Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Claudio Dondi
|
|
- Kirsten Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 4 Maj 2007 elearning Papers Ledende artikel Observation af elearning fænomenet Roberto Carneiro og Fabio Nascimbeni Artikler Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Claudio Dondi HELIOS: Gendefinering af e-learning Territorier Claudio Delrio og Thomas Fischer Observering af e-learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-learning Nikitas Kastis e-learning i Bulgarien det nyeste nye Daniela Tuparova og Georgi Tuparov Implementering af on-line ressourcer i ansigt-til-ansigt universitetssammenhæng. Den studerenes perspektiv Linda J. Castañeda Quintero elearning Papers elearning Papers er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. editorial@elearningeuropa.info ISSN Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en Creative Commons Attribution-Noncommercial- NoDerivativeWorks 2.5 licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem, elearning Papers, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på
2 Leder: Observation af elearning fænomenet Ligesom ethvert nyt komplekst fænomen har e-learning i løbet af de sidste årtier tiltrukket stor interesse fra forskellige interessenter på en fuldstændig vandret måde med hensyn til uddannelsesog træningssektorer. Der er blevet tillagt mange betegnelser til det at anvende en eller anden form for IKT i læringsprocesser lige fra e-learning til teknologistøttet undervisning til allesteds nærværende læring; Mange generationer af e-learning er blevet bekendtgjort; Der har været mange forudsigelser vedrørende e-learnings fremtid lige fra de mest optimistiske til de mest skeptiske betragtninger. Sideløbende har den voksende anvendelighed ved brug af IKT i traditionel E&T og den stigende accept af nye teknologiers potentiale til at påvirke læresystemer bragt opmærksomhed til manglen på troværdig kvantitativ og kvalitativ information om e-learning fænomenet. Dette kan dog ikke komme som en overraskelse når man tager naturen af de to komponenter i e-learning blandingen i betragtning: IKT, som en af de hurtigst ændrende komponenter i vort samfund og uddannelse, som er kendt for langsommere at indføre ændringer. Faktisk selv om et antal organisationer professionelt indsamler, analyserer og fremlægger information om e-learning (Eurostat, Eurydice, IEA, OECD, EUN, Eurobarometer, mange CE projekter), er der en tendens til at de gør dette ved at anvende forskellige metoder og de giver forskellige udlæsninger mht. tidsberegning, geografisk dækning og målgrupper. MENON Netværket, medudgiver af denne udgave af elearning Papers, og dets medlemmer har i løbet af de sidste 15 år observeret ændringen, som er blevet bragt til E&T via brugen af IKT alt efter omfattende perspektiver og fokusering på forskellige aspekter, men ved altid at forsøge at supplere eksisterende øvelser og bidrage til den videre udvikling af e-learning i Europa. Paradoksalt har så mange observeringsøvelser (ewatch, L-change, DELOS, HELIOS, POLE og LEONIE projekter) ført til den konklusion, at det at observere e-learning som et sammenhængende fænomen helt klart kan være misledende: Erfaringen har vist os, at der i dag er mindst ligeså mange e-learnings valgmuligheder, som de forskellige lærings undersystemer (skole, højere uddannelse, erhvervsuddannelse, professional udvikling i virksomheden, voksenundervisning, uformel læring) og visioner i verden, som de der er ansvarlige for at fremme og designe e-learning systemer havde i tankerne. I artiklerne i denne udgave af elearning Papers vil vi uddybe konceptet om adskilte elearning muligheder ved at starte med artiklen af Claudio Dondi, som bringer en kritisk analyse af ændringen som sker i dag i E&T systemerne, og se på den indre fornyelse som IKT kan bringe til læring. Derefter vil vi i artiklen af Claudio Delrio gå videre til et struktureret forsøg som er i stand til at definere forskellige e-learning territorier, hvor ændringer sker i forskellige hastigheder, og til sidst vil vi i artiklen af Nikitas Kasti få indsigt i e-learning i skolesektoren. Roberto Carneiro og Fabio Nascimbeni elearning Papers ISSN
3 Claudio Dondi SCIENTER, Italien Mens e-learning i år 2000 blev opfattet som en enkelt mega tendens for uddannelses- og virksomhedssystemer, har erfaringen vist, at dette ikke er sandt. Ændringer i E&T, innovationspolitik, tendenser nfo/files/media/media Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Artiklen er et glimt af HELIOS årlige rapport 2007, den endelige udgivelse af HELIOS projektet, som vil præsentere den vigtigste udvikling indenfor e-learning for de sidste to år i Europa og gennemgå debatten om IKT forbunden nyskabelse i uddannelses- og træningssystemer. Artiklen overvejer specielt den nuværende europæiske debat om e- Learning, livslang læring og IKT dreven nyskabelse i EU uddannelses- og træningssystemer. Lige fra at analysere den terminologiske og begrebsmæssige krise som det selvsamme e- Learning koncept lader til at gennemgå i øjeblikket, konstaterer artiklen, at paradoksalt nok lader det til, at praktikken at anvende IKT til at støtte læreprocesser lader til at være mere udbredt og tydeligere end nogensinde før. Desuden, mens e-learning i år 2000 blev opfattet som en enkelt mega tendens for uddannelses- og virksomhedssystemer, har erfaringen vist, at dette ikke er sandt. Faktisk er formålet, de pædagogiske modeller eller snarere læringsarven organiseringen og den økonomiske forudsætning for e-learning ekstremt adskilt ikke kun ifølge lære subsystemet (skole, højere uddannelse, erhvervsuddannelse, etc.) men også ifølge den verdensvision som de der er ansvarlige for at fremme og designe e- Learning systemer har. For bedre at forstå de forskellig former for og visioner af e-learning langt udover den klassiske sektoradskillelse, foreslår HELIOS konceptet e-learning Territorier, som skal forstås som yderligere lag af adskillelse og artikulering af IKT til undervisning fænomenet, i stand til bedre at forstå den nuværende og fremtidige dynamik bag e- Learning. Forbindelsen mellem e-learning og fornyelse indenfor læring udforskes derefter. HELIOS resultater viser, at udover terminologiske tendenser og opreklameringer, er det ideelle sted for ny e-learning ikke hvor konsolideret viden skal udbredes, men snarere hvor ny viden skal udvikles, hvor nyskabende mål skal deles og opnås ved deltagelse. Dernæst overvejes hvordan HELIOS forestiller sig e-learning i år 2010 og specielt de forskellige ændringsfaser i forskellige e-learning territorier. Typisk er den observerede hastighed højere indenfor uformelle læremiljøer, stadig relative høj indenfor virksomhedsmiljøet og temmelig høj indenfor institutionsmæssig uddannelse og træning. Som en generel konklusion er HELIOS observatoriets resultater, at e- Learnings nye plads som fornyelseskatalysator og forstærkelseselement for uformelle læringsprocesser kræver en fuldstændig ny indfaldsvinkel, hvor uddannelses taktikplanlæggere ikke er de eneste og måske ikke engang de vigtigste aktører. Læring skal fremmes når og hvor den fremkommer: Lokale og regionelle udviklings taktikplanlæggere er godt placeret til at implementere menigsfulde politikker i denne forbindelse. elearning Papers ISSN
4 Claudio Delrio SCIENTER, Italien Thomas Fischer FIM- NewLearning, Tyskland I stedet for at fokusere på enretnings udviklingslove ved at tage en beskrivende og induktiv indfaldsvinkel og forsøge at isolere og opdage sammenhængende e- Learnings områder, er det nok mere passende at fange et multiforms fænomen som f.eks. e-learning. e-learning Territorier, udvikling, mapping, observation nfo/files/media/media HELIOS: Gendefinering af e-learning Territorier Igennem lang tid er det industrielle samfunds udvikling blevet repræsenteret udtrykt i en voksende funktionel adskillelse af forskellige sociale sfærer. Ifølge dette paradigme, jo mere et socialt fænomen udvikler sig desto mere bevæger det sig fra en uadskilt natur til adskillelse i forskellig sociale sfærer eller systemer, som indtager forskellige funktioner i hver af disse. Således kunne det meget vel være sandt, at e-learnings udvikling over de sidste år har svaret til dets funktionelle adskillelse. Dog er det ikke muligt at formode, at de eneste inddelinger af e- Learnings udvikling kun skal forbindes med funktionel adskillelse i sociale subsystemer. Mange andre mulige inddelinger dukker op (f.eks. i henhold til sektorer, formål og målgrupper) og har medvirket til en voksende adskillelse af e-learning. Endvidere aktiverer teknologien et voksende antal af brugerscenarium. Ofte er e-learning blevet forbundet med ansigt-til-ansigt undervisning i blandede formater og land specifik e-learning udvikling kan identificeres. I stedet for at fokusere på enretnings udviklingslove ved at tage en beskrivende og induktiv indfaldsvinkel og forsøge at isolere og opdage sammenhængende e-learnings områder, er det nok mere passende at fange et multiforms fænomen som f.eks. e-learning. Derfor præsenterer denne artikel de såkaldte e-learning Territorier, skabt af HELIOS konsortiet. E-Learning Territorierne anses for nyttige af adskillige grunde: - De hjælper med til at overvinde syn på fuldstændig funktionelle adskillelser af e-learning og dens udvikling. - De er med til at overvinde debatten om forsvinden mod fuldstændig anvendelse af e-learning, idet det argumenteres at e-learning er på forskellige udviklingstrin i forskellige territorier. - De giver en dialogplatform for udøvere og strategiplanlæggere, og det forventes at de nærer forskningsdagsordenen for forskere. - De støtter det at arbejde i netværk, koordination og integration blandt observatorier og projekter fra forskellige sektorer, specialiserede og nationale. - De fremmer normer for læring idet de foreslår et skift fra sammenlignende vurdering til spekulativ og tilpassende analyse. - De bidrager derfor til identificering og samling af relevante indikatorer om e-learning udvikling og indvirkning indenfor hvert territorie. - De kan til sidst anvendes som et kort til e-learning udviklingen, som starter fra en territoriel position i stedet for en samlet position. elearning Papers ISSN
5 Nikitas Kastis MENON Network Hvor på nuværende tidspunkt de nødvendige ændringer, som karakteriserer det indbyrdes forhold mellem beslutningtagen i undervisningen såvel som udviklingen efter afslutning af skolen, bliver taget i betragtning. Skoler, innovation nfo/files/media/media Observering af e-learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-learning I løbet af de sidste 25 år har skolesektoren været det lovende område for offentlige politikker og bidragende aktiviteter såvel som kommercielle interesser for at øge tilgængeligheden af IKT indenfor undervisning. Fra årene hvor spørgsmålene grundlæggende henvendte sig til behovet for at forsøge at forny undervisningsprocessen, er talen på internationalt plan om indvirkningen af IKT på resultaterne af skoleundervisning nu drejet over til en mere moden og meningsfuld indfaldsvinkel hvor på nuværende tidspunkt de nødvendige ændringer, som karakteriserer det indbyrdes forhold mellem beslutningtagen i undervisningen såvel som udviklingen efter afslutning af skolen, bliver taget i betragtning. Disse indbyrdes forhold er blevet meget berørt af IKTs indtrængen i en stor del af samfundet som indebærer en holistisk indfaldsvinkel til udviklingen af læring på skoleniveau hvad angår uddannelsesresultatet og dets indvirkning på vækst og social indbefatning på langt sigt. Offentligheden brugte en stor del penge i form af statstilskud til udviklingen af endelige produkter eller støtte til pilotprodukter (hovedsageligt indirekte styret) både på nationalt såvel som europæisk niveau. Ikke desto mindre, på trods af at der ikke er foretaget veldokumenterede undersøgelser om resultaterne med hensyn til kvaliteten og effektiviteten af undervisningen, lader det til at disse mål indholds-anvendelser kun er blevet brugt marginalt i skolepensum. I mellemtiden er ændringerne i digitalt indholds (forretnings) modeller, som fremkaldes af den konstante forstærkning af Internet baserede tjenester, som revolutionerer indholds-tjenesternes marked, med til yderligere at underminere den traditionelle paradigme om at viden skal opbygges i skolen (fra en ligefrem skub model til en blandet skub-træk-skub model). Dette betyder at tilgængeligheden til hardware (infrastruktur) og den (nogle gange) overflod af tekstbog lignende digitalt indhold (den forkerte antagelse af nye tekstbøger i den elektroniske æra) ikke lader til at være tilstrækkelig til at tilfredsstille avancerede, berigede og nyskabende læreerfaringer, og på denne måde bliver ethvert udbytte af investeringerne marginaliseret. Vi har herved overvejet tre strategiske udviklingsdimensioner: den forbundet med de beslutningstagende processer (skoleledelse), den forbundet med tilgængelighedsniveauet i forbindelse med at opnå en standardkvalitet og til sidst de halvt-vindende områder af professional lærerudvikling som opstår og indholds værdikæden (viden) som den skærer igennem den traditionelle opdeling mellem skaberen og forbrugeren af viden. elearning Papers ISSN
6 Daniela Tuparova South West Universitet, Bulgarien Georgi Tuparov South West Universitet, Bulgarien I de sidste år før Bulgarien blev medlem af den Europæiske Union blev forholdene for at involvere og effektivt anvende e-learning i forskellige uddannelsesinstitutioner signifikant forbedret. Skole, universitet, implementering, lærere, attituder nfo/files/media/media e-learning i Bulgarien det nyeste nye Studiet diskuterer udviklingen og tingenes tilstand indenfor e- Learning i Bulgarien i de senere år. Statistisk information præsenteres i forbindelse med landets undervisningssystem. De vigtigste udviklingskatalysatorer i Bulgariens undervisningssfære præsenteres og analyseres. Disse katalysatorer er deltagelsen af undervisnings- og forskningsinstitutioner i et antal internationale projekter; skridtene taget af staten for at fremskynde indførelsesprocessen af e-learning teknologier i alle undervisningssystemets trin samt den parathed og indstilling vist af lærerpersonalet indenfor højere uddannelse og folkeskolen og de problemer som de står overfor. I de sidste år før Bulgarien blev medlem af den Europæiske Union blev forholdene for at involvere og effektivt anvende e-learning i forskellige uddannelsesinstitutioner signifikant forbedret. De grundlæggende faktorer, som havde en positiv indflydelse på forbedringen af e-uddannelses indekset i Bulgarien, kan resumeres på følgende måde: deltagelsen af uddannelses- og forskningsinstitutioner i mange internationale projekter; regeringspolitikken; initiativer taget af universiteter samt uddannelses- og forskningsinstitutioner; velkvalificerede eksperter indenfor informations- og kommunikationsteknologier, didaktik, psykologi og andre områder som entusiastisk tilføjer værdi til udviklingen og udbredelsen af e-learning indhold. Desværre er der problemer som f.eks. manglen på tilstrækkeligt e- Learning indhold, specielt på de humanistiske områder; utilstrækkelig forberedelse og mangel på at være parat til at anvende e-learning teknologier fra universitetsforelæsernes og lærernes side; mangel på et styrende system i skoler og på nogle universiteter til at stimulere skole- og universitetslærere til at udvikle og anvende e-learning indhold. For at overkomme ovennævnte problemer er det i vores mening nødvendigt at godkende et styrende system til at stimulere, udvikle og anvende e-learning indhold på alle undervisningsniveauer; god praksis skal udbredes; open-source (åben kilde) software og e-learning miljøer med bulgarske sproggrænseflader bør populariseres; fælles forskning, som angår e-learnings teknologiske- og didaktiske problemer, skal foretages i større skala; og flere universiteter bør tilbyde cand. mag. programmer i e- Learning uddannelse. elearning Papers ISSN
7 Linda J. Castañeda Quintero Educational Technology Research Group (GITE). Universitetet i Murcia, Spanien On-line kommunikation mellem studerene og lærere er mere almindelig via e- mail end andre redskaber (fora, opslagstavler, etc.), og undervisning på stedet værdsættes ikke nok af begge parter Universitet, fleksibel læring, On-line ressourcer, lærer, strategier Den fulde tekst er til rådighed på spansk info/files/media/media Implementering af on-line ressourcer i ansigttil-ansigt universitetssammenhæng. Den studerenes perspektiv I dette dokument præsenterer vi en evalueringsrapport om det virtuelle universitets program udviklet af Universitetet i Murcia (Spanien). Dette program involverer design, produktionen og brugen af on-line ressourcer i en universitetssammenhæng i kurser på tre forskellige fakulteter (kemi, medicin og pædagogik) udviklet i SUMA, et brugeradministrationssystem (LMS) privatejet af dette universitet. Denne evaluering sigter mod at gå i dybden i dette program med hensyn til at implementere IKT undervisningsredskaber i motivations- og træningsstrategierne for lærere fra den højere uddannelse og universitetet. Denne rapport giver de forskellige synspunkter fra de studerene som deltog i dette eksperiment. Vi har en prøve på 243 studerene fra syv forskellige kurser og vi har lært følgende fra dem: a) De studerene er ikke forberedte til at anvende det nye media effektivt til at lære, og de foretrækker almindelig tekst for at arbejde; Vore studerenes digitale kendskab er ikke tilstrækkeligt til at få adgang til viden fra digitale media. b) On-line kommunikation mellem studerene og lærere er mere almindelig via end andre redskaber (fora, opslagstavler, etc.), og undervisning på stedet værdsættes ikke nok af begge parter. c) De studerene har en positiv indstilling til IKT, men de er ikke fuldstændig entusiastiske med den. d) De har ikke øget deres brug af computere efter dette eksperiment, men de har forbedret deres brug af IKT redskaber. e) Folk indenfor den højere uddannelse forstår at IKT involverer mere end én undervisningsressource, en ressource til at arbejde, og de finder muligheden for at arbejde med disse teknologier i grad programmer vigtig. f) En af de vigtigste problemkilder med hensyn til at arbejde on-line er det anvendte brugeradministrationssystems natur og egenskaber. Til sidst har vi via denne rapport indset at det mest relevante element i forbindelse med at implementere IKT indenfor højere uddannelse er den pædagogiske metode anvendt på kurserne. Dette er blevet den nye grænse og bør undersøges i dybden. elearning Papers ISSN
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereE-learning og interkulturelle dimensioner bag undervisningsteorier og undervisningsmodeller Claire Bélisle
Nr. 7 Februar 2008 elearning Papers Ledende artikel Læring og interkulturalitet Roberto Carneiro, Lluís Tarín & Elina Jokisalo Artikler Migrationer og Nettet: Nye virtuelle områder til at bygge en kulturel
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereelearning Papers Omdefinering af universitet www.elearningpapers.eu April 2011 Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund
April 2011 Omdefinering af universitet Ledende artikel Højere uddannelse til et nyt samfund I dybden Grader for åben læring? Virtuel mobilitet: værdien af interkulturel udveksling Implementering af online
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs merePraksisfællesskaber og virtuelle lærefællesskaber: fordele, hindringer og succesfaktorer Patricia Margaret Gannon-Leary og Elsa Fontainha
Nr. 5 September 2007 elearning Papers Ledende artikel Ledende artikel: Praksisfællesskaber Michelle Selinger og Roberto Carneiro Artikler etwinning - En ny vej for europæiske skoler Anne Gilleran Praksisfællesskaber
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereTILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES
TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-
Læs mereNotat Status over it strategi Dagtilbud & Skole
Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mere14320/17 taa/js/mta 1 DG G 3 C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en) 14320/17 RECH 359 COMPET 751 NOTE fra: til: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Forberedelse af samlingen
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mere04 Personaleudvikling
Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. november 2008 (13.11) (OR. fr) 15116/08 TELECOM 180 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet Komm. forsl. nr.: 13775/08 TELECOM 149 Vedr.: Meddelelse
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereBlandet læring som et forslag til europæisk konvergens i naturvidenskabsundervisningen Antonia Andrade Olalla
Nº 3 Marts 2007 elearning Papers Ledende artikel Blandet læring Roberto Carneiro og Lluís Tarín Artikler Succesfulde Blandet Læring projekter i 2006: Erfaringer i forskellige formelle og uformelle læremiljøer
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mere14209/17 ipj 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. november 2017 (OR. en) 14209/17 CULT 139 DIGIT 238 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 12980/17
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag
5.9.2018 A8-0245/225 225 Graswander-Hainz, Dita Charanzová Betragtning 8 (8) Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig
Læs mereForslag til direktiv (COM(2016)0758 C8-0529/ /0374(CNS))
24.5.2017 A8-0189/ 001-013 ÆNDRINGSFORSLAG 001-013 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Tom Vandenkendelaere Momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter A8-0189/2017 (COM(2016)0758 C8-0529/2016 2016/0374(CNS))
Læs mere22/ ELH Digital læring
22/10 2015 ELH Digital læring Formålet med dette notat er at beskrive enkelte aktuelle rapporter vedrørende digital læring og emner til drøftelse i DLi relateret til dette emne. Europe-Kommissionens udkast
Læs mereSunde relationer online
Sunde relationer online Deltagerne skal udforske de kvaliteter, der findes i en sund og venlig relation, og se, hvordan onlineadfærd spiller en rolle både i sunde og usunde relationer. Deltagerne skal
Læs mereBoks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer
MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereKURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB
KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereInformationskompetence hvorfor og hvordan?
Informationskompetence hvorfor og hvordan? Konference om gymnasiebibliotekerne, Nørresundby Gymnasium den 6. marts. 2003. ved cand. scient. pol. Konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet http://www.policy.dk/
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereLIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor
Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af
Læs mereNyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014
Læs i denne udgave: alle de sidste aktiviteter i visual merchandising projektet. Se denne e-mail i din browser Nyhedsbrev Nr. 4, 03 November 2014 Møde i Litauen for at udbrede kendskabet til projektet
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mere15445/17 kmm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17
Læs mereLÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereBeskyttelse af personlige oplysninger og dig
Beskyttelse af personlige oplysninger og dig Deltagerne skal udforske, hvilken type oplysninger det er bedst at holde "private", hvordan privatindstillinger tilpasses på sociale medier, og hvordan de forklarer
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereResume. Indledning. CEDEFOP s mål
1 Resume Indledning Læring er nøglen til Europas fremtid. I et samfund, der i stadig højere grad baseres på anvendelsen af informationer, er befolkningens kvalifikationer og viden en afgørende faktor for
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 FORORD Metropol har en klar ambition, vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereStrategi mål for
Strategi 2020 5 mål for 2013-2020 Forord Metropol har en klar ambition. Vi vil uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Vi vil være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi
Læs mereHvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik
Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik Naturfagskompasset som afsæt Naturfagskompasset som afsæt Netværk er en
Læs mereEvalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 2011 til 2013.
Den 14. marts 014 Evalueringsrapport om kvaliteten af teoretisk pædagogikum 011 til 013. I henhold til Pædagogikumbekendtgørelsen er der i relation til teoretisk pædagogikum nedsat et rådgivende udvalg,
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0156/153. Ændringsforslag. Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen
21.3.2019 A8-0156/153 153 Betragtning 5 (5) Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed afhænger af, at der eksisterer blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer, som er i stand
Læs mere17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereDigitale kompetencer og digital læring
Digitale kompetencer og digital læring National handlingsplan for de videregående uddannelser April 2019 Udgivet af Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel.: 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto
Læs mereUdvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse
Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs mereErhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereØkologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet
Økologisk mad i danske skoler et bidrag til sundere skolemåltider? Bent Egberg Mikkelsen & Chen He Aalborg Universitet Konferanse: Økologisk mat til ungdommen 02.09.2010 Norges Forskningsråd, Oslo. Abstract
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Kultur- og Uddannelsesudvalget 2007/0249(COD) 14.4.2008. fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2009 2007/0249(COD) 14.4.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Udvalget om Industri, Forskning og Energi om forslag til
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mere9261/18 js/kb/clf 1 D2
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 2015/0288 (COD) 9261/18 JUSTCIV 122 CONSOM 152 DIGIT 105 AUDIO 40 DAPIX 155 DATAPROTECT 100 CODEC
Læs mereBILAG. til. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2018 COM(2018) 366 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2021-2027)
Læs mereEuropaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereStatens strategi for overgang til IPv6
Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mereHvad ved vi om HC i Kina?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed
Læs mereKaptajn i eget liv. Bag om Kaptajn i eget liv. Et samarbejdsredskab til voksne med ADHD Helle Holmen & Jens Brejnrod
Kaptajn i eget liv Et samarbejdsredskab til voksne med ADHD www.adhdkaptajn.dk Bag om Kaptajn i eget liv Helle Holmen & Jens Brejnrod CSV-Aarhus 2018 Bag om Kaptajn i eget liv De følgende to artikler handler
Læs mereSTRATEGISK RETNING FOR KVINFO
STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling
Læs mereUpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising
Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereVideo implementerings håndbog. status , revision 01
Video implementerings håndbog status 29.04.2015, revision 01 Indhold: 1. Indledning 3 1.1. Om navnet 3 1.2. Projektet 3 1.3. Fordele 4 1.4. Innovative elementer 5 2. Didaktik og metodik 6 2.1. Didaktiske
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mere10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 10083/16 ECOFIN 590 UEM 248 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 13348/15
Læs mereStrategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1
Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand
Læs mereEDU-IT-SATSNINGEN AARHUS UNIVERSITET EDU-IT KICK OFF BERIT EIKA 13. MARTS 2018 PROREKTOR
EDU-IT-SATSNINGEN UDVALGET FOR BEDRE SUDDANNELSER DISPOSITION Hvorfor Hvad er afsættet til satsningen og hvad ønsker vi at opnå? Hvordan Hvilken indsats skal der til på flere niveauer? FORSKNINGSBASERET
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 11.10.2013 2013/0130(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
Læs mereICILS 2018 International Computer and Literacy study
ICILS 2018 International Computer and Literacy study ICILS 2018 er en international, komparativ undersøgelse af 8.-klasseelevers computer- og informationskompetence. ICILS blev gennemført første gang i
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mere