Indholdsfortegnelse. Problemfelt...3 Problemformulering...5 Metode...5. Teoriredegørelse Diskussion...39

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Problemfelt...3 Problemformulering...5 Metode...5 Valg af teoretisk materiale... 7 Valg af empiri... 7 Kritiske overvejelser... 7 Begrebsafklaring... 8 Afgrænsning... 9 Teoriredegørelse...11 Udviklingsteori delt i to lejre Moderniseringsteori WTO (World Trade Organization)...13 IMF og Verdensbanken...16 David Ricardo ( ) - Komparative fordele...17 Afhængighedsteori André Gunder Frank ( )...19 Samir Amin (1931) - Afhængighedsteori med udgangspunkt i center og periferi..21 Immanuel Wallerstein (1930) - Verdenssystemsteorien...23 Globaliseringsperspektiv Fair Trade som mellemvej Fair Trades udvikling Fair Trade standarder Fair Trades leveringskæde ICA, ICO og kaffekrisen Diskussion...39 Casestudies WTO, IMF og Verdensbanken Konklusion...55 Perspektivering...56 Litteraturliste

3 Problemfelt Når du drikker en almindelig kop kaffe, har kaffebønnerne været vidt omkring, og de har skiftet hænder op til 150 gange, før de havner i din indkøbsvogn 1. Undervejs har kaffebønnerne både rundet en række mellemmænd, internationalt ejede tærskeværker, eksportører og ristningsforetagender. Men rejsen til din indkøbsvogn tager sin spæde begyndelse hos en nicaraguansk bonde, som ikke får det reelle udbytte af sin kaffeproduktion grundet denne struktur. Udover den lange vej fra producent til forbruger er den globale handel i dag karakteriseret ved protektionisme i ilandene og en tvungen liberalisering af ulandsmarkedet ved aftaler som TRIMS. Det kommer eksempelvis til udtryk ved restriktioner i form af intellektuel ejendomsret, som er ufordelagtig for ulandene, idet det kan være en barriere for dem i deres bestræbelser på at udvikle sig. Ulandene har derudover problemer med handelsbalancen, da deres råvarer sælges billigt til de industrialiserede lande, hvorefter de forarbejdede produkter sælges tilbage til væsentligt højere priser. Under globale handelskriser har ulandene optaget store lån i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. IMF og Verdensbankens struktur er desuden udemokratiske, fordi man i realiteten kan købe sig til stemmer. Ulighederne i handelsstrukturerne kan ses i et historisk perspektiv, hvor udviklingen er gået i retning af et kapitalistisk verdenssystem. Der er dog uenighed om, hvordan ulandene i dette verdenssystem styrker deres handelsposition. Den amerikanske økonom Walt W. Rostow formulerede moderniseringsteorien, der konkluderer, at ulandenes vej til udvikling sker igennem forskellige faser, der skal ende i en egentlig industrialisering. Ulandene skal gennem frihandel søge at deltage på de gældende markedsvilkår. En anden amerikansk økonom André Gunder Frank afviser med afhængighedsteorien dette og postulerer i stedet, at ulandene først og fremmest må bryde med afhængigheden af ilandene. Franks teori bunder i en analyse af forholdene for latinamerikanske bønder, og forklarer, hvordan deres afhængighed af en centralmetropol som USA er en hindring i deres stræben efter en styrket handelsposition. I forlængelse af de to udviklingsteorier udspringer Fair Trade som en mellemvej, da bevægelsen adopterer principper fra begge lejre i et forsøg på at dæmme op for de 1 Milford, Anna. 2007, Coffee, co-operatives and competition: The Impact of Fair Trade, side 5 3

4 negative konsekvenser ved globaliseringen. Dermed kan Fair Trade betragtes som en social bevægelse, der er tæt forbundet med transformationalisternes globaliseringsopfattelse af, at det er muligt for den enkelte forbruger som global borger at gøre en forskel. I forbindelse med Fair Trade skal dette ved at vedkommende lader sig styre af værdimæssige hensyn frem for the economic man 2. Købet af Fair Tradeprodukter sker dermed ikke på baggrund af motivet om nyttemaksimering, men man træffer i højere grad et valg, der er politisk betinget. Fair Trade kan derfor betragtes som politisk forbrug. EU s tidligere handelskommissær, britiske Peter Mandelson, udtrykker det på følgende måde: Fair Trade teaches us that consumers are not condemned to be only bargainhunters Fair Trade reminds us that trade is about people, their livelihoods, their families, sometimes their survival 3 Verden har for alvor fået øjnene op for begrebet Fair Trade, og salget af Fair Trademærkede varer er steget markant, hvilket salgstallene fra Fair Trade-organisationen Max Havelaar vidner om. Her oplevede man sidste år en stigning i omsætningen på 70 procent 4. På verdensplan er der i alt 632 Fair Trade-certificerede producentorganisationer. Ud af dem er de 358 lokaliseret i Latinamerika, der dermed er det kontinent med det største antal 5. På Fair Trade Danmarks hjemmeside defineres Fair Trade som en alternativ måde at praktisere international samhandel på. Fair Trade forudsætter en fælles forståelse mellem producenter, forhandlere og forbrugere om at fremme en bæredygtig udvikling i lokalsamfund i den tredje verden gennem et øget udbytte til producenter og arbejdere 6. 2 Goul Andersen, Jørgen og Tobiasen, Mette. Politisk forbrug og politiske forbrugere - globalisering og politik i hverdagslivet 2006, side 12 3 FINE, Business Unusual Successes and Challenges of Fair Trade, 2006, side 6 4 Artikel fra Politiken, Fair Trade hitter hos forbrugerne. 4. Juni FLO, Annual Report, 2007, s Fair Trade Danmark. December

5 Efter Fair Trades eget udsagn er Fair Trade således et udviklingsredskab for marginaliserede bønder, der skal tjene til en styrkelse af deres position i den konventionelle handel. Problemformulering Hvorvidt er Fair Trade for de marginaliserede kaffebønder i Latinamerika en ordning, der medvirker til en udvikling, som styrker handelspositionen i forhold til de industrialiserede lande? Metode Vi har valgt at beskæftige os med Fair Trade ud fra ulandenes position i handelsstrukturerne, for derigennem at belyse, hvorledes Fair Trade bidrager til udvikling og en styrket handelsposition. Projektet hviler dermed på den præmis, at der eksisterer et ulige forhold i den globale handel. Det må formodes, at ideen bag Fair Trade hviler på selv samme præmis, hvorfor vi ikke uddybende påviser dette. På den baggrund har vi valgt at tage afsæt i udviklingsteorierne moderniseringsteori og afhængighedsteori for at forstå, hvordan udvikling kan opfattes forskelligt. Vi bruger de to teoretiske strømninger til at placere Fair Trade, og derigennem at forklare bevægelsens opståen. I forlængelse af moderniseringsteorien inddrager vi de tre institutioner WTO, IMF og Verdensbanken. I den forbindelse inddrager vi David Ricardos teori om de komparative forhold, for at forstå baggrunden for de tre institutioners handelspolitik. Dette har til formål at illustrere, hvordan moderniseringsteoriens udviklingspolitik og Ricardos frihandelstanke udmøntes via de tre institutioner. Samtidig vil vi påvise, at de i realiteten fører en protektionistisk handelspolitik, der bidrager yderligere til de ulige vilkår, de marginaliserede bønder oplever på verdensplan. Over for moderniseringsteorien opstiller vi afhængighedsteorien repræsenteret ved hhv. André Gunder Frank, Samir Amin og Immanuel Wallerstein, da disse med afsæt i en marxistisk tænkning, både forklarer hvorfor ulandene står svagt i forhold til ilandene, og samtidig forklarer hvordan, de slipper ud af dette udbytteforhold. Her vil vi forklare Fair 5

6 Trades opståen som en mellemvej imellem de to udviklingsteorier. Samtidig er Fair Trade en mellemvej imellem to forskellige globaliseringsopfattelser, hvorfor vi inddrager et globaliseringsperspektiv ved hyperglobalisterne og skeptikerne. For at besvare vores problemstilling finder vi det også nødvendigt at opnå en grundlæggende viden om Fair Trades principper og målsætning i forhold til marginaliserede kaffebønder, samt hvordan disse målsætninger søges opfyldt i praksis. Dette bruges i diskussionsdelen, da vi hermed kan sammenholde Fair Trade-bevægelsens egen målsætning om udvikling med konkrete casestudies. Der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt Fair Trade er udviklingsfremmende for de marginaliserede kaffebønder. I diskussionsafsnittet vil vi desuden med henvisning til redegørelsen af WTO, IMF og Verdensbanken, kritisere de tre institutioner for reelt at være en hindring for ulandene i deres stræben efter en styrket position på det globale handelsmarked. Efterfølgende vil vi anskue kritikken af Fair Trade i lyset af de to udviklingsteorier. Som argument for moderniseringsteoriens opfattelse, inddrages Brasiliens udvikling som et eksempel på et land, der er blevet industrialiseret ved at åbne markedet for omverdenen. Samtidig vil vi med dette eksempel illustrere, at økonomisk vækst ikke nødvendigvis er en god målestok for udvikling. Vi vil afslutningsvis diskutere Fair Trades udviklingspotentiale i relation til de to udviklingsteorier ud fra en Nord/Syd forståelse, hvor Fair Trades afhængighed af den politiske forbruger i Nord problematiseres. På baggrund af denne diskussion vil vi konkludere, hvorvidt Fair Trade for de marginaliserede kaffebønder i Latinamerika er en ordning, der medvirker til en udvikling, som bidrager til, at handelspositionen styrkes i forhold til de industrialiserede lande. Vi har en formodning om, at Fair Trade i lille skala (dvs. for den enkelte bonde) gør en positiv forskel, men i en større sammenhæng er der en række kritikpunkter, der sår tvivl om, hvorvidt Fair Trade kan anvendes som udviklingsredskab, da det stadigvæk afhænger af afsætningsmuligheden i Nord. 6

7 Valg af teoretisk materiale Som teoretisk materiale har vi valgt at beskæftige os med udviklingsteorierne moderniseringsteori og afhængighedsteori. Det har vi gjort ud fra det faktum, at vi ønsker at forstå, hvordan udvikling kan opfattes forskelligt. Begge teorier er relevante i forhold til vores projekt i og med, at de kan bruges til at placere Fair Trade og påvise bevægelsens opståen. I forlængelse af moderniseringsteori inddrager vi de tre institutioner WTO, IMF og Verdensbanken samt David Ricardos teori om de komparative forhold, for at forstå baggrunden for de tre institutioners handelspolitik. I forhold til afhængighedsteori inddrager vi André Gunder Frank, Samir Amin og Immanuel Wallerstein, der forklarer hvorfor ulandene står svagt i forhold til ilandene og hvordan de slipper ud af dette udbytteforhold. Alle disse teorier bruges i vores diskussion til at komme frem til forslag, der kan besvare vores problemstilling. Valg af empiri Vi har i vores projekt valgt casestudies som empiri til at understøtte effekten af Fair Trade for de marginaliserede kaffebønder i Latin Amerika. De valgte casestudies er baseret på kvalitative data i form af interviews. Derudover har vi benyttet sekundære kilder i form af faglitteratur, eksterne databaser igennem RUC s bibliotek og Internettet. Desuden har vi benyttet andre RUC rapporter til søgning af relevant litteratur. Kritiske overvejelser Vi er klar over at der kan være problemer med repræsentativiteten i forbindelse med benyttelsen af casestudies, selvom vi har afgrænset til et enkelt marked og et bestemt geografisk område. Betegnelsen Latin Amerika er meget bred, og vores casestudies 7

8 tager kun udgangspunkt i visse områder i henholdsvis Mexico, Nicaragua, Costa Rica og Guatemala. Materialet er dermed ikke bredt nok til at give et fuldstændigt billede af Fair Trades evne til at bidrage til udvikling for marginaliserede latinamerikanske kaffebønder. Når det er sagt, så har vi alligevel benyttet denne måde, da der viser sig en række ligheder i de konklusioner der drages. Generelt er der selvfølgelig den fare, at alt det materiale som vi har valgt at benytte til projektrapporten kunne erstattes af andet og lige så brugbart materiale til belysning af problematikken omkring Fair Trade og handelsstrukturen i den internationale samhandel. Hermed menes, at der altid kan stilles spørgsmålstegn ved om det indsamlede materiale er tilstrækkeligt omfangsrigt. Begrebsafklaring Udvikling Vi opererer i projektet med en definition af udvikling, der kan forstås således: Et lands økonomiske udvikling, ikke i form af industrialisering, men derimod som fordeling af landets økonomiske vækst på en sådan måde, at det ikke kun er en lille del af befolkningen, der får del i den. Handel Definerer vi som den internationale handelsstruktur i forbindelse med samhandlen mellem i- og ulande. Nord/Syd Forstås på den måde at industrialisering er koncentreret i Nord, og underudvikling og fattigdom er koncentreret i Syd. 7 7 Heywood, Andrew. Politics 2007, side 147 8

9 Fair Trade Her bruges den definition som arbejdsgruppen FINE har opstillet: Fair Trade is a trading partnership, based on dialogue, transparency and respect, that seeks greater equity in the international trade. It contributes to sustainable development by offering better trading conditions to, and securing the rights of, marginalized producers and workers especially in the South. Fair Trade organizations (backed by consumers) are engaged actively in supporting producers, awareness raising and in campaigning for changes in the rules and practice of international trade 8. Afgrænsning Da hensigten med projektet er at afgøre, hvorvidt Fair Trade-ordningen er en vej til bedre økonomi og udvikling for marginaliserede kaffebønder, har vi i vores behandling af Fair Trade valgt at fokusere på bevægelsens indflydelse på ulandenes position i den internationale handel og deres udvikling. I undersøgelsen heraf ses de internationale handelsrelationer i et Nord/Syd-perspektiv. Det samme gør frihandel i dette projekt, hvor der tages udgangspunkt i frihandel, som det formuleres af David Ricardo. Derimod fokuserer vi ikke på Adam Smiths teori vedrørende dette. Frihandelsdiskussionen vil vi dog ikke udbygge ved at inddrage en ideologisk diskussion, hvori frihandel og moderniseringsteorierne kan ses som værende baseret på liberalisme, og socialisme som fundament for afhængighedsteorierne. Disse udviklingsteorier i projektet er valgt ud fra, at de skal omhandle handelsrelationer mellem i- og ulande samt hvilken indflydelse de har på ulandenes udvikling. Globaliseringssporet forfølges ikke i projektet, men det økonomiske og politiske aspekt af fænomenet er inddraget som faktor i Fair Trade-bevægelsens opståen. Det kulturelle aspekt er derimod udeladt. I vores undersøgelse af Fair Trade har vi valgt udelukkende at beskæftige os med kaffeproduktion. Fair Trades arbejde indenfor tekstilindustrien og andre 8 FINE, Business Unusual 2006, side 10 9

10 landbrugsområder er dermed udelukket. Denne beslutning er taget på baggrund af ønsket om ikke at generalisere. Kaffe er valgt, da kaffe er verdens næstmest handlede råvare, efter olie. The International Coffee Organisation (ICO) er ikke behandlet uddybende, da det er WTO som tegner de overordnede handelsstrukturer. Vi har valgt udelukkende at beskæftige os med Fair Trade som bevægelse efter 2. Verdenskrig. Fænomenet er derimod ikke begrænset til kun at omfatte en enkelt organisation som Max Havelaar og dennes struktur og organisationsform. Vægten er snarere på måde, hvorved Fair Trades økonomiske støtte til kaffekooperativerne fungerer. Derudover har vi valgt ikke at fastslå, hvad der egentlig er fair for ikke at ende i en filosofisk diskussion. Har tilhængere af frihandel eksempelvis ret i, at det er mest retfærdigt at lade markedskræfterne fordele ressourcer, eller er det mere retfærdigt at tilstræbe så stor økonomisk lighed som muligt? Behandling af sådanne spørgsmål er ikke sigtet med projektet. I vores undersøgelse af konsekvenserne for de marginaliserede kaffebønder af at være medlem af et Fair Trade-kooperativ er det sociologiske aspekt vedrørende virkninger på deres identitet ikke inddraget. Den betydning det muligvis kan have på den politiske forbruger at købe Fair Trade-vare er også udeladt. En anden afgrænsning vi har måttet foretage er, at vi ikke undersøger konsekvenserne for de producenter i områder, hvor Fair Trade opererer, som ikke er omfattet af ordningerne. Hvorvidt deres situation forværres af Fair Trade i kraft af, at de står udenfor og måske risikerer, at deres produkter fravælges af politiske forbrugere. 10

11 Teoriredegørelse Udviklingsteori delt i to lejre I det følgende vil vi redegøre for de to mest markante strømninger indenfor udviklingsteori: moderniseringsteoretikere og afhængighedsteoretikere. Ud fra dette vil vi søge at forklare Fair Trades opståen som en mellemvej imellem disse teoretiske tilgange. Moderniseringsteori I 50 erne kom der en øget interesse for ulandenes udviklingsproblemer. Interessen hang bl.a. sammen med oprettelsen af FN hvor ulandene kunne formulere ønsker og krav fra ilandene. Desuden medførte den Kolde Krig, at det var ønskværdigt at have allierede i ulandene, og da det er lettest at bibeholde gode relationer med lande hvor samfundssystemerne ikke er alt for forskellige, blev vesten interesseret i at undgå sociale spændinger som kunne få landene til at alliere sig med Sovjetunionen. Derfor blev det nødvendigt med teorier som kunne føre ulandene i retning af modernisering og vækst. Moderniseringsteori blev hurtigt betegnelsen for udviklingsteorier fra de vestlige lande. Basis for teorierne var, at ulandene ville følge det samme udviklingsmønster som ilandene havde fulgt tidligere. Udfordringen blev at overvinde de barrierer som holdt udviklingen tilbage. Den traditionelle sektor skulle moderniseres og væksten i den moderniserede sektor skulle fremmes. I moderniseringsteori bliver udviklingen set som en indre proces, uafhængig af ydre faktorer, dog med undtagelse af kapitaloverførsel og investeringer fra vesten 9. Moderniseringsteorierne har forskellige syn på udviklingsproblemerne i ulandene, afhængigt af hvilken indgangsvinkel de har (om den er økonomisk, sociologisk etc.). Fællestrækkene ved de forskellige moderniseringsteorier kan sammenfattes således: At udvikling bliver set som en proces uden interessekonflikter. Både mellem u- og ilandene, men også mellem sociale kræfter internt i ulandene At der ingen sammenhæng er mellem udvikling i ilandene og underudvikling i ulandene 9 Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side

12 At det moderne ses som ønskværdigt i modsætning til det traditionelle At udvikling er det samme som at bevæge sig mod de vestlige industrilande 10. En af moderniseringsteoretikerne er Walt W. Rostow ( ), hvis teori er en af de mest kendte moderniseringsteorier. Basis for teorien er, at alle samfunds udvikling gennemgår nogle bestemte faser. Den første fase er defineret ved de traditionsbundne samfund. Disse samfund bruger ikke moderne produktionsmetoder. Med moderne produktionsmetoder menes metoder som blev udviklet efter naturvidenskabens gennembrud i 1600-tallet. I disse samfund kan der godt eksistere stigninger i produktion og produktivitet, men de er begrænsede da teknologi og videnskab endnu ikke er blevet indført. I fase to begynder samfundet at bruge moderne produktionsmetoder. De bliver ikke brugt over alt i samfundet, men kun i enkelte sektorer, som bliver de førende i økonomien. I fase to bliver der investeret i infrastrukturen og der bliver lagt en økonomisk ramme som sikrer, at et skift fra landbrug til industri bliver profitabelt. I fase tre kommer det afgørende skridt mod industrialiseringen. Der sker en stor stigning i investeringerne, fra 5 til 10 procent. Den tredje fase begynder ved en kraftig impuls som kan komme af politiske omvæltninger som Indiens uafhængighed, kommunisternes sejr i Kina. Eller ydre faktorer som Sveriges og Canadas eksportboom i sidste halvdel af 1800-tallet. I den fjerde fase breder teknologien sig ud over hele økonomien. 10 til 20 procent af nationalindkomsten bruges til investeringer. Her viser en økonomi at den har potentiale til at producere alt, men har ikke kapacitet til det. I femte og sidste fase har man nået et niveau hvor forbruget udvides til ikke kun at dække de mest elementære næringsmidler, som bolig, tøj mv. 11. I dag ses moderniseringstanken udmøntet i de tre internationale organisationer WTO, IMF og Verdensbanken. Det er derfor vigtig at se på disse institutioner når ulandenes situation på verdenshandelsmarkedet skal belyses. 10 Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side

13 WTO (World Trade Organization) WTO blev oprettet i Dens grundlæggende filosofi er, at åbne markeder og ikkediskrimination vil fremme nationernes velstand. WTO s forgænger, GATT (The General Agreement on Tariffs and Trade), blev oprettet 1. januar 1948 på baggrund af oplevelserne i mellemkrigstiden med protektionisme og devaluering 12. WTO fungerer ved at give lande et værktøj til at fjerne eller reducere deres og andre landes toldbarrierer og blive enige om policies som omhandler international handel gennem bindene aftaler. Eksempelvis er alle andre former for protektionisme end toldmure ikke tilladt. Dvs. at lande ikke kan bruge kvoter til beskyttelse af det hjemlige marked. WTO er selvstændig i modsætning til mange andre internationale organisationer såsom UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development) eller ITU (International Telecommunication Union) 13, og medlemsdrevet dvs. at hvert land har én stemme 14. Meget centralt i WTO står begrebet ikke-diskrimination. Ikke diskriminations-begrebet har to sider. Den første er MFN (Most Favoured Nation). Ordet er måske lidt misvisende, da begrebet betyder, at hvis et land sænker toldsatsen overfor et andet land i WTO, gælder det automatisk for alle de andre medlemmer i WTO. Det andet begreb NT (National Treatment) indebærer, at når et WTOs lands varer først er kommet ind over grænsen hos et andet WTO-land, skal det behandles på samme vis som de varer produceret i det pågældende land 15. National Treatment blev oprettet i aftalen om TRIMS (Trade Related Investment Measures). TRIMS aftalen gør det bl.a. umuligt for lande at bestemme, hvorvidt de råvarer som bliver brugt i produktionen skal komme fra deres land Hoekman, Bernard M & Mavroidis, Petros C. The World Trade Organisation. Law, economics, and politics 2007, side 7 13 Hoekman, Bernard M & Mavroidis, Petros C. The World Trade Organisation. Law, economics, and politics 2007, side 1 14 Hoekman, Bernard M & Mavroidis, Petros C. The World Trade Organisation. Law, economics, and politics 2007, side Hoekman, Bernard M & Mavroidis, Petros C. The World Trade Organisation. Law, economics, and politics 2007, side Walden Bello m.fl., Views from the south. The effects of globalisation and the WTO on third world countries 2000, side

14 Under Uruguay-runden ( ), blev TRIPS (Trade-Related Aspects of Intellectual Property Rights) introduceret. Det var første gang, at regler om intellektuel ejendomsret blev indført i multilaterale handelsaftaler. TRIPS-aftalen afgør, at et patent mindst skal kunne være beskyttet i 20 år 17. Derudover skete der i Uruguay-runden flere vigtige ting for ulandene. Der blev bl.a. indført en antidumping regel, og sikkerhedsklausuler. Antidumpingreglen har til formål at opretholde en retfærdig konkurrence ved at sikre, at prisen på en vare ikke bliver dumpet for at tvinge konkurrenten ud 18. Reglen gør det muligt at indføre en straftold hvor tre betingelser skal være opfyldt, nemlig: At der er sket dumping At der er påført konkurrerende indenlandske producenter skade At der er kausalitet 19 Sikkerhedsklausuler er bestemmelser et land har lejlighed for at benytte i tilfælde af, at den konkurrence der kommer udefra bliver for voldsom 20. Bestemmelserne skal sikre på den måde, at der er gjort mulighed for at anvende told og kvoter, når importen af en vare går for kraftigt op. 21 Det vil altså sige, at hvis et lands industri inden for et bestemt område er i fare, kan et land hjælpe denne industri ved at bruge disse sikkerhedsklausuler, som giver landet mulighed for at begrænse import i en periode, der ikke må overskride 4 år 22. Technical Barriers to Trade (TBT) skal regulere brugen af tekniske standarder og miljøkrav. Aftalen stiller krav om at de tekniske forskrifter for så vidt muligt, baseres på internationale standarder. Sanitary and Phytosanitary Standards (SPS) skal regulere brugen af sundhedsstandarder, det kan være brugen af kemikalier eller rester af 17 WTO: December Bach, Christian Friis Bach og Nordbo, John og 92-gruppen og Mellemfolkeligt Samvirke. Den globale markedsplads kort og godt om WTO 2004, side Udenrigsministeriets afsnit om antidumping: ntidumping/antidumping.htm December Bach, Christian Friis Bach og Nordbo, John og 92-gruppen og Mellemfolkeligt Samvirke. Den globale markedsplads kort og godt om WTO 2004(forkortes efterfølgende DGM), side DGM, side DGM, side 41 og The World Trade Organization Law, economics and politics, s

15 sprøjteprodukter. Disse to aftaler anerkender, at landene har ret til at indføre standarder, og har bl.a. det formål at sikre, at disse standarder ikke virker handelsbegrænsende. Derudover skal aftalerne sikre, at standarderne ikke udmunder i andet end videnskabelige argumenter. Til sidst skal nævnes at de også skal være med til at sikre, at standerne ikke bliver brugt i stedet for told og kvoter for at holde bestemte lande ude 23. Overholdes ovenstående regler ikke, har landene mulighed for at klage ved WTOs Tvistbilæggelsessystemet eller Dispute Settlement Mechanism (DSM). DSM er det domstolssystem, der danner rammen for samarbejdet, som foregår mellem stater i forbindelse med anvendelse af WTO-aftalerne og har til formål at: Administrere DSM-reglerne Overvåge overholdelse af domme Sikre et regelorienteret system Præcisere WTO aftalerne Opretholde en passende balance mellem rettigheder og pligter for medlemsstater Opnå en tilfredsstillende bilæggelse af en tvist Sikre en positiv løsning på en tvist Sikre at ulovlige foranstaltninger trækkes tilbage Gennemsigtighed Objektivitet Retfærdighed 24 De tvister der bliver afgjort ved hjælp af DSM er bindene for parterne, men gælder kun i den specifikke sag og kun for tvistens parter og er ikke generelt gældende 25. Et vigtigt aspekt i forhold til DSM er, at det er et organ, der giver ulandene mulighed for at udtrykke når der er aftaler de ikke anser som overholdt. 23 DGM, side 40 og Udenrigsministeriets afsnit omtbt: BT/ og Udenrigsministeriets afsnit om SPS: PS/ 24 Alavi, Amin. International handel og vandel WTO fra Marrakesh til Cancún 2004, afsnit om DSM (forkortes herefter til IHV), side IHV. side 76 15

16 IMF og Verdensbanken IMF blev ligesom WTO oprettet på baggrund af oplevelserne under depressionen i mellemkrigstiden. I 1944 blev både IMF og Verdensbanken oprettet ved Bretton Woods-konferencen. Deres formål blev at skabe international pengepolitisk og økonomisk stabilitet. IMF skulle sørge for en stabil handelsbalance og opmuntre landene til at fjerne handelsbarrierer 26. Ligeledes anser Verdensbanken frihandel som værende vigtig 27. Hvis et land kommer i økonomiske vanskeligheder og behøver lån, vil IMF ofte kræve at de indfører strukturtilpasnings-programmer. De enkelte strukturtilpasningsprogrammer er tilpasset de enkelte landes individuelle situation, men man kan stadig se nogle enkelte principper som går igen: 1. reduktion af de offentlige underskud via nedskæring i offentlige udgifter, 2. fjernelse eller reduktion af restriktioner på eksport og import, 3. liberalisering af økonomien for at tiltrække investeringer, 4. devalueringen af nationale valutaer for øge konkurrenceevnen 28. Verdensbanken står for langsigtede lån og benytter to forskellige låntyper: investeringslån og tilpasningslån. Investeringslån står for 75 til 80 procent af udlånene og bliver udlånt for at udbygge den sociale eller fysiske infrastruktur. Der findes forskellige former for tilpasningslån. Hvilke lån som bliver taget i brug kommer an på, hvilken situation landet befinder sig i. Skal det eksempelvis genopbygges efter krig eller har det problemer med betalingsbalancen 29. WTO, IMF og Verdensbanken bygger på principper om frihandel. Begrebet frihandel tager udgangspunkt i en kritik af den daværende økonomiske tankegang, merkantilismen. Fra midten af 1500-tallet frem til 1700-tallet var merkantilismen den mest fremherskende økonomiske politik på verdensplan 30. Den merkantilistiske 26 IMF: December Leksikon.org: December Leksikon. Org: December Villanger, Esben. Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer:virkninger og politiske linjeskift Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter. Samfundslex 2006, side

17 grundidé var, at et lands rigdom var betinget af et overskud ved samhandel med andre 31. For at opnå et overskud, var det ifølge merkantilismen nødvendigt at bremse importen samtidig med at begrænse det hjemlige forbrug. Til gengæld skulle industrien og eksportsektoren støttes. Landbrugets opgave var at levere mad til disse industrier så billigt som muligt for derved at holde lønningerne på et minimum. Den billige produktion af mad kunne sikres ved at tilegne sig billige råvarer fra kolonier. Dermed lagde merkantilismen også grunden for den imperialismetanke, der kendetegnede Europa i koloniseringsperioden. Med sit hovedværk The Wealth of Nations fra 1776 afviste den britiske moralfilosof Adam Smith ( ) imidlertid den merkantilistiske tanke og satte i stedet fokus på nødvendigheden af global samhandel. Smith argumenterede for, at det var mest fordelagtigt at handle indbyrdes, og at regeringsmagter ikke burde gribe forstyrrende ind i denne handel, da den vha. en usynlig hånd var selvregulerende 32. Foruden Adam Smith regnes økonomen David Ricardo ( ) for en af de mest betydningsfulde klassiske økonomer 33. David Ricardo ( ) - Komparative fordele I forlængelse af Adam Smith og andre frihandelstilhængere formulerede Ricardo sin teori om komparative fordele, hvor fokus var rettet imod de fordele, der er ved international samhandel. Ricardos grundlæggende konklusion var, at to eller flere lande må specialisere sig indenfor det område, hvor de har flest komparative fordele. Dette gavner alle, da landene kan handle indbyrdes 34. Ricardo angav en vares værdi som den tid, der blevet brugt til at fremstille den. Ricardo bygger i mange henseender videre på Adam Smiths teori om produktion efter specialisering. Smiths teori kan illustreres ved et eksempel, hvor en fransk arbejder kan producere 25 liter vin eller 5 par sko på en dag og en tysk arbejder kan producere 20 liter vin eller 10 par sko. 31 Gaden, Erik og Reinicke Jensen, Henrik og Jespersen, Jesper. Introduktion til Mikro økonomi 2007, kap. 9 om udenrigshandel 32 Gaden, Erik og Reinicke Jensen, Henrik og Jespersen, Jesper. Introduktion til Mikro økonomi 2007, kap. 9 om udenrigshandel 33 Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter. Samfundslex 2006, side Vylder, Stefan De. The Least Developed Countries and World Trade Second Edition 2007, side 36 17

18 Frankrig er således bedst til at producere vin og Tyskland til at producere sko. Smiths pointe er her, at hvert land skal specialisere sig indenfor den sektor, hvor de er mest effektive. Tyskland skal altså flytte en arbejder fra vinproduktionen, hvor de er mindst effektive, over til skoproduktionen, hvor de er mest effektive. Frankrig gør det modsatte. Det kan opstilles på følgende måde: Arbejder 1 Arbejder 2 Frankrig 25 liter vin 25 liter vin 50 liter vin Tyskland 10 par sko 10 par sko 20 par sko Begge lande 50 liter vin 20 par sko Af tabellen ses, at den samlede produktion ved en sådan specialisering vil stige. Men specialiseringen forudsætter samtidig, at landene handler indbyrdes. Situationen i eksemplet er fordelagtigt for begge lande, da de er bedst i hver deres sektor. Men Smiths model holder ikke, hvis et land er bedst i begge sektorer. Hvis eksempelvis Frankrig var bedst til både sko- og vinproduktion, var der ikke basis for samhandel med Tyskland 35. Det er netop denne problemstilling, Ricardo behandler. Ricardo påviste, at ethvert land kan få den billigste vare, hvis blot produktionsomkostninger blev lave nok i eksemplet ovenfor vil det sige, at lønnen skulle sænkes. Hvis Frankrig er bedst til både at producere sko og vin, vil det betyde, at Tyskland ville være nødt til at sætte lønnen ned for at opnå den billigste vare. Er Frankrig eksempelvis i stand til at producere 50 liter vin og tyskerne 25 liter vin, er Frankrig altså dobbelt så effektive som tyskerne. Er Frankrig i stand til at producere 15 par sko og tyskerne 10 par sko, er Frankrig kun 1½ gang så effektive som tyskerne. Herudfra kan altså udregnes, hvor meget lønnen skal fastsættes til i de to lande, for at de kan være mest effektive i hver deres sektor. Det franske lønniveau skal derfor ligge imellem 1½ og 2 gange mere end det tyske. Så er 35 Eksemplet og tabellen er fra: Gaden, Erik og Reinicke Jensen, Henrik og Jespersen, Jesper. Introduktion til Mikro økonomi 2007, kap. 9 om udenrigshandel 18

19 Frankrig mest effektive til at producere vin og Tyskland til at producere sko, og der er grobund for samhandel. Moderniseringsteoretikerne hævder, at ulandenes vej til udvikling sker ved at åbne deres markeder. I dag ses denne tanke i udmøntet i WTO, IMF og Verdensbanken. Som modpol hertil er afhængighedsteorien blevet udviklet. Afhængighedsteori De vestlige landes aktiviteter i ulandene gav anledning til modstand mod vestlige interesser. Afhængighedsteorien udgør den teoretiske modstand overfor moderniseringsteorien. Afhængighedsteoriernes grundantagelser sammenfattes ved: De underudviklede landes situation kan kun forklares ud fra eksterne faktorers rolle. Udviklingen i disse lande er præget af vestlig dominans Underudvikling er ikke et stadie. Både udvikling og underudvikling er resultatet af udviklingen i det kapitalistiske verdenssystem Den eksternt begrundede underudvikling slår igennem i de enkelte lande ved en forkrøbling af samfundsstrukturerne i de pågældende lande Overvindelse af underudvikling, kan kun ske ved løsrivelse fra de dominerende eksterne faktorer I modsætning til moderniseringsteorierne er det her underudvikling der står i centrum. Ulandene har været genstand for udbytning fra ilandene, og så længe forbindelsen er aktiv, vil ulandene ikke kunne udvikle sig 36. André Gunder Frank ( ) En af de teoretikere som har haft stor betydning for afhængighedsteorierne er André Gunder Frank. Franks teori er udviklet i den første halvdel af 1960 erne. Udgangspunktet i teorien er, hvad han kalder de grundlæggende modsætninger i kapitalismen: 36 Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side

20 1. Det økonomiske overskud tages fra de mange af de få, hvilket vil sige ilandene 2. Det kapitalistiske system deles op i centrale metropoler og perifere satellitter. Således har disse modsigelser været siden kapitalismens tidlige udbredelse i 1500-tallet. Allerede her begyndte metropolernes udvikling på bekostning af satellitterne 37. Lad os se nærmere på de modsigelser i kapitalismen, som Frank mener har eksisteret siden 1500-tallet. Den første modsigelse omhandler det økonomiske overskud. Betegnelsen ligger tæt op af Marx begreb om merværdi, men er ikke det samme, da begrebet merværdi omhandler det ubetalte arbejde, som en kapitalist tilegner sig fra lønarbejderen. Franks anvender den amerikanske økonom Paul Baran ( ) begreb om økonomisk overskud. Det har to sider, det ene er faktisk økonomisk overskud og er den del af produktionen som bliver sparet op og investeret. Den anden side er potentielt økonomisk overskud er overskud, som ikke kommer samfundet til gode, enten fordi kapitalistisk monopol gør det umuligt at producere, eller fordi det som bliver produceret går til spilde gennem luksusforbrug. I den anden modsigelse bruger Frank Marx analyse af kapitalismens tendens til at skabe store økonomiske enheder. De store virksomheder og de økonomisk stærke lande vokser på de mindre landes bekostning. Derved dannes metropoler og satellitter. Metropolerne aftvinger det økonomiske overskud fra satellitterne og bruger det til egen vinding. Denne struktur med underordning og udbytning gælder ikke kun metropoler og satellitter imellem. Udbytningen strækker sig som en kæde fra det kapitalistiske centrum helt ud til landarbejderen. På hvert trin er der nogle få, som har magt over de mange til at tage hele eller dele af det økonomiske overskud. (Se nedenfor) 37 Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side 65 20

21 Kilde: Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter Samfundslex 2006, side 8 I denne struktur er udvikling og underudvikling to sider af samme sag. Metropolerne har på hvert stadie nogle muligheder på satellitternes bekostning, men hvis metropolerne selv er satellitter, er deres muligheder for udvikling begrænsede. Løsrivelse fra denne struktur og derved økonomisk udvikling kan kun ske ved en socialistisk omdannelse af samfundet. Hvis vi tager udgangspunkt i Brasilien, vil det ikke være muligt at have en fælles front mod USA. Dertil er det brasilianske borgerskab alt for knyttet til USA s borgerskab. Bønder og arbejdere må derfor gå imod det nationale såvel som det internationale borgerskab 38. Samir Amin (1931) - Afhængighedsteori med udgangspunkt i center og periferi Hvor André Gunder Frank beskæftiger sig med handel og pengestrømme, fokuserer den egyptiske økonom Samir Amin på produktionsforholdene 39. Med udgangspunkt i en center- og periferiforståelse, giver Amin en økonomisk forklaring på, hvordan det økonomiske overskud fratages ulandene. Amin tager udgangspunkt i, at der under 38 Sørensen, Georg. Udviklingsteori og den tredje verden 1989, side Martinussen, John Degnbol. Samfund, stat og marked 1994, side

22 Europas kolonisering blev opstillet to samfundsmodeller: En selvcentreret centerøkonomi og en perifer økonomi. Den selvcentrerede centerøkonomi er udviklet i ilandene og er karakteriseret ved, at produktionen af produktionsmidlerne og produktionen af masseforbrugsvarer er udviklet samtidig og med økonomiske koblinger til hinanden 40. I centerøkonomien er der ligeledes en tæt kobling imellem industri og landbrug, og med John Degnbol Martinussens 41 ord er centerøkonomien generelt kendetegnet ved at hvile i sig selv 42. Med selvcentreret mener Amin, at centerøkonomiernes interne koblinger imellem sektorerne bestemmer samfundets udviklingsmuligheder og dynamik. Heroverfor eksisterer den perifere økonomi, der er udviklet i ulandene. I modsætning til centerøkonomierne er der i de perifere økonomier ingen kobling imellem landbrug og industri og dermed ikke nogen mulighed for udvikling. Økonomien er perifer i den forstand, at den er baseret på forbindelsen til centerøkonomierne 43. En forbindelse der imidlertid hviler på et ulige forhold, hvor ulandene leverer billig arbejdskraft til centerøkonomierne. Ulandene kan opretholde den billige løn, da en stor del af indkomsten skabes i den traditionelle selvforsyningsøkonomi. Samtidig med at et familiemedlem eksempelvis arbejder i byen til en billig løn, arbejder resten af familien hjemme med at dyrke jorden 44. Eksportsektoren i de perifere økonomier er overdimensioneret, en tilstand centerlandene har påtvunget dem. Ifølge Amin har centerlandene samtidig blokeret for etablering af produktionsmiddelindustrier og masseforbrugsvarer i ulandene for dermed at kunne afsætte deres egne varer. Den eneste udvej for ulandene er at bryde forbindelsen til ilandene, for derved at skabe en selvcentreret økonomi, der bygger på regionalt samarbejde ulandene imellem. Følgende model viser, hvilke sektorkombinationer der eksisterer i hhv. en perifer økonomi og en selvcentreret økonomi. 40 Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter. Samfundslex 2006, side 8 41 Professor i Internationale Udviklingsstudier på RUC ( ) 42 Martinussen, John Degnbol. Samfund, stat og marked 1994, side Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter. Samfundslex 2006, side 8 44 Svane Hansen, Carsten & Qvist, Palle & Nørbæk Hansen, Peter. Samfundslex 2006, side 8 22

23 Figur 1 Hansen, Peter Nørbæk og Qvist, Palle. Samfundslex 2006, side 9 Amin afviser André Gunder Franks forestilling om, at der eksisterer et overordnet kapitalistisk verdenssystem. Amin postulerer, at kapitalismen i de perifere økonomier kun er slået igennem inden for begrænsede dele af produktionen. Andre og større dele af produktionen foregår derimod under ikke-kapitalistiske produktionsmåder. Immanuel Wallerstein (1930) - Verdenssystemsteorien Den amerikanske sociolog Immanuel Wallerstein afviser opfattelsen af en 3. verden. Han hævder derimod, at verden er forbundet i et komplekst netværk af økonomiske tilknytninger 45. På baggrund af denne antagelse og stærkt inspireret af Karl Marx teoretiske tilgang, udviklede Wallerstein i 1970 erne Verdenssystemteorien. Wallerstein argumenterer for, at man tidligere i historien kunne betragte små samfund isoleret. I løbet af historien er disse små samfund imidlertid blevet opslugt af større systemer. Omkring 1500-tallet udvikledes ét dominerende system, der har fået betegnelsen det kapitalistiske verdenssystem. Udviklingen frem mod netop dette verdenssystem skyldes europæernes opdagelse af resten af verden, mener Wallerstein. Europæernes opdagelser kombineret med ny teknologi, muliggjorde en ekspansion af det kapitalistiske system. Denne ekspansion medførte, at der blev skabt en kerne af stater, hvor al udvikling var 45 Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo. Klassisk og moderne samfundsteori 2007, xxxxxx 23

24 centreret. Samtidig blev der skabt en periferi af stater, hvor kernestaterne hentede råvarer til produktion. Udover denne sondring imellem kerne- og periferistater skelnes der i Verdenssystemsteorien imellem periferistater og semi-periferistater. Den kapitalistiske verdensøkonomi deles således ind i tre kategorier: 1. Kerne. Kapitalstærk. Høj løn. Højteknologisk produktion der involverer lav udnyttelse af arbejdskraft 2. Semi-periferi. Både kernelignende og periferlignende aktiviteter 3. Periferi. Arbejdsstærk. Lav løn. Lavteknologisk produktion, der involverer høj udnyttelse af arbejdskraft 46 De tre dele er indbyrdes afhængige af hinanden. Drivkraften i dette system er ifølge Wallerstein en underliggende økonomisk motivation: As a consequence, the capitalist class is innovative in its search for labour and new markets. The search for efficiency also puts a premium on and provides a motivation for seeking new technologies and productive techniques. This drive for endless capital accumulation is the underlying economic motive force that drives all other processes and relationships within the system 47. Imellem de tre dele foregår en intern handel. Periferien specialiserer sig i produktion og eksport af arbejdsstærk, lavteknologiske varer, som kernen og semi-periferien efterspørger. Til gengæld for dette producerer kernen højteknologiske varer, som til dels eksporteres til periferien og semi-periferien. Semi-periferien producerer både varer, som minder om periferiens varer, men producerer også varer, som minder om kernens varer. 46 Shannon, Thomas R. An Introduction to the World-System Perspective 1996, side Shannon, Thomas R. An Introduction to the World-System Perspective 1996, side 33(Wallerstein 1984b: 62-63; Chase Dunn, 1983:76; 1889:43; Hopkins, 1982a:14-15) 24

25 Systemet kan illustreres således: Figur 2 Kopieret fra Verdenssystemsteoretikere mener, at dette system har karakter af udnyttelse, da det kun er kernen, der har gavn af samhandlen. Kernen giver langt mindre til periferien, end den modtager, hvilket betyder, at den velstand der genereres i periferien eksporteres til kernen. I kraft af denne udvikling, der ifølge Verdenssystemsteoriens tilhængere har fundet sted siden koloniseringen, er der blevet skabt en kløft imellem kernestat og periferistat. Verdenssystemsteorien forklarer dermed udviklingslandenes tilstand som værende en konsekvens af den kapitalistiske udbytning, der har fundet sted. Wallersteins Verdenssystemsteori har langt hen ad vejen mange fællestræk med marxismen. Selve anerkendelsen af at en kapitalismeanalyse er nødvendig for at forstå samfundet, er direkte inspireret af Karl Marx. Både marxismen og 25

26 Verdenssystemsteorien konkluderer, at kapitalismens spredning resulterer i en situation, hvor de svage udnyttes 48. Verdenssystemsteorien er desuden inspireret af Lenins imperialismeanalyse. Lenin anså, som både marxismen og Verdenssystemsteorien, forholdet imellem kerne og periferi som uretfærdigt og kun gavnligt for kernestaterne. Men ifølge Lenins analyse er imperialismen det højeste stadie i kapitalismen, hvilket Verdenssystemsteoretikere afviser 49. Afhængighedsteoretikere mener i modsætning til modsætningsteoretikere, at ulandene først kan blive udviklet når de bryder med afhængigheden af ilandene. De to teoretiske strømninger repræsenterer i dag forskellige tilgange til globalisering. Globaliseringsperspektiv Globalisering som begreb har vundet indpas i offentligheden, og ifølge den britiske politolog Andrew Heywood har globalisering i mange henseender ligefrem erstattet den traditionelle venstre-højre skelnen, der har været imellem politiske partier. I dag skelnes i stedet imellem forskellige globaliseringstilgange 50. De to udviklingsteorier der er gennemgået ovenfor knytter begge an til to forskellige opfattelser af begrebet globalisering. Moderniseringsteorien danner grundlag for hyperglobalisternes anskuelse af globalisering og afhængighedsteorien danner grundlag for skeptikernes/antiglobalisternes anskuelse. Debatten imellem hhv. hyperglobalisterne og skeptikerne bunder i en uenighed om, hvor gennemgribende virkninger globaliseringen får 51. Hyperglobalisterne mener på den ene side, at globaliseringen er forudbestemt og dermed uundgåelig. Med globaliseringen vil der blive skabt ét stort marked, hvor et kapitalistisk system vil være styrende. Heroverfor postulerer skeptikerne, at der i virkeligheden er tale om en internationalisering snarere end en globalisering. Skeptikerne påpeger, at verdenshandlen i dag er centreret omkring regionale samarbejdsfora som eksempelvis EU. Globalisering som begreb er ifølge 48 Shannon, Thomas R. An Introduction to the World-System Perspective 1996 side Shannon, Thomas R. An Introduction to the World-System Perspective 1996 side Heywood, Andrew. Politics side Heywood, Andrew. Politics side

27 skeptikerne udelukkende en opfindelse, der søger at minimere betydningen af nationaløkonomier, for derved at styrke en international kapitalisme 52. Imellem hyperglobalisterne og skeptikerne befinder transformationalisterne sig. De mener på den ene side, at globaliseringen rent faktisk finder sted og vil få konsekvenser. På den anden side mener de ikke, at der er tale om en forudbestemt udvikling, man ikke kan bekæmpe. Ifølge transformationalisterne er globaliseringen en kompleks og langt hen ad vejen uforudsigelig udvikling 53. Udover disse tre tilgange findes andre globaliseringsteorier. Skemaet nedenfor viser de tre forskellige teorier og en fjerde alternativ. 52 Heywood, Andrew. Politics side samfundsfag.dk: December

28 Figur 3 I skemaet kaldes hyperglobalister for "suporters", skeptikere for "rejectionists" og transformationalister for "reformists". Skema fra London School of Economics and Political Science, Year book, chapter 1. 28

29 Fair Trade som mellemvej Som skemaet i det foregående afsnit viser, tilhører mange sociale bevægelser og netværk gruppen reformists dvs. transformationalister. Som social bevægelse hører Fair Trade således til denne kategori af globaliseringsteorier. Med Fair Trade får den enkelte forbruger dermed mulighed for at agere som global borger, og i kraft af denne position udøve en magt på det globale marked. I bogen Fair Trade The challenges of transforming globalization, tager de amerikanske forskere D.L. Murray og Laura T. Raynolds, ligeledes udgangspunkt i en forståelse af Fair Trade ud fra et globaliseringsperspektiv. De mener, at Fair Trade bedst kan forstås som en reaktion på de negative effekter ved globaliseringen 54. Ifølge Murray og Raynolds har udviklingen af det globale marked siden 2. Verdenskrig været præget af en race to the bottom -tankegang, hvor virksomhederne i den globale konkurrence sigter mod at udnytte den lavest mulige løn og de mindst skrappe miljøkrav 55. Med denne forståelse af begrebet globalisering, hvor det udviklede Nord udnytter det uudviklede Syd, tager Murray og Raynolds udgangspunkt i Wallersteins Verdenssystemsteori 56, der konkluderer, at udviklingslandenes tilstand skyldes den kapitalistiske udbytning, der har fundet sted. Det er denne udbytningsudvikling, som Fair Trade bevægelsen er et modsvar til, mener Murray og Raynolds. De peger på en række tidligere bevægelser, der har søgt at sætte fokus på de negative konsekvenser ved globalisering. Eksempelvis fremhæves den internationale boykot af Nestlé i og den internationale bevægelse, der søgte at isolere den sydafrikanske finanssektor og dermed udfordre apartheidstyret. Fair Trade kan ses i lyset af sådanne bevægelser, der er startet på lokalt plan og udviklet sig til at være et globalt foretagende med globalt sigte. 54 Barratt Brown, Michael. Fair Trade 1993, side 6 55 Barratt Brown, Michael. Fair Trade 1993, side 6 56 Se afsnit om Immanuel Wallersteins Verdenssystemsteori 57 Barratt Brown, Michael. Fair Trade 1993, side 7 29

30 Fair Trades udvikling Fair Trade bevægelsen har fra begyndelsen haft til formål, at fremskaffe større bevidsthed blandt forbrugerne, om de problemer som konventionel handel skaber hos ulandene. Idéen om Fair Trade startede tilbage i 1859, hvor den hollandske forfatter Eduard Douwes Dekker, der under navnet Multatuli skrev romanen Max Havelaar, som beskrev den uretfærdige kaffehandel mellem Holland og Indonesien. Udviklingen af Fair Trade tog først rigtig fart efter 2. Verdenskrig, hvor især den britiske NGO Oxfam importerede håndværk fra Østeuropa, for at støtte deres økonomiske genopbygning. Samtidig i USA begyndte Mennonite Central Committee (MCC) at sælge broderier fra Puerto Rico, som i dag har udviklet sig til organisationen Ten Thousand Villages. I 1964 var Oxfam den første europæiske organisation, til at tage del i handlen mellem Nord og Syd, hvis formål var at forandre muligheder og indtægter for producenter i ulandene. Idéen spredte sig til andre europæiske lande, og i 1967 blev den hollandske Fair Trade Organisatie oprettet. Få år efter blev den første Fair Trade butik åbnet i Holland. Efterspørgslen begyndte langsomt at stige i Europa, samtidig med at der kom flere producentorganisationer i Syd. Samtidig blev der oprettet flere Fair Trade organisationer i Syd, som skabte forbindelse med organisationerne i Nord for at opnå mere lighed i international handel. Indtil videre havde produkterne kun omfattet håndværk, men da salget af Fair Tradeprodukter begyndte at flade ud i starten af 80 erne, valgte man at indføre landbrugsprodukter som en del af Fair Trade-produkterne. Kaffe og te var de første til at blive indført, da de havde et stort købspotentiale. De blev solgt som solidaritetskaffe og te, hvor kvaliteten af produktet kom i anden række 58. I løbet af 80 erne blev der holdt en del møder mellem de forskellige ATOer (Alternativ Trading Organization), og i 1987 valgte de 11 største europæiske organisationer at danne EFTA (European Fair Trade Association), som havde til formål at skabe samarbejde mellem medlemsorganisationerne, samt udveksle informationer og netværker 59. Flere Fair Trade-mærkningsordninger kom frem, heriblandt den hollandske 58 Snedker, Poul og Redfern, Andy. Creating Market Opportunities for Small Enterprises: Experiences of the Fair Trade Movement 2002, side 7 59 EFTA s Hjemmeside December

31 Max Havelaar, navngivet efter romanen, i Kaffe var det første produkt til at blive mærket, hvor både producenten og importøren var certificeret. Dette gjorde det muligt at følge produktet helt tilbage til producenten og dermed observere deres fordele af samarbejdet. Samtidig kunne man garantere forbrugerne, at producenten i den sidste ende dog fordele af det. IFAT (International Fair Trade Association) blev dannet i 1989, som en fællesorganisation for bl.a. Fair Trade-producenter og importører. IFAT (skiftede navn fra oktober 2008 til WFTO, (World Fair Trade Organization)) har i dag over 300 medlemmer i 70 forskellige lande og har som formål at udvikle markedet for og opbygge tillid til Fair Trade 60. I 1992 blev Cafédirect som det første Fair Tradeprodukt distribueret i supermarkeder. Tidligere var Fair Trade-produkter kun blevet solgt gennem specielle Fair Trade-butikker, men gennem supermarkederne kunne de nå ud til flere forbrugere. Fair Trade-produkterne blev hurtigt en stor succes, og ATOerne udvidede deres sortiment fra kun at være råvarer til også at være sammensatte Fair Trade-produkter såsom mysli, chokolade og kage 61, som minimum skulle indeholde 80 procent Fair Trade-råvarer. Op gennem halvfemserne blev forbrugerne mere opmærksomme på virksomhedernes sociale ansvar. Hvor forbrugerne tidligere stolede på virksomhederne, forlangte de nu at virksomhederne skulle bevise, at de holdt hvad de lovede. Dette betød ligeledes, at Fair Trade kom i søgelyset, for de sociale konsekvenser de medførte 62. Den britiske ATO Traidcraft, begyndte derfor at revidere den sociale konsekvens af deres handel årligt. Det blev gjort ved at tage udgangspunkt i deres grundlæggende principper, og derudfra analysere om de sociale mål var blevet opfyldt 63. Den store stigning i Fair Trade-produkter fra landbruget betød, at håndværksprodukterne som Fair Trade-bevægelsen startede med led meget store tab. Dette betød lukning af flere ATOer. I 1997 bliver FLO International (Fairtrade Labelling Organizations International) oprettet som en paraplyorganisation for 20 nationale Fair Trade-mærkninger, herunder Max Havelaar, TransFair og Fairtrade Foundation 64. I dag er FLO International den 60 WFTO s hjemmeside December Snedker, Poul og Redfern, Andy. Creating Market Opportunities for Small Enterprises: Experiences of the Fair Trade Movement 2002, side 8 62 Snedker, Poul og Redfern, Andy. Creating Market Opportunities for Small Enterprises: Experiences of the Fair Trade Movement 2002, side 8 63 Snedker, Poul og Redfern, Andy. Creating Market Opportunities for Small Enterprises: Experiences of the Fair Trade Movement 2002, side FLO s Hjemmeside: December

32 førende indenfor certificering af organisationer og bestemmelse af Fair Tradestandarder og har certificeret 632 producentorganisationer i 58 ulande 65. For at gøre certificeringen uafhængig og mere pålidelig oprettede FLO International i 2004 datterselskabet FLO-CERT. FLO-CERT certificerer de forskellige organisationer og kontrollerer, at de lever op til Fair Trade-standarderne. Når et produkt er certificeret af FLO-CERT, må det markedsføres med FLO s Fair Trade-mærke. I 1999 blev FINE dannet for at skabe en fælles definition af Fair Trade blandt de fire største organisationer, som består af FLO International, IFAT, NEWS! (Network of World Shops) Fair Trade standarder FINE definerer Fair Trade således: Fair Trade is a trading partnership, base on dialogue, transparency and respect, that seeks greater equity in the international trade. It contributes to sustainable development by offering better trading conditions to, and securing the rights of, marginalized producers and workers especially in the South. Fair Trade organizations (backed by consumers) are engaged actively in supporting producers, awareness raising and in campaigning for changes in the rules and practice of international trade 66 Formålet med Fair Trade er at forbedre forholdene i ulandene ved at gøre handelsforbindelserne mellem ilandene og ulandene bedre, da der er stor forskel mellem de sociale og økonomiske relationer i ulandene, i forhold til ilandene. Fair Trade giver derfor de mest udsatte producenter i ulandene en mulighed, for at lave en retfærdig handel. Dette sker gennem handel med forbrugerne i Nord, hvor de marginaliserede producenter bl.a. er garanteret en retfærdig minimumspris. Betale en retfærdig minimumspris Fair Trade-priser skal fastsættes under hensyn til de lokale priser for at sikre at producenten og arbejderne får en retfærdig løn for deres arbejde. Ved tilfælde af 65 FLO. Annual Report 2007, side FLO, IFAT, NEWS! & EFTA. Business Unusual Successes And Challenges Of Fair Trade 2006, side 10 32

33 en lille råvareproduktion som i små familielandbrug beregner FLO en Fair Trade-minimumspris, som skal dække omkostningerne ved produktion, pleje af familiemedlemmer samt udvikling af landbruget. Producenterne er garanteret Fair Trade-minimumspris for deres råvare, hvis verdensmarkedspriserne falder under dette niveau. Dette betyder at producenter på længere sigt kan investere i deres forretning uden at være afhængige af verdensmarkedsprisen 67 Den sociale bonus skal fordeles demokratisk Den sociale bonus, som producenterne modtager gennem Fair Trade-prisen, skal benyttes til at gennemføre større udviklingsprojekter eksempelvis skoler og opbygning af nye vandforsyninger. Småbønder danner et demokratisk kooperativt samarbejde med hinanden, som bestemmer, hvordan Fair Tradebonussen skal bruges. Dette kunne være et nyt tærskeværk, udvikling af nye produkter eller andre samfundsprojekter. På denne måde sikrer Fair Trade at bønderne bliver mindre marginaliseret, gennem en bæredygtig handel 68 Direkte køb hos producenterne Fair Trade forsøger at mindske den indflydelse som mellemhandlere har i det konventionelle handelssystem og dermed øger effektiviteten. Dette betyder, at en større del af prisen på Fair Trade-varerne bliver tildelt producenten i sidste ende 69 Åbenhed og langsigtede handels partnerskaber For mange småbønder har indkomsten en stor betydning for overlevelse, derfor er det vigtigt at indkomsten ikke har store udsving. Fair Trade kræver derfor, at importørerne underskriver langvarige kontrakter, så producenterne ikke bliver påvirket af købernes kortsigtede adfærd. Dette betyder, at producenterne kan planlægge og investere i ny teknologi eller plantning, som kan være med til at udvikle deres landbrug Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 6 68 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005 side Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005 side 7 70 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 7 33

34 Fremskaffelse af kredit når det anmodes Det er som regel meget lettere for importørerne end for producenterne i ulandene at få tildelt kredit. Derfor er importørerne forpligtet til at stille op til 60 procent af det samlede sæsonindkøb til rådighed for producenterne i form af kredit. Dette betyder, at bønderne kan modtage et forskud for deres afgrøder, som de kan benytte til at forbedre høsten 71 Videregivelse af oplysninger om markedets bevægelser til producenter Fair Trade-importørerne skal rådgive og oplyse producenterne omkring det givne markeds svingninger, da størstedelen af det de producerer, bliver solgt til købere der ikke er medlem af Fair Trade. Dette skal hjælpe producenter til at forhandle en retfærdig pris for deres afgrøder 72 Bæredygtig produktion skal praktiseres Bestemte pesticider er forbudte at benytte på alle landbrug, da produktionen skal foregå mindst mulig miljøbelastende, samt at der ikke må være unødvendig overforbrug af knappe ressourcer. Mange landbrug benytter deres Fair Tradebonus til at investere i økologi og dermed få en højere Fair Trademinimumspris 73 Fair Trades leveringskæde En generel leveringskæde mellem u- og ilande i det konventionelle handelssystem består af mange sammenkædninger, og det menes, at kaffebønner kan skifte hænder op til 150 gange mellem producenten og forbrugeren 74. Efter at kaffebærrene er plukket, bliver de tærsket for at skille bønnerne fra resten af bærret. Da småbønderne ikke producerer nok til at investere i sådan en proces sælger de for det meste hele kaffebær videre til mellemmanden. Mellemmanden sælger så bærrerne videre til internationalt ejede eller uafhængige tærskeværker, der sælger videre 71 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 7 72 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 7 73 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 7 74 Milford, Anna. 2007, Coffee, co-operatives and competition: The Impact of Fair Trade, side 5 34

35 til eksportører. Efterfølgende bliver kaffen solgt af en lokal eksportør til en international grossist. Derfra bliver den solgt videre til ristningsvirksomheder, som sælger den til supermarkeder, restauranter, hoteller m.m.. Til sidst havner kaffen hos forbrugerne. En generel leveringskæde af kaffe Kilde: Coffee, co-operatives and competition: The Impact of Fair Trade af Anna Milford Fair Trade-kaffe blev skabt på grundlag af et ønske fra forbrugerne i Nord om at garantere en retfærdig pris til producenterne ved at give dem mere værdi gennem leveringskæden, samt gøre dem mere uafhængige af mellemmænd. Inden for kaffeindustrien bliver 50 procent af verdens kaffe produceret af småbønder, hvorfor Fair Trade har valgt udelukkende af støtte disse 75. I Fair Trade-leveringskæden for kaffe, sælger småbønderne deres kaffebær til de fællesejede kooperativer, som Fair Trade har krav om ejer eget tærskeværk. Den profit som normalt ville være gået til mellemmanden, går nu til kooperativerne, som er ejet af bønderne. Derefter importerer certificerede ATOer kaffen direkte fra kooperativerne, ved at betale Fair Trades minimumspris. Resultatet af Fair Trades leveringskæde er at 75 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 79 35

36 det giver kaffebønderne en meget større værdi end normalt, især ved lave verdensmarkedspriser 76. Kilde: Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption af Nicholis og Opal Kilde: Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption af Nicholis og Opal I figuren ovenfor bliver konventionel kaffes værdikæde sammenlignet med Fair Tradekaffes værdikæde. Ved at fjerne mellemmanden (kaldet coyote i figuren), får 76 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side 83 36

37 småbønderne en højere procentdel af kaffeværdien. I figuren får de 11 procent mod tidligere 7 procent. Samtidig modtager den kooperative eksportør 6 procent, som normalt ville være gået til mellemmanden. Derudover betaler forbrugerne en højere pris for Fair Trade-varerne, hvilket betyder, at endnu flere penge bliver sendt til producenterne i Syd 77. ICA, ICO og kaffekrisen ICA (International Coffee Agreement) blev dannet i 1962 som en aftale for at fastsætte et prisleje for verdensmarkedsprisen på kaffe, mellem producent- og forbrugerlandene. Derudover blev der oprettet et kaffekvotesystem, som skulle regulerer kaffepriserne. Dette skete ved at bestemme en bestemt produktionsmængde for hvert af producentlandene. Dermed kunne man regulerer kaffeprisen, ved f.eks. at producere mere så prisen faldt eller mindre så prisen steg 78. Størstedelen af forbrugerlandene var med i aftalen, samtidig gik Brasilien med til at få en mindre markedsandel, end de ellers kunne have erhvervet sig gennem frihandel. Dette gjorde at ICA blev en succes 79. Ud af denne aftale bliver ICO (The International Coffee Organization) oprettet i 1963, for at skabe et samarbejde mellem producent- og forbrugerlandene af kaffe, efter at være noget til enighed om ICA. I løbet af 80 erne kom ICA under pres. Producentlandene opfyldte ikke deres kvoter og lande som ikke var medlem af ICA, købte kaffen billigere uden om aftalen. I samme periode begyndte Vietnam med en stor produktion, at komme ind på kaffemarkedet. Samtidig trak USA sig ud af aftalen, da man via handelssanktioner ønskede at kunne påvirke mellemamerikanske lande. Staten stod for eksporten og kontrollen af kaffens kvalitet under ICA, men efter aftalen faldt til jorden, blev der taget direkte kontakt til producenterne, når der skulle købes kaffe. 77 Nicholis, Alex & Opal, Charlotte. Fair Trade Market-Driven Ethical Consumption 2005, side Systime.dk, December Systime.dk, December

38 Efter ICA i 1989 blev opløst faldt kaffepriserne drastisk. Dette betød betydeligt mindre indflydelse til ICO, angående verdensmarkedets kaffepriser. The price of coffee is basically determined at international exchange markets in New York and London 80 Prisfaldet i 1989 udviklede sig I 1990 erne til en regular kaffekrise. I 1995 oplevede verden en egentlig kaffekrise, der resulterede i, at markedsprisen på kaffe i 2001 nåede sit laveste niveau i 30 år 81. Faldet forklares især med Vietnams indtog på markedet og Brasiliens yderligere markedsekspansion 82. En graf fra The International Coffee Organisation (ICO) viser, hvor drastisk faldet har været: Figur 4 The Global Coffee Crisis: A Threat To Sustainable Development, Néstor Osorio, The International Coffee Organization, 21. august Kodama, Yuka. New role of cooperatives in Ethiopia: The case of Ethiopian coffee farmers cooperatives Milford, Anna. Coffee, Co-operatives and Competition: The Impact of Fair Trade 2004, side 4 82 Utting-Chamorro, Karla. Does Fair Trade Make A Difference? - The Case Of Small Coffee Producers In Nicaragua 2005, side