Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Transkript

1 Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013

2 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt af PLI Billederne på forsiden er taget d. 2. maj 2013 NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: jad@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Vandstand, bølger og kystmorfologi Vandstand Ekstrem vandstand Langtidsændring af middelvandspejlet Bølger Kystmorfologi og sedimentransport Kysten mellem Nivå havn og Sletten havn Område 1: Det sydlige område Kysten område Højdeforhold i område Område 2: Det midterste Område Kysten i område Højdeforhold i område Kysten i område Højdeforhold i område Strategi for kystplan Forventninger og krav til kystplanen Generelle krav Specifikke krav til område 1 og Overordnet beskyttelsesstrategi Forslag til kystplan for område Område 1A: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Område 1A Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Område 1B: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Område 1B Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Forslag til kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 m DVR90: Forslag 1: Minimumsløsning uden etablering af nye strandhaver Forslag 2: Minimum med sikring af 5m brede strandhaver til alle Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Forslag til kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90:... 32

4 INDHOLD 8 Økonomiske overslag Scenarie Scenarie Partsfordeling Grundlag for partsfordeling Overordnede partsfordeling Specifik partsfordeling Godkendelser og udførelse Tegningsfortegnelse: C3_1_101: Principperne af kystbeskyttelse. Oversigtsplan C3_3_110: Principper for kystbeskyttelse Forslag 1 C3_3_111: Principper for kystbeskyttelse Forslag 2 C3_3_112: Principper for kystbeskyttelse Forslag 3 Kort 1: Oversvømmelsespolygoner Område 1 Kort 2: Oversvømmelsespolygoner Område 2 Kort 3: Oversvømmelsespolygoner Område 3

5 1 INDLEDNING Fredensborg Kommunes Miljø- og Teknikudvalg besluttede at iværksætte en undersøgelse for højvandsbeskyttelse, der skal føre til en samlet plan for beskyttelsen af den ca m lange kyststrækning mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Kommune valgte i den forbindelse NIRAS til at udarbejde forslag til højvandssikring og erosionsbeskyttelse af kyststrækningen. Denne rapport er udarbejdet i henhold til den aftale som blev indgået mellem Fredensborg Kommune og NIRAS d

6 Undersøgelsen har til formål: at afdække behovet for beskyttelse på strækningen mod erosion og vandstandsstigninger. at komme med realistiske løsningsforslag der kan sikre mod erosion og vandstandsstigning samt forskønnelse af kysten. at give et overblik over de økonomiske konsekvenser for løsningsforslag med anlægs- og driftsomkostninger. at udarbejde forslag til en økonomisk fordelingsnøgle i forhold til kystgrundejerne. Undersøgelsen er delt op i to dele: 1. Forundersøgelser 2. Afrapportering af forslag til kystplan med økonomi og forslag til partsfordeling Projektet blev startet op 21. maj 2013 med møde og inspektion af stranden med Eva Hansen (Fredensborg Kommune), Niels Myrup, Ulrik Herskind (grundejere) og Jan Dietrich (NIRAS). Resultatet af forundersøgelserne blev afleveret på et møde med Projektgruppen vedr. udarbejdelsen af Kystplanen d. 28. juni På dette møde modtog NIRAS værdifuld feedback om kystens udvikling og lodsejernes forventninger til resultatet af undersøgelsen. Det blev klart på mødet, at grundejerne i den sydlige del af Område 1 (se områdeinddelingen på figur 3.1) ikke fandt, at der var noget særlig behov for at gribe ind med kystbeskyttelse, mens lodsejerne på mellemstykket (Område 2) udtrykte en vis interessere i at sikre og evt. udbygge deres strandlodder. Kommunes interesser lå i at sikre vejen og de kommunale kloak installationer i denne. Kysten blev detaljeret inspiceret af NIRAS d.5. juli 2013, hvor NIRAS også mødtes med grundejerne fra Nr. 262, 266 og 268 (alle beliggende i Område 2). 2

7 2 VANDSTAND, BØLGER OG KYSTMORFOLOGI De generelle vandstands-, bølge- og kystmorfologiske forhold for undersøgelsesområdet beskrives kort i dette kapitel. 2.1 Vandstand Ekstrem vandstand Vandstand er blevet målt over længere perioder i København, Vedbæk og Humlebæk havn. På grundlag af vandstandsstatistikker fra disse lokaliteter forventes en 20, 50 og 100 års stormflod ved Nivå i dag at nå op på henholdsvis +1,4m, +1,5m og +1,6m DVR Langtidsændring af middelvandspejlet Der foregår og vil stadig foregå en fortløbende relativ ændring af middelvandsspejlet på grund af landbevægelser siden isens afsmeltning efter sidste istid og havspejlsstigninger på grund af drivhuseffekten. Størrelsen af ændringerne i den relative havvandsstigning varierer alt efter hvilken prognose der anvendes. På klimaportalen kan man finde DMI s seneste prognose for den relative vandstandsændring skabt af klimaforandringerne over de næste 100 år, se figur 2.1. Figur 2.1: Relativ vandstandsstigning indtil år Kilde klimaportal/dmi Det fremgår at der forventes en gennemsnitlig stigning i vandstanden på mellem cm indtil år 2100 i undersøgelsesområdet. Vandstandsstigningen (uden hensyntagen til landhævning) forventes at være fordelt til år 2100 som vist på figur

8 Figur 2.2: Fordelingen af den klimabetingede vandstandsstigning over de næste 100 år. Kilde klimaportal/dmi Den forventede havspejlsstigning ligger indenfor følgende intervaller: 25 år: 5 15 cm 50 år: cm 100 år: cm Dette indebærer at i 2050 vil stormflodværdierne blive forøget med ca. 30 cm som vist i tabel Bølger Højvande indtræffer samtidigt med vinde fra V-NV, som giver fralandsvind og ikke så store bølger (max ca. 0,5m), bortset fra dønninger fra åbningen ved Helsingør. I meget sjældne tilfælde (2 gange indenfor de sidste 40 år) optræder der større bølger på ca.1m fra NØ samtidigt med højvande. I disse tilfælde udsættes stranden for større bølger, som bryder på stranden og stensætningerne langs denne. De største bølger på kysten optræder for vinde fra SØ og det indtræffer normalt samtidigt med middelvandstand eller lavvande. På grund af den lave vandstand bryder bølgerne på revlerne foran stranden og kun mindre bølger når stranden. 4

9 Tabel 2.1: Samtidig stormflod og bølgehøjder 2.3 Kystmorfologi og sedimentransport Når det blæser fra syd og nord skaber bølgerne henholdsvis nord- og sydgående sedimentransport langs kysten. Den nordgående sedimenttransport sker normalt i forbindelse med lavvande. Størstedelen af transporten forekommer på de mange revler i den ydre del af kystprofilet, som i disse situationer yder en god beskyttelse mod bølgernes nedbrydning af selve strandplanet. De små bølger, som når stranden, giver anledning til en lille men jævn transport mod nord så længe vinden er i sektoren øst til syd. Den sydgående transport foregår normalt i forbindelse med højvande. Vind fra vest stuver først vandet op i Kattegat, derefter løber det ned i Øresund, især når vinden drejer i NV. Mindre dønningsbølger vil nå stranden og give anledning til en lille transport mod syd langs stranden. I enkelte tilfælde, hvor vinder drejer videre mod NØ, kan kraftig vind i sjældne tilfælde skabe bølger, som pga. af det samtidige højvande kan løbe direkte og næsten uhindret helt ind på stranden og forårsage erosion af stensætninger og konstruktioner og en stor sydgående transport af sand på stranden. Dette sand ender til sidst i hjørnet lige nord for Nivå havn, hvor det aflejres i læ for bølgerne fra syd. Dette sandtransport mønster er illustreret på figur

10 Figur 2.3: Overordnet sediment transportmønster langs kysten I henhold til Kystdirektoratets analyse af kystens bevægelser er der i perioden 1898 til 2003 sket en tilbagerykning af den midterste og nordligste del af kyststrækningen på ca. 6-7 m over hele perioden, svarende til en tilbagerykning på ca. 0,1m per år i gennemsnit. Lige nord for Nivå Havn har havneudbygningen skabt et lavvandet området som har rykket kystlinjen frem siden Kysten forventes at være stabil i dag. Anlægget af Nivå havn har afskåret en del af sedimenttransporten fra syd ind i undersøgelsesområdet. I DHI s rapport fra 1979: Nivå Strandpark Kystteknisk Rapport forventedes det, at Nivå havn ville afskære i størrelsesordene 5-10,000 m3 sand årligt. Den akutelle oprensning i Nivå havn er i dag i størrelsesorden ca. 2-3,000m3 årligt. Oprensningen og dermed afskæringen af sandtransporten fra syd til revlerne mellem Nivå havn og Sletten Havn må forventes at give anledning til en konstant langsom erosion af det lavvandede område. En sådan erosion forventes først og fremmest at kunne mærkes på den midterste del af kysten, der ikke ligger i læ af havnene for nogle af bølgeretningerne. Reduceres bredden af det lavvandede område vil bølgerne mere uhindret kunne angribe kysten og give anledning til erosion. Vandstanden på det fladvandede område vil stige med den stigende generelle vandstand skabt af klimaforandringerne. I 2050 vil vanddybden ifølge den seneste prognose være 30cm højre end i dag. Hvis det lavvandede område ud for kysten ikke tilføres nyt sediment vil vanddybderne stige tilsvarende med 30 6

11 cm. En sådan dybdeforøgelse vil indebære at kysten eksponeres for større bølger fra alle bølgeretninger. Dette kan betyde at den konstaterede tendens til erosion på den midterste del vil øges. 7

12 3 KYSTEN MELLEM NIVÅ HAVN OG SLETTEN HAVN Undersøgelsesområdet beskrives kort i dette kapitel. Området er inddelt i 3 hovedområder: Det sydlige område omfattende ejedommene: Gammel Strandvej nr og (område 1) Det midterste område omfattende ejendommene nr og 250A- 272A. (område 2) Det nordlige område: nr A samt Peder Mads Strand (område 3) Hvert område behandles for sig i det følgende. Peder Mads Strand 8

13 Figur 3.1: Inddeling af undersøgelsesområdet i et sydligt (Område 1), et midt område (Område 2) og et nordligt område (Område 3). 9

14 3.1 Område 1: Det sydlige område Strandens udseende og højdeforhold beskrives kort i dette afsnit Kysten område 1 Stranden lige nord for Nivå havn er bred og godt beskyttet mod bølger fra syd af Nivå havn og et ca. 150m bredt lavvandet område. Der er bevoksede klitter, der beskytter baglandet mod højvande og bølger fra nord til en kote af ca. +1.7m DVR90, lidt lavere i den sydlige ende. Ejendommene er yderligere beskyttet af et kyst parallelt dige, som delvist beskytter ejendommene mod oversvømmelse op til ca. kote +2,0m DVR90, se også højdekort Figur 3.5. Enkelte steder er digebeskyttelsen lavere eller ikke helt intakt og det anbefales at kontrollere krone koten med henblik på at konstatere det aktuelle beskyttelsesniveau. Stikvejen Strandvænget er beliggende i kote DVR90 og der kan derfor strømme vand ind i området nord for Strandvænget gennem havnen, se Figur 3.2. Figur 3.2: Strandvænget Området blev tilført store mængder sand under stormen fra NØ i 2010, se Figur

15 Figur 3.3: Store mængder sand deponeret efter stormen i 2010, foran matrikel 2h samt 2ab. Lidt længere mod nord falder topkoten på Strandvejen over en kortere strækning til mellem +1,5 til +1,9m DVR90 og de bagvedliggende huse risikerer her på længere sigt at blive oversvømmet under stormflod, se Figur 3.4.Særligt udsat er nr , men hele strækket ligger udsat. Figur 3.4: Billede af det lave område, Gl. Strandvej

16 Ophobning af tang indtræffer under perioder med østlige vinde og lavvande, se billede på forside. Tangen forsvinder normalt igen ved højvande og vestenvind Højdeforhold i område 1 Højdemodel over området ses i Figur 3.5. Husene lige nord for Strandvænget ligger i kote m DVR90, hvor særligt husene nær den sydøstlige ende af Strandvænget ligger udsat. Fra Strandvænget og nordover, ca. 130m ligger et dige i kote +1.7 mdvr90 og beskytter Gl. Strandvej samt Strandvænget 3-9 mod højvande fra søsiden. Gl. Strandvej ligger i kote +2.0m DVR90 ud for nr. 274 og falder til kote +1.5m DVR90 ud for nr. 286 for derefter at stige til +1.8m DVR90 ud for nr Langs strækket ligger mange haver og enkelte huse under kote +1.9 og enkelte endog under kote +1.6m DVR90. 12

17 Figur 3.5: Højdemodel, område 3. Koter i DVR Område 2: Det midterste Område Strandens udseende og højdeforhold beskrives kort i dette afsnit Kysten i område 2 Kysten fra den eksisterende høfde, som beskytter en større udløbsledning (se Figur 3.6) starter relativt bred (17-18 m fra vejen) i syd, og smaller ind længere mod nord, hvor der kun er omkring 5 m kyst tilbage. 13

18 Figur 3.6: Billede af eksisterende høfde/udløb ud for nr Langs hele strækningen er der en række varierende private kystsikringsforanstaltninger, heriblandt mindre høfder på 2-10 m, parallelt placerede sten og gamle trækonstruktioner, som vist med eksempler i Figur 3.7 samt Figur 3.8. Figur 3.7: Små høfder samt parallelle sten, ud for nr. 270 nordover. 14

19 Figur 3.8: Gamle træpæle, ud for nr. 260, nordover. Flere steder, særligt på den midterste del af strækket er flere store sten lagt ud, og fungerer som et glacis for at beskytte de bagvedliggende strandhaver, som vist i Figur 3.9. Figur 3.9: Store sten lagt inde på stranden, for at beskytte bagvedliggende strandhaver, billede taget ud for nr

20 Foran nr. 266 er en gammel strandpavillon, denne er under tidligere storme blevet oversvømmet og beskadiget. Pavillonen ligger i kote +1.3m DVR90. Se Figur Nord for nr. 266 bliver kysten smallere, og på nær en enkelt terrasse foran nr. 262 er der ikke samme karakter af strandhaver på den nordlige del at strækket. Særligt her er den bagvedliggende vej udsat for bølger, hvilket bl.a. illustreres af at det eksisterende stenglacis med årene er blevet eroderet næsten helt frit, og dermed er særdeles udsat. Se Figur 3.11 Figur 3.10: Strandpavillon og terrasse foran nr

21 Figur 3.11: Eksisterende stenglacis, billede taget foran nr. 256 mod syd. I den nordlige del af området, hvor vejen drejer ind i landet er en støbt betonvæg, beskyttet af en kraftig stenkastning, som vist i Figur Figur 3.13 viser den store mængde erosion denne beton/stenkonstruktion har forårsaget nord for nr Passage langs dette stræk er i dag vanskeligt. Figur 3.12: Betonvæg, beskyttet af solid stensætning, foran nr. 167, mod syd. 17

22 Figur 3.13: Læsideerosion nord for betonvæg og stenkastning ved nr Højdeforhold i område 2 Område 2 ligger bedre beskyttet mod oversvømmelse end område 1, men særligt strækningen fra nr. 254 til 266 ligger tæt på grænsen for oversvømmelse ved en 100-års stormflod kombineret med klimatilpasning. 18

23 Figur 3.14: Højdemodel, område 2. Koter i DVR90. 19

24 3.2.3 Kysten i område 3 I nord ligger den offentlige strand Peder Mads Strand, som tidligere har fungeret som fiskernes stejleplads og som i dag vedligeholdes af Naturstyrelsen (billede A) og i udkanten ses en delvist ødelagt udløbsledning (billede B). Endelig afsluttes mod nord med en gangsti rundt om Slettenhus. Stien er beskyttet med Gabioner, der er metalnet fyldt med mindre sten, afsluttet pænt med vedligeholdt stenkastning på ydersiden (billede C). A: Peder Mads Strand, gammel stejleplads B: Beskadiget overløbsledning C: Kystbeskyttelse ud for Slettenhus i god stand Figur 3.1: Billeder fra området. Billederne er taget 2. maj

25 3.2.4 Højdeforhold i område 3 Område 3 er ikke videre udsat for højvandshændelser, dog er der enkelte grunde, hvor en lokal højvandssikring kunnne overvejes (primært nr ), se Figur Figur 3.15: Højdemodel område 3. Koter i DVR90. 21

26 4 STRATEGI FOR KYSTPLAN I dette kapitel præsenteres forslag til strategi for kystplanlægningen af kysten mellem Nivå Havn og Sletten Havn. Grundejernes og kommunens ønsker, forventninger og krav til den kommende kystplan er kort gennemgået i det følgende. Derefter er der på dette grundlag ridset en strategi op for beskyttelse. 4.1 Forventninger og krav til kystplanen Generelle krav På grundlag af møderne med projektgruppen samt de detaljerede inspektioner af kysten herunder samtaler med grundejere har NIRAS formuleret følende kravspecifikationer til kystplanen: Der ønskes ingen strandpark. Ingen ønske om at forberede den offentlige adgang langs stranden Udbygning af stranden ud i vandet bør begrænses og udføres kun i de tilfælde, hvor den indgår som en vigtigt element i kyst- og højvandsbeskyttelsen. Der ønskes højvandsløsninger, der er individuel tilpasset den enkelte grundejer. Strandlodderne på vandsiden af Gammel Strandvej er meget forskelligt udnyttet og fremstår med forskellige individuelle præg, som det fremgår af beskrivelsen af kysten i Kapitel 3. Denne individualitet ønskes ikke ændret. Kystplanen ønskes skitseret for to forskellige højvandsbeskyttelsesscenarier: o o Scenarie 1: 100 år i dag, der svarer til en højvandskote på +1,60m DVR år i år 2050, der svarer til en højvandskote på +1,90m DVR Specifikke krav til område 1 og 2 På figur 4.1 er vist et typisk snit gennem en grund beliggende i Område 1 og 2 fra ejendommen gennem vej, strandlod og ud mod Øresund. Snittet viser, at ejendommene ligger i kote + 2,1 til 2,5m DVR90, vejen har topkote mellem +1,6 og+2,2m DVR90. Derefter er der en skråning normalt beskyttet med sten; skråningen fører ned til et plateau i ca. kote +1,1m til +2,0mDVR90, hvor der er indrettet en strandhave/terrasse eller lignede opholdssted. Strandhavernes bredde varierer langs området med de bredeste strandhaver i syd på op til 15 m til slet ingen haver i den nordlige ende af område 2. 22

27 Fra strandhaven er der ca. 1 m høj skråning ned til en meget small 0-5 m bred strand. Figur 4.1: Typisk kyst profil Flere beboer har udtrykt ønske om at der tages hensyn til forskelligheden langs kysten ved renoveringen af kystbeskyttelsen. Desuden har beboere uden strandhave ønsket at der skabes minimum en 5 m bred strandhave ud for alle parceller. 4.2 Overordnet beskyttelsesstrategi På baggrund af ønsker og kravene omtalt i forrige afsnit er der udviklet følgende overordnet strategi for de tre områder, se figur 4.2: Generel sandfodring: Med henblik på at imødegå erosion af det fladvandede område samt have sediment kapacitet til at opbygge området i takt med de generelle vandstandsstigning foreslås det at det rene sand der oprenses fra sejlrenderne i Nivå og Sletten Havn pumpes ind på området. Område 1: Område 1 underopdeles i to områder 1A og 1B. I område 1A er der ingen risiko for erosion. Der er risiko for oversvømmelse af området via Nivå Havn hen over Strandvænget. Mht. til at vurdere risici for oversvømmelse fra havet bør der foretages der en kontrol af dige koter rundt i området med henblik på at bestemme det akutelle beskyttelsesniveau og derefter beslutte om evt. reparationer og/eller justeringer af diger er krævet. I område 1B er der risiko for erosion af strandhaverne lige syd for pynten B, se figur 6.3. Skråningsbeskyttelsen mod strandhaverne bør gennemgås og beskyttelsesniveauet kontrolleres og evt. opgradering udføres så det opfylder de kravene. For at imødegå erosionen kan der tilføres sand som vist på figur

28 Figur 4.2: Overordnet strategi for de tre delområder. De røde trekanter i område 2 symboliserer en pynt, mens de blå står for mindre høfder og skråningsbeskyttelse. Mellem høfderne og i overgangen til henholdsvis Område 1 og 3 fordres med groft sand, som er vist med gul farve på figuren. Der er desuden risiko for oversvømmelse af Gl. Strandvej i dette område, se figur 3.5, hvilket kræver, at der udføres et dige langs vejen alternativt hæves vejen så den kan fungerer som dige. Område 2: I område 2 handler det om at sikre vejen mod nedbrydning samt baglandet mod oversvømmelse. I dette område benyttes en kombination af: Stenkastninger/mure til at sikre kystskråningen langs vejen mod erosion fra bølgerne og suppleret med jorddiger mod oversvømmelser fra stormflod. Skråningssikring mod bølgeangreb af strandhaverne. Sikring af en stabil forstrand med høfder og sandfodring til at beskytte stenkastningen mod underskæring under bølgeangreb fra NØ med samtidigt højvande. De mindre høfderne på figur 4.2 kan i udelades, men det indebærer, at sandet på stranden kan vandre uhindret fra midten af området mod enten den ene eller den anden af de to pynter ( røde signaturer på figuren) afhængig af den aktuelle bølgeretning. De små høfder vil bedre kunne holde på sandet ud for de enkelte lodsejere og sikre stranden her. 24

29 Område 3: I dette område er der antageligt blot tale om at sikre enkelte udsatte ejendomme mod oversvømmelse. I overgangen fra Område 2 udføres strandfodring for at imødegå eventuel erosion nord for pynten som illustreret i figur

30 5 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 1 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område 1. Området er inddelt i to del områder 1A og 1B. 5.1 Område 1A: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er minimal risiko for kysterosion i området. Der kan ske oversvømmelse via Nivå Havn af grundene på Strandvænget nr.3, 5, 7 og 9 og Gl. Strandvej nr. 171 og 175 samt alle strandlodderne, se Kort nr. 1. Oversvømmelsen kan undgås ved at hæve koten på Strandvænget til kote - 1,60m DVR. 5.2 Område 1A Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er minimal risiko for kysterosion i området. Der kan ske oversvømmelse via Nivå Havn af grundene på Strandvænget nr.3, 5, 7 og 9 og Gl. Strandvej nr. 171, 173, 175, 177, 179 og 181, se Kort nr. 1. Oversvømmelsen kan undgås ved at hæve koten på Strandvænget til kote - 1,90m DVR. 5.3 Område 1B: Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er en lille risiko for kysterosion i området lige syd for Pynt B under nordlige storme. Det foreslås derfor at foretage en strandfodring i dette område som vist på tegning C3_1_101 og figur 6.3. Desuden bør sikringen af strandhaverne checkes og evt. opgraderes efter retningslinierne angivet for Område 2, således at den samlede beskyttelse sikres Der kan ske oversvømmelse af grundene på Gl. Strandvej nr. 280, 286, 288, 290, 292 og 298 samt alle strandlodderne, se Kort 1. For at sikre mod denne oversvømmelse foreslås det i forbindelse med skråningssikringen at udføre et mindre jorddige i vej rabatten med topkote i +2,0m DVR90, som vist på figur C3_1_101. Alternativt kan Gl. Strandvej hæves på denne strækning med cm. 5.4 Område 1B Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er en lille risiko for kysterosion i området lige nord for Pynt B under nordlige storme. Det foreslås derfor at foretage en strandfodring i dette område som vist på tegning C3_1_101. Desuden bør sikringen af strandhaverne checkes og evt. opgraderes efter retningslinierne angivet for Område 2, således at den samlede beskyttelse sikres 26

31 Der kan ske oversvømmelse af grundene på Gl. Strandvej nr. 278, 280, 286, 288, 288A, 290, 292, 294, 296B, 298 og 300 samt af alle strandlodderne, se Kort 1. For at sikre mod denne oversvømmelse foreslås det i forbindelse med skråningssikringen at udføre et mindre jorddige i vej rabatten med topkote i +2,3m DVR90, som vist på figur C3_1_101. Alternativt kan Gl. Strandvej hæves på denne strækning med cm. 27

32 6 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 2 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 m DVR90: Der er en konstant risiko for en mindre kysterosion langs område 2. Hvis der ikke gribes ind med kystsikring vil denne erosion med tiden underskære vejen først i den nordlige ende, hvor vejen ikke er beskyttet af strandhaver. Senere vil erosionen brede sig mod syd og erodere strandhaverne. Alle strandlodderne oversvømmes i Område 2. I den nordlige del, hvor der ikke findes beskyttende strandhaver i dag vil vejen desuden blive oversvømmet af vand fra brydende bølger i dette scenarie. Vandet vil løbe på vejen og oversvømme den midterste og nordlige del af vejen i område 2, se kort Forslag 1: Minimumsløsning uden etablering af nye strandhaver Dette forslag indeholder: (1) en sikring af skråningen mod vejen og skråningen foran strandhaverne, (2) en sandfodring samt (3) to pynter A og B og en 10 høfder til at holde på sandet. Minimumsløsningen indeholder ikke etablering af nye strandhaver. (1) Skråningssikring Det foreslås at sikre skrænten langs Område 2 efter de retningslinere der er angivet i figur 6.2. (a) Principper for beskyttelse af kyst uden strandhaver, se tegning C3_3_112 (b) Principper for beskyttelse af kyst med strandhaver, se tegning C3_3_110 Figur 6.2. Principper for sikring af kystskråningen i område 2. 28

33 I områder uden strandhave føres skråningsfoden helt ned til strandniveau. I disse områder skal topkoten af skråningen øges med et tillæg for bølger for at reducere bølgernes overløb til vejen til et rimeligt niveau. Det foreslås at tillægget sættes til 0,6 af bølgehøjden på 1m. Dvs. topkoten af beskyttelsen når op på 1,6m +0,6m = +2,2mDVR90. Sikringen mod oversvømmelse kan alternativt sikres ved at hæve vejens topkote med ca cm over en 150 m lang strækning. I områder med strandhaver opdeles skrænten principielt i to dele: en del, der beskytter vejen mod erosion og oversvømmelse og en anden del, der beskytter strandhaven mod erosion. Udformningen af den eksisterende skræntbeskyttelse varierer meget fra strandlod til strandlod, som det fremgår af beskrivelsen af den eksisterende kystbeskyttelse i Kapitel 3. Der er et udtalt ønske om at bevare det eksisterende varierede præg. Det betyder, at der under den videre projektering skal ske en individuel tilpasning af principperne fra figur 6.2 til sikringen af hvert strandlod således, at beskyttelsen yder den nødvendige sikring af strandlodden og de bagvedliggende ejendomme. Desuden skal den individuelt tilpassede skræntbeskyttelse for hvert strandlod hænge sammen på langs af kysten således, at der ikke kan ske erosion eller oversvømmelse i overgangen mellem de enkelte lodder. (2) Høfder og Strandfordring som integreret del af minimumsløsningen I tilknytning til skræntsikringen udføres der som en integreret del af minimumsløsningen en strandfordring langs hele Område 2 som vist på figur 6.3 og tegning C3_1_101. Figur 6.3: Strandfodring med pynter og høfder i Område 2, se tegning C3_1_

34 Denne strandfodring har til formål at skabe en 5-10 m bred stabil strand, som kan sikre stenkastningen mod underskæring. Strandfordringen aftrappes henholdsvis ind i område 1 og 3 over en længde af ca. 50m. For at reducere sand tabet bruges der groft sand med en middelkornkurve på ca. 0,5 mm. For yderligere at holde på sandet udføres høfder som vist på tegning C3_1_101. De to pynter A og B på ca. 20 m har til formål på længere sigt at øge strandbredden, mens de kortere høfder på ca. 15m, der ligger med en afstand af ca. 30 m, skal holde på sandet ud for det enkelte strandlod. Den endelige høfdeplacering kan justeres lidt så den f.eks. tilpasses eksisterende høfder og skel Forslag 2: Minimum med sikring af 5m brede strandhaver til alle Dette forslag indeholder en sikring af minimum 5 m brede strandhaver langs alle strandlodder i Område 2. Strandhaverne langs parcellerne nr. 169 og har alle i dag enten ingen strandhaver eller strandhaver med en bredde mindre end 5 m. På figur 6.4 vises principper for kystbeskyttelse som inkluderer strandhaver med en bredde på 5 m. Figur 6.4: Principskitse for etablering af erosionsbeskyttede strandhaver, se Tegning C3_3_ Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er ingen principiel forskel mellem beskyttelsen mod erosion i scenarie 1 og scenarie 2. Det er kun top koten på skråningen/diget langs vejen som skal øges med 30 cm til +2,6m DVR90, se figur 6.2. Alle strandlodderne oversvømmes i Område 2. Den midterste og nordlige del af vejen oversvømmes direkte fra havet som vist på Kort 2. Desuden oversvømmes grundene på Gl. Strandvej med nr:280 og

35 Sikringen mod oversvømmelse kan alternativt sikres ved at hæve vejens topkote med ca cm over en 260 m lang strækning. Alle andre dele er uforandret herunder sandfodringen, pynter og høfder. 31

36 7 FORSLAG TIL KYSTPLAN FOR OMRÅDE 3 Strategien omtalt i kapitel 4 er brugt til at udvikle følgende kystplan for område Scenarie 1: Vandstand = +1,60 mdvr90: Der er ingen umiddelbare risici for kysterosion eller oversvømmelse af bygninger i Område 3 i dette scenarie, se kort Scenarie 2: Vandstand = +1,90 mdvr90: Der er ingen umiddelbare risici for kysterosion og risiko for oversvømmelse med undtagelse af enkelte bygninger beliggende i den nordlige del Område 3 for dette scenarie, se kort 3. Analyser af højdeforholdene mellem Område 1 og 3 viser, at der er ingen risici for at evt. oversvømmelse i Område 3 kan forplante sig til de to andre områder. Strategien for dette område vil være at henvende sig til disse få grundejere og drøfte muligheder for individuel beskyttelse af disse ejendomme. 32

37 8 ØKONOMISKE OVERSLAG Der er estimeret følgende økonomiske nøgletal for de to scenarier: 8.1 Scenarie 1 Følgende økonomiske budgettal er estimeret i prisniveau 2. kvartal 2013 eksklusive moms og under den forudsætning af samlet udførelse af alle anlægsarbejder: Antal/mængde Enhedspris Total Total Vedligeholdelse Kystbeskyttelsesdel Projekt Årlig 2% kr kr kr kr Korte høfder, 15 m Pynt A, 20 m Ombygning af eksisterende høfde til Pynt B Strandfodring med groft materiale års sandfodring fra søen med sand fra havneoprensning*) Højvands- og kystbeskyttelse uden haver i Område 2 **) Højvands- og kystbeskyttelse langs eksisterende haver i Område 2 ***) Højvands-og kystbeskyttelse langs eksisterende haver i Område 1 ***) Total uden nye haver, inklusive ca. 30 % til mobilisering og projektering Kystbeskyttelse med 5 m bred ny have langs 125 m strand ****) Total med nye haver langs 125 m kyst, inklusive ca. 30% til mobilisering og projektering Priser eksklusive moms *) Prisen er behæftet med usikkerhed, skal forhandles med uddybningsfirma. **) Prisen er et overslag på konstruktion af den på Tegning C3_3_112 viste beskyttelse. ***) Prisen er en gennemsnitlig overslagspris for tilpasning af havernes beskyttelse efter principperne i tegning C_3_110. ****) Prisen er beregnet for etablering af 5 m bred have efter principperne i tegning C_3_111. Tabel 8.1: Økonomiske overslag Scenarie 1. Det fremgår at den samlede pris er 3,4 mio. kr. for det samlede projekt uden nye haver og 3,6 mio. hvis der inkluderes nye 5 m brede haver langs 125 m af stranden i den nordlige del af Område 2. Hvis kommunen finansierer 1/3, som foreslået i næste kapitel, svarer det til at grundejerne tilsammen skal financierer 2,2-2,4 mio. kr. Forslag til fordeling mellem grundejerne er præsenteret i næste Kapitel. De årlige driftsomkostninger, som er sat til 2% af anlægsomkostninger, beløber sig til ca. i alt 170,000, hvilket inkluderer 100,000 kr. til en årlig strandfodring med uddybningsmateriale fra Nivå Havn. 1/3 af driftsomkostningerne dækkes af Kommunen. 8.2 Scenarie 2 Følgende økonomiske nøgletal er estimeret for Scenarie 2: 33