E-learning og interkulturelle dimensioner bag undervisningsteorier og undervisningsmodeller Claire Bélisle
|
|
- Georg Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 7 Februar 2008 elearning Papers Ledende artikel Læring og interkulturalitet Roberto Carneiro, Lluís Tarín & Elina Jokisalo Artikler Migrationer og Nettet: Nye virtuelle områder til at bygge en kulturel identitet Paz Prendes, Francisco Martínez-Sánchez & Linda J. Castañeda E-learning og interkulturelle dimensioner bag undervisningsteorier og undervisningsmodeller Claire Bélisle Distance træning af undervisere i et landområde i Kenya Chiara Pozzi SCORM specifikationer for en opstående verden: Den lingvistiske diversitet på færde Mokhtar Ben Henda Åbne Undervisningsressourcer og Praktikker Sandra Schaffert & Guntram Geser Hurtig e-learning, som et uformelt undervisningsredskab til avancerede studerende Nicolò A. Piave elearning Papers elearning Papers er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. editorial@elearningeuropa.info ISSN Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en Creative Commons Attribution-Noncommercial- NoDerivativeWorks 2.5 licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem, elearning Papers, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på
2 Ledende artikel: Læring og interkulturalitet Året 2008 er blevet erklæret som det Europæiske år for Interkulturel Dialog. En af vore forfattere angiver ganske relevant følgende: Dette er bare et tegn på den voksende bevidsthed om behovet for at tænke på vort samfunds multikulturelle dimensioner og aktivt arbejde på at overvinde de kløfter og den frygt, som ofte eksisterer mellem personer fra forskellige kulturer. Derfor ønsker elearning Papers at bidrage til tankerne vedrørende dette emne. Vigtigst af alt ønsker vi at lægge vægt på hvor vigtig IKT er i processen og den tilføjede værdi som e-learning kan tilbyde. Konceptet interkulturalitet giver os en idé om diversitet og anerkender at vi lever i samfund som er mere indviklede end nogensinde, hvor det er nødvendigt at tilbyde et mødepunkt for kulturer. I denne forbindelse er det nødvendigt at undervisningsprocesser anerkender disse hjørnesten i undervisningsdesign, som fremmer interkulturalitet: Behovet for at tilbyde mulighed for dialog, forhandling og respekt overfor minoriteter. Uden tvivl repræsenterer interkulturel uddannelse fra IKT og e-learnings synspunkt en stor udfordring og en forpligtelse for regeringer og offentlige/private organisationer. Udfordringen ligger i at forpligtige sig til at designe rige og potentielle læremiljøer, som er tilpasset både informationssamfund og nye typer interkulturelle borgerskab som opstår. Artiklerne i denne udgave tager fat på udfordringen i interkulturalitet indenfor livslang læring. Forskere fra Murcia Universitetet skriver om hvordan det korrekte brug af IKT indenfor undervisningssammenhæng gør det muligt at bevare et fællesskabs kulturelle særpræg. Claire Bélisle beskriver i hendes artikel hvordan kulturel indkapsling gælder for læreteorier lige så vel som for undervisningsmodeller. Chiara Pozzi, fra Milano Universitetet viser os et e-learnings projekt for undervisere foretaget i Kenya. Artiklen beskriver den nationale og lokale sammenhæng såvel som hvordan kultur formidler mellem individet og teknologien. Mokhtar Ben Henda illustrerer i hans artikel e-learning standardiseringsinitiativer og procedurer såvel som deres resultater og perspektiver. Udover det interkulturelle emne inkluderer vi to andre artikler. Den første, skrevet af Sandra Schaffert og Guntram Geser, beskriver nuværende åbne undervisningsressource initiativer. Udgaven afsluttes med Nicolò A. Piaves artikel om hurtig e-learning som et uformelt undervisningsredskab. Roberto Carneiro, Direktør, elearning Papers Lluís Tarín og Elina Jokisalo, elearningeuropa.info elearning Papers ISSN
3 Migrationer og Nettet: Nye virtuelle områder til at bygge en kulturel identitet Paz Prendes Francisco Martínez- Sánchez Linda J. Castañeda Undervisnings Teknologi Forsknings Gruppe (GITE) Murcia Universitetet Det er vores hensigt at analysere hvordan det korrekte brug af IKT i undervisningssammenhæng gør det muligt at bevare et samfunds kulturelle særpræg, samtidig med at det bidrager til at fremme en bedre forståelse og accept af andre kulturer. Denne afhandling præsenterer nogle at de tanker, projekter og resultater vedrørende emnerne om multikulturalitet og migration, som Undervisnings Teknologi Forsknings Gruppen på Murcia Universitetet har opnået, Nogle af dem er integreret i Interuniversitets Samarbejdsprogrammerne, som det Spanske Organ for Internationalt Samarbejde (AECI) har fremmet. Det er vores hensigt at analysere hvordan det korrekte brug af IKT i undervisningssammenhæng gør det muligt at bevare et samfunds kulturelle særpræg, samtidig med at det bidrager til at fremme en bedre forståelse og accept af andre kulturer. Unge spanske immigranter i vore dage (mange af dem første eller anden generation) lider under mange typer kulturindlæring resultat af forskellige faktorer, som betinger deres livsstil og forhold indenfor værtskulturen. Blandt disse faktorer er den dalende akkulturation og optagelse to vigtige forhindringer imod at opnå et samfund med en reel og bæredygtig multikulturel medeksistens model. Skolen er et meget intenst miljø for børn til at kommunikere, og i de primære stadier er den det vigtigste vekselvirkningsområde både til at erhverve værtssamfundets kultur eller til at miste den oprindelige kultur, såvel som til at udbrede, forstå og acceptere begge kulturer. Vi lever i en teknologisk verden, som tilbyder store muligheder for at skabe kommunikationsnetværk og åbne vores sind til forhold med andre personer og kulturer. Vore projekter søger via teknologien at svare på alle de udfordringer som de aktuelle realiteter bag migration rejser ved at anvende som basis et af de vigtigste elementer i menneskets tilpasning til dets miljø: Uddannelse. multikulturalisme, IKT, pædagogik, skole, migration, akkulturation, tilpasning files/media/media14902.pdf elearning Papers ISSN
4 Claire Bélisle LIRE (Lyon 2 Universitetet & CNRS), Frankrig I multikulturelle og multisproglige samfund skal de underforståede pædagogiske formodninger og e-learnings miljøer gøres tydelige. undervisningsteorier, interkulturalitet, undervisningsmodeller, praktikker, modellering files/media/media14903.pdf E-learning og interkulturelle dimensioner bag undervisningsteorier og undervisningsmodeller I denne artikel vil det blive diskuteret, at udvikling af interkulturel bevidsthed i studerende kan gøres lettere via e-learning miljøer. Når forfattere og undervisere beslutter at tage fat på lære mål indenfor et e-learningsmiljø, er det nødvendigt at de bliver klar over skjulte dimensioner i deres pædagogiske aktivitet. Kulturel indkapsling gælder for læreteorier lige så vel som for undervisningsmodeller. Hvis der tænkes på disse dimensioner og de tages i betragtning når specifikke miljøer designes, burde det resultere i en lettere interkulturel læring og undervisning. I multikulturelle og multisproglige samfund skal de underforståede pædagogiske formodninger og e-learnings miljøer gøres tydelige. Det drejer sig mere specifikt om to forskellige kulturelle dimensioner af undervisningspraktikker: Den pædagogiske kultur og værdierne, overbevisningerne, attituderne, teorierne og modellerne involveret; og den digitale kultur og de forvandlinger forbundet med viden og pædagogisk modellering som opstår. Udviklingen af interkulturelle evner, som allerede er til stede i sprogundervisning, kan føre vej til forstærket erfaring af læring og undervisning. Studerende og undervisere kan blive bemyndiget så meget så de kan udvikle en ny undervisningskultur, baseret på interkulturelle kvalifikationer, kritisk tænkning, bevidsthed og selvregulerende praktikker. elearning Papers ISSN
5 Distance træning af undervisere i et landområde i Kenya Chiara Pozzi Milano-Bicocca Universitetet Centro di Produzione Multimediale Vi starter med et overblik over den nationale og lokale sammenhæng og går videre til at overveje hvordan kultur formidler mellem individet og teknologien. digital kløft, Afrika, e- learning, Kenya, globalisering, undervisere, multikulturel, træning, indtrængen, udviklingslande files/media/media14905.pdf Globalisering har forstærket og delokaliseret sociale forbindelser på verdensplan; Den har forbundet fjerne områder på en sådan måde at begivenheder, som finder sted mange kilometer væk, har indflydelse på lokale hændelser og vice versa. Lokal forvandling er en lige så stor del af globaliseringen som sideforlængelsen af sociale forbindelser igennem tid og rum (Giddens, 1990). De revolutionære forandringer som er sket indenfor informationsteknologien og det efterfølgende fænomen om det digitale skel er viktige aspekter i denne proces. I dette studie analyserer vi det digitale skel ved at se på det fra et periferisk perspektiv sammenlignet med den udviklede verden hvor denne revolution startede. Afrika og Kenya er derfor blevet den forandrende lokale sammenhæng hvorfra vi observerer indtrængen af nye teknologier som en del af globaliseringsprocessen. I Afrika er situationen mht. det digitale skel, den sociale kløft, adgangen til og brugen af informationsteknologier og specielt forsinkelsen i implementeringen af den nødvendige infrastruktur til at sikre deres tilgængelighed og brug utilstrækkelig. Dog skal det bemærkes at globaliseringsprocessen bidrager til en progressiv indtrængen af nye teknologier på det afrikanske kontinent. Men befolkningen bør ikke kun være i stand til at benytte dem de bør også være i stand til at fremme, styre og regulere dem. Dette er vigtigt fordi IKT har store konsekvenser både for sociale praktikker og lokal kultur. Denne artikel illustrerer et pilot e-learning projekt for undervisere foretaget i Gwassi distriktet, et landområde i Kenya. Vi starter med et overblik over den nationale og lokale sammenhæng og går videre til at overveje hvordan kultur formidler mellem individet og teknologien. Endelig ser afhandlingen på den lokale situation og illustrerer sammenhængen og de strategiske problemer, som projektets partnere på nuværende tidspunkt arbejder på. elearning Papers ISSN
6 SCORM specifikationer for en opstående verden: Den lingvistiske diversitet på færde Mokhtar Ben Henda ISIC, Bordeaux 3 Universitetet, Frankrig Mange projekter, samarbejder og initiativer stræber efter at finde de egnede løsninger til at formindske og slå bro over e- kløfterne indenfor uddannelse via definitioner og implementering af standarder. e-learning standarder, lingvistisk diversitet, multikulturel uddannelse, kvalifikationer, AUF, SCORM files/media/media14906.pdf Med en verdensomspændende spredning af e-learning modeller, teknikker og løsninger nye udfordringer mht. det digitale skel, pålægger de opstående lande behovet for at tilslutte sig denne uundgåelige globale uddannelsesproces. Mange projekter, samarbejder og initiativer stræber efter at finde de egnede løsninger til at formindske og slå bro over e-kløfterne indenfor uddannelse via definitioner og implementering af standarder. E-learning pionererne som luftfarts- og militærindustrierne var de første til at skabe specifikationer til at harmonisere og strukturere samarbejdende systemer til at udveksle indholdsressourcer og undervisningsprocedurer via informations- og kommunikationsteknologier (IKT). Mange specifikationer og de jure standarder lod til at harmonisere e-learnings verdenssammenhængen: Det Globale Lærekonsortium udviklede Instructional Management Systems (IMS) og det amerikanske Forsvarsministerium (DoD) stod bag den vidt spredte Sharable Content Object Reference Model (SCORM). Disse initiativer, som grundlæggende yder støtte til angelsaksiske fællesskaber, har i stigende grad været grund til bekymring blandt kulturelle og akademiske internationale strukturer, som er bevidst om at de kulturelle og lingvistiske diversiteter skal forstærkes via uddannelse. Organet for Fransktalende Universiteter (AUF) er en af de internationale grupper som har tilsluttet sig denne internationale standardiseringsbevægelse som det forbindende led til at formidle information til dets partnere af samme sprog og kultur. Et af de største initiativer som AUF har påtaget sig i denne forbindelse er at hjælpe med til at skabe standardiserede undervisningsressourcer for undervisere og studerende indenfor dets fransktalende fællesskabsområde baseret på lokale lingvistiske og kulturelle specifikationer. Denne afhandling illustrerer procedurerne, resultaterne og perspektiverne for disse initiativer forbundet med AUF erfaringen sammenlignet med SCORM specifikationer som en ledende model indenfor internationale e-learning standarder. elearning Papers ISSN
7 Åbne Undervisningsressourcer og Praktikker Dr. Sandra Schaffert Dr. Guntram Geser Salzburg Research Forschungsgesellschaft Skabelse og deling blandt OER læremiljøer via samarbejde anses for at være en vigtig katalysator for disse uddannelsesfornyelser. Åbne undervisningsressourcer, åbent indhold, åben kilde, uddannelsespolitik, roadmap, tutorials, samarbejdende skabelse I de seneste år har Åbne Undervisningsressourcer (OER) fået meget opmærksomhed. Fra januar 2006 til december 2007 undersøgte de Åbne e-learnings Indhold Observationstjenester (OLCOS), et projekt som bla. støttes a Europa-Kommisionen under elearning Programmet, hvordan OER kan gøre en forskel i undervisning og læring. Projektet som sigter mod at fremme OER via forskellige aktiviteter og produkter, som f.eks.et europæisk OER roadmap og OER tutorials. I denne afhandling præsenterer vi nogle af dette roadmaps resultater, som giver et overblik over OER landskabet og beskriver mulige veje til et højere niveau til produktion, deling og anvendelse af OER. Desuden giver roadmap anbefalinger vedrørende nødvendige forholdsregler og handlinger til at støtte beslutningstagning på et undervisningspolitisk- og institutionsniveau. Roadmap lægger vægt på at vidensamfundet forlanger kvalifikationer og færdigheder, som kræver fornyende undervisningspraktikker baseret på åben deling og evaluering af ideer, støtte af kreativitet og samarbejde blandt de studerende. Skabelse og deling blandt OER læremiljøer via samarbejde anses for at være en vigtig katalysator for disse uddannelsesfornyelser. OLCOS projektet har også udviklet gratis online turorials for brugere. Formålet med disse tutorials er at støtte studerende og undervisere i skabelsen, genbruget og delingen af OER. For at fremme arbejde som giver praktisk øvelse giver disse tutorials svar på spørgsmål som f.eks.: Hvordan leder jeg efter OER? Hvilke materialer kan genbruges og ændres? Hvordan kan jeg skabe og få tilladelse til min egen OER? Disse turorials vil være til rådighed og vil eventuelt udvikle sig hinsides OLCOS projektet fordi de er udgivet på en åben og succesrig Wiki baseret platform (Wikieducator.org) og kan opdateres af enhver som ønsker det. files/media/media14907.pdf elearning Papers ISSN
8 Nicolò A. Piave Hurtig e-learning, som et uformelt undervisningsredskab til avancerede studerende Macerata Universitetet; Studio e-learning ONE, Italien Hurtig e-learning er i stand til at opfylde behovet for at skabe synkroniseret digitalt indhold og blande forskellige slags materiale sammen i et format kompatibelt med almindelige VLEere. uformel læring, hurtig e- learning, indhold, strategier o/files/media/media14908.pdf Denne artikel handler om muligheden for at indføre hurtig e- learning software, som normalt anvendes af undervisere og indholdsproducenter, i en hybrid undervisningsparadigme og uformelt belærende redskab. Fordelen ved at anvende denne form for software i virtuelle klasseværelser repræsenterer fødslen af to forskellige men koordinerede gratis ressourcemarkeder blandt det klassiske Virtuelle Læremiljø (VLE): Et med simple ressourcer, som er nyttigt til at blive kombineret blandt dem for at skabe mere indviklet digitalt indhold, og et andet dannet af adskillige indviklede ressourcer, som kommer fra tidligere interne ressourcemarkeder eller, alternativt, direkte fra nettet. Adgangen til disse interne markeder ville kunne fremme nye e-learnings modaliteter blandt studerende og øge bevidstheden om mediebelæring i deres indfaldsvinkel til indhold. Hurtig e-learning er i stand til at opfylde behovet for at skabe synkroniseret digitalt indhold og blande forskellige slags materiale sammen i et format kompatibelt med almindelige VLEere. Derfor kan hurtig e-learning software, hvis anvendt som Web 2.0 lignende værktøj, give e-learneren autonomi til at skabe hjemmelavet indhold og muligheden for at anvende et værktøj, som hjælper e- learnere til at genfortolke og dele mere komplekse ressourcer, hvilket medfører et højere forståelses og genopbygnings niveau. For at gøre dette, er det nødvendigt delvist at modificere Salmons model således at e-learning stien er kompatibel med en uformel indfaldsvinkel baseret på bruget af hurtig e-learning værktøj, hvis da ellers de studerende vil diskutere deres hjemmeproduktions resultater i et klassisk VLE. elearning Papers ISSN
Blandet læring som et forslag til europæisk konvergens i naturvidenskabsundervisningen Antonia Andrade Olalla
Nº 3 Marts 2007 elearning Papers Ledende artikel Blandet læring Roberto Carneiro og Lluís Tarín Artikler Succesfulde Blandet Læring projekter i 2006: Erfaringer i forskellige formelle og uformelle læremiljøer
Læs merePraksisfællesskaber og virtuelle lærefællesskaber: fordele, hindringer og succesfaktorer Patricia Margaret Gannon-Leary og Elsa Fontainha
Nr. 5 September 2007 elearning Papers Ledende artikel Ledende artikel: Praksisfællesskaber Michelle Selinger og Roberto Carneiro Artikler etwinning - En ny vej for europæiske skoler Anne Gilleran Praksisfællesskaber
Læs mereNyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Claudio Dondi
Nr. 4 Maj 2007 elearning Papers Ledende artikel Observation af elearning fænomenet Roberto Carneiro og Fabio Nascimbeni Artikler Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport
Læs mereelearning Papers Omdefinering af universitet www.elearningpapers.eu April 2011 Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund
April 2011 Omdefinering af universitet Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund I dybden Grader for åben læring? Virtuel mobilitet: værdien af interkulturel udveksling Implementering af online
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 13. maj 2002 PE 312.516/1-33 ÆNDRINGSFORSLAG 1-33 Udkast til betænkning (PE 312.516) Cristina Gutiérrez Cortines Universiteterne
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER. P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2018)0190 Gennemførelsen af Bolognaprocessen status og opfølgning Europa-Parlamentets beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af Bolognaprocessen
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. september 2017 (OR. en) 11563/17 API 95 INF 139 JUR 376 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om Rådets åbne datapolitik
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereGør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
Læs mereTeoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber
Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereInformationskompetence hvorfor og hvordan?
Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereInnovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent
Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/2088(COS) 12. juni 2001 UDKAST TIL BETÆNKNING om Kommissionens memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000)
Læs mereVideolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?
Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige
Læs mere3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP. Bukarest maj 2017 Rumænien
3RD NYHEDSBREV SOCIAL/PARENTING SKILLS WORKSHOP Bukarest 22.-23. maj 2017 Rumænien Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mere5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY. Viborg, marts 2018 Danmark
5. NYHEDSBREV SPAHCO-MØDE OM DIGITAL LITERACY Viborg, 26.-27. marts 2018 Danmark Denne publikation er udarbejdet i projektet "SPAHCO" inden for rammerne af det europæiske program "Erasmus+ KA2 strategiske
Læs mere2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune
2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereRapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.
Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering
Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,
Læs mereUddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile
Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStudy of religions against prejudices and sterotypes
Study of religions against prejudices and sterotypes Projektbaggrund Religioner udgør essentielle elementer i vores sociokulturelle identitet, men associeres desværre ofte med stereotyper og fordomme.
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereSOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND
Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen
Læs mereSuccesfuld implementering - forandring der forankres
Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereVolume nº1 November 2006
Volume nº1 November 2006 Ledende artikel Udgivelse af elearning Papers indledt Pierre-Antoine Ullmo Artikler mgbl mobile Game-Based Learning (læring baseret på mobile spil): perspektiver og brug indenfor
Læs mereLivslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Læs mereGIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden
Kortdage 2013 GIS-parathed i den offentlige sektor i Danmark og Norden Indhold 1. Baggrund 2. Analyserammen 3. Den danske, svenske og finske tilgang til digital forvaltning og SDI 4. Nationale GI-surveys
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Informationsvidenskab - København 4 respondenter 13 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 31% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereEt engageret studieliv
i UCSJ Et engageret studieliv 22. april 2014 Nærværende politik for studenterinddragelse er udarbejdet i et samspil mellem organisationen UCSJ og de studerende på UCSJs grunduddannelser. Politikkens formål
Læs mereKom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform
INDLÆG 16 DIGITAL TRANSFORMATION Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform Shila Henriksen 03.11.2015 CGI Group Inc. 2015 Shila Henriksen Uddannelse Civiling, Software Eng.
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereCorporate Social Responsibility
Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereCorporate Communication
Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks
Læs meremanifest for interkulturel voksenundervisning i Europa
manifest for interkulturel voksenundervisning i Europa Hvem taler? Immigranters indflydelse på voksenundervisning (Who speaks. The voices of immigrants on adult education) Co-ordinator: FACEPA Sammenslutning
Læs mereEtisk kodeks Maj 2016
Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.
Læs mereREALIZE YOUR POTENTIAL
REALIZE YOUR POTENTIAL Master in Management of Technology EXECUTIVE MBA at iscenesætte forandringer handler om at tegne billeder af nye helheder Master in Management of Technology 2-årig masteruddannelse
Læs mereInformationskompetence
Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag
5.9.2018 A8-0245/225 225 Graswander-Hainz, Dita Charanzová Betragtning 8 (8) Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
Læs mereViden og teknologi forandrer verden
Viden og teknologi forandrer verden Velkommen! Velkommen til Engineer the future Engineer the future er en alliance mellem virksomheder, uddannelsessteder og organisationer. Vi tror på, at viden og teknologi
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereHvad er PIPELINE? 1. Nr. marts 2006. www.pipeline project.org
225935 CP 1 2005 NO GRUNDTVIG G1 www.pipeline project.org 1. Nr. marts 2006 Introduktion Kære læser, Dette blad, du nu har I hånden eller læser på Internettet er det første nummer af det europæiske Pipeline
Læs mereVALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen
VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4
Læs mereimo-learn MOVED BY LEARNING
imo-learn MOVED BY LEARNING Lær inkorporeret læring at kende, lær imo-learn at kende imo-learn MOVED BY LEARNING imo-learn omdefinerer den måde, vi lærer på, og sikrer en revolutionerende ny læringsoplevelse.
Læs mereInformationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D
Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereAALBORG UNIVERSITET STRATEGI OG KONCEPT
AALBORG UNIVERSITET STRATEGI OG KONCEPT INDHOLD FINDINGS STRATEGI KONCEPT ORGANISATION ET PERSPEKTIV PÅ JER HVAD STÅR I FOR? VIDEO Det virker til at være for folk, der går på AAU, ikke for folk,
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereStudieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereHK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08
HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1calendar ApS Kompagnistræde 20B, 1 th, 1208 KBH K, Denmark
Gymnasie håndbogen Indholdsfortegnelse Velkommen til 1calendar 2 Hvad er 1calendar? 3 Gymnasie kalender 3 Mobile applikationer 3 Online to-do 4 Lectio i din Outlook 4 Hvordan kommer vi i gang? 4 Hvad med
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereØkonomilinjen - Businessklassen
Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og
Læs mereÅbne it-miljøer i universitetsundervisningen
Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereDet samarbejdende biblioteksvæsen
Det samarbejdende biblioteksvæsen HK ernes rolle Claus Vesterager Pedersen forfatter Hvad jeg vil tale om: Virkelighedsbilledet februar 2006 Trends Redskaber Følgevirkninger Teknologi Samarbejde / stordrift
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereSurvey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen
Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereAchieving Intercultural Dialogue Through the Arts
Achieving Intercultural Dialogue Through the Arts 26-28 May Ansøgning om støtte til international kunst- og kultur konference i København Ansøgere: Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK ) v. kurator Rikke
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek
Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mere