Dialogmøde BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Transkript

1 Dialogmøde BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

2 Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med en ny skolestrategi an på så åben og konstruktiv vis. De mange debatter og dialogmøder med alle interessenter i processen, sikrer et stærkt beslutningsgrundlag, når de svære valg skal træffes en dag i februar Vi ser processen som meget holistisk og den vidner om stort engagement og virkelyst hos BUK udvalget. Det er et fantastisk godt udgangspunkt for at vi fællesskab kan forme fremtidens skole i Odder Kommune. At debatten ind imellem bærer præg af skyttegravskrig mellem brugerne af folkeskolen og de ansvarlige politikere i Odder kommune, er nok kun naturligt givet den virkelighed, som de fleste lever i. Det vil vi dog hæve os over i dag det tjener ikke noget formål, hvis vi skal være visionære om det der ligger os alle på sinde: at danne de bedst tænkelige rammer for vores børn og deres udvikling det er fremtiden! Vi vil nu fortælle jer alle en historie om fremtidens folkeskole. Det er en historie som tager afsæt i følgende overordnede temaer: 1. Skolestrukturen i Odder Kommune 2. Strukturen i fremtidens folkeskole 3. Trivsel 4. De engagerede professionelle Temaerne følger ikke slavisk de syv overordnede fokusområder udstukket af BUK udvalget, men vi vil i vores fortælling alligevel berøre dem alle.

3 Skolestrukturen i Odder Kommune ved Trine Mulvad I fremtidens folkeskole i Odder kommune, fastholder vi den nuværende model: - 5 skoler med indskoling og mellemtrin - 2 skoler med overbygning/udskoling Vi ønsker ikke at denne model skal op til diskussion til hver eneste budgetforhandling i fremtiden er der arbejdsro, så frygten for skolelukninger eller andre gennemgribende strukturelle ændringer ikke fylder så meget i hverdagen hos personale, elever og forældre. I fremtiden vil vi stå ved vores beslutninger, og dermed fokusere vores indsats indenfor de vedtagne strukturelle rammer. Fokus kunne eksempelvis være at bruge flere ressourcer på at optimere de fysiske og studiemæssige rammer for overbygningen på de to overbygningsskoler. Det kunne også være at gå i dybden med at skabe bæredygtige enheder på landsbyskolerne så vi udvikler alle potentialer i vores model.

4 Strukturen i fremtidens folkeskole ved Trine Mulvad I fremtidens folkeskole er der skolegang fra klokken , en model også kendt som heldagskolen. Det betyder mere tid til inklusion, trivsel, sundhed og indlæring. Undervisningen tilrettelægges så der i løbet af dagen tilgodeses behov for motion, gruppearbejde, projektarbejde, lektiecaféer, etc. Der er høj grad af projektorientering på tværs af klassetrin med elementer af aldersintegreret undervisning, men vi har bevaret metodefriheden i den enkelte skole. Vi tror ikke på one-size-fits-all. I fremtidens folkeskole er det helt afgørende at eleverne trives og er motiverede de skal bevare lysten til at lære. Kun på den måde sikrer vi os at 95 % gennemfører en ungdomsuddannelse, og kun på den måde sikrer vi os at vi ikke taber drengene på gulvet. En kombination af projektorientering, aldersintegration, tablets, fokus på praktisk musiske fag, fysisk aktivitet og gode studiemiljøer i fritiden (eksempelvis lektiecafé) vil tegne fremtiden. Vi lukker det enorme hul mellem skole og fritid, som vi kender det i dag. Den tid hvor elever fik fri klokken 11 for så at være overladt til sig selv indtil mor og far kom hjem klokken 17 er en saga blot og et svagt minde fra en trist fortid. Nu har vi samlet op og vi ser fremad mod de udfordringer eleverne står overfor på de videregående uddannelser og ude i erhvervslivet når den dag kommer: De står på egne ben og fungerer samtidigt i teams. De er igangsættende, initiativrige og ikke mindst har de bevaret nysgerrigheden og lysten til at lære.

5 Trivsel ved Mikkel Braae-Andersen Utallige undersøgelser har påvist at god trivsel er afgørende når vi taler om børn og voksnes indlæringsevne. Ikke kun læring er på spil det er ligeledes påvist at et barns helbred og evne til at håndtere stress kan påvirkes enormt af trivsel. I fremtidens folkeskole er det obligatorisk at alle klasser har en trivselsorganisation, som er dybt forankret hos elever, forældre, personale, ledelse og skolebestyrelse. Trivselsorganisationen sikrer at der er aftalte rammer for trivsel for alle skolens brugere i hverdagen. Det er ikke kun et festudvalg med fokus på sociale arrangementer. Det er i lige så høj grad et netværk af brugere, som sikrer kontinuerlig dialog og fokus på trivsel. Vi lægger dog ikke alle æg i en kurv. Vi ved godt at trivsel ikke alene kommer ved at have formelle rammer for dialog og konflikthåndtering. I fremtiden har vi også genskabt fokus på de kvaliteter, som vi udmærket godt ved skaber motivation og lyst til at være en del af det fællesskab om læring som folkeskolen er: -Et holitisk menneskesyn - Faglighed - Fysisk sundhed - Sociale kompetencer, empati - Mental og fysisk i balance - Dannelse og etik - Demokrati forståelse - Plads til fordybelse og eftertænksomhed på nudansk kaldet refleksion - Plads til fysisk udfoldelse - Følelsen af at være en del af et stærkt fællesskab, f.eks. Ved morgensang, i frikvarterer, ved skolefesten, på lejrskolen, mm. I fremtiden skal vi formå at balancere ovenstående med kravene til faglig udvikling og kolde målinger/test af konkrete faglige kundskaber. De to ting går hånd i hånd.

6 De engagerede professionelle ved Morten Munk Vi ved alle sammen hvor stor indflydelse engagement har for vores motivation og lyst til at lære. Vi husker alle en engageret lærer fra vores egen skoletid, der var altid en lærer som brændte igennem med sin passion og store engagement i sit fag. Disse individer kunne få det tørreste stof til at blive levende og pludselig fremstå som det noget af det mest spændende her i verden. Det at møde professionelle med noget på hjerte er en af de vigtige nøgler til at nå vores mål med fremtidens folkeskole. Derfor har fremtidens folkeskole i Odder fokus på at skabe motiverende og udviklende rammer for de professionelle : - Der bliver afsat midler og tid til efteruddannelse - Læringsstile - Frihed til den enkeltes valg af efteruddannelse/inspiration - Ansvaret for at tilrettelægge undervisning og skolens organisering er uddelegeret til skolens ledelse og bestyrelse - IT-kundskaber ift. Tablets og andre nye platforme er blevet opgraderet - De professionelle har fået et langt større kendskab til internet ressourcer fokus på de gratis ressourcer

7 Tak fordi I hørte på vores historie

8 Kontaktpersoner Skolebestyrelsesformænd: Parkvejen: Trine Mulvad Saksild: Anne Jensen (formand) / Morten Munk Hou: Mikkel Braae-Andersen Gylling: Annette Liboriussen Skovbakken: Morten Hermansen / Vestermarken: Jan Schouby Hundslund: Jytte nymark