Neuro- Pædagogisk projekt
|
|
- Ejvind Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Neuropædagogik Charlotte Jensen, efterår 2013 Neuro- Pædagogisk projekt Skemaer Navn: Kim Jensen Sted: Nygårdsvej Kontaktperson.: Jeannette Flindt Projekt start den:10/ Niels Dujardin og Charlotte Jensen, 2013
2 NAVN: Kim Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 INDSAMLING AF EKSISTERENDE DATA SKEMA 1 Levealder: 47 år Køn: x Socialhistorie:Kim er en mand på 47 år. Han bor på døgninstitution og har gjort det de sidste 14 år. Ind til da boede han sammen med sin mor. Han far døde da han var lille. Han er født normal, ved en normal fødsel. Da han var 6 mdr. gammel, blev han meget syg, da han fik den 2. kighoste vacc, med voldsom feber. Han fik der ved en massiv hjerneskade. Kim har som følge af sin hjerneskade epilepsi, der bliver reguleret medicinsk. Indtil for 10 år siden blev det behandlet med præperatet Deprakine, dette har ført til at han har udviklet svær knogleskørhed. Kommunikationsmæssigt har Kim ikke noget verbalt sprog, men bruger lyde når han vil give udtryk for fx vrede og glæde. Han kan give udtryk for når der er noget han vil. Han trækker fx personalet med ned på sit værelse når han gerne vil i seng. Han er meget vedholdende når der er noget han vil. Han viser ingen interesse for samvær med de andre beboere i huset. Han henvender sig kun til personalet. Kim kan genkende sin mor fra personalet. Han mor kommer stadig på besøg med jævne mellemrum. Kim kan godt lide at lege kildeleg, sidde på skødet og blive nusset, køre i rutsjebane og at gynge, generelt gerne vilde ting sammen med personalet. Psykiatriforstyrrelse: Diagnose: Ja x Nej Ved ikke Diagnoser i øvrigt (Syndrom- og tillægshandicap): Kim har epilepsi som påvirker han muskelspændinger Kim har desuden Knogleskørhed Tekniske scanninger og EEG: Resultat: Ja x Nej Stadie (Det kognitive og emotionelle niveau osv. Evt. zonen for nærmeste udvikling) Kims udviklingsalder ligger omkring 9-12 mdr. Se også udviklingsbeskrivelse. Behandling: A: Kim er i medicinskbehandling for sin epilepsi B: Han er ligeledes i behandling for sin knogleskørhed. xja Nej Medicin influering: x Ja Nej Ved ikke A. Medicintyper: Tablet behandling. B. Effekter: Bevirkning: Påvirker hans muskeltonus(spænding), i en sådan grad at det bl.a. påvirker hans søvnryytme, hvis det ikke bliver reguleret rigtigt.
3 NAVN: Kim Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 INDIVIDUELLE FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGSANALYSE SKEMA 2.2 A Problemer Kim Selvstimulerer Dette bevirker at han har svært ved at finde ro. Han har bl.a. svært ved at finde ro til at spise, hvilket bevirker at hans måltider bliver afbrudt x flere, da han må ud og finde noget at stimulere sig selv med. Han trækker sig fra fælles aktiviteter med de øvrige beboere. Afbrudt søvn Svært ved mætheds/tørstregulering: Nogle dage drikker han ikke hele dagen, andre dage drikker han konstant. Ressourcer - Kan give udtryk for vrede og glæde - Han er vedholdende når han prøver at give udtryk for hvad han vil - Kan genoptage afbrudt aktivitet - Kan skelne mellem fx omsorgspersoner og andre beboere Behov Stort behov for stimulering
4 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 SAMLEDE FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGSANALYSE SKEMA 2.2 B Problemer Ressourcer Behov
5 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 UDVALGTE FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGSANALYSE SKEMA 2.2 C Problemer Ressourcer Behov
6 NAVN: Kim Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 BLOK I NEUROPÆDAGOGISK SCREENING SKEMA x Opmærksomheds forstyrrelser Affektive forstyrrelser Cerebellum Basal sanseintegration Hypothalamus Umiddelbar smerteperception A) Hyper arousal med hyperaktivitet B) Hypo arousal med hypoaktivitet xc) Hypo arousal med hyperaktivitet xpludselige elle vilkårlige følelsesskift A) Ikke relevant anvendelse af muskelkraft B) Mange ikke-automatiserede bevægelser xc) Svingende bevægelseskvalitet xd) Timing E) Regulering af gråd / latter xa) Under- eller overreagerende vestibulær funktion xb) Under- eller overreagerende taktil funktion xc) Under- eller overreagerende proprioceptiv funktion xa) Urenlighed xb) Sult/mæthed C) Temperatursans xd) Døgnrytme xe) Tørst Fysisk smerte BLOK II Venstre hemisfære Finmotorik Impressivt sprog Ekspressivt sprog xfumler A) Fonologisk niveau xb) Semantisk niveau A) Fonologisk niveau B) Semantisk niveau C) Echolali 4 Skelner ikke detaljer x Sjuske, finish problemer 5 Leksikal hukommelse xa) Facts B) Hukommelse for remser
7 6 Semantisk hukommelse Almen viden om, hvordan verden er indrettet. Kultur og sprog. BLOK II Højre hemisfære 1 x x 11 Problem med det sociale aktivitetsbillede Mimik og kropssprog Sprogmelodi Proportionsforladthed Samtidig opmærksomhed Svært ved reversibel opmærksomhed Grovmotorik Sanseintegrativ dysfunktion Svært ved at bruge flere sansekanaler samtidigt Svært ved øjenkontakt Episodisk hukommelse xkan ikke samle micro-cues til helhed xkan ikke aflæse A) Intonation giver ingen mening xb) Forstår konkrete udsagn xforholder sig til forkerte ting, agerer upassende xsvært ved at holde flere elementer i opmærksomhedsfokus, delt opmærksomhed Vender ikke tilbage til afbrudt opgave Tumler xa) Auditive berabejdningsproblemer xb) Visuelle perceptionsforstyrrelser xc) Svært ved visuel afstandsbedømmelse xd) Visuospatial analyse og syntese xe) Smagssans F) Beskyttende system / smertesans G) Diskriminerende system / former, overfladekvaliteter xh) Kropsfornemmelse / kropsskemaopfattelse xmonosansning Erindringer af personlig karakter tilknyttet tid og sted
8 BLOK III Medialt Gyrus Singularis Dorsolatteralt præfrontalt Orbitalt / ventromedialt Hjernebjælken (Enten alle eller ingen) xa) Opfattelse af emotioner egne og andres B) Center for viljestyret fokus jeg C) Omsorgsadfærd xd) Tryghed, fællesskab, tilknytning, separationssmerte E) Viljestyret motorik: handle imod tidligt indlærte eller medfødte impulser A) Arbejdshukommelse B) Planlægning: lægge en plan og følge den, indre tale xc) Abstrakt tænkning, ræsonnement, forestillingsevne xd) Svært ved at vælge også strategi xe) Opretholdt opmærksomhed F) Initiativ, pseudo depression xg) Fleksibilitet H) Theory of Mind xi) Adfærdskontrol, monitorering xa) Social interaktion xb) Pseudopsykopati, modificering af adfærd gennem straf / belønning xc) Selvkontrol og hæmning ved affektive udbrud xd) Behovsudsættelse E) Perseveration xf) Tidsfornemmelse G) Kildehukommelse, konfabulation xh) Regulering af arousalniveau xi) Svært ved at lære af erfaringer A) Fungerer på skiftevise hemisfære specialiteter xb) Forlænget reaktionstid C) Konfusion ved hurtige situations- og aktivitetsskift xd) Kan blive aggressiv ved pres xe) Kan svinge mellem dårligt humør og euforisk indifferens (ligegladhed)
9 Venstre hemisfære Blok 2 Dorsolatteral Dorsolatteral Højre hemisfære blok 2 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 AFTEGNINGSSKEMA SKEMA 2.4 Venstre hemisfære Orbital Blok 3 Medial Højre hemisfære Blok 1 Hjernebjælke Farv et felt på tegningen for hvert afsat kryds i neuroscreeningen. Det bør herefter være tydeligt, hvilken pædagogisk strategi, der skal lægges.
10 NAVN: Kim Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 NEUROPÆDAGOGISK METODEDEPOT SKEMA 3 Redskaber til sansestimulation - Kuglebad - Lyd og lys - Gynge - Trampolin - badekar Det fysiske miljø Fokus på at bruge konkreter og få ord. Tilbyde 1 til 1 aktiviteter Kommunikation og samspil Rammer / Strukturer Gentagelser Arbejde i små sekvenser. Ikke lange aktiviteter. Beskæftigelsestyper Beskæftigelsen vil overvejende være divergente, det vil sige oplevelsesorienterede. Mest pasiv deltagende = modtagende.
11 NAVN: Neuropædagogik NID/CHJ 2013 Udfyldt den / 20. MÅLFORMULERING SKEMA 4 Adfærds- / funktionsmål Overordnede mål At mindske kims selvstimulering. Delmål At kim opnår at have færre afbrydelser under sine måltider Kvalitets- / trivselsmål Overordnede mål Større livskvalitet Delmål
12 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 Udfyldt den / 20. PÆDAGOGISKE AKTIVITETER SKEMA 5 Tema: Sanseintegration Aktivitet(er) Kuglebad Massage Evt. børste metoden. Metoder Materialer Tillægsnotater:
13 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 FØR & NU Dato for start: EVALUERING Dato for evaluering: SKEMA 6 Adfærd før: Adfærd nu: Overordnede mål: Delmål: Funktion før: Funktion nu: Overordnede mål: Delmål: Tilstand før: Tilstand nu: Overordnede mål: Delmål: Er resultatet tilfredsstillende i forhold til tidsfaktoren? Ja Nej Hvad skal der fortsættes med? Hvad skal justeres?
14 NAVN: Neuropædagogik Charlotte Jensen 2013 ORGANISATORISK PLANLÆGNING SKEMA 7 Startdato: Slutdato: Navn på koordinator (tovholder): Øvrige deltagere i projektet: Datoer for møder (mødefrekvens): Mødeindhold: Dato for slutevaluering: Notater:
15
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs merePÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN
PÆDAGOGISK HANDLINGSPLAN Denne model er et pædagogisk redskab, som kan bruges til udarbejdelse af individuelle handleplaner. Den individuelle handleplan vil være et professionelt grundlag ved årlige statusmøder.
Læs merePositiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020
Positiv Neuropædagogisk Efteruddannelse med særligt henblik på samarbejdet med mennesker med udviklingsforstyrrelser. Efterår 2020 Neuropædagogisk efteruddannelses forløb med praksiscertificering. Modul
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale udvikling Udfordringer ift. vanskeligheder med hukommelse Udfordringer
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereVejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse
Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereBørn med social-kognitive vanskeligheder
Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereSproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik
Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen
Læs mereLæringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder
Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer
Læs mereTemadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold - Hvad skal vi tale om? Praktiske og relationelle opgaver Trivsel Kognitive funktioner
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereDET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME
PROGRAMMET VAR DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME Slides/plancher fra det Spændende arrangement med autismeekspert Dorthe Hölck Torsdag den 24. august 2017 kl. 15-17 Indblik i autisme og interaktion
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereOm børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning
Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereGryende selv. 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik
Roller Gryende selv 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik Kerneselv 3 mdr. Samspil Subjektiv selv 8 mdr. Samforståelse Barnets psykiske indre verden overføres til den ydre 1+1>2 Verbal selv 15 mdr. Samtale
Læs mereTema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen
Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -
Læs mereDet handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers kærlighed til hinanden. Psykobiologiske betingelser for Kærlighed & Relation
N K 2017 Relation og forkyndelse et tilknytningsteoretisk perspektiv v. Helle Schimmell cand. theol ph.d. mail@helle-schimmell.dk 30132235 Det handler om kærlighed Guds kærlighed til mennesker Menneskers
Læs mereHvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?
Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst
Læs mereFølelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer
Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens
Læs mereMetoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning
Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereNeuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi
Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund
Læs mereNeuropædagogik i praksis. Temaaften for pårørende d. 24. juni 2019
Neuropædagogik i praksis d. 24. juni 2019 Program Hvad er neuropædagogik Udredning og tolkning af adfærd Relationens betydning Kognitive vanskeligheder og pædagogiske strategier 2 Hvad er neuropædagogik?
Læs mereGryende selv. 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik
Roller Gryende selv 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik Kerneselv 3 mdr. Samspil Selvhandling Selvsammenhæng Selvhistorie Subjektiv selv 8 mdr. Samforståelse Barnets psykiske indre verden overføres til den
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs mereSprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse
Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk
Læs mereIntroduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version
2010 Introduktionsmappe Møllehuset Møllehusets introduktionsmappe Side 1 Indholdsfortegnelse: Kort præsentation af Møllehuset Møllehusets overordnede målsætning for børn og unge Hvad kan du forvente 1.
Læs mereHva var det jeg sku?
Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af
Læs mereArousal, sansning og sanseintegration
Arousal, sansning og sanseintegration Definition af neuropsykologi: Forholdet mellem hjerne, adfærd og mentale processer. Viden om mentale processer kan bruges til at opstille hypoteser om barnets ressourcer
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereNussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere
Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereProblemskabende adfærd
Problemskabende adfærd Og hvad gør vi så? (Low arousal) Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser Hvad er et problem? Problem = Jeg finder en løsning Den er et problem for dig Du finder
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereUDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK
UDDANNELSESFORBUNDET MODUL 1 ADHD OG ASF - KERNESYMPTOMER LISELOTTE RASK AUTISME GENNEMGRIBENDE UDVIKLINGSFORSTYRRELSE MEDFØDT GENETISK BETINGET FORSTYRRELSE I CENTRALNERVESYSTEMET GRUNDET IKKE AFKLAREDE
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Legens potentiale Tema: Legegruppe Periode: Januar-februar Afdeling: Udgård/Rikke Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er vigtigt, at børnene lærer at regulere
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereVUM & Kognitive vanskeligheder
Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mereLANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM
LANDSFORENINGEN AUTISME KREDS STORSTRØM D. 27. SEPTEMBER 2018 V/ PSYKOLOG METTE ALBREKTSEN, AUTISMECENTER STORSTRØM UNG MED AUTISME DET KAN VÆRE SVÆRT! MAIL: HVORDAN REAGERER MAN, HVIS MAN GERNE SER DEN
Læs mereEr det ADHD? - og hvad så?
Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereStikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode
Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler på kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde
Læs mereIdræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD
Idræt flytter grænser - for børn fra 6-12 år med autisme og ADHD Børkop, d.6. november 2013 NUBU konference v/idrætslærer og fysioterapeut Anette Bentholm Oplægsholder Bogen bygger på Erfaringer: forælder
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt. Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
ASPERGERS SYNDROM Som vi andre og så alligevel ikke helt PROGRAM Hvad er Aspergers Syndrom Facts og cases Fælles træk og forskelle Spørgeteknik Pil op Mødet med Aspergere Angst og Aspergers Syndrom Øvelser
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereFælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder
Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold Dagens emner Indhold : - Hvad skal vi tale om? De mest centrale teorier og metoder i Demensrejseholdet Fordi:
Læs mereKOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN
KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler
Læs mereAutonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER
Autonomistøttende pædagogik og Low Arousal V. NICOLAI FLENSBURG OG EMIL VINTHER Low Arousal - Lav affektive metoder Autonomistøttende pædagogik Bo Hejlskov Elvén Månedlig supervision Uddannelse af personale
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs mereDet skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser
Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der
Læs mereAktivitet/træning i hverdagen
Aktivitet/træning i hverdagen Projektlederne på Aktivitet/træning i hverdagen, Maj 2012 Pædagogiske redskaber Når du motiverer din borger/beboer: er det en samtale, der foregår mellem LIVSEKSPERTEN (borgeren/beboeren)
Læs mereNÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018
NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes
Læs mereADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse - pædagogik Modul 2: Livet med ADHD - søvn, medicin og kost ADHD Psykoedukation,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation
1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereUdviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser
Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser Fagkonference, 9. maj Marie Louise Stochholm, Cand.scient.soc i psykologi og socialvidenskab VISO-specialist 1 Oplæggets opbygning Udviklingsforstyrrelser
Læs mereDAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereHvorfor gives diagnosen? Hvad er autisme? Go between
Hvad er autisme? Jeg indleder med en introduktion til autismen. Jeg komme med eksempler på, hvordan I som familiemedlemmer kan forstå jeres familiemedlem med autisme. Kaffepause Det sidste fra mig / Spørgsmål
Læs mereLær at tackle angst og depression
Lær at tackle angst og depression Gennemført (har deltaget på 4-7 moduler) Kære kursist Du har deltaget i kurset Lær at tackle angst og depression. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereLær at tackle kroniske smerter
Lær at tackle kroniske smerter Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kroniske smerter. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,
Læs merePsykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge
Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereTidlig opsporing af demens
Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der
Læs mereMål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation
Mål og rammebeskrivelse for arbejdet med kommunikation Indledning I Troldhøjs pædagogiske praksis er arbejdet med kommunikation centralt og omdrejningspunktet er en relationsorienteret tilgang. Den bygger
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereBørn og unge fra familier med rusmiddelproblemer
Børn og unge fra familier med rusmiddelproblemer - Hvordan hjælper vi som praktiserende læger? Tina Rathje, psykolog Katrine Nordbjærg, enhedsleder Lene Caspersen, klinisk overlæge Center for Rusmiddelbehandling
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mere