Mere effektiv undervisning, flere valgmuligheder, mere krop og konkurrence i skolen Skolen set med drenges øjne
|
|
- Susanne Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mere effektiv undervisning, flere valgmuligheder, mere krop og konkurrence i skolen Skolen set med drenges øjne Af: Maya Frederiksen og Lis Rahbek, University College Lillebælt Drenge klarer sig som gruppe langt dårligere end pigerne på forskellige områder i skolen, hvilket kommer til udtryk i drenges karakterer i dansk, engelsk og matematik. En undersøgelse foretaget af University College Lillebælt i samarbejde med tre skoler i Nordfyns Kommune peger på, at det er folkeskolens rammer og relationer, der er medvirkende til at hæmme især drenges læringslyst. Drenges manglende motivation til skolearbejde bør ikke forklares ved, at de ikke er læringsmæssigt ligestillet med pigerne. I stedet er fokus lagt på forskellige temaer, der motiverer drenge, og giver dem gode oplevelser i skolen. Undersøgelsen på de tre skoler i Nordfyns Kommune er baseret på interview med drenge i indskolingsfasen og mellemtrinnet, såvel som lærere og forældre. Bevægelse og konkurrence Jeg lærer mest, når jeg gør noget aktivt. F.eks. stjerneløb med ordjagt. Det er en god måde, fordi jeg rigtig godt kan lide at være aktiv. Indenfor kan jeg bedst lide at lave det selv, så jeg kan være hurtig og komme i gang med noget andet. Citat fra dreng på mellemtrinnet Drengene peger på, at undervisningen er for stillesiddende, og at de i høj grad savner, at kroppen integreres i undervisningen. De fleste drenges yndlingsfag er idræt, men de udtrykte også stor glæde ved andre kreative fag som musik, hvor der blev inddraget bevægelse. Undersøgelsen viser desuden, at mens lærerne er meget bevidste om børns store behov for bevægelse i indskolingen, er der ikke samme bevidsthed om børns fortsatte behov for bevægelse på mellemtrinnet. Drengene fra mellemtrinnet udtaler blandt andet at de savner de legetimer de havde i indskolingen. En vigtig pointe som er kommet frem i undersøgelsen er, at det ikke ud fra drengenes perspektiv er ligegyldigt, på hvilken måde den fysiske aktivitet foregår. Hvis skolen for eksempel arrangerer løb om formiddagen på et bestemt tidspunkt hver dag, kan det hurtigt blive kedeligt og demotiverende for drengene. Det har i stedet vist sig, at de fleste drenge motiveres af konkurrence, og at de gerne vil have flere konkurrence prægede aktiviteter i undervisningen. Ét forslag fra drengene selv, til hvordan dansk og idræt kan integreres, var for eksempel stjerneløb, hvor man løber ud og henter et bogstav, et ord eller en sætning for at vende tilbage til klassen og bruge bogstavet eller ordet i en opgave. Her gælder det om at være den hurtigste til at løse opgaven. Konkurrencen har betydning for drengenes engagement og motivation. Konkurrencen er en vigtig del af drenges fritids og frikvartersliv. TV har ligeledes utallige programmer med indlagt konkurrenceelementer som Stjerne for en aften, Voice, Jepardy m.m, så der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor det er lidt forbudt i skolen.
2 Effektive timer Man kunne lære hurtigere hvis flere hørte efter. Der er mange der ødelægger timerne lidt citat fra dreng i indskolingen Drengene i undersøgelsen efterlyser desuden mere effektivitet i undervisningen. De pegede på, at timerne skal strammes op, så de kan blive hurtigere færdige. Der er for meget spildtid. Drengene vil gerne have mere ansvar, og de ønsker mere meningsfuld undervisning. Jeg vil gerne lære det hele med det samme og så gå tidligt hjem, er en af udtalelserne af en adspurgt dreng på mellemtrin, der fortsætter: Der skal være mål med det vi laver, det skal komme mere tjept. Den udtalelse bakkes op af en megafonundersøgelse bragt i Politiken den 10/ , der henviser til at 43 % af de unge er enige i, at de ikke bliver presset nok i folkeskolen. 36% mener at der er brug for en faglig opstramning. Undersøgelsen blandt drenge i Nordfynske skoler viser endvidere, at der er et stort ønske om valgmuligheder i undervisningen. Det er motiverende for drenge, hvis der er noget man kan vælge fra. Man kan f.eks. tilbyde tre opgaver, hvor man skal vælge at lave én af opgaverne. Læreren siger det kun én gang til mig, og så gøre jeg det. Jeg bliver hurtigt færdig så jeg kan lave noget andet. Dyrke drenges særlige interesser, ture temauger og udendørs undervisning Vi har næsten ikke noget om krybdyr. Jeg kunne godt tænke mig noget mere om krybdyr. Når jeg spørger læreren siger han måske en anden gang Citat fra dreng på mellemtrinnet Undersøgelsen påpeger, at drenge har en særlig interesse, hvor de virkelig har lyst til at gå i dybden. Her nævnte drengene selv interesser som traktorer, dyr, krybdyr, go cart, sten eller fodbold. Drengene ser sig selv som verdensmestre indenfor deres interesseområde og udviser her en enorm motivation og lyst til fordybelse. Der er derfor et stort potentiale i, at inddrage drenges særlige interesseområder i undervisningen. På den måde kan undervisningsmaterialet i større grad indeholde identifikationsmuligheder. Det påpeges her at tekster til brug i undervisningen med fordel kan udvælges, så de i højere grad rummer drengenes interesser. Drengene nævnte, at de gerne vil have mere it, og at deres skrivebord skal have mange funktioner. Digitale læringsmidler er en frugtbar måde at tilgodese forskellige læringsstile på. Og det appellerer specielt til nogle drenge, som synes, at den traditionelle undervisning tit bliver for stillestående og endimensionel. Undersøgelsen viser endvidere, at flere drenge efterspørger det at have en hel dag med samme emne. De har lysten til fordybelse og motiveres af en anderledes undervisning, hvor skemaet brydes op som temauger, ture og udendørs undervisning. Drengene finder, at de største oplevelser ligger i ture udenfor skolen og fremhæver de fysiske aktiviteter. De oplever, at de lærer noget, mens de bevæger sig. Drengene
3 foretrækker en mere praktisk og teknisk undervisning, hvor de har materialet i hænderne og skal finde løsninger. Formål med at gå i skole Når man er politimand skal man bruge dansk og matematik, så man kan regne og skrive, når man skal give en bøde (citat fra dreng i indskolingen) Når man er landmand skal man være god til at køre traktor på humplede steder. Det er altså kæmpestort sådan et kørekort (citat fra dreng i indskolingen) Drenge kan godt se sammenhæng med det at gå i skole og hvad man senere i livet skal bruge det til. Men i dagligdagen har drengene stort behov for at se meningen med undervisningen. Forældrene bakker drengene op i forhold til lektielæsning og faglighed. Men i forhold til barnets fremtid er det ikke de faglige ambitioner der står i centrum, men snarere betydningen af deres drenges livsglæde. De mener dog, at deres drenge skal lære de basale færdigheder som at læse, skrive og regne. Opsamling på undersøgelsen Det vil kræve kritisk refleksion over nuværende forståelser og grundlæggende antagelser om køn, hvis skolerne i fremtiden skal blive endnu bedre til at skabe optimale læringsmiljøer også for drenge. Sproget former vores forståelse af os selv og omverdenen. Hvilke forestillinger og forventninger har lærere og forældre om børns kønnethed?. Disse forholdemåder er med til at skabe forventninger og forestillinger om hinanden i klasserummet. Den hidtidige forskning peger på, at børn og elevers forholdemåder i høj grad er influeret og dirigeret af lærerens måder at forholde sig på sammen med og over for børn og elever (Jensen 2010) Det skal blandt andet ske igennem en ny diskurs, der ændrer sproget om drenge, så de ikke mister modet og lysten til gå i skole og videreuddanne sig. Mere konkret vil det sige, at når barnet her drenge har en uhensigtsmæssig adfærd i klassen kan læreren med fordel prøve at skifte position. Altså se situationen ud fra drengens position og perspektiv. På den måde lægges der et nyt perspektiv indover problemstillingen og spørge til: Hvad er den gode grund til drengens adfærd? Undervisnings og arbejdsformer må i højere grad rumme muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet og konkurrence. Der er gennem de sidste 10 år udviklet kreativ og kropslig undervisning i indskolingen. Men det må ikke stoppe her. Hvordan kan undervisningen på mellemtrinnet og udskolingen bliver mere kropslig, kreativ og konkurrenceorienteret? Undersøgelsen peger på ingen måde på at drengene er ubehjælpelige stakler. De er kompetente sociale aktører, engagerede og livlige. Nu er det tid at vi i højere grad skaber læringsmiljøer, som tilgodeser drenge.
4 FN konventionen handler netop om børns rettigheder også retten til at blive hørt. Her er tale om et paradigmeskift hvor børns stemmer og perspektiver inddrages i udvikling af pædagogiske metoder. Raising their voice to speak to an audience on behalf of their subjects as means of empowering them by giving more authority to the subjects `voice (Thomas 1993, s 4) Faktaboks om tidligere forskning Et aspekt der især gør undersøgelsen interessant, er, at tidligere forskning også på internationalt plan har vist, at drengene har lavere sociale kompetencer end pigerne og at drengene udviser lavere motivation og lavere arbejdsindsats end pigerne (Nordahl og Egelund 2009). Det viser sig, at der er en tendens til at pigerne klarer sig bedre i den danske folkeskole, hvilket kan tyde på at skolens indhold og metode passer bedre til pigernes motiver for at lære end til drengenes (Nordahl m.fl. 2010) Drengene fylder også mest blandt de børn, der har faglige eller adfærdsmæssige problemer. I Politikken peges på at 71 % af antal elever der går i specialklasser er drenge (Politikken 8. marts 2011). Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2 5% af alle børn har en betydelig opmærksomhedsforstyrrelse. Drenge rammes hyppigere end piger, og der er ca. fire drenge for hver pige. (Bilenberg 2011) Lærerne selv vurderer, at en ud af tre drenge har problemer eller vanskeligheder (Nordahl m.fl. 2010). Også senere i drengenes og pigernes uddannelseskarriere er der en betydelig forskel mellem kønnene, både når det kommer til ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. For ungdomsuddannelse gælder det, at 75 % af drengene gennemfører en ungdomsuddannelse mens 90 % af pigerne gennemfører en ungdomsuddannelse (Klingsey og Richter 2010). Der er samtidig et flertal af kvinder på de lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Lykke Friis (daværende ligestillings minister) udtaler i svar på diverse emner i 2010, at 37% af drengene får en videregående uddannelse mod 53 % af pigerne. Faktaboks om metode Vi har benyttet os af datatriangulering, hvor vi har indsamlet data om hvordan skolen rummer drengene fra forskellige kilder. Her får vi afdækket forskellige temaer ud fra forskellige perspektiver, hvilket giver en ny viden, når vi fanger det fælles billede fra de tre grupper. Ud fra interviews med de forskellige fokusgrupper, er der trådt nogle gennemgående temaer frem. I de følgende afsnit vil vi uddybe 5 af temaerne. De udvalgte temaer kan ses som potentielle tiltag i forhold til udvikling af motiverende læringsmiljøer også for drenge Ud fra en antagelse om at børn er eksperter i deres eget liv, har vi valgt at gennemføre fokusgruppeinterviews med drenge i indskolingen og mellemtrinnet på de tre skoler. På den måde får vi adgang til drengenes egne fortællinger om, hvordan det er at være dreng i skolen. Vi giver således drengene en stemme på et felt som de i høj grad selv er en del af, og anerkender dem som aktører med
5 meninger og oplevelser, som vi ikke kan få viden om blandt de voksne, der omgiver drengene i deres dagligdag. Vi har ligeledes gennemført fokusgruppeinterviews med lærere fra drengenes skoler samt med drengenes forældre for at undersøge drengenes oplevelser med skolen fra tre forskellige perspektiver. Vi oplevede nogle særdeles engagerede drenge, som havde lyst til at bidrage med deres viden, meninger og forslag til nye handlemuligheder i undervisningen. Interviewene har givet os et unikt indblik i drengenes, lærernes og forældrenes oplevelser af, hvordan skolen rummer drengene. Samtidig giver denne undersøgelse kun et smalt kig ind i skolernes evne til at rumme forskelligheder. Vi har i undersøgelsen udelukkende fokuseret på drengene vi har derfor ikke fået viden om, hvordan pigerne oplever at indgå i skolens rammer. I denne sammenhæng er det således drengenes behov, der kommer til udtryk, men disse kunne meget vel også findes blandt pigerne. Det er på den måde ikke utænkeligt, at pigerne også ville foretrække, at undervisningen oftere forlod klasselokalets rammer og bevægede sig ud i den friske luft. Undersøgelsen er ikke repræsentativ men kan forhåbentlig give inspiration til undervisning af drenge. Der er flere interessante temaer i undersøgelsen, yderligere oplysninger kan fås ved Lis Rahbek lira@ucl.dk Evt under it?
6 De foreløbige resultater fra forskningsprojektet Den Digitale Skole med afsæt i fem jyske kommuner viser også, at mere avancerede digitale læremidler styrker elevernes læring, fordi de kobler lyd, tekst og billeder. Det forklarer Anders Rasch-Christensen, forskningschef på Den Digitale Skole og videncenterleder på VIA University College. Denne undersøgelse udgør grundlaget for et videreuddannelsesforløb til lærere i Nordfyns kommune. Litteratur: Frosh, Stephen et al (2002): Young masculinities. Understanding Boys in Contemporary Society, Basingstoke, Palgraves Jensen, Tine m.fl. (2010) Inklusion i interaktiv deltagelse i folkeskolen. Institut for psykologi og Uddannelsesforskning. Roskilde Universitet Klingsey, Mette og Lise Richter 2010: Taberdrenge: Erhvervslivet advarer: Danmark taber drengene. Information Thomas 1993 Nordahl, Thomas m.fl. 2010: Uligheder og variationer. Danske elvevers motivation, skolefaglig læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold Hamar/ Aalborg 2010 Poul Aarøe Pedersen Nu ryger mændene på møddingen. Politikken 8. marts 2011 Bilenberg, Niels Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Universitetsafdeling, Odense Fakta om ADHD den 19/
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner. Lis Rahbek Niels E. Svolgaard
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner Lis Rahbek Niels E. Svolgaard Program Præsentation af materiale - Chanceulighed. Læreruddannelse og folkeskole -
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mere0 2. er skolen for børn?
0 2. er skolen for børn? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Man kommer ind i klassen, og så skal man sidde, og så er man træt, og så snakker læreren og siger, at man skal
Læs mereInkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Inkluderende læringsmiljøer for drenge i udsatte positioner - Demokratiske idealer og sociale realiteter Lis Rahbek Niels E. Svolgaard Indhold Forord.... 5 Indledning... 6
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLinjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen
Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereProfessor: Derfor taber drengene i skolen
1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereDialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune
Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereInklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis
Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereProjektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer
Læs mereForældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse
Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk
Læs mereEleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!
Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal
Læs mereSide 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole
Side 1 af 7 Skolepolitik Børn og Skole Godkendt i kommunalbestyrelsen 28. juni 2012 Side 2 af 7 Den bornholmske folkeskole er attraktiv, fordi skolerne lægger vægt på: 1. Fællesskab, relationer og samarbejde.
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereNotat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.
Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereUdgangspunkt. Samtidig søger vi at afdække, om de gymnasiefremmede har særlig gavn af de tiltag, som vi har iværksat under
Udgangspunkt g Eleverne opleves generelt som en meget uhomogen gruppe, der udfordrer lærerne pædagogisk i højere grad end tidligere. Hvorvidt de gymnasiefremmede udgør en særlig udfordring er uklart, men
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereEngage LEARN. reflect
Engage LEARN reflect Undervisning i verdensklasse På Esbjerg International School er vi stolte over at kunne byde på undervisning i international topklasse til elever i alderen 3 til 17 år. Uanset hvilket
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereNyhedsbrev 10. februar 2017 Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god vinterferie.
Nyhedsbrev 10. februar 2017 Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god vinterferie. Vi glæder os til at se jer igen mandag 20. februar kl 8.15 1 Jeg har indsat nogle fotografier fra den nyligt overståede
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mere1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereSpecialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereFarstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereBilag 4: Mailkorrespondance
Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereHanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære
Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade
Læs mereDGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger
DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mere