Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn"

Transkript

1 Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013

2 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt af PLI Billederne på forsiden er taget d. 2. maj 2013 NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: E:

3 INDHOLD 1 Indledning Vandstand, bølger og kystmorfologi Vandstand Ekstrem vandstand Langtidsændring af middelvandspejlet Bølger Kystmorfologi og sedimentransport Kysten mellem Nivå havn og Sletten havn Område 1: Det sydlige område Kysten område Højdeforhold i område Område 2: Det midterste Område Kysten i område Højdeforhold i område Kysten i område Højdeforhold i område Strategi for kystplan Forventninger og krav til kystplanen Generelle krav Specifikke krav til område 1 og Overordnet beskyttelsesstrategi Forslag til kystplan for område Område 1A: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Område 1A Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Område 1B: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Område 1B Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Forslag til kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 m DVR90: Forslag 1: Minimumsløsning uden etablering af nye strandhaver Forslag 2: Minimum med sikring af 5m brede strandhaver til alle Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Forslag til kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90:... 32

4 INDHOLD 8 Økonomiske overslag Scenarie Scenarie Partsfordeling Grundlag for partsfordeling Overordnede partsfordeling Specifik partsfordeling Godkendelser og udførelse Tegningsfortegnelse: C3_1_101: Principperne af kystbeskyttelse. Oversigtsplan C3_3_110: Principper for kystbeskyttelse Forslag 1 C3_3_111: Principper for kystbeskyttelse Forslag 2 C3_3_112: Principper for kystbeskyttelse Forslag 3 Kort 1: Oversvømmelsespolygoner Område 1 Kort 2: Oversvømmelsespolygoner Område 2 Kort 3: Oversvømmelsespolygoner Område 3

5 1 INDLEDNING Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg besluttede at iværksætte en undersøgelse for højvandsbeskyttelse, der skal føre til en samlet plan for beskyttelsen af den ca m lange kyststrækning mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Kommune valgte i den forbindelse NIRAS til at udarbejde forslag til højvandssikring og erosionsbeskyttelse af kyststrækningen. Denne rapport er udarbejdet i henhold til den aftale som blev indgået mellem Fredensborg Kommune og NIRAS d

6 Undersøgelsen har til formål: at afdække behovet for beskyttelse på strækningen mod erosion og vandstandsstigninger. at komme med realistiske løsningsforslag der kan sikre mod erosion og vandstandsstigning samt forskønnelse af kysten. at give et overblik over de økonomiske konsekvenser for løsningsforslag med anlægs- og driftsomkostninger. at udarbejde forslag til en økonomisk fordelingsnøgle i forhold til kystgrundejerne. Undersøgelsen er delt op i to dele: 1. Forundersøgelser 2. Afrapportering af forslag til kystplan med økonomi og forslag til partsfordeling Projektet blev startet op 21. maj 2013 med møde og inspektion af stranden med Eva Hansen (Fredensborg Kommune), Niels Myrup, Ulrik Herskind (grundejere) og Jan Dietrich (NIRAS). Resultatet af forundersøgelserne blev afleveret på et møde med Projektgruppen vedr. udarbejdelsen af Kystplanen d. 28. juni På dette møde modtog NIRAS værdifuld feedback om kystens udvikling og lodsejernes forventninger til resultatet af undersøgelsen. Det blev klart på mødet, at grundejerne i den sydlige del af Område 1 (se områdeinddelingen på figur 3.1) ikke fandt, at der var noget særlig behov for at gribe ind med kystbeskyttelse, mens lodsejerne på mellemstykket (Område 2) udtrykte en vis interessere i at sikre og evt. udbygge deres strandlodder. Kommunes interesser lå i at sikre vejen og de kommunale kloak installationer i denne. Kysten blev detaljeret inspiceret af NIRAS d.5. juli 2013, hvor NIRAS også mødtes med grundejerne fra Nr. 262, 266 og 268 (alle beliggende i Område 2). 2

7 2 VANDSTAND, BØLGER OG KYSTMORFOLOGI De generelle vandstands-, bølge- og kystmorfologiske forhold for undersøgelsesområdet beskrives kort i dette kapitel. 2.1 Vandstand Ekstrem vandstand Vandstand er blevet målt over længere perioder i København, Vedbæk og Humlebæk havn. På grundlag af vandstandsstatistikker fra disse lokaliteter forventes en 20, 50 og 100 års stormflod ved Nivå i dag at nå op på henholdsvis +1,4m, +1,5m og +1,6m DVR Langtidsændring af middelvandspejlet Der foregår og vil stadig foregå en fortløbende relativ ændring af middelvandsspejlet på grund af landbevægelser siden isens afsmeltning efter sidste istid og havspejlsstigninger på grund af drivhuseffekten. Størrelsen af ændringerne i den relative havvandsstigning varierer alt efter hvilken prognose der anvendes. På klimaportalen kan man finde DMI s seneste prognose for den relative vandstandsændring skabt af klimaforandringerne over de næste 100 år, se figur 2.1. Figur 2.1: Relativ vandstandsstigning indtil år Kilde klimaportal/dmi Det fremgår at der forventes en gennemsnitlig stigning i vandstanden på mellem cm indtil år 2100 i undersøgelsesområdet. Vandstandsstigningen (uden hensyntagen til landhævning) forventes at være fordelt til år 2100 som vist på figur

8 Figur 2.2: Fordelingen af den klimabetingede vandstandsstigning over de næste 100 år. Kilde klimaportal/dmi Den forventede havspejlsstigning ligger indenfor følgende intervaller: 25 år: 5 15 cm 50 år: cm 100 år: cm Dette indebærer at i 2050 vil stormflodværdierne blive forøget med ca. 30 cm som vist i tabel Bølger Højvande indtræffer samtidigt med vinde fra V-NV, som giver fralandsvind og ikke så store bølger (max ca. 0,5m), bortset fra dønninger fra åbningen ved Helsingør. I meget sjældne tilfælde (2 gange indenfor de sidste 40 år) optræder der større bølger på ca.1m fra NØ samtidigt med højvande. I disse tilfælde udsættes stranden for større bølger, som bryder på stranden og stensætningerne langs denne. De største bølger på kysten optræder for vinde fra SØ og det indtræffer normalt samtidigt med middelvandstand eller lavvande. På grund af den lave vandstand bryder bølgerne på revlerne foran stranden og kun mindre bølger når stranden. 4

9 Tabel 2.1: Samtidig stormflod og bølgehøjder 2.3 Kystmorfologi og sedimentransport Når det blæser fra syd og nord skaber bølgerne henholdsvis nord- og sydgående sedimentransport langs kysten. Den nordgående sedimenttransport sker normalt i forbindelse med lavvande. Størstedelen af transporten forekommer på de mange revler i den ydre del af kystprofilet, som i disse situationer yder en god beskyttelse mod bølgernes nedbrydning af selve strandplanet. De små bølger, som når stranden, giver anledning til en lille men jævn transport mod nord så længe vinden er i sektoren øst til syd. Den sydgående transport foregår normalt i forbindelse med højvande. Vind fra vest stuver først vandet op i Kattegat, derefter løber det ned i Øresund, især når vinden drejer i NV. Mindre dønningsbølger vil nå stranden og give anledning til en lille transport mod syd langs stranden. I enkelte tilfælde, hvor vinder drejer videre mod NØ, kan kraftig vind i sjældne tilfælde skabe bølger, som pga. af det samtidige højvande kan løbe direkte og næsten uhindret helt ind på stranden og forårsage erosion af stensætninger og konstruktioner og en stor sydgående transport af sand på stranden. Dette sand ender til sidst i hjørnet lige nord for Nivå havn, hvor det aflejres i læ for bølgerne fra syd. Dette sandtransport mønster er illustreret på figur

10 Figur 2.3: Overordnet sediment transportmønster langs kysten I henhold til Kystdirektoratets analyse af kystens bevægelser er der i perioden 1898 til 2003 sket en tilbagerykning af den midterste og nordligste del af kyststrækningen på ca. 6-7 m over hele perioden, svarende til en tilbagerykning på ca. 0,1m per år i gennemsnit. Lige nord for Nivå Havn har havneudbygningen skabt et lavvandet området som har rykket kystlinjen frem siden Kysten forventes at være stabil i dag. Anlægget af Nivå havn har afskåret en del af sedimenttransporten fra syd ind i undersøgelsesområdet. I DHI s rapport fra 1979: Nivå Strandpark Kystteknisk Rapport forventedes det, at Nivå havn ville afskære i størrelsesordene 5-10,000 m3 sand årligt. Den akutelle oprensning i Nivå havn er i dag i størrelsesorden ca. 2-3,000m3 årligt. Oprensningen og dermed afskæringen af sandtransporten fra syd til revlerne mellem Nivå havn og Sletten Havn må forventes at give anledning til en konstant langsom erosion af det lavvandede område. En sådan erosion forventes først og fremmest at kunne mærkes på den midterste del af kysten, der ikke ligger i læ af havnene for nogle af bølgeretningerne. Reduceres bredden af det lavvandede område vil bølgerne mere uhindret kunne angribe kysten og give anledning til erosion. Vandstanden på det fladvandede område vil stige med den stigende generelle vandstand skabt af klimaforandringerne. I 2050 vil vanddybden ifølge den seneste prognose være 30cm højre end i dag. Hvis det lavvandede område ud for kysten ikke tilføres nyt sediment vil vanddybderne stige tilsvarende med 30 6

11 cm. En sådan dybdeforøgelse vil indebære at kysten eksponeres for større bølger fra alle bølgeretninger. Dette kan betyde at den konstaterede tendens til erosion på den midterste del vil øges. 7

12 3 KYSTEN MELLEM NIVÅ HAVN OG SLETTEN HAVN Undersøgelsesområdet beskrives kort i dette kapitel. Området er inddelt i 3 hovedområder: Det sydlige område omfattende ejedommene: Gammel Strandvej nr og (område 1) Det midterste område omfattende ejendommene nr og 250A- 272A. (område 2) Det nordlige område: nr A samt Peder Mads Strand (område 3) Hvert område behandles for sig i det følgende. Peder Mads Strand 8

13 Figur 3.1: Inddeling af undersøgelsesområdet i et sydligt (Område 1), et midt område (Område 2) og et nordligt område (Område 3). 9

14 3.1 Område 1: Det sydlige område Strandens udseende og højdeforhold beskrives kort i dette afsnit Kysten område 1 Stranden lige nord for Nivå havn er bred og godt beskyttet mod bølger fra syd af Nivå havn og et ca. 150m bredt lavvandet område. Der er bevoksede klitter, der beskytter baglandet mod højvande og bølger fra nord til en kote af ca. +1.7m DVR90, lidt lavere i den sydlige ende. Ejendommene er yderligere beskyttet af et kyst parallelt dige, som delvist beskytter ejendommene mod oversvømmelse op til ca. kote +2,0m DVR90, se også højdekort Figur 3.5. Enkelte steder er digebeskyttelsen lavere eller ikke helt intakt og det anbefales at kontrollere krone koten med henblik på at konstatere det aktuelle beskyttelsesniveau. Stikvejen Strandvænget er beliggende i kote DVR90 og der kan derfor strømme vand ind i området nord for Strandvænget gennem havnen, se Figur 3.2. Figur 3.2: Strandvænget Området blev tilført store mængder sand under stormen fra NØ i 2010, se Figur

15 Figur 3.3: Store mængder sand deponeret efter stormen i 2010, foran matrikel 2h samt 2ab. Lidt længere mod nord falder topkoten på Strandvejen over en kortere strækning til mellem +1,5 til +1,9m DVR90 og de bagvedliggende huse risikerer her på længere sigt at blive oversvømmet under stormflod, se Figur 3.4.Særligt udsat er nr , men hele strækket ligger udsat. Figur 3.4: Billede af det lave område, Gl. Strandvej

16 Ophobning af tang indtræffer under perioder med østlige vinde og lavvande, se billede på forside. Tangen forsvinder normalt igen ved højvande og vestenvind Højdeforhold i område 1 Højdemodel over området ses i Figur 3.5. Husene lige nord for Strandvænget ligger i kote m DVR90, hvor særligt husene nær den sydøstlige ende af Strandvænget ligger udsat. Fra Strandvænget og nordover, ca. 130m ligger et dige i kote +1.7 mdvr90 og beskytter Gl. Strandvej samt Strandvænget 3-9 mod højvande fra søsiden. Gl. Strandvej ligger i kote +2.0m DVR90 ud for nr. 274 og falder til kote +1.5m DVR90 ud for nr. 286 for derefter at stige til +1.8m DVR90 ud for nr Langs strækket ligger mange haver og enkelte huse under kote +1.9 og enkelte endog under kote +1.6m DVR90. 12

17 Figur 3.5: Højdemodel, område 3. Koter i DVR Område 2: Det midterste Område Strandens udseende og højdeforhold beskrives kort i dette afsnit Kysten i område 2 Kysten fra den eksisterende høfde, som beskytter en større udløbsledning (se Figur 3.6) starter relativt bred (17-18 m fra vejen) i syd, og smaller ind længere mod nord, hvor der kun er omkring 5 m kyst tilbage. 13

18 Figur 3.6: Billede af eksisterende høfde/udløb ud for nr Langs hele strækningen er der en række varierende private kystsikringsforanstaltninger, heriblandt mindre høfder på 2-10 m, parallelt placerede sten og gamle trækonstruktioner, som vist med eksempler i Figur 3.7 samt Figur 3.8. Figur 3.7: Små høfder samt parallelle sten, ud for nr. 270 nordover. 14

19 Figur 3.8: Gamle træpæle, ud for nr. 260, nordover. Flere steder, særligt på den midterste del af strækket er flere store sten lagt ud, og fungerer som et glacis for at beskytte de bagvedliggende strandhaver, som vist i Figur 3.9. Figur 3.9: Store sten lagt inde på stranden, for at beskytte bagvedliggende strandhaver, billede taget ud for nr

20 Foran nr. 266 er en gammel strandpavillon, denne er under tidligere storme blevet oversvømmet og beskadiget. Pavillonen ligger i kote +1.3m DVR90. Se Figur Nord for nr. 266 bliver kysten smallere, og på nær en enkelt terrasse foran nr. 262 er der ikke samme karakter af strandhaver på den nordlige del at strækket. Særligt her er den bagvedliggende vej udsat for bølger, hvilket bl.a. illustreres af at det eksisterende stenglacis med årene er blevet eroderet næsten helt frit, og dermed er særdeles udsat. Se Figur 3.11 Figur 3.10: Strandpavillon og terrasse foran nr

21 Figur 3.11: Eksisterende stenglacis, billede taget foran nr. 256 mod syd. I den nordlige del af området, hvor vejen drejer ind i landet er en støbt betonvæg, beskyttet af en kraftig stenkastning, som vist i Figur Figur 3.13 viser den store mængde erosion denne beton/stenkonstruktion har forårsaget nord for nr Passage langs dette stræk er i dag vanskeligt. Figur 3.12: Betonvæg, beskyttet af solid stensætning, foran nr. 167, mod syd. 17

22 Figur 3.13: Læsideerosion nord for betonvæg og stenkastning ved nr Højdeforhold i område 2 Område 2 ligger bedre beskyttet mod oversvømmelse end område 1, men særligt strækningen fra nr. 254 til 266 ligger tæt på grænsen for oversvømmelse ved en 100-års stormflod kombineret med klimatilpasning. 18

23 Figur 3.14: Højdemodel, område 2. Koter i DVR90. 19

24 3.2.3 Kysten i område 3 I nord ligger den offentlige strand Peder Mads Strand, som tidligere har fungeret som fiskernes stejleplads og som i dag vedligeholdes af Naturstyrelsen (billede A) og i udkanten ses en delvist ødelagt udløbsledning (billede B). Endelig afsluttes mod nord med en gangsti rundt om Slettenhus. Stien er beskyttet med Gabioner, der er metalnet fyldt med mindre sten, afsluttet pænt med vedligeholdt stenkastning på ydersiden (billede C). A: Peder Mads Strand, gammel stejleplads B: Beskadiget overløbsledning C: Kystbeskyttelse ud for Slettenhus i god stand Figur 3.1: Billeder fra området. Billederne er taget 2. maj

25 3.2.4 Højdeforhold i område 3 Område 3 er ikke videre udsat for højvandshændelser, dog er der enkelte grunde, hvor en lokal højvandssikring kunnne overvejes (primært nr ), se Figur Figur 3.15: Højdemodel område 3. Koter i DVR90. 21

26 4 STRATEGI FOR KYSTPLAN I dette kapitel præsenteres forslag til strategi for kystplanlægningen af kysten mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Grundejernes og kommunens ønsker, forventninger og krav til den kommende kystplan er kort gennemgået i det følgende. Derefter er der på dette grundlag ridset en strategi op for beskyttelse. 4.1 Forventninger og krav til kystplanen Generelle krav På grundlag af møderne med projektgruppen samt de detaljerede inspektioner af kysten herunder samtaler med grundejere har NIRAS formuleret følende kravspecifikationer til kystplanen: Der ønskes ingen strandpark. Ingen ønske om at forberede den offentlige adgang langs stranden Udbygning af stranden ud i vandet bør begrænses og udføres kun i de tilfælde, hvor den indgår som en vigtigt element i kyst- og højvandsbeskyttelsen. Der ønskes højvandsløsninger, der er individuel tilpasset den enkelte grundejer. Strandlodderne på vandsiden af Gammel Strandvej er meget forskelligt udnyttet og fremstår med forskellige individuelle præg, som det fremgår af beskrivelsen af kysten i Kapitel 3. Denne individualitet ønskes ikke ændret. Kystplanen ønskes skitseret for to forskellige højvandsbeskyttelsesscenarier: o o Scenarie 1: 100 år i dag, der svarer til en højvandskote på +1,60m DVR år i år 2050, der svarer til en højvandskote på +1,90m DVR Specifikke krav til område 1 og 2 På figur 4.1 er vist et typisk snit gennem en grund beliggende i Område 1 og 2 fra ejendommen gennem vej, strandlod og ud mod Øresund. Snittet viser, at ejendommene ligger i kote + 2,1 til 2,5m DVR90, vejen har topkote mellem +1,6 og+2,2m DVR90. Derefter er der en skråning normalt beskyttet med sten; skråningen fører ned til et plateau i ca. kote +1,1m til +2,0mDVR90, hvor der er indrettet en strandhave/terrasse eller lignede opholdssted. Strandhavernes bredde varierer langs området med de bredeste strandhaver i syd på op til 15 m til slet ingen haver i den nordlige ende af område 2. 22

27 Fra strandhaven er der ca. 1 m høj skråning ned til en meget small 0-5 m bred strand. Figur 4.1: Typisk kyst profil Flere beboer har udtrykt ønske om at der tages hensyn til forskelligheden langs kysten ved renoveringen af kystbeskyttelsen. Desuden har beboere uden strandhave ønsket at der skabes minimum en 5 m bred strandhave ud for alle parceller. 4.2 Overordnet beskyttelsesstrategi På baggrund af ønsker og kravene omtalt i forrige afsnit er der udviklet følgende overordnet strategi for de tre områder, se figur 4.2: Generel sandfodring: Med henblik på at imødegå erosion af det fladvandede område samt have sediment kapacitet til at opbygge området i takt med de generelle vandstandsstigning foreslås det at det rene sand der oprenses fra sejlrenderne i Nivå og Sletten Havn pumpes ind på området. Område 1: Område 1 underopdeles i to områder 1A og 1B. I område 1A er der ingen risiko for erosion. Der er risiko for oversvømmelse af området via Nivå Havn hen over Strandvænget. Mht. til at vurdere risici for oversvømmelse fra havet bør der foretages der en kontrol af dige koter rundt i området med henblik på at bestemme det akutelle beskyttelsesniveau og derefter beslutte om evt. reparationer og/eller justeringer af diger er krævet. I område 1B er der risiko for erosion af strandhaverne lige syd for pynten B, se figur 6.3. Skråningsbeskyttelsen mod strandhaverne bør gennemgås og beskyttelsesniveauet kontrolleres og evt. opgradering udføres så det opfylder de kravene. For at imødegå erosionen kan der tilføres sand som vist på figur

28 Figur 4.2: Overordnet strategi for de tre delområder. De røde trekanter i område 2 symboliserer en pynt, mens de blå står for mindre høfder og skråningsbeskyttelse. Mellem høfderne og i overgangen til henholdsvis Område 1 og 3 fordres med groft sand, som er vist med gul farve på figuren. Der er desuden risiko for oversvømmelse af Gl. Strandvej i dette område, se figur 3.5, hvilket kræver, at der udføres et dige langs vejen alternativt hæves vejen så den kan fungerer som dige. Område 2: I område 2 handler det om at sikre vejen mod nedbrydning samt baglandet mod oversvømmelse. I dette område benyttes en kombination af: Stenkastninger/mure til at sikre kystskråningen langs vejen mod erosion fra bølgerne og suppleret med jorddiger mod oversvømmelser fra stormflod. Skråningssikring mod bølgeangreb af strandhaverne. Sikring af en stabil forstrand med høfder og sandfodring til at beskytte stenkastningen mod underskæring under bølgeangreb fra NØ med samtidigt højvande. De mindre høfderne på figur 4.2 kan i udelades, men det indebærer, at sandet på stranden kan vandre uhindret fra midten af området mod enten den ene eller den anden af de to pynter ( røde signaturer på figuren) afhængig af den aktuelle bølgeretning. De små høfder vil bedre kunne holde på sandet ud for de enkelte lodsejere og sikre stranden her. 24

29 Område 3: I dette område er der antageligt blot tale om at sikre enkelte udsatte ejendomme mod oversvømmelse. I overgangen fra Område 2 udføres strandfodring for at imødegå eventuel erosion nord for pynten som illustreret i figur

30 5 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 1 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område 1. Området er inddelt i to del områder 1A og 1B. 5.1 Område 1A: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er minimal risiko for kysterosion i området. Der kan ske oversvømmelse via Nivå Havn af grundene på Strandvænget nr.3, 5, 7 og 9 og Gl. Strandvej nr. 171 og 175 samt alle strandlodderne, se Kort nr. 1. Oversvømmelsen kan undgås ved at hæve koten på Strandvænget til kote - 1,60m DVR. 5.2 Område 1A Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er minimal risiko for kysterosion i området. Der kan ske oversvømmelse via Nivå Havn af grundene på Strandvænget nr.3, 5, 7 og 9 og Gl. Strandvej nr. 171, 173, 175, 177, 179 og 181, se Kort nr. 1. Oversvømmelsen kan undgås ved at hæve koten på Strandvænget til kote - 1,90m DVR. 5.3 Område 1B: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er en lille risiko for kysterosion i området lige syd for Pynt B under nordlige storme. Det foreslås derfor at foretage en strandfodring i dette område som vist på tegning C3_1_101 og figur 6.3. Desuden bør sikringen af strandhaverne checkes og evt. opgraderes efter retningslinierne angivet for Område 2, således at den samlede beskyttelse sikres Der kan ske oversvømmelse af grundene på Gl. Strandvej nr. 280, 286, 288, 290, 292 og 298 samt alle strandlodderne, se Kort 1. For at sikre mod denne oversvømmelse foreslås det i forbindelse med skråningssikringen at udføre et mindre jorddige i vej rabatten med topkote i +2,0m DVR90, som vist på figur C3_1_101. Alternativt kan Gl. Strandvej hæves på denne strækning med cm. 5.4 Område 1B Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er en lille risiko for kysterosion i området lige nord for Pynt B under nordlige storme. Det foreslås derfor at foretage en strandfodring i dette område som vist på tegning C3_1_101. Desuden bør sikringen af strandhaverne checkes og evt. opgraderes efter retningslinierne angivet for Område 2, således at den samlede beskyttelse sikres 26

31 Der kan ske oversvømmelse af grundene på Gl. Strandvej nr. 278, 280, 286, 288, 288A, 290, 292, 294, 296B, 298 og 300 samt af alle strandlodderne, se Kort 1. For at sikre mod denne oversvømmelse foreslås det i forbindelse med skråningssikringen at udføre et mindre jorddige i vej rabatten med topkote i +2,3m DVR90, som vist på figur C3_1_101. Alternativt kan Gl. Strandvej hæves på denne strækning med cm. 27

32 6 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 2 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 m DVR90: Der er en konstant risiko for en mindre kysterosion langs område 2. Hvis der ikke gribes ind med kystsikring vil denne erosion med tiden underskære vejen først i den nordlige ende, hvor vejen ikke er beskyttet af strandhaver. Senere vil erosionen brede sig mod syd og erodere strandhaverne. Alle strandlodderne oversvømmes i Område 2. I den nordlige del, hvor der ikke findes beskyttende strandhaver i dag vil vejen desuden blive oversvømmet af vand fra brydende bølger i dette scenarie. Vandet vil løbe på vejen og oversvømme den midterste og nordlige del af vejen i område 2, se kort Forslag 1: Minimumsløsning uden etablering af nye strandhaver Dette forslag indeholder: (1) en sikring af skråningen mod vejen og skråningen foran strandhaverne, (2) en sandfodring samt (3) to pynter A og B og en 10 høfder til at holde på sandet. Minimumsløsningen indeholder ikke etablering af nye strandhaver. (1) Skråningssikring Det foreslås at sikre skrænten langs Område 2 efter de retningslinere der er angivet i figur 6.2. (a) Principper for beskyttelse af kyst uden strandhaver, se tegning C3_3_112 (b) Principper for beskyttelse af kyst med strandhaver, se tegning C3_3_110 Figur 6.2. Principper for sikring af kystskråningen i område 2. 28

33 I områder uden strandhave føres skråningsfoden helt ned til strandniveau. I disse områder skal topkoten af skråningen øges med et tillæg for bølger for at reducere bølgernes overløb til vejen til et rimeligt niveau. Det foreslås at tillægget sættes til 0,6 af bølgehøjden på 1m. Dvs. topkoten af beskyttelsen når op på 1,6m +0,6m = +2,2mDVR90. Sikringen mod oversvømmelse kan alternativt sikres ved at hæve vejens topkote med ca cm over en 150 m lang strækning. I områder med strandhaver opdeles skrænten principielt i to dele: en del, der beskytter vejen mod erosion og oversvømmelse og en anden del, der beskytter strandhaven mod erosion. Udformningen af den eksisterende skræntbeskyttelse varierer meget fra strandlod til strandlod, som det fremgår af beskrivelsen af den eksisterende kystbeskyttelse i Kapitel 3. Der er et udtalt ønske om at bevare det eksisterende varierede præg. Det betyder, at der under den videre projektering skal ske en individuel tilpasning af principperne fra figur 6.2 til sikringen af hvert strandlod således, at beskyttelsen yder den nødvendige sikring af strandlodden og de bagvedliggende ejendomme. Desuden skal den individuelt tilpassede skræntbeskyttelse for hvert strandlod hænge sammen på langs af kysten således, at der ikke kan ske erosion eller oversvømmelse i overgangen mellem de enkelte lodder. (2) Høfder og Strandfordring som integreret del af minimumsløsningen I tilknytning til skræntsikringen udføres der som en integreret del af minimumsløsningen en strandfordring langs hele Område 2 som vist på figur 6.3 og tegning C3_1_101. Figur 6.3: Strandfodring med pynter og høfder i Område 2, se tegning C3_1_

34 Denne strandfodring har til formål at skabe en 5-10 m bred stabil strand, som kan sikre stenkastningen mod underskæring. Strandfordringen aftrappes henholdsvis ind i område 1 og 3 over en længde af ca. 50m. For at reducere sand tabet bruges der groft sand med en middelkornkurve på ca. 0,5 mm. For yderligere at holde på sandet udføres høfder som vist på tegning C3_1_101. De to pynter A og B på ca. 20 m har til formål på længere sigt at øge strandbredden, mens de kortere høfder på ca. 15m, der ligger med en afstand af ca. 30 m, skal holde på sandet ud for det enkelte strandlod. Den endelige høfdeplacering kan justeres lidt så den f.eks. tilpasses eksisterende høfder og skel Forslag 2: Minimum med sikring af 5m brede strandhaver til alle Dette forslag indeholder en sikring af minimum 5 m brede strandhaver langs alle strandlodder i Område 2. Strandhaverne langs parcellerne nr. 169 og har alle i dag enten ingen strandhaver eller strandhaver med en bredde mindre end 5 m. På figur 6.4 vises principper for kystbeskyttelse som inkluderer strandhaver med en bredde på 5 m. Figur 6.4: Principskitse for etablering af erosionsbeskyttede strandhaver, se Tegning C3_3_ Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er ingen principiel forskel mellem beskyttelsen mod erosion i scenarie 1 og scenarie 2. Det er kun top koten på skråningen/diget langs vejen som skal øges med 30 cm til +2,6m DVR90, se figur 6.2. Alle strandlodderne oversvømmes i Område 2. Den midterste og nordlige del af vejen oversvømmes direkte fra havet som vist på Kort 2. Desuden oversvømmes grundene på Gl. Strandvej med nr:280 og

35 Sikringen mod oversvømmelse kan alternativt sikres ved at hæve vejens topkote med ca cm over en 260 m lang strækning. Alle andre dele er uforandret herunder sandfodringen, pynter og høfder. 31

36 7 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 3 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er ingen umiddelbare risici for kysterosion eller oversvømmelse af bygninger i Område 3 i dette scenarie, se kort Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er ingen umiddelbare risici for kysterosion og risiko for oversvømmelse med undtagelse af enkelte bygninger beliggende i den nordlige del Område 3 for dette scenarie, se kort 3. Analyser af højdeforholdene mellem Område 1 og 3 viser, at der er ingen risici for at evt. oversvømmelse i Område 3 kan forplante sig til de to andre områder. Strategien for dette område vil være at henvende sig til disse få grundejere og drøfte muligheder for individuel beskyttelse af disse ejendomme. 32

37 8 ØKONOMISKE OVERSLAG Der er estimeret følgende økonomiske nøgletal for de to scenarier: 8.1 Scenarie 1 Følgende økonomiske budgettal er estimeret i prisniveau 2. kvartal 2013 eksklusive moms og under den forudsætning af samlet udførelse af alle anlægsarbejder: Antal/mængde Enhedspris Total Total Vedligeholdelse Kystbeskyttelsesdel Projekt Årlig 2% kr kr kr kr Korte høfder, 15 m Pynt A, 20 m Ombygning af eksisterende høfde til Pynt B Strandfodring med groft materiale års sandfodring fra søen med sand fra havneoprensning*) Højvands- og kystbeskyttelse uden haver i Område 2 **) Højvands- og kystbeskyttelse langs eksisterende haver i Område 2 ***) Højvands-og kystbeskyttelse langs eksisterende haver i Område 1 ***) Total uden nye haver, inklusive ca. 30 % til mobilisering og projektering Kystbeskyttelse med 5 m bred ny have langs 125 m strand ****) Total med nye haver langs 125 m kyst, inklusive ca. 30% til mobilisering og projektering Priser eksklusive moms *) Prisen er behæftet med usikkerhed, skal forhandles med uddybningsfirma. **) Prisen er et overslag på konstruktion af den på Tegning C3_3_112 viste beskyttelse. ***) Prisen er en gennemsnitlig overslagspris for tilpasning af havernes beskyttelse efter principperne i tegning C_3_110. ****) Prisen er beregnet for etablering af 5 m bred have efter principperne i tegning C_3_111. Tabel 8.1: Økonomiske overslag Scenarie 1. Det fremgår at den samlede pris er 3,4 mio. kr. for det samlede projekt uden nye haver og 3,6 mio. hvis der inkluderes nye 5 m brede haver langs 125 m af stranden i den nordlige del af Område 2. Hvis kommunen finansierer 1/3, som foreslået i næste kapitel, svarer det til at grundejerne tilsammen skal financierer 2,2-2,4 mio. kr. Forslag til fordeling mellem grundejerne er præsenteret i næste Kapitel. De årlige driftsomkostninger, som er sat til 2% af anlægsomkostninger, beløber sig til ca. i alt 170,000, hvilket inkluderer 100,000 kr. til en årlig strandfodring med uddybningsmateriale fra Nivå Havn. 1/3 af driftsomkostningerne dækkes af Kommunen. 8.2 Scenarie 2 Følgende økonomiske nøgletal er estimeret for Scenarie 2: 33

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn En Kap. 1A sag rejst af Fredensborg Kommune Ved Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen Fredensborg Kommune Sletten Havn Fredensborg Humlebæk Nivå

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Kystsikring Halsskov Informationsmøde for interessekendegivelse Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse Dagens program 12:00 Velkomst - Hvorfor er vi her i dag? 12:05 Hvad er der sket? Hvor er vi nu? Hvad

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgningomtilladelsetilkystbeskyttelse Detteansøgningsskemabenyttesvedansøgningomtilladelsetiletableringellerrenoveringafkystbeskyttelse. Huskatlæsevejledningenpåside7,førskemaetudfyldes. Eventuellespørgsmåltilansøgningsskemaogvejledningrettestilkystdirektoratetpåtlf.nr.99636363ellerviae

Læs mere

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008

Digelaget Vejlby Fed. Vejlby Fed. Kystteknisk vurdering. Juni 2008 Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk vurdering Juni 2008 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Digelaget Vejlby Fed Vejlby Fed Kystteknisk

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE

PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE AUGUST 2013 KYSTBESKYTTELSE GRIBSKOV PILOTPROJEKT FOR SANDFODRING I GRIBSKOV KOMMUNE TILBUD ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30

Erosionsatlas. Metodeudvikling. Pilotprojekt for Sjællands nordkyst. 11813256 erosionsatlas-final.docx / abh.be / 2013-01-30 Erosionsatlas Metodeudvikling og Pilotprojekt for Sjællands nordkyst This project was delivered under the DHI Business Management System certified by DNV to be in compliance with ISO 9001: Quality Management

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder.

Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 Anlæg af en lystbådehavn øst for den eksisterende gamle bølgebryder. Liseleje havn A. M. B. A. Side 1 af 7 1. Grundlag. Efterfølgende VVM- analyse er udarbejdet for selskabet Liseleje havn A.M.B.A. som er oprettet med henblik på at anlægge en lystbådehavn på Nordsjællands

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Jane Torpegaard Andersen og Morten Kvistgaard Vesterbrogade 36, 3 1620 København V Kystdirektoratet J.nr. 11/00608-103 Ref. Ilse Gräber 16-06-2015 Tilladelse til skråningsbeskyttelse og kompenserende fodring

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden

Læs mere

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Liseleje 12. juli 2015 Referat af generalforsamling den 6. juni 2015 Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Deltagere 22 deltagere og dertil kommer bestyrelsen Fra bestyrelsen er mødt: Frits Thaulow

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund Miljøministeriets afgørelse Afgørelse i sag om klage over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til bevarelse

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 Udgivelsesdato : 26. maj 2014 Revision : 1 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret : RUD

Læs mere

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT

STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT STORMFLODSMØDE DEN 20. MAJ I JYLLINGEHALLEN REFERAT Borgmester Joy Mogensen indledte mødet: Mødet i dag er en opfølgning på det første møde efter Bodil i januar. Bodil har givet os fire store kampe at

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST

Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse. Skitseprojekt. Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Side 1 Skitseprojekt for løsninger til sikring af Inderfjorden mod oversvømmelse Skitseprojekt Maj 2014 FÆRDIGT UDKAST Udgivelsesdato : 15. maj 2014 Revision : 0 Projekt : 30.6792.09 Udarbejdet : DOR Kontrolleret

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning........................................................................4

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å

Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering af mulige løsninger for afløb med faunapassage fra Gyrstinge Sø til Ringsted Å Gennemgang og vurdering Scenarie A. Opdatering i forhold til sagsfremstilling den 18. Maj 2015. Der

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

ICZM scenarier for Sydlollands kyst

ICZM scenarier for Sydlollands kyst Region Sjælland Lolland Kommune ICZM scenarier for Sydlollands kyst Slutrapport, 30. januar 2012 Januar 2012 SUSCOD LOLLAND Forsidebillede: Amager strand som eksempel på hvordan kysten kunne udvikles langs

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. Folketingets Ombudsmand. Gammeltorv 22. 1457 København K. Skagen d. 15 juni 2014 Our ref.

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger.

Forvaltningens anbefalinger er placeret løbende i notatet under de enkelte afsnit. Der er i alt 15 anbefalinger. NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 2) By, Kultur og Miljø Miljø Sagsnr. 217972 Brevid. 2027981 Ref. JNAL / 8LD NOTAT - Redegørelse og anbefalinger til sikring mod stormflod 8. januar 2015 Byrådet vedtog

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Indsigelsesskema lokalplan 2013-9 Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund

Indsigelsesskema lokalplan 2013-9 Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund Indsigelsesskema lokalplan 2013-9 Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund Indsigelser til Forslag til lokalplan nr. 2013-9 Sommerhusområdet Hesseløje/Fruerlund Sag nr. 01.02.05-P16-11-11 Høringsperiode: 15.10.2013

Læs mere

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010

Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Skybrud i Kokkedal d. 14/8-2010 Iagttagelser af problemer med Oversvømmelser i foreningens område. Ved bestyrelsesmedlem: Torben Strange Jensen Grundejerforeningens område: Drosselvænget Den Spanske Plads

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk Næstved Varmeværk A.m.b.a. Tracégennemgang og anlægsbudget Beslutningsnotat August 2013 Udarbejdet af Aaen Rådgivende Ingeniører A/S for Næstved Varmeværk

Læs mere

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2

Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Notat Emne: Til: Kopi til: Lystrup, Aarhus Kommune - Klimatilpasning Forsyningssekretariatet Aarhus Kommune Den 15. april 2014 Alternativt klimatilpasningsprojekt for Lystrup, Aarhus Kommune del 2 Aarhus

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Vejledning til Lov om kystbeskyttelse

Vejledning til Lov om kystbeskyttelse Vejledning til Lov om kystbeskyttelse 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indhold 1. Indledning 3 2. Kystbeskyttelseslovens formålsparagraf 7 3. Ansvar for kystbeskyttelse, tilladelse

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015:

Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referat fra dialog møde med lodsejere fra Hou Nordstrand. Afholdt på Fredensvej 1 5900 Rudkøbing 6. februar 2015: Referent Astrid Ejlersen (AE). Mødets program: 1) Velkommen ved Langeland Kommune 2) Præsentation

Læs mere

Orientering om køkkenmodernisering

Orientering om køkkenmodernisering Orientering om køkkenmodernisering Afdelingsbestyrelsen og 3B ønsker med denne orientering at beskrive mulighederne for individuel køkkenmodernisering i Måløv Parks boliger. Vi vil ligeledes redegøre for

Læs mere

Invitation/program. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september

Invitation/program. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september Invitation/program 2013 Køge, 11. og 12. september Erfaringer Risikokort Kysterosion Klimaplaner 2 Invitation til Dansk Kystkonference 2013 De danske kyster er et komplekst samlingssted for naturprocesser

Læs mere

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015

Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Sag nr. 04.18.00-P20-1-15 26-01-2015 Side 1. Referat fra borgermøde om kystsikring og kysterosion 21. januar 2015 Borgmester bød alle velkommen til informationsmøde

Læs mere

Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni 1999. Per Roed Jacobsen.

Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner. Juni 1999. Per Roed Jacobsen. Oversigt over luvsidetilsanding og oprensninger omkring havne- og kystkonstruktioner Juni 1999 Klient Klients kontaktperson Kystinspektoratet Per Roed Jacobsen Projekt Projekt Nr. Luvsidetilsanding i Danmark

Læs mere

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014

Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 Beretning 2014 for Rågeleje Kystsikringslag Vest August 2014 2013/2014 blev et dramatisk år i Kystlagets historie. Vi havde en stærk storm den 28. oktober, som heldigvis var en hurtigløber. Den stærke

Læs mere

Vejledning til lov om kystbeskyttelse

Vejledning til lov om kystbeskyttelse Vejledning til lov om kystbeskyttelse 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indhold 1. Indledning 3 2. Kystbeskyttelseslovens formålsparagraf 7 3. Ansvar for kystbeskyttelse, tilladelse

Læs mere

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.

OVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1. BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Miljø, Natur og Affald. Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm ANSØGNING OM ÆNDRING AF FORLØBET AF VANDLØBET BOLBROREN- DEN IFB. ETABLERING AF NYT AFLØBSANLÆG PÅ BOLBROENGEN. Baggrund Bolbroengen

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Digesagen ved Næsby Strand

Digesagen ved Næsby Strand Til Digelag under Stiftelse (DuS) Teknik og Miljø Team Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 www.slagelse.dk Digesagen ved Næsby Strand Orientering om interessetilkendegivelsen og den videre proces Slagelse

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Referat af Ulvshale-Fællesskov Digelags ordinære generalforsamling lørdag den 28. april 2012.

Referat af Ulvshale-Fællesskov Digelags ordinære generalforsamling lørdag den 28. april 2012. 1 Referat af Ulvshale-Fællesskov Digelags ordinære generalforsamling lørdag den 28. april 2012. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Inge Feldbæk valgtes som dirigent og erklærede generalforsamlingen for lovligt

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab

Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003. I. Valg af dirigent. Bestyrelsesberetning. Behandling af forslag. Forelæggelse af årsregnskab Referat af Generalforsamlingen den 15. juni 2003 I. Valg af dirigent II. III. IV. Bestyrelsesberetning Behandling af forslag Forelæggelse af årsregnskab V. Forelæggelse af budget VI. VII. VIII. Valg af

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Fremtidens landsby Projekt: Thorsminde med afsæt i fiskeri og turisme 17. juni 2010-26. september 2013 Journalnummer: 1-33-76-23-12-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM)

Læs mere

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser

Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Muligheder og konsekvenser af klimasikring af København mod oversvømmelser Rapport Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97

Læs mere

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007.

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007. c c""'""' FNN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNNGMØLLE :i1 cifl l Grundejerforeningen "Fuglevangen" v/hr. Ervin Cortsen 3120 DroU1ingmølle 10. juni 2007. \ Kære Ervin Cortsen! Desværre var jeg ikke i stand

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S

Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Notat Oprettelsesdato: 22. oktober 2010 Udarbejdet af: Jacob Støving Sagsnummer: Likviditetsbudget 2012 - Middelfart Spildevand A/S Budget 2012 for Middelfart Spildevand A/S indeholder anlægsinvesteringer

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Invitation. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september

Invitation. Erfaringer. Risikokort. Kysterosion. Klimaplaner. Køge, 11. og 12. september Invitation 2013 Køge, 11. og 12. september Erfaringer Risikokort Kysterosion Klimaplaner 2 Invitation til Dansk Kystkonference De danske kyster er et kompleks samlingssted for naturprocesser såvel som

Læs mere

Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen

Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen Notat vedr. Renovering af taget på Søndermarkshallen Baggrund: Der er givet en anlægsbevilling på tdkk 890 til gennemførelse af renoveringsarbejdet. Anlægsbevillingen er givet på baggrund af overslag udarbejdet

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

Rammeaftale om mindre håndværksydelser

Rammeaftale om mindre håndværksydelser Rammeaftale om mindre håndværksydelser PRÆKVALIFIKATION Københavns Kommune,, udbyder i begrænset licitation med prækvalifikation Rammeaftale om mindre håndværksydelser Sted Københavns Kommune, s pladser

Læs mere

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger Vejledninger Bestemmelser og anvisninger BR10: 1.6 stk. 1 nr. 2-3 Uden byggetilladelse eller anmeldelse Uden byggetilladelse eller anmeldelse (Visse betingelser) Garager (ej integrerede), carporte, udhuse,

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Laget er oprettet i henhold til lov om digearbejder på Lolland og Falster, lov nr. 69 af 23/5 1873

Laget er oprettet i henhold til lov om digearbejder på Lolland og Falster, lov nr. 69 af 23/5 1873 1 Lagets navn er Det falsterske Digelag Laget er oprettet i henhold til lov om digearbejder på Lolland og Falster, lov nr. 69 af 23/5 1873 Digelaget omfatter alle ejendomme som efter 2 i ovennævnte lov

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

KiteGuide.dk KBH / Sjælland

KiteGuide.dk KBH / Sjælland KiteGuide.dk KBH / Sjælland Størstedelen af tiden blæser det fra S, SV og V på Sjælland. Så tager københavnerne til SVP / SydvestPynten og nordkøbenhavnerne til LYN / Lynæs, som er gode begyndersteder

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere