VELKOMMEN! Dagens program 10.00 11.00 Velkomst og præsentation af MedCom11 samt oplæg Sal Sjælland 11.00 11.15 Skift til sessioner 11.15 12.30 1. sessionsrunde Session 1 - Modernisering
Læs mereKommune projekter Rikke Viggers Dorthe Skou Lassen
MedCom Danish Centre for Health Telematics Kommune projekter Rikke Viggers riv@medcom.dk Dorthe Skou Lassen dsl@medcom.dk Intro til MedCom8 kommune LÆ-blanketter Fødselsanmeldelse projekter Genoptræningsplan
Læs mereReferat fra 12. infrastrukturgruppemøde
Referat fra 12. infrastrukturgruppemøde Dato: 24.10.07 Vor ref.: LHF Dato: Torsdag den 25. oktober 2007 Sted: Deltagere: MedCom Michael Lundsgaard, Region Nordjylland Peter Nørgaard, Region Midtjylland
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mere2. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 29 maj 2008. Ad Budgetrammer og projektbeskrivelser for MedCom6.
17-02-2008 Indstillinger 2. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 29 maj 2008 Ad Budgetrammer og projektbeskrivelser for MedCom6. Vedr. budgetrammer indstilles til MedComs styregruppe At følgende
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs merede(t) kommende års sundheds-
Forventninger til de(t) kommende års sundheds- it-udvikling ikli EPJ observatoriets årsmøde 2007 Projektchef Ivan Lund Pedersen, Sammenhængende digital sundhed i Danmark Hovedpunkter SDSD hvem er på holdet?
Læs mereSamarbejdsaftale vedr.
Samarbejdsaftale vedr. Odense d. Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Forskerparken 10, DK-5230 Odense M www.medcom.dk og TELETOLKEPROJEKTET
Læs mereRSI statusrapport for pejlemærke MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehus MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse
1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projekt id Projekt titel 3.6 MedCom standarder MedCom standarder fuldt udbredt i regionernes sygehuse Version 1.0 Dato 010212/Lars Hulbæk-Ib Johansen-Dorthe Skou
Læs mereNATIONAL SERVICEPLATFORM
NATIONAL SERVICEPLATFORM Sammenhæng og samarbejde i sundhedsvæsenet Afd.chef Birgitte Drewes, National Sundheds-it Lokal it National it (central) SKABELSESBERETNINGEN Ingen it - Papiret hersker overalt
Læs mereDNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN
DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DAGSORDEN 1. Centralt initiativ 2. Forbedring af patientbehandlingen 3. Sundhedskvalitet.dk 4. Bekendtgørelsen om de kliniske kvalitetsdatabaser 5. Klar
Læs mere3.6: MedCom-standarder er fuldt udbredt i regionernes sygehuse. Godkendelse Forventes indstillet til godkendelse i RSI s styregruppe den 27.
RSI KOMMISSORIUM 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Dato + version 26-04-2011 0.4 (se dokumenthistorik i appendiks). RSI pejlemærke RSI tema 3.6: MedCom-standarder er fuldt udbredt i regionernes
Læs mereSundhedsDIXen Lægesystemgruppen - siden sidst
SundhedsDIXen Lægesystemgruppen - siden sidst 1. Driftsstatus 2. Status på IP aftaler 3. Status på trafik 1) Driftssituationen siden sidst: 100% oppetid stabil drift Døgnovervågning pr. 1/7-06 = nye servicemål
Læs mereLaboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering. ver
Laboratorie forsøg med Forløbsplan arkitekturen version 2 Hosted implementering ver. 21-08-2017 Indhold Formål... 3 Laboratorietesten omfatter... 3 Resultat af laboratorietest... 3 Installation og opdatering
Læs mereEDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation
EDI kvalitetssikring af den elektroniske kommunikation Kommune Lægepraksis Hospital Udkastet er udarbejdet af; Thomas Koldkur Bitsch Konsulent Kvalitet og Sundhedsdata, Strategisk kvalitet Skottenborg
Læs mereServiceplatformen informationsmateriale. Leverandørmøde 7. februar 2013
Serviceplatformen informationsmateriale Leverandørmøde 7. februar 2013 1 Om Serviceplatformen Dette informationsmateriale beskriver kort Den fælleskommunale Serviceplatform: formålet med Serviceplatformen,
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereEG Clinea SERVICEAFTALEVILKÅR. Version 2018_1
EG Clinea SERVICEAFTALEVILKÅR 2018 1. Betingelser Nærværende aftaler er indgået på de, i aftalen, beskrevne betingelser og finder ligeledes anvendelse på senere leveret og/eller tilkøbt EG Clinea-programmel,
Læs mereSDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger. Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007
SDSD: Projektrelevante emner og problemstillinger Workshop om sikkerhed og privacy 5. december 2007 Agenda SDSD s fokus projektmæssigt SDSD s fokus sikkerhed og privacy Lovgivningskrav Indsatsområder Udvalgte
Læs mereEDI Portalen. Guide til opsætning EDI. Guide til opsætning. Portalen december 2015. Side 1
EDI Portalen december 2015 Guide til opsætning Side 1 For at kunne anvende EDI Portalen, skal du være tilmeldt som bruger hos NASURE. Som DentalSuite bruger bliver du automatisk tilmeldt. Der skal oprettes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Læs mereMedComs arbejdsplan for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner «Den gode genoptræningsplan»
d. 17.12.2014 Dorthe Skou Lassen MedComs arbejdsplan for ny version af kommunikationsstandard for genoptræningsplaner «Den gode genoptræningsplan» Ny bekendtgørelse for genoptræningsplaner per 1. jaunuar
Læs mereIndblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården
Indblik fra Danmark: Serviceharmonisering och Caremobil i äldrevården Claus Nielsen Kommunernes Landsforening (KL) Anne-Mette Oudrup, Kundechef, CSC Anne-Mette Oudrup Cand. Mag i tysk og russisk 9 år i
Læs mereDet er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.
U D K A S T T I L R E SULTATKONTRAKT Den 23. august 2013 Ref XX Weidekampsgade 10 Implementering af FMK i kommunerne Projekt 4.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er
Læs mereBlanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011
Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige
Læs merePrimærsektorens leverandørforum. Mult1 Med. Indlæg vedr. PL
Indlæg vedr. Hvordan arbejder vi i - hvem er vi - organisering opretter et egnet udvalg i forbindelse med ethvert projekt måtte deltage i dækker 99,3 %1 af det samlede marked for alment praktiserende læger
Læs mereN O T A T. EPJ-historien...
N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne
Læs mereFAME Forberedelsesgruppe
20. august 2007 / HBJ Bilag 3-2 Notat til MedComs styregruppe FAME Forberedelsesgruppe MedCom forventes i perioden 2008 09 at gennemføre projektet FAME - Fælles Medicindata. Projektet har til formål at
Læs mereProjektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen
Projektlinie 5 Konsolidering og udbredelse Ib Johansen Opgaverne i relation til konsolidering og udbredelse MedCom 5 perioden 2006-2007 dækker bl.a. følgende: 5.1 Henvisninger - Fra primærsektoren til
Læs mereUDKAST: Sundhedsdatanettet (SDN) Danske Regioner
UDKAST: Sundhedsdatanettet (SDN) Modenhedsdrøftelse af systemerne i regi af FSI Det er aftalt i den fællesoffentlige styregruppe for sundheds-it (FSI), at forretningsstyregrupperne én gang årligt drøfter
Læs mere