Sammenhængskraft. Strategi & Handlingsplan

Transkript

1 Sammenhængskraft Strategi & Handlingsplan Rev.Q1-2017

2 Indhold 1. INDLEDNING FORMÅL FOR SAMMENHÆNGSKRAFTSTRATEGIEN Relation mellem de 2 overordnede politikker i Ringkøbing-Skjern og sammenhængskraft Snitflader over til marketing og bosætning Sammenhængskraft (det mentale billede) STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER FOR SAMMENHÆNGSKRAFTSTRATEGIEN Effektmål Resultatmål Procesmål Strategikort HANDLINGSPLAN FOR SAMMENHÆNGSKRAFT Indsatsområder Handlingsplan og tidsplan for sammenhængskraft Q1-Q edoc: sag side 2 af 12

3 1. INDLEDNING Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er et udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og skabe vækst i kommunen. Byrådet besluttede i forbindelse med budget at styrke kommunens vækstindsats igennem 2 overordnede politikker med titlerne Vækst og udviklingspolitik og Politik for det gode liv. Et væsentligt element i politikkerne er at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen på tværs af kommunen gennem arbejde med sammenhængskraft. Som middel hertil blev der etableret et Sekretariat for Marketing, Bosætning og Sammenhængskraft. Viden & Strategi præsenterer her den samlede strategi og handlingsplan. 2. FORMÅL FOR SAMMENHÆNGSKRAFTSTRATEGIEN Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige fortæller: Her trækker vi i hinandens tråde og slår til, når den gode idé og mulighed opstår. Vi dyrker de lokale helte dem, som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her. Vi skal dele de gode oplevelser og rige muligheder med så mange som muligt for at tiltrække turister og nye borgere. Det handler om sammenhængskraft I notatet, der ligger bag etablering af sekretariatet, står følgende: læs figur 1. Strategi for samlingskraft er udviklet i foråret 2016, og handlingsplan for sammenhængskraft er udfærdiget i efteråret Sideløbende med udvikling af strategi og handlingsplan er der igennem 2016 igangsat og understøttet projekter, som har fokuseret på øget sammenhængskraft. Efter den endelige godkendelse af handlingsplanen begynder arbejdet med de tre sidste punkter i boksen for alvor. Det vil sige: 1) Arbejdet med at mobilisere aktører i kommunen Figur 1 Opgaver for arbejdet med sammenhængskraft 2) Udvikle og koordinere konkrete programmer 3) Facilitering af netværk. edoc: sag side 3 af 12

4 2.1 Relation mellem de 2 overordnede politikker i Ringkøbing-Skjern og sammenhængskraft Betydningen af de 2 overordnede politikkers ordlyd uddybes i det følgende. Politikken Vækst og udviklingspolitik kan oversættes til sammenhængskraft med ordene sammen kan vi mere. Når nye netværk skabes, samt når vi bakker op om hinanden og bruger hinandens forskellige kompetencer, opstår synergieffekter, således at 2+2 = 5. Regnestykket illustrerer fint, at indgåelse i nye samarbejder giver mere end summen af det, vi enkeltvis kan præstere. Politikken Det gode liv er en del af et paradigmeskifte, hvor medborgerinvolvering kendetegner den offentlige sektor 3.0. Med perspektiv på det Figur 2 Illustration af oversættelse af politikkerne til sammenhængskraftforståelse gode liv ændres velfærdsforståelsen til at være et samspil mellem det offentlige og lokalsamfundet, hvori borgerne selv definerer det gode liv. Gennem løsninger i tæt samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og kommunens medarbejdere opstår muligheden for sammenhængskraft i form af sammen har vi det bedre. edoc: sag side 4 af 12

5 2.2 Snitflader over til marketing og bosætning Sammenhængskraft er et vigtigt element for implementering af relationel marketing, hvilket er den mest anerkendte tilgang til place branding. En målrettet sammenhængsstrategi sigter mod et fokus på langvarige, tillidsfulde relationer til borgere og virksomheder, bl.a. via udvikling og koordinering af konkrete programmer samt sigter på facilitering af netværk på tværs af kommunen. Sekretariatet for marketing, bosætning og sammenhængskraft skal understøtte initiativer, der skal bidrage til, at vi bliver mange flere aktive ambassadører for vores område. Forventningen er, at erhvervsdrivende og borgere, der oplever, at de bliver lyttet til og inviteret til dialog, i højere grad føler sig forstået og retfærdigt behandlet og derigennem lokal forankret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen vil derfor understøtte sammenhængskraften i lokalsamfundet samt støtte arrangementer, der skaber og vedligeholder fællesskaber. Sammenhængskraft bidrager til øget bosætning og nye virksomheder, når borgere og virksomheder via dialog og samarbejde bliver bevidst tilfredse med egne og kommunens beslutninger. Der skabes grobund for fremtidige ambassadører, der har kompetence og vilje til at bidrage til øget bosætning og nye virksomheder, - og dermed nye medarbejdere og arbejdspladser. 2.3 Sammenhængskraft (det mentale billede) Sammenhængskraft er et begreb, som bruges til at beskrive fællesskabsfølelsen (eller manglen på samme) mellem mennesker, fx i organisationer eller samfund. Begrebet bruges ofte i den politiske debat med fx henvisning til, at samfundets sammenhængskraft er truet grundet dårlig integration eller lign. Hvis sammenhængskraften i et samfund er god, indebærer det, at afstanden mellem grupperne i samfundet ikke er stor, hverken socialt eller kulturelt, samt at der er mange kontaktflader mellem de forskellige grupperinger i samfundet.?? Social kapital Tanken bag begrebet er, at individerne ved at indgå i et steds kultur og sociale relationer får adgang til nogle ressourcer, som udspringer af medmenneskelighed og får individerne til at føle sig som gensidigt forbundne. edoc: sag side 5 af 12

6 Overordnet kan man sige, at sammenhængskraften i samfund betinges af tre faktorer: 1) Sociale netværk (omgangskreds, foreningsliv, frivilligt arbejde m.v.) 2) Tillid (til medmennesker, til myndigheder samt tryghed) og 3) Normer (kultur, hjælpsomhed, hensyntagen til de svageste medborgere m.v.). Man kan sige, at disse tre faktorer danner en symbiose en sum, som samlet set udtrykker sammenhængskraft. Professoren Robert D. Putnam - Harvard University arbejder med begrebet social kapital, hvilket rummer en stor del af begrebet sammenhængskraft, men ikke det hele. Sammenhængskraften i et samfund har også forbindelser til andre faktorer f.eks. kriminalitet, tryghed, helbred og sygelighed, økonomisk tilstand, integration, stedlig stolthed med mere. Social kapital er også et begreb, som i dag findes i moderne virksomhedsledelse, hvor social kapitals faktorer er fokuseret omkring virksomheders formål, vilkår og rammer, sat i forhold til virksomhedens kerneopgave. I virksomhedernes forståelse og omtale af social kapital er der derfor større konsensus omkring de tre faktorer: 1) Tillid (mellem kolleger, ledelse, arbejdsmarked) 2) Retfærdighed (i virksomheden, branchen, arbejdsmarkedet) 3) Samarbejde (team, virksomhed, formelt / uformelt). Der findes meget viden og litteratur på netop denne forståelse af social kapital. For at rammesætte og præcisere arbejdet med sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune defineres følgende som vil være styrende for resten af arbejdet i denne strategi og handlingsplan. RKSK - DEFINITION 1: SAMMENHÆNGSKRAFT FORSTÅS SOM EN SUM AF TILLID, RETFÆRDIGHEDSFØLELSE OG SAMARBEJDSEVNE RKSK - DEFINITION 2: SAMMENHÆNGSKRAFTEN ØGES VED AT ØGE BORGERNES TILLIDSNIVEAU, RETFÆRDIGHEDSFØLELSE OG SAMARBEJDSEVNE Danmark regnes for at være et samfund med en høj sammenhængskraft, opbygget gennem århundreder. Der er i forskerkredse enighed om, at sammenhængskraft tager lang tid at opbygge, men kun få år at miste. Det er umiddelbart muligt at konstatere, hvorvidt et samfund har en høj eller lav sammenhængskraft, når man ser på de ovenstående faktorer. Dette er udgangspunktet, hvorfra der vil blive arbejdet på at øge/fastholde et højt niveau af sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. edoc: sag side 6 af 12

7 3. STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER FOR SAMMENHÆNGSKRAFTSTRATEGIEN Mens visionen Naturens Rige, direktionens strategiplan og profilerings- og bosætningspolitikken giver de overordnede guidelines i forhold til, hvordan der skal arbejdes med sammenhængskraftsstrategien, er det samtidig væsentligt at have et mere handlingsanvisende billede af retningen for arbejdet med udmøntning af sammenhængskraftsstrategien. 3.1 Effektmål 1) Vi øger bosætning og profilering af området. 2) Øget sammenhængskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. 3) Der er skabt en øget kompetence og vilje blandt borgerne og erhvervsdrivende til at agere som ambassadører for området. 3.2 Resultatmål 1) Mobilisering af aktører i kommunen 2) Udvikling og koordinering af konkrete programmer 3) Facilitering af netværk på tværs af kommunen 3.3 Procesmål Nedenstående proces ses også i strategikortet på næste side. 1) Vi skal øge tilliden mellem borgere, virksomheder og kommunen. 2) Vi skal øge forståelse for hvorfor og derigennem øge muligheden for at øge retfærdighedsfølelsen 3) Vi skal øge samarbejdsevnen mellem borgere, virksomheder og kommunen som organisation og myndighed. 4) Vi fortæller de gode historier, der allerede findes, og sikrer, at de nye historier får liv, så der skaber forståelse og fælles stolthed. 5) Gennem samskabelse, netværksledelse og borgerdialog øger vi sammenhængskraften mellem kommune som organisation/myndighed og lokalsamfundet. edoc: sag side 7 af 12

8 3.4 Strategikort Vision Her trækker vi i hinandens tråde og slår til, når den gode idé og mulighed opstår. Vi dyrker de lokale helte dem som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her. Vi deler de gode oplevelser og rige muligheder med så mange som muligt for at tiltrække turister og nye borgere. Sammenhængskraft forstået som tillid, retfærdighed og samarbejdsevne Effekt Vi øger sammenhængskraften i Ringkøbing-Skjern Kommune Øge tillid, retfærdighed og samarbejdsevne via kerneopgave Vi øger bosætning og profilering af området Vi er aktive ambassadører for området! Der skabes en øget kompetence og vilje blandt borgere og virksomheder til at agere som ambassadører for området Processer Vi skal øge tilliden mellem borgere, virksomheder og kommunen Vi skal øge forståelse for hvorfor og derigennem øge muligheden for at øge retfærdighedsfølelsen Vi skal øge samarbejdsevnen mellem borgere, virksomheder og kommunen som organisation og myndighed Gennem samskabelse, netværksledelse og borgerdialog øger vi sammenhængskraften mellem kommune som organisation/myndighed og lokalsamfundet Vi fortæller de gode historier, der allerede findes. Og sikrer at de nye historier får liv, så der skaber forståelse og fælles stolthed. Inputs Vi vil koordinere sammenhængskraftsevents og kommunikationsindsatser i lokalsamfundet Vi vil udvikle hinandens kompetencer til at agere som ambassadører for området! Vi vil facilitere netværk på tværs af kommunen Vi vil udvikle konkrete programmer, som kan mobilisere aktører i RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Vi vil udvikle borgere og erhvervsdrivende, så de bliver bevidst tilfredse edoc: sag side 8 af 12

9 Figur De vigtigste strategiske målsætninger illustreret i et strategikort 4. HANDLINGSPLAN FOR SAMMENHÆNGSKRAFT Handlingsplanen er udmøntningen af sammenhængskraftsstrategien, som dækker årene Der følges op på handlingsplanen halvårligt, og den revideres i efteråret Handlingsplanen skal dog ses som dynamisk i den forstand, at der kan etableres nye tiltag hen ad vejen. Ligeledes kan eksisterende tiltag ændre fokus, såfremt det gavner målet eller processen. For at opnå så bred en forankring som muligt, vil der i høj grad søges partnerskaber med de indsatser, som er udarbejdet under de øvrige politikker. Derved vil der være mange specifikke indsatser i sammenhængskraftshandlingsplanen, som også vil være indlejret i andre handlingsplaner. Indsatserne kan herved også indgå som parallelindsatser til indsatser i fx erhvervspolitikken, turismepolitikken, integrationspolitikken, videnpolitikken, fritidspolitikken, osv. Sekretariatet vil naturligvis også etablere og drive selvstændige indsatser, som opfylder procesmålene. Listen over potentielt sammenhængskraftsskabende projekter bliver hurtigt meget lang og uoverkommelig. Denne handlingsplan arbejder derfor med følgende 4 prioriteringskriterier: Levedygtighed, Forankring, Nedbrydning af (væsentlige) konfliktlinjer, Væksteffekt og synergi. De prioriterede projekter i denne handlingsplan er vurderet efter disse kriterier. 4.1 Indsatsområder Sammenhængskraftsstrategiens indsatsområder beskriver mere detaljeret, hvilke processer/aktiviteter som bør gennemføres for at opnå de ønskede forandringer (effektmål). Disse ønskede forandringer vil så bevirke, at de strategiske målsætninger opfyldes. Handlingsplanen tager derfor udgangspunkt i de procesmål, som er opsat i strategien. 1) Vi skal øge tilliden mellem borgere, virksomheder og kommunen 2) Vi skal øge forståelse for hvorfor og derigennem øge muligheden for at øge retfærdighedsfølelsen 3) Vi skal øge samarbejdsevnen mellem borgere, virksomheder og kommunen som organisation og myndighed 4) Vi fortæller de gode historier, der allerede findes, og sikrer at de nye historier får liv, så der skaber forståelse og fælles stolthed. 5) Gennem samskabelse, netværksledelse og borgerdialog øger vi sammenhængskraften mellem kommune som organisation/myndighed og lokalsamfundet De enkelte procesmål vil så igen dække over en række indsatser/handlinger, som er skræddersyet til netop at opfylde et eller flere af procesmålene. Dette er kernen i handlingsplanen. edoc: sag side 9 af 12

10 Denne handlingsplan vil dog afvige fra andre handlingsplaner på et meget centralt punkt. Indsatserne vil ikke være foruddefineret som typisk er formen på de øvrige handlingsplaner. At starte et målrettet arbejde med af øge sammenhængskraften i et samfund er en særdeles svær øvelse som kræver en anderledes tilgang. Denne handlingsplan vil derfor i stedet tage udgangspunkt i tre hoved indsatsområder i forhold til at styrke sammenhængskraften set som tillid, retfærdighedsfølelse og samarbejdsevne (social kapital). Et bærende element, og argument for denne retningsbaserede handlingsplan, er at kunne handle hurtigt når muligheder opstår rundt omkring i kommunen. De 3 indsatsretninger er: 1) At understøtte og medvirke i aktiviteter i marketingssekretariatet, som understøtter sammenhængskraften. Herunder indsatser fra sammenhængskraftsdøgnet. 2) At understøtte sammenhængskraftinitiativer, som er initieret af andre i og uden for organisationen. 3) At understøtte ildsjæle- og frivilligindsatsen primært som bindeled mellem RKSK og den nye frivillighedsorganisation. Sammenhænge mellem procesmålsætningerne og indsatsretningerne kan ses i nedenstående skema Indsatsretninger At understøtte og medvirke i aktiviteter i marketingssekretariatet, som understøtter Vi skal øge tilliden mellem borgere, virksomheder og kommunen Vi skal øge forståelse for hvorfor og derigennem øge muligheden for at øge retfærdighedsfølelsen Procesmålsætninger Vi skal øge samarbejdsevnen mellem borgere, virksomheder og kommunen som organisation og myndighed Gennem samskabelse, netværksledelse og borgerdialog øger vi sammenhængskraften mellem kommune som organisation/myndighed og lokalsamfundet Vi fortæller de gode historier, der allerede findes. Og sikrer at de nye historier får liv, så der skaber forståelse og fælles stolthed sammenhængskraften. (X) X At understøtte sammenhængskraftinitiativer, som er initieret af andre i og uden for organisationen. (X) (X) (X) X At understøtte ildsjæle- og frivilligindsatsen primært som bindeled mellem RKSK og den nye frivillighedsorganisation. X X (X) Herunder er en ikke udtømmende liste over eksempler på projekter som indsatsretningerne kan indeholde. Eksemplerne er givet som en støtte til forståelsen af retningerne. 1) Udvikle indsatser, der øger sammenhængskraften på tværs af geografien, ved fx af arbejde med borgernes fællesidentitet og kultur. Ved større kulturelle og sportslige begivenheder skabes tilskuerevents, der skaber tillid, fællesskabsfølelse og sammenhængskraft, Genetablering af landsbyens fysiske samlingspunkt, tillid implementeres som erhvervsmæssig vækstdriver. For bare at nævne nogle enkelte 2) Mobilisere alle dele af den kommunale organisation i arbejdet med at skabe øget sammenhængskraft i området, skabe grundlag for et aktivt ambassadørkorps med stolte værtsskabsambassadører, arbejde med borgernes eksisterende kommunikations platforme, 3) Frivilligvest understøttes i samarbejdet mellem foreninger, borgere og den offentlige sektor, understøtte samarbejde med Århus som EU-Frivillighedshovedstad 2018, kompetenceudvikling af frivillige og ildsjæle edoc: sag side 10 af 12

11 1 2 3 Eksempler på indsatser under de 3 retninger At understøtte og medvirke i aktiviteter i marketingssekretariatet, som understøtter sammenhængskraften. - Ved større kulturelle og sportslige begivenheder skabes tilskuerevents, der skaber tillid, tovholder /projektejer Vi skal øge tilliden mellem borgere, virksomheder og kommunen Vi skal øge forståelse for hvorfor og derigennem øge muligheden for at øge retfærdighedsfølelsen Vi skal øge samarbejdsevnen mellem borgere, virksomheder og kommunen som organisation og myndighed Gennem samskabelse, netværksledelse og borgerdialog øger vi sammenhængskraften mellem kommune som organisation/myndighed og lokalsamfundet Vi fortæller de gode historier, der allerede findes. Og sikrer at de nye historier får liv, så der skaber forståelse og fælles stolthed (X) X fællesskabsfølelse og sammenhængskraft EU-SAM X (X) - Implementering af output fra sammenhængskraftsdøgnet EU-SAM X (X) At understøtte sammenhængskraftinitiativer, som er initieret af andre i og uden for organisationen. (X) (X) (X) X - Vi skal skabe grundlag for et aktivt ambassadørkorps med stolte værtsskabsambassadører EU-SAM X (X) X - Folkeskibet EU-SAM (X) (X) (X) (X) X - Borgerdialogen PAS X - Find borgernes fællesidentitet og kultur, og få den formidlet bredt EU-SAM /fx museet X X - Tillid implementeres som erhvervsmæssig vækstdriver RS-Erhverv/ EU-SAM X - Frysehus 2.0 Genetablering af landsbyens fysiske samlingspunkt EU-SAM X X - Mobilisere alle dele af den kommunale organisation i arbejdet med at skabe øget sammenhængskraft i området EU-SAM (X) (X) X - Internt ambassadørprojekt EU-SAM X - Sundhedsugen EU-SAM X (X) - social kapital på spil IUP/EU-SAM (X) (X) (X) X - RKSK app - mere borgernær og forbundet med borgernes kommunikations platforme EU-SAM / Kom X X - SMS og skilte fortæller de gode historier og annoncerer aktiviteter EU-SAM / Kom X X X - Fastholde sammenhængskraften i lokalsamfund, når udlændinge bringer nye kulturer og Procesmålsætninger værdier i spil AU/EU-SAM (X) (X) (X) X At understøtte ildsjæle- og frivilligindsatsen primært som bindeled mellem RKSK og den nye frivillighedsorganisation X X (X) - Frivilligvest understøttes i samarbejdet mellem foreninger, borgere og den offentlige sektor FrivVest/ EU-SAM X X X X - Samarbejde med Århus som EU-Frivillighedshovedstad 2018 FrivVest/ EU-SAM X X - Kompetenceudvikling af ildsjæle til projektgennemførelse FrivVest/ EU-SAM X X X edoc: sag side 11 af 12

12 4.2 Handlingsplan og tidsplan for sammenhængskraft Q1-Q edoc: sag side 12 af 12